| Rss | Tip en ven | Print |
Titel Udvalg Funktioner
Byrådet Byrådet Vis medlemmer Rss-feed til udvalget Udskriv

Mødedeltagere

Anders Buhl-Christensen, Berner Nielsen, Bjarne Overmark, Christian Boldsen, Christian Kirk, Claus Ørsted, Daniel Madié, Ellen Petersen, Erik Poulsen, Fatma Cetinkaya, Frank Nørgaard, Hans Kortbek, Helle Dahl Skøtt, Henning Jensen Nyhuus, Jens Peter Hansen, John Dybdal, Jørgen Bruno Andersen, Karen Lagoni, Kasper Fuhr-Christensen, Lars Christian Søgaard, Leif Gade, Lone Donbæk Jensen, Louise Høeg Jensen, Malte Larsen, Marianne Høj Madsen, Mogens Nyholm, Ole Skiffard, Steen Bundgaard, Susanne Koch, Tanja Lauenborg, Aage Stenz

Møde lokation

Det gamle Rådhus

Dagsorden

DIVERSE SAGER
MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
SOCIALUDVALGETS SAGER
SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
ERHVERSUDVALGETS SAGER
ARBEJDSMARKEDSUDVALGETS SAGER
SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
LUKKEDE SAGER



DIVERSE SAGER
Punkt Titel
253 Indkaldelse af stedfortræder for Christian Boldsen
Resume

Christian Boldsen (V) har meddelt, at han vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet på grund af ferie.

Byrådet skal tage stilling til om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldte.

Sagsfremstilling

Christian Boldsen har meddelt, at han vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet på grund af ferie.

Borgmesteren har derfor foranlediget, at stedfortræder på Venstres stedfortræderliste Jeppe Egelund Jakobsen er indkaldt til mødet.

Ifølge styrelsesvedtægten indkaldes stedfortræder ved et byrådsmedlems forfald af de grunde, der er

nævnt i styrelseslovens § 15, stk. 2, uanset om hindringen har kortere varighed end 1 måned.

Forvaltningen oplyser, at der er tale om en gyldig forfaldsgrund.
Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldt.

Økonomi

For en stedfortræders deltagelse i enkelte byrådsmøder ydes diæter.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til byrådet,

at det godkendes, at betingelserne for at indkalde stedfortræder for Christian Boldsen er til stede.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.
Daniel Madié deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
254 Lokalplan nr. 606 samt kommuneplantillæg nr. 4 - Solvarmeanlæg i Langå. Endelig vedtagelse.
Resume

På baggrund af et ønske fra Langå Varmeværk har forvaltningen udarbejdet et forslag til lokalplan med tilhørende Kommuneplantillæg 4, som giver mulighed for at etablere et solvarmeanlæg i den nordlige ende af Langå.

Lokalplanforslaget har været fremlagt for offentligheden i 8 uger, og der er indkommet 1 indsigelse og 2 bemærkninger.

Sagsfremstilling

Den 17. juni 2013 vedtog Randers Byråd forslag til lokalplan nr. 606 Solvarmeanlæg i Langå.

Langå Varmeværk ønsker at supplere den nuværende fjernvarmeforsyning med varme fra solfangere.

Lokalplanområdet ligger nord for Langå skole mellem Randersvej og skoven og arealet er på ca. 40.000 m2.

Randers Kommune har meddelt dispensation fra skovbyggelinjen i området til solfangerne, der efterfølgende blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet har afvist klagen, da de vurderede, at klager ikke var klageberettiget.

Lokalplanforslaget var fremlagt for offentligheden i perioden fra den 26. juni til den 21. august 2013.

Ved indsigelsesfristens udløb var der kommet 1 indsigelse og 2 bemærkninger fra: 

  1. Svend Davidsen, Randersvej 37 og Agner Astrup, Randersvej 39, 8870 Langå

Efter deres opfattelse vil et solcelleanlæg af denne størrelse, forringe værdien af deres ejendomme og påvirke den omkringliggende natur.

De stiller spørgsmålstegn ved, om man har undersøgt alternative placeringer, fx i industriområdet eller ved Gydevej.

Forvaltningens bemærkninger
I lokalplanen er fastlagt bestemmelser om afskærmende beplantning, der skal medvirke til at dæmpe den landskabelige påvirkning. I løbet af processen med projekteringen af et solvarmeanlæg i Langå, har man vurderet en lang række alternative placeringer. Heriblandt også de ledige industrigrunde i Industriparken samt placeringer nord for Gydevej og Ulstrupvej. Forvaltningen har undersøgt andre placeringsmuligheder. Industriparken er en velegnet placeringsmulighed, mens Gydevej og Ulstrupvej er mindre egnede. Langå Varmeværk foretrækker placeringen ved Randersvej.
Forvaltningen indstiller, at indsigelsen ikke giver anledning til ændringer i lokalplanen.

  1. EnergiMidt Infrastruktur A/S

De gør opmærksom på elanlæg og fiberbredbåndsrør i området.

Forvaltningens bemærkninger
Projektet forventes ikke at berøre de eksisterende elanlæg og fiberbredbåndsledninger, men oplysningerne er dog taget til orientering.

  1. Museum Østjylland

De gør opmærksom på, at der i nærområdet er fundet en lang række fortidsminder og, at sandsynligheden for at støde på yderligere fund indenfor lokalplanområdet er stor. De anbefaler, at der foretages en prøvegravning inden anlægsarbejdet igangsættes.

Forvaltningens bemærkninger
I lokalplanen er beskrevet, at man anbefaler en prøvegravning samt, at jordarbejde skal indstilles ved fund af fortidsminder. På baggrund af bemærkningerne fra Museum Østjylland, uddybes dette afsnit med en beskrivelse af hidtidige fund i nærområdet.


Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at forvaltningens forslag til behandling af indsigelser og tilføjelser tiltrædes, og

at forslag til lokalplan nr. 606 samt kommuneplantillæg nr. 4 - Solvarmeanlæg i Langå vedtages endeligt med de ovenfor beskrevne tilføjelser.



Miljø- og teknikudvalget, 5. september 2013, pkt. 151:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 228:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.
Daniel Madié deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag Funktioner
Lokalplan nr. 606 Kommuneplantillæg nr. 4 Download pdf-dokument


Punkt Titel
255 Lokalplan nr. 591 – Boliger ved Påskeliljevej med kommuneplantillæg. Endelig vedtagelse.
Resume

Forvaltningen har udarbejdet et lokalplanforslag samt et kommuneplantillæg for en bebyggelse ved Påskeliljevej i Øster Bjerregrav. Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget har herefter været offentligt fremlagt og der er indkommet 2 indsigelser/kommentarer.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog d. 29. april 2013 planforslaget for en bebyggelse ved Påskeliljevej i Øster Bjerregrav, der giver mulighed for udstykning af 4 grunde foruden den eksisterende bolig på Holmevej 9. Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget har været offentligt fremlagt i perioden 8. maj – 3. juli 2013 og der er indkommet 2 indsigelser/kommentarer:

  1. René og Anne Dorthe Krebs, Påskeliljevej 8, Paul og Merethe Pedersen, Påskeliljevej 10, Ruben og Karina Slot, Påskeliljevej 12.

  2. Supplerende bemærkninger fra René Krebs på Påskeliljevej 8

Indsigelserne har en del fælles problemstillinger og er derfor slået sammen herunder. Indsigelserne er vedlagt som bilag.

Beboerne på Påskeliljevej bemærker:

  1. Problematik vedr. øget trafik ved udstykning af fire grunde ved Påskeliljevej - der er for få p-pladser i området.

  2. Ønske om retningslinjer og restriktioner vedrørende byggestil og valg af byggematerialer, som røde sten og tag samt maksimalt 1,5 plan i højden tilsvarende de eksisterende huse på Påskeliljevej.

  3. Spørgsmål til vejstatus og hvordan de eksisterende grundejere på Påskeliljevej vil stå, hvis vejen ændres til privat fællesvej.

  4. Anbefaling om miljøvurdering af området.

  5. Forslag til at benytte bygherres indkørsel fra Holmevej

Forvaltningens bemærkninger

Ad. a.: Trafik

Forvaltningen vurderer, at den øgede trafik fra de 4 grunde ikke udgør et væsentligt problem. Da ejeren af Holmevej 9 ikke driver erhverv på grunden, vil der kun være kørsel med personbiler for yderligere 4 husstande. I lokalplanen stilles krav om minimum 2 parkeringspladser på hver grund.

Ad. b.: Retningslinjer vedrørende byggestil

Forvaltningen anbefaler, at lokalplanen tilføjes bestemmelser, som der var i den tidligere lokalplan. Konkret anbefales:

”§ 8.3 Beboelsesbygninger, der opføres i delområde II, skal opføres med rødlige teglsten, mindre bygninger kan udføres i andre materialer. Tagdækningen skal udføres af røde tegl- eller cementsten.”

Ad. c.: Vejstatus

Lokalplanen ændrer ikke ved status på vejen, og har ikke betydning for hvorvidt Påskeliljevej fortsat skal være kommunal vej. 

Ad. d.: Miljøvurdering

Forvaltningen har screenet området i forbindelse med lokalplanforslaget og vurderet, at det ikke er nødvendigt at foretage en miljøvurdering. Planen omfatter et mindre område med 4 parceller og vurderes ikke at danne grundlag for anlæg, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Ad. e.: Vejbetjening af området fra Påskeliljevej

 
Vejbetjening til lokalplanens område sker fra Påskeliljevej. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at benytte bygherres indkørsel, som planlægges nedlagt, hvorved en overkørsel til Holmevej forsvinder. Påskeliljevej er asfalteret og anlagt med passende bredde til afvikling af den ekstra trafik.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at forvaltningens forslag til behandling af de to kommentarer/indsigelser tiltrædes, og

at lokalplanen vedtages endeligt.



Miljø- og teknikudvalget, 5. september 2013, pkt. 156:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 229:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.
Daniel Madié deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag Funktioner
Lokalplan 591 Boliger ved Påskeliljevej Download pdf-dokument
Bilag 1 Indsigelse Påskeliljevej 8, 10, 12 Download pdf-dokument
Bilag 2 Indsigelse Påskeliljevej 8 Download pdf-dokument
Kortbilag med oversigt over lokalplanområdet Lokalplan 591 1_2000 A3 Download pdf-dokument


Punkt Titel
256 Lokalplan nr. 597 Boliger ved Haslund Præstegård samt kommuneplantillæg nr. 02. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.
Resume

Forvaltningen har udarbejdet et lokalplanforslag samt kommuneplantillæg, som giver mulighed for at udstykke fire nye parcelhusgrunde i en del af præstegårdshaven, som hører til den gl. Haslund Præstegård. Lokalplanen er udarbejdet efter ønske fra Haslund-Ølst menighedsråd.

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter et areal på ca. 1,4 ha, beliggende i Haslund. Området afgrænses mod nord, syd og vest af et eksisterende parcelhusområde, og mod øst af Amstrupgårdsvej og Haslund Kirke.

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at udstykke og opføre fire nye parcelhuse i den sydlige del af den nuværende præstegårdshave. En del af arealet ligger i landzone, og bliver med lokalplanen overført til byzone. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af ønske fra Haslund-Ølst menighedsråd.

Lokalplanen omfatter den nuværende præstegårdsbygning, som er registreret med høj bevaringsværdi, og hele den nuværende præstegårdshave. I præstegårdshaven findes flere delvist nedbrudte, men fredede stendiger.

På den modsatte side af Amstrupgårdsvej ligger Haslund Kirke direkte ud til åbne dyrkede arealer. Der er store landskabsmæssige kvaliteter i samspillet mellem kirken, præstegården, de åbne marker og træbeplantningen ud mod Amstrupgårdsvej.

Lokalplanen giver mulighed for at udstykke fire nye parcelhusgrunde på ca. 1200-1500 m2, og lokalplanen skal samtidig sikre, at den eksisterende præstegårdsbygning så vidt muligt bevares, med mulighed for at anvende den til bolig og/eller liberalt erhverv eller institution. Derudover skal lokalplanen sikre, at de eksisterende stendiger bevares.

Af hensyn til oplevelsen af det fine landskab omkring Haslund Kirke, bibeholdes et 5 meter bredt bælte med træbeplantning ud mod Amstrupgårdsvej.

Lokalplanen er omfattet af rammeområde 3.03.O.3 i Kommuneplan 2013 for Randers Kommune. Området er udlagt til offentlige formål i forbindelse med Haslund Kirke. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne i Kommuneplan 2013, da en del af præstegårdshaven ønskes omdannet til boligområde. Der er derfor udarbejdet tillæg nr. 02 til Kommuneplan 2013. I kommuneplantillægget fastlægges en del af arealet til boligområde med de samme rammebestemmelser som det eksisterende tilgrænsende boligområde 3.03.B.3.

Økonomi

Forvaltningen har screenet lokalplan samt kommuneplantillæg i forhold til bestemmelserne om miljøvurdering. Forvaltningen vurderer, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering for lokalplanens område og fremtidige anvendelse. Screeningsnotatet er vedhæftet som bilag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanen samt kommuneplantillægget, og at beslutning herom offentliggøres, og

at lokalplanforslaget samt forslag til kommuneplantillæg vedtages og offentliggøres i henhold til reglerne herom i planloven.



Miljø- og teknikudvalget, 5. september 2013, pkt. 157:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 230:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.
Daniel Madié deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag Funktioner
Miljøscreening lokalplan 597 Boliger ved Haslund Præstegård samt KP-tillæg nr 2_ med tilføjelse august 2013 Download pdf-dokument
Lokalplan 597 Boliger ved Haslund Præstegård - samt kommuneplantillæg 02 Download pdf-dokument


Punkt Titel
257 Ekspropriation af arealer mv. til etablering af signalreguleret kryds på Hadsundvej/Gråpilevej/Glentevej
Resume

Forvaltningen har afholdt åstedsforretning med henblik på etablering af signalregulering i krydset Hadsundvej/Glentevej/Gråpilvej. Projektet forudsætter ekspropriation af arealer mv. fra 12 private ejendomme.

Sagsfremstilling

På miljø- og teknikudvalgets møde den 19. juni 2013 blev det besluttet, at der afholdes en åstedsforretning med henblik på ekspropriation af de fornødne arealer til etablering af signalanlæg i krydset Hadsundvej/Gråpilevej/Glentevej i Randers by.

Tilbage i 2007 blev det, som et led i den årlige prioritering af trafiksikkerhedsmidlerne, vedtaget at gennemføre en række projekter i nordbyen. Projekterne gennemføres over en årrække og omfatter signalregulering af krydset mellem Hadsundvej, Gråpilevej og Glentevej.

Forvaltningen har nu afholdt åstedsforretning med henblik på ekspropriation af de nødvendige arealer mv. til anlæg af signalregulering af krydset. Projektet berører 12 ejendomme, og lodsejernes holdninger og bemærkninger til projektet fremgår af åstedsprotokollen, der er vedhæftet dagsordenen. Flertallet af lodsejerne er positive over for projektet, mens enkelte lodsejere er imod projektet på grund af indgrebets omfang i deres ejendomme.
Forvaltningen fremsatte under åstedsforretningen forslag til arealerstatning.

Indgrebet medfører en række ulemper for lodsejerne, da det er nødvendigt at fjerne hække, træer, planter, belægningssten mv. Det blev aftalt med lodsejerne, at alle parter nu overvejer erstatningsfastsættelsen for ulemper som følge af forstyrrelse af have- og adgangsforhold, eventuel værdinedgang som følge af ejendomsreduktion mv.

Ved åstedsforretningen modtog vi bemærkninger fra en lodsejer og har efterfølgende modtaget supplerende bemærkning fra samme lodsejer, som er vedlagt sagen.

Lodsejerne har frist til den 2. september til at komme med skriftlige bemækninger til åstedsforretningen, og de bemærkninger der kommer efter dagsordenens udsendelse, vil blive fremlagt på udvalgsmødet.

Økonomi

Forvaltningen forventer, at omkostninger mv. til anlæg af projektet og erstatningsfastsættelsen kan afholdes inden for budgettet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der i henhold til kap. 5 i lov om offentlige veje træffes beslutning om ekspropriation af de nødvendige arealer som anført i vedhæftede arealfortegnelse, revideret 08.08.13 og ekspropriationsplan af 03.06.2013, version 2.0.

at erstatningsspørgsmålet indbringes for Taksationskommissionen, hvis der ikke opnås forlig med lodsejerne.



Miljø- og teknikudvalget, 5. september 2013, pkt. 163:

De bemærkninger, der er indkommet efter udsendelsen af dagsordenen, blev gennemgået på mødet.
Bemærkningerne vil blive vedhæftet sagen i den videre politiske behandling.

Indstilles tiltrådt.

John Dybdahl Madsen (C) deltog ikke i sagens behandling.



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 231:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.
Daniel Madié deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag Funktioner
Arealfortegnelse, rev 0808013 Download pdf-dokument
Arealerhvervelsesplan rev 210813 Download pdf-dokument
Protokol fra åstedsforretning, Hadsundvej, med sign Download pdf-dokument
Bemærkninger til-ved åstedsforretningen, Hadsundvej 124 Download pdf-dokument
Notat vedr. de indkomne bemærkninger efter åstedsforretning Download pdf-dokument
Notat vedr. de indkomne bemærkninger efter åstedsforretning, indkommet efter udsendelse af dagsorden til MTU Download pdf-dokument


BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
258 Klasse- og elevtalsprognose 2013
Resume

Forvaltningen har i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere udarbejdet et notat, der belyser udviklingen i klasse og elevtal for Randers Kommune frem til skoleåret 2025/26.

Sagsfremstilling

Det fremgår af notatet, at det især er de næste fem skoleår frem til 2017/18 at skolerne står over for en udfordring. Her sker et kraftigt fald i elevantallet på 226 elever. Denne negative udvikling i elevantal fortsætter frem til 2022, hvor Randers Kommune samlet set vil miste 375 elever.

Efter skoleåret 2022/23 vil elevtallet i skoleåret 2023-25 stige en anelse, men der vil i 2025/26 stadig være 360 elever færre end i 2012/13.

 

Notatet viser desuden, at det reelle antal klasser i Randers Kommunes folkeskoler markant overstiger, hvad der teoretisk burde forventes, samt at der i Randers Kommune er et stort spænd i den gennemsnitlige klassekvotient fra 14,6 elever til 23,3 elever pr. klasse.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til børn og skoleudvalget,

 

at klasse- og elevtalsprognosen 2013 tages til efterretning.



Børn og skoleudvalget, 20. august 2013, pkt. 80:

Taget til efterretning. Bjarne Overmark begærede sagen i byrådet.

Fatma Cetinkaya og John Dybdal var fraværende.



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 232:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Notat om klasse- og elevtal 2013 - Til udvalget Download pdf-dokument
Klassetals og elevprognose 2013 - Svar til Økonomiudvalget Download pdf-dokument


Punkt Titel
259 6-by nøgletal. Børn og skoleområdet
Resume

På mødet vil der blive givet en orientering om resultaterne fra den seneste 6-by nøgletalsrapport for 2012, der blev offentliggjort kort før sommerferien.

Sagsfremstilling

Nøgletalsrapporten 2012 for 6-byerne blev offentliggjort kort før sommerferien.

 

På mødet vil der blive givet en orientering om indeholdet af nøgletalsrapporten inden for hvert af bevillingsområderne inden for børn og skoleudvalgets område

 

  • børn,

  • familie,

  • skole.

 

Der er udarbejdet et kort notat inden for hvert af de 3 bevillingsområder, der er vedhæftet sagen.

 

Det skal bemærkes, at der ved læsningen af nøgletallene skal tages forbehold for forskellighed i kommunernes konterings- og budgetteringspraksis samt forskelligheder relateret til organisationsstruktur og opgavetilrettelæggelse.

 

Det kan derfor ikke direkte af tallene aflæses, hvordan kommunernes serviceniveau eller effektivitet er i forhold til hinanden, men nøgletallene kan give et indtryk af hvilke områder, det kan være interessante at belyse nærmere.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til børn og skoleudvalget,

 

atorienteringen tages til efterretning.



Børn og skoleudvalget, 20. august 2013, pkt. 84:

Taget til efterretning.  Bjarne Overmark begærede sagen i byrådet.

Fatma Cetinkaya og John Dybdal var fraværende.



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 233:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
6-by nøgletal. Børn Download pdf-dokument
6 by- nøgletal 2013. Familieområdet Download pdf-dokument
Skoleområdet - Notat nøgletal 2013 Download pdf-dokument


Punkt Titel
260 Evaluering af fremskudte socialrådgivere i Randers Kommune juli 2013
Resume

Den 22. november 2011 besluttede børn og skoleudvalget, at der skulle etableres fremskudte socialrådgivere i dagtilbud og skoler i Randers Kommune. Beslutningen blev taget på baggrund af et pilotprojekt som var afviklet af Børn og familiecenter Gudenå i første halvdel af 2011. 

I løbet af 2012 blev der indført en model med fremskudte socialrådgivere på alle kommunens skoler og dagtilbud. I alt 5 socialrådgivere har denne form for fremskudt funktion på skoler og dagtilbud.

Det overordnede formål med modellen er, at bidrage til skolernes og dagtilbuddenes arbejde med tidlig opsporing af børn og unge i udsatte positioner, så bekymringer opfanges i tide og løses med forebyggende initiativer. 

I første halvdel af 2013 er der lavet en evaluering af modellen, evalueringen er lavet i samarbejde med Metodecentret og CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.

Sagsfremstilling

Den 22. november 2011 besluttede børn og skoleudvalget, at der skulle etableres fremskudte socialrådgivere i dagtilbud og skoler i Randers Kommune. Beslutningen blev taget på baggrund af et pilotprojekt som var afviklet af Børn og familiecenter Gudenå i første halvdel af 2011. 

I løbet af 2012 er der indført en model med fremskudte socialrådgivere på alle kommunens skoler og dagtilbud. I alt 5 socialrådgivere har denne form for fremskudt funktion på skoler og dagtilbud.

Det overordnede formål med modellen er at bidrage til skolernes og dagtilbuddenes arbejde med tidlig opsporing af børn og unge i udsatte positioner, så bekymringer opfanges i tide og løses med forebyggende initiativer i almenområdet. 

I første halvdel af 2013 er der lavet en evaluering af modellen, evalueringen er lavet i samarbejde med Metodecentret og CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.

 

I evalueringen konkluderes at:

  • Der er bred opbakning og stor tilfredshed med ordningen fra medarbejdere og ledere i almenområdet.

  • Medarbejderne i almenområdet oplever, at det er hurtigt og nemt at komme i kontakt med og få råd og vejledning fra en socialrådgiver.

  • Socialrådgiverne i Familieafdelingen udtrykker, at det giver god mening med de fremskudte socialrådgivere og hermed en øget forebyggende indsats.

  • Socialrådgiverne i Familieafdelingen giver udtryk for, at der kan være risiko for en længere sagsbehandling, når familierne først har været i kontakt med en fremskudt socialrådgiver.

  • Der er stor forskellighed i, hvorvidt modellen er kendt af forældre og medarbejdere i almenområdet.

  • Der er stor forskellighed i, hvor meget de enkelte skoler og daginstitutioner bruger de fremskudte socialrådgivere.

I evalueringen gives der en række anbefalinger i forhold til fortsat implementering og udvikling af modellen:

  • Øget kommunikation om modellen både i almenområdet og i Familieafdelingen.

  • At modellen bliver godt implementeret på alle skoler og i alle dagtilbud.

  • Tage stilling til øget synlighed i forhold til børn/ elever og forældre.

  • Øget fokus på udvikling af samarbejdet med Familieafdelingen. 


Der bliver iværksat initiativer i forhold til, at arbejde målrettet med de anbefalinger der gives i rapporten.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til børn og skoleudvalget,
 

at modellen med fremskudte socialrådgivere bibeholdes og videreudvikles med de givne anbefalinger, og
at udvalget får en årlig statusbeskrivelse i forhold til udvikling af modellen.



Børn og skoleudvalget, 3. september 2013, pkt. 93:

Tiltrådt. Udvalget besluttede at sende sagen til orientering i byrådet. Malte Larsen var fraværende.



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 234:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Rapportudkast-FSR-2013-07-12_med bilag Download pdf-dokument


Punkt Titel
261 Mål og indsatsområder 2014
Resume

Forvaltningen har udarbejdet forslag til konkrete mål og indsatsområder inden for hvert af børn og skoleudvalgets 3 bevillingsområder: Børn, familie og skole.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet forslag til konkrete mål og indsatsområder i 2014 inden for hvert af børn og skoleudvalgets 3 bevillingsområder

 

  • Børn,

  • Familie og

  • Skole.

 

Børn:

Inden for området Børn vil der i 2014 blive iværksat konkrete indsatser vedr.

 

  • effekten af efteruddannelsesforløb

  • projekt med fokus på bevægelse og motorik

  • at mindst 60% af personalet har en pædagogisk uddannelse

  • at sygefraværet er på 5% eller derunder

  • styrkelse af samarbejdet mellem forældre og dagtilbud

  • overgange mellem institutioner og mellem institutioner og skole.

 

Familie:

På familieområdet er der opstilles konkrete måltal inden for henholdsvis forebyggelses- og anbringelsesområdet.

 

Forebyggelsesområdet:

  • 80% af forældrene i 2014 er tilfredse med deres barns tale-høre forløb

  • psykologernes tilstedeværelsestid på skoler og daginstitutioner i 2014 er på 40% af deres samlede arbejdstid

  • 80% af forældrene skal være tilfredse med den åbne rådgivning hos de fremskudte rådgivere.

 

Anbringelsesområdet:

På anbringelsesområdet er der udarbejdet konkrete måltal for, hvad afdelingen skal arbejde henimod vedr. fordelingen af anbringelser i 2017, hvor

 

  • familieplejen skal udgøre 58% af alle anbringelser i Randers kommune,

  • netværksplejefamilier skal udgøre 12% af af alle anbringelser

  • eget værelse skal udgøre 14% af alle anbringelser

  • socialpædagogiske opholdssteder skal udgøre 8% af alle anbringelser,

  • døgninstitutioner ligeledes skal udgøre 8% af alle anbringelser.

 

Skole:

På skoleområdet er der udarbejdet konkrete kvalitetsmål for 2014 vedr.

 

a) Fagligheden i undervisningen,

hvor 95% af timerne i dansk, matematiske/naturvidenskabelige fag samt sprogfag skal læses af liniefagslærere. I 2013 er tallet 95%, men med kun 88% liniefagsdækning i de naturvidenskabelige fag, der vil have særligt fokus i 2014.

b) Inklusion af elever i almenskolen,

hvor andel af elever der henholdsvis starter i et specialtilbud og udskilles til et specialtilbud reduceres med 10% i forhold til 2013. 10 % svarer til 2 skolestartere. Der er i indeværende skoleår udskilt 19 skolestartere (mod 33 skolestartere de foregående skoleår).

c) Tilfredshed med skolen,

hvor 85% af alle forældre skal være tilfredse med kvaliteten af deres barns skoletilbud.I 2013 er tilfredshedsprocenten 78 %.

 

Desuden har skoleafdelingen flg. indsatsområder til understøttelse af kvalitetsmålene for 2013/2014:

 

1. Inklusion som ramme for skolernes aftaler 2012- 2014:

Inklusion er et af de centrale indsatsområder i skoleafdelingen og udgør den overordnede ramme for skoleaftalerne for 2012-2014. Alle skoler arbejder derfor målrettet med ét eller flere af følgende temaer i skoleaftalen: inklusion, forældresamarbejde og forældreressourcer eller læringsmiljøer.  

2. Inklusion og efteruddannelse af lærere

I skoleåret 2013/2014 iværksætter skoleafdelingen et kompetenceudviklingsforløb for 100 lærere fordelt på Randers Kommunes folkeskoler. Målet med kompetenceudviklingsforløbet er at styrke medarbejderens inklusions- og klasseledelseskompetencer, så der fremadrettet udskilles færre elever til kommunes specialtilbud. Kompetenceudviklingsforløbet gennemføres som et jobrotationsforløb, hvor folkeskolelærerne erstattes af ledige folkeskolelærere. Det tilstræbes, at der i skoleåret 2013/2014 uddannes mellem 2 til 6 medarbejdere fra den enkelte skole.  

3. Folkeskolereformen – et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereformen skal sikre, at en god skole gøres bedre, så alle børn bliver så dygtige, de kan. Derfor arbejder skoleafdelingen målrettet med at implementere folkeskolereformen og gør den til virkelighed i Randers Kommune, så kvaliteten i folkeskolen styrkes hele vejen rundt. Målet er at skabe en skole til fremtiden, hvor alle børn bliver udfordret, og hvor børnene tilegner sig endnu bedre faglige kundskaber og de bedste muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

4. Landsforeningen Talentspejderne – uddannelse af mentorer til elever i overbygningen

I 2013 har skoleafdelingen indgået et samarbejde med Landsforeningen Talentspejderne, der er en frivillig og humanitær organisation, der siden sommeren 2012 har tilbudt særlige mentorprogrammer for elever i overbygningen. Konkret uddannes der i 2013 og fremadrettet et antal lokale mentorer fra erhvervslivet i Randers Kommune. Mentorerne skal hjælpe skoletrætte elever med at finde egne evner og talenter, således at de unge fx bliver sporet ind på et konkret uddannelsesvalg og dermed genfinder lysten og interessen for skolen.  

5. Uddannelsespolitik – 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Byrådet har netop vedtaget en uddannelsespolitik for Randers Kommune. Målet med uddannelsespolitikken er at indfri målsætningen om, at 95 % af de unge på en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

6. Styrkelse af elevdemokratiet på skolerne

I 2013 har 300.000 danske skoleelever fået hjemsted i Randers, idet foreningen Danske Skoleelever (DSE) har flyttet sit hovedkvarter til Randers. Det betyder, at Randers Kommune netop har fået en unik mulighed for at udvikle skolen og elevdemokratiet i tæt samarbejde med Danske Skoleelever. I 2013 og fremadrettet vil skoleafdelingen derfor, i samarbejde med DSE, sætte gang i både lokale og nationale projekter, der skal styrke og udvikle elevdemokratiet på Randers Kommunes folkeskoler.  

I vedhæftede bilag er der nærmere redegjort for forslagene til mål og indsatsområder inden for hvert af de 3 bevillingsområder.

 

Der vil blive givet en status over arbejdet med kvalitetsmålene inden for hvert af de 3 bevillingsområder i forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for 2014.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til børn og skoleudvalget,

 

at forslagene til mål og indsatsområder inden for hvert af de 3 bevillingsområder i 2014 godkendes.



Børn og skoleudvalget, 20. august 2013, pkt. 83:

Udsat, idet udvalget ønsker, at det for de enkelte konkrete mål for 2014 skal fremgå hvorledes det ser ud på nuværende tidspunkt.

Fatma Cetinkaya og John Dybdal var fraværende.



Børn og skoleudvalget, 3. september 2013, pkt. 99:

Godkendt. Bjarne Overmark stemte imod og begærede sagen i byrådet.



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 235:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 27 stemmer for og 4 stemmer imod

Beboerlisten (L), de radikale (B) og Kasper Fuhr Christensen (U) stemte imod.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.


Bilag Funktioner
Dagtilbud. Mål og indsatsområdet (opdateret) Download pdf-dokument
Kvalitetsmål og indsatsområder indenfor bevillingsområde Børn og Familie i perioden 2014-17 (opdateret) Download pdf-dokument
Skole. Mål og Indsatsområder (opdateret) Download pdf-dokument


Punkt Titel
262 Resultatopgørelse vedr. lockouten på skoleområdet
Resume

Den 27. maj 2013 behandlede byrådet sagen vedrørende lockouten på skoleområdet (perioden fra 1. april til 27. april 2013). Her besluttede byrådet, at skolerne skal afvikle de resterende timer i almen- og specialområdet, således at Randers Kommune kan indfri lovgivningens krav om minimumstimetallet. Derudover besluttede byrådet, at de lønmidler, der er sparet som følge af lockouten, skal forblive i skoleområdet. Notatet vedrørende den samlede besparelse/resultatopgørelsen udleveres på børn og skoleudvalgsmødet d. 3. september 2013.

Sagsfremstilling

Den 27. maj 2013 behandlede byrådet sagen vedrørende lockouten på skoleområdet (perioden fra 1. april til 27. april 2013). Her besluttede byrådet, at skolerne skal afvikle 2.632 ekstra timer (0. til 9. klasse) samt 954 ekstra timer i specialområdet eksklusiv specialskoler. Dette således at Randers Kommune kan indfri lovgivningens krav om minimumstimetallet. Udmøntningen af disse timer giver en samlet udgift på 2,24 mio. kr., der skal fratrækkes den samlede resultatopgørelse.

I forhold til den samlede resultatopgørelse afventer skoleafdelingen fortsat en vejledning fra KL om evt. tilbagebetaling af forældrebetaling til de forældre, hvor morgenåbningen i SFO’en var aflyst i lockoutperioden. Derudover afventes en afgørelse fra Arbejdsretten, der vedrører de tilfælde, hvor pædagoger alene har ført tilsyn med klasser i lockoutperioden uden en lærers tilstedeværelse. Disse to forhold kan medføre en udgift for Randers Kommune, der skal fratrækkes den samlede resultatopgørelse. Det forventes, at der er kommet en afgørelse på disse to forhold inden udgangen af august 2013. På denne baggrund udleveres og gennemgås notatet vedrørende den endelige resultatopgørelse på børn og skoleudvalgsmødet d. 3. september 2013.

Ved byrådets behandling af sagen d. 27. maj 2013 blev det ydermere vedtaget, at de lønmidler, der følger af lockouten, skal forblive i skoleområde. I forbindelse med afslutningen på lockouten vedtog folketinget en ny overenskomst, der grundlæggende ændrer lærerarbejdets organisering på skolerne. Her er en grundlæggende forudsætning, at lærerne er til stede på deres arbejdsplads i arbejdstiden, hvilket stiller krav om etablering og indretning af lærerarbejdspladser på den enkelte skole allerede fra skoleåret 2014/2015. På denne baggrund står Randers Kommune over for en tidsmæssig og økonomisk udfordring i forhold til at få indrettet og finansieret arbejdspladser på kommunens folkeskoler. Derfor anbefaler forvaltningen, at lockoutmidlerne anvendes til at finansiere etableringen af arbejdspladser på skolerne.

I den sammenhæng er det væsentligt at understrege, at der er betydelige variationer skolerne imellem i forhold til, hvor stor en andel af skolens lønsum, der er sparet i lockoutperioden. Denne variation skal fx henføres til uens vilkår skolerne imellem i forhold til antallet af tjenestemænd på skolen i lockoutperioden. Derfor vurderer forvaltningen, at det er hensigtsmæssigt, at de besparede lønmidler samles centralt i skoleafdelingen, hvorefter der udarbejdes en ny fordelingsnøgle baseret på antallet af fastansatte lærere på den enkelte skole pr. 1. januar 2013

Med henblik på at indhente gode erfaringer i forhold til en hensigtsmæssig indretning af arbejdspladser på skolerne, anbefaler forvaltningen, at der udvælges tre pilotskoler, som snarest, i tæt dialog med medarbejdere på skolen og skoleafdelingen, udarbejder et oplæg/skitse til kvalitetskrav og den konkrete indretning.

Den konkrete erfaringsopsamling fra de 3 pilotskoler i forhold til den økonomske ramme, dvs. hvorvidt finansieringen af arbejdspladserne kan afholdes inden for de tilbageførte lockoutmidler, behandles i børn og skoleudvalget ultimo december 2013, mens den indholdsmæssige erfaringsopsamling behandles ultimo februar 2014.

Økonomi

Notatet vedrørende den samlede resultatopgørelse udleveres på børn og skoleudvalgsmødet d. 3. september 2013.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via. børn og skoleudvalget og økonomiudvalget,

 

atresultatopgørelsen tages til efterretning,
atde besparede lønmidler anvendes til at etablere lærerarbejdspladser på kommunens folkeskoler,
atde besparede lønmidler samles centralt i skoleafdelingen, hvorefter der udarbejdes en ny fordelingsnøgle baseret på antallet af fastansatte lærere på den enkelte skole pr. 1. august 2013.

 

Børn og skoleudvalget, 3. september 2013, pkt. 100:
Børn og skoleudvalget indstiller til byrådet,

 

at resultatopgørelsen godkendes,

 

at de sparede lønmidler fastholdes på de enkelte skoler,

 

at de sparede lønmidler anvendes til undervisning eller undervisningsrelaterede områder,

 

at det i følgeskrivelsen til skolerne præciseres hvad der er undervisningsrelaterede områder,

 

at skolebestyrelsen i samarbejde med MED-udvalget på de enkelte skoler skal indsende en opgørelse over, hvad de sparede lønmidler foreslås anvendt til senest den 11. november 2013 således, at opgørelsen kan forelægges børn og skoleudvalget på mødet den 26. november 2013.



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 236:

Børn og skoleudvalgets indstilling indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

 

Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


SOCIALUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
263 Politik for borgere med særlige behov
Resume

Politik for borgere med særlige behov er en af byrådets i alt 13 visionspolitikker. Politikken skal være rammesættende for psykiatri-, social- og udsatteområdet. Socialudvalget vedtog den 6. juni 2013 at sende Politik for borgere med særlige behov i offentlig høring. Høringsperioden der løb frem til den 26. august 2013 er netop afsluttet. Der er kommet i alt 11 høringssvar fra udvalg, råd, medarbejdere og borgere. Den endelige version af politikken fremlægges hermed til vedtagelse.

Sagsfremstilling

Politik for borgere med særlige behov er en af byrådets i alt 13 visionspolitikker. Politikken skal være rammesættende for psykiatri-, social- og udsatteområdet. Socialudvalget vedtog den 6. juni 2013 at sende Politik for borgere med særlige behov i offentlig høring. Høringsperioden der løb frem til den 26. august 2013 er netop afsluttet. Der er kommet i alt 11 høringssvar fra udvalg, råd, medarbejdere og borgere. 

 

Langt hovedparten af høringssvarerne er generelt positive og bakker op om, at der er udarbejdet en god og visionær fælles politik for alle borgere med særlige behov, hvor der er fokus på det hele liv og alle aspekter i det. Der peges samtidig også på, at politikken er en rammepolitik, der ikke kan stå alene og derfor ses der frem til udarbejdelsen af fagspecifikke planer og implementering af politikken. 

 

Handicaprådet er derimod af den opfattelse, at politikken bør skrinlægges og foreslår i stedet, at der sker en adskillelse af de mange grupper borgere således, at der udarbejdes en særskilt politik for grupperne, f.eks. en handicappolitik, en psykiatripolitik osv. Handicaprådet har svært ved at forestille sig, at Politik for borgere med særlige behov vil blive brugt ud fra den betragtning, at målgruppen er så bred, at det gør politikken for generel.

 

Forvaltningen mener, som hovedparten af høringssvarene, at der med den nye Politik for borgere med særlige behov er lavet en overordnet ramme, som kan suppleres med de mere fagspecifikke planer, som f.eks. Psykiatriplan 2012. Forvaltningen finder, det giver god mening at have en visionspolitik for alle borgere med særlige behov, da det er de samme ønsker og drømme borgerne har. Udarbejdelsen af de fagspecifikke planer vil efter forvaltningens opfattelse kunne imødekomme Handicaprådets indvendinger.

 

Herudover er der afgivet nogle mundtlige høringssvar med nogle få rettelser til sproglige formuleringer og tilføjelser. Disse er indarbejdet i den endelige version af politikken som er vedhæftet.

 

Politik for borgere med særlige behov fremlægges hermed til vedtagelse.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via socialudvalget og økonomiudvalget,

 

at Politik for borgere med særlige behov vedtages.



Socialudvalget, 4. september 2013, pkt. 82:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 237:

Indstilles tiltrådt.

Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen tog forbehold.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 27 stemmer for og 4 stemmer imod

 

Beboerlisten (L), de radikale (B) og Kasper Fuhr Christensen (U) stemte imod.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Politik for borgere med særlige behov - endelig version Download pdf-dokument


SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
Punkt Titel
264 Revisionsberetning nr. 16. Løbende revision udført indtil maj 2013.
Resume

BDO Kommunernes Revision har fremsendt revisionsberetning nr. 16 om løbende revision i Randers Kommune udført indtil maj 2013. Revisionen har givet anledning til en bemærkning vedrørende personsager på det sociale område.

Sagsfremstilling

BDO Kommunernes Revision har fremsendt revisionsberetning nr. 16 om løbende revision i Randers Kommune udført indtil maj 2013. Beretningen er udsendt til byrådets medlemmer den 14. juni 2013 pr. mail.

 

Beretningen er opbygget således, at revisionsbemærkninger, som byrådets skal tage stilling til, er anført under afsnit 2: Revisionens bemærkninger.

 

De orienteringer og kommentarer, som revisionen har givet anledning til, er anført som konklusioner under de enkelte afsnit. Generelt er alle konklusioner drøftet med den administrative ledelse. Konstaterede fejl og mangler er således allerede rettet eller aftalt rettet.

 

I forbindelse med den løbende revision har revisionen foretaget opfølgning af tidligere revisionsbemærkninger.

 

I forhold til bemærkninger i revisionsberetning nr. 14, der ligeledes omhandlede personsager på det sociale område (kontanthjælps- og aktiveringsområdet samt sygedagpengeområdet og forsikrede ledige) anser revisionen bemærkningerne som afsluttet bortset fra områderne kontanthjælp og forsikrede ledige.

 

Revisionen har derfor givet anledning til en ny bemærkning vedrørende personsager, som skal behandles af byrådet.

 

Personsager på det sociale område:

Revisionen oplyser, at der generelt på det sociale sagsområde administreres i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer, men på 2 ud 17 områder administreres der ikke fuldt ud i overensstemmelse med gældende regler. Det drejer sig om områderne kontanthjælp og forsikrede ledige, hvor der er behov for øget fokus på de formelle krav til sagsadministrationen.
Forholdene har umiddelbart ingen udbetalings- og eller refusionsmæssig betydning.

Social og arbejdsmarked har i notat af 13. juni 2013 besvaret bemærkningen. Det fremgår af svaret, at forvaltningen arbejder målrettet på at rette op på de konstaterede fejl i sagsbehandlingen.


Forvaltningen har taget initiativ til, at medarbejderne er blevet undervist i forvaltningsloven med særlig fokus på notatpligt i forbindelse med samtaler. Samtidig vil bemærkningerne til personsagerne på områderne kontanthjælp og forsikrede ledige indgå i det fremadrettede ledelsestilsyn, og der vil blive fulgt systematisk op kvartalsvis.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget og arbejdsmarkedsudvalget

at revisionsberetning nr. 16 godkendes, og
at forvaltningens forslag til besvarelse af revisionsbemærkningen godkendes og at beretningen med tilhørende besvarelse fremsendes til Statsforvaltningen.



Direktionen, 27. juni 2013, pkt. 158:

Indstilles tiltrådt.



Arbejdsmarkedsudvalget, 20. august 2013, pkt. 72:

Indstilles tiltrådt.

Afbud: Fatma Cetinkaya



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 238:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

 

Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
730 000 Randers Kommune beretning nr 16 Løbende revision udført indtil maj 2013 Download pdf-dokument
Notat fra Social og arbejdsmarked vedr. beretning nr. 16 Download pdf-dokument


Punkt Titel
265 Revisionsberetning nr. 17. Revisionen af regnskabet for året 2012
Resume

BDO Kommumernes Revision har fremsendt revisionsberetning nr. 17 om revisionen af regnskabet for året 2012 til byrådets behandling. Revisionen har givet anlednig til 1 bemærkning vedrørende kommunens balance.

Sagsfremstilling

BDO Kommunernes Revision har fremsendt revisionsberetning nr. 17 om revision af regnskabet for året 2012.

 

Beretningen er opbygget således, at revisionsbemærkninger, som byrådet skal tage stilling til, er anført under afsnit 1.5: Revisionens bemærkninger.

 

De orienteringer og kommentarer, som revisionen har givet anledning til, er anført som konklusioner under de enkelte afsnit. Generelt er alle konklusioner drøftet med den administrative ledelse. Konstaterede fejl og mangler er således allerede rettet eller aftalt rettet.

 

Revisionen omtaler i afsnit 1.3 ikke-korrigerede forhold konstateret i forbindelse med revisionen.

Det drejer sig om, at kommunens anlægskartotek ikke er ajourført i forbindelse med regnskabsaflæggelse og, at kommunens hensatte forpligtelser er opgjort for lavt.

Sammenlagt bevirker det, at egenkapitalen udviser 34,5 mio. kr. for lidt ultimo 2012. Forholdene har ingen betydning for årets regnskabsresultat.

Til sammenligning kan det oplyses, at kommunens samlede balance udgør 7,3 mia. kr. Heraf udgør egenkapitalen 4,4 mia. kr.

Forholdene er vurderet uvæsentlige for regnskabet, men vil blive iagttaget ved regnskab 2013.

 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Grundlæggende konkluderer revisionen, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Randers Kommunes aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 og, at resultatet af kommunens aktiviteter er i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets bestemmelser.

 

Revisionen har givet anledning til 1 bemærkning som skal behandles af byrådet.

 

Balancen:

Revisionen bemærker i afsnit 1.5.2, at kommunen af ressourcemæssige årsager ikke har foretaget en ajourføring af anlægskartoteket i 2012.

Revisionen har skønsmæssigt vurderet, at kommunens balance derved udviser 60,4 mio. kr. for lidt.

Økonomiafdelingen har i notat af 19. august 2013 besvaret bemærkningen.

Det fremgår af svaret, at Økonomiafdelingen sideløbende med regnskabsaflæggelsen har været fuldt fokuseret på implementering af den nye koncernløsning (økonomi og lønsystem). Herudover har afdelingen været ramt af ekstraordinært mandefald i regnskabsperioden, og det blev derfor besluttet ikke at prioritere ajourføring af anlægskartoteket i 2012.

Anlægskartoteket vil atter være ajourført til regnskab 2013.

 

Revisionen har i øvrigt ikke givet anledning til yderligere bemærkninger på det økonomiske område.

 

I forbindelse med den afsluttende revision har revisionen i afsnit 1.5.3 endvidere fulgt op på en revisionsbemærkning i revisionsberetning nr. 16. Bemærkningen omhandler personsager på det sociale område, og beretningen behandles ligeledes i byrådet den 30. september 2013.

Forvaltningen arbejder, jf. besvarelse af revisionsbemærkningen, målrettet på at rette op på de konstaterede fejl i sagsbehandlingen og har taget initiativer til at undervise medarbejderne i forvaltningsloven samtidig med at personsagerne på de berørte områder vil blive underlagt ledelsestilsyn og systematisk opfølgning.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

at revisionsberetning nr. 17 godkendes,
at forvaltningen forslag til besvarelse af revisionsbemærkningen godkendes, og
at årsregnskab 2012 endeligt godkendes



Direktionen, 5. september 2013, pkt. 196:

indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 239:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
730 000 Randers Kommune beretning nr 17 afsluttende revision 2012 endelig Download pdf-dokument
Økonomiafdelingen - svar på bemærkning i beretning nr. 17 Download pdf-dokument


Punkt Titel
266 Godkendelse af huslejestigning som følge af renovering - AB Andelsbo afdeling 01
Resume

RandersBolig anmoder på vegne af AB Andelsbo om godkendelse af huslejeforhøjelse i afdeling 01 som følge af renoveringsarbejder samt godkendelse af den til arbejdet nødvendige låneoptagelse..

Sagsfremstilling

Afdeling 01 under AB Andelsbo er opført i 1943 og består af 24 boliger beliggende på Teglvej 20-30, 8930 Randers. Afdelingen ønsker at udskifte eternittag til tagpap, udvendig efterisolering af facader og delvis understøbning af fundament.

 

Beregning af energiforbrug, viser fremtidige besparelser i varmeforbrug i boligerne.

 

Beboerne har ved ekstraordinært afdelingsmøde den 4. juli 2013 vedtaget forslaget om renovering. Af de 24 lejemål var der fremmøde fra 8. Hver husstand havde 2 stemmer. 14 stemte for, 0 stemte i mod og 2 stemte blankt. Forslaget blev således vedtaget ved stemmeflertal.

 

Renoveringen forudsættes finansieret ved egen trækningsret fra Landsbyggefonden på 2.337.000 kr. samt ved et ustøttet realkreditlån på 4.773.000 kr. Trækningsretten er de midler, hovedorganisationen i AB Andelsbo i henhold til loven har indbetalt til Landsbyggefonden, og som de har fortrinsret til at søge udbetalt i forbindelse med renoveringer.

 

Renoveringsudgiften er budgetteret til 7.007.000 kr., hvilket medfører en huslejestigning på ca. 28,7% svarende til mellem 828 og 1.290 kr. pr. måned pr. lejemål.  

 

Den nuværende husleje ligger på mellem 2.886 kr. og 4.500 kr. pr. måned. 

Enhver låneoptagelse, og herunder huslejestigning, skal godkendes af kommunen. Huslejestigninger på mere end 15% skal i følge byrådsbeslutning forelægges til politisk beslutning.

 

For ingen af lejemålene anses det som et problem at leje boligerne ud efterfølgende som følge af huslejestigningen.

 

Der er pt. ingen ledige lejemål i afdelingen, ligesom det ikke tidligere har været vanskeligt at udleje boligerne.

Økonomi

Der anmodes ikke om kommunal garanti i forbindelse med realkreditbelåningen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

at renoveringsprojektet, og den deraf medfølgende lånefinansiering godkendes, og 
athuslejestigningen på 28,7% godkendes.



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 240:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
267 Offentlig høring ifm. forslag til landsplanredegørelse 2013
Resume

Regeringen har sendt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 i offentlig høring frem til 27. september 2013. Forvaltningen foreslår, at der afsendes et høringssvar fra Randers Kommune.

Sagsfremstilling

Regeringen har sendt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 i offentlig høring frem til 27. september 2013. Titlen på regeringens landsplanredegørelse er Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark.

Forslag til Landsplanredegørelse 2013 indeholder regeringens langsigtede overvejelser om landets geografiske struktur og handlinger, som skal bidrage til at realisere disse overvejelser.

Efter hvert folketingsvalg skal miljøministeren afgive en redegørelse om landsplanarbejdet til brug for den regionale udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen.

Redegørelsen er en politisk udmelding fra regeringen om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet. Den angiver, hvad staten selv vil gøre og opfordrer regionsråd og kommunalbestyrelser til at handle i overensstemmelse hermed. Blandt handlingerne indgår igangsatte og tidligere projektsamarbejder med kommuner og den private sektor.

Forslaget er delt op i syv afsnit: ’Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet’, ’Danmark i en nordisk og europæisk kontekst’, ’Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi’, ’Byerne – på vej mod bæredygtighed’, ’Udviklingen i hovedstaden’, ’Landdistrikter i udvikling’ og ’Det åbne land’.  

Landsplanredegørelsen er karakteriseret ved at indeholde en del statistikmateriale, som viser, hvordan tingene har udviklet sig, men indeholder som sådan ikke egentlige strategier for de enkelte områder, landdistrikter eller eksempelvis Østjylland som samlet område.

 

Østjylland nævnes i Landsplanredegørelsen som det område – side om side med hovedstadsområdet, der er kommet bedst igennem krisen og de seneste år. I Østjylland er der sket vækst indenfor antallet af arbejdspladser, andelen af personer med lange videregående uddannelser er her steget, befolkningstallet i Østjylland er steget, flere erhverv har i Østjylland klaret sig igennem krisen uden nedgang.

Der er en forventning om, at befolkningstallet i området ved Århus vil stige, men at stigningen i særdeleshed vil ske spredt i området mellem Randers, Silkeborg og Horsens.

Forvaltningen finder generelt forslaget til landsplanredegørelsen forholdsvist tilbageskuende og uden egentlige pejlemærker for den fysiske udvikling uden for hovedstadsområdet.

Set ud fra et Randers perspektiv, er der nogle emner, som i den sammenhæng mangler behandling i Forslag til Landsplanredegørelsen. Her kan nævnes:

  • Letbanearbejdet i såvel Aarhus som Odense er ikke nævnt i forslaget. Letbaner er nævnt i Hovedstadsafsnittet – endda temmelig indgående, men ikke i relation til andre byer eller landsplanområder. Arbejdet med letbanerne udenfor København er godt i gang, og en stillingtagen til udviklingen i relation til disse massive investeringer ville være på sin plads.

  • Konkrete større infrastrukturprojekter uden for hovedstaden, som kan medvirke til at nedbryde flaskehalse flere steder i de større transportkorridorer og sammenbinde landsdele. Her kan eksempelvis nævnes Forbindelsen over Randers Fjord og Kattegatforbindelsen. Der er også blevet peget på dette i forbindelse med foroffentligheden om emnerne til landsplanredegørelsen. Regeringen forholder sig i forslaget kun til det faktum, at trafikanter grundet flaskehalse spilder deres tid, og at mobiliteten heraf forringes og at samfundets vækst hæmmes, samtidig med, at miljøpåvirkningen fra transport forøges yderligere. Randers Kommune, efterlyser en stillingtagen til hvordan fremtidens infrastruktur tænkes udbygget og de planlægningsmæssige konsekvenser, der er afledt heraf.

  • Havne nævnes ikke ud fra et grønt transportperspektiv. Havne nævnes kun i relation til havneomdannelser og dermed brug af eksisterende byareal frem for at øge arealanvendelsen til byformål udenfor byen. Men regeringen tager ikke stilling til, om de vil arbejde for at understøtte mindre danske havne, som danner grundlag for lokal erhvervsudvikling. Randers Kommune arbejder sammen med Randers Havn for en udvidelse og på sigt en udflytning af Randers Havn, for derigennem at sikre havnens fortsatte drift, med de afledte effekter i form af lokal beskæftigelse og grøn infrastruktur.

  • Time-modellen for tog mellem Aalborg-Aarhus-Odense-København – nævnes på side 4. At regeringen med Togfonden DK vil bringe rejsetiden byerne imellem ned på en time per strækning, støttes fuldt ud af Randers Kommune. Der savnes dog en stillingtagen fra regeringen til, hvad timemodellens betydning for den fremtidige byudvikling vil være. Time-modellen vil være med til at sikre en effektiv og moderne toginfrastruktur, og dette bør understøttes med strategier for den relaterede udvikling i de involverede byer.

  • Områder med særlige drikkevandsinteresser nævnes i forslaget (s. 17). Randers Kommune opfordrer staten til hurtigst muligt at få gjort kortlægningen færdig, så det igen bliver muligt at planlægge og udvikle indenfor det nuværende areal, der udgør 40 % af Randers Kommunes samlede areal. Store dele af Randers Kommunes landdistrikter og store bysamfund er udviklingsmæssigt låst pga. den igangværende kortlægning. En udvikling efter ”worst case”, som der lægges op til fra Naturstyrelsen, vil på grund af udpegningens udbredelse, risikere at resultere i et ressourcemæssigt spild og en fordyrelse af projekter.


Forvaltningen oplyser til orientering, at Randers Kommune sideløbende med dette høringssvar deltager i et fælles høringssvar med de øvrige kommuner i Business Region Aarhus og Kommunerne i KKR Midtjylland.  

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,

at forvaltningen udarbejder og indsender et høringssvar fra Randers Kommune til Naturstyrelsen med baggrund i de nævnte problemstillinger.



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 242:

Tiltrådt idet forvaltningen anmodes om at supplere de 5 punkter nævnt i sagsfremstillingen med et 6. punkt om lufthavne.

 

Bjarne Overmark tog forbehold og begærede sagen i byrådet.

 

Der blev gjort opmærksom på, at høringsfristen udløber inden byrådsmødet.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 29 stemmer for og 2 stemmer imod

 

Beboerlisten (L) stemte imod.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Forslag til landsplanredegørelse 2013 - politiske budskaber Download pdf-dokument


Punkt Titel
268 Indberetning på det specialiserede socialområde pr. 30/6 2013
Resume

Der henvises til sagsfremstillingen

Sagsfremstilling

Som en følge af økonomiaftalen for 2011 skal byrådet hvert kvartal modtage oversigter over udviklingen på det specialiserede socialområde. Denne indberetning er den anden indberetning for 2013.  

 

Indberetningen indeholder intet nyt i forhold til budgetopfølgningen pr. 30/6 2013. Det forventede regnskab stemmer overens med det korrigerede budget bortset fra diverse budgetomflytninger. På børneområdet er der reserveret 4 mio. kr. - primært til tab af retssager i 2014.  

Økonomi

Ingen (intet nyt i forhold til budgetopfølgningen pr. 30/6 2013)

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

at orienteringen om indberetningen pr. 30/6 2013 på det specialiserede socialområde tages til efterretning.



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 243:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Indberetning på det specialiserede socialområde pr. 30 6 2013 Download pdf-dokument


Punkt Titel
269 Pavillon i Månedalen
Resume

1. juli 2013 blev der konstateret råd og svamp i en pavillon i Månedalen. Månedalen huser 42 børnehavebørn.

Børn og skoleudvalget besluttede den 20. august at indstille til Byrådet, at der gives anlægsbevilling til en ny pavillon.

Sagsfremstilling

I forbindelse med en renovering som startede den 1. juli af pavillonen i Månedalen, blev der konstateret råd og svamp i gulvkonstruktionen.

Børn og skoleudvalget besluttede på mødet den 20. august at indstille til Byrådet at der gives anlægsbevilling til etablering af en ny pavillon til erstatning for den godt 20 år gamle pavillon.

Børn og skoleudvalget besluttede samtidig, at det skulle undersøges om pavillonen skal etableres til 2 eller 3 børnegrupper.

Via Miljø og teknik er der nu indhentet konkret tilbud på opsætning af henholdsvis en pavillon med 2 og 3 grupper.

Forinden opsætning af ny pavillon er der udgifter forbundet med at nedtage den eksisterende pavillon, ligesom der er udgifter til sikring af skråning for at undgå råd og svamp i fremtiden.

Prisen for en pavillon med plads til 42 børn vil herefter være 2,6 mio. kr. ekskl. moms, hvor en pavillon med plads til 60 vil koste 3,4 mio. kr. ekskl. Moms.

 

Når det gælder spørgsmålet om hvorvidt pavillonen skal huse 42 eller 60 børn, så viser efterspørgslen i området, at der her og nu kan bruges 20 yderligere pladser i Vorup, men at der næppe er behov for pladserne på lidt længere sigt.

Børnehaven Himmelblå har henvendt sig og peger på at hvis der etableres mere end 2 grupper, så vil det være nødvendigt med en indhegning af området. Det betyder at det særegne ved området forsvinder. Børnehaven har endvidere har nævnt, at området efter institutionens skøn ikke kan bære daglig brug af 60 børn.

Forvaltningen vil derfor foreslå at der etableres en pavillon som erstatter den eksisterende med plads til 42 børn til en pris af 2,6 mio. kr.

 

Pavillonfirmaer har 8-10 ugers leveringstid, hvorfor det kan forventes at pavillonen er på plads omkring 1. februar 2014, under forudsætning af Byrådets godkendelse.

 

Når projektet er godkendt i byrådet, vil der blive indhentet ny landzonetilladelse.

Økonomi

Projektet foreslås finansieret ved at anvende midler fra puljen til anlæg af skoler, idet der ikke er afsat midler til etablering eller udbygning af daginstitutioner.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Byrådet via økonomiudvalget

 

atder indkøbes en pavillon i Månedalen til erstatning for den eksisterende, og
atpavillonen finansieres via midler fra puljen til anlæg af skoler



Direktionen, 12. september 2013, pkt. 204:

Indstilles tiltrådt



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 244:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

 

Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


ERHVERSUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
270 Nedsættelse af naturparkråd til Naturpark Randers Fjord
Resume

Beslutning om sammensætning og nedsættelse af Naturparkråd samt orientering om støtte fra Nordea Fonden.

Sagsfremstilling

Randers og Norddjurs Kommuner ansøger om at Randers Fjord bliver pilotpark under Friluftsrådets mærkningsordning for Danske Naturparker, jf. beslutning på byrådsmøde den 3. september 2012. Der er ansøgningsfrist til Friluftsrådet primo oktober 2013. Det er første gang, at Friluftsrådet åbner for ansøgninger til mærkningsordningen Danske Naturparker, og Friluftsrådets tidligere udmelding om ansøgningsfrist som værende 1. november 2013 er nu fremrykket til uge 41.

Det er muligt at besidde pilotparkstatus i op til fem år. Det er dog målet, at Randers Fjord skal certificeres som egentlig naturpark inden de fem år er gået.  

For at blive pilotpark under Danske Naturparker skal 7 ud af 10 opstillede krav opfyldes (se bilag). Et af kravene er, at byrådene i Norddjurs og Randers Kommune skal nedsætte et naturparkråd. Den politiske styregruppe for Pilotprojekt Naturpark Randers Fjord anbefaler en sammensætning af det kommende Naturparkråd som følger:

  • 2 byrådspolitikere – 1 fra hver kommune.

  • 1 repræsentant fra Landboforeningen Kronjylland og 1 fra Djursland Landboforening

  • 1 repræsentant fra VisitRanders og 1 fra Destination Djursland

  • 2 repræsentanter fra De grønne råd – 1 fra hver kommune

  • 1 repræsentant fra LAG Randers og 1 fra LAG Djursland

  • 2 repræsentanter fra en støtteforening (der arbejdes i øjeblikket på etablering af en støtte-/venneforening for de frivillige i Naturpark Randers Fjord)

  • 1 repræsentant fra Museum Østjylland

  • 1 repræsentant fra Friluftsrådet

  • 1 repræsentant fra Region Midtjylland

  • 2 repræsentanter fra erhvervslivet (de to erhvervsråd i kommunerne udpeger hver sin repræsentant)

  • 1 repræsentant fra Randers Havn

 

Det forslås, at byrådsrepræsentanten for de to kommuner er en relevant udvalgsformand. Forvaltningen foreslår, at erhvervsudvalgets formand varetager denne opgave på lige fod med forslag om Norddjurs Kommunes Kultur- og udviklingsformand.

Den nuværende styregruppe for naturparkprojektet (består af repræsentanter fra de to kommuner, de to turistorganisationer og de to LAG’er) fortsætter som den koordinationsgruppe, der skal facilitere det kommende naturparkråd.

Byrådet i Norddjurs Kommune behandler sammensætningen af naturparkrådet medio september.

Til orientering har Randers Kommune fået tilsagn fra Nordea fonden på 6,2 mio. kr. til projektet Fjordlivet – basal infrastruktur og digital formidling (se bilag). Den samlede projektsum er på 8,4 mio. kr. Projektet forankres i Randers Kommune og gennemføres i samarbejde med Norddjurs Kommune, LAG Randers, LAG Djursland, VisitRanders og Destination Djursland.

Fjordlivet – basal infrastruktur og digital formidling igangsættes i 2. halvår af 2013 og løber over 3 år. Projektets elementer skal ses som løftestang for, at pilotpark Randers Fjord opnår den endelige certificering som naturpark og opfylder de 10 certificeringskrav, der ligger i mærkningsordningen.

Økonomi

Nedsættelse af naturparkråd har ikke flere ressourcemæssige og økonomiske konsekvenser end de udgifter, der i dag arbejdes med i naturparkprojektet. Der er hjemsøgt midler via ekstern finansiering til delprojekter under naturparkprojektet. Det forventes, at der ultimo 2014, når en certificering som naturpark under Danske Naturparker nærmer sig, vil blive fremlagt en sag for byrådet omkring drift og fremadrettet udvikling af Naturpark Randers Fjord.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Byrådet via Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget,

at den forslåede sammensætning af det kommende naturparkråd for Naturpark Randers Fjord godkendes,
at formanden for Erhvervsudvalget indtræder i Naturparkrådet, og
at orientering om Nordea Fondens støtte til Fjordlivet – basal infrastruktur og digital formidling tages til efterretning.


Erhvervsudvalget , 5. september 2013, pkt. 73:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 245:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Projektbeskrivelse for Fjordlivet Download pdf-dokument
Kriterier til naturparker under Danske Naturparker Download pdf-dokument


ARBEJDSMARKEDSUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
271 Beskæftigelsesplan 2014
Resume

Beskæftigelsesplan 2014 indeholder jobcentrets plan for indsatsen i 2014. Centralt i planen er de 4 ministermål, som udmønter de nationale mål for beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelsesplanen er præget af, at kontanthjælpsreformen bliver implementeret fra starten af 2014. Reformen blev vedtaget 28. juni 2013, og det har derfor ikke været muligt at have en plan for indsatsen på kontanthjælpsområdet med i beskæftigelsesplanen. Kontanthjælpsområdet er derfor sporadisk beskrevet, og en mere uddybende redegørelse for indsatsen i 2014 vil blive forelagt byrådet på et senere tidspunkt.

Beskæftigelsesplanen har været forelagt Det Lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Midtjylland.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplanen er jobcentrets plan for indsatsen i det kommende år. Den udarbejdes i lighed med de tidligere år efter retningslinjer fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, og beskæftigelsesministerens mål for indsatsen er fortsat omdrejningspunktet i planen.

Beskæftigelsesplan 2014 er præget af, at kontanthjælpsreformen træder i kraft fra 1. januar 2014. Reformen er ganske omfattende og vil betyde en væsentlig omlægning af indsatsen på kontanthjælpsområdet. Da beskæftigelsesplanen skal være udarbejdet senest 1. juli for at komme i høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd og vedtaget af byrådet senest 15. oktober, har det ikke været muligt at beskrive de nye indsatser på kontanthjælpsområdet i beskæftigelsesplanen, da kontanthjælpsreformen blev vedtaget i folketinget 28. juni. Byrådet vil derfor på et senere tidspunkt blive orienteret om indsatsen på kontanthjælpsområdet i 2014.

Ministermålene

Ministermålene udtrykker de nationale mål på beskæftigelsesområdet. De kvantitative niveauer for de enkelte mål er derfor fastlagt af den statslige beskæftigelsesregion i Midtjylland udfra Det Regionale Beskæftigelsesråds resultatkontrakt med beskæftigelsesministeren.

Ministermål 1
Flere unge skal have en uddannelse.

Formålet med målet er, at alle unge, der tilmelder sig jobcentret, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, kommer i gang med en uddannelse.

Uddannelsesgraden opgøres som den tid i løbet af året, hvor de unge er i gang med uddannelse i forhold til den tid, der er gået fra de blev tilmeldt jobcentret.


Uddannelsesgraden skal i december 2014 være 28,6 svarende til en stigning på 5,8 procentpoint fra december 2012 til december 2014.

Ministermål 2
Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension.

Målet skal ses i sammenhæng med fleksjob- og førtidspensionsreformen, hvor formålet er, at færre parkeres på en passiv ydelse.

Målet er, at tilgangen til førtidspension begrænses til 244 personer i 2014, svarende til et fald på 8,6 % fra december 2012 til december 2014.

Ministermål 3
Jobcentret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt.

Langtidsledige er defineret som ledige, der har været ledige i mere end 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger. Langtidsledig vil typisk have sværere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og det er derfor vigtigt at begrænse langtidsledigheden.

Målet er, at antallet af langtidsledige personer i december 2014 skal begrænses til 669, svarende til et fald på 19,1 % fra december 2012 til december 2914.

Ministermål 4
En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder.

Formålet med målet er, at øge samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Jobcentrene skal:

  • Være virksomhedernes naturlige samarbejdspartner.

  • Have større kendskab til virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov.

  • Fremme at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for – herunder øge anvendelsen af jobrotation.

  • Sikre større gennemsigtighed på arbejdsmarkedet.

Målet skal opgøres i samarbejdsgraden med virksomhederne. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil udarbejde nærmere retningslinjer for, hvordan samarbejdsgraden skal opgøres. Disse retningslinjer foreligger endnu ikke, og det har derfor heller ikke været muligt at fastlægge målet endnu.

Udover ministermålene indeholder beskæftigelsesplanen jobcentrets egne mål for indsatsen, som følger budgetforudsætningerne for 2014.

På sygedagpengeområdet er der 2 mål:

  • Det gennemsnitlige antal løbende sager med en varighed på mellem 5 og 52 uger skal i 2014 være 1.175

  • Det gennemsnitlige antal løbende sager med en varighed over 52 uger skal i 2014 være under 220.

På ledighedsydelsesområdet (ledige der er berettiget til fleksjob) er der ét mål:

  • Det gennemsnitlige antal løbende sager med varighed over 18 måneder må ikke overstige 100 i 2014.

Status på arbejdsmarkedet

Den store udfordring på arbejdsmarkedet i Randers er et stigende antal kontanthjælpsmodtagere. Især har der været en stigning for unge på kontanthjælp. Det er en udfordring, som jobcentret vil have fokus på i forbindelse med, at der udarbejdes en ny indsats på kontanthjælpsområdet som følge af kontanthjælpsreformen.

Et andet område med særligt fokus bliver virksomhedskontakten, hvor jobcentret vil gøre en ekstra indsats for at øge samarbejdet med virksomhederne. Det forstærkede samarbejde med virksomhederne skal blandt andet bidrage til at øge udbuddet af fleksjob og aktiveringspladser i form af virksomhedspraktikker og lønstilskud, samt en hurtig formidling af arbejdskraft.

Ledigheden forventes i 2014 at være svagt faldende. I Regeringens ”Økonomisk Redegørelse” fra august 2013 forventes ledigheden i Danmark at falde med 14.000, så den gennemsnitlige ledighed i 2014 bliver 148.000. Ledigheden forventes derfor også at falde i Randers.

Beskæftigelsesplanen har været forelagt Det Lokale Beskæftigelsesråd, som har kommenteret planen på rådets møde den 27. august 2013.

LBR har ønsket en betoning af jobcentrets samarbejdsflader internt i kommunen og eksternt, f.eks. uddannelsesinstitutionerne og a-kasserne. Endvidere har der været et ønske om at tydeliggøre dele af jobcentrets indsats. Det gælder blandt andet tilbud om hjælpemidler til handicappede som led i fastholdelsen af beskæftigede med handicap.

Beskæftigelsesplanen er justeret efter LBRs ønsker.

LBRs plan for særligt virksomhedsrettede initiativer tilføjes planen efter LBRs møde 29. oktober. Planen omhandler, hvordan LBRs midler skal anvendes i 2014.

Beskæftigelsesregion Midtjylland har gennemgået planen med henblik på at sikre, at planen lever op til de formelle krav.

Beskæftigelsesregionen finder, at planen giver et dækkende billede af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, og at den lever op til de formelle krav. Der er endvidere kvitteret for god overensstemmelse mellem den planlagte indsats og den beskæftigelsespolitiske udfordring i forbindelse med ministermålene.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via arbejdsmarkedsudvalget og økonomiudvalget,

at beskæftigelsesplan 2014 godkendes.



Arbejdsmarkedsudvalget, 17. september 2013, pkt. 88:

Indstilles tiltrådt.

Afbud: Ellen Petersen, Fatma Cetinkaya og Lars Søgaard



Økonomiudvalget, 23. september 2013, pkt. 246:

Indstilles tiltrådt.

Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen tog forbehold.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 28 stemmer for og 3 stemmer imod

 

Beboerlisten (L) og Kasper Fuhr Christensen (U) stemte imod.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Høringssvar til Jobcenter Randers Download pdf-dokument
Beskæftigelsesplan 2014 Download pdf-dokument


SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
272 Status på kontinensområdet
Resume

I forbindelse med budgetforliget 2012-2015 blev det besluttet at sætte øget fokus på inkontinensområdet. Målet var at opnå en besparelse på 1 mio .kr. årligt, ud af de godt 5 mio. kr. der på daværende tidspunkt blev brugt til kontinenshjælpemidler.

Sagsfremstilling

Med afsæt i at opnå en økonomisk besparelse på inkontinenshjælpemidler blev det besluttet, at der skulle sættes ind på to fronter:

  1. Oprettelse af kontinensklinik

  2. Øget indsats i områderne

Ad. 1. Oprettelse af kontinensklinik

Kontinensklinikken med placering i Sundhedscentret har været i drift siden 1. juni 2012.
Klinikken bemandes på alle hverdage på skift af tre kontinenssygeplejersker og en fysioterapeut. Derudover er der mulighed for at trække på en specialist i sexologisk rådgivning.

 

Kontinenssygeplejerskerne har siden 1. juni 2012 haft 119 borgere igennem et decideret udredningsforløb, hvor et udredningsforløb typisk indebærer 3 besøg i klinikken. Derudover har kontinenssygeplejerskerne gennemgået bevillingerne på de godt 2000 borgere, som allerede har en bevilling på kontinenshjælpemidler med henblik på at vurdere, om de får de optimale hjælpemidler.


Fysioterapeuten har haft 71 borgere igennem fysioterapeutisk udredning og bækkenbundstræning. Fysioterapeuten ser typisk borgeren 2 – 4 gange, og forløbenes varighed er mellem 1 – 4 måneder.

 

Den sexologiske rådgiver har haft individuelle forløb med tre borgere.

 

Ad. 2. Øget indsats i områderne

Kontinenssygeplejerskernes opgave er at bemande kontinensklinikken, men derudover arbejder de i hvert af ældreområdets tre områder med at sætte øget fokus på opsporing og udredning. Flere borgere kan få hjælp, således at deres inkontinensproblem reduceres eller helt afhjælpes.

Kontinenssygeplejerskerne har i hvert område etableret et netværk af nøglepersoner, som bidrager til at sætte inkontinens på dagsordnen, og som bidrager i forhold til udredning og sætter fokus på at der bruges de rette blestørrelser.

 

Kontinenssygeplejerskerne har desuden arbejdet med at etablere et øget samarbejde med de sociale botilbud. Dette er med henblik på at etablere et netværk af nøglepersoner, som sammen med kontinenssygeplejerskerne kan bidrage til at øge medarbejdernes kompetencer på området, da øgede kompetencer vil medføre større fokus på at borgerne får de rette inkontinenshjælpemidler.

Økonomi

Målet med at sætte øget fokus på kontinensområdet var både at øge den faglige indsats, men tillige at opnå en besparelse ved at borgerne får det rette produkt i den rette mængde.

 

Besparelsen på 1. mio. kr. forventes opnået i indeværende budgetår, da omkostningerne til inkontinenshjælpemidler til voksne o/ 18 år viser en klar faldende tendens.

Forbruget pr. 31. juli 2013 er 2.447.721 kr. svarende til et årligt estimat på 4.500.000 kr. hvilket er et fald på godt 1.2 mio. i forhold til 2012:  

 

Omkostninger til inkontinenshjælpemidler t/ voksne over 18 år
 
2009
2010
2011
2012
2013
Estimeret
4.666.271
5.129.651
5.383.849
5.730.618
4.500.000

Indstilling

Forvaltningen indstiller til sundheds- og ældreudvalget

at orienteringen tages til efterretning



Sundheds- og ældreudvalget, 5. september 2013, pkt. 94:

Taget til efterretning.
Sundheds- og ældreudvalget sender sagen til orientering i byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

 

Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
273 Status på de fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet for kommunerne i Region Midtjylland
Resume

Den kommunale administrative styregruppe for sundhedsområdet (KOSU) har udarbejdet fire målsætninger for indsatsen på sundhedsområdet, der kan styrke samarbejdet med regionen, aflaste sygehusene og forbedre vilkårene for borgerne. De fire målsætninger er fælles for kommunerne i Region Midtjylland og skal ses som en opfølgning på det nære sundhedsvæsen.

Sagsfremstilling

De politiske målsætninger skal tydeliggøre de ydelser, kommunerne som minimum kan levere, samt hvilken kvalitet, man kan forvente. Da kommunerne er forskellige, vil der også være flere måder at udmønte målsætningerne på:

 

De fire fælles målsætninger er:

  1. Kommunerne skal medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser

  2. Alle kommuner skal have tilbud af høj kvalitet til kronisk syge

  3. Alle kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse træningsopgaver

  4. Alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien


Målsætning 1

Kommunerne skal medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser

  1. Alle kommuner skal gennem særlige indsatser, der sikrer tidlig opsporing og handling sikre, at problemer fanges i tide, og at borgerne undgår uhensigtsmæssige indlæggelser

    1. Alle kommuner sikrer inden udgangen af 2013, at udvalgte medarbejdere i plejesektoren har kompetencer på en række specificerede områder (respirationssvigt, hjertesvigt, IV, neurologi og ernæring)

    2. Alle kommuner påbegynder implementering af særlig indsats i forhold til faldforebyggelse inden udgangen af 2013 og alle kommuner har indsats i drift i 2014

  2. Alle kommuner etablerer i 2013 midlertidige døgnpladser med adgang til sygeplejefaglig kompetence døgnet rundt, for borgere med risiko for indlæggelse og borgere der har behov for intensiv pleje efter indlæggelse. De midlertidige pladser lever alle op til et fælles grundindhold således, at det står klart for borgere og sygehuset, hvad kommunerne som minimum kan løfte.

  3. Kommunerne forpligter sig til i samarbejde med almen praksis, at gennemføre besøg som opfølgning efter udskrivelse til ældre patienter, jf. handlingsplanen for den ældre medicinske patient

Status på målsætning 1

Ad 1.a: Medarbejderkompetencer

I hvert af de tre områder er der sygeplejersker med kompetencer inden for de fem områder. Disse kompetencer er typisk erhvervet gennem tidligere ansættelser på forskellige specialer i regionen. Desuden er der på Tryghedshotellet også sygeplejersker med kompetencer inden for de nævnte områder.

Alle ældreområdets sygeplejersker er blevet undervist i at give IV-medicin/-væske på Regionshospitalet Randers. Det anbefales, at kompetencerne udbygges yderligere, så der i hver gruppe er mindst én sygeplejerske, der kan lægge venflon.

For at Randers Kommune kan leve op til målsætningen er der behov for en lignende systematisk kompetenceudvikling af sygeplejerskerne inden for hjertesvigt, respiration/KOL, neurologi og ernæring.

Region Midtjylland udbyder et kursus i emner, der er relateret til det nære sundhedsvæsen. I sin fulde længde er kurset normeret til 12 dage.

For at løfte kompetenceniveauet anbefales det, at alle sygeplejersker i Randers Kommune får mulighed for at deltage i dette kursus – evt. i en mere begrænset version, der alene fokuserer på de nævnte områder, hvis dette kan aftales med Region Midtjylland.

Ad 1.b: Faldforebyggelse

I løbet af foråret 2013 er der afholdt fem temaeftermiddage omkring faldforebyggelse for terapeuter, sygeplejersker og medarbejdere, der varetager de forebyggende hjemmebesøg.

Drøftelserne fra temaeftermiddagene skal af en arbejdsgruppe omsættes til en konkret plan for en særlig indsats i forhold til faldforebyggelse. Det forventes, at der bl.a. sættes fokus på screening og kompetenceløft.

Ad 2: Midlertidige pladser med sygeplejefaglig døgndækning

Randers Kommune etablerede i 2011 Tryghedshotellet, der bl.a. består af fem pladser, der er målrettet mod at forebygge indlæggelser. Forebyggelsespladserne er f.eks. beregnet for borgere, hvis kroniske sygdom blusser op, eller til observation af borgere med infektioner eller svækket almen tilstand.

Tryghedshotellet har en sygeplejerske på vagt døgnet rundt. Derudover er det et tæt samarbejde med hospitalet og de praktiserende læger. Medarbejderne efteruddannes løbende efter behov.

Ifølge planen for fordeling af korttidspladser oprettes der yderligere fire forebyggelsespladser på Tryghedshotellet pr. 1. september 2013.

Ad 3: Opfølgende hjemmebesøg

I forbindelse med udskrivelsen screenes visse af de ældre medicinske patienter ud fra et fastlagt screeningsredskab. Patienterne kan derefter henvises til et opfølgende hjemmebesøg, hvis der er behov for det.

De opfølgende hjemmebesøg udføres af borgerens praktiserende læge og hjemmesygeplejen senest en uge efter udskrivelsen.

Ordningen blev implementeret i Randersklyngen pr. 4. september 2012. I perioden frem til den 1. august 2013 har hospitalerne imidlertid kun henvist 40 borgere. Et lignende billede ses i de øvrige kommuner i Region Midtjylland.

I samarbejde med hospitalerne bør det undersøges, om der er behov for at ændre screeningskriterierne eller procedurer i forbindelse med screeningen. Det bør også overvejes, om der kan opnås en større effekt ved generelt at lade borgerens sygeplejefaglige behov indgå i udskrivningskoordinatorens arbejde på linje med behovet for praktisk hjælp og personlig pleje.

Status på målsætning 2

Mål 2. Alle Kommuner skal have tilbud af høj kvalitet til kronisk syge.

Randers Kommune har i dag tilbud til kronisk syge i forhold til diabetes 2, hjertekarsygdomme, KOL, senhjerneskade og kræft. Endvidere er der delvist tilbud til borgere med lænderygproblematikker, idet implementering er undervejs men ikke fuldt gennemført. I 2013 afvikles 340 borgere i Randers Kommune. Alle rehabiliteringsindsatser følger de anbefalinger, som ligger i de udarbejdede forløbsprogrammer ligesom at rehabiliteringsenheden i Randers Sundhedscenter følger op på borgerne både før og efter indsats på alle hold. Det er aftalt mellem de 19 kommuner, at der i 2013 nedsættes en arbejdsgruppe, som udarbejder fælles kvalitetsmål for alle kommuner, der senest i 2014 skal være opfyldt af alle kommuner. Disse er endnu ikke udarbejdede, men arbejdet er igangsat.

Status på målsætning 3

Mål 3: Alle Kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver.

Randers Kommune har komplekse genoptræningsopgaver, som kræver koordinering mellem afdelinger/forvaltningsområder og på tværs af lovgivninger, hvorfor det anbefales at etablere tværfaglige teams. Eksempler på komplekse genoptræningsopgaver er senhjerneskade og genoptræning af visse børn. På senhjerneskadeområdet er Randers Kommune meget langt, idet der er lavet en samlet plan på tværs af forvaltningsområder. Planen har fokus på udvikling af såvel tilbudsviften, som fælles visitation, fælles rehabiliteringsplan og tværfaglig koordination. På børneområdet kan der med fordel arbejdes videre mellem forvaltningsområderne, hvilket sundhedsområdet vil tage initiativ til.

Det er aftalt mellem de 19 kommuner, at der i løbet af 2013 udarbejdes en række fælles specificerede mål, som skal opfyldes – eks. kontaktperson i alle afdelinger, mål for hurtig reaktion af det tværfaglige team m.v. Disse er endnu ikke udarbejdede, men arbejdet er igangsat.

Status på målsætning 4

Mål 4: Alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge indenfor voksenpsykiatrien.
Der skal skabes en mere sammenhængende og tværgående indsats på psykiatriområdet ved at udbygge samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien, almenpraktiserende læger og den kommunale socialpsykiatri samt andre kommunale områder (F.eks. ældreplejen). Samarbejdet skal medvirke til at skabe bedre helhed og sammenhæng i den behandlingsmæssige og sociale indsats i borgerens eget hjem, ligesom den koordinerede indsats skal forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, styrke samarbejdet ved indlæggelse og udskrivninger og styrke de lokale behandlingstilbud.

Alle kommuner skal udarbejde en plan for, hvordan der kan skabes en større sammenhæng mellem de relevante kommunale indsatser for borgere med komplekse psykiatriske og sociale problemer, herunder sikre helhed og sammenhæng i det enkelte konkrete forløb mellem f.eks. den socialpsykiatriske indsats, tilbud om alkohol- og rusmisbrugsbehandling, familieindsats i forhold til udsatte børn og unge, samt beskæftigelse og uddannelse.

Der er i Randers Kommune stort fokus på at videreudvikle samarbejdet med såvel regionspsykiatrien som den almene praksissektor. Samarbejdet er b.la. forankret i Det Lokale Samarbejdsråd, hvor Randers Kommune har formandsposten og også deltager aktivt i samarbejdet med behandlingspsykiatrien på regionalt plan og de andre kommuner i regionen. Psykiatriplanen- som er under implementering- understøtter netop samarbejdet på tværs af sektorer. Randers Kommune har haft særligt fokus på sundhedsfremmende projekter og her kan et samarbejde mellem kommunerne, den almene praksis, sygesikringen og Regionspsykiatrien om helbredstjek af mennesker med psykisk sygdom fremhæves.  Samtidig arbejdes der for øget koordination internt i kommunen- eksempelvis mellem socialområdet og beskæftigelsesområdet.

 

Opsummering

Delmål 1
Status
 
1.a: Medarbejderkompetencer
Nødvendige kompetencer til stede i alle områder.
Ønske om yderligere kompetenceudvikling ift. hjertesvigt, respiration/KOL, neurologi og ernæring.
(+)
1.b: Faldforebyggelse
Planlægning af særlig indsats iværksat.
(+)
2: Midlertidige pladser med sygeplejedøgndækning
Fem forebyggelsespladser på Tryghedshotellet. Forventes udbygget med yderligere fire pladser pr. 1. september.
+
3:Opfølgende hjemmebesøg
Gennemføres
+
Delmål 2
Rehabiliteringstilbud til kronikere eksisterer. De fælles kvalitetsmål for de 19 kommuner er endnu ikke udarbejdede.
(+)
Delmål 3
Der er lavet en samlet plan for senhjerneskadede, som i høj grad tager højde for kvaliteten i opgaveløsningen. Der kan arbejdes videre med komplekse genoptræningsopgaver på børneområdet. Der er endnu ikke lavet en fælles kvalitetsmodel for de 19 kommuner.
 
(+)
Delmål 4
Der er udarbejdet psykiatriplan, som er under implementering og der er stort fokus på samarbejdet mellem sektorer.
 
(+)

  


Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til socialudvalget og sundheds- og ældreudvalget

atorienteringen tages til efteretning



Sundheds- og ældreudvalget, 5. september 2013, pkt. 95:

Taget til efterretning.
Sundheds- og ældreudvalget sender sagen til orientering i byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
Punkt Titel
274 Spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedrørende kritik fra Forebyggelsesfonden om mikroflexjob i Randers Kommune
Sagsfremstilling

Bjarne Overmark, Beboerlisten, har i mail af 9. september 2013 fremsendt følgende:

 

”Hermed anmoder Beboerliste borgmesteren om på byrådsmødet mandag d. 30.9.2013 sætte et punkt på dagsordenen, hvor  borgmesteren skal kommentere den kritik, som Forebyggelsesfonden, jf. vedlagte kopi af artikel bragt i Ekstrabladet mandag d. 9.9.2013, er kommet med i anledning af, at Randers Kommune visiterer flexjobbere til at arbejde færre timer end udredningen har vist at de kan.

 

Fond smækker kassen i efter fleksjobfidus i Randers

Randers Kommunes forsøg på ekstra økonomisk gevinst med mikrofleksjob forpurres af Forebyggelsensfonden

Af: Ritzau /Nyheder

Forebyggelsesfonden har smækket kassen i over for Randers Kommune, efter at de har forsøgt at score en ekstra økonomisk bonus ved at presse fleksjobbere ned i arbejdstid. Det skriver Avisen.dk.

Fonden valgte 7. august at stoppe for pengestrømmen til arbejdsgivere, der presser stærke fleksjobbere ned i tid for at score bonussen. For Randers Kommune betød støtten 25.000 kroner i bonus for hver langtidsledig, der blev ansat af dem.

Arbejdsmarkedschefen i Randers Kommune, Ole Andersen, er ikke tilfreds med fondens beslutning. Han mener, at projektet er positivt for både de ansatte og kommunekassen.

- Selvfølgelig er det urimeligt, at kommunen ikke får de penge, for de var meldt ud til at blive udløst, når man skabte job på få timer. Men de må åbenbart ikke have haft penge nok, siger han.

Pengene fra fonden var dog tiltænkt som hjælp til at få særligt svage fleksjobbere på arbejdsmarkedet, og kassen er derfor lukket for at sikre, at pengene går til de rette.

Bonussen skulle udløses ved at ansætte fleksjobbere i under 10 timer om ugen i minimum seks måneder. Randers Kommune ville give 100 ansatte løn for fem timer, selvom de er arbejdsprøvet til at kunne klare 12 timers arbejde om ugen eller mere.

Kommunen nåede at foretage 24 ansættelser, inden kassen smækkede i, og derfor er der en chance for, at de får 600.000 ud af fonden. Forebyggelsesfonden har dog endnu ikke besluttet, hvor mange af de 24, der skal udløses en bonus for.

Tabet af fleksjobbonus tager nu ikke modet fra Randers Kommune, der også sparer fire millioner kroner næste år, da kommunen får et statstilskud for at ansætte de 100.”

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmål besvaret af borgmesteren.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Notat af 26 9-2013 vedr. mikrofleksjob Download pdf-dokument


Punkt Titel
275 Spørgsmål fra Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, vedrørende budgetforligstekst
Sagsfremstilling

Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, har i mail af 22. september 2013 fremsendt følgende:

 

"Besvarelse af følgende  spørgsmål bedes sat på dagsordenen til byrådsmødet 30.9.2013 jvf kommmunestyrelselovens §11.

1) I den aktuelle budgetforligs tekst;  - social udvalget- punkt 5 fremgår det at ”  konsekvensen af den planlagte besparelse er en nedsættelse af hjælpen til udsatte og  psykisk sårbare” . Kan borgmesteren uddybe hvori denne nedsatte hjælp består og hvor mange det rammer.

 

2) punkt 6 og 7  ligeledes –social udvalget- omhandler omdannelse af §110 tilbud til §85 tilbud. Kan borgmesteren oplyse hvor mange borgere der vil blive omfattet af denne ændring."

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmål besvaret af borgmesteren.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Notat af 27 9-13 vedr. uddybning af konkrete besparelsesforslag Download pdf-dokument


Punkt Titel
276 Spørgsmål fra Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, vedrørende hjemløse i Randers
Sagsfremstilling

Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, har i mail af 22. september 2013 fremsendt følgende:

"Følgende  spørgsmål med svar bedes sat på dagsordenen til byrådsmødet 30.9.2013 jvf kommmunestyrelselovens §11.

I foråret 2013 kom den afsluttende rapport vedrørende hjemløse strategi fra social og integrationsministeriet.

Randers var en af de 8 kommuner der var inviteret til at udmønte hjemløsestrategiens konkrete indsatser for hjemløse borgere.

 

Et stort og stigende problem er de hjemløse unge. Der er på landsplan sket en stigning fra 2009 med ca 600 unge hjemløse til 2013 med mere end 1100 hjemløse unge.

 

Socialforvaltningen beskrev i et notat  af 2. oktober 2012 de 10 projekter Randers kommune deltog med, hvoraf 4 var særligt for unge hjemløse. I beboerlisten savner vi en mere konkret beskrivelse af omfang og resultater af de 10 projekter og vil gerne have svar på følgende spørgsmål:

 

  1. Hvad var antallet af deltagere i  hver af de 10 projekter udspecificeret på hvert projekt?

  2. Hvordan er det gået med at fremskaffe de stærkt efterspurgte billige boliger til hjemløseprojektet i Randers?

  3. Hvilke initiativer er der i rander for at forebygge hjemløshed hos især de unge?

  4. Har der været en vurdering af risiko for stigende antal hjemløse pga skift fra §110 tilbud til §85 tilbud ?

  5. Er der nogle af de 10 projekter der videreføres og i så fald hvilke."

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmål besvaret af borgmesteren.

 

Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Notat af 24 9-13 med svar på spørgsmål vedrørende hjemløse i Randers Download pdf-dokument


Punkt Titel
277 Spørgsmål fra Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, vedrørende løntilskud til kriseramte virksomheder
Sagsfremstilling

Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, har i mail af 22. september 2013 fremsendt følgende:

"Følgende  spørgsmål med svar bedes sat på dagsordenen til byrådsmødet 30.9.2013 jvf kommmunestyrelselovens §11.

Af  vejledning om løntilskud (LBK nr.415 af 24/04 2013) punkt 4.4 fremgår det at der er forbud mod løntilskud til kriseramte virksomheder. En virksomhed betragtes som kriseramt hvis den er  i betalingsstandsning eller under konkurs men også hvis halvdelen af kapitalen er forsvundet og over en fjerdedel inden for det sidste år.

I første kvartal af 2013 var der  i Randers kommune   2349  løntilskud og virksomhedspraktik aftaler hvoraf knap halvdelen var inden for det private arbejdsmarked.

 

Vi vil gerne i den forbindelse ha svar på  

1) om Randers kommune er opmærksom på ovennævnte punkt 4.4 i vejledningen ?

2) om man hvis det er tilfældet undersøger virksomhedernes økonomi før en aftale indgås?

3) om der har været tilfælde hvor man har fundet at en virksomhed opfyldte betingelserne for at være kriseramt og derfor ikke kunne have ansatte med løntilskud?"

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmål besvaret af borgmesteren.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Notat 23 9-13 om løntilskud til kriseramte virksomheder Download pdf-dokument


Punkt Titel
278 Spørgsmål fra Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, vedrørende praktikpladssituationen i Randers
Sagsfremstilling

Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, har i mail af 22. september 2013 fremsendt følgende:

 

"Følgende  spørgsmål med svar bedes sat på dagsordenen til byrådsmødet 30.9.2013 jvf kommmunestyrelselovens §11.

Mange unge kan ikke gennemføre deres erhvervsuddannelse på grund af at de ikke kan finde en praktikplads. Vi vil derfor gerne vide hvordan situationen er i Randers kommune mht til praktikpladser og hvad Randers kommune har gjort for at skaffe praktikpladser

 

Spørgsmål 1

Hvor mange praktikpladser har Randers Kommune haft i de sidste 5 år. Vi vil gerne have tallene opgjort for 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013. fordelt på de forskellige praktikområder.

 

Spørgsmål 2

Hvad har Randers kommune gjort i 2012 og 2013 for at skabe praktikpladser/elevpladser i Randers kommune?"

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmål besvaret af borgmesteren.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Sag 278 - Spørgsmål om praktikpladser - Notat Download pdf-dokument


Punkt Titel
279 Spørgsmål fra Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, vedrørende rotationsvikarer
Sagsfremstilling

Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, har i mail af 22. september 2013 fremsendt følgende:

"Spørgsmål om rotationsvikarer.

Beboerlisten finder, at princippet om efteruddannelse og rotationsvikarer er en meget fin ide, såfremt vikarerne aflønnes efter overenskomst og med optjeningsret til dagpenge. Der vil så opstå den dobbelte gevinst, at de fastansatte forbedre deres kompetencer, og de arbejdsløse vikarer formindsker deres risiko for at falde ud af dagpengesystemet og miste kontakten til det regulære arbejdsmarked.

 

Af Overførsler 2012 - 2013 "Socialudvalget" fremgår det, at der har været et overskud på 1.000.900 kr. på drift og udv. rotationsprojekt. På den baggrund vil vi gerne have oplyst følgende:

 

1. Hvor mange rotationsvikarstillinger er der tale om, som medfører fortjeneste for kommunen

 

2. Er der kun tale om rotationvikarer, der har en mellemlang videregående uddannelse (3 år eller mere?)

 

3. Er vikarerne lønnet via løntilskud?

 

4. I bekræftende fald, er der for hver enkelt vikar fremført, hvor de mangler sproglige-, faglige eller sociale kompetencer, der berettiger dem til løntilskud?(se vedhæftede svar fra Beskæftigelsesministeren afsnit 6)

 

5. I bekræftende fald, finder kommunen det fagligt forsvarligt, at lade personer med de manglende kompetencer bestride vikarstillingerne.

 

6. I bekræftende fald, mener man at man overholder den etiske aftale med arbejdsmarkedets parter om, ikke at erstatte vikartimer med løntilskudstimer?"

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmål besvaret af borgmesteren.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Notat af 26 9-13 - Spørgsmål om rotationsvikarer Download pdf-dokument


Punkt Titel
280 Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, udenfor partiforening, repræsentant for Velfærdslisten, om lokal aftale for lærernes arbejdstid
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, udenfor partiforening, repræsentant for Velfærdslisten, har i mail af 22. september 2013 fremsendt følgende:

"Velfærdslisten stiller forslag om lokal aftale for lærernes arbejdstid 

 

Velfærdslisten stillede den 29. april forslag om lokal aftale om lærernes arbejdstid (se http://nemweb.randers.dk/NemAgendaBroen/DocumentView.aspx?document_id=1702594). Borgmesteren foreslog, at forslaget skulle afvises og tilbagesendes til fagudvalget. Det stemte 27 medlemmer af byrådet for, mens fire stemte imod (Beboerlisten, Radikale og Velfærdslisten).

 

Imidlertid er der på det seneste sket en række ting, der gør det relevant at tage spørgsmålet op igen. 

 

Høje-Taastrup Kommune, hvor KL’s chefforhandler, Michael Ziegler (K), er borgmester, har netop vedtaget at undersøge mulighederne for at lave såvel en kommunal som lokale aftaler.

 

I flere andre kommuner, blandt andre Aarhus Kommune, lader det til også til, at nye lokalaftaler er på vej (se http://jyllands-posten.dk/aarhus/politik/ECE5984353/optimisme-om-en-lokal-laereraftale/

 

Velfærdslisten har tillid til medarbejderne i Randers Kommune. Det håber vi også, at byrådet har. Derfor foreslår vi, at Randers Kommune melder sig i ind det progressive fællesskab af kommuner, der vil tillid og samarbejde frem for kontrol og mistillid. 

 

Velfærdslisten foreslår:

 

Mulighederne - og behovet - for såvel en kommunal som lokale aftaler på folkeskoleområdet i Randers Kommune skal undersøges i samarbejde mellem administrationen, Randers Lærerforening, BUPL, FOA, skolelederne og tillidsrepræsentanterne.

 

Formålet er skabe gode rammer for en bedre dialog mellem ledelsen og de mange medarbejdere, som i det daglige udgør kernen i Randers Kommunes folkeskoler. 

 

Især spørgsmålet om forandringer i de kommende år vil også omfatte folkeskolen. Her skal dialogen være tæt, og Randers Kommune bør bestræbe sig på at finde mindelige løsninger til gavn og glæde for elever, forældre, ledelse og personale i Randers Kommunes folkeskoler.

 

Resultaterne af arbejdet med afdækning af behov og muligheder for aftaler på forskellige planer og områder inden for Randers Kommunes folkeskole forelægges byrådet januar 2014." 

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

3 stemte for og 28 stemte imod.

 

Kasper Fuhr Christensen (U) og beboerlisten (L) stemte for.

 

Forslag forkastet.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.

Bilag Funktioner
Notat af 25 9-13 vedr. lokal aftale for lærere. Download pdf-dokument


Punkt Titel
281 Spørgsmål og forslag fra Kasper Fuhr Christensen, udenfor partiforening, repræsentant for Velfærdslisten, om ny budgetmodel
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, udenfor partiforening, repræsentant for Velfærdslisten, har i mail af 23. september 2013 fremsendt følgende:

"
Spørgsmål og forslag om ny budgetmodel, der medregner banale sammenhænge mellem antallet af kommunale jobs og skatteindtægter og udgifter til overførselsindkomster

 

Velfærdslisten har været i kontakt med Jesper Jespersen, professor i økonomi på RUC (se nedenstående mailkorrespondance). Jesper Jespersen er enig med Velfærdslisten i, at det er et problem, at negative dynamiske effekter af kommunale stillingsnedlæggelser, fx merudgifter til overførselsindkomster og lavere skatteindtægter, ikke medregnes i budgettet.

 

I dag medregner kommunens budgetmodel ikke effekterne af den åbenlyse sammenhæng, der er mellem, om kommunen opretter eller nedlægger stillinger, og Randers Kommunes skatteindtægter og udgifter til overførselsindkomster.

 

Velfærdslisten er af den opfattelse, at den nuværende budgetmodel, der mestendels bygger på KL’s anbefalinger, er unfair over for en politik, der sætter velfærd i højsædet og skaber velfærdsjobs, idet de positive dynamiske effekter af at oprette velfærdsjob ikke medregnes. Omvendt mener Velfærdslisten, at den nuværende budgetmodel favoriserer nedskæringspolitik, idet de negative dynamiske effekter af stillingsnedlæggelser ikke medregnes.

 

På den baggrund stiller Velfærdslisten følgende spørgsmål til borgmesteren: 

 

  1. Hvor stor en del af kommunens ansatte bor i Randers Kommune?

  2. Randers Kommune er kommunens suverænt største arbejdsgiver. Finder borgmesteren ikke, at det er et problem, at kommunens budgetmodel ikke medregner den åbenlyse sammenhæng, der er mellem, om kommunen opretter eller nedlægger stillinger, og Randers Kommunes skatteindtægter og udgifter til overførselsindkomster?

  3. Er borgmesteren enig eller uenig med Jesper Jespersen?

  4. Er borgmesteren enig i, at det må antages, at borgere, der er i job, for eksempel i Randers Kommune, gennemsnitligt har et højere forbrug end borgere, der er arbejdsløse, og at det således må antages, at når Randers Kommune nedlægger stillinger, så skader det handelslivet i Randers Kommune?

  5. Er borgmesteren enig i, at en budgetmodel, der indregner dynamiske effekter af antallet af stillinger i Randers Kommune, vil være mere fair over for en politik, der sætter velfærden i højsædet og skaber velfærdsjobs, mens det omvendt må antages, at den nuværende budgetmodel favoriserer nedskæringspolitik, idet de negative dynamiske effekter af stillingsnedlæggelser ikke medregnes?

  6. Kan borgmesteren bekræfte, at Randers Kommune ikke behøver at følge KL’s anbefalinger på dette område?

  7. Vil borgmesteren være med til at rette op på den skævhed og sætte gang i udarbejdelsen af en ny og mere retvisende budgetmodel?

 

I forlængelse af ovenstående foreslår Velfærdslisten: 

 

  • at Randers Kommune undersøger mulighederne for at lave en budgetmodel, der indregner dynamiske effekter af antallet af kommunale stillinger, herunder eventuelle multiplikatoreffekter (afledte effekter) i det omgivende samfund

  • at Randers Kommune i den forbindelse retter henvendelse til landets øvrige kommuner for at undersøge mulighederne for at indgå i et konstruktivt samarbejde med andre kommuner om dette

  • at resultatet af undersøgelserne forelægges byrådet inden årets udgang"

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmål besvaret af borgmesteren.

 

Til forslag om ny budgetmodel.

 

3 stemte for og 28 stemte imod.

Kasper Fuhr Christensen (U) og beboerlisten (L) stemte for.


Forslag forkastet.


Joseph Aruliah deltog som stedfortræder for Berner Nielsen.


Bilag Funktioner
Bilag til sag 281 Spørgsmål fra Kasper Fuhr Christensen.docx Download pdf-dokument
Notat af 26/9-13 vedr. dynamiske effekter. Download pdf-dokument


LUKKEDE SAGER
Punkt Titel
282 Salg af ejendom
Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
283 Salg af jord
Bilag Funktioner
Ingen bilag