| Rss | Tip en ven | Print |
Titel Udvalg Funktioner
Byrådet Byrådet Vis medlemmer Rss-feed til udvalget Udskriv

Mødedeltagere

Anders Buhl-Christensen, Anders Primdahl Vistisen, Bjarne Overmark, Charlotte Broman Mølbæk, Christian Boldsen, Christian Brøns, Christina Kjærsgaard, Claus Omann Jensen, Daniel Madié, Ellen Petersen, Fatma Cetinkaya, Frank Nørgaard, Helle Dahl Skøtt, Henning Jensen Nyhuus, Iben Sønderup, Jens Laursen, Jens Peter Hansen, Kasper Fuhr-Christensen, Katrine Fruelund, Kim Kristensen, Lars Christian Søgaard, Leif Gade, Louise Høeg Jensen, Mark Pring, Mikael Firlings Mouritsen, Mogens Nyholm, Morten Grosbøl, Ole Skiffard, Steen Bundgaard, Susanne Koch, Torben Hansen

Møde lokation

Det gamle Rådhus

Dagsorden

SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
BESKÆFTIGELSESUDVALGETS SAGER
MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS SAGER
ØKONOMIUDVALGETS SAGER
SAGER REJST AF MEDLEMMERNE



SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
Punkt Titel
62 Byrådets forretningsorden og tidspunkt for byrådsmødernes afholdelse
Resume

Forvaltningen forelægger forslag til ændringer i byrådets forretningsorden samt ændring af mødetidspunkt for byrådets ordinære møder til byrådets beslutning..

Sagsfremstilling

Forretningsordenen

Der vedhæftes forslag til forretningsorden for Randers Byråd, idet der foreslås følgende ændringer:

Efter styrelseslovens § 11 kan byrådsmedlemmer indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom. Efter forretningsordenen er fristen for indbringelse af en sag for byrådets dagsorden 8 dage forud for et ordinær byrådsmøde. Fristen for indbringelse af en sag er således søndag kl. 24.00 ugen før dagsordenens udsendelse, som sker om onsdagen 4 hverdage før byrådsmødet.

Forvaltningen anbefaler, at fristen for indbringelse af en sag for byrådets dagsorden ændres til onsdag kl. 10.00 ugen før dagsordenens udsendelse. Ofte er byrådsmedlemmers spørgsmål om kommunale anliggender af omfattende karakter, som kræver undersøgelser i forvaltningen til besvarelse. Ændringen skal medvirke til, at borgmesteren kan fremskaffe og forelægge materiale til brug for sagernes behandling, og materialet kan udsendes med dagsordenen eller umiddelbart herefter. Ændringen medfører tillige, at offentligheden i god tid før byrådmødet orienteres om svar på de af et byrådsmedlem stillede spørgsmål eller fremsatte forslag.

Derudover foreslås indarbejdet konsekvensrettelser som følge af ændring af den kommunale styrelseslovs § 8, stk. 4 om frist for udsendelse af dagsorden og det fornødne materiale til byrådets medlemmer. Tidligere skulle dagsordenen udsendes "
så vidt muligt senest 4 hverdage inden kommunalbestyrelsens møde" og det fornødne materiale skulle være tilgængeligt så vidt muligt mindst 3 hverdage inden mødet.

Bestemmelsen, som er indsat i forslaget til forretningsordenen, er ændret med virkning fra 1. januar 2014 således:

"Borgmesteren sørger for, at en dagsorden og det fornødne materiale, herunder eventuelle udvalgserklæringer, til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen, udsendes til medlemmerne senest 4 hverdage inden kommunalbestyrelsens møder."

Der er således sket en skærpelse af frister for udsendelse af dagsorden og sagsmateriale til et byråd. Der er ikke længere tale om, at materialet skal være tilgængeligt for medlemmerne 3 hverdage inden mødet. Materialet, udsendes samtidig med dagsordenen 4 hverdage før mødet. Lørdag betragtes som en hverdag. Hvis materialet er udsendt senere end de 4 hverdage før byrådsmødet, kan et flertal i byrådet træffe beslutning, hvis sagen ikke kan udsættes. I andre tilfælde skal der være enighed i byrådet om, at der træffes beslutning i sagen.

Som en konsekvens af lovændringen om udsendelse af materiale senest 4 hverdage inden byrådsmødet, udgår tillige § 3, stk. 3 i forretningsordenen, som omtaler at materiale skal være tilgængeligt mindst 3 hverdage inden mødet.

Forretningsordenen skal behandles i to ordinære byrådsmøder.

Byrådets mødetidspunkt

Byrådet bestemmer, hvornår og hvor byrådets ordinære møder skal afholdes. Byrådsmøderne starter aktuelt kl. 17.00 og slutter ofte sent på aftenen. Af hensyn til byrådsmedlemmernes øvrige arbejdstilrettelæggelse foreslås, at møderne fremover starter kl. 16.00.

Beslutning om mødetidspunkt er ikke en del af forretningsordenen og besluttes ved én vedtagelse i byrådet.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

at forslaget til forretningsorden tiltrædes, og overgår til byrådets 2. behandling, og
atbyrådsmøderne fra det førstkommende byrådsmøde starter kl. 16.00. 



Økonomiudvalget, 3. februar 2014, pkt. 22:

Indstilles tiltrådt med følgende forslag om at indføre følgende taletidsregler:

 

”Med henblik på at øge byrådets effektivitet og understøtte en smidig afvikling af byrådsmøderne foreslås det, at byrådet indfører taletidsbegrænsning under byrådsmøderne og at der derfor tilføjes følgende i byrådets forretningsordens § 4: 

”Stk. 4. Der gælder følgende regler om taletid ved behandling af sager:

 

Den første indskrevne taler for hver partigruppe har en taletid på maksimalt 5 minutter første gang, maksimalt 3 minutter anden gang og maksimalt 1 minut tredje gang.

Øvrige byrådsmedlemmer har en taletid på maksimalt 2 minutter første gang og maksimalt 1 minut anden gang.

 

Stk. 5. Byrådet kan tillade afvigelse fra de fastsatte taletider, når omfanget af en sag gør det påkrævet, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. Begrundet anmodning fra et byrådsmedlem om at afvige de fastsatte taletider skal fremsættes overfor Borgmesteren senest ved byrådsmødets start.”

 

Den nuværende § 4, stk. 4, bliver herefter § 4, stk. 6 etc.” 

 

Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen stemte imod indstillingens at 1) for den del, der omhandler fristen for fremsendelse af forslag til byrådet fra byrådsmedlemmer

 

Bjarne Overmark stemte imod indstillingens at 2) samt forslaget om taletid.

 

Jens Peter Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.



Byrådet, 17. februar 2014, pkt. 47:

at 1) (frist for forslag m.v.) oversendt til byrådets 2. behandling med 25 stemmer for og 4 stemmer imod. 2 undlod at stemme. Imod stemte Beboerlisten og Velfærdslisten. Det konservative Folkeparti og Det radikale Venstre undlod at stemme.

 

at 2) (mødetidspunkt) Tiltrådt med 24 stemmer for og 5 stemmer imod. 2 undlod at stemme. Imod stemte Beboerlisten, Det konservative Folkeparti og Det radikale Venstre. Socialistisk Folkeparti og Velfærdslisten undlod at stemme.

 

Forslag om taletidsbegrænsning oversendt til byrådets 2. behandling med 25 stemmer for og 4 stemmer imod. 2 undlod at stemme. Imod stemte Beboerlisten og Det radikale Venstre. Velfærdslisten og Det Konservative Folkeparti undlod at stemme.

Indstilling:
Beslutning

At 1) (frist for forslag m.v.) tiltrådt med 25 stemmer for og 5 stemmer imod. 1 undlod at stemme. Imod stemte Beboerlisten, Velfærdslisten og Det konservative Folkeparti. Radikale Venstre undlod at stemme.

 

Beboerlisten bemærkede, at spørgsmålet er indbragt for Tilsynet med kommunerne. Der henvises til vedlagte begrundelse.

 

Forslag om taletid tiltrådt med 25 stemmer for og 6 stemmer imod. Imod stemte Beboerlisten, Radikale Venstre, Velfærdslisten og Det Konservative Folkeparti.

Bilag Funktioner
Udkast til forretningsorden_for_Randers_Byråd 2014 Download pdf-dokument
Notat om frist for et byrådsmedlems anmodning om behandling af en sag på byrådets dagsorden Download pdf-dokument
Mail af 10. marts fra Bjarne Overmark vedr. Klage over ulovlig ændring af norma. 1 i Randers Kommune Download pdf-dokument


Punkt Titel
63 Valg til HF og VUC
Sagsfremstilling

Randers HF og VUC er en selvejende institution, der har til formål at sikre udbud af almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

 

Institutionen ledes af en bestyrelse, der består af 7 medlemmer med stemmeret og 2 medlemmer uden stemmeret. Bestyrelsen sammensættes ifølge institutionens vedtægter således:

 

  • 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening

  • 1 medlem med erfaring fra grundskolerne/10. klasse udpeges af Randers Kommune

  • 1 medlem med erfaring fra videregående uddannelser udpeges af VIA University College

  • 1 medlem med erfaring fra erhvervsskolesektoren udpeges af bestyrelsen ved selvsupplering

  • 2 medlemmer udpeges af kursistrådet blandt deltagere i uddannelse ved institutionen (1 med stemmeret og 1 uden stemmeret)

  • 2 medlemmer udpeges af og blandt institutionens medarbejdere (1 med stemmeret og 1 uden stemmeret)

  • 1 medlem udpeges af bestyrelsen ved selvsupplering

Medlemmerne udpeges for en 4. årig periode, fra 1. maj efter at valg til kommunalbestyrelser er af afholdt.

 

Borgmesteren har indgået aftale med Favrskov Kommune, der sammen med Randers er skolens optageområde om, at Randers udpeger medlemmet. I relation til udpegning af et medlem med erfaring fra grundskolerne/10. klasse har Randers kommune udpeget skolechef Torben Bugge.

 

Byrådet skal ved flertalsvalg udpege 1 medlem. Der er ikke krav om, at medlemmet er byrådsmedlem.

 

Valggruppe 2 udpeger Lars Bang.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
64 Valg til Paderup Gymnasium
Sagsfremstilling

Paderup Gymnasium er en selvejende institution, der har til formål at udbyde gymnasiale uddannelser.

 

Bestyrelsen - der består af 7 medlemmer med stemmeret og 2 medlemmer uden stemmeret - sammensættes ifølge institutionens vedtægter således:

 

  • 1 medlem udpeges af Dansk Industri Randers-Djursland

  • 1 medlem udpeges af Danmarks Privatskoleforening

  • 1 medlem udpeges af regionsrådet for Region Midtjylland

  • 1 medlem med erfaring fra den videregående uddannelsessektor udpeges af bestyrelsen ved selvsupplering

  • 2 medlemmer udpeges af elevrådet (1 med stemmeret og 1 uden stemmeret)

  • 2 medlemmer udpeges af institutionens medarbejdere (1 med stemmeret og 1 uden stemmeret)

  • 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening

 

Medlemmerne udpeges for en 4 årig periode fra 1. maj efter at valg til kommunalbestyrelser er afholdt.

 

Borgmesteren har indgået aftale med de kommuner, der sammen med Randers er skolens optageområde - Norddjurs og Syddjurs kommuner - om, at Randers udpeger medlemmet.

 

Byrådet skal således ved flertalsvalg udpege 1 medlem. Der er ikke krav om, at medlemmet er byrådsmedlem. Medlemmet må ifølge vedtægten ikke være fyldt 70 år.

 

Fra valggruppe 1 udpeges Louise Høeg.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
65 Valg til Randers Statsskole
Sagsfremstilling

Randers Statsskole er en selvejende institution, der har til formål at udbyde gymnasiale uddannelser.

 

Bestyrelsen - der består af 7 medlemmer med stemmeret og 2 medlemmer uden stemmeret - sammensættes ifølge institutionens vedtægter således:

  

  • 1 medlem udpeges af Erhvervs- og Udviklingsrådet i Randers

  • 1 medlem udpeges af Rektorkollegiet

  • 1 medlem udpeges af Regionsrådet i region Midtjylland

  • 1 medlem udpeges ved selvsupplering fra grundskolen i skolens dækningsområde

  • 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

  • 2 medlemmer udpeges af elevrådet (1 med stemmeret og 1 uden stemmeret)

  • 2 medlemmer udpeges af institutionens medarbejdere (1 med stemmeret og 1 uden stemmeret)

 

Medlemmerne udpeges for en 4 årig periode fra 1. maj efter at valg til kommunalbestyrelser er afholdt.

 

Borgmesteren har indgået aftale med Mariagerfjordkommune, der sammen med Randers er skolens optageområde om, at Randers Byråd udpeger medlemmet.

 

Byrådet skal således ved flertalsvalg udpege 1 medlem. Der er ikke krav om, at medlemmet er byrådsmedlem.

 

Fra valggruppe 1 udpeges Karen Brix Roed.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
66 Valg til Social- og Sundhedsskolen i Randers
Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsskolen er en selvejende institution, der har til formål at udbyde erhvervsrettet grund- og efteruddannelse og anden uddannelse og undervisning primært inden for social- og sundhedsområdet.

 

Bestyrelsen - der består af 8 medlemmer med stemmeret, og 2 medlemmer uden stemmeret - sammensættes ifølge institutionens vedtægter således:

 

  • 1 medlem udpeges af Randers kommune

  • 1 medlem udpeges af Norddjurs Kommune

  • 1 medlem udpeges af Syddjurs og Favrskov Kommune i forening

  • 1 medlem udpeges af Regionsrådet for Region Midtjylland

  • 2 medlemmer udpeges af Fag og Arbejde fra skolens naturlige optageområde

  • 2 medlemmer udpeges ved selvsupplering

  • 2 medlemmer udpeges at institutionens medarbejdere (1 med stemmeret og 1 uden stemmeret)

  • 2 medlemmer udpeges af elevrådet (1 med stemmeret og 1 uden stemmeret)

 

Medlemmerne udpeges for en 4 årig periode, fra 1. maj efter valg til kommunalbestyrelser er afholdt.

 

Byrådet skal således ved flertalsvalg udpege 1 medlem. Der er ikke krav om, at medlemmet er byrådsmedlem.

 

Fra valggruppe 1 udpeges Helle Skøtt.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
67 Valg til Tradium
Sagsfremstilling

Tradium er en selvejende institution, der har til formål at udbyde erhvervsrettet grund- og efteruddannelse og anden uddannelse og undervisning.

 

Bestyrelsen - der består af 12 medlemmer med stemmeret og 2 medlemmer uden stemmeret - sammensættes ifølge institutionens vedtægter således:

 

  • 1 medlem udpeges i forening af kommunalbestyrelserne i Mariagerfjord Kommune, Randers Kommune og Syddjurs Kommune

  • 2 medlemmer udpeges af DI

  • 1 medlem udpeges af Dansk Erhverv

  • 1 medlem udpeges af Dansk Byggeri

  • 2 medlemmer udpeges af LO

  • 2 medlemmer udpeges af HK

  • 1 medlem udpeges ved selvsupplering

  • 2 medlemmer udpeges af elevrådet blandt deltagere i uddannelse ved institutionen (1 med stemmeret og 1 uden stemmeret)

  • 2 medlemmer udpeges af og blandt institutionens medarbejdere (1 med stemmeret og 1 uden stemmeret)

 

Medlemmerne udpeges for en 4 årig periode fra 1. maj efter at valg til kommunalbestyrelser er afholdt.

 

Der er indgået aftale med Syddjurs Kommune og Mariagerfjord Kommune om, at Randers Kommune udpeger medlemmet.

 

Byrådet skal således ved flertalsvalg udpege 1 medlem. Der er ikke krav om, at medlemmet skal være byrådsmedlem.

 

Fra valggruppe 2 udpeges Henrik Gottlieb Hansen.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
68 Bemyndigelse til at søge værgemål
Sagsfremstilling

Statsforvaltningen kan iværksætte værgemål for personer, der har behov for det. Værgemål iværksættes, når en person på grund af helbred ikke kan træffe beslutninger om deres økonomi eller deres personlige forhold. Når der iværksættes værgemål for en person, får personen en værge, som handler på vedkommendes vegne i de spørgsmål, der er omfattet af værgemålet.

Anmodning om værgemål kan rejses af den pågældende selv, nære pårørende eller af en allerede udpeget værge, Politidirektøren, Regionsrådet og kommunalbestyrelsen. Statsforvaltningen tager stilling til anmodningen om værgemål.

Beføjelsen til at fremsætte anmodning om værgemål for en person er formelt tillagt kommunalbestyrelsen, men det forudsættes, at afgørelsen ikke henlægges til den samlede kommunalbestyrelse, da der vil være tale om en personsag. Byrådet har tidligere bemyndiget socialchefen til at anmode om værgemål. Forvaltningen foreslår, at bemyndigelsen ændres, således at bemyndigelsen organisatorisk placeres, hvor sagerne er aktuelle. Det foreslås, at følgende personer bemyndiges:

Fra Socialforvaltningen: Faglig leder Gitte Glargaard, faglig leder Agnete Lund og afdelingsleder Runa Steenfeldt.
Fra Sundhed og ældre: Visitationschef Helle Hansen og sygeplejefaglig konsulent Pia Ravnsbæk Bjerre.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet,

 

at de i sagsfremstilingen nævnte medarbejdere bemyndiges til at anmode om værgemål, ændre eller ophæve værgemål jfr. værgemålslovens § 16.
Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
69 Årsberetning 2013 for Hospice Randers
Resume

Det kommunale Hospice Randers på plejecenter Lindevænget har til marts eksisteret i 6 år. Sagen redegør for anvendelsen af hospicet i perioden 1. januar til 31. december 2013.

Sagsfremstilling

Hospice Randers blev etableret med 5 pladser, alle placeret på 5. sal på plejecentret Lindevænget.
 

Hospicet er et tilbud til uhelbredelige syge, hvor borgeren er terminalerklæret og alle helbredende tiltag er ophørt.

Borgeren er orienteret om at behandlingen nu er palliativ og indstillet på, at genoplivning ikke vil have noget formål.


På samme etage som hospicet findes yderligere 4 1-rums boliger, som ad hoc har været anvendt som hospicepladser, aflastning og opholdstue for alvorligt syge.


I den nye korttidsplan som blev behandlet på sundheds- og ældreudvalgsmødet d. 15. august 2013 blev det blandt andet besluttet at etablere 7 hospice pladser i en 1-års forsøgsperiode gældende fra d.1. september 2013.


Hospice Randers er fortsat et rent kommunalt tilbud, som drives uden tilskud fra regionen.

Det kommunale ejerskab betyder, at pladserne formelt set svarer til dagcenter-/ genoptræning og lignende korttidspladser, hvor borgerne ikke betaler husleje. Servicelovens regler om, at borgerne frit kan vælge plejebolig i en anden kommune, gælder med andre ord ikke her.


Når en udenbys borger ønsker ophold på Hospice Randers og henvender sig til sin kommune, giver pågældende kommune ofte afslag med henvisning til, at hospicet ikke er en del af Region Midts hospicetilbud, og at taksten derfor er næsten dobbelt så høj som ophold på de regionale hospices.


Hospice Randers udvikler til stadighed kompetencer, således det nu fungerer som kommunens videns center indenfor det palliative område.


Nøgletal

I perioden fra d. 1. januar til 31. december 2013 har der været indskrevet 98 borgere.

 

Statistik

  • 52 procent kvinder, 48 procent mænd

  • 90 procent er over 60 år, 57 procent over 70 år og 24 procent over 80 år

  • 78 procent med cancer som grundsygdom

  • 80 procent af de indskrevne døde på hospicet

  • 99 procent af de indskrevne kommer fra Randers kommune


Henvisningerne af de indskrevne borgere er fordelt således:

  • 40 procent fra sygehuset

  • 29 procent fra det palliative team

  • 16 procent fra hjemmeplejen

  • 14 procent fra egen læge

  • 1 procent fra pårørende


De indskrevne borgere kommer fra

  • 48 procent sygehuset

  • 10 procent aflastning

  • 42 procent hjemmet
     

Opholdstid:
Den gennemsnitlige opholdstid er 20 dage. De 3 korteste ophold var 1, 2, og 3 dage, mens de 3 længste var 82, 76, og 66 dage
 

Ventetid:
Den gennemsnitlige ventetid til hospice var 2,15 dage, spændende over fra samme dag til 16 dage.


Belægningen er 94 procent beregnet ud fra en normering på 5 pladser i 8 mdr. og 7 pladser i 4 mdr.

Den høje belægningsprocent er opnået ved, at ad hoc anvende de øvrige 1-rums boliger på samme etage.


Der er som bilag vedhæftet en samlet årsrapport, indeholdende orienteringer om støtteforeningen, frivillige, uddannelse af personaler, sektor og tværsektorielle samarbejder, brev fra pårørende, og yderligere detaljerede statistikker.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via sundheds- og ældreudvalget og ældrerådet

at orienteringen tages til efterretning.



Sundheds- og ældreudvalget, 20. februar 2014, pkt. 17:

Taget til efterretning.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Årsberetning 2013 Download pdf-dokument


Punkt Titel
70 Magtanvendelse på ældreområdet 2013
Resume

Sagen redegør for magtanvendelsen på ældreområdet i 2013.

Sagsfremstilling

Magtanvendelse anvendes i særlige situationer, hvor det ikke er muligt at sikre borgerens tarv på anden måde.

Der må kun bruges magtanvendelse, hvis borgeren har betydelig nedsat psykisk funktionsevne, og hvor der er risiko for væsentlig personskade.

Medarbejderne arbejder på baggrund af en intern vejledning om magtanvendelse, der er udarbejdet i 2012.

I 2013 har der været 22 (mod 16 i 2012) indberetninger af magtanvendelse - heraf

  • akut fastholdelse i hygiejnesituationer: 3 borgere i alt 9 gange

  • akut fastholdelse og føren tilbage til bolig: 6 borgere i alt 10 gange

  • fastholdelse i hygiejnesituationer: 2 borgere i alt 3 gange

De i alt 11 personer, hvor der har været anvendt magtanvendelse overfor bor alle på plejehjem. 2 bor på det regionale botilbud i Assentoft, 2 bor på psykiatriafdelingerne på ældreområdet, og resten bor i kommunens øvrige plejeboliger.

Hvis der er blevet brugt akut magtanvendelse, skal institutions- eller plejelederen sende en indberetning via demenskoordinatoren til kommunens demenskonsulent, som følger de berørte borgere og holder øje med, at der arbejdes på at undgå magtanvendelse fremover. De pågældende borgere modtager efterfølgende et brev fra visitationsafdelingens jurist, som beskriver magtanvendelsen og vedlægger en klagevejledning.

Magtanvendelse over en periode – f.eks. 3 måneder - skal godkendes på forhånd. Også i dette tilfælde sendes der brev til den pågældende eller de pårørende med klagevejledning.

Alle former for magtanvendelse indberettes til orientering til Statsforvaltningen.

I alle tilfælde, hvor der godkendes magtanvendelse for en periode, arbejdes der samtidig intenst med metoder til at undgå dette.

Borgere der er blevet så dårlige, at de har svært ved at forstå nødvendigheden af indflytning i plejebolig, gives et ferieophold på 4 uger på demensafsnittet. Familien sørger for møbler osv., så opholdet føles hjemligt. Hvis borgeren samtykker, flytter vedkommende efterfølgende ind i boligen.

Der skelnes mellem følgende former for samtykke, som alle er lovlige:

  • Samtykke kan være udtrykkeligt eller mundtligt- hvis det er mundligt skal der laves notat om det i omsorgssystemets plejejournal og ved skriftligt scannes ind. Borgeren skal altså give udtryk for, at man er indforstået med den pågældende handling, som medarbejder har informeret borgeren om.

  • Samtykket kan være stiltiende, f. eks. i situationer hvor borgeren ikke kan udtrykke sig, men vedkommendes handlinger og opførsel kan tolkes således, at der foreligger et samtykke. Der skal i plejejournalen klart beskrives den måde, borgeren har signaleret det informerede samtykke på.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til sundheds- og ældreudvalget og ældrerådet

at orienteringen tages til efterretning.



Sundheds- og ældreudvalget, 20. februar 2014, pkt. 19:

Taget til efterretning.
Sundheds- og ældreudvalget sender sagen til orientering i byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
71 Brugertilfredshedsundersøgelse - madservice
Resume

I november-december 2013 gennemførte forvaltningen en brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagerne af mad fra Madservice Kronjylland og de private leverandører Det Danske Madhus og Kokken & Konditoren. Hovedparten af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse. Der er desuden indkommet mange kommentarer, som fremadrettet kan bruges til at gøre oplevelsen endnu bedre.

Sagsfremstilling

Brugerne af madservice modtog i november/december et spørgeskema omkring deres tilfredshed med forskellige aspekter af ordningen. Spørgeskemaet var identisk med det, der blev brugt til brugertilfredshedsundersøgelsen i 2012.

Forvaltningen har modtaget 655 besvarelser fra Madservice Kronjylland, 11 besvarelser fra Det Danske Madhus og 16 besvarelser fra Kokken og Konditoren.

Brugerne er generelt tilfredse med maden og leverandørerne. Andelen af brugerne, der er tilfredse/meget tilfredse med madordningen samlet set, er 80% ift. Kokken & Konditoren, 90% ift. Madservice Kronjylland og 100% ift. Det Danske Madhus. De private leverandører har dog så få respondenter, at få besvarelser kan medføre store udsving i procentangivelserne, hvorfor disse skal tolkes med varsomhed.

Det Danske Madhus og Madservice Kronjylland deltog også i undersøgelsen i 2012. Der er kun sket ganske små ændringer i tilfredsheden fra 2012 til 2013.

Mange brugere har benyttet sig af det afsluttende kommentarfelt. Her får særligt madchaufførerne mange rosende ord med på vejen. I forhold til maden viser kommentarerne, at smag og behag er meget forskellig – nogen finder maden for fersk, andre finder den for salt. Der er dog udbredt enighed om, at kartoflerne ikke koges tilstrækkeligt. Kommentarerne er vigtige, fordi de giver et indblik i brugernes ønsker, som kan bruges til at forbedre oplevelsen.

Samtlige resultater fremgår af bilaget.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til sundheds- og ældreudvalget og ældrerådet

atbrugertilfredshedsundersøgelsen tages til efterretning



Sundheds- og ældreudvalget, 20. februar 2014, pkt. 20:

Taget til efterretning.
Sundheds- og ældreudvalget sender sagen til orientering i byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Resultater af brugertilfredshedsundersøgelse - Madservice - 2013 Download pdf-dokument


Punkt Titel
72 Bemyndigelse til leasing af hjemmeplejebiler
Resume

Sundheds- og ældreudvalget godkendte den 15. august 2013 at Randers Kommune igangsatte et nyt udbud for leasing af hjemmeplejebiler. Der har senest været gennemført udbud i 2010, og den  leasingaftale blev forlænget efter beslutning i Sundheds- og ældreudvalget den 24. januar 2013, med virkning indtil udgangen af august 2014.

Sagsfremstilling

Den nuværende, forlængede, leasingaftale udløber lige efter sommerferien, og der er derfor igangsat et nyt EU-udbud.

Det økonomisk mest fordelagtige bud vurderet på grundlag af følgende kriterier:

  • Totaløkonomi. Vægtning 65

  • Sikkerhed. Vægtning 15

  • Ergonomi. Vægtning 10

  • Funktionalitet. Vægtning 10

Ved sidste udbud i 2010, hvor Ford C-max blev valgt, lykkedes det at opnå et godt arbejdsmiljø og en gunstig pris. I hjemmeplejen skal medarbejderne - uanset om man er tyk, tynd, høj eller lav - kunne holde til de mange daglige ind- og udstigninger. Derfor er der en arbejdsgruppe, der vurderer hvilke biler, som bedst muligt kan forene de forskellige hensyn.

Ældreområdet disponerer i dag over i alt 100 hjemmeplejebiler, heraf 75 leasede og 25 ejerbiler. Behovet for at eje biler i stedet for leasing hænger sammen med kørselsbehovet. Af hensyn til økonomien i leasingaftalen skal alle leasede biler køre i gennemsnit 25.000 km. pr. år. Der er imidlertid også behov for biler, som kører under halvdelen af dette kilometerantal, og dette behov løses ved at kommunen ejer en del lidt ældre biler.

På baggrund af hjemmeplejens nuværende kørselsbehov og - mønstre vurderer forvaltningen, at en udvidelse på 10 biler er nødvendig i 2014, samt at den optimale sammensætning af bilparken bør være 80 leasede biler og 30 ejede biler.

Som noget nyt og af hensyn til miljøet lægger udbuddet op til at 10 af bilerne kan være el-/hybridbiler til anvendelse i byområdet. Det er en forudsætning, at el-/hybridbilerne vurderes egnede som hjemmeplejebiler, og at der er garanti for god funktionalitet, der blandt andet giver tilstrækkelig varme om vinteren og kan afdugges m.v. uden at tømme batterierne. Kørselsbehovet for denne type biler anslås at ligge på 10.000 km. pr. år. De samlede driftsudgifter ved el-/hybridbilerne bør endvidere ikke være større, end at de kan afholdes indenfor ældreområdets nuværende kørselsbudget.

Økonomi

Leasing og øvrige udgifter til drift af hjemmeplejebilerne afholdes inden for ældreområdets nuværende budget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via sundheds- og ældreudvalget og økonomiudvalget,

at forvaltningen bemyndiges til at indgå aftale om leasing af hjemmeplejebiler efter det igangværende udbud.



Sundheds- og ældreudvalget, 20. februar 2014, pkt. 14:

Indstilles tiltrådt overfor byrådet, idet anskaffelsessummen oversiger 300.000 kr.



Økonomiudvalget, 3. marts 2014, pkt. 39:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
73 Forslag til regler for afholdelse af skolebestyrelsesvalg
Resume

Der er netop trådt en ny bekendtgørelse i kraft vedrørende valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen (BEK nr. 28 af 14/01/2014). På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet et forslag til et generelt regelsæt for afholdelse af skolebestyrelsesvalg samt en detaljeret tidsplan for valgafholdelsen i 2014.

Sagsfremstilling

Valg til skolebestyrelserne i Randers Kommune sker i henhold til Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen. I den forbindelse er der netop trådt en ny bekendtgørelse i kraft, der er gældende for skolebestyrelsesvalget i foråret 2014 (BEK nr. 28 af 14/01/2014).

I den gamle skolebestyrelsesbekendtgørelse var der fastsat en detaljeret valgprocedure med et antal tidsfrister. I den nye bekendtgørelse er det nu op til kommunalbestyrelsen at fastsætte regler, der som minimum vedrører:

• ansvaret for gennemførelsen af skolebestyrelsesvalget,

• valgtidspunkt,

• afstemning, herunder mulighed for elektronisk afstemning,

• muligheden for fredsvalg,

• opgørelse af valget,

• klager over valget,

• skolebestyrelsens konstituering og tiltræden,

• suppleringsvalg og

• bekendtgørelsen af valgets resultater

På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet et forslag til et generelt regelsæt for afholdelse af skolebestyrelsesvalg samt en detaljeret tidsplan for valgafholdelsen i 2014 jf. det vedhæftede bilag.

Økonomi

Ingen, da der ikke yders vederlag for skolebestyrelsesarbejde i Randers Kommune.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget og børn og skoleudvalget,

at forslaget til det generelle regelsæt for afholdelse af skolebestyrelsesvalg godkendes.


Børn og skoleudvalget, 18. februar 2014, pkt. 23:

Indstilles godkendt, dog således, at forvaltningen i reglerne udarbejder mulighed for, at en repræsentant fra forvaltningen kan tilkaldes for at sikre, at proceduren i forbindelse med valget på en skole overholdes.

Christian Boldsen og Mogens Nyholm var fraværende.



Økonomiudvalget, 3. marts 2014, pkt. 38:

Indstilles tiltrådt, dog således, at forvaltningen i reglerne udarbejder mulighed for, at en repræsentant fra forvaltningen kan tilkaldes for at sikre, at proceduren i forbindelse med valget på en skole overholdes.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt i overensstemmelse med Økonomiudvalgets indstilling.

Bilag Funktioner
Forslag til regler for skolebestyrelsesvalg i Randers Kommune Download pdf-dokument
Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter Download pdf-dokument


BESKÆFTIGELSESUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
74 Ministermål 4 i Beskæftigelsesplan 2014
Resume

Det var ved udarbejdelsen og vedtagelsen af Beskæftigelsesplan 2014 i september 2013 ikke muligt at fastlægge niveauet for ministermål 4 – ”En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder”. Baggrunden var, at det tilhørende datagrundlag fra Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke forelå på det tidspunkt. Målet opgøres som jobcentrets samarbejdsgrad med virksomhederne.

Datagrundlaget er nu tilgængeligt, og forvaltningen indstiller, at målet for 2014 fastsættes til 55,2 %.

Randers Kommune er i øjeblikket det tredjebedste jobcenter i landet med en aktuel samarbejdsgrad på 46,6 % (januar – september 2013). Forvaltningen finder derfor, at målet er ambitiøst og realistisk.

Sagsfremstilling

I forbindelse med beskæftigelsesplan 2014 meldte beskæftigelsesministeren 4 ministermål ud. De første 3 (1. Flere unge skal have en uddannelse, 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension, 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes) er fastlagt i beskæftigelsesplan 2014 (vedhæftet). Det fjerde mål om ”En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder” blev ikke fastlagt i planen, da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke havde det tilhørende datagrundlag på plads.

Fra starten af januar 2014 har datagrundlaget været tilgængeligt. Ministermål 4 opgøres som samarbejdsgraden med virksomhederne.

Ved samarbejde med virksomhederne forstås det lokal jobcenter og andre jobcentres samarbejde med virksomhederne i kommunen. Andre jobcentre, som typisk vil være jobcentrene i nabokommunerne, kommer ind i billedet, fordi et jobcenter godt kan samarbejde med virksomheder i andre kommuner.

Samarbejdet omfatter jobcentrenes kontakt til virksomhederne vedrørende:

  • Løntilskud

  • Virksomhedspraktik

  • Voksenlærlinge

  • Jobrotationsvikarer

  • Skånejob

  • Fleksjob

  • Opkvalificeringsjob

  • Mentor

  • Personlig assistance

Samarbejdsgraden er fastlagt som det antal virksomheder jobcentrene samarbejder med som andel af alle virksomheder i kommunen. Ved virksomhed forstås her, virksomheder der har selvstændigt p-nummer (en underopdeling af CVR registret) og som i måleperioden har haft mindst én ansat.

Hver virksomhed som jobcentret har kontakt til tæller kun med én gang, uanset hvor mange kontakter jobcentret har haft til virksomheden. En virksomhed som har både løntilskudsplads, voksenlærlinge og jobrotationsvikarer tæller altså kun med én gang i opgørelsen. Virksomheden kan indgå én gang i forhold til henholdsvis det lokale jobcenter og de øvrige jobcentre.

[image]

Tabellen ovenfor for viser dels samarbejdsgraden for Jobcenter Randers i 2012, og den seneste periode der er tal for (januar – september 2013). Ud af landets 98 kommuner ligger Morsø og Sønderborg som nr. 1 og 2, mens Randers er på 3. pladsen.

Beskæftigelsesregion Midtjylland har en kontrakt med beskæftigelsesministeren, hvorefter Midtjylland i gennemsnit skal have en stigning fra 2012 til 2014 på 10 procentpoint.

Jobcentret indstiller, at ministermål 4 for 2014 fastsættes til 55,2 % og affærdiges således i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsstyrelsens anvisning:

Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder – Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen.

 

Samarbejdsgraden skal i december 2014 (år til dato) være på 55,2 %, svarende til en stigning på 7 procentpoint fra december 2012 til december 2014.

 

Fastlæggelsen af målet er sket i en dialog med beskæftigelsesregionen.



Beskæftigelsesudvalget, 3. februar 2014, pkt. 8:
Indstilles tiltrådt.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via beskæftigelsesudvalget og økonomiudvalget,

at ministermål 4 fastsættes til 55,2 %.



Økonomiudvalget, 3. marts 2014, pkt. 40:

Indstilles tiltrådt. Bjarne Overmark tog forbehold.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 28 stemmer for og 3 stemmer imod. Beboerlisten stemte imod.

Bilag Funktioner
Beskæftigelsesplan 2014 Download pdf-dokument


MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
75 Boligforeninger - ansøgning om tillægsbevilling
Resume

Der ansøges om tillægsbevilling på 3 mio. kr. i 2014 til dækning af udgifter forbundet med sagen om Randersegnens Boligforening under konkurs.

Sagsfremstilling

Arbejdet med at udrede sagen om Randeregnens Boligforening under konkurs forventes at fortsætte i 2014 med udgifter til ekstern advokatbistand til følge. Aktuelt mangler de berørte afdelinger fortsat at blive overdraget til nye boligforeninger, ligesom der fortsat skal arbejdes med en løsning for lovliggørelse af Sportscollege. Derudover vil der i 2014 være et betydeligt arbejde med at forberede retssagen, som kuratorerne har rejst mod Randers Kommune for svigtende tilsyn. På den baggrund vil det fortsat være nødvendigt at afholde udgifter til ekstern advokatbistand i sagen vedrørende Randersegnens Boligforening under konkurs. Det foreslås, at der i 2014 afsættes et beløb svarende til forbruget i 2013 på 3 mio. kr. til ekstern advokatbistand. Udgiften foreslås finansieret af rammen til almene boliger.

Økonomi

Der er i budget 2013-16 årligt afsat 8 mio. kr. til almene boliger. Det korrigerede budget 2013 for rammen for almene boliger udgør 12,5 mio. kr., hvoraf der er forbrugt 7,6 mio. kr. i 2013.  Mindreforbruget på 4,9 mio. kr. foreslås overført til 2014. Der er således i 2014 en samlet ramme til almene boliger på 12,9 mio. kr.

 

Forvaltningen foreslår, at der gives tillægsbevilling til ekstern advokatbistand i 2014 på 3,0 mio. kr. Tillægsbevillingen foreslås finansieret af rammen for almene boliger.

Byrådet har derudover tidligere vedtaget, at rammen for almene boliger finansierer en ekstra medarbejder i tilsynet i perioden 2013-15. Udgiften hertil er 0,5 mio. kr. årligt.  

Der resterer herefter 9,4 mio. kr. af budgettet til almene boliger i 2014. Heraf må det forventes, at der skal anvendes midler til kapitaltilførselssager i afdelingerne under Randersegnens Boligforening og til renoveringsprojekter i afdelinger under Randers Boligforening af 1940 m.fl. ligesom eventuel beslutning om grundkapitaltilskud til nye almene boliger skal finansieres heraf.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

at der gives tillægsbevilling til dækning af udgifter til ekstern bistand på 3,0 mio. kr. i 2014, og

at mindreforbruget af rammen for 2013 på 4,9 mio. kr. overføres til rammen for 2014.



Økonomiudvalget, 3. marts 2014, pkt. 48:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
76 Lokalplan 531 - boligområde ved Drastrup. Endelig vedtagelse.
Resume

Forvaltningen har udarbejdet et lokalplanforslag, som giver mulighed for at udstykke ca. 56 kommunale parcelhusgrunde og et tæt-lav boligområde for ca. 60 boliger.

Halvdelen af lokalplanområdet er indvindingsopland for almen vandforsyning, og derfor indeholder planen metoder til bæredygtig håndtering af overfladevand i form af åbne regnvandsrender og vejprofiler med synlig vandafledning. 

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i otte uger, og i høringsperioden er der indkommet 2 indsigelser. Indsigelserne er vedhæftet som bilag.

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter et areal på ca. 11,6 hektar, som fremstår ubebygget og svagt kuperet.

Lokalplanområdet er kommunalt ejet og er en del af et større byvækstområde ved Drastrup.

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at udstykke ca. 56 parcelhusgrunde med varierende størrelse på ca. 700-950 m². Af disse grunde kan 5 grunde udstykkes på mindst 1.000 m² og udnyttes til dobbelthuse. Derudover kan der udstykkes et tæt-lav boligområde med ca. 60 boliger. Lokalplanen giver mulighed for stor variation i bebyggelsernes udtryk, så for at binde området sammen, må der kun hegnes med bøg i skel.

Områdets vandbalance og eksisterende terræn har været direkte retningsgivende for planlægningen og struktureringen af lokalplanområdets veje, vejprofiler, fællesarealer, byggegrunde mv.

I stedet for et traditionelt stik til kloakken anvises et naturligt punkt på grunden, hvortil overfladevand fra grunden afledes. Vandet ledes derefter i åbne render gennem fællesarealet til et fælles nedsivningsbassin. Halvdelen af lokalplanområdet ligger i indvindingsopland for almen vandforsyning. I den del af lokalplanområdet skal vejvand afledes i åbne render, men med membran der forhindrer nedsivning til grundvandet.

På tværs af området løber en Nato-olieledning, som er taget ud af drift på strækningen. Forvaltningen arbejder på at få fjernet ledningen inden for en kortere årrække inden for lokalplanområdet. Udstykningsplanen er tilpasset, så delområde I og IV kan byggemodnes i 2014, uden at ledningen bliver fjernet.

Lokalplanforslaget har været i høring i perioden 4. december 2013 til 5. februar 2014.

I høringsperioden er der indkommet følgende 2 indsigelser:   

  • Indsigelse fra Grundejerforeningen Skovsangervej i Assentoft

  • Indsigelse fra I/S Assentoft Vandværk, Vandværksvej 34, 8960 Randers SØ

Indsigelsen fra Grundejerforeningen Skovsangervej omhandler trafikale problemstillinger i Assentoft og Drastrup. Foreningen foreslår følgende i indsigelsen,

 

  1. at Skovvangsvej føres helt igennem til rundkørslen ved Gl. Grenåvej

  2. at passagen over Skovvangsvej ved Sanglærkevej forbedres

  3. at der etableres fartdæmpning på Skovvangsvej mellem Rypevej og Skovsangervej

  4. at Dybdalsvej afspærres i forbindelse med lokalplanen

  5. at trafikforhold foran Assentoft skole forbedres

Indsigelsen omhandler trafikale udfordringer i Assentoft, der ligger uden for lokalplanens afgrænsning. Det er dog relevante betragtninger for den samlede trafikplanlægning i Assentoft fremadrettet.

Forvaltningen foreslår, at de enkelte punkter i indsigelsen besvares således:

Ad. 1. Der er til byggemodning af denne lokalplan afsat ca. 12 mio. kroner og inden for den økonomiske ramme er det ikke muligt både at byggemodne det ønskede antal grunde
og føre Skovvangsvej helt igennem til rundkørslen ved Gl. Grenåvej. Det vil koste omkring 2.5 mio. kroner at føre Skovvangsvej helt igennem. 

Ad. 2-4. Randers Kommune vil foretage en konkret vurdering af de nævnte forhold og i dialog med politiet se på, om der kan gøres yderligere tiltag for at forbedre trafikken i Assentoft.

Ad. 5. Randers Kommune er i øjeblikket ved, sammen med Assentoft Skole og hallen, at lave et projekt med henblik på at forbedre den trafikmæssige situation i området mellem skolen og hallen. Tidshorisonten for dette er, at første etape forventes udført i 2014-2015.

Indsigelsen fra I/S Assentoft Vandværk, drejer sig om nedsivning af overfladevand indenfor lokalplanområdet, som ligger delvist i indvindingsopland for Assentoft Vandværk. Hovedpunkterne i indsigelsen går på:

  1. at afgrænsningen af indvindingsopland er en teknisk afgrænsning, og at regnvandsbassin placeres umiddelbart udenfor denne.

  2. at der ønskes udarbejdet en risikoanalyse, i forhold til regnvandsbassinets placering.

  3. at vedligeholdelse af afvandingsgrøfter med membranbund skal udføres af ’lægmænd’, i kraft af et regnvandslaug, og ikke af Randers Kommune.

Lokalplanen beskriver en ny praksis i forhold til bæredygtig vandhåndtering. Det er i spildevandsplanen for området vedtaget at lokalplanområdet skal håndtere regnvand lokalt. Da dette er ny praksis, har forvaltningen arrangeret et dialogmøde med indsiger.

Forvaltningen foreslår, at de enkelte punkter i indsigelsen besvares således:

Ad. 6. Der foreligger et kortlagt indvindingsopland til Assentoft Vandværks reserveboring i Drastrup. Inden for dette opland tages der særlige hensyn til drikkevandet. Regnvandsbassinet er placeret udenfor indvindingsoplandet. Randers Kommune administrerer efter de kortlagte afgrænsninger, og udlægger ikke ekstra zoner med henblik på usikkerhed omkring afgrænsningerne.

Ad. 7. I forbindelse med byudvikling ved Drastrup, er sårbarheden af indvindingsoplandet til Assentoft Vandværks reserveboring blevet vurderet. Det konkluderes, at området med Drastrups nye bydel ikke udgør en potentiel risiko for forurening af grundvandet. 

Ad. 8. For at beskytte grundvandet mod nedsivende vejvand er det et vilkår, at de åbne vejgrøfter etableres med tæt membran. Etablering og vedligeholdelse af vejgrøfter skal overholde kommunens anvisninger. I regnvandslaugets vedtægter er det muligt at beskrive detaljeret, hvordan grøfterne skal vedligeholdes. Forvaltningen ser det som en fordel at beboerne i området tildeles et medansvar og dermed er bevidste om vedligeholdelsen af grøfterne.

Forvaltningen er i høringsperioden selv blevet opmærksom på følgende:

Ændringsforslag 1:

I lokalplanforslaget indgår en bestemmelse om, at der ikke må anvendes zink- og kobberholdige byggematerialer af hensyn til grundvandet. Da der ikke eksisterer entydig dokumentation for disse byggematerialers påvirkning af vandmiljøet, samt tilstrækkelige alternativer, anbefaler forvaltningen, at denne bestemmelse udgår. Forvaltningen vurderer, at denne ændring ikke kræver en fornyet høringsperiode.

Ændringsforslag 2:

I høringsperioden er forvaltningen blevet opmærksom på en manglende lovhjemmel ifm. den tinglysning af servitutter mod brug af pesticider, som beskrives i afsnittet "Særlige forhold". Forvaltningen foreslår, at lokalplanforslagets tekst tilrettes, så formuleringen udgår. Forvaltningen vurderer, at denne ændring ikke kræver en fornyet høringsperiode.

Rettelserne fremgår af vedhæftede lokalplanforslag.

Økonomi

Grundsalget af de byggemodnede grunde vil betyde indtægter for Randers Kommune, som allerede er indregnet i budgettet for salg af boliggrunde.

Det vil være forbundet med udgifter for Randers Kommune at byggemodne området. Der er afsat 12 mio. kroner til byggemodning af første etape.

Byggemodning af delområde II, III og dele af V er betinget af, at den nedlagte Nato-olieledning bliver fjernet. Dette kan betyde omkostninger for Randers Kommune, afhængigt af hvem der skal afholde udgifter hertil. Dette er endnu uafklaret.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalg,

at lokalplanens tekst ændres i overensstemmelse med de af forvaltningen stillede ændringsforslag,

at indsigelserne til lokalplanen behandles i overensstemmelse med de af forvaltningen stillede forslag, og

at lokalplanen vedtages endeligt



Miljø- og teknikudvalget, 20. februar 2014, pkt. 30:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 3. marts 2014, pkt. 49:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Lokalplan 531 Download pdf-dokument
Indsigelse LP 531_Grundejerforening Download pdf-dokument
Indsigelse LP 531_Vandværk Download pdf-dokument


Punkt Titel
77 Byggemodning ved Drastrup, lokalplan 531 Boligområde ved Drastrup - ansøgning om anlægsbevilling
Resume

Det foreslås, at der byggemodnes boliggrunde ved Drastrup i del af området omfattet af lokalplan 531, Boligområde ved Drastrup, og der ansøges derfor om anlægsbevilling.

Sagsfremstilling

For at opfylde Randers Kommunes boligudbygningsprogram foreslår forvaltningen, at byggemodningen af en del af området omfattet af Lokalplan 531, Boligområde ved Drastrup, nemlig Delområde I+IV sættes i gang.

Byggemodningen af lokalplanområdet er opdelt i to etaper. Første etape, Delområde I+IV, som denne ansøgning om anlægsbevilling handler om, består af arealer til i alt 30 parcelhusgrunde. Én grund i området kan først sælges når Nato´s olieledning er fjernet. Etape to, består af dels Delområde II, der består af arealer til 12 grunde med mulighed for at bygge mellem 12 og 16 boliger og delområde III der er en storparcel med mulighed for at bygge 12 boliger. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår etape 2 skal byggemodnes. Se vedhæftede kortbilag 1 og 2.

Delområde II+III planlægges byggemodnet på et senere tidspunkt, når grundene i delområde I+IV er solgt.

Byggemodningsarbejderne omfatter etablering af veje, stier, belysning, afvanding, grønne områder m.m. samt endelig færdiggørelse.

Det forudsættes, at der sker behandling og godkendelse af forslag til endelig godkendelse af lokalplan 531, Boligområde ved Drastrup, som behandles i særskilt punkt på miljø- og teknikudvalgets møde d. 20. februar 2014 og endelig godkendelse i byrådet d. 10. marts 2014.

Økonomi

Byggemodningen anslås at koste ca. 10,29  mio. kr. (inkl. tilslutningsbidrag) i årene 2014-2015. Hertil kommer færdiggørelsen, der overslagsmæssigt forventes at koste 1,9 mio. kr. og forventes udført i 2017. Anlægsudgift i alt 12,19 mio. kr.

De nævnte priser er fremkommet på baggrund af overslag, der er lavet uden konkret projekt.

I budgettet for jordforsyning er projektet fordelt over årene 2014-2015 med henholdsvis 5,08 mio. kr. i 2014 og 7,11 mio. kr. i 2015.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i jordforsyningsbudgettet i 2014 og 2015, gives en anlægsbevilling på 12,19 mio. kr. til gennemførelse af byggemodningen fordelt med rådighedsbeløb i 2014 på 5,08 mio. kr., i 2015 på 5,21 mio. kr. og i 2017 på 1,9 mio. kr.



Miljø- og teknikudvalget, 20. februar 2014, pkt. 31:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 3. marts 2014, pkt. 50:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Bilag 1, byggemodning Drastrup Download pdf-dokument
Bilag 2, byggemodning Drastrup Download pdf-dokument


KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
78 Egnsteateraftale med Randers Egnsteater 2015 - 16 og 2017 - 20.
Resume

Der fremlægges forslag til indgåelse af en toårig egnsteateraftale for 2015-16 og til principiel godkendelse af en fireårig egnsteateraftale for perioden 2017-20. Aftalen for 2015-16 skal fremsendes til Kulturministeriet senest 1. april 2014.

Sagsfremstilling

Randers Kommune har haft en egnsteateraftale i mere end 25 år, siden år 2000 med Randers Egnsteater. Randers EgnsTeater er landets største egnsteater med hensyn til egenproduktioner, turnerende forestillinger og gæsteforestillinger, og har en samlet omsætning på ca. 14 mio. kr. årligt. Heraf udgør det kommunale tilskud efter opnået statsrefusion og teatrets huslejebetaling netto ca. 3,5 mio. kr.

Egnsteateraftaler er normalt fireårige, men med en varslet lovændring skal alle nye fireårige aftaler indgås med fælles starttidspunkt 1. januar 2017. Det er derfor nødvendigt at indgå en toårig aftale for 2015 - 16, mens der af planlægningsmæssige grunde foreslås vedtaget en principiel godkendelse af, at Randers Kommune ønsker at indgå en fireårig aftale for perioden 2017-20. Endelig beslutning om ny aftale skal indgås i 2016.

Der vedlægges som bilag 1 udkast til egnsteateraftale for 2015-16. Aftaleudkastet viderefører bestemmelserne i den nuværende aftale, men er redaktionelt tilpasset en af Kulturministeriet udarbejdet standardskabelon for egnsteateraftaler.

Indholdsmæssigt er der endvidere taget højde for de forventede ændringer i lovgivningen, selv om lovændringerne endnu ikke er vedtaget. Randers EgnsTeater skal således fortsat fungere som egnens stationære teater, der både producerer og distribuerer professionel scenekunst af høj kvalitet. Teatret skal samtidig bidrage til at skabe kulturel identitet i hele kommunen, blandt andet gennem decentrale aktiviteter i hele kommunens område og gennem ordningen en-til-alle, der sikrer alle børn og unge et tilbud om at overvære mindst én teaterforestilling hvert år.

Aftalen for 2015-16 skal fremsendes til Kulturstyrelsen senest den 1. april 2014. Da der kan forekomme ændringer i den endelige lov, foreslås det, at forvaltningen bemyndiges til at aftale eventuelle senere redaktionelle ændringer i aftaleteksten med Kulturministeriet.

 

Det beløb, der fremgår af aftalen pr. 1. april 2014, er det maksimale beløb, der kan opnås statsrefusion til. Hvis byrådet i forbindelse med budgetbehandlingen for 2015 ikke kan finansiere tilskuddet, kan dette nedsættes i aftalen.

 

Som en del af aftalen indgår, at Randers Egnsteater betaler husleje for benyttelsen af lokalerne Mariagervej 10. Der kan efter hidtidig lovgivning højst ydes statsrefusion til en huslejeandel på 15 pct. af det samlede offentlige driftstilskud. En af ændringerne i lovforslaget om ny egnsteaterlov er, at den samlede husleje også højst må udgøre 15 pct. Lejeindtægten indgår i Værkets budget, og en opsigelse af egnsteateraftalen vil medføre forøgelse af Værkets driftsbudget med huslejebeløbet.

Der udarbejdes efterfølgende særskilt huslejekontrakt.

Økonomi

Der foreslås indgået en aftale på samme økonomiske niveau, som da aftalen for 2011- 15 blev indgået. På grund af forskellig udvikling i aftalens prisfremskrivning, kommunens fremskrivning af driftsbudgettet og udviklingen i statens refusion er den nuværende teateraftale i 2014 underfinansieret med ca. 600.000 kr. Den foreslåede aftale vil være underfinansieret med ca. 300.000 kr.

 

Se nærmere i vedhæftede notat for redegørelse for de økonomiske forhold.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget og kultur- og fritidsudvalget,

atforslaget til egnsteateraftale med Randers EgnsTeater for 2015-16 godkendes,
at det kommunale tilskud fastsættes endeligt i forbindelse med budgetlægningen for 2015,
atforvaltningen kan foretage redaktionelle ændringer i aftalen, hvis Kulturstyrelsen forlanger det som resultat af den endelige ændrede lov om egnsteatre, og
atRanders Kommune tilkendegiver, at man principielt er indstillet på at indgå egnsteateraftale også for perioden 2017-20.



Kultur- og fritidsudvalget, 24. februar 2014, pkt. 15:

Indstilles tiltrådt.

 

 

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget, at egnsteateraftalens underfinansiering på 0,3 mio. kr. om året indgår i Kultur- og fritidsudvalgets prioritering af midlerne ved budgetlægningen for 2015-18.



Økonomiudvalget, 3. marts 2014, pkt. 51:

Indstilles tiltrådt med bemærkning om, at egnsteateraftalens underfinansiering på 0,3 mio. kr. om året indgår i Kultur- og fritidsudvalgets prioritering af midlerne ved budgetlægningen for 2015-18.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt i overensstemmelse med Økonomiudvalgets indstilling.

Bilag Funktioner
Notat om økonomi Download pdf-dokument
Udkast til egnsteateraftale 2015-16. Download pdf-dokument


ØKONOMIUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
79 Udbud af 12 boliggrunde samt storparcel på Bisagervej i Spentrup
Resume

På Bisagervej i Spentrup er etape 1 af udstykningen byggemodnet med 12 parcelhusgrunde og én storparcel. Parcelhusgrundene foreslås udbudt til mellem 460.000 kr. og 495.000 kr. pr. grund inklusive moms og eksklusive tilslutningsafgifter. Storparcellen foreslås udbudt til 1.000.000 kr. inklusive moms og eksklusive tilslutningsafgifter.

Sagsfremstilling

På byrådets dagsorden den 17. februar 2014 blev fremsat sag om udbud af 12 boliggrunde samt storparcel på Bisagervej, Spentrup. Sagen blev imidlertid trukket, idet der var fejl i kostprisberegningen og dermed prisfastsættelsen. Fejlen er nu rettet og sagen genfremsættes.

De 12 parcelhusgrunde og storparcellen ligger øst for Birke Allé, Spentrup, og er den første etape af lokalplan 535 'Boligområde ved Høgshøj, Spentrup'.

Det foreslås, at de 12 boliggrunde samt storparcellen udbydes til salg for højeste bud med de i vedhæftede matrikel- og prisoversigt foreslåede mindstepriser. 

Prisniveauet er fastsat med udgangspunkt i den nuværende markedsprisudvikling samt grundenes størrelse og beliggenhed, ligesom priserne er sammenholdt med mindstepriserne for kommunens øvrige grunde. Mindstepriserne for de 12 parcelhusgrunde er fastsat til mellem 460.000 kr. og 495.000 kr. pr. grund inklusive moms.  

Storparcellen er fastsat til 1.000.000 kr. inklusive moms.

Til sammenligning udbydes f.eks. grundene i Øster Bjerregrav til priser fra 435.000 kr. til 475.000 kr. inklusive moms og grundene i Lindholt, Romalt til priser fra. 637.500 kr. - 743.500 kr. inklusive moms.

Der opkræves udover købesummen 99.368 kr. til dækning af tilslutningsafgifter til kloak, el og vand pr. parcelhusgrund. Pr. boligenhed på storparcellen er beløbet 96.468. Der er individuel opvarmning i området.

Grundene foreslås solgt på kommunens sædvanlige vilkår.

Økonomi

Salgsindtægten for de 12 grunde og storparcellen er beregnet til 5.348.000 kr. eksklusive moms. Kostpris for etape 1 er beregnet til kr. 4.878.000 kr. eksklusive moms.

Ifølge kostprisberegningen får kommunen således et overskud på 470.000 kr. på de 12 grunde og storparcellen. Herfra skal trækkes udgifter til tinglysning samt retablering af skelpæle på forventeligt 125.000 kr. Det forventede overskud indgår som en del af de budgetterede indtægter på jordforsyningen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

at salgspriserne og øvrige sædvanlige salgsvilkår godkendes
at der gives en anlægsbevilling til indtægten med tilhørende rådighedsbeløb på 5.348.000 kr., og
at udgiften på 125.000 kr. til dækning af tinglysningsafgifter, ekstrafunderingsafgifter samt retableringer af skel afholdes af rammen for omkostninger i forbindelse med salg af byggegrunde.



Økonomiudvalget, 3. marts 2014, pkt. 42:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Matrikel- og prisoversigt m. moms udgave 3 Download pdf-dokument
Kostprisberegning 3 Download pdf-dokument


Punkt Titel
80 Fastsættelse af funktionsvederlag til 2. viceborgmester
Sagsfremstilling

Borgmesteren holder i 2014 sommerferie i ugerne 27 - 31. Det er aftalt med viceborgmestrene, at disse overtager borgmesterens funktioner i sommerferien. 1. viceborgmester Mogens Nyholm fungerer som borgmester i ugerne 27, 30 og 31, mens 2. viceborgmester Henning Jensen Nyhuus fungerer som borgmester i ugerne 28 og 29.

 

1. viceborgmester kan ikke få funktionsvederlag, når funktionsperioden ikke overstiger 5. uger indenfor et regnskabsår. Dette skyldes, at 1. viceborgmester får fast vederlag på 10 % af borgmestervederlaget. Byrådet kan efter styrelseslovens § 34, stk. 4 beslutte, at 2. viceborgmester skal have vederlag for den periode, hvor han er fungerende borgmester som følge af, at såvel borgmester som 1. viceborgmester er fraværende.

 

Ved fastsættelsen af vederlagets størrelse skal tages hensyn til arbejdsbyrdens omfang og funktionsperiodens varighed. I 2012 og 2013, hvor funktionsperioden ligeledes var på 2 uger, besluttede byrådet at tillægge 2. viceborgmester et funktionsvederlag svarende til 2/52 af det årlige borgmestervederlag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

atder til 2. viceborgmester ydes vederlag svarende til 2/52 af det årlige borgmestervederlag for varetagelse af borgmesterens opgaver i ugerne 28 og 29 i 2014.



Økonomiudvalget, 3. marts 2014, pkt. 44:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 25 stemmer for og 1 stemme imod. 5 undlod at stemme. SF stemte imod. Beboerlisten, Velfærdslisten og Jens Peter Hansen undlod at stemme.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
81 Spørgetidsreglementet
Sagsfremstilling

Byrådets gældende spørgetidsreglement blev vedtaget af byrådet i 2007. 

 

Formålet med en spørgetidsordning er overordnet set at understøtte adgang til kontakt mellem borgerne og de valgte byrådsmedlemmer. Spørgetiden muliggør, at borgerne kan rette byrådets og offentlighedens interesse på forhold i kommunen, hvilket tillige kan skabe en debat i kommunen.

 

Byrådsmedlemmer kan på samme måde som borgerne stille spørgsmål til den åbne spørgetid.

 

Efter spørgetidsreglementet skal spørgsmål indsendes til kommunen senest ugedagen før byrådsmødet.

 

Byrådet har ved 1. behandling af ændring af byrådets forretningsorden besluttet at ændre fristen for indlevering af forslag og spørgsmål fra byrådsmedlemmer efter styrelseslovens § 11 til onsdag kl. 10.00 12 dage før byrådsmødet. Sagen 2. behandles på byrådsmødet den 10. marts 2014.

 

Samme hensyn som ved denne sag gør sig gældende ved spørgetidsreglementet. Ændringen skal medvirke til, at borgmesteren kan fremskaffe og forelægge materiale til brug for sagernes behandling, og eventuelt materiale kan udsendes med dagsordenen eller umiddelbart herefter. 

Det foreslås herefter, at fristen for indsendelse af spørgsmål efter spørgetidsreglementet ændres til onsdag kl. 10.00 12 dage før byrådsmødet.

 

Spørgetidsreglementet med ændringsforslaget samt en redaktionel rettelse vedhæftes som bilag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

at spørgetidsreglementet ændres som anført i sagsfremstillingen.



Økonomiudvalget, 3. marts 2014, pkt. 45:

Indstilles tiltrådt med 7 stemmer for og 2 stemmer imod. Imod stemte Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 25 stemmer for og 5 stemmer imod. 1 undlod at stemme. Imod stemte Beboerlisten, Velfærdslisten og Det konservative Folkeparti. Radikale Venstre undlod at stemme.

Bilag Funktioner
Spørgetidsreglementet Randers Byråd Download pdf-dokument


Punkt Titel
82 Vorup Boligforening afd. 10 Dalumvej - budgettvist
Resume

Afdelingsmødet i afdeling 10 Dalumvej ønsker ikke at godkende Vorup Boligforenings budget for 2013/2014, der medfører en huslejestigning for afdelingen. Der foreligger dermed en budgettvist og Vorup Boligforening har derfor anmodet Randers Kommune om at træffe afgørelse i sagen. Huslejestigningen er på mere end 25 kr. pr. m2 pr. år, hvorfor sagen forelægges til politisk behandling.

Sagsfremstilling

På økonomiudvalgets møde den 3. februar 2014 blev det besluttet at udsætte nærværende sag om budgettvist i afdeling 10, Vorup Boligforening. Forvaltningen har i mellemtiden indhentet en vurdering af sagen fra kommunens advokat. Vurderingen er vedlagt sagen.

 

I forbindelse med afholdelse af ekstraordinært afdelingsmøde den 29. oktober 2013 i afdeling 10 Dalumvej, Vorup Boligforening, ville de fremmødte beboere ikke godkende Vorup Boligforenings fremlagte budget for 2013/2014, der medfører en huslejestigning for afdelingen. Der foreligger dermed en budgettvist og Vorup Boligforening har derfor anmodet Randers Kommune om at træffe afgørelse i tvisten. Da huslejestigningen er på mere end 25 kr. pr. m2 pr. år skal sagen behandles politisk.

 

Afdeling 10 Dalumvej, består af 24 familieboliger.

 

Afdelingen vil ikke godkende budgettet for 2013/2014, idet afdelingen ikke mener, at de har brug for det driftscenter som Vorup Boligforenings organisationsbestyrelse har besluttet at oprette og dermed vil afdelingen ikke betale til driftscentret. Afdelingen er endvidere ikke tilfreds med en stigning i budgettet på 73.000 kr. på renholdelse. Afdelingen oplyser endvidere, at afdelingen har egen leverandør af renholdelse af grønne områder og snerydning og at der betales et administrationsbidrag på 101.000 kr. til RandersBolig for udarbejdelse af regnskaber, budgetter og lejekontrakter. Endelig oplyser afdelingen, at afdelingen føler, at de ved en godkendelse af budgettet for 2013/2014, samtidig godkender en stigning over de næste 2-3 år, som følge af den vedlagt budgettet vedligeholdelsesplan.

 

Vorup Boligforening oplyser, at der er udarbejdet en drifts- og vedligeholdelsesplan (vedhæftet budgettet) for afdelingens opsparing til planlagt vedligeholdelse i en 10-årig periode. Ved godkendelse af budgettet godkendes en stigning over de kommende år. Afdelingen har i årevis henlagt mindre end nødvendigt til planlagt vedligeholdelse og med en opdateret drifts- og vedligeholdelsesplan med angivelse af absolut nødvendige arbejder bliver det tydeliggjort at behovet for årlig henlæggelse til samme er større end hidtidigt antaget. Der er derfor foreslået en løsning, hvor den årlige henlæggelse øges over en 3-årig periode, således lejestigningen ikke bliver pludselig og af en størrelsesorden som beboerne finder svær at kunne klare.

 

Vorup Boligforening oplyser, at Afdeling 10 betaler et administrationsbidrag, som alle afdelinger i en almen boligforening, hvorved udgiften til driften og administrationen af boligforeningen samt dennes afdelinger dækkes. Administrationsbidraget dækker blandt andet mødeudgifter, kontorholdsudgifter og forretningsførelse. Dette bidrag dækker ikke udgifter til driften af boligforeningernes afdelinger, herunder ind- og fraflytningssyn, samt udgifter til rekvirering af håndværkere og den daglige renholdelse i afdelingerne.

Vorup Boligforening oplyser endvidere, at boligforeningens bestyrelse har besluttet, at der skal oprettes et driftscenter hvor alle medarbejderne i Vorup Boligforening er tilknyttet.  Ved oprettelsen af et driftscenter kan alle medarbejdere servicere alle afdelinger. Medarbejderne udfører ikke opgaver i driftscentret, som ikke tidligere er blevet udført. Således forestår medarbejderne primært løsning af opgaverne ved den daglige renholdelse af afdelingerne. Det vil sige fejning af sti-anlæg, håndtering af renovation, pleje og vedligeholdelse af grønne områder med videre samt fra- og indflytningssyn samt bestilling af håndværkere til afdelingerne, herunder udarbejde rekvisitioner og kontere fakturaer. Driftscentret oprettes i en eksisterende bygning, der oprindeligt var boligforeningens administrationsbygning, der ved dennes overgang til administration af Fælleskontoret overgik til udlejning til erhverv. Driftscenteret er en anden betegnelse for en ejendomsfunktion og de fremtidige fysiske faciliteter vil rumme ejendomskontor og omklædning med videre for personalet. Alle afdelinger betaler til driften af driftscenteret hvilket inkluderer forbrug og leje af lokaler. Afdelingerne betaler desuden til ejendomsfunktionærernes lønninger for de opgaver ejendomsfunktionærerne udfører i de respektive afdelinger. Afdeling 10 har besluttet at afdelingen ønsker at vedligeholdelse af de grønne områder og snerydning skal varetages eksternt og afdelingen betaler derfor ikke driftscenteret for disse ydelser.

Vorup Boligforening oplyser endelig, at afdeling 10 ved en fejl ikke tidligere har betalt for udgifter til opgaver vedrørende rekvirering af håndværkere, dagligt bygningseftersyn samt administration omkring flytninger. I det nye budget er der medtaget udgifter til dette.

Huslejestigning

Den aktuelle leje er på 665 kr. pr. m2 pr. år. Med Vorup Boligforenings forslag til budget for 2013/2014 vil huslejen være på 711 kr. pr. m2 pr. år. Der vil således være en stigning på 46 kr. pr. m2 pr. år, svarende til en lejestigning på 6,94%.

I budgettet er der balance mellem udgifter og indtægter for afdelingen. Efter reglerne i den almene lejelov, er det et krav, at den samlede husleje for boligerne i en afdeling fastsættes, så der til enhver tid er dækning for afdelingens driftsudgifter.

Huslejestigningen skal varsles 3 måneder før den kan træde i kraft.

Forvaltningens vurdering

Ifølge bekendtgørelse om drift af almene boliger, har boligorganisationens bestyrelse den overordnede ledelse af boligorganisationen og dens afdelinger, herunder budgetlægning, regnskabsaflæggelse og den daglige administration sker i overensstemmelse med de regler, der gælder herfor. Dette fremgår endvidere også af Vorup Boligforenings vedtægter.

Da boligorganisationens bestyrelse har den overordnede ledelse af boligorganisationen, har den således kompetencen til at beslutte at oprette et driftscenter, som alle afdelinger skal betale for driften af.

Afdeling 10, Dalumvej betaler, lige som de øvrige afdelinger i Vorup Boligforening, for driften af driftscenteret, hvilket inkluderer forbrug og leje af lokaler samt ejendomsfunktionærernes lønninger for de opgaver ejendomsfunktionærerne udfører i de respektive afdelinger. Afdeling 10 har herudover udgifter til ekstern varetagelse af det daglige arbejde med at vedligeholde de grønne områder samt i vinterperioden at forestå snerydning. Afdeling 10 har selv besluttet at afdelingen ønsker at disse opgaver skal varetages eksternt og afdelingen betaler derfor ikke driftscenteret for disse ydelser. Afdeling 10 betaler således kun for udgifter til driften og for de opgaver de reelt får udført.

Afdeling 10 har ved en fejl ikke tidligere betalt for udgifter til opgaver vedrørende rekvirering af håndværkere, dagligt bygningseftersyn samt administration omkring flytninger. I det nye budget er der medtaget udgifter til dette, og derfor er der en stigning på kontoen for renholdelse udover udgiften til driftscenteret, hvilket er i overensstemmelse med reglerne, da afdelingen skal afholde udgifterne til dette og derfor skal udgifterne medtages i budgettet.

Afdelingerne i en boligforening betaler endvidere et administrationsbidrag til boligforeningen, hvorved udgifterne til driften af og administration af boligforeningen samt afdelingerne dækkes. Herunder mødeudgifter, kontorholdsudgifter og forretningsførelse. Administrationsbidraget til Vorup Boligforening ligger under benchmark og er derfor på et rimeligt niveau.

I budgettet er der henlagt til planlagt og periodisk vedligeholdelse. Henlæggelserne øges over en 3-årig periode, således at disse svarer til det forventede gennemsnitlige for de kommende 10 år. Dette er i overensstemmelse med reglerne, i det der skal henlægges ifølge en 10-årig vedligeholdelsesplan, hvilket der ikke tidligere er gjort.

På baggrund af ovenstående er det forvaltningens vurdering at budgettet for 2013/2014 skal godkendes, da budgettet er udarbejdet efter reglerne og afdelingen betaler for de udgifter, der reelt er. Endvidere er der balance mellem udgifter og indtægter, hvilket er et krav ifølge lovgivningen.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

atdriftsbudget for 2013/2014 for Vorup Boligforenings afdeling 10 Dalumvej godkendes.



Økonomiudvalget, 3. februar 2014, pkt. 19:

Sagen udsat.

 

Jens Peter Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.



Økonomiudvalget, 3. marts 2014, pkt. 46:

Indstilles tiltrådt.

 

Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen tog forbehold.

 

Forvaltningen anmodes om inden byrådsmødet at uddybe, hvad baggrunden for huslejestigningen dækker over.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 26 stemmer for og 4 stemmer imod. 1 undlod at stemme. Beboerlisten og Velfærdslisten stemte imod. SF undlod at stemme.

Bilag Funktioner
Notat om budgettvist Download pdf-dokument
Notat 2 - Budgettvist Download pdf-dokument
Budgettvist Vorup Boligforening afd 10 - notat af 18 februar 2014 Download pdf-dokument


Punkt Titel
83 Godkendelse af kapitaltilførselssag, afdeling 06 Vorup, Randersegnens Boligforening
Resume

Det indstilles, at Randers Kommune godkender den af Landsbyggefonden udarbejdede finansieringsskitse af 3. december 2013 for afdeling 06 Vorup, Randersegnens Boligforrening. Skitsen indebærer, at Randers Kommune skal yde afdelingen et rente- og afdragsfrit lån på kr. 132.000,00, samt at kommunen skal stille op til 100 % garanti for nyt lån ydet af Nykredit til afdelingen på kr. 1.300.000,00.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har igennem længere tid afventet helhedsplaner/kapitaltilførelsessager fra Landsbyggefonden til de enkelte afdelinger under Randersegnens Boligforening under konkurs.

 

Den første finansieringsskitse er nu modtaget fra Landsbyggefonden. Den vedrører den mindste afdeling under Randersegnens Boligforening, afdeling 06 Vorup. Afdelingen omfatter 11 rækkehuse.

 

Landsbyggefonden har oplyst, at fonden endnu ikke har modtaget bemærkninger til finansieringsskitsen fra Nykredit.

 

Nykredit oplyser dog telefonisk over for kommunens advokat, at de har besigtiget ejendommene, og som udgangspunkt er positive overfor den af Landsbyggefonden udarbejdede finansieringsskitse.

 

Med henblik på at fremme sagen mest muligt foreslås det, at kommunen på nuværende tidspunkt tager stilling til finansieringsskitsen, idet Nykredit har meddelt, at det er mest sandsynligt, at også Nykredit vil godkende skitsen. Det er en forudsætning, at alle parter godkender Landsbyggefondens finansieringsskitse. Hvis Nykredit mod forventning ikke godkender skitsen, vil der derfor skulle udarbejdes fornyet forslag til finansieringsskitse.

 

Landsbyggefonden har blandt andet redegjort for, at der skal ske en udskiftning af husenes eternittage m.v. for et rammebeløb på 1.6 mio. kr. Efter tilskud fra Landsbyggefonden skal disse arbejder finansieres ved optagelse af et ustøttet realkreditlån i Nykredit på 1.3 mio. kr.

På baggrund af afdelingens økonomi i øvrigt må det forventes, at Nykredit kræver 100 % kommunegaranti for dette lån.

 

Udover dette lån er der behov for kapitaltilførsel på i alt kr. 528.000. Dette beløb fordeles efter femtedelsordningen, som dog bliver til fjerdedelsordning, idet Randersegnens Boligforening under konkurs ikke kan betale sin andel.

Såvel Randers Kommune som Nykredit skal derfor yde afdelingen et rente og afdragsfrit lån på kr. 132.000. Landsbyggefonden/Landsdipositionsfonden yder et tilskud/lån på kr. 264.000.

 

Kapitaltilførselssagens godkendelse er et væsentligt trin hen imod overdragelse af afdelingen til en ny boligorganisation.

Økonomi

Kommunen skal yde et rente- og afdragsfrit lån til afdelingen på kr. 132.000, som foreslås finansieret af rammen til almene boliger.

 

Det må forventes, at afdelingen først har mulighed for at tilbagebetale dette lån om mange år.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

at Landsbyggefondens helhedsplan/kapitaltilførselssag for Randersegnens Boligforening, afdeling 06, Vorup af 3. december 2013 godkendes, og

 

at der ydes afdelingen et rente- og afdragsfrit lån på kr. 132.000, samt at der stilles op til 100 % kommunal garanti for optagelse af et nyt ustøttet realkreditlån i Nykredit på 1.3 mio. kr. Lånet finansieres over rammen for almene boliger.



Økonomiudvalget, 3. marts 2014, pkt. 47:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Landsbyggefonden helhedsplan afdeling 06 Vorup, Randersegnens Download pdf-dokument


Punkt Titel
84 Orientering om styringsdialogmøder 2013
Resume

Forvaltningen har afholdt styringsdialogmøder med boligorganisationerne i Randers Kommune. Dialogmøderne har taget udgangspunkt i boligorganisationernes regnskaber. Nogle boligorganisationer har en god økonomi, mens andre fortsat skal have forbedret økonomien væsentligt.

Sagsfremstilling

Randers Kommune skal som tilsynskommune foretage en kritisk gennemgang af boligorganisationernes regnskaber med henblik på at sikre, at boligorganisationernes og deres afdelingers økonomi er forsvarlig og lever op til gældende lovgivning. Som led i dette tilsyn skal Tilsynet med almene boliger afholde styringsdialogmøde med de enkelte boligorganisationer.

 

Denne sag er en orienteringssag, hvor regnskaberne for 2012, referaterne for de enkelte styringsdialogmøder og de her indgåede aftaler mellem Tilsynet og den enkelte boligorganisation tages til efterretning.

 

Vedhæftede notat er et sammendrag af referaterne fra styringsdialogmøderne samt de her indgåede aftaler mellem boligorganisationerne og Tilsynet.

 

Generelt har gennemgangen af boligorganisationernes regnskaber og de afholdte styringsdialoger, sammenholdt med den løbende kontakt med flere af boligorganisationerne, bekræftet Tilsynet i den opfattelse, at der fortsat er flere boligorganisationer med økonomiske udfordringer. Det er dog ligeledes Tilsynets opfattelse, at langt hovedparten af problemerne nu er kendte og håndteret eller adresseret.

 

Det er endvidere Tilsynets opfattelse, at samarbejdsaftalen mellem RandersBolig og DAB har medvirket til dette samt til at skabe forbedrede forhold i boligorganisationerne under RandersBolig på lang sigt. Det vurderes tilsvarende, at Lejerbo og Domea drives på betryggende og forsvalig vis.

 

Det er Tilsynets vurdering, at der fortsat vil være et stort stykke arbejde i at genoprette økonomien i flere af boligorgansationerne, men Tilsynet føler sig betryggede i, at der er lagt langsigtede planer for økonomien, ligesom der er eller senest i år bliver genindført vedligeholdelses- og henlæggelsesplaner i henhold til lovgivningen for alle boligorganisationerne.

 

Det er fortsat Tilsynets opfattelse, at der generelt i boligorganisationerne i Randers har været et ønske om at holde huslejeniveauet i ro, hvorfor forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder er finansieret via boligorganisationernes egne midler. Der er ikke sørget for tilstrækkelige henlæggelser, og boligorganisationerne har måttet stille kapital til rådighed for afdelingerne. Huslejestigninger har derved kunnet undgås, men det har belastet likviditeten i boligorganisationerne.

 

Der er nu et arbejde i gang i flere af boligorganisationerne med at hjemtage ekstern lånefinansiering og indfri mellemregninger mellem afdelingerne og boligorganisationen. Der vil fremover blive henlagt i det nødvendige omfang, og i flere afdelinger er der sket eller vil der ske huslejestigning for at sikre den langsigtede økonomi i boligorganisationerne.

 

Tilsynet følger fortsat boligorganisationerne tæt, men Tilsynet føler sig generelt betryggede i, at økonomien i boligorganisationerne vil blive forbedret og normaliseret over en kortere årrække.

Økonomi

Forholdene i boligorganisationerne har ingen konsekvenser for kommunens økonomi for nuværende. Det må dog forventes, at genopretningen af økonomien i nogle afdelinger vil medføre udgifter til kapitaltilførsel som led i helhedsplaner. Der vil i så fald komme separate sager på dagsordenen for dette.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

at regnskaberne og orienteringen om de afholdte styringsdialogmøder tages til efterretning.



Økonomiudvalget, 3. marts 2014, pkt. 34:

Taget til efterretning.

 

Jens Peter Hansen var forhindret i at deltage i udvalgets behandling af sagen.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Notat styringsdialoger 2013 Download pdf-dokument


Punkt Titel
85 Sammenlægning af alle afdelinger i Randers Arbejders Byggeforening af 1874
Resume

Randers Kommune har den 24. september 2007 godkendt sammenlægning af afdelinger i Randers Arbejders Byggeforening af 1874. Forvaltningen har på anmodning fra Bjarne Overmark undersøgt, hvorvidt beboerne i de sammenlagte havde tilstrækkelig viden om betydning og konsekvensen af sammenlægningen og hvorvidt der er grundlag for at tilbagekalde kommunens godkendelse af sammenlægningen. Forvaltningen finder ikke, at der grundlag for at tilbagekalde godkendelsen.

Sagsfremstilling

Randers Arbejders Byggeforening af 1874, som består af én afdeling planlægger at gennemføre en større renovering af nogle af afdelingens ejendomme. Derfor er beboerne blevet varslet en lejestigning. Lejestigningen skyldes dels den påtænkte renovering, dels at der ikke er foretaget udligning af huslejen i forbindelse med sammenlægning af 5 afdelinger til den nuværende ene afdeling. Byrådsmedlem Bjarne Overmark har henvendt sig til forvaltningen og anmodet om at forvaltningen undersøger, hvorvidt sammenlægningen er sket i overensstemmelse med daværende gældende regler og hvorvidt beboerne har været tilstrækkeligt orienteret om sammenlægningens betydning for huslejen. Der sker på baggrund af, at en beboer i september 2013 har fået afslag fra kommunens tilsyn på en klage over den varslede huslejestigning.

 

Baggrund
Randers Arbejderes Bygge- og Alderdomsunderstøttelses Forening (Randers Arbejderes Byggeforening) bestod af 2 private boligafdelinger, der fungerede som almindelige udlejningsejendomme. Herudover var Randers Byggeforening en almen boligforening med 3 almene afdelinger.

 

Både bestyrelsen i Randers Arbejderes Byggeforening og organisationsbestyrelsen i Randers Byggeforening bestod af den samme persongruppe på 7 folkevalgte personer.

 

Fælleskontoret, som var administrator for både Randers Arbejderes Byggeforening og Randers Byggeforening, ansøgte den 13. marts 2006 om Randers Kommunes tilladelse til at ændre de 2 private boligafdelinger til 2 almene boligafdelinger. Der blev samtidig søgt om godkendelse til efterfølgende at sammenlægge de 5 afdelinger til 1 afdeling.

 

Sagen er behandlet politisk i Randers Kommune i Miljø- og teknikudvalget den 30. august 2007, i økonomiudvalget den 17. september 2007 og i byrådet den 24. september 2007. Efter indstilling fra forvaltningen tiltrådte og godkendte byrådet sammenlægningen.  

 

Forvaltningens vurdering
Forvaltningen har anmodet kommunens advokat om at undersøge grundlaget hvorpå afdelingssammenlægningen er godkendt samt muligheden for eventuet at tilbagekalde kommunens godkendelse af afdelingssammenlægningen fra 2007 på baggrund af de fremkomne oplysninger. Kommunens advokat har redegjort herfor i notat af 6. december 2013 vedhæftet sagen.

Sammenlægningen er behandlet på ordinær generalforsamling den 20. marts 2007, og igen på den ekstraordinære generalforsamling den 24. september 2007. Hvad der konkret på de pågældende generalforsamlinger er oplyst til lejerne er ikke klart, men der har været en debat på generalforsamlingen, hvor lejerne har fået mulighed for at stille spørgsmål til, hvad sammenlægningen betyder for dem som lejer og konsekvenserne heraf.

Hvorvidt sammenlægningen har været behandlet korrekt på afdelingsmøder i de eksisterende 3 almene afdelinger, fremgår ikke klart af materialet. Det må dog antages, at lejerne har været informeret om sammenlægningen forud for gennemførelsen.

Af ansøgningen til kommunen fremgår, at sammenlægningen har været behandlet på afdelingsmøder forud for ansøgningens indlevering i marts 2006, men i hvilket omfang de korrekte oplysninger er givet til lejerne, og hvad de konkret har modtaget af information vides ikke helt. Lejerne har derudover modtaget orienteringsbrev fra Fælleskontoret efter, at kommunen har godkendt sammenlægningen uden, at dette har givet anledning til henvendelser til kommunen før september 2013, hvor en beboer henvender sig på baggrund af den varslede huslejestigning.

Kommunens advokat konkludere derfor, at det ikke kan garanteres, at beboerne i de 5 afdelinger i Randers Arbejderes Byggeforening af 1874 reelt har behandlet spørgsmålet om sammenlægning på et afdelingsmøde og i den forbindelse har modtaget fyldestgørende information om konsekvenserne ved sammenlægningen herunder konsekvenser for huslejen, men det må samtidig konkluderes, at der ikke fra lejernes side er gjort nogen form for indsigelse mod sammenlægningen i en periode på 6 år. Det er derfor vanskeligt at konkludere, at lejerne ikke har været bekendt med, at der er sket en afdelingssammenlægning, og der har også i tiden efter sammenlægning været afholdt ét årligt fælles afdelingsmøde for alle lejerne. Lejerne må derfor anses for at have godkendt sammenlægningen.

Muligheden for at tilbagekalde godkendelsen


Kommunens advokat vurderer samtidigt, at der ikke er juridisk grundlag for at tilbagekalde Byrådets beslutning af 24. september 2007 om godkendelse af sammenlægning af de 5 afdelinger i Randers Arbejderes Byggeforening af 1874.

 

Godkendelse af sammenlægningen er en begunstigende forvaltningsakt, som er meddelt Randers Arbejderes Byggeforening af 1874, og som de har indrettet sig i tillid til. De fremkomne oplysninger vurderes ikke at kunne danne grundlag for en ændret holdning til sagen.

 

Der er muligvis grundlag for at forvaltningen kunne have spurgt mere ind til det grundlag, hvorpå afdelingerne havde godkendt sammenlægningen. En mangelfuld sagsbehandling uden ny faktisk information, kan imidlertid ikke i sig selv begrunde en tilbagekaldelse eller en nærmere undersøgelse af godkendelsen 6 år efter godkendelsen er givet.

 

I modsætning til tilbagekaldelse af afdelingssammenlægningen i Randersegnens Boligforening af den tidligere afdeling 01, blev der netop givet urigtige oplysninger af forretningsføreren til Randers Kommune i forbindelse med behandling af ansøgningen om godkendelsen. Det var lige præcis indholdet af de urigtige oplysninger, som gjorde, at sammenlægningen blev godkendt på ansøgningstidspunktet. Hvis ikke der i forbindelse med ansøgningen, var blevet givet urigtige oplysninger, var afdelingssammenlægningen ikke blevet godkendt af Randers Kommune. Dette var den primære årsag til, at det var muligt at tilbagekalde afdelingssammenlægningen i denne sag.

 

Dette er væsentlig anderledes fra nærværende sag, hvor der ikke er blevet givet urigtige oplysninger eller på anden måde forholdt oplysninger overfor Randers Kommune i forbindelse med behandling af godkendelsen af afdelingssammenlægningen.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget,

 

at byrådets godkendelse af 24. september 2007 af afdelingssammenlægningen af afdelingerne under Randers Arbejdernes Byggeforening af 1874 fastholdes.



Økonomiudvalget, 3. marts 2014, pkt. 35:

Tiltrådt.

 

Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen tog forbehold.

 

Bjarne Overmark begærede sagen i byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 27 stemmer for og 4 stemmer imod. Beboerlisten og Velfærdslisten stemte imod.

Bilag Funktioner
Notat - Sammenlægning af afdelinger i Randers Arbejderes Byggeforening af 1874 Download pdf-dokument


SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
Punkt Titel
86 Bjarne Overmark anmoder om at en sag optages på dagsordenen med emnet "Genoptagelse af beslutning om godkendelse af sammenlægning i Randers Arbejdernes Byggeforening"
Sagsfremstilling

Byrådsmedlem Bjarne Overmark har i mail af 14. januar 2014 anmodet om, at der optages en sag på dagsordenen om genoptagelse af beslutning om godkendelse af sammenlægning i Randers Arbejdernes Byggeforening.

 

Det oplyses i mailen: ”Sagen er jo den, at det at det først er nu i 2013, at lejerne i bestemte ejendomme – som er en del af den sammenlagt afdeling i Randers Arbejderes Byggeforening af 1874 – bliver klar over, at sammenlægningen i 2006/2007 betyder store huslejestigninger, i det der netop ikke før nu er sket en huslejeudligning.

 

Og notatet fra advokat Henrik Quist siger jo netop intet om, at disse økonomiske kendsgerninger har været forelagt de afdelingsmøder, som har besluttet at acceptere afdelingssammenlægningerne – og derfor er det naturligvis også først nu, at de lejere, som modtager huslejeforhøjelserne reagerer.

 

Jeg vil senere fremsende yderligere bemærkninger, i det det kan oplyses, at jeg for et par måneder siden deltog i et møde med en konkret lejer, xx og Kim Kristensen fra Randers Lejerforening – på hvilket møde xx medgav, at størstedelen af den overfor den konkrete lejer varslede lejestigning i 2013  var en efterve af beslutningen om at sammenlægge afdelingerne Randers Arbejders Byggeforening og Randers Byggeforening.”

Indstilling

Sagen forelægges økonomiudvalget.



Økonomiudvalget, 3. marts 2014, pkt. 36:

Behandlet sammen med sag om "Sammenlægning af alle afdelinger i Randers Arbejders Byggeforening af 1874". Der henvises til konklusionen i denne sag.

Indstilling:
Beslutning

Behandlet sammen med punkt nr. 85. Der henvises til konklusionen i denne sag.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
87 Spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedr. afgangselevers berøring af folketingets beslutning om karakterer for optagelse på ungdomsuddannelser
Sagsfremstilling

Bjarne Overmark, Beboerlisten, har i mail af 25. februar 2014 fremsendt følgende spørgsmål:

 

 

  1. Hvor mange skoleelever de seneste 3 år efter 9 klasse og 10 klasse gået ud af henholdsvis folkeskolerne og andre skoler (herunder ungdomsskoler og private skoler) uden at have opnået karakteren 2 i henholdsvis dansk og matematik, herunder hvor mange der slet ikke har den fulde afgangsprøve i matematik og dansk jf. Folketingets beslutning om at gøre karakteren 2 i dansk og matematik til en betingelse for optagelse på ungdomsuddannelserne?

  2. Hvor mange skoleelever de seneste 3 år efter 9 klasse og 10 klasse gået ud af henholdsvis folkeskolerne og andre skoler (herunder ungdomsskoler og private skoler) uden at have opnået karakteren 7 i henholdsvis dansk og matematik, herunder hvor mange der slet ikke har den fulde afgangsprøve i matematik og dansk jf. Folketingets overvejelser om at gøre karakteren 7 i dansk og matematik til en betingelse for optagelse på gymnasiet?"

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålet besvaret og sendt til videre behandling i Børn- og Skole-udvalget.

Bilag Funktioner
Notat vedr BO spørgsmål karakterer byråd 10032014 Download pdf-dokument


Punkt Titel
88 Forslag fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedr. børnebyer i Randers Kommune
Sagsfremstilling

Bjarne Overmark, Beboerlisten, fremsendes i mail af 3. marts 2014 følgende forslag:

"Beboerlistens konkrete forslag som fremsættes til afstemning på byrådsmødet mandag d. 10.3.2014:
Byrådet anmoder Børn- Skole- og Kulturforvaltningen om at udarbejde et notat, der perspektiverer muligheder for skoledistrikterne i såvel landområder, forstadsområder, og byområdet. Der henvises til vedhæftede bilag til sagen.

Notatet perspektiverer mulighederne ved at opdele skolerne i kategorier som f.eks.:

    • De mindre skoler i landsbyerne Havndal,  Asferg, Fårup, Gjerlev- Enslev, Bjerregrav  mv. hvor der er en enkelt eller få daginstitutioner i skoledistriktet.

    • Skoler i de større landsbyer som Langå, Spentrup og Øster Tørslev.

    • Skolerne i forstæderne Vorup (Vorup Skole og Søndermarkskolen), (Kristrup Skole og Tirsdalens Skole), Munkholmskolen, Hornbæk Skole og Rytterskolen.

    • Byskolerne.

  • Notatet skal beskrive, hvordan sammenhængen er mellem daginstitutioner og skoledistrikter, herunder muligheden for aktuelt og på sigt at indfri pasningsgaranti på skoledistriktsniveau i forhold til den valgte kategorisering.

  • For hver kategori beskrives den demografiske udvikling 0 - 18 år herunder prognose for de kommende år.

  • Notatet indhenter og resumerer erfaringer fra andre kommuner herunder Norddjurs Kommune.

  • Notatet bør perspektivere de lovgivningsmæssige muligheder som bl.a. den nye skolereform åbner for.

  • Notatet bør indeholde nogle overvejelser over, hvordan ideen om børnelandsbyer kan sikre større helhed, sammenhæng og kvalitet i 0 - 18 årsperspektivet, herunder med fokus på indfrielse af det potentiale James Heckman peger på i sin forskning."

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Henvist til den politiske styregruppe vedr. skolekvalitet.

Bilag Funktioner
Gør skoledistriktet til det centrale i børnenes og forældrenes liv Download pdf-dokument