| Rss | Tip en ven | Print |
Titel Udvalg Funktioner
Byrådet Byrådet Vis medlemmer Rss-feed til udvalget Udskriv

Mødedeltagere

Anders Buhl-Christensen, Anders Primdahl Vistisen, Bjarne Overmark, Charlotte Broman Mølbæk, Christian Boldsen, Christian Brøns, Christina Kjærsgaard, Claus Omann Jensen, Daniel Madié, Ellen Petersen, Fatma Cetinkaya, Frank Nørgaard, Helle Dahl Skøtt, Henning Jensen Nyhuus, Iben Sønderup, Jens Laursen, Jens Peter Hansen, Kasper Fuhr-Christensen, Katrine Fruelund, Kim Kristensen, Lars Christian Søgaard, Leif Gade, Louise Høeg Jensen, Mark Pring, Mikael Firlings Mouritsen, Mogens Nyholm, Morten Grosbøl, Ole Skiffard, Steen Bundgaard, Susanne Koch, Torben Hansen

Møde lokation

Det gamle Rådhus

Dagsorden

DIVERSE SAGER
SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
SOCIALUDVALGET INKL. DE IKKE ARBEJDSMARKEDSPARATE BORGERES SAGER
SAGER REJST AF MEDLEMMERNE



DIVERSE SAGER
Punkt Titel
136 Indkaldelse af stedfortræder for Iben Sønderup
Resume

Iben Sønderup har meddelt, at hun vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet på grund af arbejde.
Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldte.

Sagsfremstilling

Iben Sønderup har meddelt, at hun vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet på grund af arbejde.

Borgmesteren har derfor foranlediget, at stedfortræder på Socialdemokratiets stedfortræderliste Karen Lagoni er indkaldt til mødet.

Ifølge styrelsesvedtægten indkaldes stedfortræder ved et byrådsmedlems forfald af de grunde, der er nævnt i styrelseslovens § 15, stk. 2, uanset om hindringen har kortere varighed end 1 måned.

Forvaltningen oplyser, at fravær på grund af arbejde er en gyldig forfaldsgrund.

Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldt.

Økonomi

For en stedfortræders deltagelse i et enkelt byrådsmøde ydes en diæt.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til byrådet,

at det godkendes, at betingelserne for at indkalde stedfortræder for Iben Sønderup er til stede.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt. Karen Lagoni indkaldt for Iben Sønderup.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
137 Indkaldelse af stedfortræder for Steen Bundgaard
Resume

Steen Bundgaard har meddelt, at han vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet på grund af arbejde.
Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldte.

Sagsfremstilling

Steen Bundgaard har meddelt, at han vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet på grund af arbejde.

Borgmesteren har derfor foranlediget, at stedfortræder på Socialdemokratiets stedfortræderliste Malte Larsen er indkaldt til mødet.

Ifølge styrelsesvedtægten indkaldes stedfortræder ved et byrådsmedlems forfald af de grunde, der er nævnt i styrelseslovens § 15, stk. 2, uanset om hindringen har kortere varighed end 1 måned.

Forvaltningen oplyser, at fravær på grund af arbejde er en gyldig forfaldsgrund.

Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldt.

Økonomi

For en stedfortræders deltagelse i et enkelt byrådsmøde ydes en diæt.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til byrådet,

at det godkendes, at betingelserne for at indkalde stedfortræder for Steen Bundgaard er til stede.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt. Claus Ørsted indkaldt for Steen Bundgaard. Endvidere tiltrådt, at Susanne Nielsen indkaldt for Anders Vistisen.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
Punkt Titel
138 Valg til valgbestyrelsen
Sagsfremstilling

Byrådet har udpeget medlemmer til valgbestyrelsen, som fungerer i hele valgperioden og som varetager alle valg i perioden d.v.s. til at gennemføre valg til folketinget, EU afstemninger, folkeafstemninger og kommunalvalg.  

Anders Primdahl Vistisen er udpeget som stedfortræder for Frank Nørgaard. Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 2 kan medlemmer af byrådet, der er opstillet som kandidater til Europa-Parlamentsvalget, ikke vælges som medlemmer eller stedfortrædere til valgbestyrelsen.

 

Da Anders Primdahl Vistisen opstiller til Europa-Parlamentsvalget skal der til varetagelse af de forestående valg 25. maj 2014 udpeges en ny stedfortræder.


Valggruppe 1 har oplyst, at Morten Grosbøl vælges som stedfortræder for Frank Nørgaard i valgbestyrelsen. Valget gælder alene Europa-Parlamentsvalget og Valg om fælles patentdomstol der afholdes den 25. maj 2014, hvorefter Anders Primdahl Vistisen indtræder som stedfortræder i valgbestyrelsen for den resterende valgperiode.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
139 Valg til det Lokale Beskæftigelsesråd - LBR
Resume

Efter lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats skal byrådet nedsætte et lokalt beskæftigelsesråd. Det lokale beskæftigelsesråd har en funktionsperiode på fire år, der regnes fra 1. juni efter det kommunale valgår. Byrådet skal derfor udpege medlemmerne til Det Lokale Beskæftigelsesråd for perioden 1. juni 2014 - 31. maj 2018.

Sagsfremstilling

Formålet med Det Lokale Beskæftigelsesråd er blandt andet at rådgive kommunen om beskæftigelsesindsatsen og samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Det Lokale Beskæftigelsesråd er sammensat således:

Borgmesteren er efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats formand for rådet, medmindre borgmesteren beslutter, at formanden for det stående udvalg der varetager beskæftigelsesindsatsen er formand for rådet. Borgmesteren har truffet denne beslutning. Formandens suppleant er næstformanden i Beskæftigelsesudvalget.

Rådet omfatter herudover følgende medlemmer der udpeges efter indstilling fra organisationer:

  • 3 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

  • 3 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (LO)

  • 4 medlemmer efter indstilling fra FTF, AC, Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Integrationsrådet.

  • 2 medlemmer efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH).

LBR har på møde 5. november 2013 besluttet at indstille til byrådet, at der udpeges to repræsentanter fra uddannelsesområdet som medlemmer af LBR, og at mindst den ene repræsenterer erhvervsuddannelsesområdet. LBR ønsker at have ekstra fokus på uddannelsesområdet, og anbefaler at de to foreningspladser indstilles af skolesamarbejdet (Samarbejdet mellem ungdoms- og erhvervsuddannelserne):

  • 2 foreningspladser efter indstilling fra Samarbejdet mellem ungdoms- og erhvervsuddannelserne.

Da byrådet udpeger medlemmerne efter indstilling fra indstillingsberettigede organisationer skal der efter ligestillingsloven indstilles en mand og en kvinde pr. plads. Loven kan fraviges, hvis der redegøres for årsagen. Byrådet skal tage stilling til følgende indstillinger:

  • DA indstiller som medlemmer direktør Søren Sørensen og direktør Bo Tind Kristensen med HR-direktør Margrete Larsen som suppleant. Det har ikke været muligt for DA at instille flere medlemmer. DA oplyser, at andelen af kvinder i arbejdsgiverorganisationernes regionale og lokale organisationsstruktur - trods en bevidst indsats fra DA’s medlemsorganisationer for at øge andelen af kvinder - fortsat er ganske beskeden.

  • LO indstiller som medlemmer: Hanne Tinggaard Bak, Jan Guldmann og Henrik Leth med Bente Hedegaard, André Vangsgaard og Hans-Henrik Hansen som suppleanter. LO oplyser at der både i LO regi og i LO forbundsregi arbejdes målrettet med at styrke kvindernes repræsentation på alle niveauer af det fagpolitiske arbejde. LO er dog i den situation at de repræsentanter der kan indstilles, er personer der er lokalt valgt i de faglige afdelinger, hvor der stadigvæk er stor overtal af mænd.

  • FTF indstiller som medlem Ann Søndergaard Pedersen. Der kan ikke indstilles en suppleant, hvorefter suppleantposten er vakant.

  • AC indstiller som medlem Benny Kristensen eller Anne Sofie Fogtmann. Der kan ikke indstilles en suppleant, hvorefter suppleantposten er vakant.

  • PLO indstiller som medlem Eva Solberg. Som suppleant indstilles Søren Gam. Det har ikke været muligt at finde yderligere egnede kandidater.

  • Integrationsrådet indstiller efter ligestillingsloven som medlem: Seda Cetinkaya eller Dzevad Ahmetagic. Som suppleant indstilles Mali Ahsani eller Ayhan Bilici.

  • Danske Handicaporganisationer indstiller som medlemmer Asger Laustsen og Mette Holmberg med Lars Lind og Dorthe Sørensen som suppleanter.

  • Skolesamarbejdet indstiller som medlemmer Bent Ravn og Vibeke Nielsen. Som suppleant indstilles Lars Michael Madsen og Mette Jespersen. Det har ikke været muligt at finde yderligere egnede kandidater.

Byrådet skal tage stilling til indstillingerne og udpege medlemmer til Det Lokale Beskæftigelsesråd.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet,

 

at Det Lokale Beskæftigelsesråd sammensættes som anført i sagsfremstillingen og
at byrådet tager stilling til indstillingerne.
Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt. De af DA, LO, FTF, PLO, DH og skolesamarbejdet indstillede medlemmer og stedfortrædere udpeget. Fra AC blev Benny Kristensen udpeget. Fra Integrationsrådet blev Seda Cetinkaya udpeget med Mali Ahsani som suppleant.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
140 Forventet regnskab 2014 - budgetopfølgning pr. 28. februar 2014
Resume

Der er udarbejdet forventet regnskab pr. 28. februar 2014, som viser at serviceudgifterne ligger knap 20 mio. kr. under servicerammen. Indkomstoverførslerne er i balance, mens aktivitetsbestemt medfinansiering viser merudgifter for 10 mio. kr.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet budgetopfølgning og forventet regnskab pr. 28. februar 2014 for serviceudgifter og indkomstoverførsler. Derudover indeholder budgetopfølgningen tillægsbevillingsansøgninger for drift og anlæg. Resultatet af budgetopfølgningen er beskrevet i vedhæftede notat. Desuden er vedlagt en oversigt over tillægsbevillingsansøgninger.

 

Der er følgende hovedbudskaber i budgetopfølgningen:

 

Serviceudgifter: Budgetopfølgingen viser, at serviceudgifterne ligger knap 20 mio. kr. under servicerammen. Der er således ikke noget, som tyder på, at Randers Kommune vil blive individuelt ramt af sanktionslovgivningen. Det skal bemærkes, at byrådet vedtog at indarbejde en ikke-finansieret servicebuffer på 40 mio. kr. i budgettet for 2014. Der er således allerede disponeret af denne pulje. Det drejer sig om en omflytning fra arbejdsmarkedsforanstaltninger til det administrative område på 13,5 mio. kr., som er foretaget med henblik på at opfylde intensionerne i kontanthjælpsreformen. Det bemærkes, at omflytningen ikke bealster den samlede økonomi, da der er sket tilsvarende besparelser på indkomstoverførsler.

 

Inkomstoverførsler: Der forventes pt. ingen afvigelser. De første skøn er dog omfattet af en betydelig usikkerhed dels fordi flere reformer er på vej på området, dels fordi den økonomiske kompensation for reformerne ikke er færdigforhandlet endnu.

 

Aktivitetsbestemt medfinansiering: Regnskab 2013 og budgetopfølgningen for 2014 viser stigende udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. Der forventes merudgifter for 10 mio. kr. i 2014.


Økonomi

I forbindelse med budgetopfølgningen ansøges om en række tillægsbevillinger, jf. nedenstående tabel:

 

Bevillingsmæssige ændringer
2014
2015
2016
2017
2018
Skatter og tilskud
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Serviceudgifter
17,7
13,5
13,5
13,5
13,5
Indkomstoverførsler
-3,5
-13,5
-13,5
-13,5
-13,5
Renter
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Resultat af ordinær drift
14,2
0,0
0,0
0,0
0,0
Skattefinansieret anlæg
4,6
-4,6
0,0
0,0
0,0
Jordforsyning
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Ældreboliger
-2,3
-2,3
-2,3
-2,3
-2,3
Finansposter
-4,6
4,6
0,0
0,0
0,0
Tillægsbevillinger i alt
11,9
-2,3
-2,3
-2,3
-2,3
Finansieres af ikke-overførte serviceudgifter i regnskab 2013
4,0
 
 
 
 
Finansieres af overskud på indkomstoverførsler i regnskab 2013
7,9
 
 
 
 
Netto-finansiering
0,0
 
 
 
 

  

Budgetopfølgningen viser et tillægsbevillingsbehov på 11,9 mio. kr. Merudgifterne finansieres af overskud dels på serviceudgifterne (4 mio. kr.) dels på forsikrede ledige i regnskab 2013 (7,9 mio. kr.). Der er tale om overskud, som ikke automatisk overføres til budget 2014, men som i stedet tilgår kassen ved regnskabsafslutningen. Dermed er der skabt balance i 2014. Budgetkontrollen giver overskud i 2015-18, som forbedrer budgetbalancen for 2015-18.

 

Derudover foretages der omplaceringer mellem bevillingsområder, jf. vedlagte oversigt. Disse omflytninger har netto ingen økonomiske konsekvenser.

 

Forvaltningen oplyser efterfølgende, at der er udarbejdet en ny administrationsaftale for affaldsområdet, se efterfølgende sag, med henblik på at kunne dokumente, at regningen til affaldsområdet er baseret på et objektivt grundlag. Den nye aftale medføre en mindreindtægt for Randers Kommune på 0,7 mio. kr., som er medtaget i denne budgetopfølgning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via fagudvalg og økonomiudvalget,

at der gives tillægsbevillinger til serviceudgifterne på 17,7 mio. kr. i 2014 og 13,5 mio. kr. i 2015-18.
at der gives tillægsbevillinger til indkomstoverførsler på -13,5 mio. kr. i 2014-18.
at der gives tillægsbevilling til aktivitetsbestemt medfinansiering på 10 mio. kr. i 2014.
at der gives tillægsbevilling på netto 0 kr. til betaling af gæld til Randers Spildevand på 4,1 mio. kr., som finansieres af tilslutningsbidrag.
at der gives tillægsbevilling til gadebelysningen på 4,6 mio. kr. i 2014 finansieret af rådighedsbeløbet til gadebelysningen i 2015.
at låneoptagelsen til finansiering af gadebelysningen ligeledes fremrykkes med 4,6 mio. kr. fra 2015 til 2014.
at der gives tillægsbevillinger til ældreboliger på -2,3 mio. kr. i 2014-18.
at merudgifterne i denne budgetopfølgning finansieres af overskuddet på forsikrede ledige samt ikke-overførte serviceudgifter i regnskab 2013.
at der foretages omplaceringer, jf. vedlagte oversigt, som netto giver 0.
at budgetopfølgningen i øvrigt godkendes.



Direktionen, 10. april 2014, pkt. 63:

Tiltrådt med bemærkning om, at det skal tilføjes i sagsfremstillingen, at der forventes sparede udgifter som følge af kontanthjælpsreformen pga driftsloftet.



Miljø- og teknikudvalget, 23. april 2014, pkt. 76:
 

Indstilles tiltrådt.

 

Fraværende: Torben Hansen (A)


Børn og skoleudvalget, 29. april 2014, pkt. 67:

Indstilles tiltrådt.

Mikael Mouritsen og Charlotte B. Mølbæk var fraværende. 

 


Sundheds- og ældreudvalget, 29. april 2014, pkt. 70:

Indstilles tiltrådt. 



Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 30. april 2014, pkt. 63:

Indstilles tiltrådt.


Beskæftigelsesudvalget, 6. maj 2014, pkt. 37:

Indstilles tiltrådt.


Kultur- og fritidsudvalget, 7. maj 2014, pkt. 52:
Indstilles tiltrådt.

 

Anders Vistisen var fraværende.




Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 90:

Indstilles tiltrådt.

 

Behandlet sammen med sag nr. 98.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Notatskabelon SU Download pdf-dokument
Notatskabelon SÆ Download pdf-dokument
Notatskabelon MT Download pdf-dokument
Notatskabelon KF Download pdf-dokument
Notatskabelon BS Download pdf-dokument
Notatskabelon AU Download pdf-dokument
EU bemærkninger til budgetopf 280214 Download pdf-dokument
Budgetopfølgning pr. 28. februar 2014 Download pdf-dokument
Tillægsbevillingsansøgninger Download pdf-dokument
Notatskabelon ØU Download pdf-dokument


Punkt Titel
141 Finansrapport pr. 31. december 2013
Resume

I henhold til kommunens finansielle strategi skal der ved årsafslutningen gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv og passivsiden.

Sagsfremstilling

I henhold til kommunens finansielle strategi skal der i forbindelse med årsafslutningen gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv og passivsiden. I vedlagte rapport gives en samlet status over udviklingen i 2013, og derudover diskuteres muligheder/udfordringer for 2014.

 

På aktivsiden redegøres der for følgende:

 

  • Afkast på PM aftale i Nordea

  • Ny PM aftale oprettet i 2014

 

På passivsiden redegøres der for følgende:

 

  • Kommunens låneportefølje ultimo 2013

  • Swapaftaler ultimo 2013

  • Nøgletal vedr. langfristet gæld

 

Der henvises til bilaget for yderligere information.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget,

at orienteringen tages til efterretning.



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 95:

Taget til efterretning.

 

Behandlet sammen med sag nr. 91.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Behandlet sammen med sag 142.

Bilag Funktioner
Finansrapport pr. 31. december 2013 Download pdf-dokument


Punkt Titel
142 Randers Kommunes årsregnskab 2013
Resume

Forvaltningen fremlægger årsregnskab 2013 for Randers Kommune til godkendelse

Sagsfremstilling

Årsregnskabet fremlægges på et overordnet niveau, og det summariske resultat af kommunens økonomiske virksomhed fremgår dels af årsberetningen, som sammenfatter regnskabsresultatet, dels af oversigterne regnskabsopgørelse og balance med tilhørende noter.

 

Resultatet fremgår af nedenstående tabel: 

[image] 

Resultat af ordinær drift og anlæg beskriver balancen mellem kommunens skattefinansierede indtægter og udgifter på henholdsvis drift og anlæg. I 2013 er der overskud på resultat af ordinær drift på 219,1 mio. kr., som er med til at finansiere anlægsprogrammet. Der er gennemført anlægsprojekter for 146 mio. kr. i 2013. Det medfører, at resultat af ordinær drift og anlæg viser et overskud på 73,1 mio. kr. Der er tale om en positiv afvigelse i forhold til det korrigerede budget på 288,5 mio. kr.

 

Denne afvigelse skal ses i sammenhæng med aftaleenhedernes mulighed for at overføre uforbrugte midler til efterfølgende budgetår. Isoleret set tegner serviceudgifterne sig for et mindreforbrug på 113,7 mio. kr. Der har været afsat en bufferpulje på 65 mio. kr. til imødegåelse af virkningen af et eventuelt forbrug af overførsler fra 2012. Når der korrigeres for denne pulje, er afvigelsen på serviceudgifterne 89,6 mio. kr. Der overføres 110,5 mio. kr. til 2014. I løbet af 2013 er der sket en stigning i aftaleenhedernes opsparede overskud på 29,1 mio. kr. netto, hvilket skal ses i sammenhæng med, at en række aftaleenheder har nedbragt deres underskud i 2013. Derudover har lærer-lockouten medført øget opsparing på skoleområdet.

 

Skattefinansieret anlæg viser en afvigelse mellem korrigeret budget og regnskab på 140,4 mio. kr., og heraf overføres 137,7 mio. kr. til 2014 som følge af periodeforskydninger i gennemførelsen af anlægsprojekterne.

 

På trods af det pæne regnskabsresultat viser regnskabet et fald i ultimo kassebeholdningen på 80 mio. kr.

Dette skyldes, at ultimokassebeholdningen er påvirket af transaktioner, der krydser regnskabsårene. Da der alene er tale om periode forskydninger, har det ikke indflydelse på den gennemsnitlige kassebeholdning/samlede likviditet, som er det styringsparameter, der anvendes i den løbende økonomistyring. Den gennemsnitlige likviditet har således været stigende i 2013 og udgør 250 mio. kr. Her afspejles den øgede opsparing og det gode regnskabsresultat i øvrigt.

 

Stram udgiftsstyring har været et hovedtema i 2013 med henblik på at overholde servicerammen, som er aftalt mellem regeringen og KL. Serviceudgifterne i regnskab 2013 ligger 154,6 mio. kr. under det oprindelige budget. Der er tale om sammen tendens på landsplan, og sanktionslovgivningen kommer dermed ikke i anvendelse i 2013.

 

Kvalitetsfondsrammen på anlæg er knap overholdt i 2013. Måltallet for Randers Kommune var 68,8 mio. kr. inkl. statens bidrag. Randers Kommune har gennemført kvalitetsfondsprojekter for i alt 50,2 mio. kr. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i økonomiaftalen for 2014 ophævet kravet om deponering af et eventuelt efterslæb. Der er således ikke foretaget deponering af kvalitetsfondsmidler. De ikke gennemførte projekter overføres til 2014, hvor de forventes gennemført.

Økonomi

Der henvises til bilagene. Regnskabsopgørelsen og balancen med tilhørende noter samt bilagshæftet er først klar i forbindelse med den politiske behandling af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via direktion og økonomiudvalg,

at årsregnskab 2013 med tilhørende bilag godkendes, og
at regnskabet videregives til BDO Kommunernes Revision og fremsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik.



Direktionen, 24. april 2014, pkt. 67:

Tiltrådt.



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 91:

Indstilles tiltrådt.

 

Der eftersendes inden byrådsmødet notat om forskydninger i serviceudgifterne på serviceområder.

 

Der udarbejdes endvidere notat om statistik vedr. forskydninger mellem løn og øvrige udgifter på serviceområder.

 

Forvaltningen giver en mere tilbundsgående redegørelse for regnskabet i forbindelse med Økonomiudvalgets kommende møde.

 

Behandlet sammen med sag nr. 95.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Behandlet sammen med sag 141.

Bilag Funktioner
Bilagshæfte 2013 Download pdf-dokument
Aarsberetning2013.pdf Download pdf-dokument


Punkt Titel
143 Godkendelse af endeligt byggeregnskab, skema C for Randers Sports College
Resume

Der er udarbejdet endeligt byggeregnskab for afdeling 02, Randers Sports College. Randers Kommune skal godkende skema C og overskridelsen af byggebudgettet i skema B.

Sagsfremstilling

Randers Sports College er opført af Randersegnens Boligforening, og byggeriet er aflsuttet i 2010. Som tidligere orienteret om, var der på grund af konkursen i Randersegnens Boligforening ikke blevet udarbejdet endeligt byggeregnskab for byggeriet. Kommunens advokat har derfor udarbejdet dette ud fra det foreliggende materiale, og byggeregnskabet er efterfølgende godkendt af kuratellet og revisisonsselskabet Deloitte.

 

Der er nu på baggrund af skema A (den foreløbige byggebudget) og skema B (det endelige byggebudget efter licitation) blevet udarbejdet skema C (byggeregnskab) for byggeriet. Af dette fremgår, at der er en overskridelse af den budgetterede anlægssum på godt 7 mio. Da en overskridelse af den budgetterede anlægssum i skema B skal dækkes af hoivedorganisationens dispositionsfond, jf. almenboliglovens regler, skal overskridelsen dækkes af konkursboet.

 

Det er en forudsætning for salg af erhvervsdelen samt oprettelse af en selvejende almen ungdomsboliginstitution Randers Sports College (se selvstændigt dagsordenspunkt), at skema C godkendes, så byggesagen kan blive endeligt afsluttet.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget,

 

at skema C godkendes.



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 92:

Tiltrådt.

Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen tog forbehold og begærede sagen i byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 26 stemmer for og 5 stemmer imod. Imod stemte Beboerlisten, Velfærdslisten og SF.

 

Behandlet sammen sag 144.

Bilag Funktioner
Skema C Download pdf-dokument
Skema B Download pdf-dokument


Punkt Titel
144 Omdannelse af afdeling 02 til en selvejende almen ungdomsboliginstitution Randers Sports College
Resume

Forvaltningen indstiller til byrådet, at afdeling 02, Randers Sports College, under Randersegnens Boligforening, omdannes til en selvejende almen ungdomsboliginstitution, samt at der i forbindelse hermed ydes et lån til dækning af underskud i 2012 og 2013.

Sagsfremstilling

Siden Randersegnens Boligforening gik konkurs i december 2011 har situationen for Randers Sports College været problematisk på flere områder. Der har derfor været arbejdet intensivt med at finde en fremtidig løsning for driften af afdeling 02, Randers Sports College.

 

Forvaltningen anbefaler at omdanne afdeling 02, indeholdende 48 ungdomsboliger, til en selvejende almen ungdomsboliginstitution. Som et led heri skal der indgås en udlejningsaftale mellem Randers Kommune og den selvejende almene ungdomsboliginstitution. Afdeling 02 indeholder desuden en erhvervsdel, bestående af et fitnesscenter og en etage med liberalt erhverv, der sælges til Randers Hallen.

 

Randers Sports College er opført i afdeling 02 under Randersegnens Boligforening. Driften af ungdomsboligerne har siden opførelsen givet underskud. Landsbyggefonden kan ikke yde driftsstøtte, førend ca 10 år efter opførelse af byggeriet. Ungdomsboligerne kan derfor ikke overføres til en anden almen boligorganisation, som tilfældet er med de andre afdelinger under Randersegnens Boligforening, da en ny boligorganisation i så fald vil skulle dække et underskud via den fælles dispositionsfond.

 

Den eneste mulighed for at drive ungdomsboligerne i Randers Sports College videre er ved at overføre dem til en selvejende almen ungdomsboliginstitution. For at kunne drives videre, kræves det, at Randers Kommune yder driftsstøtte i form at et lån til dækning af underskud i årene 2012 og 2013.

 

Der er på nuværende tidspunkt skabt overblik over ungdomsboligernes økonomi og med etablering af en ny engageret bestyrelse i en selvejende almen ungdomsboliginstitution med deltagere fra Tradium, Randers Realskole, sportsklubberne samt Randershallen er det hensigten, at der skabes balance i driften og et attraktivt elitesportstilbud. Randers Kommune skal udpege to bestyrelsesmedlemmer. Forvaltningen foreslår at udpege et medlem fra Randers Hallen samt et medlem fra Kultur- og Fritidsforvaltningen. Det foreslås, at forvaltningen bemyndiges til at udpege de pågældende personer til bestyrelsen, samt udpege en beboerrepræsentant, såfremt beboerne ikke selv udpeger et medlem til bestyrelsen.

 

Der er fra 2015 udarbejdet et budget for den selvejende almene ungdomsboliginstitution, som er i balance. I 2014 forventes der et underskud, primært på grund af, at der er afsat 500.000 kr. til ekstraordinær vedligeholdelse. Det vurderes, at det er nødvendigt at foretage vedligeholdelsen for at dække efterslæb på vedligeholdelsesstanden som følge af de seneste års usikkerhed omkring fremtiden, og for at kunne udleje boligerne, så der kan opnås balance i driften fremover.

 

Af økonomiske konsekvenser for Randers Kommune er der, udover betaling af det konstaterede driftsunderskud for 2012 og 2013 på 1.335.984 kr. og et forventet underskud for 2014 på 812.000 kr., en risiko for, at der også i perioden fra 2015-2018 vil være behov for, at Randers Kommune yder institutionen et tilskud i form af et § 97-lån til sikring af institutionens drift, såfremt der ikke opnås balance i driften. For perioden 2014 til og med 2018 er det derfor vurderingen, at der er en risiko for, at Randers Kommunes samlede støtte i form af § 97-lån til den videre drift vil beløbe sig til i alt anslået 3.350.000 kr.

 

Der er opnået tilsagn om, at Randers Sports College fra udgangen af 2018 vil kunne modtage driftsstøtte fra Landsbyggefonden.

 

Alle forhold vedrørende etableringen af den selvejende almene ungdomsboliginstitution er beskrevet i kommunens advokats notat med bilag, der er vedhæftet sagsfremstillingen.

 

I notatet er der endvidere medtaget alle henvisninger til lovregler samt konkret udarbejdet vedtægt for institutionen, lavet notat om udlejning og udlejningsaftale samt diverse andet nødvendigt materiale.

 

Konsekvensen ved, at byrådet ikke godkender en oprettelse af en selvejende almen ungdomsboliginstitution og godkender at yde et § 97-lån som beskrevet ovenfor er, at Randers Sports College vil gå konkurs.

 

Det er en forudsætning for gennemførelsen af omdannelsen til en selvejende almen ungdomsboliginstitution, at følgende forhold opfyldes:

  • kuratorerne i Randersegnens Boligforening frafalder ethvert krav mod afdeling 02

  • der indgås endelig aftale mellem afdeling 02 og Randershallen om Randershallens køb af erhvervsdelen

  • Realkredit Danmark relakserer det i afdeling 02 optagne lån uden betingelser, således at erhvervsdelen kan sælges til Randershallen

  • DAB får tinglyst en "branddeklaration" på ejendommen, så Randers Kommunes betingelser bliver opfyldt og således, at kommunen kan udstede ibrugtagningstilladelse, hvorefter byggesagen er endeligt afsluttet.

Forvaltningen forventer, at ovenstående betingelser opfyldes i umiddelbar forlængelse af byrådets behandling af sagen.

Økonomi

Udgiften til oprettelsen af en ungdomsboliginstitution vil være ydelse af § 97-lån til dækning af underskud for 2012 og 2013 på i alt kr. 1.335.984. Herudover forventes et underskud i 2014 på kr. 812.000, som den selvejende ungdomsboliginstitution forventes at ansøge Randers Kommune om at dække med et tilsvarende lån. Da Landsbyggefonden først fra udgangen af 2018 kan yde driftsstøtte til den selvejende almene ungdomsboliginstitution, er der risiko for, at der også vil blive ansøgt om underskudsdækning for perioden 2015-2018.

 

Forvaltningen vurderer, at kommunens udgift til oprettelse af en ungdomsboliginstitution samlet set kan beløbe sig til anslået 3.350.000 kr.i form af § 97-lån.

 

Udgiften til § 97-lån til dækning af underskud i 2012 og 2013 samt forventet underskud i 2014 på i alt ca. 2,1 mio. kr. foreslås finansieret af rammen for almene boliger. Det korrigerede budget for 2014 til almene boliger er på 9,4 mio. kr. Forudsat at byrådet også godkender forvaltningens indstilling om nye almene boliger (se senere punkt på indeværende dagsorden), vil der herefter restere 0,5 mio. kr. i 2014.

 

Derudover er der i overslagsårene afsat 8 mio. kr. årligt til almene boliger. Det foreslås, at der i overslagsårene 2015-2018 afsættes 0,3 mio. kr. til dækning af eventuelle ansøgninger om § 97-lån.

 

I tilfælde af, at Randers Sports College i stedet må erklæres konkurs,vil Randers Kommunes garanti for afdelingens lån blive aktiveret med den fulde værdi på 5.693.298 kr., da det vurderes, at ungdomsboligerne i fri handel alene vil kunne indbringe et beløb, der er stort nok til at dække ca. halvdelen af restgælden i ejendommen.

 

Derudover vil det beløb, som kommunen allerede har givet i grundkapitaltilskud til afdeling 02 på 5.110.760 kr. være tabt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

at bevilge et lån i henhold til almenboliglovens regler til afdeling 02 til dækning af afdelingens driftsunderskud i 2012 og 2013 på det ansøgte beløb 1.335.984 kr., finansieret af rammen for almene boliger,

 

at ovenstående lån ydes som et rente- og afdragfrit lån i 5 år, hvorefter vilkårene for lånet tages op til fornyet behandling, 

 

at der i 2014 afsættes 0,8 mio. kr. og i perioden 2015-2018 afsættes 0,3 mio. kr. årligt af rammen for almene boliger til dækning af eventuel ansøgning om § 97-lån,

 

at godkende oprettelsen af en selvejende almen ungdomsboliginstitution efter driftsbekendtgørelsens regler, herunder godkende vedtægter for den selvejende almene ungdomsboliginstitution,

 

at godkende at ejerlejlighed nr. 2, ejet af afdeling 02 og indeholdende 48 ungdomsboliger, afhændes af afdeling 02 til den selvejende almene ungdomsboliginstitution Randers Sports College på vilkår, at den selvejende ungdomsboliginstitution indtræder i alle rettigheder og pligter, der påhviler afdeling 02,

 

at  godkende udlejningsaftale mellem Randers Kommune og den selvejende ungdomsboliginstitution Randers Sports College.

 

at der udpeges en repræsentant fra Randers Hallen og en repræsentant fra Kultur- og fritidsforvaltningen som kommunale repræsentanter til bestyrelsen for den selvejende almene ungdomsboliginstitution Randers Sports College. Forvaltningen bemyndiges til at udpege de pågældende personer til bestyrelsen, samt udpege en beboerrepræsentant, såfremt beboerne ikke selv udpeger et medlem til bestyrelsen.

 

at godkendelse af "at" 1-7 sker under forudsætning af, at følgende betingelser opfyldes:
  • kuratorerne i Randersegnens Boligforening frafalder ethvert krav mod afdeling 02

  • der indgås endelig aftale mellem afdeling 02 og Randershallen om Randershallens køb af erhvervsdelen

  • Realkredit Danmark relakserer det i afdeling 02 optagne lån uden betingelser, således at erhvervsdelen kan sælges til Randershallen

  • DAB får tinglyst en "branddeklaration" på ejendommen, så Randers Kommunes betingelser bliver opfyldt og således, at kommunen kan udstede ibrugtagningstilladelse, hvorefter byggesagen er endeligt afsluttet.



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 93:

Indstilles tiltrådt med den bemærkning, at vedtægterne skal tilrettes, således at bestyrelsen skal bestå af 9 medlemmer, hvoraf 4 medlemmer udpeges af Randers Kommune.

 

Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen tog forbehold.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 26 stemmer for og 5 stemmer imod med den ændring, at vedtægterne tilrettes, således at bestyrelsen består af 8 medlemmer, hvoraf 3 udpeges af Randers Kommune og således at formanden er direktøren for Børn, Skole og Kultur. Imod stemte Beboerlisten, Velfærdslisten og SF.

Bilag Funktioner
RSC - Å4 - Udlejningsaftale Download pdf-dokument
RSC - Å5 - Budget 2014 Download pdf-dokument
RSC - Å6 - Budget 2015 Download pdf-dokument
RSC - L1 - Ansøgning underskudsdækning Download pdf-dokument
RSC - L2 - Notat Garantier og underskudsdækning Download pdf-dokument
RSC - L3 - Notat om konsekvenser ved konkurs Download pdf-dokument
RSC - Å1 - Notat selvejende almen ungdomboliginsitution Download pdf-dokument
RSC - Å2 - Vedtæger for selvejende almen ungdomsboliginsitution Download pdf-dokument
RSC - Å3 - Notat udlejning Download pdf-dokument
RSCindstilling Download pdf-dokument
Sag nr. 144 Reviderede vedtægter for Den Selvejende Institution Randers Sports Colle Download pdf-dokument


Punkt Titel
145 Bemyndigelse til afholdelse af ordinær generalforsamling 2014 - Randers Spildevand A/S
Resume

Efter vedtægterne for Randers Spildevand A/S afholdes hvert år inden 5 måneder efter regnskabsårets slutning en ordinær generalforsamling.  

Bestyrelsen for Randers Spildevand A/S afgiver indstilling til generalforsamling.

Sagsfremstilling

Efter vedtægterne for Randers Spildevand A/S afholdes hvert år inden 5 måneder efter regnskabsårets slutning en ordinær generalforsamling.

 

Randers Kommune er eneaktionær i Randers Spildevand A/S. Byrådet afgiver ved sin beslutning bemyndigelse til eneaktionærens beslutninger på generalforsamlingen. Der skal derfor træffes beslutning om bemyndigelse til gennemførelse af den formelle selskabsretlige generalforsamling.

 

Bestyrelsen for Randers Spildevand A/S har afholdt møde den 30. april 2014 og har fremsendt årsrapport for 2013 samt ledelsesberetning, idet bestyrelsen i Randers Spildevand A/S har indstillet nedennævnte punkter til dagsorden for generalforsamlingen, som byrådet skal tage stilling til:

 

  1. Valg af dirigent

  2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår

  3. Forelæggelse af revideret årsrapport

  4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport

  5. Valg af revisor

  6. Eventuelt

 

1) Valg af dirigent.

 

Forvaltningen anbefaler, at borgmesteren bemyndiges til at afholde generalforsamlingen med chefjurist Ulla Marcus som dirigent.

 

2) Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.

 

Bestyrelsens beretning fremgår af årsrapportens ledelsesberetning.

 

3) Forelæggelse af revideret årsrapport.

 

Randers Spildevand A/S har fremsendt årsrapport for 2013 til godkendelse. Nettoomsætningen i 2013 udgør 158,6 mio. kr., som fordeler sig på henholdsvis spildevandsforsyning med 156,1 mio. kr. og vandforsyning med 2,5 mio. kr. Årets resultat efter skat er -4,0 mio. kr. Ved budgetlægningen for 2013 forventedes en omsætning på 141,8 mio. kr. og et resultat efter skat på -16,7 mio. kr.

 

Afvigelsen i forhold til budgettet kan primært henføres til en højere omsætning, som skyldes en ekstraordinær indbetaling på vejafvandingsbidrag fra Randers Kommune. Selskabet har samtidigt indregnet et tab på 12,5 mio. kr. som følge af afhændelse af kloakledninger, hvilket også medvirker til det mindre resultat. Oversigt over afhændede kloakledninger er vedlagt notatet.

 

Både i ledelsespåtegningen, ledelsesberetningen og i revisionserklæringen henledes opmærksomheden på note 1 i regnskabet, hvoraf det fremgår, at der er usikkerhed omkring fastsættelsen af selskabets indgangsværdier på de materielle anlægsaktiver, og den deraf afledte effekt på udskudt og betalbar skat. SKAT har udarbejdet afgørelse til skatteansættelse for 2009, hvilket vil betyde at selskabet får en udskudt skat på 482 mio. kr. Sagen er påklaget til Landsskatteretten. Da selskabet vurderer, at sagen vil falde ud til selskabets fordel, er der ikke indregnet udskudt skat baseret på SKATs afgørelse. Afgørelsen i Landsskatteretten vil således få stor betydning for opgørelsen af udskudt skat.

 

Der er en overskudsgrad på -10 % som følge af underskuddet og en soliditetsgrad (egenkapitalandel) på 97,6 %.

 

Årets resultat på -4,0 mio. kr. er overført til egenkapitalen, som herefter udgør 3.533,6 mio. kr.

 

Der henvises til vedlagte årsrapport for yderligere oplysninger om selskabets økonomiske nøgletal.

 

Der foretages straksafskrivning for 12 mio. kr. på anlæg, som i den kommende periode erstattes af separering, jf. spildevandsplanen.

 

Regnskabet er godkendt af selskabets revisor KPMG. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger ud over henvisningen til note 1, som omtalt ovenfor.

 

4) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.

 

Der henvises til pkt. 3, idet årets resultat på -4,0 mio. kr. overføres til næste år til egenkapitalen. Forvaltningen har ikke bemærkninger til anvendelsen af årets overskud.

 

5) Valg af revisor.

 

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at den nuværende revisor, revisionsfirmaet KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, vælges som revisor for selskabet.

 

6) Eventuelt

 

Intet under dette punkt.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser er beskrevet i sagsfremstillingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

at borgmesteren bemyndiges til at afholde en ordinær generalforsamling som anført i sagsfremstillingen, idet det på generalforsamlingen besluttes, at ledelsesberetningen og årsrapporten godkendes og at KPMG vælges som revisor for selskabet.



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 96:

Indstilles tiltrådt

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Oversigt straksafskrivninger 2013.pdf Download pdf-dokument
Randers Spildevand AS - Godkendt Årsrapport 2013.pdf Download pdf-dokument


Punkt Titel
146 Aarhus Lufthavn - valg af medlem til bestyrelsen
Resume

På en ekstraordinær generalforsamling 30. april 2014 i Aarhus Lufthavn a/s tilkendegav ejerkommunerne enighed om, at bestyrelsessammensætningen i lufthavnen ønskes ændret.

Fremadrettet ønskes, at ejerkommunernes borgmestre udpeges til bestyrelsen, og at formandsposten varetages af en af de repræsentanter for erhvervslivet, der sidder i lufthavnens bestyrelse.

Byrådet skal give mandat til ændring af vedtægterne for Aarhus Lufthavn a/s vedr. bestyrelsens sammensætning.

Sagsfremstilling

På en ekstraordinær generalforsamling 30. april 2014 i Aarhus Lufthavn a/s tilkendegav ejerkommunerne  at bestyrelsessammensætningen i lufthavnen forventes ændret snarest.

 

Efter de nugældende vedtægter består bestyrelsen af 5 medlemmer udpeget af de 5 ejerkommuner; Aarhus, Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurskommuner. Derudover udpeges 3 repræsentanter for erhvervslivet. Bestyrelsens formand udpeges af Aarhus Kommune og næstformanden af de øvrige aktionærer blandt de af disse aktionærer udpegede bestyrelsesmedlemmer.

 

Sammensætningen forventes ændret, således;

at ejerkommunernes borgmestre udpeges til bestyrelsen, og

at formandsposten varetages af en af de repræsentanter for erhvervslivet, der sidder i lufthavnens bestyrelse.

 

Ændringen ønskes genenmført med virkning fra 6. maj 2014, hvor der afholdes den årlige ordinære generalforsamling i Aarhus Lufthavn a/s. Beslutning træffes på dette møde med forbehold for de enkelte kommuners efterfølgende byrådsgodkendelse.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

atbyrådet godkender ændring af bestyrelsens sammensætning i overensstemmelse med sagsfremstillingen. Ændringen får virkning fra 6. maj 2014.



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 97:

Indstilles tiltrådt med 7 stemmer for og 2 stemmer imod. Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark stemte imod.

 

Kasper Fuhr Christensen bemærkede, at han stemmer imod, idet Velfærdslisten finder, at ændringerne er et symbolsk tilsagn om flere kommunale kroner til en lufthavn, der er overflødig og styres som et amatøristisk cirkusshow. Den pinagtigt dyre forestilling bør borgerne i Randers Kommune ikke være økonomisk garant for. I øvrigt finder Velfærdslisten det bekymrende, at formanden ikke kommer fra ejerkredsen.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 27 stemmer for og 4 stemmer imod. Beboerlisten og Velfærdslisten stemte imod.

 

Velfærdslisten og Beboerlisten bemærkede, at man finder, at ændringerne er et symbolsk tilsagn om flere kommunale kroner til en lufthavn, der er overflødig og styres som et amatøristisk cirkusshow. Den pinagtigt dyre forestilling bør borgerne i Randers Kommune ikke være økonomisk garant for. I øvrigt finder Velfærdslisten det bekymrende, at formanden ikke kommer fra ejerkredsen.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
147 Måltal for andel ansatte med ikke-vestlig baggrund, redegørelse 2013
Sagsfremstilling

Indledning
I trepartsaftalen fra 2007 er det aftalt, at alle kommuner skal opstille måltal for hvor stor en del af kommunens medarbejdere, der skal være indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund.

Kommunernes Landsforening (KL) opfordrer til, at kommunerne opgør antallet af medarbejdere på fem hovedområder:

  • Det administrative område: kontorpersonale, akademisk personale, socialrådgivere m.fl.

  • Børn- og ungeområdet: pædagoger, dagplejere m.fl.

  • Teknisk område samt service: rengøringspersonale, specialarbejdere, håndværkere, beredskabs- brandpersonale m.fl.

  • Undervisningsområdet: børnehaveklasseledere, lærere, skolepsykologer m.fl.

  • Ældre, sundhed og handicap: social- og sundhedspersonale, sygeplejersker, læger m.fl.


KL leverer én gang årligt data, der angiver andelen af indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund som er ansat i kommunen; samlet set, på de fem fagområder samt på overenskomstgrupper. Ligeledes fremsender KL data fra Danmarks Statistik om arbejdsstyrken i Randers Kommune og Region Midt.
(NB: Redegørelsen er blevet 6 måneder forsinket, grundet data fra KL først er leveret februar 2014)

Måltal i Randers Kommune
Randers Kommunes måltal for indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund er; at andelen for den samlede kommune og de enkelte hovedområder, som minimum skal afspejle arbejdsstyrkens sammensætning.

Nuværende andel ansatte med ikke-vestlig baggrund
Den samlede arbejdsstyrke i Randers Kommune var i september 2013 på 42.239 personer ifølge oplysninger fra Danmarks Statistiks arbejdsstyrkestatistik. Heraf var 1.596 (3,56 %) indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund.
Randers Kommune havde i 2013, som arbejdsplads 9.090 ansatte jf. særkørsel fra Danmarks Statistik og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Heraf var 315 (3,47 %) indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Denne andel udgjorde i 2012 3,27 % og i 2011 3,41 %.

[image]

Bemærkninger for perioden 2011 til 2013
Der er samlet set sket en stigning for andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund.

Den største stigning er sket indenfor ældre, sundhed og handicap området.

Det største fald er sket indenfor undervisningsområdet.

Ansatte i Randers Kommune fordelt på fagområde, alder og etnicitet
Integrationsrådet har ønsket, at der i forbindelse med redegørelsen laves en opgørelse over de ansattes aldersmæssige fordeling og etnicitet på de 5 fagområder. jf. integrationsrådets høringssvar fra den 4. december 2012.
[image] 

Bemærkninger til den aldersmæssige fordeling for perioden 2011 til 2013
Der er for aldersgruppen <25 sket et fald i andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund på alle 5 fagområder.

Der er for aldersgruppen 25<= til <35 sket en stigning i andelen på det administrative område, det pædagogiske område og undervisningsområdet. Mens der er sket et fald på det tekniske område samt service og på ældre, sundhed og handicap området.

Der er for aldersgruppen 35<= til <45 sket en stigning på det administrative område og på ældre, sundhed og handicap området. Mens der er sket et fald på det pædagogiske område, tekniske område samt service og på undervisningsområdet.

Der er for aldersgruppen 45<= til <55 sket en stigning på det tekniske område samt service og på ældre, sundhed og handicap området. Mens der er sket et fald på det administrative område, det pædagogiske område og på undervisningsområdet.

Der er for aldersgruppen 55< sket en stigning på det administrative område, det tekniske område samt service og på ældre, sundhed og handicap området. Mens der er sket et fald på det pædagogiske område og undervisningsområdet.

Proces og tidsplan

  • Høring i integrationsrådet den 9. april 2014

  • Høring i hovedudvalget den 11. april 2014

  • Høring i direktionen den 24. april 2014

  • Høring i økonomiudvalget den 12. maj 2014

  • Behandling i byrådet den 19. maj 2014

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via integrationsrådet, hovedudvalget, direktionen og økonomiudvalget,

at redegørelsen tages til efterretning.



Integrationsrådet, 9. april 2014, pkt. 13:

Taget til efterretning.

 

 

Mohammed Mohammud Abdirizag deltog ikke i behandling af dette punkt.



Direktionen, 24. april 2014, pkt. 69:

Taget til efterretning.



MED Hovedudvalg, 29. april 2014, pkt. 103:

Taget til efteretning



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 99:

Indstilles taget til efterretning.

 

Der udarbejdes inden byrådsmødet uddybende notat om ændringerne inden for undervisningsområdet og Børn- og Unge-området samt hvilke initiativer, redegørelsen giver anledning til.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Sag nr. 147 Notat om udviklingen i andel af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 14 Download pdf-dokument


MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
148 Forslag til kommuneplantillæg nr. 10 med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering samt forslag til lokalplan nr. 567, 580 og 589 om udvidelsen af Randers Havn og nye spulefelter. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.
Resume

På baggrund af masterplanen for Randers Havn er der blevet udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og et forslag til lokalplaner for udvidelsen af Randers Havn. Kommuneplantillæg nr. 10 og lokalplan 567, 580 og 589 åbner mulighed for en udvidelse af Randers havn på et areal, der er næsten dobbelt så stort som det eksisterende havneareal og skaber mulighed for etablering af en ny vejadgang til havnen samt udlæg af nye spulefelter til havnens fremtidige drift. Kommuneplantillægget og lokalplanerne fremlægges som forslag til offentlig høring

Sagsfremstilling

I 2009 udarbejdede Randers Havn og Randers Kommune en masterplan for, hvordan Randers Havn skal udbygges for at sikre havnens fortsatte udvikling som erhvervshavn. Der er tale om en omfattende udbygning, i forlængelse af den eksisterende havn ved Tronholmen, samt etablering og udbygning af spulefelter langs Randers Fjord. Masterplanen bliver nu konkretiseret gennem et tillæg til kommuneplanen og tre lokalplaner for det nye havneområde og de to nye spulefelter langs fjorden.

Kystdirektoratet er myndighed for de planlagte udvidelser på søterritoriet, mens Randers Kommune er myndighed for udvidelserne på land. Kystdirektoratet og Randers Kommune har besluttet i fællesskab, at den planlagte udbygning kræver udarbejdelse af VVM-redegørelse og miljøvurdering forud for masterplanens realisering. Der har løbende været dialog med Kystdirektoratet omkring projektet.

Det blev samtidigt besluttet også at lade en ny vejadgang til havnen indgå i VVM undersøgelsen og kommuneplantillægget. Derved muliggøres en forbedring af vejforbindelsen til det nye havneområde.

Som konsekvens deraf kom udvidelsesplanen i forhøring fra 1. marts 2010 til 29. marts 2010, og der blev afholdt et offentligt møde den 8. marts 2010, hvor den påtænkte udvidelse, samt mulige påvirkninger af miljøet, blev drøftet.

Byrådet har tidligere i april 2013 godkendt et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for havnens udvidelse, som har været i høring i perioden fra den 8. maj 2013 til den 3. juli 2013. I høringsperioden nedlagde Naturstyrelsen veto mod vedtagelsen af planerne på grund af en manglende præcisering i redegørelsen for varetagelsen af de statslige interesser. Derudover var Naturstyrelsen ikke tilfredse med de visualiseringer og beskrivelser af landskabet, som lå til grund i VVM-redegørelsen. Ophævelsen af vetoet er blevet håndteret gennem dialog med Naturstyrelsen og har resulteret i, at der nu fremlægges et nyt forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljøvurdering, samt forslag til lokalplaner. Dokumenterne er udarbejdet i samarbejde mellem Trafikstyrelsen og Randers Kommune. Ved projektets start var det Kystdirektoratet der havde myndighedsopgaven på søterritoriet, men ansvaret er ved den seneste ministerrokade overgået til Trafikstyrelsen.

Forvaltningen fremlægger nu til byrådets godkendelse:

  • Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 udvidelsen af Randers Havn

  • Rapport med VVM-redegørelse/miljøvurdering af havneudvidelsen, herunder ikke-teknisk resumé.

  • Forslag til Lokalplan nr. 567 udvidelsen af Randers Havn

  • Forslag til Lokalplan nr. 580 Spulefelt Romalt enge

  • Forslag til Lokalplan nr. 589 Spulefelt Drastrup enge

Dokumenterne udsendes i 8 ugers offentlig høring fra onsdag den 21. maj 2014 til onsdag den 16. juli 2014.

Hovedelementerne i projektet er:

  • En udvidelse af Randers Havn mod øst i forlængelse af Tronholmen med et areal på 72 ha svarende til næsten det dobbelte af havnens nuværende areal på 45,5 ha. Udvidelsen skaber ud over 750 meter ny kaj en betydelig forøgelse af havnens bagland hvilket giver bedre muligheder for etablering af havnerelaterede virksomheder. En forhøjelse af digerne i det eksisterende spulefelt ved Paderup enge, der indgår i lokalplanen for den nye havn. Spulefelter ved Paderup enge skal på sigt indgå som nyt havneareal i forbindelse med en fuld realisering af havnens masterplan.

  • Etablering af en ny vejadgang til havnen fra motorvej E45 via Hammelvej og Grenåvej til Ørneborgvej og herfra videre til en ny adgangsvej til havneområdet.

  • Etablering af et nyt spulefelt i Romalt enge.

  • Etablering af et nyt spulefelt i Drastrup enge

Miljøpåvirkninger:

En nærmere beskrivelse og oversigt over udvidelsesplanens miljøpåvirkninger findes i det vedhæftede ikke-tekniske resumé i VVM-redegørelsen og miljøvurderingen. Opmærksomheden henledes på følgende:

De visuelle effekter af havneudvidelsen. De udarbejdede visualiseringer viser, at industrianlæg og bygninger med videre på havnens område fra de fleste lokaliteter i havnens nærområde vil dominere landskabsbilledet tydeligere, end det er tilfældet med den nuværende havn. Specielt fra Romalt vil der ske en ændring i det visuelle indtryk af fjordlandskabet. Da havneudvidelsen sker i forlængelse af den nuværende havn, og da der er indarbejdet beplantningsbælter og grønne kiler i planen for havneudvidelsen, vurderes den øgede påvirkning imidlertid som acceptabel. Der er også i VVM-redegørelsen redegjort for den visuelle indvirkning af spulefelterne, der primært består i, at der etableres nye diger i fjordlandskabet.

De mulige støjpåvirkninger af kolonihaveområdet Venezuela nord for fjorden er beskrevet i VVM-redegørelsen. I forhold til støj fra havnens aktiviteter, herunder læsning og losning af skibe, der er fortøjet i havnen, så vil Randers Kommune håndtere en eventuel støjkonflikt gennem påbud, jf. Miljøstyrelsen, der præciserer, at støjproblematikker skal håndteres gennem påbud til den enkelte virksomhed, der er ansvarlig for støjudledningen, subsidiært til havnens administration, hvis det ikke er en enkelt virksomhed, der har ansvaret for støjudledningen.

Planen indebærer nedlæggelse af 29,35 ha § 3 beskyttet natur i form af ca. 4,7 ha strandeng, 23,7 ha fersk eng, 0,9 ha mose samt et vandhul på 485 kvadratmeter. Af hensyn til vigtigheden af udvidelsen af Randers Havn vil Randers Kommune give dispensation til ophævelse af naturbeskyttelsen for de naturarealer, der ligger i lokalplanområdet. Dispensationen vil blive givet, når Randers Havn har tilvejebragt erstatningsarealer efter reglerne herom i kommuneplan 2013.

For en yderligere belysning af planerne for havneudvidelsen samt en detaljeret beskrivelse af samtlige miljøpåvirkninger, som er undersøgt i forbindelse havneudvidelsen, henvises til vedhæftede VVM-redegørelse.

Økonomi

Udgifterne til etableringen af den nye havn afholdes af Randers Havn.

De samlede udgifter til anlæg af havnevejen er overslagsmæssigt beregnet til 48,2 mio. kr. I budget 2014 er der afsat 5 mio. kr. til ny havnevej ligesom der resterer 6,1 mio. kr. af puljen til infrastruktur afsat i perioden før 2014. Der mangler derfor 37,1 mio. kr. til anlæg af vejen. Randers Kommune forsøger at finde finansiering heraf ved tilskud fra diverse puljer.

Vejdirektoratet administrerer en pulje med 100 mio. kr. til medfinansiering af anlægsprojekter på statsvejnettet. Her er søgt om tilskud på 10,6 mio. kr. Der er endnu ikke sket udmøntning af puljen. Det forventes, at der bliver mulighed for at søge tilskud fra Havnepakke III. Det er endnu ikke afklaret, hvornår der bliver mulighed for at søge. Endeligt undersøges mulighederne for at søge tilskud fra EU.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 med VVM-redegørelse og miljøvurdering af havneudvidelsen samt forslag til Lokalplan nr. 567, 580 og 589 godkendes og udsendes i 8 ugers offentlig høring.



Miljø- og teknikudvalget, 23. april 2014, pkt. 65:

Indstilles tiltrådt.

Fraværende: Torben Hansen (A)



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 100:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Bilag_samlet_1_10 Download pdf-dokument
Lokalplan 589 Spulefelt Drastrup Enge 09042014 Download pdf-dokument
Kommuneplantillæg nr. 10 Udvidelsen af Randers Havn 09042014 Download pdf-dokument
Lokalplan 567 Ny Randers Havn 09042014 Download pdf-dokument
Lokalplan 580 Spulefelt Romalt Enge 090414 Download pdf-dokument
VVM-Rapport - Randers Havn maj 2014 ver. 4.0 Download pdf-dokument


Punkt Titel
149 Prioritering af nye almene boliger 2014
Resume

Forvaltningen har udarbejdet forslag til prioritering af nye almene boliger. Prioriteringen er lavet ud fra indkomne projektforslag fra boligforeningerne. Der er indkommet i alt 7 projekter fra boligorganisationerne, som skal medtages i vurderingen af prioriteringen af nye almene boliger i Randers Kommune.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet forslag til prioritering af nye almene boliger. Prioriteringen er lavet ud fra indkomne projektforslag fra boligforeningerne.

Boligforeningerne i Randers har fremsendt 7 forslag til projekter til nye almene boliger. De 7 projekter er beskrevet i vedhæftede notat.

En forudsætning for at kommunen kan give støtte til nye almene boliger er, at lejeledigheden er under 2%.

Lejeledigheden i Randers ligger på 0,53% opgjort pr. 1. februar 2014.  

Det vurderes, at nye almene boliger vil kunne udlejes, uden det har konsekvenser for andre almene boligers afdelinger.

Forvaltningen foreslår, at de indkomne projekter prioriteres med udgangspunkt i byrådets tidligere beslutning om at prioritere huludfyldning og fortætning af eksisterende områder i Randers by samt forskønnelse af områder. Derudover foreslår forvaltningen at prioriteringen foretages med henblik på at skabe attraktive bynære boliger, som kan fastholde og tiltrække nye borgere til Randers.

Markedspladsen
Domea foreslår, at der på Markedspladsen (hjørnet af Mariagervej og Markedsgade) bygges ca. 40 boliger på 70-100 m2. Arealet er kommunalt ejet.

Det kommunale grundkapitaltilskud på 10%, vil for dette projekt være ca. 6,8 mio. kr.

Byrådet besluttede den 17. juni 2013 i forbindelse med prioritering af nye almene boliger, at igangsætte udarbejdelse af lokalplan for projektet, men undlod at tage beslutning om grundkapitaltilskud. Forslag til lokalplan for området er vedtaget af byrådet 16. december 2013.

På grund af manglende opdatering af kortgrundlaget som følge af udvidelsen af Mariagervej, er det faktiske lokalplanområde mindre end det fremgår af lokalplanforslaget. Det er derfor nødvendigt at revidere Domeas projektforslag. Et revideret lokalplanforslag forventes forelagt til politisk godkendelse umiddelbart før sommerferien.

Falbegrunden
Domea har ikke udarbejdet endeligt projektforslag, men foreslår at byggefelt B, der ligger ud mod Glarbjergvej kunne indeholde 18 familieboliger med et gennemsnitligt boligareal på 90 m2. Grunden er privat og lokalplanlagt til boliger.

Det kommunale grundkapitaltilskud på 10%, vil for dette projekt være ca. 3 mio. kr. Forslaget tilpasses så det er i tråd med byrådets vedtagelse af budget 2014-2017, hvor der er afsat 3 mio. kr. til alment byggeri på Falbegrunden.

Kaskelotten
Domea foreslår at der opføres 24 familieboliger på 78-104 m2. Domea opførte i 2011/2012 48 familieboliger på Kaskelotten i Romalt. Udlejningssuccessen har været stor og det vurderes derfor, at området vil kunne bære yderligere 24 boliger.

Kaskelotten er en kommunal grund og der er udarbejdet lokalplan for området.

Det kommunale grundkapitaltilskud på 10%, vil for dette projekt være ca. 3,9 mio. kr.

Niels Brocks Gade/Rosenørnsgade
Domea foreslår, at der på Niels Brocks Gade/Rosenørnsgade bygges 63 familieboliger med et gennemsnitligt boligareal på 92 m2 samt 16 ungdomsboliger med et boligareal på 50 m2.

Projektet kan eventuelt opdeles i etaper, hvorved der i første omgang udarbejdes skema A for et reduceret antal boliger.

Niels Brocks Gade er en privat grund. Der skal udarbejdes lokalplan for området.

Det kommunale grundkapitaltilskud på 10%, vil for de 63 familieboliger være 11 mio. kr. og for de 16 ungdomsboliger være 1,8 mio. kr.

Provstegyden
Lejerbo foreslår, at der i Provstegyde bygges 3 2-rums familieboliger på 76 m2 og 14 4-rums familieboliger på 112 m2.

Provstegyden er en privat grund. Projektet forudsætter, at der udarbejdes en lokalplan. 

Det kommunale grundkapitaltilskud på 10%, vil for dette projekt være ca. 3,4 mio. kr.

Ny Nedergaardsvej
Lejerbo foreslår et projekt med 25 familieboliger, 13 3-rums boliger på 97 m2 og 12 4-rums boliger på 114 m2. Der er tale om 1. etape af en samlet bebyggelse på 50 boliger. Ny Nedergaardsvej er en kommunal grund. Grunden er lokalplanlagt til boliger.

Det kommunale grundkapitaltilskud på 10%, vil for dette projekt være ca. 4,9 mio. kr.

Bojesvej, Vorup
Boligforeningen Boligrøn foreslår 80 almene familieboliger med et samlet areal på 7.000 etagemeter og et boligareal på gennemsnitlig 87,5 m2. Byggeriet opføres efter energikravene i BR20 med en grøn profil, hvor der vil blive lagt vægt på at trække den eksisterende natur ind omkring boligerne. I tilknytning til projektet er der tilkendegivelser fra privat developer om at opføre en del af de 80 boliger som privatbyggeri med henblik på at skabe et blandet privat og alment boligbyggeri i området.

Boligrøn er en ny boligforening og er ikke repræsenteret i Randers. Boligforeningen har boliger i Køge og planer om at opføre boliger i Hedensted. Boligforeningen har fokus på miljørigtige og bæredygtige byggerier.

Bojesvej er en privat grund. Projektet forudsætter at der udarbejdes lokalplan. Grunden ligger i umiddelbar tilknytning til den jyske længdebane i bunden af Bojesvej, hvorfor forvaltningen vil skulle foretage en nærmere afdækning af eksempelvis støj og trafikbelastning forud for udarbejdelse af en eventuel lokalplan.

Det kommunale grundkapitaltilskud på 10%, vil for dette projekt være ca. 13,3 mio. kr. ved 100 % alment byggeri, mens grundkapitaltilskuddet udgør ca. 8 mio. kr. ved eksempelvis 48 boliger.


Prioritering af forslag

Forvaltningen anbefaler Domeas projekt på Markedspladsen, da byrådet 17. juni 2013 besluttede, at der skulle udarbejdes lokalplan, som kunne sikre, at Domeas projekt kunne gennemføres i 2014. Markedspladsen fremstår i dag rodet og forsømt og et nybyggeri her vil give hele området et stort og tiltrængt løft.

Forvaltningen vil endvidere anbefale Domeas projekt på Falbegrunden, da det er i tråd med budgetforlig for 2014-2017, hvor der er afsat 3 mio. kr. ud over rammen til almene boliger på Falbegrunden.

Byrådet vil få forelagt de endelige projektforslag i forbindelse med godkendelse af skema A.

Derudover foreslår forvaltningen, at der udarbejdes lokalplan for projektet for Niels Brocks Gade med henblik på fremtidig realisering af projektet. Forvaltningen vurderer, at projektet vil skabe en naturlig sammenhæng mellem Tøjhushavekvarteret og Jens Otto Kraghs Plads og dermed byen, ligesom det vil medvirke til at forskønne området.

Projektforslaget for Bojesvej vurderes at udgøre attraktive og bynære boliger, hvorfor det foreslås, at forvaltningen undersøger mulighederne nærmere for etablering af boliger i området med henblik på at der kan etableres et blandet boligkvarter med eksempelvis 50 % privat og 50% alment byggeri. Det foreslås at forvaltningen fremlægger særskilt sag herom efter sommerferien.

Forvaltningen foreslår, at de øvrige projekter revurderes i forbindelse med, at byrådet primo 2015 igen prioriterer nye almene boliger for 2015 og frem.

For tilsagn der er givet indtil 31. december 2016 er grundkapitaltilskuddet 10%. Herefter forventes det, at grundkapitaltilskuddet vil udgøre 14%.

Økonomi

Det korrigerede budget for 2014 til nye almene boliger er på 9,4 mio. kr. Hertil kommer 3,0 mio. kr. afsat til almene boliger på Falbegrunden.

Kommunens udgifter til grundkapitaltilskud på 10% for de 7 projekter vil være: 

  • Domea, Markedspladsen - 6,8 mio. kr.

  • Domea, Falbegrunden - 3,0 mio. kr. - afsat særskilt i budget 2014-17

  • Domea, Kaskelotten - 3,9 mio. kr.

  • Domea, Niels Brocks Gade/Rosenørnsgade - 11 mio. kr for familieboligerne og 1,8 mio. kr for ungdomsboligerne.

  • Lejerbo, Provstegyden - 3,4 mio. kr.

  • Lejerbo, Ny Nedergaardsvej - 4,9 mio. kr.

  • Boligrøn, Bojesvej - 13,3 mio. kr. ved 80 boliger, ca. 8 mio. kr. ved 48 boliger

Såfremt Domeas projekt på Markedspladsen godkendes, resterer der 2,6 mio. kr. i 2014, som skal dække kommunens omkostninger til helhedsplaner, kapitaltilførselssager og driftsstøtte.

I overslagsårene er der årligt afsat 8 mio. kr. i ramme til almene boliger.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der prioriteres grundkapitaltilskud på 6,8 mio. kr. til Domeas projekt på Markedspladsen og at grundkapitaltilskuddet på 6,8 mio. kr. finansieres af rammen for almene boliger i 2014,

at der prioriteres grundkapitaltilskud på 3,0 mio. kr. til Domeas projekt på Falbegrunden og at grundkapitaltilskuddet på 3,0 mio. kr. finansieres af det i budgetforlig 2014-17 afsatte beløb på 3,0 mio. kr. til alment byggeri på Falbegrunden,

at der udarbejdes lokalplan for Niels Brocks Gade med henblik på etablering af alment boligbyggeri og fremtidig prioritering af grundkapital i 2015, og

at forvaltningen forelægger sag efter sommerferien om, hvorvidt der skal udarbejdes lokalplan med mulighed for blandet privat og alment byggeri på Bojesvej.



Miljø- og teknikudvalget, 23. april 2014, pkt. 71:

Indstilles tiltrådt. Christian Brøns (V), Lars Søgaard (V) og Jens Peter Hansen (V) tog forbehold.

 

Fraværende: Torben Hansen (A)



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 101:

Indstillingens at 1) – at 3) indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt i overensstemmelse med Økonomiudvalgets indstilling.

Bilag Funktioner
Notat med beskrivelse af indkomne projekter til alment byggeri Download pdf-dokument


Punkt Titel
150 Anlægsregnskaber for større anlæg, afsluttet ultimo 2013
Resume

Under miljø- og teknikudvalgets område er der ultimo 2013 afsluttet 7 større anlægsprojekter. De samlede anlægsudgifter beløber sig netto til 108,2 mio. kr. Da der netto er givet anlægsbevillinger for samlet 108,3 mio. kr. er der totalt set et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

Sagsfremstilling

Under miljø- og teknikudvalgets område er der ultimo 2013 afsluttet 7 anlægsprojekter med anlægsbevilling på 2 mio. kr. eller derover, hvor der skal aflægges særskilt regnskab.

Anlægsprojekter opdeles i 3 områder: jordforsyning, skattefinansierede anlæg og brugerfinansierede anlæg. 

Jordforsyning
Under jordforsyning er der afsluttet 3 projekter.

Tjærbyvang 2, byggemodning:

Byggemodningen omfatter 149 grunde i lokalplan 506, sti til naturområdet samt anlæggelse og færdiggørelse af omfartsvej mellem Tjærbyvej og Udbyhøjvej. Den 10. december 2010 blev der bevilliget 52,6 mio. kr. til byggemodningen inkl. tilslutningsbidrag. Projektet viste sig billigere end forventet og da Verdo som følge af ændret procedure for opkrævning af tilslutningsbidrag for fjernvarme har tilbagebetalt stikledningsbidrag for ikke solgte grunde, er bevillingen løbende nedjusteret til 44,5 mio. kr. Regnskabet viser, at udgifterne beløber sig til 44,6 mio. kr., svarende til en merudgift 0,1 mio. kr. eller 0,3 % af anlægsbevillingen i forhold til den nedjusterede bevilling. 

Tjærbyvang 2, byggemodning - 1.000 kr.
BY 10.12.07
52.600
Byggemodning af lokalplan 506 inkl. tilslutningsbidrag, anlægsbev.
BY 26.06.08
-450
Komp.besp. Perledalen/Juveldalen
BY 17.12.12
-5.000
Anlægsbevilling korrigeres ift. korrigeret rådighedsbeløb
BY 17.06.13
-1.400
Komp.besp. JOK-Plads, ombygning
BY 16.12.13
-1.240
Tilbagebetaling fra Verdo, anlægsbevilling
Bevilget i alt
44.510
 
Forbrug iht. regnskab
44.651
Projekt 002506-520
Merudgift
141
 0,3 % af anlægsbevillingen

Lindholt, etape 2, tilbagebetaling af tilslutningsbidrag, fjernvarme:

Verdo har som følge af ændret procedure for opkrævning af tilslutningsbidrag for fjernvarme i efteråret 2013 tilbagebetalt 4,0 mio. kr. vedr. stikledningsbidrag for ikke solgte grunde. Der er den 16. december 2013 givet bevilling svarende til det tilbagebetalte beløb.

 

Lindholt, etape 2, tilbagebetaling af tilslutningsbidrag, fjernvarme - 1.000 kr.
BY 16.12.13
-3.960
Tilbagebetaling fra Verdo, anlægsbevilling
Forbrug iht. regnskab
-3.960
Projekt 002503-522
Merudgift
0
 

Sdr. Borup Syd, gennemgående vej (stamvej):

Byggemodning af et ca. 400.000 m2 stort erhvervsområde mellem Gl. Århusvej og Karlsbergvej i lokalplan 523. Der er anlagt kloak og stamvej til området. Det afsatte beløb til sideveje er overflyttet til særskilt projekt, da disse først anlægges, når grundene i området er udstykket/solgt. Til byggemodningen inkl. tilslutningsbidrag for kloak er der samlet givet bevillinger for 20,7 mio. kr. Regnskabet viser at udgifterne beløber sig til 20,7 svarende til bevillingerne. 

Sdr. Borup Syd, gennemgående vej (stamvej) - 1.000 kr.
BY 27.10.08
33.600
Byggemodning af lokalplan 523, anlægsbevilling
BY 21.06.10
-22.600
Revision af jordforsyningsbudgettet
BY 13.12.10
19.000
Kloaktilslutningsbidrag, anlægsbevilling
BY 17.06.13
-9.300
Overføres til projekt "sidevej"
Bevilget i alt
20.700
 
Forbrug iht. regnskab
20.734
Projekt 003523-521
Merudgift
34
 0,2 % af anlægsbevillingen

Skattefinansierede anlæg

På det skattefinansierede område er der afsluttet 3 anlæg.

Jens Otto Krags Plads – ombygning af Museumspladsen:

Renovering af Stemannsgade fra Østervold til Rosenørnsgade. Udstykning af byggefelter samt anlæggelse af Kulturtorv på den tidligere parkeringsplads. Den 19. april 2010 blev der bevilliget 21,1 mio. kr. til Jens Otto Krags Plads samt renovering af sidegaderne. Projektet viste sig lidt dyrere end først forventet og der er efterfølgende givet tillægsbevillinger for netto 1,3 mio. kr., således af der samlet er givet anlægsbevilling for 22,4 mio. kr. Regnskabet viser, at udgifterne beløber sig til 22,2 mio. kr., svarende til en mindreudgift på 0,2 mio. kr. eller 0,9 % af anlægsbevillingen. 

JOK-Plads - ombygning af Museumspladsen - 1.000 kr.
BY 19.04.10
21.100
JOK-plads og renovering af sidegaderne, anlægsbevilling
BY 17.06.13
1.400
Forventede merudgifter, anlægsbevilling
BY 16.12.13
-100
Komp.besp. Hadsundvej/Gråpilevej, signalanlæg
Bevilget i alt
22.400
 
Forbrug iht. regnskab
22.194
Projekt 058211
Mindreudgift
-206
0,9 % af anlægsbevillingen

Centerring Nord, trafikforbedringer:

Der er udført forundersøgelse vedr. ombygning af rundkørslen Dragonvej/Udbyhøjvej/Rosenørnsgade/ Østervangsvej til signalreguleret kryds samt etableret signalregulering i krydset Markedsgade/Thorsgade.

Krydset Mariagervej/Markedsgade er ombygget og der opkøbt og nedrevet ejendomme. Den 20. juli 2007 blev der bevilliget 7 mio. kr. til arealerhvervelse, forundersøgelse, projektering og etablering af lyskryds. I 2011 er der som følge af lang anlægsperiode og hårde vintre givet en tillægsbevilling på ca. 2,5 mio. kr. Der er samlet givet anlægsbevilling for 9,5 mio. kr. Regnskabet viser, at udgifterne beløber sig til 9,5 mio. kr. svarende til anlægsbevillingen. 

Centerring Nord, trafikforbedringer - 1.000 kr.
BY 20.07.07
7.000
Arealerhv, forundersøgelser, projektering, lyskryds, anlægsbev.
BY 13.12.10
200
Forventede merudgifter, anlægsbevilling
BY 12.12.11
2.450
Lang anlægsperiode, hårde vintre, anlægsbevilling
BY 19.05.14
-100
Komp.besp. Hadsundvej/Gråpilevej, signalanlæg
Bevilget i alt
9.550
 
Forbrug iht. regnskab
9.545
Projekt 058212
Mindreudgift
-6
0,06 % af anlægsbevillingen

Ny Naturskole:

Den gamle naturskole på Gudenåvej er blevet om- og udbygget til Randers Naturcenter. Der er opført nye bygninger, indkøbt inventar og formidlingsudstyr samt anlagt en havn og indkøbt handicapbåde. I forbindelse med ombygningen blev der konstateret forurenet jord. Friluftsrådet har ydet 1 mio. kr. i støtte til inventar og formidling, mens Aage V. Jensen Naturfond har doneret 9,4 mio. kr. til projektet. Den 22. marts 2010 blev der bevilliget 17,2 mio. kr. til ombygningen, hvoraf det blev forventet at 8,5 mio. kr. ville blive finansieret ved hjælp af tilskud og donationer. Fundet af forurenet jord har medført store ekstra udgifter, men Aage V. Jensen Naturfond har velvilligt doneret halvdelen af merudgiften til fjernelse af den forurenede jord. Der er samlet givet anlægsbevilling for 22,5 mio. til udgifter og -10,4 mio. kr. i tilskud og donationer. Regnskabet viser, at udgifterne beløber sig til 22,5 mio. kr. og indtægterne til -10,4 mio. kr. svarende til anlægsbevillingerne. 

Ny naturskole - 1.000 kr.
BY 22.03.10
17.200
Randers Naturskole, ombygning
 
-8.500
Tilskud og donationer
BY 06.09.10
1.100
Merudgift, forurenet jord
 
-550
Donation fra Aage V. Jensen Naturfond
BY 04.04.11
2.850
Merudgift, forurenet jord
BY 12.12.11
1.300
Udgifter til tilskudsmoms
 
500
Handicapbåde, anskaffelse
 
-500
Donation fra Aage V. Jensen Naturfond
BY 16.12.13
-800
Donation fra Aage V. Jensen Naturfond
 
-500
Komp.besp. Hadsundvej/Gråpilevej, signalanlæg
Bevilget i alt
12.100
Netto
Forbrug iht. regnskab
12.140
Projekt 052002
Merudgift
40
0,003 % af anlægsbevillingen

Brugerfinansierede anlæg

På det brugerfinansierede område er der afsluttet 1 anlæg.

Indsamling og etablering af sorteringsanlæg:

Etablering af en indsamlingsordning for metal- og plastemballage samt udbygning af sorteringsanlægget på Randers Affaldsterminal. Den 3. september 2012 blev der bevilliget 3 mio. kr. til projektet. Regnskabet viser, at udgifterne beløber sig til 2,9 mio. kr., svarende til en mindreudgift på 0,1 mio. kr. eller 2,75 % af anlægsbevillingen.

Indsamling og etablering af sorteringsanlæg - 1.000 kr.
BY 03.09.12
3.000
Etabl. af ordning og udbygning af sorteringsanlæg, anlægsbevilling
Forbrug iht. regnskab
2.917
Projekt 052501
Mindreudgift
-83
2,75 % af anlægsbevillingen

Økonomi

De samlede anlægsudgifter beløber sig til 108,2 mio. kr. Da der netto er givet anlægsbevillinger for samlet 108,3 mio. kr. er der totalt set et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at regnskaberne for de 7 anlægsprojekter godkendes.



Miljø- og teknikudvalget, 23. april 2014, pkt. 75:

Indstilles tiltrådt.

 

Fraværende: Torben Hansen (A)



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 102:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
151 Inklusionsindsatsen for folkeskolerne i Randers Kommune
Resume

På baggrund af en henvendelse fra formanden for børn og skoleudvalget, har forvaltningen udarbejdet et notat vedr. inklusionsindsatsen for folkeskolerne i Randers Kommune.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget en henvendelse fra formanden for børn og skoleudvalget, der ønsker en redegørelse for inklusionsindsatsen for folkeskolerne i Randers Kommune, herunder fx. inklusionsprocenten samt antallet af elever, der udskilles til et specialklasse- eller specialskoletilbud. På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet et notat vedr. inklusionsindsatsen for folkeskolerne i Randers Kommune.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til børn og skoleudvalget,

at notatet om inklusionsindsatsen for folkeskolerne i Randers Kommune tages til efterretning.



Børn og skoleudvalget, 29. april 2014, pkt. 63:

Taget til efterretning. Bjarne Overmark begærede sagen i byrådet.

Mikael Mouritsen og Charlotte B. Mølbæk var fraværende.



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 103:

Indstilles taget til efterretning.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Notat vedrørende inklusionsindsatsen for folkeskolerne i Randers Kommune Download pdf-dokument


Punkt Titel
152 Centrale målsætninger for arbejdet med folkeskolereformen
Resume

Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. For at understøtte dette bedst muligt har forvaltningen udarbejdet et oplæg til en række centrale målsætninger, der netop skal være rammesættende for, hvordan Randers Kommune når i mål med den nye reform.

Sagsfremstilling

Med den nye folkeskolereform følger tre overordnede mål for folkeskolens udvikling:

  • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan

  • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

  • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Reformen peger samtidig på tre generelle indsatsområder, som skal understøtte, at disse mål nås:

  • En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring

  • Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere

  • Få klare mål og regelforenklinger

Når reformen skal implementeres, vil det medføre en række store forandringer for folkeskolerne i Randers Kommune. For at understøtte det forandringsarbejde, der skal bane vejen for, at eleverne bliver så dygtige, som de kan, har forvaltningen, i tæt samarbejde med skolerne, udarbejdet et idekatalog, der blev fremlagt på et stormøde den 18. februar 2014. I idekataloget er oplistet en række konkrete anbefalinger til fx indretningen af skoledagen og arbejdet med læringsmål i forhold til den enkelte elev. I tillæg til dette idekatalog, vurderer forvaltningen, at arbejdet med den nye folkeskolereform ligeledes skal understøttes af en række centrale målsætninger, der netop bygger oven og videre på Randers Kommunes strategiplanen for specialundervisningsområdet, uddannelsespolitikken samt den overordnede børn og ungepolitik.

Hensigten med disse centrale målsætninger er at sikre, at alle folkeskoler i Randers Kommune arbejder ud fra de samme værdimæssige principper. Dette samtidig med at de enkelte skoler og skoleledere får så stort råderum som muligt i forhold til at udnytte de muligheder, reformen giver. På den måde sikres, at de ressourcer skolerne har udnyttes bedst muligt i forhold til skolernes forskellige udfordringer og muligheder.

Med den nye folkeskolereform følger en række krav til minimumstimetal, til timefordelingsplanen samt skoledagens længde, som alle skoler skal efterleve. I forlængelse heraf anbefales det, at den enkelte skoleledelse/bestyrelse, som det er praksis i dag, indenfor de lovgivningsmæssige rammer fortsat kan omplacere undervisningen inden for timefordelingsplanens rammer. Dette dog således at den samlede undervisning på årsbasis svarer til det samlede minimumstimetal for den fagopdelte undervisning. Dette giver mulighed for at tilrettelægge en fleksibel og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring.

Jf. ovenstående er målet med folkeskolereformen, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. For at understøtte dette bedst muligt har forvaltningen udarbejdet et oplæg til en række centrale målsætninger, der netop skal være rammesættende for, hvordan vi når i mål og hvilke konkrete værktøjer, vi kan tage i brug.

Målsætningerne for Randers Kommunes skolevæsen er:

  • At øget brug af holddannelse og sammenlæsning bliver et bærende princip for indretning og tilrettelæggelse af skoledagen, så vi skaber de bedst mulige læringsmiljøer.

  • At skolelederen tilrettelægger den understøttende undervisning, herunder personalesammensætningen og inddragelse af kultur- og foreningslivet. Dette med henblik på at øge elevernes læringsudbytte.

  • At tilbuddet om lektielæsning og faglig fordybelse tilrettelægges på den enkelte skole i henhold til lovgivningen og målsætningen om, at eleverne skal blive så dygtige, som de kan.

  • At skolerne, i samarbejde med forvaltningen, planlægger og gennemfører kompetenceudvikling, således at målene for fx linjefagsdækning nås inden for den forudsatte tidsramme.

  • At alle skoler arbejder målrettet med inklusionsopgaven, så alle elever er en den af de faglige og sociale fællesskaber på skolen. Det betyder, at den samlede inklusionspulje disponeres, så den understøtter inklusionsopgaven bedst muligt på den enkelte skole.

  • At forvaltningen årligt følger op på antallet af elever fra den enkelte skole, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Godkendes ovenstående målsætninger danner de rammerne og retningen for skolernes arbejde med implementeringen af folkeskolereformen og indgår ligeledes som bærende principper i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende skolepolitik for Randers Kommune.

Det er dog afgørende, at arbejdet med de kommunale målsætninger betragtes som en fortløbende proces. Dermed er ovenstående målsætninger løbende genstand for drøftelse, udbygning og kvalitetssikring - fx i form af skolechefens opfølgende målsætningsmøder i maj 2014 med de respektive skoleledelser samt drøftelser på skoleledermøder. Derudover vil forvaltningen, med godkendelse af ovenstående målsætninger, udarbejdet konkrete måltal for udvalgte målsætninger.

Børn og skoleudvalget orienteres løbende om arbejdet med konkretiseringen og implementering af de centrale målsætninger for Randers Kommunes skolevæsen.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til børn og skoleudvalget,

at de centrale målsætninger for arbejdet med folkeskolereformen godkendes.



Børn og skoleudvalget, 29. april 2014, pkt. 64:

Godkendt dog således, at der ligeledes udarbejdes en målsætning omkring forældresamarbejdet. Bjarne Overmark begærede sagen i byrådet.

Mikael Mouritsen og Charlotte B. Mølbæk var fraværende.



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 104:

Indstilles tiltrådt i overensstemmelse med Børn- og Skoleudvalgets beslutning.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt i overensstemmelse med Økonomiudvalgets indstilling.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
153 Forslag om børnebyer
Resume

På byrådets møde den 10. marts 2014 stillede formand for børn og skoleudvalget forslag om at gøre skoledistriktet til det centrale i børnenes og forældrenes liv ved at etablere sammenhængende børnebyer.

Sagsfremstilling

Til byrådets møde den 10. marts 2014 var der fremsendt et forslag om at gøre skoledistriktet til det centrale i børnenes og forældrenes liv, efterfulgt af et forslag om at lave sammenhængende børnebyer i Randers Kommune.

Forvaltningen blev i den forbindelse bedt om at udarbejde et notat, som perspektiverer mulighederne ved at opdele skoler i kategorier som:

  • Mindre skoler

  • Skoler i større landsbyer

  • Skoler i forstæderne

  • Byskoler

Notatet blev den 28. marts udsendt til byrådets medlemmer med orientering om, at forslaget behandles på dette møde i børn og skoleudvalget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til børn og skoleudvalget,

atforslaget om børnebyer drøftes.



Børn og skoleudvalget, 29. april 2014, pkt. 68:

Drøftet. Bjarne Overmark begærede sagen i byrådet.

Mikael Mouritsen og Charlotte B. Mølbæk var fraværende.



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 105:

Forslaget drøftet.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Notat om børnebyer marts 2014, Download pdf-dokument


SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
154 Visionsmål for sundheds- og ældreudvalget 2014-2017
Sagsfremstilling

På sundheds- og ældreudvalgets seminar i Rebild den 6.-7. marts fremlagde udvalget og forvaltningen visionsmål for perioden 2014-17.

De politiske og administrative visionsmål er sammenskrevet og udvalget skal beslutte om alle visionsmålene skal godkendes.

Visionsmålene er vedhæftet som bilag.

Sundheds- og ældreudvalget, 3. april 2014, pkt. 46:

Udsat. 

Sundheds- og ældreudvalget, 29. april 2014, pkt. 62:

 

Visionsmålene tilrettes og sendes til orientering i byrådet.

Kasper Fuhr Christensen tager forbehold for afsnittet om frivillige, idet Velfærdslisten mener, at flg. skulle have været en del af afsnittet:
1) Frivillighed er et middel til at øge borgernes livskvalitet - og må ikke fungere som et skjult spareværktøj, der fortrænger ordinære arbejdspladser.
2) Udvalget tager borgernes retssikkerhed alvorligt og vil derfor sikre, at både medarbejdere og frivillige kender reglerne for udveksling af personlige oplysninger.

Kasper Fuhr Christensen tager forbehold for afsnittet om innovation, idet Velfærdslisten finder, at der er tale om en budgetdikteret nedskæring- og ikke en vision.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Velfærdslisten, Beboerlisten og SF tog forbehold for afsnittet om frivillige, idet Velfærdslisten, Beboerlisten og SF mener, at følgende skulle have været en del af afsnittet:
1) Frivillighed er et middel til at øge borgernes livskvalitet - og må ikke fungere som et skjult spareværktøj, der fortrænger ordinære arbejdspladser.
2) Udvalget tager borgernes retssikkerhed alvorligt og vil derfor sikre, at både medarbejdere og frivillige kender reglerne for udveksling af personlige oplysninger. 

 

Velfærdslisten tog forbehold for afsnittet om innovation, idet Velfærdslisten finder, at der er tale om en budgetdikteret nedskæring - og ikke en vision.

Bilag Funktioner
Visionsmål sundheds- og ældreudvalget - godkendt den 29 4-2014 Download pdf-dokument


Punkt Titel
155 Nedlæggelse af tre ældreboliger i Øster Velling
Resume

I overensstemmelse med kommunens ældreboligplan er tre ældreboliger på Præstegårdsvej i Øster Velling sat til salg og ønskes i den forbindelse nedlagt som ældreboliger.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog d. 18. februar 2013 kommunens ældreboligplan 2013-17.

Ifølge planen skal tre almene ældreboliger på Præstegårdsvej 3A-C søges afhændet. Boligerne kan ikke afhændes til private, før boligerne er nedlagt som almene boliger.

Baggrunden for nedlæggelsen skyldes, at det på grund af boligernes udformning men primært beliggenhed ikke har været muligt at udleje dem.

Det har været undersøgt, om boligerne kunne anvendes til andre af kommunens målgrupper, hvilket ikke har været tilfældet.

Økonomi

De tre boliger står tomme, og der er løbende udgifter til huslejetab på cirka 180.000 kr. Hertil kommer opvarmningsudgifter for at holde boligerne fri for frostskader.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via sundheds- og ældreudvalget og økonomiudvalget

at boligerne nedlægges som almene ældreboliger
atdet meddeles Statens Administration, at boligerne er nedlagt og restgælden indfriet
at den kommunale grundkapital afskrives i forbindelse med nedlæggelsen



Sundheds- og ældreudvalget, 29. april 2014, pkt. 65:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 106:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
156 Center Åbakken - sammenbygning af boenheder
Resume

På ældrecenter Åbakken foreslås fire boenheder sammenbygget med gange og opholdsarealer for at opnå bedre udnyttelse af personaleressourcer, forøge beboernes trivsel og give et bedre arbejdsmiljø for personalet.

Sagsfremstilling

Center Åbakken er bygget i mindre boenheder, hvor den nuværende fysiske adgangsmulighed mellem boenhederne forhindrer en væsentligt bedre udnyttelse af personaleressourcerne.

 

Det foreslås, at etablere to sammenhængende gange og opholdsarealer mellem 4 boenheder på ældrecentret.

 

Byggeriet opføres som isolerede arealer bestående af glas sidefacader, med let tagkonstruktion af tagpap, og integreret æstetisk i det eksisterende byggeri. 

Den lettere adgang mellem boehederne vil medføre, at personalet vil kunne udnytte ressourcerne bedre, fordi arbejdsopgaverne og derved ressourcerne kan fordeles mere rationalt.

 

Medarbejderne vil opleve et forbedret arbejdsmiljø, med øget faglig sparring og hurtigere hjælp fra kollegaer ved eksempelvis forflytninger.

 

Beboerne vil opleve øget tryghed ved, at personalet har lettere adgang, og de beboere, der bor i de forskellige boenheder, får lettere adgang til andre boenheder, hvilket i en intern brugerundersøgelse på centeret er meget efterspurgt.

Økonomi

Bygningsafdelingen har estimeret udgiften til sammenbygningen af de fire små boenheder til to større, med henholdsvis 14 og 16 boliger inkl. tegninger og beregninger, udskiftning til branddøre og reetablering af flise og gangbelægninger til et beløb på 3 mio. kr.

 

Besparelsen på centerets lønbudget er anslået til en årlig besparelse på 500.000 kr.

 

Det foreslås, at tilbygningen finansieres via et lån i kommunekassen, og at aftaleenhed Område Nord tilbagebetaler lånet med 500.000 kr. de næste 6 år.

Indstilling

Forvaltningen indstiller byrådet via sundhed og ældreudvalget og økonomiudvalget

at Center Åbakken etablerer to gange og opholdsarealer til en samlet udgift på 3.000.000 kr.
atder gives en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på beløbet

at der reduceres i aftaleenhed Nords budget med 500.000 kr./årligt i perioden 2015-2020.



Sundheds- og ældreudvalget, 29. april 2014, pkt. 67:

Indstilles tiltrådt med bemærkning om, at Velfærdslisten og Beboerlisten mener det bør finansieres af en merbevilling fra kommunekassen frem for personale nedskæringer.



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 107:

Indstilles tiltrådt. Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen stemte imod indstillingens at) 3 og bemærkede, at indstillingen bør finansieres med en merbevilling fra kommunekassen frem for personalenedskæringer.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt. Beboerlisten og Velfærdslisten stemte imod indstillingens at) 3 og bemærkede, at indstillingen bør finansieres med en merbevilling fra kommunekassen frem for personalenedskæringer.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


SOCIALUDVALGET INKL. DE IKKE ARBEJDSMARKEDSPARATE BORGERES SAGER
Punkt Titel
157 Helhedsindsats for udsatte familier
Resume

Jobcentret har hjemtaget 9.986.734 kr. ud af en pulje på i alt 91.000.000 kr., som Beskæftigelsesministeriet har udbudt til helhedsorienterede indsatser for udsatte familier. Projektperioden løber fra april 2014 til udgangen af 2016. Deltagelse i projektet kræver afprøvning af nye arbejdsgange på tværs af den eksisterende forvaltningsstruktur med henblik på en ny, helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i de udsatte familiers samlede situation. Byrådet bedes tage endelig stilling til, om Randers Kommune kan gennemføre projektet inden for de bevilgede midler.

Sagsfremstilling

I forlængelse af kontanthjælpsreformen ønsker regeringen såvel indholdsmæssigt som administrativt at afprøve nye metoder til inklusion af ledige borgere med andre barrierer end ledighed. Puljen vedrørende Helhedsindsats for udsatte familier er et af flere initiativer, hvor kommunerne har haft mulighed for at byde ind med forslag til lokal anvendelse af statslige projektmidler. Puljen på 91 mio. kr. blev i efteråret 2013 udbudt af Beskæftigelsesministeriet, og er efterfølgende blevet fordelt mellem 10 kommuner, hvoraf Randers er den ene. Ansøgningen blev udarbejdet i samarbejde mellem Jobcenter Randers, Bysekretariatet og Familieafdelingen.

Målsætningen med det beskrevne projekt er at inddrage nye metoder, nye rammer og sammentænke eksisterende kommunale indsatser, for derved at skabe bedre forudsætninger for familiens fremtidige selvforsørgelse. I den forbindelse sættes der særligt fokus på at bryde børnenes negative sociale arv, således at børnenes gennemførelse af en ungdomsuddannelse sikrer de bedst mulige forudsætninger for, at de som voksne bryder ud af vante, negative mønstre og opnår en tilværelse som selvforsørgede.

Engagement i børnenes skolegang er blandt de elementer, der vil indgå i forældrenes handleplan. Daglig deltagelse i lektiecafeer på børnenes skoler vil således kunne indgå som § 10-tilbud i jobcentrets aktivitets- og handleplaner, ligesom kurser i kommunikation/social færdighedstræning, børn-forældrerelationen, basal adfærdspsykologi og økonomisk rådgivning vil være at finde i den tilbuds- og mulighedspalet, som forældrene tilbydes. Herudover vil misbrugsbehandling og terapeutiske forløb blive inddraget i det nødvendige omfang.

Centralt i forløbet er
familiementoren, der får en central rolle som mediator og ”tillidsmand”, ikke kun mellem familien og kommunen, men også internt i familien, f.eks. i forbindelse med konflikter forældre og børn imellem. Familiementoren er organisatorisk set den gennemgående person i handleplanen, som initierer og koordinerer den ”forandringsaftale” mellem børn, forældre og kommune, som vil være udgangspunktet for projektforløbet, og som sikrer både børn, forældre og kommunen ejerskab og forpligtigelse til at holde hinanden fast på aftaler gennem forløbet.

Det er endvidere tanken, at samarbejdet mellem familien og kommunen skal suppleres af en indsats for familiens deltagelse i civilsamfundsaktiviteter: foreningsarbejde, frivillige aktiviteter m.v.



Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 2. april 2014, pkt. 54:

Økonomi

Bevillingen løber fra april 2014 til december 2016 og omfatter primært lønudgifter til projektledelse, projektansatte (herunder familiementorer), undervisning, transport og administration. Der er afsat i alt 931.000 kr. til etablering af projektet forår-sommer 2014.

Foruden de bevilgede projektmidler vil eksisterende budgetter fra de involverede forvaltninger vedrørende indsatser og aktiviteter, naturligt indgå i projektet.

For at understrege projektets fokus på selvforsørgelse, vil den tværgående, helhedsorienterede indsats fysisk blive placeret i jobcentret. Her vil den tværgående forankring sikres gennem nedsættelse af teams med deltagelse af projektlederen og koordinerende sagsbehandlere fra hhv. Jobcenter Randers, Familieafdelingen, Skoleafdelingen (UUR), Socialafdelingen, Sundhedsafdelingen og familiementorerne.

Der vil løbende blive evalueret og vurderet på indholdsmæssige og processuelle elementer. Erfaringsopsamlingen vil dels blive formidlet internt i forvaltningen som til landets øvrige kommuner. Projektledelsen indgår i Beskæftigelsesministeriets videns- og formidlingsteam.

 

Forvaltningen oplyser efterfølgende, at de 10 mio kr. der modtages fra staten, fuldt ud vil dække udgifterne til den intensiverede indsats og vurderingen er, at der samlet set kan forventes en marginal besparelse på den samlede kommunale økonomi.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via børn- og skoleudvalget, socialudvalget, beskæftigelsesudvalget og økonomiudvalget,

at Randers Kommune gennemfører projektet som formuleret og bevilget.

Børn og skoleudvalget, 1. april 2014, pkt. 55:
Indstilles godkendt. Det blev aftalt, at forvaltningen løbende orienterer børn og skoleudvalget om forløbet af projektet.


Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 2. april 2014, pkt. 55: 
Indstilles tiltrådt.
Afbud: Christian Brøns


Beskæftigelsesudvalget, 8. april 2014, pkt. 30:

Indstilles tiltrådt.
Afbud: Fatma Cetinkaya


Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 108:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ansøgning - Forsøg med helhedsorienterede indsatser for udsatte familier Download pdf-dokument
Tilsagnsskrivelse - underskrevet Download pdf-dokument


Punkt Titel
158 Nye bevillingsområder under socialudvalget og beskæftigelsesudvalget som følge af konstitueringsaftalen
Resume

Der foreslås på baggrund af den ændrede styrelsesvedtægt for Randers Kommune, at der etableres to nye bevillingsområder og nedlægges et bevillingsområde. Under socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate foreslås et nyt bevillingsområde, der er en sammenlægning af et eksisterende bevillingsområde under socialudvalget (Områder, der administreres af borgerservice) og så de "ikke arbejdsmarkedsparate" fra beskæftigelsesudvalget. Under beskæftigelsesudvalget foreslås bevillingsområdet "Arbejdsmarkedsforanstaltninger" nedlagt og erstattet af et nyt, hvor både de kontante ydelser og foranstaltningerne for de arbejdsmarkedsparate og uddannelsesparate er samlet.

Sagsfremstilling

I forbindelse med konstitueringen af byrådet for perioden 2014-2017 og vedtagelsen af ny styrelsesvedtægt for Randers Kommune blev der ændret på opgavefordelingen mellem socialudvalget og arbejdsmarkedsudvalget. Dette har betydning for fordelingen af budgetterne udvalgene imellem. For at sikre et entydigt budgetansvar for de enkelte udvalg foreslås det desuden, at der sker en tilpasning af bevillingsområderne udvalgene imellem. Under socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate foreslås et nyt bevillingsområde, der er en sammenlægning af et eksisterende bevillingsområde under socialudvalget (Områder, der administreres af borgerservice) og så de "ikke arbejdsmarkedsparate" fra beskæftigelsesudvalget. Under beskæftigelsesudvalget foreslås bevillingsområdet "Arbejdsmarkedsforanstaltninger" nedlagt og erstattet af et nyt, hvor både de kontante ydelser og foranstaltningerne for de arbejdsmarkedsparate og uddannelsesparate er samlet.

 

Der er i nedenstående tabel en oversigt over hvordan bevillingsområderne foreslås sammensat og fordelt mellem socialudvalget og beskæftigelsesudvalget.

 

Tabel 1.

Socialudvalgets og beskæftigelsesudvalgets (arbejdsmarkedsudvalgets) hidtidige bevillingsområder og deres sammensætning i overskrifter 
Forslag til ændring af bevillingsområder og deres fordeling mellem socialudvalget og beskæftigelsesudvalget  
Indhold af bevillingsområderne i overskrifter
Socialudvalget:
4.1 Forebyggende foranstaltninger og anbringelser - børn 
Uændret
Uændret
Socialudvalget:
4.2 Tilbud til voksne med særlige behov (handicap, misbrug og psykiatri) 
Uændret
Uændret
Socialudvalget:
4.4 Områder der administreres af borgerservice 
Ændres til 4.4 Kontante ydelser og foranstaltninger vedr. ikke arbejdsmarkedsparate borgere
Kontante ydelser:
 
 
Kontanthjælp til de ikke arbejdsmarkedsparate borgere - både under og over 30 år (64% af budgettet)
 
 
Kontanthjælp - integration 
 
 
Sygedagpenge
 
 
Ressourceforløb
 
 
Førtidspension
 
 
Revalidering
 
 
Foranstaltninger:
 
 
Integrationsindsats (excl. sprogcenter Randers)
 
 
 
 
 
Driftsudgifter, ikke arbejdsmarkedsparate, herunder sygedagpenge og ressourceforløb
 
 
Øvrige driftsudgifter, mentor, ikke arbejdsmarkedsparate
 
 
Øvrige:
 
 
Personlige tillæg
 
 
Boligydelse
 
 
Boligsikring
 
 
Andre sundhedsudgifter
Beskæftigelsesudvalget:
3.1 Arbejdsmarkedsforanstaltninger
Nedlægges
 
Beskæftigelsesudvalget:
3.2 Kontante Ydelser
Ændres til 3.2 Kontante ydelser og foranstaltninger vedr. arbejdsmarkeds- og uddannelsesparate borgere
Kontante ydelser:
 
 
Kontanthjælp og uddannelseshjælp til de  arbejdsmarkedsparate borgere - både under og over 30 år (36% af budgettet til kontanthjælp)
 
 
Ledighedsydelse
 
 
Særlig uddannelsesordning
 
 
Sociale formål (øvrige kontante ydelser)
 
 
Foranstaltninger:
 
 
Fleks- og skånejob
 
 
Seniorjob
 
 
Driftsudgifter, arb.markedsparate
 
 
Øvrige driftsudgifter, Mentor
 
 
Øvrige beskæftigelsesindsats:
 
 
Produktonsskoler og EGU
 
 
Løn til forsikrede ledige ansat i kommunen
 
 
Sprogcenter Randers
 
 
Øvrige sociale formål
Beskæftigelsesudvalget:
3.3 Forsikrede ledige
Uændret
Uændet

 

Se vedlagte bilag.

 

De foreslåede bevillingsområder betyder, at der bliver 3 bevillingsområder under socialudvalget og 2 bevillingsområder under beskæftigelsesudvalget.

 

Tabel 2.

Udvalg
Bevillingsområder
Budget pr. bevillingsområde  netto mio. kr.
Socialudvalg
4.1 Forebyggende foranstaltninger og anbringelser - børn 
 
79,8
 
4.2 Tilbud til voksne med særlige behov (handicap, misbrug og psykiatri) 
 
 
401,9
 
4.4 Kontante ydelser og foranstaltninger vedr. ikke arbejdsmarkedsparate borgere 
 
 
956,7
Socialudvalg i alt
 
1.438,4
Beskæftigelsesudvalg
3.2 Kontante ydelser og foranstaltninger vedr. arbejdsmarkeds- og uddannelsesparate borgere  
 
 
 
326,2
 
3.3 Forsikrede ledige 
250,8
Beskæftigelsesudvalget i alt
 
590,5

 

 

De opgjorte beløb i tabellen er baseret på de aktuelle budgetter på områderne og fordelingen af borgere mellem aktivitetsparate og uddannelsesparate. Der kan derfor være behov for mindre tilpasninger i budgettet i løbet af året på grund af ændringer i antallet af borgere i de respektive målgrupper.

 

De væsentligste ændringer i forhold til de nuværende bevillingsområder er følgende forhold:

 

  • Beskæftigelsesudvalgets bevillingsområder har været opdelt i kontante ydelser og foranstaltninger. Det ændres nu, så der kun er to bevillingsområder under beskæftigelsesudvalget. Begge disse bevillingsområder "Kontante ydelser og foranstaltninger vedr. arbejdsmarkeds- og uddannelsesparate borgere og forsikrede ledige har både ydelsen til borgerne og foranstaltningen under samme bevillingsområde.

  • De ikke arbejdsmarkedsparate borgere (kontanthjælp, sygedagpenge, ressourceforløb, revalidering og førtidspension) samles under et bevillingsområde, ligesom foranstaltninger, der gives til disse borgere også samles her.

 

Flytningen af ydelser og foranstaltninger mellem de to udvalg er foretaget på baggrund af følgende forhold:

  • Sygedagpenge, ressourceforløb, revalidering og integration er selvstændige funktionsområder og er derfor uproblematiske at overføre til et andet bevillingsområde.
    Der overføres fra disse områder i alt 210,3 mio. kr. til socialudvalgets område

  • Fordelingen af kontant- og uddannelseshjælp er foretaget med udgangspunkt i de 3.100 helårspersoner, der er forudsat ved budgetlægningen for 2014. Ved overflytning af budget til socialudvalgets område forudsættes 1.800 helårspersoner at høre til socialudvalgets målgruppe "ikke arbejdsmarkedsparate", hvilket svarer til den aktuelle fordeling af borgere på målgrupperne.
    Der overføres fra kontanthjælpsområdet i alt 148,2 mio. kr. til socialudvalgets område.    

  • På foranstaltningsområdet er der taget højde for den gennemførte reduktion af udgifterne til foranstaltninger på arbejdsmarkedsområdet (jf. ØU 3. marts 2014).


Der overføres driftsudgifter for i alt 19,5 mio. kr. til socialudvalgets område.

 

Det skønnes at være en fordel at samle ydelse og foranstaltning under samme bevillingsområde, idet det vil styrke det faglige og budgetmæssige fokus for de enkelte målgrupper.

Det bemærkes, at opdeling af budgetterne på to områder betyder, at der for at skabe et overblik over de samlede udgifter til kontanthjælp, skal ske en sammenlægning af tallene fra de to myndighedsområder, hvilket er relevant at være opmærksom på i forhold til sammenligning af nøgletal.


Økonomi

Der overføres budgetter svarende til de oplistede områder i tabel 1/tabel 2 fra det tidligere arbejdsmarkedsudvalgs område til socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget via beskæftigelsesudvalget og  socialudvalget,

at der oprettes bevillingsområder i overensstemmelse med tabel 1 og tabel 2 i sagsfremstillingen.


Beskæftigelsesudvalget, 8. april 2014, pkt. 29:
Indstilles tiltrådt.
Afbud: Fatma Cetinkaya

Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 30. april 2014, pkt.65:
Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 109:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
nye bevillingsområder 2014-V3.pdf Download pdf-dokument


Punkt Titel
159 Rammeaftale - Udviklingsstrategi 2015
Resume

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.

 

Rammeaftalen består af en udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men skal i høj grad spille sammen indholdsmæssigt. Udviklingsstrategien godkendes i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet inden1. juni og Styringsaftalen inden 15. oktober.

Udkast til Udviklingsstrategi 2015 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men skal i høj grad spille sammen indholdsmæssigt. Udviklingsstrategien skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 1. juni og Styringsaftalen den 15. oktober.

I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien har kommunerne udarbejdet en vurdering af behov for og forventet forbrug af pladser i 2015. I lighed med de øvrige kommuner har Randers Kommune i redegørelsen tilkendegivet en stort set uændret efterspørgsel efter de tilbud, som er omfattet af Rammeaftale 2015. Samtidig forventer Randers Kommune og de andre kommuner et uændret eller faldende behov for pladser uden for kommunens eget regi.

Nyt i Udviklingsstrategi 2015 (i forhold til 2014) er de nye fokus- og udviklingsområder:

 

  1. Lovgivningsmæssigt er ministertemaet givet som nyt fokus- og udviklingsområde. Ministertemaet i Rammeaftale 2015 er ”Anbragte børn og unges undervisning /uddannelse”. En god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er helt centralt for de udsatte børn og unges trivsel. Det er også nøglen til selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv. Anbringelse af børn og unge sker ofte på tværs af kommunegrænser. Derfor er det vigtigt med fokus på tværgående koordinering. Ministeren opfordrer til, at der under drøftelserne sættes fokus på samarbejdet på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem - med afsæt i de forskellige målgruppers behov og ressourcer.

 

  1. ”Fælles metodeudvikling af omkostnings-effektive og fagligt kvalificerede tilbud” er igen i 2015 et fælles fokus- og udviklingsområde, som i 2014 med ekstra fokus på implementeringsdelen, for at få metoderne forankret i kommuner og region. Et væsentligt element er også nye måder at styre udgiftsudviklingen på. Styring af udgiftsudviklingen har været centralt hos kommuner og region gennem flere år, men der kan med fordel arbejdes videre med nye styringsformer på det specialiserede socialområde.

  2. Socialpsykiatrien er ligeledes fokus- og udviklingsområde i 2015. Mennesker med psykiatriske problemer kan ikke vente på diagnoser – de skal håndteres. Derfor skal psykiatri og somatik i højere grad integreres, og i fællesskab skal der udvikles på sammenhængende indsatser på tværs af psykiatri og somatik – mellem kommuner og region. De midtjyske kommuner og Region Midtjylland vil arbejde for tværgående modeller, hvor behandlings- og socialpsykiatri samt beskæftigelsesindsats leveres i sammenhængende tilbud med fælles værdier og mål for at sikre, at flere borgere rehabiliteres og får del i et aktivt samfundsliv på lige fod med andre borgere.

 

KKR Midtjylland har på møde den 14. marts 2014 behandlet udkast til Udviklingsstrategi 2015. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet.

Inden byrådet i Randers Kommune behandler Udviklingsstrategien, har sagen været i sundheds- og ældreudvalget, børn- og skoleudvalget, socialudvalget og har desuden været i høring i Handicaprådet og i Udsatterådet.

Økonomi

Ingen, da økonomien fastlægges i styringsaftalen, der skal godkendes inden 15. oktober.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via sundheds- og ældreudvalget, børn- og skoleudvalget, socialudvalget og økonomiudvalget,

at udviklingsstrategien for 2015 godkendes. 

Sundheds- og ældreudvalget, 29. april 2014, pkt. 75:
Indstilles tiltrådt.



Børn og skoleudvalget, 29. april 2014, pkt. 69:

Indstilles godkendt. Mikael Mouritsen og Charlotte B. Mølbæk var fraværende.



Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 30. april 2014, pkt. 66:
Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 110:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Bilag 1. Målgruppebeskrivelse Download pdf-dokument
Bilag 2. Udviklingsplan for Sølund, 2015 Download pdf-dokument
Bilag 3. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Download pdf-dokument
Bilag 4. Organisering på det specialiserede socialområde 060314 Download pdf-dokument
Bilag 5. Udtræk fra tilbudsportalen - samlet overblik over tilbud i den midtjyske region Download pdf-dokument
Udkast til Udviklingsstrategi 2015 - 190314 Download pdf-dokument


Punkt Titel
160 Budgetprocedure 2015-18 - Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate
Resume

Byrådet besluttede den 31. marts 2014 processen, proceduren og tidsplanen for budgetlægningen for 2015-18. Der blev tilføjet bemærkninger om, at børneområdet prioriteres i forbindelse med udmøntning af de udviklingsmidler, der tilvejebringes. Endvidere at aftaleenhederne skal sikre, at medarbejderne orienteres om og inddrages i forbindelse med udmøntningen af rammebesparelsen i 2015. Der skal samtidig indføres en Whistleblower ordning i Randers Kommune.

Det fremgår af referatet fra økonomiudvalgets møde, at forvaltningen fremsender en indstilling til økonomiudvalget om befolkningsprognose og demografireguleringer. Udvalget besluttede, at der i forbindelse med fremsendelse af befolkningsprognose og demografireguleringer, skal indgå en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved fuld fremskrivning i budgettet af demografiudviklingen indenfor gruppen af borgere med handicap og på det handicappede og specialiserede socialområde.


Budgetprocessen er nærmere beskrevet for socialudvalget og indpasset i udvalgets møder i 2014.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 31. marts 2014 processen, proceduren og tidsplanen for budgetlægningen for 2015-18. Der blev tilføjet bemærkninger om, at børneområdet prioriteres i forbindelse med udmøntning af de udviklingsmidler, der tilvejebringes. Endvidere at aftaleenhederne skal sikre, at medarbejderne orienteres om og inddrages i forbindelse med udmøntningen af rammebesparelsen i 2015. Der skal samtidig indføres en Whistleblower ordning i Randers Kommune.

Det fremgår af referatet fra økonomiudvalgets møde, at forvaltningen fremsender en indstilling til økonomiudvalget om befolkningsprognose og demografireguleringer. Udvalget besluttede, at der i forbindelse med fremsendelse af befolkningsprognose og demografireguleringer, skal indgå en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved fuld fremskrivning i budgettet af demografiudviklingen indenfor gruppen af borgere med handicap og på det handicappede og specialiserede socialområde.


Budgetprocessen er nærmere beskrevet for socialudvalget og indpasset i udvalgets møder i 2014.

 

På budgetseminar ultimo februar 2014 blev Randers Kommunes økonomi for 2015-18 gennemgået - herunder de overordnede økonomiske styringsmål. Gennemgangen viste, at der er behov for en råderumspulje til budget 2015-18. Råderumspuljen skal imødegå de risikoelementer, der er i budget 2014-17 samt sikre en fortsat udvikling af Randers Kommune gennem nye anlægsprojekter. Desuden er der behov for at sikre en robust kassebeholdning fremadrettet.

Råderumsbehovet svarer til ca 1% af kommunens serviceudgifter pr. år. Den besluttede budgetprocedure indebærer derfor, at der indregnes reduktioner på 1% af serviceudgifterne pr. år i perioden 2015-18. I 2015 foreslås reduktionen udmøntet via rammereduktioner. I forbindelse med budget 2016-19 vil der blive taget fornyet stilling til, hvilken metode der skal anvendes fremadrettet.

Reduktioner på udgiftssiden kædes sammen med øgede frihedsgrader decentralt og en fokuseret målstyring.

Det foreslås derfor, at der nedsættes en projektgruppe (med decentrale repræsentanter), som udarbejder konkrete forslag til decentrale frihedsgrader, og samtidig nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra hovedudvalget og direktionen.

Det foreslås desuden, at byrådet får forbedret mulighed for at følge udviklingen indenfor de aftalestyrede områder - via en fokuseret indsats for at udvikle færre, mere præcise og effektorienterede målsætninger indenfor hvert område.

På anlægssiden blev på budgetseminaret ultimo februar nævnt en række projekter, som bør indgå i de kommende forhandlinger. På budgetkonferencen ultimo august 2014 kendes de præcise økonomiske rammer, og først herefter vil det være muligt endeligt at fastlægge størrelsen af det kommende anlægsprogram.

Der foreslås følgende tidsplan for socialudvalgets budgetproces for budget 2015-18: 

 

30. april 2014
Drøftelse og vedtagelse af budgetprocedure 2015-18 for socialudvalget
 
21. maj 2014
Temadrøftelse om socialudvalgets bevillingsområder og orientering om aktuelle økonomiske udfordringer på bevillingsområderne, herunder drøftelse af "fuld" demografisk model på det specialiserede socialområde. Samtidig drøftelse af fremtidige præcise effektorienterede målsætninger inden for hvert aftale-/bevillingsområde. Afslutningsvis igangsætning af proces på udvalgets aftaleenheder med det formål, at give de decentrale enheder større frihedsgrader i forhold til indsats og tilpasninger.
Drøftelse af sociaudvalgets eventuelle forslag til budgetprioriteringer i 2015. 
20. august 2014
Orientering om forvaltningens arbejde med basisbudget og rammebesparelse samt demografireguleringer. Behandling af effektbaserede målsætninger for socialudvalgets bevillingsområder samt forslag til større frihedsgrader for aftaleenhederne.
 

Økonomi

Forslaget indebærer, at der i basisbudgettet for 2015-18 indarbejdes en reduktion på 1% pr år i årene 2015-18. I 2015 vil reduktionen være i form af en rammereduktion. Reduktionen i 2016 og frem vil blive afklaret i forbindelse med budgetdrøftelserne for budget 2016-19.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til socialudvalget

 

at budgetprocessen for 2015-18 for socialudvalget godkendes



Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 30. april 2014, pkt. 64:

Tiltrådt.

På næste møde præsenteres et forslag til medarbejderinddragelsen i udmøntningen af rammereduktionen.

Socialdemokraterne, Beboerlisten og Velfærdslisten fremsatte følgende beslutningsforslag:

"Socialudvalget udtrykker glæde over, at økonomiudvalget vil kigge på muligheden for at tage et opgør med mange års diskriminerende budgetpraksis, hvor borgere med handicap, funktionsnedsættelse eller andet, der hører under det specialiserede socialområde, i modsætning til børn og ældre ikke har fået fuld demografiregulering. Således har basisbudgettet allerede indeholdt de facto forringelser af servicen og indsatsen for den enkelte borger, hvorfor den foregående periodes samlede nedskæringer på socialområdet har haft et meget voldsomt omfang. 

 

Socialudvalget tilslutter sig den beskrevne budgetproces - dog med den ændring, at de i sagsfremstillingen nævnte rammeforringelser udgår, og at jobgarantien består. Hermed anmoder socialudvalget byrådet om at fritage området for besparelser, da borgere med handicap, psykisk sårbarhed eller funktionsnedsættelse samt syge og ikke-arbejdsmarkedsparate arbejdsløse har været udsat for nedskæringer i foregående periode, og udvalget derfor frygter, at yderligere besparelser vil føre til en markant forringelse af mange af de nævnte borgeres livskvalitet. 

 

Socialudvalget opfordrer derfor byrådet til tilrettelægge en anden budgetprocedure, som er mere socialt ansvarlig."

Socialudvalget vedtog med stemmerne 4 for (A, Å og L) og 3 imod (V og SF), at ændringsforslaget sendes til byrådet via økonomiudvalget.



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 111:

Sagen henvist til byrådet til beslutning.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

 

Det i Socialudvalget fremsatte ændringsforslag fra Socialdemokraterne, Beboerlisten og Velfærdslisten blev forkastet med 14 stemmer for og 17 stemmer imod. For stemte Socialdemokraterne, Beboerlisten og Velfærdslisten.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
161 Forslag til ændringer i Udsatterådets vedtægter og forretningsorden
Resume

Den 6. februar 2014 holdt udsatterådet konstituerende møde, hvor blandt andet en revidering af vedtægter og forretningsorden for rådet var på dagsordenen. Forretningsordenen og vedtægterne skal revideres, idet de nuværende er gældende for perioden 2011-2013, hvor udsatterådet virkede i en forsøgsperiode. Da socialudvalget har besluttet, at Randers Kommune permanent skal have et udsatteråd, foreslår forvaltning og udsatterådet således at vedtægter og forretningsorden tilpasses herefter

Sagsfremstilling

På møde den 5. februar 2014 godkendte socialudvalget sammensætningen af Randers Kommunes Udsatteråd for indeværende byrådsperiode. Den 6. februar holdt udsatterådet konstituerende møde, hvor blandt andet en revidering af vedtægter og forretningsorden for rådet var på dagsordenen.

Forretningsordenen og vedtægterne skal revideres, idet de nuværende er gældende for perioden 2011-2013, hvor udsatterådet virkede i en forsøgsperiode. Da socialudvalget har besluttet, at Randers Kommune permanent skal have et udsatteråd, foreslår Udsatterådet og forvaltningen således, at vedtægter og forretningsorden tilpasses herefter.

Ændringsforslaget går primært på rådets funktionsperiode samt proces for valg og nyvalg af rådesmedlemmer. Forslag til reviderede vedtægter og forretningsorden er vedlagt sagen. Afsnit der er ændret i forhold til de eksistereden vedtægter og forretningsorden er markeret med rødt.  

Økonomi

Forvaltningen oplyser, at udgifterne til Udsatterådet kan afholdes inden for rådets eksisterende budgetmæssige rammer.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via socialudvalget og økonomiudvalget,

at de reviderede vedtægter og forretningsorden for udsatterådet godkendes.



Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 30. april 2014, pkt. 71:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 12. maj 2014, pkt. 112:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Udkast til reviderede vedtægter og forretningsorden for Udsatterådet2603 Download pdf-dokument


SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
Punkt Titel
162 Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, vedr. harnomisering af varmepriser (Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk)
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, fremsender i maj af 7. maj 2014 følgende:

"Ved at decentrale kraftvarmeværker, herunder barmarksværker, overtages af Verdo, kan

varmepriserne i kommunen harmoniseres og problemet med de dyre barmarksværker løses på

solidarisk vis.

Af kommunens referat af møde med bestyrelsen for Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme og

Energistyrelsen den 11. marts 2014, som bedes vedlagt denne sag som bilag, fremgår, at en

principafgørelse fra Fyn nu åbner for en kortere karensperiode for prisharmonisering end 9-12 år,

og at det nu er en lokal beslutning, hvor længe karensperioden skal være. In casu ville det være op

til Verdos repræsentantskab, hvor længe karensperioden skal være. I Verdos repræsentantskab

sidder flere byrådsmedlemmer, herunder borgmesteren, og adskillige medlemmer er valgt på

kommunale stemmer.

I referatet står:

“Der er ingen tvivl om, at en løsning hvor Verdo overtager værket – og leverer varme til samme

pris som for de øvrige kunder er den mest fordelagtige.”

Derfor mener Velfærdslisten, at byrådet bør forsøge at tilvejebringe grundlaget for en sådan

løsning.

Derfor foreslår Velfærdslisten:

- at byrådet principbeslutter, at kommunen vil gøre alt, hvad der står i kommunens magt, for at pålægge/overtale Verdo til at overtage Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk på en måde,

hvor varmepriserne harmoniseres hurtigst muligt, helst øjeblikkeligt

- at forvaltningen får til opgave at udarbejde et konkret forslag til udmøntning af ovenstående

principbeslutning hurtigst muligt."

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Forslaget blev forkastet med 1 stemme for og 27 stemmer imod. 3 undlod at stemme. For stemte Velfærdslisten. Beboerlisten undlod at stemme.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
163 Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om genindførsel af mulighed for 11.-12. skoleår
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, har i mail af 7. maj 2014 fremsendes følgende:

"Erhvervsskolereformen skærper erhvervsskolernes adgangskrav. Derfor foreslår Velfærdslisten, at

byrådet anmoder Børn- og skoleudvalget om at drøfte, om muligheden for 1