| Rss | Tip en ven | Print |
Titel Udvalg Funktioner
Byrådet Byrådet Vis medlemmer Rss-feed til udvalget Udskriv

Mødedeltagere

Anders Buhl-Christensen, Anders Primdahl Vistisen, Bjarne Overmark, Charlotte Broman Mølbæk, Christian Boldsen, Christian Brøns, Christina Kjærsgaard, Claus Omann Jensen, Daniel Madié, Ellen Petersen, Fatma Cetinkaya, Frank Nørgaard, Helle Dahl Skøtt, Henning Jensen Nyhuus, Iben Sønderup, Jens Laursen, Jens Peter Hansen, Kasper Fuhr-Christensen, Katrine Fruelund, Kim Kristensen, Lars Christian Søgaard, Leif Gade, Louise Høeg Jensen, Mark Pring, Mikael Firlings Mouritsen, Mogens Nyholm, Morten Grosbøl, Ole Skiffard, Steen Bundgaard, Susanne Koch, Torben Hansen

Møde lokation

Det gamle Rådhus

Dagsorden

SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
BESKÆFTIGELSESUDVALGETS SAGER
SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
LUKKEDE SAGER



SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
Punkt Titel
167 Byrådsmedlem Anders Primdahl Vistisen anmoder om at udtræde af byrådet
Resume

Anders Primdahl Vistisen har anmodet om at udtræde af byrådet pr. 16 juni 2014, da han er valgt som medlem af Europa-Parlamentet.

 

Byrådet skal efter den kommunale valglovs § 103 træffe afgørelse om fritagelse for byrådsmedlemsskab.

 

Sagsfremstilling

Anders Primdahl Vistisen anmoder om at udtræde af byrådet, da han er valgt som medlem af Europa-Parlamentet. 

Efter lov om kommunale valg § 103 gælder: "Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet."

Forvaltningen oplyser, at betingelserne for at Anders Primdahl Vistisen kan udtræde af byrådet, er opfyldt. 

 

Efter valgloven indtræder 1. stedfortræder for Dansk Folkeparti i det pågældende medlems sted, når et medlem i valgperiodens løb udtræder. 1. stedfortræder på Dansk Folkepartis liste er Susanne Nielsen.

Efter styrelseslovens § 28 besættes udvalgs- og bestyrelsesposter m.v., af den samme gruppe, som har indvalgt medlemmet. Valggruppe 1 har besluttet, at Susanne Nielsen indtræder i Anders Primdahl Vistisens udvalgs- og bestyrelsesposter som er følgende:

Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, medlem af Erhverv- og Landdistriktsudvalget, suppleant for Frank Nørgaard til KL’s delegeretmøde.

Morten Grosbøl indtræder som suppleant for Frank Nørgaard i valgbestyrelsen.

Økonomi

Stedfortræderen vederlægges efter samme regler som øvrige byrådsmedlemmer. Når et byrådsmedlem fratræder et hverv, ophører vederlæggelsen med udgangen af måneden.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til byrådet, 

 

atAnders Primdahl Vistisens anmodning om at udtræde af byrådet imødekommes, hvorefter Susanne Nielsen indtræder som stedfortræder, og

 

at Susanne Nielsen indtræder i Anders Primdahl Visitisens pladser i Kultur- og Fritidudvalget og Erhverv- og Landdistriktudvalget, suppleant for Frank Nørgaard til KL’s delegeretmøde samt suppleant for Frank Nørgaard i valgbestyrelsen.
Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med bemærkning om, at Morten Grosbøll indtræder som suppleant til valgbestyrelsen. Beslutningen er gældende fra tirsdag 17. juni 2014.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
168 Forslag til mødekalender 2015
Resume

Forvaltningen fremlægger forslag til mødekalender for byråds- og udvalgsmøder 2015.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet forslag til mødekalender for byrådsmøder 2015.

Mødekalenderen er udarbejdet med udgangspunkt i mødekalenderen for 2014.

 

Byrådet holder således møde ca. hver tredje mandag. Byrådsmøderne afholdes kl. 16.00.

Derudover er der indlagt 5 temamøder for byrådet og 3 for økonomiudvalget.

 

For at undgå et meget langarigt byrådsmøde op til sommerferien er der afsat yderligere en dato med mulighed for afholdelse af et ekstra økonomi- og byrådsmøde.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet,

 

at forslag til mødekalender for 2015 godkendes.
Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

 

Et forslag fra Velfærdslisten om, at mødefrekvensen i første halvår af 2015 fastsættes til hver anden uge, at forsøget skal evalueres inden udgangen af 1. halvår 2015, og at byrådet i den skal forbindelse tage stilling til, hvilken mødefrekvens der skal gælde i andet halvår, blev forkastet med 4 stemmer for og 27 stemmer imod. For stemte Beboerlisten og Velfærdslisten.

Bilag Funktioner
Forslag til byrådets mødekalender 2015 Download pdf-dokument


Punkt Titel
169 Valg til Ungdomsskolebestyrelsen
Sagsfremstilling

Efter lov om ungdomsskoler §§ 7-8 skal der oprettes en ungdomsskolebestyrelse bestående af 7-11 medlemmer. Ungdomsskolebestyrelsens opgaver og beføjelser omfatter ansvaret for samtlige ungdomsskolens områder, herunder undervisning, klubvirksomhed, drift af væresteder, drift af Heltidsskolen samt varetagelse af projekter og ad hoc-opgaver, som ungdomsskolen måtte påtage sig.

 

Ungdomsskolebestyrelsen består af 11 medlemmer og er sammensat således:

 

  • 1 medlem valgt af Randers byråd

  • 2 medlemmer udpeget af byrådet efter indhentet indstilling fra Erhverv Randers og Landsorgansationen i Danmark (LO)

  • 3 medlemmer valgt af og blandt forældrene til unge i ungdomsskolen

  • 3 repræsentanter for lærere og øvrige medarbejdere valgt af og blandt ungdomsskolens medarbejdere

  • 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt ungdomsskolens elever.

 

For hvert medlem vælges tillige en personlig stedfortræder.

 

Byrådet skal således udpege 1 medlem og suppleant, samt 2 medlemmer og suppleanter efter indstilling.

 

Erhverv Randers indstiller Ann Taul Andersen med Søren Høirup som stedfortræder. Det har ikke været muligt at finde yderligere egnede kandidater.

 

LO indstiller Jan Guldmann. Det har ikke været muligt at finde yderligere egnede kandidater.

 

Fra valggruppe 1 udpeges Karina Steensgaard med Lene Prip Sørensen som stedfortræder.

.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Behandlet sammen med punkt 199.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
170 Valg af medlem til integrationsrådet
Sagsfremstilling

Integrationsrådet har til formål at medvirke til at byrådets integrationsindsats er effektiv og

sammenhængende samt egnet til at fremme etnisk ligestilling. Rådet består af 15 medlemmer, der vælges således:

  • 9 medlemmer udpeges af byrådet efter afholdelse af vejledende valg blandt alle med udenlandsk oprindelse.

  • 2 byrådsmedlemmer udpeges af byrådet

  • 4 medlemmer udpeges efter indstilling fra DI, LO, oplysningsforbundene i Randers samt 12- skolesamarbejdet.

Rådsmedlem Asad Sultan, der var udpeget af byrådet efter afholdelse af vejledende valg blandt alle med

udenlandsk oprindelse, har meddelt, at han ønsker at udtræde. 

 

De pladser i rådet, der er forbeholdt personer med udenlandsk oprindelse, er fordelt mellem kandidatlister efter den d´hondske metode. Byrådet besluttede den 22. marts 2010, at suppleanter skal indkaldes på baggrund af suppleantrækkefølgen. På baggrund af suppleantrækkefølgen indstilles det, at byrådet udpeger Mali Ahsani som medlem af integrationsrådet.

 

Byrådet har den 17. februar 2014 besluttet, at der i 2014 i samarbejde med integrationsrådet gennemføres en undersøgelse af om borgerinddragelse i forhold til integrationsindsatsen kan udformes på en anden måde f.eks. via andre mødefora eller organisationsformer. Der skal foreligge en afklaring af rådets virke i 2014.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet,

 

atbyrådet udpeger Mali Ahsani som medlem af integrationsrådet.
Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
171 Randers Regnskov, årsrapport 2013
Resume

Fonden for Randers Regnskov fremsender årsrapport for 2013, som viser et underskud på -1,4 mio. kr., mod et overskud på 2,6 mio. kr. i 2012

Underskuddet er opstået på baggrund af en omsætning på 39,9 mio. kr., og overføres til egenkapitalen.

Randers Regnskovs Ejendomsfonds årsrapport og revisionsprotokol for 2013 er vedhæftet til orientering.

Sagsfremstilling

Fonden for Randers Regnskov fremsender revisionspåtegnet årsrapport og revisionsprotokol for 2013.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold, og årsrapporten, der er godkendt i bestyrelsen den 2. april 2014, er vedlagt sagen.

Regnskabet for 2013 viser et underskud på -1.412.000 kr., mod et overskud på 2.563.000 kr. i 2012. Underskuddet er overført til egenkapitalen, som herefter udgør 10,8 mio. kr. Underskuddet i 2013 skyldes primært et fald i entreindtægterne på 3,5 mio. kr., og desuden er varesalget i butik og café faldet med 0,8 mio. kr.

Der var i 2013 budgetteret med en omsætning på 44,2 mio. kr. Regnskabet viser, at den faktiske omsætning i 2013 udgjorde 39,9 mio. kr., hvor den i 2012 udgjorde 55,4 mio. kr. Foruden de ovennævnte fald i entreindtægter og varesalg, skyldes faldet i omsætningen, at der i 2012 blev afholdt ekstraordinære udgifter vedrørende byggeriet af Danmarksparken.

Regnskovens besøgstal i 2013 var på 272.524. Et fald på 42.119 i forhold til 2012, hvor der var 314.643 besøgende.

Randers Regnskov har i 2013 modtaget 1.069.000 kr. i driftstilskud fra Randers Kommune.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget,

at Randers Regnskovs årsberetning 2013 og tilhørende revisionsberetning godkendes.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 116:

Indstilles tiltrådt.

 

Forvaltningen giver på næste ordinære Økonomiudvalgsmøde en orientering om Planet Randers, herunder opkøb af arealer mv.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Årsrapport 2013 Randers Regnskov Download pdf-dokument
Revisionsprotokol 2013 Randers Regnskov Download pdf-dokument
Årsrapport 2013 Randers Regnskovs Ejendomsfond Download pdf-dokument
Revisionsprotokol 2013 Randers Regnskovs Ejendomsfond Download pdf-dokument


Punkt Titel
172 Randers Havn, regnskab 2013
Resume

Havnens bestyrelse fremsender årsberetning 2013, samt revisionsberetning fra BDO Kommunernes Revision, til byrådet til godkendelse.

Sagsfremstilling

Omsætningen udgjorde 26,9 mio. kr. i 2013, hvilket er fald på 0,8 mio. kr. i forhold til 2012, hvor den udgjorde 27,7 mio. kr.

Godsomsætningen var på knap 1 mio. tons i 2013. Det er et fald på 9 % i forhold til 2012, hvor den var på godt 1 mio. tons.

Driftsresultatet på 18 mio. kr. er stort set uændret i forhold til 2012

Overskuddet beløber sig i 2013 til 6 mio. kr., mod 5,6. mio. kr. i 2012, - en stigning på 0,4 mio. kr. Resultatet for 2012 var imidlertid præget af en ekstraordinær af/nedskrivning på 2,7 mio. kr., så reelt set er der tale om en nedgang i overskuddet på 2,3 mio. kr. i forhold til 2012. Dette skyldes blandt andet øgede afskrivninger, samt regulering af forpligtelse vedrørende tjenestemandspensioner.

I 2013 er der investeret 4 mio. kr. i den løbende udvikling og modernisering af havnen.

Årets overskud anvendes dels til nedskrivning af tidligere års opskrivning af arealer, dels til de kommende års investeringer i nye spulefelter, oprensninger af havn og fjord, samt udvidelse af havnen i syd.

Egenkapitalen udgør 126,4 mio. kr., ultimo 2013.

Vederlag til bestyrelsen udgør uændret i forhold til tidligere år hhv 2,25% og 20% af borgmestervederlag til medlemmer af bestyrelsen og formanden for bestyrelsen. Vederlaget er fastsat indenfor rammerne af bekendtgørelse om vederlag til kommunale selvstyrehavnes bestyrelser.

Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

at havnens årsberetning 2013, tilhørende revisionsberetning samt vederlag til bestyrelsen godkendes.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 117:

Indstilles tiltrådt.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Randers Havn, årsregnskab 2013 Download pdf-dokument
Randers Havn revisionsprotokollat 2013 Download pdf-dokument
Underskrevet ledelseserklæring 2013 Download pdf-dokument


Punkt Titel
173 Skema B afdeling 60 Vestervold 17-19 - Randers Boligforening af 1940
Resume

I forbindelse med prioritering af nye almene boliger 2013 i Randers Kommune, blev det vedtaget på byrådsmødet 8. april 2013, at Vestervold 17-19 (forhuset) renoveres og at der etableres 6 nye familieboliger. Den 20 januar 2014 godkendte Byrådet skema A.

  

Kuben Management har på vegne af Randers Boligforening af 1940 fremsendt skema B til godkendelse.

Sagsfremstilling

I forbindelse med prioritering af nye almene boliger 2013 i Randers Kommune, blev det vedtaget på byrådsmødet 8. april 2013, at Vestervold 17-19 (forhuset) renoveres og at der etableres 6 familieboliger.

Efter etablering af de 6 boliger sammenlægges de med de allerede eksisterende 11 boliger i afd. 49 i samme ejendom til en ny afdeling 60.

 

Den 20. januar 2014 godkendte byrådet skema A (foreløbigt budget).

 

Budget baseret på udbud, finansiering og baggrund for projektet (skema B)

 

Kuben Management har på vegne af Randers Boligforening af 1940 fremsendt skema B til godkendelse.

  

Projektet overskrider samlet ikke det bindende maximumbeløb for etablering af familieboliger.

 

Huslejen efter nyetablering er på 838 kr. pr. m2, svarende til en husleje på 6.634 kr. pr. måned for en bolig på 95 m2 (den beregnede gennemsnitlige størrelse af et lejemål i afdelingen).

 

Efter sammenlægning og huslejeudligning anslås huslejen til at være 750 kr. pr. m2 pr. år, svarende til en husleje på 5.938 kr. pr. måned for en bolig på 95 m2.

 

Anskaffelsessummen er på 10,0 mio. kr. og afviger således ikke fra skema A. Med godkendelsen af skema B godkendes denne anskaffelsessum som budget for projektet.

 

Hertil kommer, at godkendelsen af skema B også omfatter en godkendelse af finansieringen, som ser således ud:

 

  • Støttede lån (realkredit) 88%: 8,8 mio. kr.

  • Kommunal grundkapitallån 10%: 1,0 mio. kr.

  • Beboerindskud 2%: 0,2 mio. kr.

 

 

Forvaltningen har ved behandling af skema B sikret, at der er overensstemmelse mellem skema B og den givne byggetilladelse samt at byggeriet er i overensstemmelse med lokalplanen for området.

Økonomi

Med godkendelsen af skema B,  vil det kommunale grundkapitallån blive 1,0 mio. kr.

 

Grundkapitallånet finansieres af rammen for almene boliger, jævnfør byrådets beslutning den 20. januar 2014 om godkendelse af skema A.

 

Randers Kommune har i forbindelse med godkendelse af skema A stillet kommunal garanti for realkreditlånet på godt 8,8 mio. kr. for den del af realkreditbelåningen, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Garantikravet kan ikke opgøres før endelig etablering af de 6 nye boliger. Når boligerne er etableret, opgøres garantien på grundlag af ejendommens værdi (markedsværdien). Garantikravet for dette tilsagn kendes dermed først, når garantierklæringen fremsendes af långiver (realkreditinstituttet).

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

atskema B for etablering af 6 familieboliger på Vestervold 17-19 godkendes med en anskaffelsessum på 10,0 mio. kr inkl. moms, 

 

atden foreløbige gennemsnitlige husleje på 838 kr. pr. m2 pr. år svarende til en månedlig husleje på 6.634 kr. godkendes, under forudsætning af huslejeudligning ved sammenlægning på 750 kr. pr. m2 pr. år svarende til en husleje på 5.938 kr. pr. måned, 

 

atder på statens vegne gives tilsagn om ydelsesstøtte,

  

atdet kommunale grundkapitallån på 1,0 mio. kr. godkendes,

  

atdet kommunale grundkapitallån finansieres af rammen for almene boliger,

  

atRanders Kommune yder en kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi.

   

 



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 119:

Indstilles tiltrådt.

 

Forvaltningen udarbejder notat inden byrådsmødet.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Skema B Download pdf-dokument
Vedr. punkt 173 på byrådsmødet den 16 6-2014 Skema B - Vestervold 17-19 Download pdf-dokument


Punkt Titel
174 Ansættelsesform for skoleledere
Resume

Skoleledere kan jf. overenskomsten ansættes som tjenestemænd, på åremål eller på kontraktvilkår. Ansættelse på kontraktvilkår er samlet set den mest smidige og mest økonomiske ansættelsesform. Det indstilles derfor, at Randers Kommune fremover alene ansætter skoleledere på kontraktvilkår, medmindre andet følger af særlovgivning.  

Sagsfremstilling

Frem til 2008 skulle skoleledere i henhold til overenskomsten ansættes som tjenestemænd. I 2008 blev der i overenskomsten åbnet mulighed for, at en kommune i stedet kan vælge at ansætte en skoleleder på åremål eller på kontraktvilkår.

 

Åremålsansættelse er en tidsbegrænset ansættelsesform, som ikke skønnes hensigtsmæssigt, da der i skolevæsenet ikke er behov for kontinuerlig udskiftning på leder stillingen.  

 

Randers Kommune har hidtil alene ansat skoleledere på tjenestemandsvilkår.

 

Ingen andre stillingskategorier under Randers Kommune besættes på tjenestemandsvilkår.

 

Sammenligning af ansættelsesformerne tjenestemandsansættelse og kontraktvilkår:

Begge ansættelsesformer er tidsubegrænsede.

 

Tjenestemandsansættelse

Der kan aftales prøvetid på op til 2 år.

 

Randers Kommune har for tjenestemænd en pensionsforsikring i Sampension. Pensionsindbetalingen til Sampension for en tjenestemand udgør i øjeblikket ca. 41 %. Der sker præmiestigninger ved eventuelle lønstigninger. Kommunen kompenseres langt fra fuldt ud, når en nyansat tjenestemand vælger at få overflyttet og tillagt pensionsalder fra tidligere ansættelser, hvilket kommunen er forpligtet til at tilbyde tjenestemanden. Pensionsforpligtelsen overfor tjenestemanden er livslang.

 

En tjenestemand kan afskediges diskretionært (sygdom, manglende evner eller anden utilregnelig årsag) med 3 måneders varsel. Efter 10 års ansættelsesanciennitet har tjenestemanden ved afskedigelse på grund af diskretionære forhold krav på (fortløbende) aktuel egenpension. Det er altså meget dyrt, at afskedige en tjenestemand.

 

En tjenestemand kan ikke afskediges disciplinært, fx strafbare forhold/tjenesteforseelse (tilregnelig årsag) før der har været afholdt tjenstligt forhør mv., hvilket er en langvarig og dyr proces.

 

Tjenestemanden kan omplaceres til en anden ”passende stilling” i hele kommunen.

 

Ved arbejdsmangel, hvor tjenestemandens stilling nedlægges, og der ikke kan anvises en anden "passende stilling", får tjenestemanden krav på tre års rådighedsløn og evt. efterfølgende aktuel egenpension. Det er dermed utroligt dyrt ikke at anvise en anden ”passende stilling” ved stillingsnedlæggelse fx ved strukturændringer.

 

Kontraktansættelse

Til lønnen udbetales et kontraktstillæg på 15 %.

 

Pensionen udgør pt. 17,3 % af løn og kontrakttillæg. Udgiften til pension er endeligt afregnet med pensionsindbetalingen. Pensionsforpligtelsen for kommunen ophører ved ophør af ansættelsesforholdet.

 

Ved uansøgt afsked, der ikke skyldes væsentlig misligholdelse, fx ved stillingsnedlæggelse, skal der udover opsigelsesvarslet ydes en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 1 års løn.

 

Funktionærlovens opsigelsesvarsler er gældende. Der kan dog aftales op til 6 måneders varsel fra arbejdsgivers side.

 

Konklusion

Pensionsudgiften til en tjenestemand er en stor omkostning for kommunen. Dertil kommer, at man i forbindelse med fx en skolereform ikke vil kunne nedlægge en tjenestemandsstilling, uden at risikere, at komme til at betale 3 års rådighedsløn plus efterfølgende egenpension, hvis der ikke kan anvises en anden "passende" stilling.

 

En afskedigelsesproces, er for en tjenestemand meget dyr, på grund af kravet om egenpension – og evt. et forudgående tjenesteligt forhør, hvis der er tale om disciplinære forhold.

 

Ved en kontraktansættelse svarer den samlede løbende lønudgift inklusiv kontraktstillæg cirka til den samlede løbende udgift til en tjenestemand, men udgiften til en kontraktansat ophører senest 1½ år efter en opsigelse. 

 

En kontraktansættelse er mere smidig end en tjenestemandsansættelse, fordi man kan afskedige meget billigere ved fx stillingsnedlæggelse og uden ekstra udgifter ved fx væsentlig misligholdelse. Når lønnen er betalt, er der også endeligt afregnet for pension.

 

Andre kommuner

Kontraktansættelse af skoleledere er blevet mere og mere udbredt i landets kommuner. Således har fx København, Odense, Jammerbugt, Roskilde, Greve, Herning, Kolding, Rebild, Stevns og Skanderborg kommuner oplyst, at de ansætter skoleledere på kontrakt.

Aalborg, Esbjerg og Aarhus har oplyst, at de er ved at kigge på ansættelsesformen for skoleledere.

 

Anbefaling

Det anbefales, at Randers Kommune udnytter den mulighed, der blev skabt i overenskomsten i 2008, for at vælge en anden ansættelsesform end tjenestemandsansættelse af skoleledere. Dette vil samtidigt bringe skolelederes ansættelsesform bedre i overensstemmelse med kommunens øvrigt ansatte personale, hvor tjenestemandsansættelse ikke længere tilbydes, hverken på leder, chef eller direktør niveau. Kontraktansættelse vil være den samlet set bedste ansættelsesform, da det er den mest smidige og økonomisk set mest fordelagtige ansættelsesform.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Direktionen

at det indstilles til Byrådet via Økonomiudvalget, at skoleledere fremadrettet ansættes på kontraktvilkår



Direktionen, 15. maj 2014, pkt. 85:

Tiltrådt.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 120:

Indstilles tiltrådt med bemærkning om, at ansøgere til skolelederstillinger, der hidtil har været ansat som tjenestemænd, efter en konkret vurdering kan videreføre sin ansættelsesform ved besættelse af skolelederstillinger.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt i overensstemmelse med Økonomiudvalgets anbefaling om, at ansøgere til skolelederstillinger, der hidtil har været ansat som tjenestemænd, efter en konkret vurdering kan videreføre sin ansættelsesform ved besættelse af skolelederstillinger.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
175 Demografireguleringer i budget 2015-18
Resume

Der er nu udarbejdet demografireguleringer til basisbudget 2015-18 på følgende områder: småbørn, skolebørn, ældre og handicapområdet. Desuden er der lavet beregninger på en alternativ model på handicapområdet. Hvis det besluttes at arbejde videre med en alternativ model på handicapområdet foreslås det, at valg af model sker i forbindelse med budgetforligsdrøftelserne for 2015-18    

Sagsfremstilling

Kommunens egen befolkningsprognosen for 2015-27 er nu udarbejdet og nærmere beskrevet i vedhæftede notat. Prognosen viser at folketallet vil stige fra 96.344 pr. 1/1 2014 til 104.038 pr. 1/1 2027. Ifølge egen prognose vil kommunen nå over 100.000 indbyggere i år 2021.

 

Ved budgettering af kommunens indtægtsside (skat, tilskud, udligning) anvendes et gennemsnit af folketallet fra egen prognose og prognosen fra Danmarks Statistik (DS). For at sikre symmetri er samme gennemsnit anvendt ved de beregnede demografireguleringer på udgiftssiden. Beregningerne er nærmere beskrevet i vedhæftede notat.

 

Resultatet viser følgende reguleringsbehov (hvor minus angiver mindreudgift):

 

[image]   

 

Beregningerne viser samlet set merudgifter på 3,4 mio. kr. i 2015 stigende til 38,2 mio. kr. i 2018.

Disse merudgifter dækker dog over store forskelle mellem de enkelte områder. Børneområdet skal således reduceres med 6,4 mio. kr. i 2015. På skoleområdet er der en reduktion på 1,7 mio. kr. mens ældreområdet og handicapområdet skal have tilført henholdsvis 9,4 mio. kr. og 2,1 mio. kr. i 2015.

 

Som besluttet på byrådsmødet den 31. marts 2014 er der foretaget beregninger på en alternativ model på handicapområdet. Historisk set har der været en stigende andel handicappede. Modellen forudsætter en svagt stigende andel af handicappede fremadrettet. Denne antagelse er dog behæftet med betydelig usikkerhed. Desuden skal der tages stilling til, om en eventuel ny model skal indeholde efterregulering i forhold til det faktiske antal i målgruppen. Efterregulering er dog problematisk på grund af manglende objektivitet i modellen. Dette har intet at gøre med særlige forhold i Randers, men diskussionen om objektivitet og upåvirkelighed er en generel diskussion som bør indgå i overvejelserne om en ny model. En del af løsningen kan være at videreudvikle servicestandarderne på området samt årligt at analysere udviklingen i antal og gennemsnitspriser for relevante aldersgrupper.

 

Det foreslås, at økonomiudvalget tager stilling til om der skal arbejdes videre med en alternativ model på handicapområdet og i givet fald, at den endelige beslutning om model indgår i de politiske drøftelser om budget 2015-18 (i september måned 2014).      

Økonomi

I budget 2014-17 er der allerede indregnet demografireguleringer på ovennævnte områder. Her blev der forventet en samlet stigning på 8,6 mio. kr. fra 2014 til 2015. Nu viser beregningerne kun en stigning på 3,4 mio. kr. fra 2014 til 2015. I forhold til det allerede indregnede er der således en mindreudgift på 5,2 mio. kr. i 2015. De tilsvarende tal for 2016 og 2017 er mindreudgifter på henholdsvis 8,5 mio. kr. og 10,3 mio. kr.  

 

Mindreudgiften på udgiftssiden skal sammenholdes med mindreindtægten på indtægtssiden i form af lavere udligningsbeløb. Foreløbige beregninger viser, at mindreindtægten på indtægtssiden er større end mindreudgiften på udgiftssiden. Dette betyder samlet set nettomindreindtægter for den kommunale økonomi. De endelige beregninger på indtægtssiden kan dog først laves i august måned 2014.  

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget,

 

at de beregnede demografireguleringer på småbørnsområdet, skoleområdet, ældreområdet og handicapområdet (nuværende model) indarbejdes i basisbudget 2015-18,

 

at økonomiudvalget tager stilling til, om der skal arbejdes videre med en alternativ model på handicapområdet, og

 

at en eventuel stillingtagen til alternativ model på handicapområdet sker i forbindelse med budgetforligsdrøftelserne for budget 2015-18 (i september måned 2014).  



Direktionen, 28. maj 2014, pkt. 97:
Tiltrådt.


Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 121:

Tiltrådt med bemærkning om, at der skal arbejdes videre med en alternativ model på handicapområdet og at en evt. stillingtagen til alternativ model på handicapområdet sker i forbindelse med budgetlægningen for 2015-2018. Inden der træffes politisk beslutning herom høres Handicaprådet.

 

Imod stemte Kasper Fuhr Christensen, der bemærkede, at Velfærdslisten mener, at sagen i medfør af § 37a, stk. 2  i Retssikkerhedsloven skulle have været til forudgående høring i Handicaprådet. Der er tale om en tilsidesættelse af en lovbestemt høringspligt, og det er Velfærdslistens opfattelse, at sagen derfor burde have været udsat. Når udvalget trods Velfærdslistens forslag om udsættelse alligevel behandlede sagen, mener Velfærdslisten, at Økonomiudvalget burde have indstillet den mere retfærdige, alternative demografiregulering med efterregulering ud fra den faktiske udvikling i antallet af borgere med handicap til principvedtagelse. Velfærdslisten finder det ekstremt bekymrende, at et flertal i Økonomiudvalget ønsker at holde fast i den diskriminerende budgetpraksis, der siden 2007 løbende har udhulet kvaliteten af den kommunale indsats for at hjælpe og støtte borgere med handicap.

 

Bjarne Overmark tog forbehold.

 

Et forslag om at udsætte sagen til Handicaprådet har været hørt blev forkastet med 2 stemmer for og 5 stemmer imod. Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen stemte for.

 

Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen begærede sagen i byrådet.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt i overensstemmelse med Økonomiudvalgets anbefaling om, at der skal arbejdes videre med en alternativ model på handicapområdet og at en evt. stillingtagen til alternativ model på handicapområdet sker i forbindelse med budgetlægningen for 2015-2018. Inden der træffes politisk beslutning herom høres Handicaprådet.

 

Et forslag fra Velfærdslisten om at udsætte at sagen udsættes til det ekstraordinære byrådsmøde i næste uge, da den i medfør af § 37a, stk. 2, i Retssikkerhedsloven skulle have været til forudgående høring i Handicaprådet, blev forkastet med 5 stemmer for og 26 stemmer imod. Beboerlisten, Socialistisk Folkeparti, Velfærdslisten stemte for. 

Et forslag fra Velfærdslisten om, at byrådet principvedtager at lægge den alternative model for handicapområdet ind i basisbudgettet, og at der i passende omfang foretages efterregulering ud fra den faktiske udvikling i antallet af borgere med handicap, blev forkastet med 4 stemmer for og 27 stemmer imod. Beboerlisten og Velfærdslisten stemte for.

Bilag Funktioner
Befolkningsprognose - 2015-2027 Download pdf-dokument
Demografireguleringer i budget 2015-18 (notat til ØU) Download pdf-dokument


Punkt Titel
176 Svar til Statsforvaltningen om klage over forretningsordenen
Resume

Indstillingen indeholder forslag til svar til Tilsynet vedr. klage fra byrådsmedlem Bjarne Overmark over byrådets beslutning om at ændre forretningsordenen for så vidt angår den fastsatte frist for optagelse af en sag på byrådets dagsorden. Det fremgår, at forvaltningen vurderer, at byrådets beslutning ligger inden for rammerne af lovgivningen. Uddybende notat er vedlagt indstillingen, og det anbefales at byrådet henholder sig hertil.

Sagsfremstilling

Byrådsmedlem Bjarne Overmark har klaget til Statsforvaltningen over byrådets beslutning om at ændre forretningsorden for så vidt angår den fastsatte frist for optagelse af en sag på byrådets dagsorden. Fristen er fastsat til onsdag kl. 10.00 ugen før dagsordenens udsendelse forud for et ordinært møde eller med andre ord 12 dage før mødets afholdelse. Efter normalforretningsordenen og byrådets nuværende forretningsorden er fastsat en frist på 8 dage for fremsættelse af forslag og indbringelse af spørgsmål. Tilsynet har i den anledning anmodet Randers Byråd om at afgive en udtalelse.  

Der er i den anledning udarbejdet notat af byrådssekretariatet. Notatet er vedlagt indstillingen, og det anbefales, at byrådet henholder sig hertil.

 

Det fremgår af notatet, at det er byrådet, der har kompetencen til, i forretningsordenen, at fastsætte fristen for at få en sag optaget på dagsorden. Forretningsordenen skal dog holde sig inden for lovgivningen. Det er vurderingen, at byrådets beslutning om at ændre fristen for at stille spørgsmål og fremsætte forslag ligger inden for rammerne heraf. Byrådet er således overladt et vidtgående skøn med hensyn til, hvad byrådet vurderer som hensigtsmæssigt, og beslutningen om at ændre fristen ses udelukkende at være båret af sagligt vedkommende hensyn, der ligger inden for rammerne af det skøn, der tilkommer byrådet. Beslutningen ses endvidere ikke på urimelig måde at have besværliggjort byrådsmedlemmernes muligheder for at indbringe en sag for byrådet.

Økonomi

Ingen.

 

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

at byrådet svarer Statsforvaltningen og henholder sig til det udarbejdede notat.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 122:

Indstilles tiltrådt med 5 stemmer for og 2 stemmer imod. Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen stemte imod og forudsætter, at Tilsynet gøres bekendt med deres stillingtagen til sagen.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 26 stemmer for og 4 stemmer imod. 1 undlod at stemme. Beboerlisten og Velfærdslisten stemte imod. Radikale Venstre undlod at stemme.

 

Tilsynet gøres bekendt med byrådets beslutning, herunder mindretallets stillingtagen

Bilag Funktioner
Notat om fastsættelse af frist for forslag m.v. fra byrådsmedlemmer Download pdf-dokument


Punkt Titel
177 Diæter vedr. EP-valget og folkeafstemning
Resume

Indstillingen indebærer, at de tilforordnede vælgere udpeget af de politiske partier og frivillige får 1600 kr. svarende til 4 diæter for medvirken ved valghandlingen søndag 25. maj 2014.

Sagsfremstilling

Til bemanding af valgstederne i Randers Kommune har de politiske partier ansvaret for at udpege valgstyrere og tilforordnede. Der deltager i alt ca. 550 personer ved en valghandling i Randers Kommune fordelt på 30 valgsteder. I det omfang de politiske partier ikke har mulighed for at udpege det nødvendige antal tilforordnede, suppleres bemandingen med administrative medarbejdere fra kommunen. Det er i de senere år oplevet en stigende udfordring med at udpege det nødvendige antal tilforordnede fra de politiske partier. Det har øget behovet for de administrative medarbejderes deltagelse for at sikre rammerne for en tilfredsstillende afvikling af valg.

 

Honoreringen til de politisk udpegede tilforordnede ved valg er således, at der er mulighed for at yde op til 5 diæter til tilforordnede m.v., der medvirker ved valghandlinger. En diæt udgør i 2014 400 kr. Hidtil er i Randers Kommune, i overensstemmelse med byrådets beslutning, ydet to diæter svarende til 800 kr. til tilforordnede og valgstyrere udpeget af de politiske partier, der medvirker ved valghandlinger, uanset valgets karakter eller hvilken ugedag, valget ligger på.

 

Administrative medarbejdere, der medvirkede ved EP-valget og folkeafstemningen søndag 25. maj 2014, fik 1600 kr. samt 1 erstatningsfridag for arbejdet. Baggrunden herfor var, at valghandlingen lå på en søndag, hvor det blev vurderet at være ekstra vanskeligt at sikre det nødvendige antal administrative medarbejdere til at supplere de politisk udpegede tilforordnede. Det indgik endvidere at sikre en let administrerbar løsning, således at de deltagende medarbejdere blev aflønnet ens uanset individuel uddannelsesniveau, idet medarbejderne udfører samme typer af opgaver i forbindelse med valghandlingen.

 

For at sikre en større ensartethed indstilles, at også de tilforordnede udpeget af de politiske partier og frivillige får 1600 kr. svarende til 4 diæter for medvirken ved valghandlingen søndag 25. maj 2014.

 

Beslutningen omhandler alene det konkrete valg 25. maj 2014. Det anbefales samtidig, at forvaltningen undersøger niveauet i andre kommuner mhp at byrådet inden næste valg kan vurdere, om der er grundlag for generelt at ændre niveauet for diæter til tilforordnede.

Økonomi

Merudgifterne udgør ca. 200.000 kr, der finansieres inden for det afsatte budget til afvikling af EP-valg og folkeafstemning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget

 

at tilforordnede udpeget af de politiske partier og frivillige får 1600 kr. svarende til 4 diæter for medvirken ved valghandlingen 25. maj 2014, og

 

at forvaltningen undersøger niveauet for vederlæggelse i andre kommuner mhp at byrådet inden næste valg kan vurdere, om der er grundlag for generelt at ændre niveauet for diæter til tilforordnede.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 123:

Indstilles tiltrådt.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
178 Indførelse af whistleblowerordning
Resume

Byrådet har ved møde den 31. marts 2014 besluttet at indføre en whistleblowerordning i Randers Kommune. Der fremsættes på den baggrund forslag om indførelse af ordningen på de i sagen angivne vilkår.

Sagsfremstilling

Det foreslås at der indføres en whistleblowerordning i Randers Kommune. En whistleblowerordning har til formål at give medarbejderne mulighed for at rette henvendelse til kommunen, hvis de i kraft af deres ansættelsesforhold oplever lovovertrædelser eller grove fejl eller forsømmelser inden for kommunen. Ordningen er beskrevet med afsæt i en tilsvarende ordning indført i Københavns Kommune.

 

Oplysninger der kan behandles i ordningen vil, som nævnt, alene angå lovovertrædelser samt alvorlige fejl og forsømmelser. Øvrige forhold vil skulle håndteres af de gængse kommunikationsveje. 

 

Whistleblowerordning skal anvendes konstruktivt med henblik på at opnå viden, der kan bidrage til forbedringer i kommunens administration og service.

 

Med henblik på at sikre den reelle anvendelse af ordningen, forudsættes det, at en anmelder vil have mulighed for at være anonym, og at en efterfølgende dialog med anmelderen kan håndteres uden at anonymiteten brydes.

 

I forhold til håndtering af en whistleblowerordning vil placering heraf kunne være i byrådssekretariatet under stabschefen, hvor der er indgående fagligt kendskab til kommunens forhold. En anden placering kunne være hos borgerrådgiveren, som vil have et fagligt kendskab til nogle af de faglige områder. I dette tilfælde vil der dog skulle påregnes et merforbrug, da borgerrådgiverfunktionen er samordnet med andre kommuner.

 

Der henvises til vedhæftede notat.

Økonomi

Indførelse af en whistleblowerordning vil medføre indkøb af it-system, som vil kunne medføre en udgift på ca. 25.000 kr. i opsætning samt abonnement der forventes at medføre udgift på 3.500 kr. pr. måned. Beløbene er eksl. moms.

 

Finansieringen skal ske inden for den samlede ramme til it-systemer i kommunen.

Indstilling

Byrådet har tidligere besluttet at indføre en whistleblowerordning, og forvaltningen fremlægger hermed forslag til ordningen.

 

Det indstilles til byrådet via økonomiudvalget,
at ordningen vedtages på de angivne vilkår, og
at håndtering af ordningen placeres under byrådssekretariatet.

 

Efter en passende periode foretages en evaluering af ordningens omfang.

 

Direktionen, 22. maj 2014, pkt. 90:

Tiltrådt.


Hovedudvalget, 2. juni 2014, pkt. 108:

Ledelsen tog forslaget til efterretning.

Medarbejdernes udtalelse til ordningen er vedlagt. Medarbejderne tilkendegav på mødet de betænkeligheder, der fremgår af udtalelsen. Ledelsen tilkendegav på mødet, at den ikke fandt, at der er nogen sammenhæng mellem byrådets overvejelse om øget ansvar til de decentrale ledere og whistleblowerordningen. Endvidere bemærkede ledelsen, at forslaget til whistleblowerordning giver mulighed for, at en medarbejder kan gå direkte til whistlebloweren uden først at henvende sig til egen leder, såfremt medarbejderen finder dette mest betryggende.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 124:

Indstillingens at 1) indstilles tiltrådt.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt i overensstemmelse med følgende ændringsforslag fra SF:

 

Whistleblowerordningen er et supplement til den interne dialog og åbenhed. Ordningen skal ikke erstatte de eksisterende demokratiske instanser som med-systemet og arbejdsmiljøorganisationen, men det skal være et supplement, der har til hensigt at dække de problematikker, hvor de systemer ikke er tilstrækkelige.

 

Der skal være kvartalsvise indberetninger til økonomiudvalget, som har tilsynspligten med ordningen.

 

Whistleblowerordningen skal administreres af et udvalg bestående af en repræsentant fra hoved-med, stabschefen samt en uvildig og ekstern juridisk person som eksempelvis borgerrådgiveren. Juristen vil være den, der tager imod henvendelser og sender dem til videre behandling i samarbejde med det øvrige udvalg.

 

Ændringsforslaget blev tiltrådt med 19 stemmer for og 10 stemmer imod. Socialdemokraterne stemte imod. Det Konservative Folkeparti undlod at stemme.

 

Anders Vistisen deltog ikke i sagens behandling.

Bilag Funktioner
Beskrivelse af ordningen Download pdf-dokument
Udtalelse fra medarbejdersiden i hovedudvalget_Whistleblowerordning Download pdf-dokument


Punkt Titel
179 Sygefravær 2014
Resume

I lighed med 2013 er der udarbejdet et notat om sygefravær i Randers Kommune. Notatet indeholder facts om sygefraværet i Randers Kommune, aktuelle redskaber og indsatser herunder eksempler på arbejdspladsers håndtering af sygefravær og arbejdet med trivsel, samt en forstærket indsats ved 4 nye initiativer til nedbringelse af sygefraværet.

Sagsfremstilling

I Randers Kommune har der gennem en årrække til stadighed været fokus på at forebygge og nedbringe sygefraværet blandt de ansatte. Der er i organisationen som sådan et stort erfaringsgrundlag, og en tæt overvågning af udviklingen både på overordnet niveau og på arbejdsplads-, og individniveau.

 

Vedhæftede notat, som er behandlet på møde i direktionen den 15. maj 2014, giver en kort redegørelse af facts om sygefraværet i Randers Kommune samt en beskrivelse af aktuelle redskaber og indsatser herunder eksempler på arbejdspladsers håndtering af sygefraværet og arbejdet med trivsel.

 

Notatet supplerer de aktuelle indsatser og redskaber med 4 nye initiativer, som skal medvirke til en styrket, helhedsorienteret indsats. De nye initiativer omhandler:

 

  1. Overvejelse om anvendelse af positiv tilskyndelse

  2. En centralt forankret, bred indsats med fokus på arbejdspladskulturen

  3. Styrkelse af det organisatoriske set-up

  4. Nuancerede måltal for forvaltningsområderne

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

at notatet tages til efterretning





Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 125:

Indstilles taget til efterretning. 

Forvaltningen udarbejder notat inden byrådsmødet.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Notat Sygefravær 2014 (21-05-14) Download pdf-dokument
Udviklingen sygefravær personalegrupper 2012 - 2013.docx Download pdf-dokument


Punkt Titel
180 Vision 2021 samt plan for realisering heraf – herunder forslag til brandingproces 2014 - 2016
Resume

Byrådet har udarbejdet Vision 2021 for Randers, som nu fremsendes til formel godkendelse. Der er desuden udarbejdet et forslag til plan for realisering af visionen og et forslag til brandingproces 2014 – 2016.

Sagsfremstilling

I Randersmodellen, som er Randers Kommunes styringsmodel, er en flerårig vision pejlemærke for den overordnede og strategiske udvikling af Randers.

Økonomiudvalget besluttede den 23. september 2013, at byrådet skulle forny den seneste Vision 2017 i starten af byrådsperioden. Den 21. oktober valgte økonomiudvalget Lundgaard Konsulenterne til at facilitere visionsprocessen.

Som en del af visionsprocessen blev der udarbejdet et baggrunds- og inspirationsmateriale for byrådet. I den forbindelse deltog en række aktører fra virksomheder, uddannelsessteder, foreninger og kulturliv i fokusgruppeinterview med det formål at inspirere byrådsmedlemmerne i arbejdet med at forny visionen. Herudover blev der lavet en erfaringsopsamling fra sidste byrådsperiodes arbejde med visionspolitikker. Inspirations- og baggrundsmaterialet inkl. interview har været tilgængeligt på Randers Kommunes hjemmeside i hele visionsprocessen.

Byrådets medlemmer har alle bidraget til visionen - i interview, på temamøder og på visionsseminar. Resultatet er Vision 2021, som er vedhæftet sagen.

Vision 2021´s fem fokusområder er:

  • Børn og uddannelse

  • Bolig-, kultur og handelsbyen Randers

  • Centerbyer og landsbyer

  • Erhvervslivet i Randers styrker vækst og velfærd

  • I Randers skaber vi velfærd sammen

Derudover lægger Vision 2021 op til en brandingsproces af Randers.

Vision 2021 indeholder konkrete billeder og mål for det Randers, som byrådet ønsker at nå i visionsperioden. Visionen indeholder også bud på hvilke understøttende initiativer, byrådet vil iværksætte for at nå visionen.

Der er udarbejdet et forslag til sammenfatning for Vision 2021. Forslaget er vedhæftet.

I forbindelse med den kommende brandingproces (se nedenfor) kan det blive aktuelt at revidere sammenfatningen.

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en overordnet plan for realisering af Vision 2021 - er vedhæftet sagen. Forslaget indebærer, at

  • De nuværende visionspolitikker danner udgangspunkt for formulering af konkrete politikker, der kan understøtte Vision 2021 og dens realisering

  • Alle punkter i visionen adresseres til en politik, kommuneplanen eller et indsatsområde  

  • Ét udvalg er hovedansvarlig for at udarbejde forslag til en politik, men det sker i samarbejde med andre udvalg og ved at inddrage andre, som er berørt af politikken

  • Visionspolitikker udarbejdes i 2014 og 2015.

  • Økonomiudvalget koordinerer arbejdet med Vision 2021 og giver byrådet en årlig status

Erhvervs- og landdistriktsudvalget indstiller i sagen Forslag til brandingproces (sag 35 den 21. 5. 2014 - er vedhæftet), at brandingprocessen iværksættes med start i august 2014. Processen skal inddrage en række interessenter og ressourcer i lokalsamfundet og munde ud i et bud på, hvad Randers Kommune skal være kendt for hos både borgere og erhvervsliv, og hvilke fyrtårne, der med særlig fordel kan kommunikeres på landsplan og regionalt for at udtrykke kommunens brand.

Processen får samtidig det formål, at den gennem inddragelse af mange interessenter skaber fælles ejerskab og motivation for at kommunikere vision og brand. Dermed styrkes potentialet i, at borgere og erhvervsliv er de væsentligste ambassadører for områdets brand. Processen munder ud i et konkret forslag til pr- og markedsføringsplan for 2015 og 2016. Forslaget til brandingproces indeholder desuden bud på organisering af processen, tidsplan og finansiering af grundkapital. (Notat: Branding proces Randers Kommune 2014 er vedhæftet).

Økonomi

Udgifter til udmøntning af Vision 2021 afholdes inden for eksisterende budget.

Der afsættes i den første fase ressourcer til både brandingproces og eksekvering af kommunikations- og markedsføringsstrategi indenfor nuværende budgetter. Der er tilvejebragt en grundkapital på i alt 3 mio. kroner i 2014-2015-2016. Dette finansieres af hhv. markedsføringskonto, erhvervspulje og eventpulje med 1 mio. kroner fra hver.

Erhvervs- og landdistriktsudvalget bevilgede (sag 35 den 21. 5. 2014) 333.000 kr. i hver af årerne 2014, 2015 og 2016 fra Erhvervspuljen.

Den overvejende del af finansieringen er tiltænkt markedsføringsdel, men skal også afholde udgift til proces og eksternt bureau.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

at      byrådets Vision 2021 godkendes
at      sammenfatningen indgår i det videre arbejde
at      plan for realisering af Vision 2021 godkendes

 

Forvaltningen indstiller til byrådet via erhvervs- og landdistriktsudvalget og økonomiudvalget

at
proces for branding godkendes
at
organisering af brandingproces godkendes
at
finansiering på 333.000 kr. i hvert af årene 2014, 2015 og 2016 bevilges fra Erhvervspuljen

 

Indstillingen blev tiltrådt i Erhvervs- og landdistriktsudvalget den 21. maj 2014 sag 35 – Leif Gade (A) og Ellen Petersen (A) tog forbehold.

Erhvervs- og landdistriktsudvalget anbefaler at brandingprocessen planlægges således, at udvalget kan bidrage i processen.

Anders Primdahl Vistisen (O) og Jens Peter Hansen (V) deltog ikke i dette punkt.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 126:

Indstilles tiltrådt.

 

Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen tog forbehold.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Indstillingspunkterne om vision 2021 og plan for realisering heraf tiltrådt med 27 stemmer for. 4 undlod at stemme. Beboerlisten og Velfærdlisten undlod at stemme.

 

Indstillingspunkterne om proces for branding, organisering og finansiering tiltrådt med 17 stemmer for og 4 stemmer imod. 10 undlod at stemme. Beboerlisten og Velfærdlisten stemte imod. Socialdemokratiet undlod at stemme.

 

Et ændringsforslag fra Socialdemokratiet om, at finansieringen af brandingprocessen indgår i budgetforhandlingerne, blev forkastet med 11 stemmer for og 16 stemmer imod. 4 undlod at stemme. For stemte Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti. Beboerlisten og Velfærdlisten undlod at stemme.

 

Velfærdslisten bemærkede, at man er af den opfattelse, at der snarere er tale om et postpolitisk administrationsmanifest end en politisk vision. Velfærdslisten finder, at visionen udtrykker et skævvredet fokus, hvor byrådet går mere op i prestigeprojekter, hvoraf nogle sågar ligger uden for byrådets kompetencefelt, for eksempel detaljerede mål for alt muligt og umuligt i forhold til handelslivet i midtbyen, end den kommunale kernevelfærd. Velfærdslisten finder, at de sociale og velfærdsmæssige mål er uambitiøse og utilstrækkelige, og frygter, at visionen vil blive brugt til at legitimere en omfordeling fra velfærd til prestigeprojekter og skatterabatter.

Bilag Funktioner
branding proces Randers Kommune 2014 3 Download pdf-dokument
Forslag til brandingproces 2014 - 2016 Download pdf-dokument
Plan for realisering af vision 2021 Download pdf-dokument
Overliggeren - Vision 2021 Download pdf-dokument
Vision 2021 Download pdf-dokument


Punkt Titel
181 Orientering om lokale hensyn ved indkøb og udbud
Resume

Der er udarbejdet en redegørelse for lokale hensyn indenfor udbuds- og indkøbsområdet både i forhold til det lokale erhvervsliv samt institutionernes indkøbsmuligheder.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på sit møde d. 28. april, 2014, at der skal udarbejdes en redegørelse for lokale hensyn indenfor udbuds-og indkøbsområdet både i forhold til understøttelse af det lokale erhvervsliv og institutionernes indkøbsmuligheder. Forvaltningen har nu udarbejdet redegørelsen, som er vedhæftet sagsfremstillingen til orientering.

 

I redegørelsen orienteres om de juridiske og økonomiske rammebetingelser samt øvrige betingelser, som skal tages i betragtning, når lokale hensyn prioriteres. Derudover redegøres også for, hvorledes lokale hensyn prioriteres i dag. Der er således via flere og bedre udbud realiseret forbedringer i økonomien for 9,3 mio. kr. for 2013. Det lokale hensyn prioriteres i dag gennem en række tiltag såsom, at for alle bygge-og anlægsopgaver mellem 0,3 og 3 mio. kr. indhentes udelukkende tilbud fra lokale virksomheder. Derudover sker der opdeling af udbud på en række områder, og der indarbejdes kriterier i udbudsmaterialet, som tilgodeser lokale leverandører indenfor lovgivningens rammer. Der skal også gøres opmærksom på, at pædagoiske indkøb og hasteindkøb, kan foretages uafhængigt af aftalerne.

 

I redegørelsen indgår en analyse af fordelingen af Randers Kommunes indkøb. Analysen viser, at indenfor det sidste år, er der udbudt for ca. 50 mio. kr. på bygge- og anlægsområdet - heraf er ca. 76% vundet af lokale leverandøre. Af de resterende udbud er der en del opgaver, som lokale virksomheder ikke udfører. Med hensyn til køb af vare- og tjenesteydelser er der indgået et stort antal indkøbsaftaler, som sikrer gunstige priser, og som fastlægger, hvor indkøbene skal finde sted. Analysen af Randers Kommunes indkøb på ca. 800 mio. kr. (excl. køb ved andre offentlige myndigheder mv.) viser, at ca. 38 pct. af indkøbene sker hos lokale leverandører. 62 pct. sker hos udenbys leverandører. Af de indkøb, som foretages uden for kommune, er knap halvdelen dækket af indkøbsaftaler, mens den anden halvdel ikke er aftalebelagt. En nærmere analyse af det ikke-aftalebelagte indkøb uden for Randers Kommune viser, at skønsmæssigt 27 pct. af dette vil kunne købes lokalt under forudsætning af, at der tilbydes konkurrencedygtige priser, og at indkøbet overholder gældende retningslinjer for Randers Kommune og lovgivning i øvrigt.

 

Den nuværende indkøbs- og udbudspolitik giver en række muligheder for at prioritere og understøtte det lokale erhvervsliv samt institutionernes indkøbsmuligheder. I redegørelsen er nævnt de betingelser og overvejelser, der indgår i en helhedsvurdering, når de forskellige hensyn af økonomisk og lovgivningsmæssig karakter, skal afvejes i forhold til blandt andet handlefrihed på de kommunale institutioner og lokale erhvervsinteresser.

 

Det fremgår af redegørelsen, at Randers Kommune er forpligtet på alle indgåede indkøbsaftaler indtil de udløber. Dette gælder bl.a. indkøbsaftalen vedrørende fødevarer, der løber til april 2015. Der kan derfor ikke ændres på denne før efter aftalens udløb. Det fremgår imidlertid også, at denne samt de øvrige aftaler indeholder en vis fleksibilitet. På samme måde fremgår det af redegørelsen, at der er taget initativ til at informere erhvervslivet om kommunens indkøbs- og udbudspolitik samtidig med, at forvaltningen modtager klare tilekendegivelser om, at der er mulighed for at styrke denne indsats blandt andet ud fra en dialog med det lokale erhvervsliv.

 

På den baggrund vil der efter sommerferien blive fremlagt en række konkrete forslag til bedre information og erfaringsudveksling om mulighederne indenfor den eksisterende indkøbs- og udbudspolitik. Der vil endvidere blive fremlagt forslag til tilpasninger i politikken, som understøtter lokale virksomheders muligheder for at indgå aftaler med Randers Kommune samt institutionernes handlemuligheder. Disse forslag skal balanceres overfor øvrige hensyn, som kommunen skal afveje i forhold til gældende udbudsregler, de økonomiske rammer samt forudsætningen om godt købmandsskab.

 

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

at orienteringen tages til efterretning.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 128:

Indstilles taget til efterretning.

 

Kasper Fuhr Christensen tog forbehold.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Redegørelse for lokale hensyn ved indkøb og udbud Download pdf-dokument


MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
182 Planstrategi 2014
Resume

Byrådet skal vedtage en planstrategi og en Agenda 21 – strategi.

Forvaltningen har med udgangspunkt i Vision 2021 udarbejdet en integreret Plan- og Agenda 21-Strategi.

Sagsfremstilling

Byrådet skal i følge planloven vedtage en planstrategi i 1. halvdel af byrådsperioden, dvs. inden udgangen af 2015. Planstrategien er byrådets strategi for de kommende års fysiske planlægning og det er i planstrategien, at retningen for kommunens fremtidige fysiske udvikling udstikkes. Planstrategi 2014 sætter med udgangspunkt i byrådets visioner rammerne for den videre kommuneplanlægning. Planstrategien har fokus på overordnede emner, som i løbet af byrådsperioden vil blive behandlet i selvstændige temaforløb med involvering af borgere, forskellige aktører og byråd.

I følge planloven skal byrådet i forbindelse med vedtagelse af planstrategien også vedtage, om kommuneplanen efterfølgende skal revideres i sin helhed, eller revideres for afgrænsede temaer. Forvaltningen indstiller, at der som udgangspunkt i kommuneplanrevisionen kun arbejdes med de temaer, som planstrategien skitserer. Men for at sikre mulighed for at ændre eventuelle uhensigtsmæssigheder, som kan fremkomme i det daglige arbejde med kommuneplan 2013, vælges en fuld kommuneplanrevision.

Plan- og Agenda 21-strategien gælder straks efter vedtagelsen. Der er ikke som ved andre plandokumenter tale om et forslag. I offentlighedsfasen har borgerne mulighed for at komme med ændringsforslag og ideer til, hvordan Planstrategi 2014 kan opfyldes. Efter offentlighedsfasen skal byrådet tage stilling til de indkomne forslag, ligesom det også er muligt at ændre i strategien, hvis offentlighedsfasen har givet anledning til dette.

Arbejdet med revision af kommuneplanen, igangsættes på baggrund af planstrategien. Offentlighedsfase for Planstrategi 2014 finder sted i perioden 18. juni - 27. august 2014. Høringsperioden er udvidet pga. sommerferien. Efterfølgende drøfter byrådet de bemærkninger, der er indkommet i perioden.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via direktionen, miljø- og teknikudvalget, erhvervs- og landdistriktsudvalget og økonomiudvalget, 

at
Planstrategi 2014 vedtages,  

at der i kommuneplanrevisionen grundlæggende arbejdes med de i planstrategien nævnte temaer, og

at kommuneplanen revideres i sin helhed for at sikre mulighed for at ændre eventuelle uhensigtsmæssigheder, som kan fremkomme i det daglige arbejde med Kommuneplan 2013.


Erhvervs- og landdistriktsudvalget, 21. maj 2014, pkt. 40


Tiltrådt.

Anders Primdahl Vistisen, Lars Søgaard og Jens Peter Hansen deltog ikke i dette punkt.



Miljø- og teknikudvalget, 22. maj 2014, pkt. 82:

Indstilles tiltrådt.

Torben Hansen (A) og Jens Peter Hansen (V) var forhindret i at deltage i sagens behandling.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 129:

Indstilles tiltrådt med bemærkning om, at forslaget til planstrategi sendes i offentlig høring som beskrevet i indstillingen.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt i overensstemmelse med Økonomiudvalgets anbefaling om, at forslaget til planstrategi sendes i offentlig høring som beskrevet i indstillingen.

Bilag Funktioner
Planstrategi 2014 Download pdf-dokument


Punkt Titel
183 Debatoplæg til principplan for Randers Syd
Resume

Forvaltningen har udarbejdet et udkast til et debatoplæg for principplan for byudvikling i Randers Syd. Området strækker sig fra Paderup i nord til kommunegrænsen mod Favrskov i syd og ligger mellem motorvej E45 og Clausholmvej. 

Planen skal danne grundlag for den overordnede planlægning og beskriver de principper, der vil ligge til grund for den fremtidige byudvikling af Randers mod syd. Med debatoplægget får alle interesserede mulighed for at komme med deres ideer og bemærkninger til planlægningen. Debatoplægget er fremlagt i perioden 24. juni til 17. september. I slutningen af perioden vil der blive afholdt en åben offentlig workshop.  

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet et udkast til et debatoplæg for principplan for byudvikling i Randers Syd. Området strækker sig fra Paderup i nord til kommunegrænsen mod Favrskov i syd og ligger mellem motorvej E45 og Clausholmvej. 

Det fremgår af kommuneplan 2013 at:

’Byudviklingen i forlængelse af Paderup mod syd udnytter styrkerne ved Randers´ infrastruktur optimalt. Området ligger godt placeret i forhold til storcenter, uddannelsesinstitutioner, E45 og i forhold til det kommende ’Nordlige Hængsel’, samt en eventuelt kommende letbane til Aarhus. Planlægningen skal tage udgangspunkt i, at her er der optimale betingelser for en byudvikling, der både styrker Randers og tilgodeser pendlerfamiliers behov for hurtig adgang til bl.a. Aarhus. På den måde er bydelen en vigtig brik i byrådets indsats for at styrke Randers´ sammenhæng med det østjyske bybånd.’

Debatoplægget er et produkt af projektet Innovativ Plankultur. Projektet har været i gang siden marts 2011, hvor der blev nedsat en styregruppe og en projektgruppe, som har arbejdet med udviklingen af en ny arbejdsmetode for byudvikling og planlægning generelt.

En af de bærende tanker for byudviklingen af Randers Syd er, at de nye arealudlæg til boligformål skal ske med særlig bæredygtig byudvikling for øje. Der skal gives mere natur tilbage, end der inddrages. Gennem en omfattende arbejdsproces, der har inddraget borgere, virksomheder, foreninger og fagpersoner, er der i fællesskab fundet 6 hovedtemaer, som skal danne grundlag for den fremtidige byudvikling af Randers Syd. De 6 hovedtemaer er;

  • Bæredygtighed

  • Bevægelse

  • Natur

  • Sjæl

  • Mangfoldighed

  • Fællesskab.

Hovedtemaerne er præciseret igennem en række principper, der er retningsgivende for planlægningen af de enkelte delområder og Randers Syd som helhed. Det betyder ikke, at hvert princip gælder for alle områder, men alle er stærkt repræsenteret i planen som helhed. Byudviklingsområdet rummer mellem 5.000 og 6.000 boliger fordelt på enklaver, der hver svarer til en mindre bydel. Dermed planlægges et mangfoldigt nyt byområde, der skaber den brede appel, som tilstræbes i Randers Syd.

Debatoplægget består af to hæfter:

Hæfte 1 beskriver processen, hovedtemaerne og de enkelte principper. Derudover gennemgås de særlige planlægningsforhold, som har betydning for den videre planlægning af området. Det drejer sig om trafikstøj, Brusgårdbanen, trace for højspændingsledning og OSD (område med særlig drikkevandsinteresse).

Randers Syd afgrænses mod vest af motorvej E45. Den store mængde trafik medfører en del vejtrafikstøj. Derfor skal det i planlægningen sikres, at der bliver etableret særlige foranstaltninger, så grænseværdierne for støj kan overholdes i de nye boligområder. En udvidet støjberegning for enklave 1 viser, at det er muligt at overholde grænseværdien for støj i boligområdet med støjafskærmning. Det forudsættes derfor, at det samme gælder for de øvrige enklaver.

I forhold til Brusgårdbanen har forvaltningen fået foretaget støjberegninger, der viser, at det vil det være muligt at byudvikle enklave 1 og 2 samt dele af enklave 3 og 4 som forholdene er i dag. Yderligere byudvikling vil kræve omfattende støjafskærmning af banen. Der er udarbejdet en rapport, der beregner støjkonsekvensområdet omkring Brusgårdbanen og effekten af afskærmning.

Hæfte 2 er en gennemgang af enklave 1-7. Hver enklave er markeret på luftfoto og et kortdiagram viser den mulige placering af ny bebyggelse, ny skov, naturområder og nye veje og stier samt en mulighed for at udbygge den kollektive infrastruktur med en letbane. Den enkelte enklave er derudover beskrevet med afsæt i de 6 hovedtemaer. Hovedtemaerne er vægtet forskelligt i enklaverne, så der opstår en særlig identitet, som også fremgår af den beskrivelse, der ledsager hver enkelt enklave.

Da alle interesserede bør have mulighed for at komme med deres ideer og bemærkninger til byudviklingen, foreslås debatoplægget fremlagt i perioden 24. juni til 17. september. Den lange høring sikrer, at der blandt andet er mulighed for events i forbindelse med Randers Ugen.

Der udformes en kommunikationsstrategi, der både sikrer, at områdets potentiale bliver kendt, og at planen bredes ud, sådan at eventuelle kommentarer kan inddrages i det videre arbejde. Samtidig vil kommunikationsstrategien tage højde for den indledende markedsføring og kommunikation af Randers Syd. 

I slutningen af perioden vil der blive afholdt en åben offentlig workshop, hvorefter der vil blive udarbejdet et endeligt udkast til en principplan, der forventes sendt til endelig politisk behandling sidst på året. Tilmelding kan ske på www.planlaegning.randers.dk

 

Økonomi

I projektet innovativ plankultur er der reserveret et beløb til afholdelse af den afsluttende offentlige workshop samt trykning af materiale.

Der er tale om et større byudviklingsområde, hvor der kan forventes at være kommunale udgifter til infrastruktur, byggemodning mm.

Da der alene er tale om et debatoplæg, er der ikke udarbejdet miljøvurdering.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at debatoplægget til principplanen for Randers Syd sendes i offentlig høring.



Miljø- og teknikudvalget, 22. maj 2014, pkt. 81:

Indstilles tiltrådt.

Torben Hansen (A) og Jens Peter Hansen (V) var forhindret i at deltage i sagens behandling.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 131:

Indstilles tiltrådt med bemærkning om, at spørgsmål om direkte pendlerbusser mellem området og Aarhus Nord indgår i den videre debat.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt i overensstemmelse med Økonomiudvalgets anbefaling om, at spørgsmål om direkte pendlerbusser mellem området og Aarhus Nord indgår i den videre debat.

Bilag Funktioner
Debatoplæg Randers Syd - hæfte 2 Download pdf-dokument
Debatoplæg Randers Syd Download pdf-dokument


Punkt Titel
184 Lokalplan 610 - Søren Møllers Gades Skole, samt kommuneplantillæg nr. 8. endelig vedtagelse
Resume

Byrådet har 17. februar 2014 vedtaget et lokalplanforslag samt forslag til kommuneplantillæg, som giver mulighed for at etablere i alt max. 42 boliger i ny og eksisterende bebyggelse i den gl. Søren Møllers Gade Skole i Randers bykerne. Søren Møllers Gade Skole ejes af VIA, som ønsker at afhænde ejendommen. Lokalplanen er udarbejdet efter ønske fra privat developer og med ejers accept.

Lokalplanforslaget samt forslag til kommuneplantillæg har været offentligt fremlagt i otte uger, og i høringsperioden er der kommet 3 indsigelser. Der ud over er Bevaringsudvalget på møde 7. maj kommet med en udtalelse.

Sagsfremstilling

Byrådet har 17. februar 2014 vedtaget et lokalplanforslag samt forslag til kommuneplantillæg, som giver mulighed for at etablere i alt max. 42 boliger i ny og eksisterende bebyggelse i den gl. Søren Møllers Gade Skole i Randers bykerne. 

Lokalplanen omfatter et areal på 3.744 m2. På arealet findes i dag skolens hovedbygning og gymnastiksal, opført i 1899 og tegnet af den anerkendte lokale arkitekt Jensen Wærum. Både hovedbygning og gymnastiksal er registreret med høj bevaringsværdi (SAVE 3).

Søren Møllers Gade Skole ejes af VIA, som ønsker at afhænde ejendommen. Lokalplanen er udarbejdet efter ønske fra privat developer og med ejers accept.

Lokalplanen giver mulighed for at indrette eksisterende hovedbygning og gymnastiksal til boliger samt opføre en ny boligetageejendom i den nordøstlige del af lokalplanområdet i op til fire etager, foruden en delvis underjordisk parkeringsetage.

Lokalplanforslag samt forslag til kommuneplantillæg har været offentligt fremlagt i perioden 26. februar – 23. april 2014. I høringsperioden er der indkommet 3 indsigelser.

  1. Birgit Skov, Vinkelstræde 20, 8900 Randers C, på vegne af Tyvegydens Grundejerforening.

  2. Birgitte og Leif Roes Pedersen, Vognmandsgade 14, Randers samt 13 medunderskrivere fra Vognmandsgade og Vinkelstræde.

  3. Museum Østjylland, ved overinspektør Hanne Schaumburg Sørensen

I den første indsigelse fra Tyvegydens Grundejerforening gives udtryk for bekymring over de trafikale forhold i området og den øgede trafikbelastning. Samtidig finder man, at den høje nybygning er utilpasset i forhold til skolens gamle arkitektur og områdets byggestil generelt.

I den anden indsigelse fra 15 beboere i Vognmandsgade og Vinkelstræde finder man, at nybyggeriet ikke tilpasser sig stedets egenart. Man finder, at nybyggeriet ikke underordner sig hensynet til de gamle bevaringsværdige skolebygninger eller danner en passende overgang til de små byhuse ved Vognmandsgade og Vinkelstræde. Man opfordrer til, at lokalplanforslaget trækkes tilbage, og at der i stedet fastlægges byggefelt omkring Vognmandsgade i lighed med den anviste lavere bebyggelsesmulighed, som er fastlagt i den gældende lokalplan nr. 267.

I indsigelsen fra Museum Østjylland udtrykkes bekymring ved udformningen af den nye etageejendom, som man finder visuelt meget dominerende i forhold til skolens gamle og bevaringsværdige gymnastiksal. Museet påpeger, at Søren Møllers Gade Skole er vigtige kulturhistoriske bygninger, hvorfor en anden placering af nybyggeriet bør foretrækkes med henblik på bedre synlighed af de gamle bygninger.

Bevaringsudvalget har løbende fulgt sagen og rådgivet omkring lokalplanforslaget vedrørende om- og tilbygning på Søren Møllers Gades Skole. Bevaringsudvalget anerkender behovet for at skabe initiativ og nyt liv i og omkring den gamle skole, og har derfor støttet forslaget om, at der udarbejdes en ny lokalplan, såfremt dette sker med størst mulig hensyntagen til områdets bevaringsværdier.

På mødet i Bevaringsudvalget den 7. maj var der enighed blandt de fremmødte medlemmer om at anbefale, at højden på den nye bygning reduceres med en etage mod syd og øst. Derved opnås en aftrapning af bygningsvolumen, som bedre tilpasser sig terrænforholdene og den lave bebyggelse langs Vognmandsgade. Samtidig øges synligheden af den gamle og bevaringsværdige gymnastiksal, og der skabes bedre lysforhold til de nye boliger i denne.

Forvaltningen har, med udgangspunkt i de tre indsigelser, været i dialog med bygherre angående en delvis reducering af nybyggeriets højde og volumen og foreslået en aftrapning af bygningshøjden. Bygherre ønsker ikke at reducere højden på nybyggeriet, men fastholder placering, volumen og højde som oprindeligt vist i lokalplanforslaget.

Forvaltningen foreslår, at til- og frakørselsforhold samt nybyggeriets placering fastholdes som vist i kortbilag 3, men at højden på den nye bygning reduceres med en etage mod syd. Bygherres ønske, forvaltningens forslag samt Bevaringsudvalgets anbefaling fremgår af vedlagte bilag volumenskitser.

Forvaltningen foreslår, at indsigelserne besvares i henhold til ovenstående, og at lokalplanforslaget tilrettes i overensstemmelse hermed.

Økonomi

Lokalplanen giver ikke umiddelbart anledning til udgifter for Randers Kommune.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at indsigelserne til lokalplanen og kommuneplantillægget behandles i overensstemmelse med forvaltningens forslag, og

at lokalplanforslag samt kommuneplantillæg tilrettes i overensstemmelse med forvaltningens forslag og vedtages endeligt.

Miljø- og teknikudvalget, 22. maj 2014, pkt. 83:
Indstilles tiltrådt, dog således at højden fastholdes som ønsket af bygherren.

For stemte Frank Nørgaard (O), Christian Brøns (V) og Lars Søgaard (V). Imod stemte Kim Kristensen (L). For forvaltningens oprindelige indstilling stemte Iben Sønderup (A).

Torben Hansen (A) og Jens Peter Hansen (V) var forhindret i at deltage i sagens behandling.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 132:

Indstilles tiltrådt i overensstemmelse med Miljø- og teknikudvalgets anbefaling med 5 stemmer for og 1 stemme imod. Bjarne Overmark stemte imod.

 

Henning Jensen Nyhuus, Torben Hansen og Kasper Fuhr Christensen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Et forslag fra Velfærdslisten om, at sagen udsættes med henblik på genbehandling af sagen i Miljø- og teknikudvalget, idet udvalget anmodes om at tage mere vidtrækkende hensyn til områdets øvrige arkitektur, blev vedtaget med 31 stemmer for.

 

Det Konservative Folkeparti finder, at indstillingen burde vedtages og med en højde som ønsket af bygherren.

Bilag Funktioner
volumenstudier Download pdf-dokument
Søren Møllers Gades skole. Download pdf-dokument
Indsigelse lp 610 – Boliger i Søren Møllers Gade Skole Download pdf-dokument
Forslag til Lokalplan 610 Boliger i Søren Møllers Gade Skole Download pdf-dokument
Indsigelse Lokalplan 610 Download pdf-dokument
Indsigelse mod forslag til lokalplan 610 Download pdf-dokument


Punkt Titel
185 Forslag til Lokalplan 612 - C. la Cours Skole, ny skolebygning. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.
Resume

Forvaltningen har udarbejdet et lokalplanforslag for en mindre tilbygning til C. la Cours Skole i Randers. Baggrunden for lokalplanforslaget er et ønske fra den private grundskole om at åbne mulighed for en tilbygning til C. la Cours Skole. Lokalplanen muliggør således en mindre tilbygning af C. la Cours Skole i et eksisterende boligområde ved Jyllandsgade.

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter et areal på ca. 966 m2, matr.nr. 411h og 411i, Randers Markjorder. Området afgrænses mod nord af boliger og mod syd af Jyllandsgade.

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af ønske fra privat grundejer om at åbne mulighed for en ny skolebygning som tilbygning til en eksisterende bygning. Dele af lokalplanens område er omfattet af byplanvedtægt 5. Området er udlagt til boliger med dertil hørende kollektive anlæg, institutioner og lignende. Ved endelig vedtagelse af lokalplanen ophæves de dele af byplanvedtægt 5, der omfattes af nærværende lokalplan. 

På grunden er i dag en eksisterende bygning samt skolegård. Skolen har i dag undervisning i forhuset i Jyllandsgade foruden C. la Cours Skole. Lokalplanen giver mulighed for at opføre ny bebyggelse til en eksisterende skolebygning. Den nuværende adgangsvej til ejendommen fra Jyllandsgade bruges fortsat.

Økonomi

Udstykningen og bebyggelse af området vil ske på privat basis, og Randers Kommune forventes derfor ikke at få udgifter i den anledning.

Forvaltningen har screenet lokalplanforslaget i forhold til bestemmelserne om miljøvurdering. Forvaltningen vurderer, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering for lokalplanens område og fremtidige anvendelse (se vedhæftede screeningsnotat).

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanen, og at beslutning herom offentliggøres, og

at lokalplanforslaget vedtages og offentliggøres i henhold til reglerne herom i planloven.

Miljø- og teknikudvalget, 22. maj 2014, pkt. 84:

Indstilles tiltrådt.

Iben Sønderup (A) og Jens Peter Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 133:

Indstilles tiltrådt.

 

Henning Jensen Nyhuus, Torben Hansen og Kasper Fuhr Christensen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Miljøscreening Lokalplan 612 Download pdf-dokument
LP 612 C. la Cours Skole, ny skolebygning 02.05.2014 Download pdf-dokument


Punkt Titel
186 Omlægning af Storegade, fremlæggelse af projektforslag
Resume

Byrådet gav på sit møde den 11. marts 2013 en anlægsbevilling på i alt 7 mio. kr. til omlægning af Storegade. I forbindelse med sagens behandling blev der stillet og vedtaget et ændringsforslag med følgende ordlyd ”At hele beløbet på 7 mio. kr. frigives, og at byrådet forelægges projektforslaget”. Der er nedsat en politisk styregruppe og en følgegruppe som har været inddraget i udviklingsprocessen af projektet. Der er nu udarbejdet et skitseforslag, som kan forelægges byrådet.

Sagsfremstilling

Byrådet bevilgede på sit møde den 11. marts 2013 en anlægsbevilling på i alt 7 mio. kr. til omlægning af Storegade. I forbindelse med sagen behandling blev det besluttet, at byrådet skal forelægges projektforslaget inden projektet igangsættes.

I løbet af efteråret 2013 og vinteren 2014 har forvaltningen arbejdet med udvikling af projektet i samarbejde med den politiske styregruppe samt en følgegruppe bestående af repræsentanter fra gadens beboere, restauratører og erhvervsdrivende.

I den politiske styregruppe er følgende byrådsmedlemmer repræsenteret, Ellen Petersen (formand), Louise Høeg Jensen, Daniel Madie, Leif Gade, Lars Søgaard og Kim Kristensen.

I følgegruppen sidder en repræsentant for beboerne, en repræsentant for restauratørerne samt en repræsentant for de erhvervsdrivende. Der har igennem forløbet været afholdt en række møder, herunder også møder, hvor de fleste restauratører samt politiet har været repræsenteret. Til udvikling af projektet har der været tilknyttet en ekstern rådgiver, som har arbejdet med skitseforslaget.

Grundlaget for projektet har været at skabe et helt nyt miljø i Storegade. I dag tiltrækker Storegade i sin nuværende udformning og med sit udbud af restauranter, caféer, diskoteker m.m. mest det unge publikum. I dagtimerne fremtræder Storegade uden meget byliv. Væsentlige elementer, som kan bidrage til at skabe byliv om dagen er, udover et varieret udbud af caféer, restauranter m.m., gadens fysiske fremtræden i form af belægning, beplantning, belysning, møblering m.m..

Visionen for projektet har derfor været at skabe et særligt miljø i Storegade. Et miljø, der minder om en ”dagligstue”, hvor der skabes en slags loungestemning, som er med til at tiltrække både det unge og det ældre publikum. Det gælder ikke kun i aften- og nattetimer, men forhåbentligt også i dagtimerne. Et vigtigt element i forslaget har derfor været placering af bænke på begge sider langs gåfeltet, se vedlagte bilag med visualisering af skitseprojektet i den oprindelige version. Bænkene skulle være med til at skabe et ”dagligstueagtigt” miljø og samtidigt danne en naturlig afgrænsning af udeserveringens arealer. På denne måde skabes der i Storegade et særligt og unikt miljø.

En ny belægning i Storegade er et andet vigtigt element. Det foreslås teglbelægning i selve udeserverings arealerne og betonbelægning i selve gåfeltet. Eksisterende træer bibeholdes så vidt muligt, og der etableres en ny form for loftsbelysning. Eksisterende lysophæng / barduner i gaden bibeholdes, men lamperne erstattes af en række nye pendler i forskellige højder. Der arbejdes samtidig med LED lyskilder, som kan skifte farve efter behov. Den ny belysning i Storegade er højt placeret i gaden / byrummet og vil derfor være synlig for de mange forbipasserende på Randers Bro.

Styre- og følgegruppen har været inddraget i udviklingsprocessen og udformningen af skitseprojektet, herunder valg af materialer, udformning af belysning og bænke m.m.. På denne baggrund anbefalede en enig styre- og følgegruppe i efteråret 2013, at der kunne arbejdes videre med skitseprojektet med henblik på udarbejdelse af arbejdstegninger og udbudsmateriale.

Efterfølgende er der fremkommet indsigelser fra henholdsvis restauratørernes og politiets side vedrørende placering af de foreslåede bænke. Der peges i denne forbindelse på en række problemstillinger som for eksempel, at unge under 18 år vil sidde på bænkene og nyde medbragte alkoholiske drikke, uønskede personer vil opholde sig i gaden og sidde på bænkene, uden, at politiet eller restauratørerne har mulighed for at bortvise disse, samt at bænkene benyttes af folk, der spiser deres medbragte mad og indtager deres medbragte drikkevarer i konkurrence med gadens restauranter. Nævnte problemstillinger er efterfølgende drøftet på et samlet møde mellem politiet, restauratører, styregruppen samt følgegruppen. Der peges på, at placering af de foreslåede bænke vil medføre situationer og hændelser, som ikke vil kunne håndteres fra hverken politiets eller restauratørernes side. Et løsningforslag om en tidsbegrænset prøveopstilling blev ligeledes drøftet, men forslaget fik ikke opbakning.

Styregruppen har efterfølgende drøftet situationen og besluttede herefter at

  • Projektet realiseres uden bænke

  • Forvaltningen bedes i stedet udarbejde forslag til afskærmning af udeserverings arealerne (af hensyn til vind)

  • Starttidspunkt for den fysiske udførelse skydes til efter Randers Ugen 2014

  • Projektet fortsætter med de allerede foreslåede elementer, belægning, belysning, m.m., men minus bænke

På baggrund af ovennævnte beslutning skal der udarbejdes et revideret skitseprojekt, som grundlag for det videre arbejde. Jævnfør byrådets beslutning fra den 11. marts 2013, skal skitseprojektet forelægges byrådet til godkendelse. Det vedlagte skitseprojekt er det oprindelige skitseprojekt med bænke. På baggrund af styregruppens beslutning, skal der udarbejdes forslag til afskærmning af udeserverings arealerne og i denne forbindelse revideres skitseprojektet. Det foreslås at styregruppen bemyndiges til at godkende det endelige skitseprojekt, herunder forslaget til afskærmning af udeserverings arealerne.

Økonomi

Der er tidligere givet en anlægsbevilling.

Indstilling

Forvaltningen indstiller på baggrund af styregruppens beslutning til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at skitseforslaget godkendes i sin nuværende form, men uden bænke, som grundlag for det videre arbejde med omlægning af Storegade, og

at den politiske styregruppe bemyndiges til at godkende et revideret skitseprojekt, herunder forslag til afskærmning af udeserveringsarealerne.



Miljø- og teknikudvalget, 3. april 2014, pkt. 53:

Udsat.

Fraværende: Christian Brøns (V) og Jens Peter Hansen (V)



Miljø- og teknikudvalget, 22. maj 2014, pkt. 85:

Indstilles tiltrådt, dog således at projektet realiseres med bænke og der således ikke udarbejdes revideret skitseprojekt.

Torben Hansen (A) og Jens Peter Hansen (V) var forhindret i at deltage i sagens behandling.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 134:

Indstilles tiltrådt i overensstemmelse med Miljø- og teknikudvalgets anbefaling med bemærkning om, at Randers Kommune i samarbejde med Østjyllands Politi og andre aktører evaluerer erfaringerne med ordningen ca. et år efter etableringen. 

Kasper Fuhr Christensen tog forbehold over for projektet i sin helhed, idet Velfærdslisten finder, at projektet er overflødigt, og at pengene i stedet burde bruges på at forbedre velfærden

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Et forslag fra Venstre om at tiltræde Økonomiudvalgets indstilling med den ændring at halvere antallet af bænke i forhold til det foreslåede antal samt efterfølgende at holde et temamøde sammen med interessenterne, om hvorledes man bedst muligt følger og evaluerer projektet, blev
tiltrådt med 17 stemmer for og 12 stemmer imod. 2 undlod at stemme.

For stemte Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Bjarne Overmark og Kim Kristensen. Imod stemte Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Velfærdslisten. Det Konservative Folkeparti og Jens Laursen undlod at stemme.

 

Et forslag fra Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti om at tiltræde forvaltningens indstilling med den ændring, at projektet gennemføres uden etablering af bænke i Storegade således, at det projekterede beløb til etablering af bænkene trækkes ud af bevillingen og overføres i forbindelse med næste budgetopfølgning til forskønnelse af midtbyen udenfor Storegade, blev forkastet med 12 stemmer for og 18 stemmer imod. 1 undlod at stemme.

For stemte Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Jens Laursen. Imod stemte Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Bjarne Overmark og Kim Kristensen. Velfærdslisten undlod at stemme.

 

Et forslag fra Velfærdslisten om at droppe projektet og i stedet bruge pengene på velfærd, blev forkastet med 3 stemmer for og 26 stemmer imod. 2 undlod at stemme.

For stemte Velfærdslisten, Radikale Venstre og Jens Laursen. Bjarne Overmark og Kim Kristensen undlod at stemme.

Bilag Funktioner
Storegade Idé Skitse Juni 2013 Download pdf-dokument


Punkt Titel
187 Frivillig genbrugsordning for kommunens egne institutioner og virksomheder.
Resume

Forvaltningen foreslår, at kommunens egne institutioner og virksomheder kan tilmelde sig den kommunale indsamlingsordning for papir og emballage.

Sagsfremstilling

Forslaget er stillet, så forvaltningen kan arbejde med målet "Feje for egen dør" i Randers Kommunes Affalds- og Ressourceplan 2018. Med "Feje for egen dør" ønsker kommunen at sætte fokus på en god affaldshåndtering fra kommunens egne institutioner og virksomheder, og dermed vise sig som et godt eksempel overfor andre virksomheder og borgere og måske med afsmittende virkning. Desuden har mange institutioner efterspurgt tilbud om gode løsninger, der lever op til tidens krav. 

Forvaltningen foreslår, at kommunens egne institutioner og virksomheder kan tilmelde sig den kommunale indsamlingsordning for papir og emballage (glas, plast og metal), og for dette betale et omkostningsbestemt gebyr. 

Kommunalbestyrelsen må ifølge Affaldsbekendtgørelsen lade kildesorteret erhvervsaffald, egnet til materialenyttiggørelse, fra kommunens egne institutioner og virksomheder være omfattet af ordninger for affald egnet til materialenyttiggørelse.

Når forvaltningen tilbyder en samlet og økonomisk attraktiv indsamlingsordning for papir og emballage, vil det desuden gøre det nemmere for kommunens egne institutioner og virksomheder at leve op til Affaldsbekendtgørelsens krav om, at affaldsproducerende virksomheder skal kildesortere deres affald. Virkeligheden er i dag, at sorteringen ikke er optimal og en del ender i dagrenovationscontaineren.

Forslaget går ud på, at kommunen stiller containere til rådighed, og der frit kan vælges mellem hhv. 400 eller 240 l til papir og 140 eller 240 l til emballage. Containerne tømmes mod betaling hver 4. uge.

For skoler og andre større affaldsproducenter vil andre containerstørrelser fx undergrundscontainere være relevante.

Ordningen skal beskrives i regulativet som vist i vedhæftede tillæg til Erhvervsaffaldsregulativet. Regulativet skal godkendes af byrådet.

Økonomi

Takster for afhentning af genbrug er baseret på volume/beholderstørrelse beregnet som en omkostningsbestemt takst. Aktiviteten vil således ikke have indflydelse på øvrige brugeres takster for den tilsvarende eller lignende ydelse. 

Takster i henhold til vedhæftede takstblad.

Det forventes på sigt, at kommunens egne institutioner og virksomheder vil kunne spare ikke ubetydelige beløb på affaldshåndtering. Det er vanskeligt i dag at opgøre de samlede udgifter til affaldshåndteringen, men det skønnes, at det overstiger 1 mio. kr.

Målet er, at dagrenovationsmængderne skal halveres inden 2018.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget, 

at kommunens egne institutioner og virksomheder får mulighed for at tilmelde sig den kommunale

genbrugsordning for papir og emballage (glas, plast og metal), 

at ændringen i Randers Kommunes "Regulativ for erhvervsaffald" godkendes, og

at taksterne godkendes.



Miljø- og teknikudvalget, 22. maj 2014, pkt. 87:

Indstilles tiltrådt.

Torben Hansen (A) og Jens Peter Hansen (V) var forhindret i at deltage i sagens behandling.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 135:

Indstilles tiltrådt.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Takstoversigt 2014_kommunale bygninger og institutioner Download pdf-dokument
Tillæg til regulativ for Erhvervsaffald Download pdf-dokument


Punkt Titel
188 Samarbejdsaftale om nedlagt deponi i Gunderup
Resume

Som en konsekvens af, at I/S Fælles Forbrænding fusioneres med Reno Nord I/S og dermed ophører som et selvstændigt selskab, skal der etableres et nyt samarbejde om det nedlukkede deponi i Gunderup, der pt. driftes af I/S Fælles Forbrænding.

S
amarbejdet skal etableres mellem Randers, Rebild og Mariagerfjord Kommuner, da der påhviler disse kommuner forpligtigelser på grund af ejerskabet til I/S Fælles Forbrænding.

De tre kommuner har i fælleskab udarbejdet udkast til samarbejdsaftale, som skal godkendes af de respektive byråd.

Sagsfremstilling

I gennem 2013 har der pågået forhandlinger med henblik på at fusionere affaldsselskaberne I/S Fælles Forbrænding, Reno Nord I/S, og I/S Mokana. Disse forhandlinger blev afsluttet i december 2013, hvor alle involverede byråd godkendte sammenlægningsaftale og vedtægter for det nye selskab.

Det nedlukkede deponi i Gunderup kan ikke indgå i dette samarbejde, idet der påhviler de tre kommuner Randers, Rebild og Mariagerfjord særlige forpligtigelser på grund af tilhørsforholdet til I/S Fælles Forbrænding. Disse forpligtigelser rækker ud over den 31.12.2015, hvor Randers og Rebild kommuner trækker sig ud af affaldsselskabet. Forpligtelserne er uændrede i forhold til nu.

Det betyder, at der skal etableres et nyt formaliseret samarbejde omkring videreførelse af de forpligtigelser, der påhviler de tre kommuner. Samarbejdet er et almindeligt fælleskommunalt samarbejde mellem de 3 kommuner og ikke et §60-selskab.

Forpligtigelserne gælder: spildevandsbortskaffelse og -kontrol, grundvandsundersøgelser, og efterbehandling/retablering af området. Disse forpligtigelser kan række 20 - 40 år frem i tiden, og samarbejdet skal være gældende, indtil forpligtigelserne ophører. Forpligtelserne ophører, når tilsynsmyndigheden godkender overgangen til passiv drift, hvor der ikke længere skal renses spildevand (perkolat) eller der er risiko på påvirkning af miljøet.

En arbejdsgruppe for Randers, Rebild, og Mariagerfjord Kommuner har udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale, hvor rammerne for dette samarbejde beskrives, herunder hvordan opgaverne løses i fællesskabet. Opgaverne og forpligtelserne er fastlagt i gældende miljøgodkendelse, men der skal årligt udarbejdes budget og regnskab og myndighedskontakten skal varetages.

Det er arbejdsgruppens anbefaling, at opgaveudførelsen, herunder den daglige drift bør ligge hos én af kommunerne, og at det bør være Mariagerfjord Kommune, der varetager denne opgave ud fra et nærhedskriterium og ud fra, at Mariagerfjord Kommune fortsat driver genbrugsplads på området.

Samarbejdsaftalen vil være nødvendig - og skal derfor også være gældende, når Statsforvaltningen har godkendt fusionen af affaldsselskaberne, hvor I/S Fælles Forbrænding ophører med at eksistere, eller senest den 31.12.2015, hvor Randers og Rebild kommuner trækker sig ud af affaldsselskabet.

Økonomi

Forpligtelserne er opgjort til at kunne dækkes via det beløb, som I/S Fælles Forbrænding har hensat til efterbehandling mv., ialt 19.293.000 kr.

Beløbet anbringes i henhold til gældende regler for anbringelse af sådanne kommunale midler som beskrevet i "Bekendtgørelse om deponeringsanlæg", og efter tilsynsmyndighedens bestemmelser, eller rettere, at kommunerne stiller garanti overfor myndigheden på anfordringsvilkår. Myndigheden er Miljøstyrelsen i dette tilfælde.

Efterbehandlingsmidlerne skal administreres af parterne i fælleskab, og udgifter til administration og drift afholdes heraf.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at samarbejdsaftalen godkendes, og

at forvaltningen bemyndiges til at varetaget arbejdet.



Miljø- og teknikudvalget, 22. maj 2014, pkt. 88:

Indstilles tiltrådt.
Iben Sønderup (A) og Jens Peter Hansen (V) var forhindret i at deltage i sagens behandling.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 136:

Indstilles tiltrådt.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Samarbejdsaftale om efterbehandlingsopgaverne vedr. det nedlukkede deponi i Gunderup uden bilag_ende Download pdf-dokument


Punkt Titel
189 Kommuneplantillæg nr. 09 Råstofgrave ved Romalt med VVM og Miljøvurdering. Endelig vedtagelse.
Resume

Forvaltningen har udarbejdet Kommuneplantillæg nr. 09 for Råstofgravning ved Romalt. Planen sætter rammerne for indvinding af råstoffer på et ca. 60 ha stort areal i det Regionale Råstofgraveområde Assentoft.

Forslaget har været fremlagt i 8 ugers offentlig høring i perioden fra den 9. november 2011 til 11. januar 2012, samt i 4 ugers supplerende høring i perioden fra den 19. marts til den 16. april 2014. I forbindelse med de offentlige høringer af kommuneplantillægget er der indkommet 5 høringssvar.

Sagsfremstilling

Nymølle Stenindustrier A/S har søgt om tilladelse til råstofindvinding på et ca. 118 ha stort areal sydøst for Randers. Det ansøgte areal indgår i det Regionale Råstofgraveområde Assentoft, beskrevet i Råstofplan 2012 for Region Midtjylland. Arealet er reserveret til råstofindvinding og der foretages allerede i dag råstofindvinding i dele af området.

Da det ansøgte graveareal er større end 25 ha, har Randers Kommune truffet afgørelse om, at ansøgningen er VVM-pligtig. Der blev i perioden 7. april til 5. maj 2009 holdt en indledende debatfase, hvor offentligheden havde mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i VVM-redegørelsen. I forbindelse med debatfasen modtog Randers Kommune 7 bemærkninger, som omhandlede støj, støv, natur, trafikale forhold og grundvand. Disse forhold er alle behandlet i VVM-redegørelsen.

Den indledende debatfase samt udarbejdelsen af VVM-redegørelsen har medvirket til, at relevante problemstillinger blev opdaget og afklaret tidligt. Der er derfor i planforslaget taget hensyn til og indarbejdet en række miljøhensyn, herunder hensyntagen til drikkevand samt forhold vedrørende transport, støj og reetablering af området. For at der kan gives en tilladelse til råstofindvinding, skal der, med baggrund i VVM-redegørelsen, optages retningslinjer i kommuneplanen for anlæggets beliggenhed og udformning. Kommuneplantillægget består af en VVM-redegørelse samt bindende retningslinjer for indvinding i råstofgraveområdet, herunder regulering af vejadgang, efterbehandling og hensyntagen til drikkevandsinteresserne.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 122 for Råstofgrave ved Romalt med tilhørende VVM og miljøvurdering, har været udsendt i offentlig høring i perioden 9. november 2011 til 11. januar 2012. I høringsperioden modtog Randers Kommune generelle bemærkninger fra Vejdirektoratet og Museum Østjylland. Verdo Vand indsendte bemærkninger vedrørende beskyttelsen af grundvandet ved Vilstrup Vandværk. Rideskolen på Lykkeshøjvej 8 er nabo til den vestlige del af det Regionale Råstofgraveområde Assentoft. Rideskolen mener, at råstofgravning vil være til stor gene for hestene og rideskolens aktiviteter. Rideskolen ønsker, at fremtidig grusgravning rykkes længst muligt væk fra rideskolens område, der er lokalplanlagt til rideaktiviteter.

Efter den 8 ugers offentlige høring af kommuneplantillægget mistede Nymølle Stenindustrier A/S retten til at disponere over den vestlige del af det ansøgte areal. Den vestlige del af det ansøgte graveområde er derfor taget ud af kommuneplantillægget. På grund af denne rådighedsindskrænkning samt hensyn til drikkevandsinteresserne ved Vilstrup Vandværks kildeplads, er der sket en reduktion af det oprindeligt ansøgte areal på 118 ha. Den endelige plan, der er lagt frem til vedtagelse, giver mulighed for råstofindvinding på et ca. 60 ha stort areal.

Ændringen af graveområdet, som følge af ændrede rettigheder til at grave, har været forelagt miljø- og teknikudvalget på mødet den 20. februar 2014 og derefter udsendt i supplerende offentlig høring på 4 uger i perioden 19. marts til 16. april 2014. Tillægget har skiftet navn til Forslag til Kommuneplantillæg nr. 09 til Kommuneplan 2013, da der i mellemtiden er vedtaget en ny kommuneplan. I forbindelse med den supplerende høring af kommuneplantillægget modtog Randers Kommune 1 borgerhenvendelse vedrørende drikkevandsinteresser, natur og efterbehandling af grusgraven.

Alle bemærkninger og høringssvar er vedlagt dagsordenen. Derudover er der vedlagt en sammenfattende redegørelse, hvori forvaltningen behandler de indkomne bemærkninger og høringssvar modtaget i offentlighedsfaserne. Der redegøres endvidere for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen.

De indkomne høringssvar til kommuneplantillægget har ikke medført ændringer i Kommuneplantillæg nr. 09.

Med baggrund i det vedtagne kommuneplantillæg vil der blive givet en indvindingstilladelse efter Råstofloven. I den forbindelse vil der blandt andet blive stillet vilkår om driften i grusgraven, adgangsveje, støj, støv, gravegrænser og reetablering af området. Kompetencen til at give indvindingstilladelser overgår pr. 1. juli 2014 til Region Midt, som derfor kommer til at give denne tilladelse.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at forslag til Kommuneplantillæg nr. 09 Råstofgrave ved Romalt med VVM og Miljøvurdering vedtages endeligt.  



Miljø- og teknikudvalget, 22. maj 2014, pkt. 90:

Indstilles tiltrådt.
Torben Hansen (A) og Jens Peter Hansen (V) var forhindret i at deltage i sagens behandling.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 137:

Indstilles tiltrådt.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Samlede høringssvar fra alle offentlighedsfaser_tillæg 09 Download pdf-dokument
Tillæg 09 Råstofgrave ved Romalt Download pdf-dokument
Bilag_ændring i grave Download pdf-dokument
VVM Råstofgrave ved Romalt Download pdf-dokument
Sammenfattende redegørelse_Romalt_2014 Download pdf-dokument


Punkt Titel
190 Endelig vedtagelse af tillæg til spildevandsplanen for boligområde nord for Rosenholmvej
Resume

Forslag om tillæg til spildevandsplanen for separatkloakering af nyt boligområde nord for Rosenholmvej har været i høring. Der er ikke kommet kommentarer i høringsperioden. Forslaget fremlægges til endelig godkendelse.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 17. februar 2014 at sende forslag om tillæg til spildevandsplanen for boligområde nord for Rosenholmvej i offentlig høring i 8 uger. Høringsperioden var 26/2 - 23/4 2014. Høringsfristen er udløbet, og der er ikke kommet kommentarer til planforslaget.

Normalt bliver forslag om spildevandsplaner, hvor der ikke er kommet væsentlige kommentarer til planen i høringsperioden, vedtaget uden fornyet behandling i byrådet. I denne sag har byrådet vedtaget, at der skal ske en fornyet behandling efter høringsperioden.

Spildevandsplantillægget omfatter kloakering af et nyt boligområde Rosenholmvej i Dronningborg. Tillægget er udarbejdet som følge af vedtagelsen af lokalplan 590 – Boliger nord for Rosenholmvej. Med tillægget revideres den gældende spildevandsplan for Randers Kommune. Spildevandsplanen udvides med kloakopland for boligområdet. Byggemodningen af nærværende område er første etape af flere områder, som på længere sigt kan inddrages i Dronningborg.

Ved kloakering af nye boligområder søges det så vidt muligt at nedsive tag- og overfladevandvandet lokalt og dermed kun kloakere for husspildevand. Hvis området ikke er egnet til nedsivning af tag- og overfladevand, vil der blive separatkloakeret. Ved separatkloakering udledes tag- og overfladevand til lokale vandområder og spildevand ledes til renseanlæg. Det giver en mere jævn belastning på renseanlæg, når der ikke ledes tag- og overfladevand dertil, og dermed en mere hensigtsmæssig drift. Fælleskloakering vælges ikke i nye områder, da det medfører udledning af husspildevand til lokale vandområder i visse situationer og ved ekstreme regnhændelser kan det medføre husspildevand på terræn.

Området nord for Rosenholmvej er ikke egnet til nedsivning. Det nye kloakopland planlægges derfor separatkloakeret. Spildevandet fra det nye boligområde ledes til Randers Centralrenseanlæg. Overfladevandet ledes, med forsinkelse i rørbassin, til Rismølle Bæk via det eksisterende kloaksystem. Rørbassinet etableres internt i det nye kloakopland. Det er ikke hensigtsmæssigt at etablere et åbent regnvandsbassin indenfor kloakoplandet. Der etableres rensning af overfladevandet, når området udbygges yderligere. Ved større regnhændelser skal vandet ledes på Rosenholmvej og til grønt område. Udledningen vil give en begrænset merudledning af næringsstoffer.

Etablering af regn- og spildevandsledninger til det eksisterende system vil medføre rådighedsindskrænkninger på de berørte matrikler. Såfremt der ikke kan indgås en frivillig aftale med grundejer, kan erhvervelse af arealer eller rådighed over arealer ske ved ekspropriation i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelsesloven. Byrådet vedtog på mødet den 17. februar 2014, at man, med henblik på at gennemføre nærværende plan, er indstillet på at foretage fornødne arealerhvervelser samt erhvervelser af rådigheder ved ekspropriation i overensstemmelse med reglerne i lov om miljøbeskyttelse.  

Økonomi

Projektet påregnes gennemført og finansieret af Randers Spildevand A/S. Udgifter til kloakering på egen grund skal afholdes af grundejer. 

Kommunens afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planen blev offentliggjort den 26. februar 2014. Afgørelsen er ikke blevet påklaget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at forslaget vedtages endeligt uden ændringer.



Miljø- og teknikudvalget, 22. maj 2014, pkt. 91:

Indstilles tiltrådt.
Torben Hansen (A) og Jens Peter Hansen (V) var forhindret i at deltage i sagens behandling.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 138:

Indstilles tiltrådt.

 

Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen tog forbehold.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 27 stemmer for og 3 stemmer imod. 1 undlod at stemme. Velfærdslisten, Bjarne Overmark og Jens Laursen stemte imod. Ellen Petersen undlod at stemme.

Bilag Funktioner
Spildevandsplanstillæg nr. 26 Boliger nord for Rosenholmvej Download pdf-dokument


Punkt Titel
191 Forslag om tillæg til spildevandsplanen for separatkloakering af boligområde ved Munkdrup. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.
Resume

Forslaget omfatter tillæg til spildevandsplanen for et nyt boligområde ved Munkdrup. Området separatkloakeres. Forslaget fremlægges til godkendelse og offentliggørelse.

Sagsfremstilling

Forslaget om tillæg omfatter kloakering af et nyt boligområde mellem landsbyen Munkdrup og Paderup Mose, svarende til lokalplan nr. 600. Med tillægget revideres den gældende spildevandsplan for Randers Kommune. Spildevandsplanen udvides med kloakopland for boligområdet. 

Jf. lokalplanen for området er det hensigten, at mest muligt overfladevand nedsives lokalt i området. Der er foretaget detaljerede undersøgelser af nedsivningsmulighederne i området. Resultatet af undersøgelserne gør, at der ikke kan planlægges nedsivning inden for området, og derfor skal regnvandet afledes på anden vis.

Området separatkloakeres. Regnvand afledes i åbne render og grøfter til et fælles regnvandsbassin med bundfældning og forsinkelse, inden det til sidst udledes til Carlsberg Grøften. De åbne render og grøfter etableres som en del af veje, stier og grønne områder. Der etableres yderligere et bassin i et grønt område til forsinkelse af regnvandet. De nye bassiner etableres indenfor lokalplanområdet. Der vil være synligt vand i området under regn. I tørvejrsperioder vil der være synligt vand i en del af regnvandsbassinet. I de tilfælde, hvor regnen medfører, at kapaciteten af render m.v. overskrides, vil vandet blive transporteret på veje, stier eller langs grønne områder. Der kan ske overløb fra det nordligste af de nye regnvandsbassiner til Carlsberg Grøften. Spildevandet ledes til Randers Centralrenseanlæg.

En del af regnvandssystemet vil efter etablering blive overdraget til grundejerne i området. De skal derefter stå for drift og vedligehold af de åbne regnvandsrender i veje og regnvandsgrøfter i grønne områder inkl. forsinkelsesbassin. Der skal etableres et privat regnvandslaug i området. Forslag til vedtægter herfor indgår i spildevandsplantillægget.

Den øvrige del af regnvandssystemet, som omfatter åbne regnvandsrender langs veje, stier og grønne områder samt regnvandsbassinet ved Carlsberg Grøften, vil blive ejet og drevet af Randers Spildevand A/S.  

Yderligere vil driften af en regnvandsrende mellem private grunde blive vedligeholdt af de grundejere, som anvender renden. Fordelingen af vedligeholdelse m.v. mellem det private regnvandslaug, Randers Spildevand A/S og de private grundejere fremgår af planforslagets bilag 6.

Etablering af regn- og spildevandsledninger frem til det eksisterende system vil medføre rådighedsindskrænkninger på de berørte matrikler. Såfremt der ikke kan indgås en frivillig aftale med grundejer, kan der igangsættes en ekspropriationsprocedure og efterfølgende gennemføres en ekspropriation efter de i lovgivningen gældende regler, med henblik på rådighed over arealer.  

Tillægget skal jf. § 6 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget.

Økonomi

Randers Spildevand finansierer spildevandsystemet og regnvandssystemet inkl. bassiner i området. Udgifter til kloakering på egen grund skal afholdes af grundejer.

Miljømæssige hensyn er indarbejdet i planen, herunder håndtering af ekstremregn. Forvaltningen vurderer derfor, at der ikke er væsentlige miljømæssige konsekvenser forbundet med tillægget, og at der derfor ikke skal gennemføres en egentlig miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Vurderingen er begrundet i en gennemført screening af tillægget efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen er vedlagt. Beslutning om at nærværende tillæg ikke kræver miljøvurdering, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget, 

at forslaget om tillæg til spildevandsplanen godkendes og offentliggøres, 

at forslaget anses for endeligt godkendt uden fornyet behandling i udvalg og byråd, såfremt der ikke

modtages væsentlige kommentarer i offentlighedsfasen,

at byrådet agter at igangsætte ekspropriationsprocedure og gennemføre efterfølgende ekspropriation efter de i lovgivningen gældende regler herfor, såfremt der ikke kan opnås enighed med ejeren om rådighed over de nødvendige arealer ved en frivillig aftale, og

at der ikke foretages en miljøvurdering af planen efter lov om miljøvurdering af planer og programmer.



Miljø- og teknikudvalget, 22. maj 2014, pkt. 92:

Indstilles tiltrådt.
Torben Hansen (A) og Jens Peter Hansen (V) var forhindret i at deltage i sagens behandling.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 139:

Indstilles tiltrådt.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Bilag 6 Forslag til Vedtægter for det private regnvandslaug Munkdrup Download pdf-dokument
Bilag 7 Screening for miljøvurdering Download pdf-dokument
Spildevandsplanstillæg nr. 29 med bilag 1 til 5 Download pdf-dokument


Punkt Titel
192 Evaluering af forsøg med parkeringsautomater med bagud-betaling samt indførelse af betaling på parkeringsplads ved sygehuset
Resume

Forvaltningen fremlægger evaluering af forsøgsordningen med opstilling af parkeringsautomater ved Regnskoven med bagud-betaling og det foreslås, at betalingsprincippet indføres i alle automater i byen. Samtidigt foreslås det, at der indføres betaling på en kommunalt ejet parkeringsplads ved Randers Centralsygehus.

Sagsfremstilling

Evaluering af forsøg med bagud-betaling
Forvaltningen har efter godkendelse i miljø- og teknikudvalget 30. maj 2013 gennemført en forsøgsordning med en opgradering af parkeringsautomater ved Regnskoven, således det er muligt at foretage et køb af parkeringsbillet med bagud-betaling. Med bagud-betaling menes muligheden for at betale ved afslutningen af en parkering for den tid, man har parkeret. Baggrunden var at forbedre servicen overfor de parkerende, idet de så ikke behøver at spekulere på, om de har købt nok tid til parkering, samt at de kun skal betale for den reelle tid, de parkerer.

I alt er der efter sommerferien i 2013 opgraderet 5 parkeringsautomater og opstillet 1 ny ved Regnskoven.

Det er forvaltningens erfaring, at de nye automater er væsentlige hurtigere, og at der dermed gennemføres langt flere transaktioner på samme tid end med de gamle automater. Det er en klar forbedring for kunderne, at de ikke skal vente i lang tid på at tjekke ind og ud. Indkøringsfasen er forløbet med visse tekniske vanskeligheder, og der er stadig nogle småproblemer med fejlmeddelelser. Disse ting forstyrrer dog mest det tekniske servicepersonale og ikke kunderne, og det er forvaltningens vurdering, at de resterende småfejl løses hen ad vejen. Det er samtidig erfaringen, at de nye automater med bagud-betaling giver lidt flere henvendelser i administrationen bl.a. på grund af, at kunderne glemmer at tjekke ud. Dette var også erfaringen fra Aalborg Kommune, da de indførte nye automater i 2005.

Randers Regnskov har skriftligt meldt tilbage til forvaltningen, at de kan mærke, at gæsterne er rigtig glade for, at de ikke i forvejen skal tage stilling til, hvor lang tid de skal parkere, men i stedet kan tjekke ind og så betale for den tid, som de reelt parkerer. Regnskoven skriver desuden, at de synes, det er rigtig godt, og de er glade for det. 

Forvaltningen foreslår på den baggrund, at der arbejdes videre med en udskiftning af de øvrige p-automater i byen til bagud-betaling.

Forvaltningen har i dag også et samarbejde med firmaet EasyPark, som tilbyder eftertidsbetaling for parkering med mobiltelefon via sms eller en app. Den mulighed forventes udbygget med endnu en udbyder indenfor området inden sommerferien. Det er forvaltningens hensigt, at der også skal lægges en øget indsats i markedsføring af dette koncept.

Indførelse af betaling på parkeringsplads ved Randers Centralsygehus
På Østervangsvej ved Randers Centralsygehus ligger en mindre kommunalt ejet parkeringsplads. Pladsen rummer ca. 50 pladser (Se kortbilag). Sygehuset ejer og driver de øvrige parkeringspladser i området og der er indført betaling på alle sygehusets pladser. Dette betyder, at den kommunale parkeringsplads næsten altid er helt optaget. Sygehuset har ved flere lejligheder foreslået, at der indføres betaling på den kommunale plads. Sygehuset begrunder det i, at de har mange patienter og pårørende, som har brug for en kortere parkeringsperiode ved eks. ambulant behandling.

For at sikre udskiftningen på pladsen og dermed skabe flere tilgængelige parkeringspladser i området, foreslår forvaltningen, at der indføres betaling på parkeringspladsen efter samme principper som på kommunens parkeringspladser i midtbyen. Taksterne tilpasses niveauet på sygehusets pladser dvs. 12 kr./time (i midtbyen betaler man i dag 10 kr./time).

Økonomi

Alle de 5 eksisterende automater ved Regnskoven er opgraderet og 1 ny er sat op i 2013.

Forvaltningen har tidligere fået udarbejdet et overslag over opgradering af samtlige 37 parkeringsautomater. Det lød på ca. 1,3 mio. kr. Overslagsmæssigt vurderes det, at opgraderingen af de resterende automater kan gennemføres for ca. 1,1 mio. kr.

Det vurderes overslagsmæssigt, at der vil kunne opnås et provenu på ca. 0,3 mio. kr. om året ved indførelse af betaling (12 kr/time) på den kommunale parkeringsplads ved Østervangsvej.

Udgiften til opgradering af de resterende automater kan ikke umiddelbart finansieres af driften. Derfor foreslår forvaltningen, at der gives en anlægsbevilling i 2014 på 1,1 mio. kr. og at denne finansieres over 4 år af øgede indtægter fra parkeringspladsen ved Østervangsvej. I 2014 regnes med en halv årsindtægt.

Det er usikkert præcist hvorledes indtægtsgrundlaget påvirkes af der indføres bagud-betaling på alle kommunens betalingspladser. Da parkeringsbudgettet samtidigt er presset foreslås det, at der ikke indarbejdes en varig merindtægt på parkeringen efter de 4 år.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der gives anlægsbevilling med rådighedsbeløb i indeværende år på 1,1 mio. kr. til opgradering af de øvrige parkeringsautomater i byen, og

at der gives en tillægsbevilling på forøgede indtægter på parkeringen på 150.000 kr. i 2014 og 317.000 kr. i årene 2015-2018, samtidig med at der indføres betaling på den kommunale parkeringsplads ved Østervangsvej.



Miljø- og teknikudvalget, 22. maj 2014, pkt. 94:

Indstilles tiltrådt.

Torben Hansen (A) og Jens Peter Hansen (V) var forhindret i at deltage i sagens behandling.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 140:

Indstilles tiltrådt.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Kort, parkering v. sygehus Download pdf-dokument


Punkt Titel
193 Ekspropriation af arealer mv. til solvarmeanlæg for Langå Varmeværk
Resume

Forvaltningen har afholdt åstedsforretning med henblik på ekspropriation af et areal fra ejendommen Randersvej 37 til opførelse af et solvarmeanlæg mv. for Langå Varmeværk. Lodsejeren havde ingen bemærkninger til projektet og dettes omfang, bortset fra et ønske om en mindre flytning af ekspropriationsgrænsen, hvilket er imødekommet af forvaltningen og Langå Varmeværk.

Enkelte naboer protesterede mod projektet af natur- og miljømæssige årsager.

Byrådet har sidste år godkendt projektet, der senere er muliggjort ved lokalplan 606. Byrådets godkendelse skete på baggrund af oplysninger om, at Langå Varmeværk forventede at kunne blive enig med lodsejeren om køb af hele ejendommen. Ejeren ønsker erstatningsfastsættelsen indbragt for Taksationskommissionen.

Forvaltningen anbefaler herefter, at ekspropriationen gennemføres i overensstemmelse med varmeforsyningsloven. 

 

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 17. juni 2013 et projekt om solfangeranlæg mv. for Langå Varmeværk, og samtidig besluttede byrådet at gennemføre projektet ved ekspropriation, hvis ikke der kunne opnås en frivillig aftale. Hermed er der alene taget stilling til, at der kan igangsættes proces for ekspropriation, og byrådet er ikke retligt bundet hertil.

Projektet er omfattet af lokalplan nr. 606 "Solfangeranlæg i Langå".

På mødet i miljø- og teknikudvalget den 13. marts 2014 orienterede forvaltningen om, at Langå Varmeværk har anmodet Randers Kommune om at igangsætte ekspropriation af et areal på ca. 40.920 m2 fra ejendommen matr. nr. 4r, Langå By, Langå, beliggende Randersvej 37, til etablering af et solfangeranlæg. Baggrunden er, at Langå Varmeværk ikke har kunnet opnå en frivillig aftale med lodsejeren trods mange og langvarige forhandlingsrunder mellem parterne. I disse forhandlinger har der på begge parters side været inddraget ejendomsmæglere, advokater m.fl. Forvaltningen har derimod på intet tidspunkt været involveret i erstatningsspørgsmålet.

Varmeværket har i deres forhandling med lodsejeren været indstillet på at købe hele ejendommen med et samlet areal på ca. 6.6 ha incl. beboelse og andre bygninger. Hvis der eksproprieres, vil det kun være det til solfangeranlægget nødvendige areal, som eksproprieres, og dermed ikke beboelsen.

Forvaltningen har den 9. april 2014 afholdt åstedsforretning med henblik på ekspropriation af det nødvendige areal til projektet i medfør af varmeforsyningsloven.

Ejeren fremsatte under åstedsforretningen ønske om mindre reguleringer af skellet / ekspropriationsgrænserne mod nord og vest i forhold til bygningerne. Ejerens ønsker herom er imødekommet af forvaltningen og Langå Varmeværk. Det eksproprierede areal er herved reduceret med ca. 200 m2 til ca. 40.720 m2, og arealfortegnelsen og ekspropriationsplanen er revideret i overensstemmelse hermed.

Lodsejeren havde herudover ingen bemærkninger til projektet. Enkelte naboer protesterede mod projektet af natur- og miljømæssige årsager herunder forringelse af udsigt mv. Desuden tog en nabo forbehold for at fremsætte erstatningskrav som følge af disse forringelser. Naboer og andre interesserede, der ikke er direkte omfattet af ekspropriationsindgrebet, er ikke klageberettiget efter forvaltningens opfattelse. Den endelige afgørelse af dette spørgsmål henhører under Energiklagenævnet som øverste klageinstans efter varmeforsyningsloven, medens erstatningsspørgsmålet afgøres af Taksationskommissionen.

Forvaltningen anbefaler, at der træffes ekspropriationsbeslutning i overensstemmelse med ekspropriationsprotokollen og de på åstedsforretningen aftalte og senere godkendte ændringer af projektet.

Økonomi

Langå Varmeværk afholder samtlige omkostninger i forbindelse med ekspropriationen, herunder erstatningsbeløb til lodsejeren, naboer m.fl.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der i henhold til varmeforsyningslovens § 16 træffes beslutning om ekspropriation af et ca. 40.720 m2 stort areal af matr. nr. 4r, Langå By Langå, og

at spørgsmålet om erstatningsfastsættelsen indbringes for Taksationskommissionen.


Miljø- og teknikudvalget, 22. maj 2014, pkt. 95:

Indstilles tiltrådt.
For stemte Frank Nørgaard (O), Lars Søgaard (V) Kim Kristensen (L) og Iben Sønderup (S). Imod stemte Christian Brøns (V).

Torben Hansen (A) og Jens Peter Hansen (V) var forhindret i at deltage i sagens behandling.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 141:

Indstilles tiltrådt med 6 stemmer for og 1 stemme imod. Jens Peter Hansen stemte imod.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 28 stemmer for og 3 stemmer imod. Det Konservative Folkeparti, Jens Peter Hansen og Christian Brøns stemte imod.

Bilag Funktioner
Revideret arealfortegnelse nr. 1A af 5 maj 2014 Download pdf-dokument
Revideret ekspropriationsplan nr. 1A af 5. maj 2014 Download pdf-dokument
Ekspropriationsprotokol om solvarmeanlæg i Langå Download pdf-dokument


Punkt Titel
194 Budget for jordforsyning 2015 - 2018
Resume

Forvaltningen har udarbejdet forslag til budget 2015 – 2018 for jordforsyningen. Budgettet er udarbejdet på grundlag af det vedtagne budget 2014-17 og en tilpasning til de aktuelle forventninger på området. Forslaget til budget for jordforsyningen udviser et mindre underskud for budgetperioden på 0,3 mio. kr.

Sagsfremstilling

Anlægsbudgettet for jordforsyningen omfatter byggemodning samt køb og salg af jord til bolig- og erhvervsformål. Forvaltningen har udarbejdet forslag til budget 2015 – 2018 på grundlag af det vedtagne budget 2014-17 og en tilpasning til de aktuelle forventninger på området. 

Ifølge kommunens økonomistyringsregler skal budgettet til jordforsyning ”hvile i sig selv” i budgetperioden. I modsætning til tidligere år er der ikke indregnet nye lån til finansiering af jordkøb, idet det for budgetperioden forudsættes at indtægter ved grundsalg dækker de samlede udgifter til jordkøb og byggemodning samt ydelser på eksisterende lån til jordkøb. Det er en ændring af hidtidige praksis og regnskabsprocedure med indregning af lån til finansiering af jordkøb og skyldes et ønske om øget gældsafvikling.

Budgetforslag 2015 – 2018
Det fremgår af tabel 1 at budgetforslaget for 2015 – 2018 for jordforsyningen udviser et mindre underskud for budgetperioden på 0,3 mio. kr.

Tabel 1 Budgetforslag 2015 – 2018 for jordforsyningen

Mio. kr. 2014 PL
2015
2016
2017
2018
I alt
Indtægter
 
 
 
 
 
Grundsalg, boligformål
-18,2
-18,2
-18,2
-18,2
-72,7
Grundsalg, erhvervsformål
-12,1
-12,1
-12,1
-12,1
-48,4
Indtægter i alt
-30,3
-30,3
-30,3
-30,3
-121,1
Udgifter
 
 
 
 
 
Jordkøb
7,0
7,0
7,0
7,0
28,0
Øvrige udgifter
1,5
0,5
0,5
0,5
3,0
Jordkøb m.v. i alt
8,5
7,5
7,5
7,5
31,0
Byggemodning:
 
 
 
 
 
Bolig, ramme
5,0
5,0
4,1
5,0
19,1
Erhverv, ramme
3,5
3,5
3,5
3,5
14,0
Øvrige projekter
14,8
1,8
16,9
9,3
42,7
Byggemodning i alt
23,3
10,3
24,5
17,8
75,8
Udgifter i alt
31,8
17,8
32,0
25,3
106,9
Jordforsyning netto
1,5
-12,5
1,7
-5,0
-14,3
Lånoptagelse
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Ydelser på eksisterende lån
3,7
3,7
3,7
3,7
14,6
Jordforsyning, i alt
5,2
-8,8
5,4
-1,3
0,3

Negative beløb angiver indtægter/overskud

I perioden 2015 – 18 er der afsat 75,8 mio. kr. til byggemodning samt en ramme på 31 mio. kr. til eventuelt jordkøb, i alt 106,9 mio. kr. Med et skønnet grundsalg på 121,1 mio. kr. overstiger salgsindtægterne udgifterne til jordkøb og byggemodning med 14,3 mio. kr. Herfra skal trækkes udgifter til afdrag og renter på tidligere optagede lån i forbindelse med jordkøb, i alt 14,6 mio. kr.

Udstykningsområder, boligformål
Salgsindtægterne i 2015 omfatter udstykningerne Lindholt i Romalt og Tjærbyvang i Dronningborg. Derudover er der afsat et rammebeløb til øvrige salgsindtægter, som udmøntes i takt med salg af grunde, der ikke er omfattet af ovennævnte udstykninger.

I 2015 foreslås der udover et rammebeløb afsat byggemodningsudgifter til nye udstykninger i Munkdrup samt Drastrup. I overslagsårene foreslås der afsat midler til fortsat udbygning af udstykninger i Munkdrup og Spentrup.

Fælles for områderne Munkdrup, Drastrup og Spentrup er, at der er tale om arealer, som kommunen i dag ejer. Derudover er der for områderne forskellige forhold omkring drikkevandsinteresser og vandindvinding som kan begrunde at kommunen forestår byggemodningerne.

Øvrige byggemodningsomkostninger i budgetforslaget vedrører færdiggørelser af tidligere igangsatte byggemodninger.

Udstykningsområder, erhvervsformål
Salgsindtægterne under erhvervsformål er ikke udmøntet i konkrete projekter, men udmøntes i takt med grundsalget.

I budgettet er der i 2015 afsat et rammebeløb til byggemodning af Virkevangen i Assentoft. Derudover er der et årligt rammebeløb til nye byggemodningsprojekter. I 2015 og 2016 er der afsat et rammebeløb på 0,5 mio. kr. til arkæologiske prøvegravninger, da en række af kommunens erhvervsjorder stammer fra før der var krav om arkæologisk afdækning.

Budgettet for jordforsyningen er yderligere specificeret i vedhæftede bilag. 

 

Supplerende oplysning

Forvaltningen kan supplerende oplyse, at der i øjeblikket er ca. 65 private grunde til salg i Randers Kommune overvejende placeret tæt på større bysamfund og tæt på østjyske motorvej i god tråd med intentionerne i den kommunale planlægning. Salget af private og kommunale byggegrunde opleves derfor at supplere hinanden, når det drejer sig om at tilbyde attraktive og velbeliggende grunde i kommunen. De kommende kommunale udstykninger i henholdsvis Munkdrup og Drastrup vurderes tilsvarende at supplere eventuelle private aktøres byggemodninger i andre attraktive områder af Randers, som f.eks. Over Hornbæk.

Økonomi

Budgetforslag 2015 – 2018 for jordforsyningen er tilpasset de aktuelle forventninger og udviser for budgetperioden et mindre underskud på 0,3 mio. kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at forslag til budget 2015 – 2018 for jordforsyningen indarbejdes i budgetforslaget for 2015 – 18, og

at
der med udgangspunkt i en målsætning om ikke at forøge kommunens gæld som udgangspunkt ikke optages lån til finansiering af jordkøb.  



Miljø- og teknikudvalget, 22. maj 2014, pkt. 96:

Indstilles tiltrådt.

Torben Hansen (A) og Jens Peter Hansen (V) var forhindret i at deltage i sagens behandling.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 142:

Indstilles tiltrådt med den bemærkning, at byrådets strategi i forhold til jordforsyning skal revurderes, og at forslag til mulige justeringer i jordforsyningsstrategien derfor fremlægges af forvaltningen i forbindelse med budgetlægningen for 2015-2018.

 

Henning Jensen Nyhuus, Torben Hansen og Frank Nørgaard var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt i overensstemmelse med Økonomiudvalgets anbefaling om, at byrådets strategi i forhold til jordforsyning skal revurderes, og at forslag til mulige justeringer i jordforsyningsstrategien derfor fremlægges af forvaltningen i forbindelse med budgetlægningen for 2015-2018.

Bilag Funktioner
Byggemodnede og salgsklare parcelhusgrunde i Randers Kommune - 2014 Download pdf-dokument
Jordforsyning 2015-2018 pr. 24. april 2014.xlsx Download pdf-dokument


BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
195 Pavillon i Månedalen, godkendelse af endeligt byggeregnskab.
Resume

En pavillon i Månedalen som fungerer som udegruppe til en institution er blevet erstattet af en ny pavillon, og bygge- og anlægsregnskabet skal hermed endeligt godkendes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med fund af råd og svamp i en pavillon i Månedalen, besluttede byrådet den 12. september 2013 at indkøbe en ny pavillon som erstatning for den gamle pavillon. Byrådet afsatte 2,6 mio. kr. til indkøbet, finansieret fra puljen til anlæg af skoler, idet der ikke er afsat midler på budgettet til etablering eller udbygning af daginstitutioner.

Byggeriet er nu tilendebragt.

Regnskabet viser at den samlede anlægsudgift er på 2.968.560 kr., hvilket er 285.000 kr. dyrere end afsat i budgettet. De ekstra udgifter skyldes særlige ønsker som den selvejende institution har bedt om at få med i byggeriet, og som institutionen selv betaler. Byggeriet i øvrigt holdes inden for den anlægsbevillingen, som byrådet har meddelt.

Økonomi

Byggeregnskabet går i nul, og de ekstra udgifter finansieres af den selvejende institution, som har ønsket de ekstra faciliteter.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget og børn og skoleudvalget,

at regnskabet godkendes.



Børn og skoleudvalget, 20. maj 2014, pkt. 74:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 143:

Indstilles tiltrådt.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Byggeregnskab 22 05 2014 (3).pdf Download pdf-dokument


Punkt Titel
196 Orientering om Familieafdelingen
Resume

Orientering om Familieafdelingen er en orientering om det der arbejdes med i Familieafdelingen i Odinsgade (myndighedsarbejdet), og ikke en generel orientering om hele Børn og Familieafdelingen.

 

Orientering om Familieafdelingen (myndighedsafdelingen) indeholder følgende emner:

  • Status på forebyggende foranstaltninger

  • Status på anbringelser

  • Staus på underretninger

  • Status på afgørelser i Ankestyrelsen

  • Status på efterslæb i myndighedsarbejdet

  • Status på arbejdsmiljø indsatsen

Sagsfremstilling

Orientering om Familieafdelingen er en orientering om det der arbejdes med i Familieafdelingen i Odinsgade (myndighedsarbejdet), og ikke en generel orientering om hele Børn og Familieafdelingen.

 

Fundamentet for arbejdet i Familieafdelingen er Randers-trappen, som er en model og et dialogredskab, som danner en referenceramme for alle, som arbejder for og med børn og unge i udsatte positioner.

 

Randers-trappen illustrerer, at forebyggelse i almenområdet prioriteres højt, og at forebyggende foranstaltning og anbringelser, som iværksættes og betales af myndighedsbudgettet, først træder i kraft på trin 3 og trin 4.

 

I Randers-trappen er der særlig fokus på dialogen og samarbejdet med familien og børnene, og der arbejdes med samarbejdsaftaler som er udarbejdet sammen med familien og børnene.

Alle foranstaltninger er som udgangspunkt tidsbegrænsede, og som udgangspunkt er tidsrammen ½ år.

 

Orientering om Familieafdelingen (myndighedsafdelingen) indeholder følgende emner:

  • Status på forebyggende foranstaltninger

  • Status på anbringelser

  • Status på underretninger

  • Status på afgørelser i Ankestyrelsen

  • Status på efterslæb i myndighedsarbejdet

  • Status på arbejdsmiljø indsatsen

 

Orienteringen tager udgangspunkt i det vedlagte notat, som beskriver staus på de valgte områder.

Der henvises også til den vedlagte oversigt over underetninger og status på efterslæb i april måned.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til børn og skoleudvalget

at orienteringen tages til efterretning.



Børn og skoleudvalget, 20. maj 2014, pkt. 80:

Taget til efterretning. Forvaltningen fremsender sygefraværsstatistik for familieafdelingen til udvalget. Mikael Mouritsen og Fatma Cetinkays begærede sagen i byrådet.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 144:

Indstilles taget til efterretning.

Kasper Fuhr Christensen bemærkede, at Velfærdslisten ser med stor alvor på problemerne og mener, at der hurtigst muligt bør laves en omfattende handleplan, der blandt andet indebærer en højere normering (flere socialfaglige medarbejdere). 

  

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

 

Et forslag fra Socialdemokratiet til sagen tages op i Økonomiudvalget. Forslaget har følgende ordlyd: ”På baggrund af orienteringen om familieafdelingen og mail fra Dansk Socialrådgiverforening foreslår Socialdemokraterne, at der udarbejdes en grundig undersøgelse af arbejdsmiljøet i Familieafdelingen samt afdelingens mulighed for at udføre arbejdet efter Servicelovens bestemmelser. Undersøgelsen ønskes igangsat og afsluttet hurtigst muligt.”

Bilag Funktioner
Underretninger - opgørelse pr 05.05.2014 Download pdf-dokument
Efterslæb april 2014 v2. Download pdf-dokument
Orientering om familieafdelingen Download pdf-dokument
Arbejdsmiljøindsatsen i Familieafdelingen Download pdf-dokument
Supplerende orientering om efterslæb Download pdf-dokument
Rapport_32178 1 Download pdf-dokument


Punkt Titel
197 Fælleskommunale principper for indretning af skolen som arbejdsplads
Resume

Den 24. april 2014 godkendte byrådet, at den pulje på 10 mio. kr., der er afsat til folkeskolereformen i 2014, anvendes til at finansiere indretningen og etableringen af arbejdspladser på kommunens folkeskoler. På denne baggrund har forvaltningen, i tæt samarbejde med skolerne, udarbejdet 6 indretningsprincipper, der udgør rammerne for den enkelte skoles indretning af skolen som arbejdsplads.

Sagsfremstilling

Den 24. april 2014 godkendte byrådet, at den pulje på 10 mio. kr. der er afsat til folkeskolereformen i 2014, anvendes til at finansiere indretningen og etableringen af arbejdspladser på kommunens folkeskoler. I forlængelse af ovenstående godkendte byrådet, at der udarbejdes fælleskommunale retningslinjer for indretningen af skolen som arbejdsplads.

På denne baggrund har forvaltningen, i tæt dialog med skolerne, udarbejdet 6 indretningsprincipper, der udgør rammerne og afsættet for den enkelte skoles indretning. Indretningsprincipper skal med andre ord inspirere skolerne til at se mere bredt på indretningen af en arbejdsplads, udover at det kan være et skrivebord og en stol, og sætte fokus på hvilke arbejdsfunktioner, der er behov for at indrette efter, så de matcher fremtidens krav til en arbejdsplads, hvor videndeling og teamsamarbejdet er omdrejningspunktet.

De 6 principper er:

  1. Work - den personlige arbejdsplads.

Den personlige arbejdsplads har en privat og formel karakter. Der er eget bord, egen skærm m.m. Det er her, medarbejderen kan finde arbejdsro og fordybe sig 

  1. Hotspot – midlertidig ophold

Midlertidige ophold skal give medarbejderne mulighed for, at de ind imellem andre arbejdsopgaver kan tage et kort møde – evt. stående ved et højbord med en bærbar computer eller blot tjekke mails.

  1. Lounge - pause

Lounge rum kan indrettes som et rum, der er tiltænkt én eller flere pausesituationer.

  1. Meet – møde

Møder kan afholdes i små eller mellemstore aflukkede eller åbne rum, som anvendes til dialog og drøftelser i større eller mindre grupper.

  1. Flex – delearbejdsplads.

Den fleksible arbejdsplads dækker over, at to eller flere medarbejdere deles om et bord. Arbejdspladser der deles af flere kan etableres i åbne eller lukkede rum.

  1. Box – opbevaring

Box er medarbejderens personlige skab til opbevaring af undervisnings- og forberedelsesmateriale samt materiale indeholdende personfølsomme oplysninger.

Indretningsprincipper skal anvendes som ramme og inspiration til skolens konkrete indretning, og en arbejdsplads bør altid sammensættes af flere forskellige indretningsprincipper. Dette med blik for hvilke arbejdsfunktioner medarbejderne har mere elle mindre brug for i løbet af en arbejdsdag. Se bilag for en detaljeret beskrivelse af de 6 indretningsprincipper.

Økonomi

Indretningen af arbejdspladser på skolerne finansieres af den pulje på 10 mio. kr., der er afsat til folkeskolereformen i 2014.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget og børn og skoleudvalget,

at indretningsprincipperne for indretningen af skolen som arbejdsplads godkendes.



Børn og skoleudvalget, 20. maj 2014, pkt. 82:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 145:

Indstilles tiltrådt.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
De 6 indretningsprincipper Download pdf-dokument


Punkt Titel
198 Anlægsregnskaber på skoleområdet
Resume

Byrådet har givet en række anlægsbevillinger til projekter inden for skoleområdet i perioden 2010-2013, som der aflægges regnskab for. Bevillingerne omfatter Vesterbakkeskolen – ombygning af Blommevej 50, Indeklima på 3 folkeskoler i 2011, Langå skole – skoleudbygning.

Sagsfremstilling

I nedenstående tabel er vist byrådets bevilling til enkelte projekter samt forbrug og afvigelser i forhold til bevillingen for de enkelte projekter.

Projekt
Anlægsbevilling
Samlet udgift
Mer-/mindreudgift
Afvigelse
Vesterbakkeskolen - Blommevej
38.500.000 kr.
38.479.548 kr.
20.452 kr.
0,1%
Indeklima på -
3 skoler i 2011
11.000.000 kr.
10.976.284 kr.
23.716 kr.
0,2%
Langå skole - skoleudbygning
11.840.000 kr.
11.936.976 kr.
-96.976 kr.
-0,8%
I alt
61.340.000 kr.
61.392.808 kr.
-52.808 kr.
-0,1%

I forhold til det samlede resultat for anlægsregnskaberne er der et merforbrug på 52.808 kr., svarende til en afvigelse på 0,1 pct. af de samlede anlægsbevillinger.

Økonomi

De samlede anlægsudgifter beløber sig til 61.392.808 kr. Da der netto er givet anlægsbevillinger for samlet 61.340.000 kr. er der totalt set et merforbrug på 52.808 kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via. børn og skoleudvalget og økonomiudvalget,

at anlægsregnskaberne godkendes.



Børn og skoleudvalget, 20. maj 2014, pkt. 83:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 146:

Indstilles tiltrådt.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
199 Styrelsesvedtægt for Randers Ungdomsskole
Resume

Den 4. april 2014 blev der godkendt en ny bekendtgørelse for ungdomsskoler (LBK nr. 375 af 04/04/2014). Heraf fremgår det fx, at valg til ungdomsskolebestyrelsen finder sted umiddelbart efter hvert kommunalvalg. På denne baggrund er der udarbejdet et oplæg til en ny styrelsesvedtægt for Randers Ungdomsskole.

Sagsfremstilling

Den 4. april 2014 blev der godkendt en ny bekendtgørelse for ungdomsskoler (LBK nr. 375 af 04/04/2014). Heraf fremgår det fx, at valg til ungdomsskolebestyrelsen finder sted umiddelbart efter hvert kommunalvalg. På denne baggrund er der udarbejdet et oplæg til en ny styrelsesvedtægt for Randers Ungdomsskole.

Af oplægget til styrelsesvedtægten fremgår det, at Randers Ungdomsskoles bestyrelse består af 11 medlemmer:

 

  • 1 medlem valgt af kommunalbestyrelsen.

  • 2 medlemmer valgt efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter (Erhverv Randers og LO).

  • 3 medlemmer valgt af og blandt forældrene til unge i ungdomsskolen.

  • 3 repræsentanter for lærere og øvrige medarbejdere valgt af og blandt ungdomsskolens medarbejdere. 1 fra hvert kerneområde.

  • 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt ungdomsskolens elever.

 

Valg til ungdomsskolebestyrelsen finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg. Bestyrelsen fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyvalg har fundet sted. Det anbefales, at oplægget til styrelsesvedtægten træder i kraft d. 1. august 2014. For den samlede styrelsesvedtægt henvises til vedhæftede bilag.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget og børn og skoleudvalget,

at styrelsesvedtægten for Randers Ungdomsskole godkendes med virkning fra 1. august 2014.



Børn og skoleudvalget, 20. maj 2014, pkt. 81:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 147:

Indstilles tiltrådt.

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

 

Behandlet sammen med punkt 169.

Bilag Funktioner
Styrelsesvedtægt for Randers Ungdomsskole Download pdf-dokument


SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
200 Status på besparelse på dokumentation
Resume

Byrådet har besluttet, at der skal arbejdes med en række innovationsprojekter. Et af projekterne handler om dokumentation på ældreområdet, hvor der er vedtaget en besparelse på 2,4 mio.kr. på baggrund af en forventet effektivisering af dokumentationsgangene.
I sagen gives en status på forvaltningens arbejde med dokumentationsprojektet.

Sagsfremstilling

Som start på innovationsprojektet omkring dokumentation har sundheds- og ældreforvaltningen nedsat en arbejdsgruppe, som har undersøgt og drøftet de udfordringer, der er i forhold til tidsforbruget til dokumentation primært på terapeutområdet. Arbejdsgruppen har identificeret de områder, som er vigtige at se nærmere på i forhold til at mindske dokumentationsomfanget.

Udfordringerne
En af de helt store udfordringer er at fastlægge, hvor grænsen for en tilstrækkelig dokumentationsindsats ligger i forhold til, hvornår medarbejderne ikke længere vurderer, at det er fagligt forsvarligt. Det er tydeligt, at der blandt især de længst uddannede medarbejdere, i dette tilfælde terapeuter, er en stor opmærksomhed på dokumentation, idet det er her en væsentlig del af deres faglighed kommer til udtryk og bliver synlig.

Embedslægens og andre myndigheders krav er de fundamentalt vigtigste argumenter for at fastholde eller på visse områder ligefrem udvide omfanget af dokumentation.

Arbejdsgruppen har identificeret en række såkaldte lavthængende frugter, som efterfølgende er ved at blive plukket. Det er blandt andet optimering og justering af hardware – både IT og inventar, som kan være med til at effektivisere arbejdet omkring dokumentation. Eksempelvis skal der opsættes ekstra ”hot spots” på centre med dårlig netforbindelse og indkøbt rulleborde til de bærbare PC`er, således at de trænende terapeuter kan dokumentere umiddelbart i forbindelse med behandlingen af den enkelte borger.
De helt store udfordringer ligger i den tid der bruges på at arbejde med omsorgssystemet, hvor al dokumentation skal registreres. I september 2013 indførte man det nye omsorgssystem ”Care”, så visse af udfordringerne kan tilskrives begyndervanskeligheder, men det er tydeligt, at der også er andre og mere grundlæggende indsatser som er påkrævet, hvis den fastsatte besparelse skal realiseres.

Som oplæg til innovationsprojektet bad forvaltningen KORA om at udarbejde en rapport, som skulle se nærmere på dokumentationsomfanget og de procedurer, man benytter sig af. Generelt er der stor tilfredshed med dokumentationsopgaven blandt medarbejderne, og rapporten viste også, at Randers er en gennemsnitskommune i forhold til tidsforbrug på dokumentation. Det faktum, at Randers er gennemsnitlig i forhold til tidsforbruget, er medvirkende til, at det kan blive svært at realisere den fulde besparelse på dokumentation.

Fremadrettet
Det drejer sig derfor om en optimering og justering af omsorgssystemet, så det bliver lettere og hurtigere at arbejde i. Derudover skal dokumentationsvejledningerne og undervisningen i brugen af systemet justeres.

Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i marts med blandt andet at konkludere, at der tværfagligt skulle arbejdes videre i en ny, tværfagligt sammensat arbejdsgruppe med følgende fokusområder:

    1. Anvendelsen og opsætningen af Care skal strømlines mere – der er identificeret en række uhensigtsmæssigheder i designet, som blandt andet giver dobbelt dokumentation, dårligt overblik mv.

    2. Undervisning i systemet skal optimeres – der tænkes blandt andet at etablere et rejsehold, der skal besøge de enkelte medarbejdergrupper med henblik på at vejlede og ensrette brugen af systemet.

    3. Vejledningen til dokumentationsopgaven skal revideres – sigtet er en kulturændring i forhold til tidsforbrug

På baggrund af disse fokusområder, har forvaltningen valgt at nedsætte en ny arbejdsgruppe, som skal komme med konkrete løsninger på de tre ovenstående udfordringer. Der er udarbejdet et nyt kommissorium og sammensat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere, som har dybtgående viden om systemets opsætning og derfor ekspertise til at løse udfordringerne.
Der planlægges 4 møder henover maj-september 2014, hvorefter arbejdsgruppen skal fremlægge sine resultater for chefgruppen og udvalget.

Den nye arbejdsgruppe skal have et tydeligere fokus på effektivisering for øje, og der er identificeret områder, som burde kunne frigive rationale.

Økonomi

Der er indarbejdet en besparelse på dokumentation på 2,4 mill.kr. i sundhed- og ældres budget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til sundheds- og ældreudvalget

at redegørelsen tages til efterretning.



Sundheds- og ældreudvalget, 20. maj 2014, pkt. 80:

Taget til efterretning.

 

Kasper Fuhr Christensen og Jens Laursen undlader at tage sagen til efterretning i forhold til besparelsen.

 

Kasper Fuhr Christensen begærede sagen i Byrådet.

 

Louise Høeg Jensen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

 

Beboerlisten, Velfærdslisten og Socialistisk Folkeparti kunne ikke tage redegørelsen til efterretning i forhold til besparelsen.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


BESKÆFTIGELSESUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
201 Resultatrevision 2013
Resume

Jobcentret skal hvert år udarbejde en resultatrevision, som opgør resultaterne af det foregående års indsats.

 

Resultatrevision 2013 peger på, at jobcentret har opnået mange gode resultater, blandt andet på ministermålene. Her forventer jobcentret at opfylde alle målene, dog ikke mål 1, hvor målingen er annulleret for 2013.

 

Den største udfordring som resultatrevisionen peger på, er kontanthjælpsområdet, hvor 2013 har været præget af en stor tilgang især for de jobparate kontanthjælpsmodtagere.

 

Beskæftigelsesregionen har gennemgået resultatrevisionen og kvitteret for en flot indsats i 2013.

Det Lokale Beskæftigelsesråd har som foreskrevet i loven drøftet resultatrevisionen. LBR har hæftet sig ved de mange gode resultater, men også bemærket udfordringerne på kontanthjælpsområdet.

 

Socialudvalget har drøftet Resultatrevision på mødet den 21.maj 2014, punkt 99, og det blev besluttet, at udvalget løbende følger udviklingen i antallet af førtidspensioner, fleksjob og ressourceforløb.

Sagsfremstilling

Jobcentret skal hvert år udarbejde en resultatrevision over indsatsen i det forløbne år. Resultatrevisionen skal forholde sig til resultaterne på ministermålene og indsatsen i forhold til de enkelte målgrupper.

Det overordnede billede i Resultatrevision 2013 (vedlagt i bilag) er, at jobcentret i 2013 har opnået en lang række gode resultater.

Jobcentret forventer, at opfylde ministermål 2,3 og 4. Ministermål 1 kan ikke opgøres, da det ikke har været muligt for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering at skaffe valide data til opfølgningen.

I stedet for ministermål 1 er der lavet en opfølgning på ungeindsatsen. Resultatet er her, at antallet af unge på offentlig ydelse er faldet fra december 2012 til december 2013 med 6,7 %. I klyngen, der består af kommuner med sammenlignelige rammebetingelser, er faldet på 6,6 %. Dermed er Randers på linje med klyngen, hvilket er tilfredsstillende.

Målet for ministermål 2 var at begrænse tilgangen til førtidspension i 2013 til 180 personer. Resultatet blev 124.

Ministermål 3 omhandlede langtidsledigheden, hvor målet var at begrænse antallet af langtidsledige til 683 i december 2013. Resultatet blev 681. Målet blev således opfyldt. Faldt i langtidsledigheden i Randers var fra december 2012 til december 2013 på 17 %, mens det i klyngen var på 21 %.

Der er dog grund til fortsat at have opmærksomhed på udviklingen i langtidsledigheden.

Ministermål 4 omhandler virksomhedssamarbejdet. Målet var, at samarbejdsgraden med virksomhederne i december 2013 skal være på 40 %. Jobcentret afventer stadig data for 4. kvartal i 2013, så målet kan ikke gøres endeligt op. Resultatet for perioden 4. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013 viser en samarbejdsgrad på 37,7 %, og jobcentret forventer derfor, at målet vil blive nået. Det skal bemærkes, at ministermål 4 opgøres på en anden måde i 2014.

Resultaterne på sygedagpenge området, revalidering og ledighedsydelse er generelt gode sammenlignet med resultaterne i klyngen.

De områder, hvor jobcentret har udfordringer er:

  • Forsikrede ledige, hvor der i 2013 har været et fald på 23 %, men faldet i klyngen har været på 30 %. Jobcentrets resultater er gode, men det kunne overvejes, om de kunne være endnu bedre.
    Jobcentret er i gang med at styrke indsatsen, og der er blandt andet indført et nyt kort jobsøgningskursus tidligt i ledighedsforløbet.
    Det skal bemærkes, at regeringen i april udsendte et udspil om en reform af indsatsen for arbejdsmarkedsparate ledige.

  • Antallet af Jobparate kontanthjælpsmodtagere er steget med 48 % i 2013, hvor stigningen i klyngen er på 2 %. Det er ikke noget tilfredsstillende resultat. Jobcentret er opmærksom på udviklingen, og der arbejdes med mange nye tiltag i forbindelse med implementeringen af kontanthjælpsreformen.

    Jobcentret har styrket indsatsen for jobparate kontanthjælpsmodtagere og der er mere fokus på en håndholdt indsats, hvor de ledige søges matchet optimalt med de virksomheder, hvor de skal i aktivering, og der arbejdes også mere med motivation af de ledige.

  • Tilgangen til kontanthjælp. Randers Kommune har i 2013 oplevet en relativt stor tilgang til kontanthjælp på 13,7 %, hvor der i klyngen har været en tilgang på 7,6 %. Det peger på, at Randers Kommune har særlige udfordringer på området. Jobcentret er med i et projekt, der skal afprøve en tidlig, tværgående og helhedsorienteret indsats, der skal forebygge, at så mange kommer på kontanthjælp. Resultaterne skal ses i et langsigtet perspektiv.

  • Langtidsledigheden er som nævnt ikke faldet helt så meget i Randers som i klyngen, så der er grund til at have fokus på den.

  • Sygedagpengeområdet – midlertidigt passive. Antallet af sygedagpengemodtagere i kategorien midlertidigt passive er i 2013 faldet med 13 % i Randers, hvor den i klyngen er faldet med 16 %. Resultatet i Randers er et godt resultat, men sammenlignet med klyngen kan der overvejes om der kunne gøres endnu bedre. Resultatet skal dog ses i sammenhæng med, at der er blevet skåret ned i antallet af aktive tilbud.

  • Rettidigheden for aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere. I december 2013 var der 16 % der ikke fik et tilbud til tiden. 16 % er en lidt for høj andel til at det er tilfredsstillende, og det bør derfor forbedres.

Opgørelsen af besparelsespotentialet viser, at der i Randers kunne spares 37,1 mio. kr. hvis andelen af borgere i de enkelte ydelseskategorier blev nedbragt til niveauet i klyngen. Potentialet i Randers ligger helt overvejende ved at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere (34,6 mio. Kr.) Det skal nævnes, at Randers har et ”negativt” besparelsespotentiale på 15,9 mio. kr. Det vil sige, at Randers på nogle områder har en lavere andel end i klyngen. Det negative potentiale ligger hovedsageligt i antallet af forsikrede ledige. Netto er besparelsespotentialet på 21,2 mio. kr.

Beskæftigelsesregionen har gennemgået resultatrevisionen og finder, at der er tale om en flot indsats i 2013. Men regionen peger på, at det generelt for alle jobcentre gælder, at der er behov for at udvikle indsatsen på tre områder:

  • Kommunal koordineret og tværgående indsats for borgere med komplekse problemstillinger.

  • Flere unge skal have en uddannelse.

  • Samarbejdet med virksomhederne skal fortsat styrkes.

Det Lokale Beskæftigelsesråd skal efter lovgivningen kommenterer resultatrevisionen. Rådet behandlede resultatrevisionen på sit møde 7. maj. Det Lokale Beskæftigelsesråd har i sin kommentar bemærket de gode resultater, men hæfter sig også ved udfordringerne på kontanthjælpsområdet, hvor der er behov for en indsats.

Socialudvalget har drøftet Resultatrevision på mødet den 21.maj 2014, punkt 99, og det blev besluttet, at udvalget løbende følger udviklingen i antallet af førtidspensioner, fleksjob og ressourceforløb.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via socialudvalget, beskæftigelsesudvalget og økonomiudvalget,

at Resultatrevision 2013 godkendes.

Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 21. maj 2014, pkt. 99:

Drøftet.

Udviklingen i antallet af førtidspensioner, fleksjob og ressourceforløb vil følges i udvalget.

Afbud: Charlotte Bromann Mølbæk


Beskæftigelsesudvalget, 27. maj 2014, pkt. 50:

Indstilles tiltrådt.

Afbud: Helle Dahl Skøtt



Økonomiudvalget, 10. juni 2014, pkt. 148:

Indstilles tiltrådt.

 

Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen tog forbehold.

Kasper Fuhr Christensen bemærkede, at Velfærdslisten finder, at der er tale om et bekymrende stort fald i tilgangen til førtidspension. Ifølge de statslige refusionsberegninger har Randers Kommune en befolkningssammensætning, der udløser refusion til 244 førtidspensioner om året. Det ville være godt, hvis faldet var udtryk for, at folk havde fået det bedre, men Velfærdslisten frygter, at faldet snarere dækker over, at meget syge borgere uden reel arbejdsevne får afslag på førtidspension ud fra teoretiske betragtninger om, at en minimal udvikling af arbejdsevnen ikke kan udelukkes, og i stedet parkeres i udsigtsløse ressourceforløb, hvor de bliver gjort til genstand for en nærmest endeløs sagsbehandling. Derfor er Velfærdslisten glad for, at Socialudvalget vil følge udviklingen nøje, ligesom vi overvejer at løfte en række principsager op politisk. Det skal understreges, at genstanden for Velfærdslistens kritik er byrådets asociale ledelse af området - og ikke de enkelte medarbejdere på Jobcentret. 

 

Henning Jensen Nyhuus og Torben Hansen var fraværende.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 26 stemmer for og 4 stemmer imod. 1 medlem undlod at stemme. Beboerlisten og Velfærdslisten stemte imod. Socialistisk Folkeparti undlod at stemme.

 

Velfærdslisten bemærkede, at der er tale om et bekymrende stort fald i tilgangen til førtidspension. Ifølge de statslige refusionsberegninger har Randers Kommune en befolkningssammensætning, der udløser refusion til 244 førtidspensioner om året. Det ville være godt, hvis faldet var udtryk for, at folk havde fået det bedre, men Velfærdslisten frygter, at faldet snarere dækker over, at meget syge borgere uden reel arbejdsevne får afslag på førtidspension ud fra teoretiske betragtninger om, at en minimal udvikling af arbejdsevnen ikke kan udelukkes, og i stedet parkeres i udsigtsløse ressourceforløb, hvor de bliver gjort til genstand for en nærmest endeløs sagsbehandling. Derfor er Velfærdslisten glad for, at Socialudvalget vil følge udviklingen nøje, ligesom vi overvejer at løfte en række principsager op politisk. Det skal understreges, at genstanden for Velfærdslistens kritik er byrådets asociale ledelse af området - og ikke de enkelte medarbejdere på Jobcentret. 

Bilag Funktioner
Høringssvar til Randers - resultatrevision 2013 Download pdf-dokument
Resultatrevision 2013 Download pdf-dokument


SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
Punkt Titel
202 Anmodning fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedr. orientering om praksisundersøgelse vedr. udsættelse af lejere
Sagsfremstilling

Bjarne Overmark, Beboerlisten, har i mail af 30. maj 2014 anmodet om en redegørelse således:

”Borgmesteren bedes give en redegørelse for Randers Kommunes hidtidige og fremtidige praksis i relation borgere, der via fogedretten udsættes fra deres bolig”.

Som baggrund for anmodningen anføres følgende:

”Mærkeligt, at forvaltningen i Randers Kommune ikke fandt anledning til at redegøre for Randers Kommunes mangelfulde indsats ved borgeres udsættelse af deres bolig, da Kim Kristensen, Beboerlisten, til byrådsmødet mandag d. 20.12. 014 stillede følgende beslutningsforslag, som flertallet rutinemæssigt og uden nærmere undersøgelse nedstemte:

Dernæst er det mærkeligt at læse social- og arbejdsmarkedsdirektør Steinar Eggen Kristensens svar af 21.5.2014 til Ankestyrelsen, i det det overhovedet ikke fremgår, hvordan Randers Kommune forholder sig til de ca. 8.000 lejere, der bor i privat udlejningsbyggeri – og hvor jeg selv helt konkret var involveret i en sag i efteråret 2013, hvor en familie med flere børn med 10 minutters varsel blev sat på gaden, uden at Randers Kommune var til stede med et beredskab. r intet.

Ligesom der intet er anført om beredskabet i forhold til de tilfælde, hvor fogedretten udsætter beboere fra ejerboliger.” 

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålene blev besvaret.

Bilag Funktioner
Spørgsmål til byrådets møde den 16 juni 2014 fra Bjarne Overmark.docx Download pdf-dokument


Punkt Titel
203 Forslag fra Daniel Madié, Det Konservative Folkeparti, vedr. outsourcing af kommunens infostandere
Sagsfremstilling

Daniel Madié, Det Konservative Folkeparti, har i mail af 2. juni 2014 fremsendt følgende:


"Outsourcing af kommunens infostandere.

 

Baggrund: Infostanderne var oprindelig tænkt som informationskilder til borgerne om offentlige anliggender ”OBS” Oplysning til Borgerne om Samfundet.

Det har vist sig svært at adskille OBS fra kommercielle reklamer, og denne problemstilling har flere gange været oppe at vende i kultur og fritid. Uden resultat synes jeg.

En række private medieaktører i Randers klager over at kommunens inforstandere tager kunder fra dem. Det finder jeg uhensigtsmæssigt.

En udlicitering til private aktører vil forhindre denne offentlige konkurrence.

Det er vigtigt, at inforstanderne efter en privatisering stadig har en markant OBS funktion. Dette skal fremgå af en kontrakt med den aktør der måtte overtage inforstanderne."

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Henvist til Erhvervs- og Landdistriktsudvalget.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
204 Forslag fra