| Rss | Tip en ven | Print |
Titel Udvalg Funktioner
Byrådet Byrådet Vis medlemmer Rss-feed til udvalget Udskriv

Mødedeltagere

Anders Buhl-Christensen, Berner Nielsen, Bjarne Overmark, Christian Boldsen, Christian Kirk, Claus Ørsted, Daniel Madié, Ellen Petersen, Erik Poulsen, Fatma Cetinkaya, Frank Nørgaard, Hans Kortbek, Helle Dahl Skøtt, Henning Jensen Nyhuus, Jens Peter Hansen, John Dybdal, Jørgen Bruno Andersen, Karen Lagoni, Kasper Fuhr-Christensen, Lars Christian Søgaard, Leif Gade, Lone Donbæk Jensen, Louise Høeg Jensen, Malte Larsen, Marianne Høj Madsen, Mogens Nyholm, Ole Skiffard, Steen Bundgaard, Susanne Koch, Tanja Lauenborg, Aage Stenz

Møde lokation

Det gamle Rådhus

Dagsorden

DIVERSE SAGER
BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
SOCIALUDVALGETS SAGER
SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
LUKKEDE SAGER



DIVERSE SAGER
Punkt Titel
61 Indkaldelse af stedfortræder for Berner Nielsen
Resume

Berner Nielsen (A) har meddelt, at han vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet på grund af ferie.

Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldte.

Sagsfremstilling

Berner Nielsen har meddelt, at han vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet på grund af ferie.

Borgmesteren har derfor foranlediget, at 1. stedfortræder på Socialdemokratiens stedfortræderliste Pia Moldt er indkaldt til mødet.

Ifølge styrelsesvedtægten indkaldes stedfortræder ved et byrådsmedlems forfald af de grunde, der er

nævnt i styrelseslovens § 15, stk. 2, uanset om hindringen har kortere varighed end 1 måned.

 

Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldt.
Forvaltningen oplyser, at fravær på grund af ferie er en gyldig forfaldsgrund.

Økonomi

For en stedfortræders deltagelse i enkelte byrådsmøder ydes diæter.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til byrådet,

at det godkendes, at betingelserne for at indkalde stedfortræder for Berner Nielsen er til stede.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Kasper Fuhr Christensen deltog ikke under dette punkt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
62 Styrelsesvedtægtsændring, tilsyn med almene boliger
Resume

Efter Randers Kommunes styrelsesvedtægt henhører den umiddelbare forvaltning af støttet boligbyggeri under miljø- og teknikudvalget.

 

Det foreslås, at styrelsesvedtægten ændres, således at økonomiudvalget fremover varetager den umiddelbare forvaltning af støttet boligbyggeri.

 

Sagsfremstilling

Efter Randers Kommunes styrelsesvedtægt henhører den umiddelbare forvaltning af støttet boligbyggeri under miljø- og teknikudvalget.

 

Det foreslås, at styrelsesvedtægten ændres, således at økonomiudvalget fremover varetager den umiddelbare forvaltning af støttet boligbyggeri.

 

Forslaget fremsættes med henblik på at løfte tilsynet med støttet boligbyggeri op på et politisk strukturelt højere niveau. Ændringen kan bidrage til sikring af, at der opnås større mulighed for tæt økonomisk koordinering, orientering og opfølgning i relation til sager af væsentlig betydning på forvaltningsområdet tilsyn med almene boliger.

 

Dette vil indebære, at styrelsesvedtægtens § 10 om økonomiudvalget og § 13 om miljø- og teknikudvalget
ændres som anført i bilag vedhæftet sagsfremstillingen.  

 

Økonomiudvalget har behandlet sagen den 4. februar 2013 og har indstillet tiltrådt, idet forvaltningen udarbejder en arbejdsgangsbeskrivelse, der sikrer, at de planlægningsmæssige aspekter vedrørende almene boliger forberedes i miljø- og teknikudvalget og herefter fremsendes til økonomiudvalget.

 

Der henvises til forvaltningens bemærkninger i notat vedhæftet sagen, hvoraf ses, at økonomiudvalget skal forhandle med miljø- og teknikudvaget inden iværksættelse af foranstaltninger, der er af væsentlig betydning for miljø- og teknikudvalget. Dette følger af styrelseslovens § 21, og vil omfatte sager der vedrører planlægningsmæssige aspekter. Borgmesteren skal således formelt set sikre, at sager som er af væsentlig betydning for miljø- og teknikudvalget starter i dette udvalg med indstilling til økonomiudvalget.

 

Ændringer af styrelsesvedtægten skal godkendes på 2 byrådsmøder med mindst 6 dages mellemrum. Ændringen træder i kraft umiddelbart efter byrådets 2. behandling af styrelsesvedtægtsændringen.

Økonomi

Styrelsesvedtægtsændringen medfører ikke administrative eller økonomiske ændringer.  

Administrativt henhører området fortsat under miljø- og teknikforvaltningen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet, 

 

atstyrelsesvedtægten ændres som anført i det til sagen vedhæftede notat.




Byrådet, 18. februar 2013, pkt. 51:

Oversendt til 2. behandling.

Daniel Madie (C) deltog ikke under dette punkt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Kasper Fuhr Christensen deltog ikke under dette punkt.

Bilag Funktioner
Notat om styrelsesvedtægtsændring Download pdf-dokument


Punkt Titel
63 Udpegning af nyt medlem til Randers Kollegiegaard
Sagsfremstilling

Randers Kollegiegaard er en selvejende institution, der har til formål at drive ungdomsboliger opført med offentlig støtte.

 

Bestyrelsen består af seks medlemmer. To af medlemmerne udpeges af byrådet.

  

Martin Minka Jensen som var indstillet af valggruppe 1 (A, L, F) har meddelt, at han ønsker at udtræde. Valggruppen skal således indstille et nyt bestyrelsesmedlem til Randers Kollegiegaard.

 

 

Beslutning

Dan Uhrenfeldt udpeget.

Kasper Fuhr Christensen deltog ikke under dette punkt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
64 Studentervæksthus i Randers
Resume

I samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner, herunder VIA University College og Erhvervsakademi Dania, arbejder Randers Kommune på at oprette et Studentervæksthus med en fysisk placering i samme bygning som VIA Campus på J. O. Krags Plads. I forbindelse med oprettelsen anbefales det, at Randers Kommune er medfinansierende på driften af Studentervæksthuset med 150.000 kr. om året.

Sagsfremstilling

Randers Kommune har i samarbejde med VIA University College, Erhvervsakademi Dania samt erhvervs- og ungdomsuddannelserne i Randers Kommune udarbejdet et forslag om at oprette et Studentervæksthus i Randers med en fysisk placering i samme bygning som VIA Campus på J. O. Krags Plads.

 

Som det fremgår af det vedhæftede kommissorium, så er formålet med et Studentervæksthus i Randers at udvikle og skabe et levende studentermiljø i Randers og at støtte og facilitete iværksættere blandt de studerende. Studentervæksthuset skal være de indbydende fysiske rammer for innovation, iværksættelse og entreprenørskab. Dette skal blandt andet ske ved at etablere tværfaglige netværk og understøtte udviklingsarbejde i Randers på tværs af sektorer, fx mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, frivillige organisationer, studerende/elever og Randers Kommune.

 

Det forventes, at Studentervæksthuset kan stå klar inden sommerferien 2013, således en fælles aktivitetskalender for Studentervæksthusets interessenter kan være klar i efteråret 2013. Dette omfatter også en Sommer School i Studentervæksthuset i forbindelse med RandersUgen i august 2013.

 

Det anbefales, at finansieringen af den årlige drift af Studentervæksthuset fordeles mellem VIA University College, Erhvervsakademi Dania, Randers Kommune, erhvervs- og ungdomsuddannelserne samt eventuelle private virksomheder. De årlige driftsudgifter til blandt andet husleje, forbrug og drift forventes på i alt 300.000 kr. Heraf anbefales det, at Randers Kommune finansierer 150.000 kr. årligt. Det anbefales, at de 150.000 kr. årligt i perioden 2013 til og med 2015 søges finansieret af erhvervsudvalgets pulje, og at udgiften på 150.000 kr. årligt fra 2016 og frem indarbejdes i budgettet. Endvidere kommer en engangsudgift i 2013 til etablering af Studentervæksthuset på i alt 75.000 kr. Det anbefales, at Randers Kommunes andel af etableringsudgifterne i 2013 på 37.500 kr. findes indenfor kommunens nuværende budget. Der afsøges endvidere muligheder for at nedbringe erhvervsudvalgets udgift yderligere.

Økonomi

En udgift for Randers Kommune på 150.000 kr. om året til driften af Studentervæksthuset. Det foreslås, at udgiften bevilges fra erhvervsudviklingspuljen for 2013-2015. Endvidere bliver Randers Kommunes andel af engangsudgifterne til etablering i 2013 på 37.500 kr.

Børn og Skole vil arbejde for, at udgiften på de 150.000 kr. årligt til driften af Studentervæksthuset i Randers fra 2016 og frem indarbejdes i budgettet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til erhvervsudvalget via direktionen og børn og skoleudvalget,

 

at der årligt i perioden 2013 til og med 2015 bevilliges op til 150.000 kr. fra erhvervsudviklingspuljen til driften af Studentervæksthuset i Randers



Erhvervsudvalget , 21. februar 2013, pkt. 18:

Tiltrådt men udvalget ønsker sagen forelagt byrådet til orientering

Indstilling:
Beslutning

Tilbagesendes til Erhvervsudvalget, som anmodes om en nærmere redegørelse for sagen.

 

Kasper Fuhr Christensen deltog ikke under dette punkt.

Bilag Funktioner
Kommissorium vedr Studentervæksthus - version 3 fra den 28012013 Download pdf-dokument


BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
65 Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet
Resume

Regeringen og KL indgik i  forbindelse med økonomiaftalen for 2010 aftale om, at dagtilbudsområdet fra 2012 skal dokumentere den faglige kvalitet i dagtilbud.

Sagsfremstilling

Regeringen og KL blev i økonomiaftalen for 2010 enige om at dokumentere den faglige kvalitet i dagtilbud.

Det betyder at kommunerne fra 2012 og derefter hvert andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet.

Opsamlingen sker inden for temaerne, som Regeringen og KL blev enige om, nemlig faglige resultater, ressourcer, medarbejdere, ledelse og lokale indsatser. Herudover er der ikke krav til indholdet i kvalitetsrapporten.

Formålet med en kvalitetsrapport er at udarbejde et redskab, der kan fungere som dialog og udviklingsredskab til status og drøftelse af udvikling på dagtilbudsområdet.

Dagtilbudsloven danner grundlag for kvalitetsrapporten, og rapporten samler både den lovbestemte dokumentation og de lokale indsatser.

Nogle af temaerne i kvalitetsrapporten har tidligere været præsenteret som enkeltelementer for børn og skoleudvalget, men kvalitetsrapporten samler her for første gang indsatserne på dagtilbudsområdet.

Byrådet har desuden besluttet, at denne første kvalitetsrapport skal indeholde en erfaringsopsamling af dagtilbudsstrukturens betydning for den faglige indsats, vidensdeling på tværs og det tværfaglige samarbejde i institutionerne.

 

Denne første kvalitetsrapport har primært haft sit fokus på centrale indsatser, nemlig arbejdet med pædagogiske læreplaner, VIDA projektet og inklusion, udeliv og sprogarbejde.

Den næste kvalitetsrapport som følger om 2 år, vil se nærmere på virkningerne af indsatserne. Hvordan kommer arbejdet til udtryk i institutionerne, og hvilken effekt får de enkelte indsatser i forhold til børnene.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til børn og skoleudvalget,

 

at kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet godkendes.



Børn og skoleudvalget, 19. februar 2013, pkt. 22:

Godkendt. Bjarne Overmark ønskede sagen i byrådet.



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 55:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Kasper Fuhr Christensen deltog ikke under dette punkt.

Bilag Funktioner
Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet 2012.docx Download pdf-dokument


Punkt Titel
66 Forslag til ny dagtilbudsstruktur 2013
Resume

Byrådet har besluttet, at den nuværende dagtilbudsstruktur skal ændres til en struktur med 5 dagtilbud. Vedtagelsen skete i forbindelse med budgetforliget 2013-16. Ændringen til 5 dagtilbud indebærer en årlig besparelse på 1,8 mio. kr. Der er udarbejdet et forslag til en ny dagtilbudsstruktur, som har været sendt i høring i bestyrelser og MED-udvalg i dagtilbud og selvejende institutioner, samt hos relevante samarbejdsparter.

Sagsfremstilling

Byrådet har besluttet, at den nuværende dagtilbudsstruktur skal ændres til en struktur med 5 dagtilbud. Vedtagelsen skete i forbindelse med budgetforliget 2013-16. Ændringen til 5 dagtilbud indebærer en årlig besparelse på 1,8 mio. kr. Der er udarbejdet et forslag til en ny dagtilbudsstruktur, som har været sendt i høring i bestyrelser og MED-udvalg i dagtilbud og selvejende institutioner, samt hos relevante samarbejdsparter.

Sammensætningen af dagtilbud i forslaget til ny dagtilbudsstruktur, som har været sendt i høring, er følgende:

  • Dagtilbud Midt (nuværende dagtilbud Midt og Jennumparken).

  • Dagtilbud Nordvest (nuværende dagtilbud, Helsted, Hørhaven, Fussingø/Bjerregrav og Nordvest).

  • Dagtilbud Nordøst (nuværende dagtilbud, Dronningborg og Nordøst).

  • Dagtilbud Sydvest ((nuværende dagtilbud, Viborgvej, Hornbæk/Stevnstrup og Langå).

  • Dagtilbud Sydøst (nuværende dagtilbud, Assentoft, Romalt og Vorup).

Tilbagemeldinger i høringssvar og forslag til ændringer i fordeling af ressourcer til ledelse

I høringssvarerne er der gennemgående en stor opbakning til opdelingen, pejlemærker og forudsætninger i forslaget til ny dagtilbudsstruktur. Enkelte dagtilbudsbestyrelser udtrykker stor bekymring ved, at de fremadrettet kommer til at indgå i et meget stort dagtilbud med mange institutioner, der ligger med større geografiske afstande. Det handler om de nuværende dagtilbud Nordvest, Viborgvej, Hornbæk/Stevnstrup og Langå.

I forhold til tildelingsmodellen ønsker de selvejende institutioner fortsat, at ressourcer til ledelse tildeles ligesom kr. beløbet pr. barn til de enkelte institutioner, samt at midler til aflønning af pædagogstuderende og PAU-elever fortsat er en del af den decentrale lønsum (kr. beløbet pr. barn). Modsat de selvejende institutioner er der i hovedparten af høringsvarerne fra de kommunale dagtilbud opbakning til, at ressourcer til ledelse samles og administreres centralt, samt at midler til aflønning af pædagogstuderende og PAU-elever ligeledes sker centralt. I flere af høringsvarerne er der spurgt ind til fordelingen af pædagogiske ledere i en ny dagtilbudsstruktur.

På baggrund af tilbagemeldingerne i høringsvarerne anbefales det:

  • At princippet for ledelse i tildelingsmodellen ændres, således at ressourcerne til ledelse først fordeles ligesom kr. beløbet pr. barn, hvor et vuggestuebarn tæller 2 og et børnehavebarn 1. Herefter samles og administreres ressourcerne til ledelse i de kommunale dagtilbud centralt i overensstemmelse med Randersmodellen, mens de selvejende institutioner får et beløb til ledelse til den enkelte institution, som de selv administrerer og er ansvarlig for.

  • At princippet for aflønning af pædagogstuderende og PAU-elever fastholdes, således det sker centralt, og det derved bliver et fælles ansvar at løfte opgaven med studerende og elever.

Revideret tids- og procesplan

Tids- og procesplanen for den nye dagtilbudsstruktur er blevet revideret, således den nye struktur forventes at træde i kraft den 1. juni 2013. I den oprindelige tidsplan skulle den nye dagtilbudsstruktur træde i kraft den 1. april 2013. Processen er blevet lidt forsinket bl.a. på grund af høringsperioden.

Ansættelsessamtaler til dagtilbudslederstillingerne sker for hvert af de 5 dagtilbud. Bestyrelsesformanden og en medarbejderrepræsentant for hvert af de nuværende dagtilbud, der skal sammenlægges, deltager i ansættelsessamtalen. Det er kun de nuværende dagtilbudsledere, der kan søge stillingerne som dagtilbudsleder i den nye dagtilbudsstruktur.

Stillingerne til pædagogiske ledere fordeles efter parametre som antal enheder, geografiske afstande mellem institutionerne i dagtilbuddet på over 10 km og graden af det sociale belastningsindeks. De nuværende pædagogiske ledere forbliver som udgangspunkt i deres nuværende dagtilbud, og indgår i ledelsesteamet i det ny dagtilbud, hvorfra der kan ske omrokeringer. Ved ansættelsessamtalerne til dagtilbudslederstillingerne bliver der ligeledes mulighed for at drøfte eventuelle vakante pædagogiske lederstillinger og besættelse heraf.

Samarbejdsstruktur

Sideløbende med høringen har der været påbegyndt en proces, hvor der har været fokus på samarbejdsstrukturer og forældreindflydelse i den kommende struktur. I løbet af processen har bestyrelser, dagtilbuds- og pædagogiske ledere, medarbejderrepræsentanter og faglige organisationer været samlet til drøftelse af fremtidige samarbejdsstrukturer, og der er bred enighed om, at der i den ny dagtilbudsstruktur skal være beslutningsdygtige dagtilbudsbestyrelser med lokale forældreråd i institutionerne.

 

På baggrund af processen og tilkendegivelserne fra bestyrelser, ledere og medarbejdere anbefales det:

  • At der i udformningen af styrelsesvedtægten for dagtilbuddene tages højdes for, at der skal være en beslutningsdygtig dagtilbudsbestyrelse og lokale forældreråd i den enkelte institution.

Vedlagt til sagen er følgende:

  • Forslag til ny dagtilbudsstruktur i en revideret udgave. - alle ændringer og justeringer er skrevet med rødt i forslaget.

  • Sammenfatning af høringssvar.

  • Høringssvar – bemærk, at der i høringssvarerne er tilbagemeldinger i forhold til ny struktur, kvalitetsmidler og åbningstider.

  • Revideret tids- og procesplan.

Økonomi

Besparelsen på 1,8 mio. kr. årligt, der blev besluttet i forbindelse med budgetforliget 2013-16.

I forhold til de kommunale dagtilbud kan der ske ændrede vilkår for et antal af de nuværende dagtilbudsledere.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via børn og skoleudvalget og økonomiudvalget,

at det reviderede forslag til ny dagtilbudsstruktur herunder justeringer af tildelingsmodel og rammer for styrelsesvedtægt godkendes,
at den reviderede tids- og procesplan godkendes,
at den nye dagtilbudsstruktur herunder den nye tildelingsmodel træder i kraft den 1. juni 2013.



Børn og skoleudvalget, 19. februar 2013, pkt. 23:

Indstilles tiltrådt. L og V stemte imod. Bjarne Overmark var enig i kritikken af forslaget, der fremgår af høringsbrevet fra Nordvest.



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 56:

5 stemte for og 2 stemte imod (Kasper Fuhr Christensen, Bjarne Overmark). 2 undlod at stemme (Anders Buhl-Christensen, Hans Kortbek).

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 18 stemmer for og 3 stemmer imod (B, L). 9 undlod at stemme (V).

Kasper Fuhr Christensen deltog ikke under dette punkt.

Bilag Funktioner
Revideret tids og procesplan for ny dagtilbudsstruktur Download pdf-dokument
Høringssvar_dagtilbud og institutioner Download pdf-dokument
Høringssvar fra dagtilbud og selvejende institutioner fortsat Download pdf-dokument
Revideret forslag til ny dagtilbudsstruktur Download pdf-dokument
Sammenfatning af høringssvar til ny dagtilbudsstruktur Download pdf-dokument


Punkt Titel
67 Åbningstider i dagtilbud og regeringens kvalitetspulje
Resume

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 blev det vedtaget at reducere i dagtilbuddenes åbningstid. Efterfølgende har der været en høring, hvor bestyrelser og institutioner er blevet spurgt om deres behov for åbningstid.

Samtidig blev forældrebestyrelser og institutioner spurgt om hvordan de vil prioritere fordelingen af de 8,5 mio. kr. som er en del af regeringens kvalitetsmidler, og som er tildelt dagtilbudsområdet.

Resultatet af denne høring foreligger nu.

Sagsfremstilling

Som en del af budgetvedtagelsen for 2013-2016 blev det besluttet, at åbningstiden i daginstitutionerne skal reduceres med en halv time om ugen fra 1. januar 2013. Det betyder en besparelse på 1,25 mio. kr. Dagtilbud og selvejende institutioner har i samarbejde med deres bestyrelser besluttet, hvordan reduktionen af åbningstiden skal placeres.

Da reduktionen i åbningstiden førte til debat, blev bestyrelser og institutioner spurgt nærmere til behovet for en længere åbningstid. 

Der er nu indkommet høringssvar fra dagtilbud, selvejende institutioner og faglige organisationer

Høringssvarene er vedhæftet dagsordenen.

 

Vedrørende åbningstiden giver hovedparten af dagtilbuddene og de selvejende institutioner udtryk for, at de på grund af reduktionen i åbningstiden har svært ved at imødekomme forældrenes behov for pasning. Der er et stort ønske hos dagtilbuddene og de selvejende institutioner om at kunne tilgodese forældrenes behov for pasning, og der er en bevidsthed om, at åbningstiden og en vis fleksibilitet vil have betydning for forældres valg af institution og hjælpe de forældre, der pendler til arbejde.

Tilbagemeldingerne viser, at det er specielt om eftermiddagen, at flere forældre har behov for, at institutionerne har længere åbent eks. til kl. 17, ligesom mange forældre har svært ved at nå at hente børnene kl. 16 om fredagen.

Flere dagtilbud vil gerne have en længere åbningstid i én af deres institutioner, og dette er ligeledes et ønske hos flere af de selvejende institutioner. Det foreslås i enkelte tilbagemeldinger, at der gives mulighed for at have fleksible åbningstider i nogle institutioner, eller at det bliver muligt at have en modulordning.

 

Når det gælder udmøntningen af kvalitetsmidlerne, så tilkendegives det i de fleste høringssvar, at ressourcerne fra regeringens kvalitetspulje bør anvendes til et kvalitetsløft ved, at der sker en forøgelse af det pædagogiske personale i dagtilbud og institutioner. I flere høringssvar understreges det, at de ekstra ressourcer ikke må anvendes til en udvidelse af den besluttede åbningstid og på denne måde opveje besparelsen på åbningstiden fra budgetforliget 2013-16. I enkelte høringssvar foreslås det, at nogle af ressourcerne går til at bevare den nuværende dagtilbudsstruktur, få udrullet vuggestuepladser i alle områder i Randers Kommune, samt til at realisere nogle af de tiltag til forbedring af de fysiske rammer, der er beskrevet i udviklingsplanen fra 2009. I de fleste høringsvar anbefales det, at ressourcerne fordeles via kr. beløbet pr. barn

På baggrund af høringssvarene foreslås det, at når den nye dagtilbudsstruktur med 5 dagtilbud er etableret, så får 1 institution i hvert dagtilbud og 2 af de selvejende institutioner en fleksibel åbningstid på minimum 1 time ekstra ugentligt, og maks. 52 timer om ugen. Bestyrelserne for det enkelte kommunale dagtilbudsområde afgør hvilken institution der skal have længere åbningstid.

Når de kommunale dagtilbud har valgt hvilken afdeling der skal holde længere åbent, vil forvaltningen udpege hvilke 2 selvejende institutioner som skal have en længere åbningstid. Udpegningen sker for at sikre en geografisk spredning i kommunen af institutioner med længere åbningstid.

Kvalitetsmidlerne foreslås fordelt med et kronebeløb pr. barn. Ved beregningen af kronebeløbet pr. barn tages der højde for, at der skal skabes mulighed for at finansiere udvidelse af åbningstiden i én institution pr. område og 2 selvejende institutioner, idet der reserveres et beløb hertil. Forvaltningen vil senere udarbejde oplæg til en opsamling af erfaringerne med ordningen. Der vil ske en erfaringsopsamling efter 1 år.

Det foreslås, at den udvidede åbningstid ikke bliver et parameter, når det gælder visitation til en plads. Der har tidligere været udvidet åbningstid i Daginstitutionen Bækkestien frem til kl. 21. Her var der en fortrinsret for de forældre, som kunne dokumentere behov for aftenåbent. Det viste sig efterfølgende, at det dokumenterede behov ikke altid stemte overens med det konkrete fremmøde. Det vurderes derfor, at det vil være vanskeligt at administrere en fortrinsret for forældre, der har behov for den udvidede åbningstid på 52. timer pr. uge.

På den baggrund foreslås det at fastholde de nuværende visitationsregler.

Økonomi

Besparelsen på 1,25 mio. kr. ved reduktion af åbningstiden er udmøntet i budgettet og trådt i kraft pr. 1. januar 2013. Kvalitetsfondsmidlerne på 8,5 mio. kr. udmøntes som et kronebeløb pr. barn, idet der forinden fordelingen af kronebeløbet pr. barn reserveres midler til ekstra åbningstid i de kommunale dagtilbud og 2 selvejende institutioner. Ordningen koster ca. 0,67 mio. kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via børn og skoleudvalget og økonomiudvalget,

 

atder i forbindelse med indførelsen af ny struktur på dagtilbudsområdet bliver 1 centralt beliggende afdeling i hvert dagtilbud udpeget af bestyrelsen og 2 selvejende institutioner udpeget af forvaltningen til at have udvidet åbningstid på maks. 52 timer pr. uge.

 

atden udvidede åbningstid finansieres af regeringens kvalitetsmidler, og at de resterende midler i puljen fordeles med et kronebeløb pr. barn

 

aterfaringer med ordningen vedr. udvidet åbningstid opsamles efter 1 år.



Børn og skoleudvalget, 19. februar 2013, pkt. 24:

Indstilles tiltrådt. L og V tog forbehold.



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 57:

5 stemte for 2 stemte imod (Kasper Fuhr Christensen, Bjarne Overmark). 2 undlod at stemme (Anders Buhl-Christensen, Hans Kortbek). Kasper Fuhr Christensen ønskede ført til protokol, at han er imod ufinansieret udvidet åbningstid.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 18 stemmer for og 3 stemmer imod (B, L). 9 undlod at stemme (V),

Kasper Fuhr Christensen deltog ikke under dette punkt.

Bilag Funktioner
Sammenfatning af høringssvar (2) Download pdf-dokument


Punkt Titel
68 Orientering i forhold til asylcentret
Resume

Randers Kommune har fået henvendelse om 19 børn i alderen 3-5 år, der bor på asylcentret og som aktuelt skal i daginstitution. Endvidere er der ved asylcentrets start i alt 68 børn i alderen 6-17 år, der skal have et undervisningstilbud. I det følgende redegøres for forvaltningens overvejelser i forhold til at imødekomme dette.

Sagsfremstilling

På sagen er vedhæftet 2 bilag - et bilag der redegør for behovet for pladser i dagtilbud, og et bilag der beskriver etableringen af undervisningstilbuddet til asylbørnene. I henhold til pladser i dagtilbud bedes børn og skoleudvalget særskilt tage stilling til, hvorvidt Randers Kommune genopretter et deltidstilbud til at imødekomme behovet for asylbørnene i aldersgruppen 3-5 år

Økonomi

Udgifterne til undervisning og dagtilbud til børnene dækkes fuldt ud af øget tilskud fra staten.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til børn og skoleudvalget,

 

at orienteringen om henholdsvis pladser i dagtilbud og undervisningstilbud til asylbørn tages til efterretning, samt

 

atudvalget godkender, at der til at imødekomme behovet for asylbørnene i aldersgruppen 3-5 år oprettes et deltidstilbud i Randers Kommune.



Børn og skoleudvalget, 19. februar 2013, pkt. 25:

1. at: Taget til efterretning

2. at: Godkendt. V og O tog forbehold og ønskede sagen i byrådet. Udvalget besluttede, at forvaltningen kan arbejde videre med tilrettelæggelse af tilbud på børne- og skoleområdet.



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 58:

6 stemte for og 1 imod (Frank Nørgaard). 2 undlod (Anders Buhl-Christensen, Hans Kortbek)

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 25 stemmer for og 1 imod (O). 5 undlod at stemme (Anders Buhl-Christensen (V), Christian Boldsen (V), Christian Kirk (V), Hans Kortbek (V), Lars Søgaard (V)).

Bilag Funktioner
Plads i dagtilbud i Randers Kommune til børn fra asylcentret Download pdf-dokument
Notat vedrørende etablering af undervisningstilbud for asylbørn i Randers Kommune Download pdf-dokument


SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
69 Årsberetning 2012 for Hospice Randers
Resume

Det kommunale Hospice Randers på plejecenter Lindevænget har til marts eksisteret i 5 år og modtaget cirka 500 borgere. Sagen redegør for anvendelsen af hospicet i perioden 1. januar til 31. december 2012.

Sagsfremstilling

Hospice Randers rummer 5 pladser, alle placeret på 5. sal på plejecentret Lindevænget. På samme etage som hospicet findes yderligere 4 1-rums boliger, som har vist sig svære at udleje på normale vilkår, og som derfor ad hoc bliver anvendt som hospicepladser, aflastning og opholdstue for alvorligt syge.

Hospice Randers er et rent kommunalt tilbud, som drives uden tilskud fra regionen.
Det kommunale ejerskab betyder, at pladserne formelt set svarer til dagcenter-/ genoptræning og lignende korttidspladser, hvor borgerne ikke betaler husleje.

Servicelovens regler om, at borgerne frit kan vælge plejebolig i en anden kommune, gælder med andre ord ikke her.

Når en udenbys borger ønsker ophold på Hospice Randers og henvender sig til sin kommune, giver pågældende kommune ofte afslag med henvisning til, at hospicet ikke er en del af Region Midts hospicetilbud, og at taksten derfor er næsten dobbelt så høj som ophold på de regionale hospices.

Randers Kommune ansøgte i 2012 regionen om at få del i de 9 nye hospicepladser som region midtjylland etablerer i 2014 som en del af den landspolitiske kræftplan III. Randers fik afslag. Den valgte placering bliver i den sydøstlige del af regionen i Brædstrup.

Hospice Randers fortsætter som et kommunalt tilbud, og sætter yderligere fokus på, at videreudvikle fagligheden og blive et egentligt kommunalt videnscenter omkring palliation.

Nøgletal

I perioden fra d. 1. januar til 31. december 2012 har der været indskrevet 102 borgere.

Statistik (materialet omhandler 85 borgere)

  • 60 procent kvinder, 40 procent mænd

  • 60 procent er over 60 år

  • yngste borger 29 år og ældste 90 år

  • 98 procent med cancer som grundsygdom

  • 84 procent af de indskrevne døde på hospicet

  • 98 procent af de indskrevne kommer fra Randers kommune

Henvisningerne til Hospice Randers er fordelt således:

• 41 procent fra regionshospitalet

• 31 procent fra visitationsafdelingen

• 18 procent fra hjemmeplejen

• 8 procent fra egen læge

• 2 procent fra pårørende

Den gennemsnitlige opholdstid er på 19 dage. De 3 korteste ophold var på 1, 2 og 3 dage, mens de 3 længste opholdstider var på 141, 78 og 70 dage.

Den gennemsnitlige ventetid er på 5 dage.

Belægningsprocenten er 113 procent beregnet ud fra 5 hospicepladser. Den høje belægningsprocent er opnået ved at ad hoc anvende de øvrige 1-rums boliger på samme etage.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via sundheds- og ældreudvalget og ældrerådet

at orienteringen tages til efterretning



Sundheds- og ældreudvalget, 21. februar 2013, pkt. 15:

Taget til efterretning.

Fraværende:
Ole Skiffard
Mogens Nyholm

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Årsberetning 2012 Hospice Randers Download pdf-dokument


SOCIALUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
70 Forslag til ny Helhedsplan for Nordbyen 2013-17
Resume

Byrådet godkendte den 18. juni 2012 prækvalifikationen for en ny Helhedsplan for Nordbyen for perioden 2013-2017. Helhedsplanen blev prækvalificeret af Landsbyggefonden i september 2012 med en medfinansiering på ca. 15 mio. kr., hvilket er ca. 7 mio. kr. mindre end medfinansieringen til nuværende helhedsplan.

Sammenlignet med den igangværende Helhedsplan vil den kommende Helhedsplan dække et større geografisk område (nu med Vangdalen svarende til yderligere 300 lejemål), der vil være tale om langt større fokus på arbejdsmarked og beskæftigelse og endelig foreslås en ny organisering, som sikrer bredere inddragelse på alle niveauer.

Der har været en bred inddragelse af interessenter og samarbejdspartnere for at udarbejde den endelige Helhedsplan.
Forventet driftsmæssig start er den 1. maj 2013.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 18. juni 2012 prækvalifikationen for en ny Helhedsplan for Nordbyen for de kommende 4 år. I september blev prækvalifikationen godkendt af Landsbyggefonden med en samlet økonomisk ramme på ca. 15 mio. kr. plus medfinansiering fra Randers Kommune og boligorganisationerne i Randers, som skal udgøre minimum 25 % (5 mio. kr.).

 

Slutevalueringen af den nuværende Helhedsplan vil planmæssigt foreligge omkring juni, hvorfor det ikke er muligt at vurdere de opnåede resultater inden eller samtidig med, at den nye Helhedsplan drøftes.

 

Processen vedrørende udarbejdelse af den nye Helhedsplan blev igangsat i efteråret 2012. Der har været en omfattende inddragelsesproces, hvor Bysekretariatet har involveret beboerne i området, de lokale samarbejdspartnere, Randers Kommunes forvaltninger og politikere. Over 150 personer har deltaget og bidraget til visionen for Randers Nordby gennem indsatserne i den nye Helhedsplan.

 

Området

Det almene boligområde omfatter 1.713 lejemål med ca. 3.700 beboere. Geografisk dækker Helhedsplanen fra Jennumparken i øst til området omkring Glarbjergvej, Falkevej og Nørrebrogade syd for Ringboulevarden til Vangdalsparken i vest. I forhold nuværende helhedsplan er Vangdalen nu også omfattet, svarende til yderligere 300 lejemål.

 

Beboersammensætningen adskiller sig på flere centrale felter fra Randers som helhed (boligpolitiske nøgletal 2012, Danmarks Statistik)

 

  • en overandel af børn. 31,9 % af beboerne er børn under 18 år, i Vangdalparken er andelen på 35,6 %. (Randers Kommune 21,8 %)

  • mange børn med enlige forsørgere. 43,6 % af børnene har kun én forsørger, i nogle afdelinger ligger procentdelen lidt over 50 %. (Randers Kommune 17,6 %)

  • en stor overandel af borgere med anden etnisk herkomst. 32,8 %, højest i Jennumparken som udgør 43,8 % (Randers Kommune 6,1 %)

  • et stort uddannelsesmæssigt efterslæb. 20,5 % har gennemført gymnasiet eller lignende uddannelse (Randers Kommune 44,6 %)

  • mange har et lavt indkomstniveau, her har 43,3 % en årlig indkomst under 150.000 kr. (Randers Kommune 28,8 %)

  • en overandel af beboere, er uden for arbejdsstyrken, 62 % af de over 15-årige er uden for arbejdsstyrken (Randers Kommune 40,7 %)

  • en overandel af førtidspensionister i forhold til det samlede antal pensionister. 47,8 %, højest er andelen i Jennumparken, hvor den er på 59%). (Randers Kommune 20,3%)

Indsatsområder 

Den overordnede vision for Helhedsplanen er: "Randers Nordby er et godt sted at bo".

 

Den boligsociale indsats vil bidrage til at sikre rammerne for udvikling igennem:

 

  • fremme af det aktive medborgerskab og hermed beskæftigelsen

  • forebyggelse af sociale problemer

  • styrkelse af netværk, fællesskab og tryghed i boligområderne

  • styrkelse af Nordbyens omdømme som et attraktivt boligområde med gode lejligheder, grønne områder og mange muligheder for beboerne

  • at give den enkelte mulighed for at udvikle sig selv og sin rolle gennem læring og samvær.

Visionen vil søges virkeliggjort gennem følgende indsatsområder, der fremgår i prioriteret rækkefølge:

 

  • uddannelse, beskæftigelse og erhverv

  • børn, unge og familie

  • beboernetværk, inddragelse og demokrati

  • image og kommunikation

  • udsatte grupper

  • sundhed

Udvælgelsen af indsatsområder er sket ud fra erfaringer med de udfordringer, der er i boligområderne i den eksisterende boligsociale indsats, beboersammensætningen, beboerundersøgelser, evalueringer af indsatser og de kvartalsrapporter, der er udarbejdet vedrørende den boligsociale indsats siden 2009. Beskrivelserne af indsatserne, hvor kommunens forvaltninger er involveret, er blevet til i et samarbejde og godkendt af forvaltningerne.

 

Økonomi

Udover Landsbyggefondens tilsagn om medfinansiering, bidrager de involverede fire boligorganisationer (MSBolig, RB1940, Lejerbo og AB Gudenå) og Randers Kommune til finansieringen i perioden 2013-17:

 

  • Landsbyggefonden:15.733.700 kr.

  • Boligorganisationerne: 2.076.300 kr. heraf 400.000 kr. kontant og de resterende 1.676.300 kr. er medarbejdertimer.

  • Randers Kommune: 3.460.760 kr., heraf er 1.2 mio. kr. kontant og de resterende 2.260.760 kr. er medarbejdertimer.

Medfinansieringen fra Landsbyggefonden til den kommende Helhedsplan er betydeligt mindre end for den nuværende. Samlet har medfinansieringen i perioden 2009-13 været på 22 mio. kr., men den har været fordelt forskelligt på perioden, det betyder, at den kommende finansiering vil svare til ca. en halvering i budgettet i forhold til de sidste 2 år. Samtidig omfatter den kommende Helhedsplan 1.713 lejemål, hvilket er en stigning på ca. 300.

 

Evaluering af planens fremdrift og resultater

Evaluering af planens fremdrift og resultater vil ske på to planer. På aktivitetsplan, herunder beskrivelse af best practice, samt på et mere overordnet plan bl.a. via boligsocial monitorering.

 

Målet med evalueringen er at sikre, at den boligsociale indsats opnår de delmål og resultater, der er fastlagt for de enkelte aktiviteter. Målet er også at afdække effekter og resultater, der ikke var forudsete. Via evalueringen kan der ligeledes skabes fokus på indsatsområder, som Helhedsplanen ikke kan dække, og som der derfor bør søges midler til gennem fundraising til diverse puljer og fonde. Ydermere udarbejdes der hvert kvartal fremdriftsrapport.

 

Udvalgene har ønsket at kunne følge udvalgets egne indsatser tættere. Efter den samlede vedtagelse af planen i byrådet vil der i fagudvalgene være en drøftelse og indkredsning af, hvilke effektmål, der skal være i fokus for de enkelte udvalg.

 

Drøftelserne om evalueringsindsatsen for den nye Helhedsplan samt datagrundlag og ønsker til nye datavariable vil ske med afsæt i hhv. resultaterne fra de sidste 3 år med den nuværende Helhedsplan og de allerede fastlagte mål og målopfyldelse til den nye Helhedsplan, som aftalt med

Landsbyggefonden. Der kunne være tale om følgende variable:

 

  • forsørgelsestyper og deres fordeling

  • forsørgelse fordelt på aktiveringstyper

  • ulovligt fravær i skolen

  • karaktergennemsnit

Endvidere vil der være en drøftelse af hyppigheden for opfølgning på indsatserne i de enkelte udvalg.

 

Der vil være tale om følgende fordeling af indsatsområder i forhold til fagudvalgene:

 

  • uddannelse, beskæftigelse og erhverv (arbejdsmarkedsudvalget)

  • børn, unge og familie (børn- og skoleudvalget)

  • udsatte grupper (socialudvalget)

  • sundhed (sundheds- og ældreudvalget)

 

Indsatsområderne beboernetværk, inddragelse og demokrati, image og kommunikation vil blive fulgt af styregruppen, den politiske følgegruppe og boligorganisationerne.

 

Organisering og politisk forankring

Der er givet udtryk for et ønske om øget ejerskab af Helhedsplanen. Der er derfor allerede fra starten af den kommende helhedsplan tænkt tættere inddragelse af interessenter samt klar og tydelig prioritering af indsatsområderne. Der er derfor også foreslået en anderledes organisering i forslaget til Helhedsplanen 2013-2017. Det foreslås endvidere, at denne nye organisering vil skulle vurderes af det nye byråd i 2014 og vil herefter kunne tilpasses efter eventuelle nye ønsker.

 

Følgende organisering foreslås i 2013:

 

Det foreslås, at arbejdsmarkedsudvalget udpeges som det ansvarlige udvalg for den samlede Helhedsplan. Dette begrundes med, at området "uddannelse, beskæftigelse og erhverv" er højest prioriteret i Helhedsplanen. Desuden er det netop dette område, der har de fleste indsatsområder (i alt 9).

 

Endvidere foreslås det, at der udpeges en politisk følgegruppe med en repræsentant fra henholdsvis socialudvalget, arbejdsmarkedsudvalget og børn- og skoleudvalget. Repræsentanten for socialudvalget udpeges som formand. Det foreslås, at møderne i følgegruppen vil ligge umiddelbart inden møderne i styregruppen, hvor dagsordenen vil blive drøftet. Det vil være Social og Arbejdsmarked, der vil sikre afvikling af disse møder og videregivelse af information til styregruppen.

 

Styregruppens sammensætning:

 

1 repræsentant fra Møllevænget Storgaarden

1 repræsentant fra Lejerbo

1 repræsentant fra Integrationsrådet

1 repræsentant fra Randersbolig - kontorchef

1 repræsentant fra Bysekretariatet - sekretariatslederen

1 repræsentant fra Jobcenter Randers - arbejdsmarkedschefen

1 repræsentant fra Børn, Skole og Kultur - chef

2 repræsentanter fra  Social og Arbejdsmarked - direktøren og sekretariatschefen.

 

I tidligere Helhedsplan var der en koordinationsplatform vedrørende børn, unge og familie.  Det foreslås i den nye Helhedsplan, at der etableres endnu en koordinationsplatform vedrørende uddannelse, beskæftigelse og erhverv.

Økonomi
  • Landsbyggefondens medfinansiering for hele perioden er på 15.733.700 kr.

  • Boligorganisationernes medfinansiering for hele perioden er på 2.076.300 kr. heraf 400.000 kr. kontant, og de resterende 1.676.300 kr. er medarbejdertimer.

  • Randers Kommunes medfinansiering for hele perioden er på 3.460.760 kr. heraf er 1.2 mio. kr. kontant, som finansieres af Social og Arbejdsmarked, Pulje til boligsociale formål, og de resterende 2.260.760 kr. er medarbejdertimer.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via arbejdsmarkedsudvalget, socialudvalget, sundheds- og ældreudvalget, børn- og skoleudvalget, kultur- og fritidsudvalget, Integrationsrådet og økonomiudvalget,

 

at forslaget til Helhedsplan for Nordbyen 2013-2017 godkendes.

 

Børn og skoleudvalget, 19. februar 2013, pkt 28:
Indstilles godkendt.


Socialudvalget, 20. februaf 2013, pkt. 8:
Socialudvalget ønsker en tæt opfølgning på Helhedsplanen. Udvalget vil i forbindelse med næste drøftelse af Helhedsplanen vurdere målene i Helhedsplanen, udvælge supplerende mål og angivelse af målopfyldelse.

Afbud: Susanne Koch

Sundheds- og ældreudvalget, 21. februar 2013, pkt 27:

Indstilles tilrådt.

Fraværende:
Ole Skiffard
Mogens Nyholm


Integrationsrådet, 25. februar 2013, pkt. 9:
Drøftet.

Formand for integrationsrådet Ayhan Bilici blev valgt som integrationsrådets repræsentant i styregruppen.

Afbud:

Lise Aabenhuus

Lone Donbæk

Tanja Lauenborg

Else Norvin Madsen

Jan Guldmann

Francoise N. Poulsen deltog som suppleant for Fatmir Asllanaj

Adem Vebi Oral deltog som suppleant for Rüya Ülgü

Mali Ahsani deltog som suppleant for Dzevad Ahmetagic


Kultur- og fritidsudvalget, 25. februar 2013, pkt. 13:

Indstilles tiltrådt.

 

Berner Nielsen var fraværende. 


Arbejdsmarkedsudvalget, 26. februar 2013, pkt 18:


Indstilles tiltrådt

 

Arbejdsmarkedsudvalget ønsker en tæt opfølgning på Helhedsplanen.

 

Udvalget ønsker endvidere en redegørelse fra MS Bolig, RB1940, Lejerbo og AB Gudenå om, hvorledes medfinansieringen på 2.076.300 kr. gennemføres og en vurdering af, om den nuværende økonomiske situation vil få konsekvenser herfor.

 

Fraværende: Lone Donbæk og Lars Søgaard



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 59:

Indstilles tiltrådt med 7 stemmer. 2 tog forbehold (Anders Buhl-Christensen, Hans Kortbek)

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Helhedsplan for Randers Nordby 2013-2017 - Budget - Endeligt udkast 08.02.2013 Download pdf-dokument
Helhedsplan for Randers Nordby 2013-2017 - Endeligt udkast 08.02.2013 Download pdf-dokument
Redegørelse for boligorganisationernes økonomiske medfinansiering til HP 2013-2017 Download pdf-dokument


SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
Punkt Titel
71 Budgetprocedure 2014-17
Resume

Der er udarbejdet forslag til budgetprocedure for 2014-17. Forslaget indebærer, at der i basisbudgettet indarbejdes en rammereduktion på 40 mio. kr. - svarende til ca 1% af serviceudgifterne. Herudover foreslås, at innovationsarbejdet tænkes ind i budgetproceduren for 2014-17 - dog således at potentialet i projekterne først indhøstes fra 2015 og frem.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet forslag til budgetprocedure for 2014-17. Forslaget indebærer, at der i basisbudgettet indarbejdes en rammereduktion på 40 mio. kr. - svarende til ca 1% af serviceudgifterne. Reduktionen skal i videst muligt omfang realiseres ved effektiviseringer og omlægning af arbejdsgange m.v. Formålet med rammereduktionen er, at direktionen kan fremlægge et budgetforslag i balance til byrådets budgetseminar ultimo august 2013.    

Herudover foreslås, at innovationsarbejdet tænkes ind i budgetproceduren for 2014-17 - dog således at potentialet i projekterne først indhøstes fra 2015 og frem.  

Basisbudgettet vil blive fremlagt på budgetseminaret ultimo august 2013, hvor også indtægtssiden kendes. Et eventuelt råderum kan bruges til at forøge anlægsniveauet, nye driftstiltag, styrkelse af kassebeholdningen eller til tilbageførsel af uønskede servicereduktioner i basisbudgettet.

 

Det er direktionens ansvar at udarbejde budgetoplægget inkl. de nævnte rammereduktioner. Fagudvalgene vil dog blive orienteret løbende og også have mulighed for at komme med input til arbejdet. Desuden vil der blive nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra hovedudvalget og direktionen til at drøfte mulige idéer til rammereduktioner.  

I forbindelse med offentliggørelsen af budgetforslaget fremlægges dette til høring og der bliver mulighed for at medarbejdere, brugere og andre interessenter kan afgive høringssvar til budgetforslaget.

 Proceduren samt den konkrete tidsplan for budget 2014-17 er nærmere beskrevet i vedhæftede notat.    

Økonomi

Forslaget indebærer, at der i basisbudgettet indarbejdes en rammereduktion på 40 mio. kr. - svarende til ca 1% af serviceudgifterne. De indarbejdede rammereduktioner vil fremgå særskilt af budgetbemærkningerne og direktionen vil redegøre herfor på budgetseminaret ultimo august 2013.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget,

 

at den beskrevne budgetprocedure for 2014-17 (herunder tids- og aktivitetsplanen) godkendes.  



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 60:

Tiltrådt, idet det forudsættes, at det i forbindelse med økonomiudvalgets behandling af budgetforslaget er muligt at tage stilling til budgettet både inklusive og eksklusive de foreslåede  rammereduktioner.

 

Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen tog forbehold. Bjarne Overmark begærede sagen i byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Kasper Fuhr Christensen (U) stillede følgende ændringsforslag:

 

”Byrådet beslutter:

- at der skal skabes et provenu på 65 millioner kroner om året til at løfte velfærden

- at provenuet tilvejebringes ved at droppe prestigeprojekter og rulle skattegaver tilbage 

- at medarbejderne via MED-systemet har indstillingsret på lige vilkår med direktionen

- at medarbejdere og brugere er med til at pege på, hvordan velfærdsmidlerne konkret skal fordeles og bruges

- at opgraderingen af Elro Arena øjeblikkeligt annulleres, således de 18 millioner kroner i stedet kan være med til at løfte velfærden

- at forvaltningen skal lave et forslag til, hvordan brugere kan inddrages i processen” 

 

Borgmesteren indstillede at afvise at behandle punkt 2 og 5 med henvisning til, at de falder uden for rammerne af det dagsordenspunkt, som ændringsforslaget vedrører.

28 stemte for og 3 stemte imod (L, Kasper Fuhr Christensen (U)). Punkt 2 og 5 dermed afvist fra dagsordenen.

 

Punkt 1, 3, 4 og 6 i ændringsforslaget:

3 stemte for (L, Kasper Fuhr Christensen (U)) og 28 stemte imod. Forslaget dermed forkastet.

 

Økonomiudvalgets indstilling:

Tiltrådt med 27 stemmer for og 4 stemmer imod (B, L, Kasper Fuhr Christensen (U)).

Bilag Funktioner
Notat om budgetprocedure 2014-17 (ØU) Download pdf-dokument


Punkt Titel
72 Indberetning på det specialiserede socialområde pr. 31/12 2012
Resume

Der henvises til sagsfremstillingen nedenfor.

Sagsfremstilling

Som følge af økonomiaftalen for 2011 skal byrådet hvert kvartal modtage oversigter over udviklingen på det specialiserede socialområde.

Indberetningen pr. 30/12 2012 er kort beskrevet i vedhæftede notat og viser samlet set mindreudgifter på 1,2 mio. kr. i forhold til sidste indberetning. De endelige forbrugstal vedrørende det specialiserede socialområde vil fremgå af regnskabet for 2012.

I løbet af året er der foretaget budgetomflytninger mellem de enkelte grupperinger og funktioner indenfor det specialiserede socialområde. Der er derfor i flere tilfælde forskel mellem det oprindelige budget og det korrigerede budget. Der er senest redegjort herfor i mail til byrådet af 19. december 2012.

Endelig skal bemærkes, at Økonomi- og Indenrigsministeriets definition af det specialiserede socialområde ikke stemmer med kommunens egen bevillingsstruktur. Det samme er tilfældet i mange andre kommuner, hvorfor KL arbejder for at indberetningen i sin nuværende form ophører.

Økonomi

De endelige forbrugstal vedrørende det specialiserede socialområde vil fremgå af regnskabet for 2012 samt tilhørende bemærkninger. Indberetningen til Økonomi- og Indenrigsministeriet er foretaget inden regnskabet for 2012 er afsluttet. Der kan derfor forekomme afvigelser i forhold til det endelige regnskab for 2012.    

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

atorienteringen om indberetningen pr. 31/12 2012 på det specialiserede socialområde tages til efterretning.



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 61:

Taget til efterretning.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Notat om indberetning vedr specialiseret socialområde (4 kvartal 2012) Download pdf-dokument


Punkt Titel
73 Principper for overdragelse eller salg af kommunale ejendomme
Sagsfremstilling

Ved beslutning om modernisering, udvidelse, byggeri eller etablering af kommunale institutioner og servicetilbud er der i nogle tilfælde tale om, at kommunale grunde og bygninger berøres af beslutningen. 

Der kan være tale om, at bygninger og/eller arealer direkte anvendes i projektet, eller at de forudsættes solgt, og at salgsprovenuet indgår som hel eller delvis finansiering af udgifterne til projekterne. 
Det foreslås, at der indføres ensartede regler for anvendelse af grunde og bygninger i kommunale byggeprojekter, og at disponering af ejendommene fremover sker efter følgende retningslinjer:

  • Salg på normale vilkår: Salgsindtægten medgår som udgangspunkt til at opfylde det budgetterede provenu ved salg af kommunale grunde og bygninger. Ansvaret for salget overgår til økonomiudvalget, som dermed har ansvaret for eventuelle afvigelser mellem det budgetterede og det faktiske salgsprovenu.

  • Salgssum indregnes som finansiering af projekter: Når det besluttes, at salgsprovenuet eller den skønnede værdi kan indgå i finansieringen af et projekt, tilfalder værdien det pågældende fagudvalg. Eventuelle afvigelser mellem det budgetterede og det faktiske salgsprovenu tilfalder eller dækkes af det pågældende fagudvalg.

Det foreslås, at indtægter ved udlejning af ejendomme fordeles efter tilsvarende principper.  

I budget 2013-16 indgår salget af en fløj af Lindevænget i Søren Møllers Gade med en indtægt i 2014 på 16,5 mio. kr. under økonomiudvalget. Beslutningen om nedlæggelse af fløjen skal ses i sammenhæng med ældreboligplanen og budgetforliget fra 2011.

På baggrund af udviklingen i ejendomsmarkedet anses denne indtægt for at være for højt prissat. Det foreslås derfor, at indtægten ved udlejning af fløjen til Dansk Flygtningshjælp anvendes som kompenserende indtægter til nedskrivning af salgsindtægten til et niveau på 12 mio. kr. svarende til den forventede salgsindtægt i 2014. Derudover afsættes et engangsbeløb på 1 mio. kr. til disposition for Sundhed- og Ældreudvalget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget, 

at principperne for overdragelse, salg og udlejning af kommunale ejendomme godkendes 
at direktionen inddrages i tilfælde af store afvigelser i forudsætningerne 
atder bevilges 1 mio. kr. i 2013 til disposition for Sundhed- og Ældreudvalget, samt at salgsindtægten for fløjen på Lindevænget i 2014 nedsættes fra 16,5 til 12 mio. kr., og  
atder anvises kompenserende besparelser på lejeindtægten på 2,25 mio. kr. i hvert af årene 2013 og 2014 samt på 1 mio. kr. i 2015.



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 63:

5 stemte for. Bjarne Overmark, Kasper Fuhr-Christensen, Anders Buhl-Christensen og Hans Kortbek tog forbehold. Bjarne Overmark begærede sagen i byrådet.

Indstilling:
Beslutning

1. at: 27 stemte for og 4 stemte imod (B, L, Kasper Fuhr Christensen (U))

2. at: Tiltrådt

3. at : Tiltrådt under forudsætning af, at der fremsendes sag til byrådet vedrørende anvendelse af beløbet på 1 mio. kr.

4. at Tiltrådt

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
74 Anlægsregnskab Thors Bakke - det samlede projekt
Resume

I forbindelse med budgetforliget for 2009 blev der givet bevilling til det samlede projekt på Thors Bakke, som omfatter opførelse af parkeringskælder, 70 ældreboliger samt sundhedscenter til offentlige og private formål. Projektet er tæt på at være afsluttet, og der aflægges derfor anlægsregnskab for de afholdte udgifter i perioden 2008-12. Derudover foreslås det, at restbevillingen overføres til en ny bevilling i 2013 med henblik på færdigaptering af de resterende private og offentlige lejemål i sundhedscentret mv.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforliget for 2009 blev der givet bevilling til det samlede projekt på Thors Bakke. Ældreboligerne og sundhedscentret samt parkeringskælderen blev taget i brug i december 2011 og officielt indviet i maj 2012. Den samlede nettobevilling udgjorde 235,9 mio. kr. I forbindelse med budgetforliget for 2012 blev bevillingen reduceret med 10 mio. kr., da man vurderede, at der var luft i budgettet i den størrelsesorden. Nettobevillingen udgør herefter 225,9 mio. kr. Budget og regnskab fremgår af nedenstående skema:

 

 
Budget
Regnskab
Afvigelse
 
2008-2012
2008-12
 
Udgifter
246.341.329
234.819.266
11.522.063
Indtægter
-20.489.000
-17.525.000
-2.964.000
Netto
225.852.329
217.294.266
8.558.063

Der er afholdt udgifter for i alt 234,8 mio. kr. Udgifterne dækker bl.a. et tab på salg af Reisersenvej på 2,8 mio. kr. i forhold til bevillingen. De samlede udgifter kan specificeres således:

 

Projektet, udgifter
Regnskab
Sundhedscenter offentlig
54.706.143
Sundhedscenter privat
44.712.694
Ældreboliger
73.976.345
Serviceareal ældreboliger
3.999.736
Parkeringshus
45.555.143
Løst inventar
9.094.205
Tab på salg af Reiersensvej
2.775.000
I alt
234.819.266

 

Indtægterne udgør 17,5 mio. kr. og de omfatter indtægter fra salg af ejerlejlighed til Region Midt (12,6 mio. kr.), salg af Reiersensvej (3,3 mio. kr.) samt servicearealtilskud (1,6 mio. kr.).

 

Netto viser regnskabet et overskud på 8,6 mio. kr. Det foreslås, at den resterende del af bevillingen på 8,6 mio. kr. overføres til en ny bevilling i 2013 under Sundhed og ældreudvalget til færdigaptering af de resterende lejemål i sundhedscentret. Det drejer sig bl.a. om lejemål til apoteket, en tandtekniker, en praktiserende læge samt etablering af træningssal.

 

Der udarbejdes særskilt anlægsregnskab for ældreboligerne, hvor der er krav om særskilt revision. Der forventes ikke at være afvigelser mellem skema B og skema C eller i forhold til den budgetterede låneoptagelse, hvorfor dette anlægsregnskab ikke kommer til særskilt politisk behandling. Låneoptagelsen vedrørende ældreboligerne blev gennemført i 2011.

Økonomi

Der gives en ny anlægsbevilling under Sundheds og ældre på 8,6 mio. kr. til færdigaptering af sundhedscentret mv. med tilhørende rådighedsbeløb i 2013. Bevillingen finansieres af overskuddet på anlægsregnskabet vedrørende det samlede anlægsprojekt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via sundheds- og ældreudvalget og økonomiudvalget 

at anlægsregnskabet godkendes, 
at der gives en ny anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb i 2013 på 8,6 mio. kr. til færdigaptering af sundhedscentret. Bevillingen finansieres af overskuddet i anlægsregnskabet.



Sundheds- og ældreudvalget, 21. februar 2013, pkt. 18:

Indstilles tiltrådt.

Fraværende:
Ole Skiffard
Mogens Nyholm



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 64:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
75 Handicaprådet - medlemsantal og sammensætning
Resume

Efter retssikkerhedsloven skal byrådet nedsætte et handicapråd, der skal bestå af 6 – 14 medlemmer sammensat af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH) og 3-7 medlemmer udpeget af byrådet, heraf et antal blandt dets medlemmer. 

 

Handicaprådet anbefaler, at rådet får et medlemsantal på 10 (en ”5-5-model”).

Sagsfremstilling

Efter retssikkerhedsloven skal byrådet nedsætte et handicapråd, der skal bestå af 6 – 14 medlemmer sammensat af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH) og 3-7 medlemmer udpeget af byrådet, heraf et antal blandt dets medlemmer. 

 

Byrådet kan beslutte, om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for DH skal være repræsenteret i handicaprådet blandt de 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen.

 

Handicaprådet består aktuelt af 14 medlemmer:

 

  • 7 byrådsmedlemmer.

  • 7 medlemmer udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH Randers).

 

Efter rådets nugældende vedtægter annonceres efter op til to kandidater blandt lokale handicaporganisationer eller grupperinger udenfor DH. Byrådet vælger herefter, om de op til to pladser skal besættes med repræsentanter inden for eller uden for DH. Ved valget i 2010 forelå en ansøgning fra

Langå Handicapidræt, der er en forening med ca. 125 medlemmer. Foreningens formål er at skabe grundlag for handicappedes udøvelse af idræt. Byrådet besluttede i 2010 at besætte rådet alene med medlemmer efter indstilling fra DH, idet handicapidrætten kunne varetages i handicaprådet via den øvrige repræsentation.

 

Forvaltningen foreslår, at der sker en drøftelse af rådets størrelse og sammensætning.

 

I relation til rådets størrelse skal rådet jfr. ovenfor bestå af mellem 6 og 14 medlemmer. Medlemsantallet skal fordeles ligeligt mellem de af byrådet udpegede medlemmer og de medlemmer der udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Det kan oplyses, at handicaprådene i 6-by kommunerne samt Viborg og Vejle kommuner aktuelt består af 14 medlemmer. Handicaprådene i Fredericia, Horsens og Kolding består af 10 medlemmer.

 

I relation til medlemssammensætningen kan det overvejes, om vedtægtsbestemmelsen vedrørende annoncering efter andre handicaporganisationer skal opretholdes. Det kan indgå i disse overvejelser at DH, som er en bred paraplyorganisation repræsenterende 32 medlemsorganisationer, kan repræsentere alle typer handicap og dermed handicapinteresser bredt.

 

Ovenstående er behandlet af Handicaprådet med følgende indstilling og beslutning:

 

Forvaltningen indstiller til handicaprådet,

 

at handicaprådet drøfter rådets medlemsantal og sammensætning og afgiver høringssvar til sagens videre behandling.



Handicaprådet, 9. januar 2013, pkt. 4:

Sagen udsættes til næste møde.

 

Afbud:

Frank Nørgaard

Asger Laustsen deltog som suppleant for Yvonne Gysloff



Handicaprådet, 6. februar 2013, pkt. 15:

Handicaprådet anbefaler, at rådet får et medlemsantal på 10 (en ”5-5-model”), og at vedtægtsbestemmelsen vedrørende annoncering efter andre handicaporganisationer end DH ikke opretholdes, jf. vedhæftede høringssvar med henvisning til udtalelse fra DH Randers.

Afbud:

Frank Nørgaard

Fatma Cetinkaya

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget

 

at handicaprådets anbefaling om, at rådet får et medlemsantal på 10 (en ”5-5-model”) tiltrædes, og at vedtægtsbestemmelsen vedrørende annoncering efter andre handicaporganisationer end DH ikke opretholdes, jf. vedhæftede høringssvar med henvisning til udtalelse fra DH Randers.



Direktionen, 21. februar 2013, pkt. 46:

Fremsendes til drøftelse i økonomiudvalget.



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 65:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Handicaprådets høringssvar til Handicaprådets medlemsantal og sammensætning Download pdf-dokument
Udtalelse fra DH vedr. Handicaprådet - medlemsantal og sammensætning 310113 Download pdf-dokument


MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
76 Renovering og forskønnelse af Storegade
Resume

Storegade i Randers skal renoveres. Byrådet ansøges derfor om den nødvendige bevilling til anlægsarbejderne i 2013 og 2014. Samtidigt skal det besluttes, hvordan projektet skal organiseres. Det foreslås, at der nedsættes både en styregruppe og en følgegruppe med bred repræsentation. I forbindelse med igangsætningen af projektet foreslås det videre, at der tages politisk stilling til, om forvaltningen skal arbejde på en mulig konkret løsning vedr. tilladelse af cykling i hele gågadesystemet.

Sagsfremstilling

Der har gennem længere tid været ønsker fra de erhvervsdrivende i Storegade om en renovering af gaden. I budgettet er der i 2013 og 2014 afsat et rammebeløb på i alt 10,2 mio kr. til renovering og forskønnelse af Storegade, Søndergade og evt. Middelgade.

Sagen er vedhæftet et bilag, der viser hele strækningen opdelt i 3 etaper. Selve Storegade er etape 1, Søndergade er etape 2 og Middelgade er etape 3.

En tidligere nedsat arbejdsgruppe ”Storegadegruppen” har i 2010 og 2011 arbejdet med opgaven at gøre Storegade mere attraktiv og tiltrækkende både for det mere voksne publikum og for øvrige gæster. I den forbindelse er der fremsat en række ønsker og idéer, der kan være med til at skabe en mere attraktiv gade også i dagtimerne.

På baggrund af Storegadegruppens ønsker og idéer er der udarbejdet et foreløbigt skitseprojekt for Storegade. Denne skitse er vedlagt som bilag.

Det foreslås, at der gives anlægsbevilling til selve Storegade nu og at projektet udføres i 2013 - 2014 og at der efterfølgende tages stilling til en evt. fortsættelse af projektet i Søndergade og Middelgade.

Den mere præcise tidsplan for projektet er ikke fastlagt endnu, men skal udarbejdes i tæt dialog med bl.a. de erhvervsdrivende i Storegade.

Organisering
På baggrund af positive erfaringer i forbindelse med etablering af Jens Otto Krags Plads foreslås det, at der nedsættes en styregruppe. Styregruppen varetager en koordinerende funktion i forhold til projektets gennemførelse, agerer som forbindelsesled til interesseorganisationer, samt byrådet og de relevante stående udvalg. Styregruppen foreslås sammensat med repræsentanter fra kultur- og fritidsudvalget, miljø- og teknikudvalget samt erhvervsudvalget. Styregruppen følger projektet undervejs i processen og forholder sig til eventuelle overordnede problemstillinger samt til ønsker og idéer.

Styregruppen foreslås sammensat af 2 medlemmer fra hhv. kultur- og fritidsudvalget, erhvervsudvalget og miljø- og teknikudvalget.

Foruden styregruppen forslås det, at der nedsættes en følgegruppe med tæt kontakt til forvaltningen. Følgegruppen skal medvirke til formidling og information i anlægsfasen, og til formidling af kontakt til ejere, beboere, samt restauratører og forretningsdrivende. Følgegruppen følger projektet tæt i planlægnings- og anlægsfasen og skal medvirke til sikring af et højt informationsniveau, deltage i drøftelser af aktuelle problemstillinger samt følge arbejdsprocessen og tidsplanen. Følgegruppen foreslås sammensat af repræsentanter fra Storegadeforeningen, ejere, beboere, samt relevante embedsmænd fra forvaltningen.

Styregruppen vil inddrage følgegruppen efter behov.

Følgegruppens første opgave bliver at medvirke til udarbejdelsen af en tidsplan for projektet, der sikrer, at arbejdet tilrettelægges, så der opstår så få gener for de erhvervsdrivende og beboerne i gaden som muligt. F.eks. skal arbejdet tilrettelægges, så det ikke berører afviklingen af Randers Ugen mere end højst nødvendigt.

Det er vigtigt, at projektet tilrettelægges med en tidsplan, der tager behørigt hensyn til gadens funktion under hele anlægsperioden. Arbejdet med udformning af projektet og forberedelse af udbud foreslås igangsat nu efter nedsættelse af styregruppe og følgegruppe. Selve anlægget vil kunne igangsættes sidst i 2013 eller først i 2014.

Cyklister i gågadesystemet
I de senere år er der flere steder i landet (bl.a. i Odense), hvor man har tilladt cyklister at køre i gågaderne i afgrænsede tidsrum (fx om aftenen). Muligheden for en lignende ordning i Randers har tidligere været drøftet i miljø- og teknikudvalget. Da en sådan beslutning naturligvis har betydning for valg af belægning i gaden, blev det under disse drøftelser, besluttet at tage spørgsmålet op i forbindelse med renoveringen af Storegade.

Forvaltningen foreslår derfor, at det besluttes, at projektet skal tage højde for, at der kan cykles i gaden med god komfort. Samtidigt foreslås det, at forvaltningen går i dialog med politiet om en mulig løsning for Randers, hvorefter der forelægges en særskilt sag om evt. tilladelse af cykler i hele gågadesystemet.

Økonomi

Renovering og forskønnelse af Storegade anslås at kunne realiseres for 7 mio. kr. I anlægsbudgettet er der i 2013 afsat 6,5 mio kr. og i 2014 er der afsat 3,7 mio kr. I alt 10,2 mio. kr.

Det foreslås, at der gives anlægsbevilling til renovering og forskønnelse af Storegade på 3 mio kr. i 2013 og 4 mio kr. i 2014 og at det resterende rådighedsbeløb på 3,2 mio kr. overføres til 2014. Herefter vil det resterende rammebeløb til evt. fortsættelse af projektet i Søndergade og Middelgade i 2015 udgøre i alt 3,2 mio kr.

Det understreges, at overslaget på 7 mio. kr. alene er baseret på erfaringstal. Det konkrete projekt vil blive udarbejdet i løbet af 2013 i samarbejde med diverse interessenter som beskrevet ovenfor.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget, erhvervsudvalget, kultur- og fritidsudvalget og økonomiudvalget,

at den beskrevne organisering iværksættes,

at der til renovering og forskønnelse af Storegade gives en anlægsbevilling på i alt 7 mio. kr. fordelt med 3 mio. kr. i 2013 og 4 mio. kr. i 2014 og at det resterende rådighedsbeløb på 3,2 mio kr. overføres til 2014, og

at det besluttes, at projektet skal tage højde for, at cykler kan tillades samt at forvaltningen, efter drøftelser med politiet, fremlægger en sag om evt. tilladelse af cyklister i hele gågadesystemet for miljø- og teknikudvalget.



Miljø- og teknikudvalget, 24. januar 2013, pkt. 7:

Udvalget indstiller, at der gives anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til udarbejdelse af et skitseprojekt. Anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

1. og 3. at indstilles tiltrådt, idet Dansk Cyklist Forbund inddrages i drøftelserne om mulighederne for at tillade cykling i gågadesystemet inden drøftelserne med politiet.

Afbud: Malte Larsen


Erhvervsudvalget, 21. februar 2013, pkt: 13:

Tiltrådt og udvalget indstiller Daniel Madie og Leif Gade som deltagere i styregruppen.

Kultur- og fritidsudvalget, 25. februar 2013, pkt. 12:

Kultur- og fritidsudvalget tilsluttede sig Miljø- og Teknikudvalgsts indstilling. V tog forbehold i forhold til tilladelse af cyklister i gågaderne.

 

Kultur- og fritidsudvalget udpegede Ellen Petersen og Louise Høeg Jensen som medlemmer af styregruppen.

 

Berner Nielsen var fraværende.



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 67:

Fremsendes til byrådet uden indstilling.

Indstilling:
Beslutning

Borgmesteren stillede på vegne af partierne bag budgetforliget for 2011-14 ændringsforslag om:

"At hele beløbet på 7 mio. kr. frigives og at byrådet forelægges projektforslaget."

 

Ændringsforslaget tiltrådt med 27 stemmer for og 4 stemmer imod (B, L, Kasper Fuhr Christensen (U)).

Bilag Funktioner
Etapedeling Download pdf-dokument
Plan-Storegade_rev 10 1 2013 Download pdf-dokument


Punkt Titel
77 Udskiftning af Driftsafdelingens materiel
Resume

Forvaltningen fremlægger leasingaftaler om nyt materiel til Driftsafdelingen til godkendelse samt redegør for en længerevarende udskiftningsplan for Driftsafdelingens materiel.

Sagsfremstilling

Driftsafdelingens maskinpark er generelt meget nedslidt og trænger til udskiftning. Gennemsnitsalderen på Driftsafdelingens maskiner er 8 år og 10 måneder og afviger kraftigt fra de 4-5 år, som er normalen for branchen. Den høje alder medfører uhensigtsmæssigt mange omkostninger til værksted og reparationer og dermed mange spildte driftstimer grundet nedbrud på maskiner og materiel. De mange spildte driftstimer giver sig udslag i den pris, som forvaltningen og øvrige kommunale samarbejdspartnere betaler for Driftsafdelingens ydelser, idet prisen på ydelserne bliver unødvendig høj, ligesom det nedslidte materiel er en daglig frustration for Driftsafdelingens medarbejdere og kunder.

En gennemgang af Driftsafdelingens maskinpark har afdækket, at der i 2012 blev brugt 4,4 mio. kr. til reparationer af Driftsafdelingens materiel samt 2,7 mio. kr. i tilhørende interne mekanikerlønninger.

Driftsafdelingens driftsudgifter til reparation og vedligeholdelse af materiel ønskes reduceret, da det vil give Driftsafdelingen mulighed for at yde mere arbejde for den samme pris. Som led i bestræbelserne herpå er det nødvendigt at investere i nyt materiel som erstatning for det nuværende nedslidte materiel.

Det samlede investeringsbehov i nyt materiel udgør 30 mio. kr. i afskrivningsperioden, hvorfor det er nødvendigt at foretage en prioriteret løbende udskiftning af maskiner og materiel over en årrække. Driftsafdelingen har foretaget en grundig vurdering af hvert enkelt køretøjs status, som sammen med Driftsafdelingens forventninger til fremtidens opgaveløsning danner baggrund for de kommende års udskiftnings- og investeringsplan. Som eksempel kan nævnes, at 17 mandskabsvogne/ladbiler står til straks eller snarlig udskiftning.

Driftsafdelingen anslår, at der årligt skal ske en afskrivning på materiellet på ca. 3,7 mio. kr., svarende til det gennemsnitlige årlige behov for investering i nyt materiel.

Behovet for investeringer i nyt materiel vil derfor være i størrelsesorden 3,0 - 4,0 mio. kr. årligt og ventes at ske efter udskiftningsplanen, men under hensyntagen til en løbende evaluering af behovet for udskiftning af maskiner og materiel.

Finansieringen at materieludskiftningen foreslås at ske ved en kombination af finansiel leasing og eget køb. En kombination heraf vil give en hensigtsmæssig mulighed for løbende tilpasning af materiel, kombineret med muligheden for at få nødvendigt specialmateriel, som typisk har en høj anskaffelsesværdi.

Indgåelse af leasingaftaler og indkøb af materiel vil ske i samarbejde med kommunens indkøbskontor med udgangspunkt i leasing via Kommune Leasing.

Konkret står Driftsafdelingen med et ønske om i 2013 gennem leasing at investere i henholdsvis en stor og lille fejemaskine, 2 store traktorer, 2 små traktorer, 1 elbil med lad samt 10 mandskabsvogne/ladbiler. Finansieringen foreslås at ske via finansiel leasing gennem Kommune Leasing.

Ved indkøb og leasing af materiel vil Driftsafdelingen tilsigte, at der investeres i materiel med en grøn profil i det omfang, det skønnes at være driftsøkonomisk forsvarligt. Konkret vil Driftsafdelingen i 2013 som forsøg anskaffe en el-bil med lad til brug ved løsning af bynære opgaver med henblik på at gøre sig erfaringer på området. Til fremtidig udskiftning af selvkørende materiel på kirkegårdene vil der ligeledes blive anskaffet el-køretøjer.

Til orientering vedhæftes maskinudskiftningsplanen. Udskiftningsplanen er kun et øjebliksbillede af den nuværende tilstand af Driftsafdelingens maskinpark til anskueliggørelsen af omfanget af de kommende års løbende maskinudskiftninger. Nedbrud, skader og behovsforskydninger vil forrykke prioriteringerne i maskinudskiftningsplanen og maskinudskiftningsplanen er derfor kun vejledende ud fra bedste vurdering på nuværende tidspunkt.

Økonomi

Gennemgangen af driftsudgifterne for hver enkel maskine viser, at det nuværende materielforbrug med de nye kostægte priser for 2013 vil generere ca. 2 mio. kr. i merindtægt på maskinerne i forhold til 2012, hvor der ikke var indregnet afskrivninger i maskintimepriserne. Den forventede merindtægt på maskinerne vil modsvares af en tilsvarende mindre indtægt på mandskabsfaktureringen, hvorfor forvaltningens samlede sum til bestillingsopgaver hos driftsafdelingen vil være uændret.

Driftsafdelingen finansierer selv de kommende maskininvesteringer gennem besparelser på: 

  • Lønomkostninger på 1,2 mio. kr. i 2013 stigende til 1,5 mio. kr. i 2016

  • Besparelser på værkstedsomkostninger på 0,6 mio. kr. i 2013 stigende til 1,5 mio. kr. i 2016

  • En engangsindtægt i 2013 ved frasalg af overskydende materiel 0,5 mio. kr.

Samtidig forventes det, at der i de kommende år vil kunne investeres og effektiviseres i driften, således at der kan frigøres yderligere 0,7 mio. kr. i 2013 stigende til 1,0 mio. kr. i 2016 til maskininvesteringer. 

Maskininvesteringer – Finansieringsoversigt 2013-2016

 
2013
2014
2015
2016
Løn
1,2 mio. kr.
1,4 mio. kr.
1,5 mio. kr.
1,5 mio. kr.
Reparationer
0,6 mio. kr.
0,8 mio. kr.
1,1 mio. kr.
1,5 mio. kr.
Frasalg
0,5 mio. kr.
0 kr.
0 kr.
0 kr.
Øvrige besparelser
0,7 mio. kr.
1,0 mio. kr.
1,0 mio. kr.
1,0 mio. kr.
Total
3,0 mio. kr.
3,2 mio. kr.
3,6 mio. kr.
4,0 mio. kr.

Besparelser forventes ikke at få personalemæssige konsekvenser, da besparelser på lønomkostningerne alene sker ved naturlig afgang.

Driftsafdelingen har indhentet tilbud på leasing af det nævnte materiel. Materiellet foreslås leaset over en periode på 5-7 år jvf. tabel.  

Maskiner:
1 år
 
2 år
 
3 år
4 år
5 år
6 år
7 år
I alt
Stor fejemaskine
208.595
208.595
208.595
208.595
208.595
205.000
-
1.247.978 kr.
Lille fejemaskine
120.806
120.806
120.806
120.806
120.806
112.000
-
716.033 kr.
2 små traktorer
185.067
185.067
185.067
185.067
184.000
-
-
924.269 kr.
10 varevogne á 170.000
256.567
256.567
256.567
256.567
256.567
256.567
250.000
1.789.407 kr.
1 El-ladbil
56.992
56.992
56.992
56.992
56.992
56.992
60.000
401.957 kr.
2 store traktorer
196.449
196.449
196.449
196.449
196.449
196.449
200.000
1.378.696 kr.
I alt
1.024.479
1.024.479
1.024.479
1.024.479
1.023.412
827.009
510.000
6.458.339 kr.

Kommunens retningslinjer for indgåelse af leasingaftaler foreskriver, at indgåelse af leasingaftaler, der

overstiger en anskaffelsessum på 300.000 kr. ekskl. moms i 2008 priser og/eller har en løbetid over 5 år, skal forelægges byrådet.

Finansiering af aftalerne sker inden for Driftsafdelingens nuværende budget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at Driftsafdelingen bemyndiges til at indgå leasingaftaler med Kommune Leasing om de i sagen nævnte maskiner, og

at aftalerne finansieres inden for Driftsafdelingens nuværende budget.



Miljø- og teknikudvalget, 21. februar 2013, pkt. 17:

Indstilles tiltrådt.

 

Lars Søgaard (V) deltog ikke i sagens behandling.

Afbud: John Dybdal



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 68:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
78 Tillæg nr. 111 Vindmølleområde ved Allestrupgaard med VVM og Miljøvurdering, samt lokalplan nr. 565. Endelig vedtagelse
Resume

Forvaltningen har udarbejdet forslag til lokalplan 565 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 111 for et vindmølleområde ved Allestrupgaard. Planen, der indeholder både et hovedforslag og et alternativ, udlægger et nyt vindmølleområde Allestrupgaard og er udarbejdet i forlængelse af Temaplan for vindmøller kommuneplantillæg nr. 101.

Forslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 10.oktober 2012 til den 5. december 2012. I forbindelse med den offentlige høring er der indkommet 43 bemærkninger og indsigelser.

Det indstilles, at hovedslaget med 6 vindmøller vælges, og at forslag til kommuneplantillæg nr. 111 med VVM og Miljøvurdering og lokalplan nr. 565 Vindmøller ved Allestrupgaard (hovedforslaget) vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Temaplanen for vindmøller - tillæg nr. 101 til Kommuneplan 2009 for Randers Kommune, omfatter et potentielt vindmølleområde ved Allestrupgaard. 

Randers Kommune har på baggrund af en konkret ansøgning igangsat planlægningen af vindmølleområdet ved Allestrupgaard. Området ligger syd for Kærby og midt mellem byerne Gassum og Gjerlev. Afgrænsningen af området udvides og i forbindelse med projektet nedlægges en beboelsesejendom. Hovedforslaget omfatter 6 vindmøller med en totalhøjde på 125 meter og en effekt på 2 MW pr. mølle, en enkelt mølle dog 140 meter på grund af en lavning i terrænet. Alternativet omfatter 5 vindmøller med en totalhøjde på 130 meter og en effekt på 3 MW pr. mølle. Den ønskede totalhøjde og antallet af vindmøller betyder, at projektet er VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Virkningerne på miljøet skal vurderes for projekter med vindmøller, der har en totalhøjde på mere end 80 meter eller grupper af møller med flere end 3 møller.

Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere - og om muligt undgå, mindske eller kompensere for - miljømæssige konsekvenser ved projektet. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. Sideløbende med VVM-redegørelsen skal der udarbejdes tilhørende miljøvurdering iht. reglerne i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er sammenfaldende på en lang række områder og er derfor integreret i én samlet miljørapport. Miljørapporten (VVM og Miljøvurdering) identificerer og undersøger de problemstillinger, der må forventes forbundet ved projektet, og den ventede påvirkning af det omgivende miljø. De største påvirkninger er den visuelle påvirkning af landskabet, samt støj og skyggekast ved naboer.

Visualiseringerne viser, at møllerne i kraft af deres højde vil være synlige fra store dele af det omgivende landskab. Møllerne vil også være synlige og dominerende set fra de ydre dele af de landskabelige interesseområder ved henholdsvis Allestrupgaard Plantage og Dyrby Krat, som orienterer sig mod mølleområdet. Møllerne vil dominere udsigten fra Kærby Kirke, dog vurderes det, at hverken kulturmiljøer eller kirker påvirkes væsentligt af de nye møller.

I både hovedforslaget og alternativet er det nabo A nord for møllerækken (Puk-studierne), som påvirkes mest af støj fra møllerne. I hovedforslaget er der beregnet et støjbidrag på 40,5 dB(A) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 42,3 dB(A) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet, det er henholdsvis 1,5 og 1,7 dB(A) fra grænseværdierne.

I landsbyen Dyrby, som er den nærmeste samlede bebyggelse, er der i hovedforslaget beregnet et støjbidrag på 31,7 dB(A) ved 6 m/s og 33,9 dB(A) ved 8 m/s. Dette er væsentligt under grænseværdien på henholdsvis 37 dB(A) og 39 dB(A), som gælder for områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse. 

Det er ligeledes nabo A nord for møllerækken, som påvirkes mest af skyggekast i både hovedforslaget og alternativet. For hovedforslagets møller er der beregnet et skyggekast på 9 timer og 41 minutter pr. år. Den vejledende grænseværdi på 10 timers skyggekast pr. år beregnet som reel skyggetid er således overholdt ved alle nabobeboelser i hovedforslaget. 

Forslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 10. oktober 2012 til den 5. december 2012. I forbindelse med den offentlige høring er der indkommet 43 bemærkninger og indsigelser.

Størstedelen af de indkomne bemærkninger og indsigelser er to forskellige udgaver af en fortrykt standard indsigelse. I alt er 32 af de indsendte bemærkninger og indsigelser af denne type. Der er endvidere en underskriftindsamling med 8 underskrifter. De øvrige 10 bemærkninger og indsigelser er fra enkelte borgere, herunder en fra PUK Recording Studios, mod det alternative forslag.

Alle bemærkninger og indsigelser er vedlagt dagsordenen. Derudover er der vedlagt en sammenfattende redegørelse, hvori forvaltningen behandler de indkomne indsigelser med en kort opsummering af indsigelsens indhold og forvaltningens indstilling. Indsigelserne går generelt på emner som støj, natur, dyreliv, værditab og kulturarv.

De indkomne bemærkninger og indsigelser har ikke medført ændringer i lokalplan nr. 565 eller kommuneplantillæg nr. 111. Det indstilles, at hovedslaget med 6 vindmøller vælges.

Økonomi

Møllerne kan mindske Danmarks årlige CO2 udledning med ca. 13.500 ton og bidrager til at øge andelen af vedvarende energikilder. Møllerne kan dække strømforbruget i ca. 9.400 boliger. Endvidere vil møllerne bidrage til at reducere udledningen til atmosfæren af svovl og andre partikler fra f.eks. kulfyrede kraftværker til gavn for folkesundheden.

Projektet er omfattet af VE-lovens "Grønne ordning". Ordningen er lavet med henblik på, at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Borgerne kan ved kommunen søge tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier og kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. Randers Kommune ansøger efterfølgende Energinet.dk om frigivelse af midlerne. Tilskudsrammen udgør 88.000 kr. pr. MW, der er nettilsluttet. Det svarer til 1.056.000 kr. for de 6 vindmøller. Konkrete forslag skal godkendes i Randers Kommunes vindmølleråd inden endelig godkendelse af energinet.dk.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at hovedforslaget vælges og alternativet forkastes,  

at indsigelserne behandles som beskrevet i den sammenfattende redegørelse, og

at forslag til tillæg nr. 111 Vindmøller ved Allestrupgaard til Kommuneplan 2009 med VVM og Miljøvurdering samt forslag til lokalplan 565 (hovedforslag) vedtages endeligt.



Miljø- og teknikudvalget, 21. februar 2013, pkt. 18:

Indstilles tiltrådt.

 

Lars Søgaard (V) deltog ikke i sagens behandling.

Afbud: John Dybdal



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 69:

Indstilles tiltrådt med 8 stemmer for og 1 imod (Frank Nørgaard).

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 30 stemmer for og 1 imod (O).

Bilag Funktioner
Lokalplan 565 Vindmølleområde Allestrupgaard Download pdf-dokument
Kommuneplantillæg 111 til Kommuneplan 2009 Download pdf-dokument
Sammenfattende redegørelse Allestrupgaard Download pdf-dokument
Miljørapport Allestrupgaard Download pdf-dokument
01 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
02 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
03 Indsigelser vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
04 Indsigelser vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
05 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
06 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
07 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
08 Indsigelse Vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
09 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
10 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
11 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
12 Indsigelse og brev til Borgmester Henning Jensen Nyhuus til vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
13 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
14 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
15 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
16 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
17 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
18 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
19 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
20 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
21 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
22 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument
23 Indsigelse vindmølleprojekt Allestrupgaard Download pdf-dokument


Punkt Titel
79 Tilslutnings- og forblivelsespligt til Langå Varmeværk a.m.b.a.
Resume

På baggrund af byrådsbeslutning den 18. juni 2012 er der udarbejdet projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt til Langå Varmeværk. Projektforslaget har efter en forhåndsgodkendelse i miljø- og teknikudvalget 6. september 2012, været i høring hos ejere af de 976 berørte ejendomme. Forvaltningen har i den forbindelse modtaget og behandlet 27 høringssvar. Byrådet skal beslutte, om projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt til Langå Varmeværk a.m.b.a. skal godkendes.  

Sagsfremstilling

På byrådsmødet 18. juni 2012 er det besluttet, at forvaltningen skal udarbejde projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt til Langå Varmeværk. Projektforslaget omfatter alle ejendomme inden for det eksisterende forsyningsområde.

Randers Kommune har efterfølgende udarbejdet et projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt til Langå Varmeværk. Projektforslaget har efter en forhåndsgodkendelse i miljø- og teknikudvalget den 6. september 2012 været i høring hos ejere af de 976 berørte ejendomme.

Kort om Langå Varmeværk
Den 1. januar 2013 udløb den gældende binding for forblivelsespligt til Langå Varmeværk. For at undgå en situation, hvor det er uvist hvor mange af de nuværende 857 forbrugere, der forbliver tilsluttet, har forvaltningen udarbejdet et projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt til varmeværket. Projektet har opsættende virkning for de tilsluttede i den periode, hvor sagen behandles – og er efterfølgende bindende, hvis byrådet godkender projektforslaget.

Langå Varmeværk er i dialog med Randers Kommune om planlægning for placering af et solvarmeanlæg, som skal medvirke til at udfase væsentlige dele af den naturgas, der i dag anvendes på værket. Projektforslaget skal medvirke til at sikre det fornødne økonomiske råderum for de fremtidige investeringer i vedvarende energi. Der er ikke kendskab til større reparationer eller anlægsarbejder, der kan bidrage negativt til varmeprisen.

Verdo som medspiller
I forbindelse med den politiske behandling af projektforslaget for Værum-Ørum Kraftvarmeværk har forvaltningen undersøgt muligheden for at udligne varmepriserne - sådan at alle fjernvarmeforbrugere i hele Randers Kommune får de samme varmepriser. Samme varmepris i alle forsyningsområder kan opnås ved at sammenlægge de eksisterende selskaber i et stort selskab. Forvaltningen har rettet henvendelse til Verdo og bedt om at få en beskrivelse af, hvordan en sådan proces eventuelt kan gennemføres. Tilslutnings- og forblivelsespligt er en betingelse for, at Verdo vil arbejde videre med en afklaring af mulighederne for en fusion, hvorved forbrugerne på sigt får de samme priser, som Verdos øvrige forbrugere. Begrundelsen herfor er, at Verdo vil have den bedst mulige betingelse for økonomi og drift af den kollektive fjernvarmeforsyning, som opnås ved en størst mulig tilslutning til det eksisterende fjernvarmenet.

Projektforslag
Projektforslaget omfatter alle ejendomme inden for varmeværkets forsyningsområde – med de forskellige retsvirkninger for den enkelte ejendom, som loven foreskriver. Projektforslaget er vedlagt som bilag.

Projektforslaget har været i høring i december 2012 – januar 2013 hos ejere af 976 ejendomme, hvoraf 857 er tilsluttet fjernvarme. I høringsperioden på 4 uger har forvaltningen modtaget 27 høringssvar, hvoraf 6 ejendomme er tilsluttet, 10 ejendomme er el opvarmede, 3 har oliefyr og 7 har vedvarende energianlæg.

Godkendelse af projektforslaget betyder, at ejendomme med oliefyr kræves tilsluttet med en frist på 9 år, mens de ejendomme, der i forvejen er tilsluttet pålægges forblivelsespligt. Huse med elvarme kan ikke kræves tilsluttet, før ejer selv har besluttet sig for at installere et vandbåret varmesystem i huset. Vedvarende energianlæg er fritaget fra tilslutningspligt indtil anlægget skal udskiftes. Folkepensionister kan få dispensation fra tilslutningspligt.

En samlet oversigt over bemærkninger er vedlagt i bilag.

Økonomi

Ændringer i varmeforsyningen er et vigtigt redskab til at regulere energiforbrug og dermed nå målet i Klimaplan 2030 for reduktion af CO2-udledning.

Ved at fastholde og udbygge den kollektive varmeforsyning kan en omstilling til vedvarende energi ske på én gang i hele området.

Tilslutnings- og forblivelsespligt til varmeværket er af afgørende betydning for værkets drift og økonomi.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der træffes beslutning om at godkende projektforslaget for tilslutnings- og forblivelsespligt til Langå Varmeværk a.m.b.a.



Miljø- og teknikudvalget, 21. februar 2013, pkt. 19:

For forvaltningens indstilling stemte Kasper Fuhr Christensen (U), Jørgen Bruno Andersen (A) og Malte Larsen (A). Imod stemte Lone Donbæk Jensen (L) og Jens Peter Hansen (V).

 

Lars Søgaard (V) deltog ikke i sagens behandling.

Afbud: John Dybdal



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 70:

Indstilles tiltrådt med 5 stemmer for og 4 imod (Bjarne Overmark, Anders Buhl-Christensen, Hans Kortbek, Frank Nørgaard).

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 18 stemmer for og 13 stemmer imod (B, L, O, V).

Bilag Funktioner
Projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt til Langå Varmeværk a.m.b.a. Download pdf-dokument
Opsamling på bemærkninger til projektofrslag om tilslutnings- og forblivelsespligt til Langå Varmeværk a.m.b.a. Download pdf-dokument


Punkt Titel
80 Forslag til prioritering af trafiksaneringer og forbedringer af skoleveje - 2013
Resume

Randers Kommune modtager mange ønsker om trafiksaneringer på boligveje, gennemfartsveje mv., samt om forbedringer af skoleveje. Der skal tages stilling til hvilke projekter, der skal gennemføres i 2013. På mødet den 20. december udsatte miljø- og teknikudvalget sagen med henblik på at få belyst sagen yderligere.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget en række ønsker om trafiksaneringer på boligveje, gennemfartsveje m.v. samt om forbedringer på skoleveje. Forvaltningen har vurderet de indkomne ønsker, herunder ønsker fra de foregående år. Disse ønsker forelægges til prioritering. Der er i alt 48 ønsker om tiltag på veje, heraf er der ønsker om tiltag ved 2 skoler.

Miljø- og teknikudvalget udsatte på mødet den 20. december sagen vedr. forslag om prioritering af trafiksaneringer for at få udarbejdet et skitseforslag til trafiksanering af Væthvej i Langå (pkt. 41) samt uddybende beskrivelser af behandlingen af forslagene på Nordskellet (pkt. 18) og i Havndal (pkt. 8). Sagen er vedlagt et kortbilag vedr. skitseforslaget på Væthvej i Langå samt et opdateret prioriteringsnotat indeholdende en opdatering af teksten vedr. de nævnte sager. Uddybningen har ikke givet anledning til ændring i forvaltningens oprindelige indstilling.

Der er primært taget hensyn til ønsker om projekter omkring skoler og til ønsker om trafiksaneringer på veje med høj hastighed og trafikuheld. Vurderingen af de enkelte forslag og forvaltningens forslag til videre behandling fremgår af det vedhæftede notat af 20.11.12 (det oprindelige notat).

Følgende projekter foreslås gennemført i 2013:

  • Nørre Boulevard ved Nattergalevej, midterhelle

  • Kastbjerg, trafiksanering på Bygaden

  • Volk Møllevej, trafiksanering

  • Søndermarksskolen, trafiksanering af Bastrups Allé

32 af de øvrige ønsker foreslås at indgå ved næste prioritering, mens 8 ønsker afvises. På 4 veje opsættes skilte med 40 km zone efter nærmere aftale med politiet.

Økonomi

I 2013 er der i kommunens anlægsbudget afsat et rammebeløb på 1,04 mio. kr. til sikre skoleveje m.v.

Projekterne på Nørre Boulevard, i Kastbjerg, på Volk Møllevej og Bastrups Alle forventes at kunne realiseres for 1,04 mio. kr., som foreslås afholdt af dette rammebeløb.

Indstilling

Forvaltningen indstiller byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at projekterne med midterhelle på Nørre Boulevard og trafiksanering på Bygaden i Kastbjerg, på Volk Møllevej og på Bastrups Alle ved Søndermarksskolen gennemføres i 2013, og

at anlægsudgiften finansieres af det afsatte anlægsbudget.

 




Miljø- og teknikudvalget, 21. februar 2013, pkt. 23:

Indstilles tiltrådt.

Afbud: John Dybdal



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 71:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Skitse over forslag vedr. Væthvej Download pdf-dokument
Forslag om prioritering af trafiksaneringer efter ønske fra borgerne Download pdf-dokument


Punkt Titel
81 Køreplan 2013/2014 - Resultat af høring
Resume

Forvaltningen fremlægger resultatet af Midttrafiks offentlige høring af forslag til køreplan 2013/2014 samt høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet.

Sagsfremstilling

Midttrafiks forslag til køreplan 2013/2014 har været i offentlig høring i perioden 7.-20. januar 2013. Samtidig har den været i høring hos Ældreråd og Handicapråd.

I den offentlige høring er der indkommet 14 bemærkninger, som fordeler sig på linjerne: 3, 4, 4E, 6 og 10.

Der er to emner, som især bemærkes i høringen. Det ene er, at der ønskes flere afgange aften og weekend i bybusserne på alle linjer, hvilket der er kommet fem bemærkninger om. Det andet er linjeføringen af linje 6, hvilket der er kommet tre bemærkninger om. Der foreslås blandt andet linjeføring via Østervold og linjeføring som før omlægning via Vestervold og Tørvebryggen.

Derudover er der kommet bemærkninger om bedre koordinering med tog og regionalbusser samt bedre tilpasning til ringetider på uddannelsessteder samt et forslag om ændret linjeføring på linje 10 i Hornbæk.

Ældrerådet har givet følgende høringssvar:

"Overordnet er det rådets holdning, at principperne omkring udmøntning af den planlagte

besparelse er rimelige. Ældrerådet er dog bekymret for, at reduktionerne kan betyde overfyldte busser på de efterfølgende afgange. Ligeledes er det rådets holdning, at det er en ulempe, at kontinuiteten

i køreplanerne brydes ved at reducere i en eksisterende køreplan. I øvrigt vil rådet igen påpege, at det fortsat er et problem, at venterum og toiletter på busstationen er aflåst om aftenen og i weekenderne".

Handicaprådet har givet følgende høringssvar:

"Handicaprådet beklager, at der reduceres på antallet af ture på en række busruter. Nogle handicappede, herunder psykisk sårbare, er meget vaneorienterede og har brug for faste strukturer, og de vil blive ramt, når der bliver færre ture. Desuden finder Handicaprådet, at det er vigtigt, at der fortsat er busser i de tidsrum, hvor folk skal på arbejde, i skole eller til uddannelsesinstitution. Endelig bør der primært reduceres i antallet af ture, hvor der er få passagerer".

Udover ovennævnte høringssvar har forvaltningen modtaget en henvendelse, der omhandler Sandgade og følgerne af omlægningen af linje 6.

Forvaltningen har den 31. januar 2013 holdt et møde med en beboer fra Sandgade og fået forelagt synspunkter og løsningsforslag. Beboeren repræsenterede efter eget udsagn 7-8 andre beboere på Sandgade. Der blev bl.a. fremført, at den ekstra motorkraft, som busserne skal bruge for at komme op af stigningen i Sandgade larmer og skaber rystelser og derfor opleves som belastende. Der blev også peget på, at der er kommet en del mere trafik i Sandgade udover bustrafikken, hvilket en del beboere oplever som generende, og som kan tilskrives den trafikale ændring, at man ikke længere må køre op af Thorsgade. Den manglende plads i Sandgade gør efter beboerens udsagn gaden usikker at færdes i, når en bus passerer på det smalleste stykke.


Det blev af beboeren på mødet foreslået at flytte linjeføringen til Østervold eller at udvideThorsgade på det nederste stykke, så der bliver mulighed for dobbeltrettet kørsel med bus, således at bussen kører udenom Sandgade. Se vedhæftede kortbilag med en illustration af den foreslåede linieføring ad Thorsgade!

Thorsgade blev ved omlægningen af linie 6 ensrettet for at sikre en tilfredsstillende afvikling af bustrafikken, da to busser ikke kan passere hinanden på nederste del af Thorsgade.

Forvaltningen har desuden modtaget en henvendelse fra Ejerforeningen Christineberg, Sandgade 12. De oplyser, at de oplever øget trafik og høje hastigheder som følge af ensretningen i Thorgade og foreslår ligeledes en udvidelse af Thorsgade eller som minimum foranstaltninger i gaden, som kan nedsætte hastigheden.

Forvaltningen vil fortsat følge udviklingen i trafikken med henblik på at sikre fremkommelighed og sikkerhed i Sandgade samt reducere støjgener. Alle bemærkninger om emnet vil naturligvis blive opbevaret til evt. senere brug.

Vedrørende forslag om ombygning af Thorsgade, så der kan blive dobbeltrettet kørsel med bus, har forvaltningen set nærmere på sagen og vurderet, at det overslagsmæssigt vil beløbe sig til ca. 250-300.000 kr. for de fysiske ændringer og erhvervelse af det nødvendige areal på Thors Bakke.

Sagen omkring linjeføringen for linje 6 er tidligere behandlet af miljø- og teknikudvalget den 29. november 2012, hvor det blev besluttet, at linje 6 fortsat skal
køre via Adelgade, Nordregrave, Sandgade og Thorsgade.

De ovenfor nævnte forhold har hele tiden været kendt og må efter forvaltningens vurdering langt hen ad vejen betragtes som naturlige konsekvenser af det besluttede ruteforløb.

Økonomi

Udgifterne til køreplanforslaget svarer til de økonomiske rammer i budgettet for 2013.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til miljø- og teknikudvalget,  

at der på baggrund af de indkomne høringssvar ikke ændres i køreplanen.



Miljø- og teknikudvalget, 21. februar 2013, pkt. 24:

For forslaget til køreplan stemte Malte Larsen (A) og Jørgen Bruno Andersen (A).

Imod stemte Kasper Fuhr Christensen (U) og Lone Donbæk Jensen (L), idet køreplanen indeholder reduktioner som følge af budgetbesparelser.

Jens Peter Hansen (V) og Lars Søgaard (V) undlod at stemme.

Malte Larsen (A) begærede sagen i byrådet.

Afbud: John Dybdal



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 72:

Indstilles tiltrådt med 5 stemmer for og 2 imod (Kasper Fuhr Christensen, Bjarne Overmark). Anders Buhl-Christensen og Hans Kortbek undlod at stemme. Kasper Fuhr Christensen henviste til begrundelse fremsat i forbindelse med miljø og teknikudvalgets behandling af sagen.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 18 stemmer for og 3 stemmer imod (L, Kasper Fuhr Christensen (U)). 10 undlod at stemme (B, V).

Bilag Funktioner
Linje 6 Thorsgade begge retninger Download pdf-dokument


Punkt Titel
82 Forslag til lokalplan nr. 590 - Boliger nord for Rosenholmvej. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.
Resume

Baggrunden for lokalplanforslaget er, at privat lodsejer ønsker området udstykket til boligområde. Lokalplanen muliggør således en mindre udbygning af et eksisterende boligområde ved Rosenholmvej i Dronningborg med op til 9 parcelhusgrunde. Lokalplanforslaget er udarbejdet i dialog med grundejerforeningen for det tilstødende boligområde, og der er således indarbejdet særlige foranstaltninger vedrørende de geotekniske forhold i området. For samme område er der tidligere udarbejdet og fremlagt 3 lokalplanforslag, der alle er blevet forkastet.

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter et areal på ca. 2,7 ha, beliggende nord for Rosenholmvej i Dronningborg. Området afgrænses mod nord og vest af åbent land og mod syd og øst af et eksisterende boligområde. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af lodsejers ønske. Lokalplanområdet er udlagt til boligområde i kommuneplanen, og der kan med lokalplanen udstykkes op til 9 parcelhusgrunde. Lokalplanen muliggør således en udbygning af det eksisterende boligområde, nord for Rosenholmvej og Rismøllegade. Lokalplanen er første etape af en større masterplan for området, der er udlagt i kommuneplanen.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre et mindre boligområde til åben-lav bebyggelse i form af op til 9 parcelhuse. Der kan bygges op til 2 etager med grundstørrelser på minimum 700 m
2. Der udlægges fælles friarealer.

Jordbundsforholdene i området består af jordarten plastisk ler/fed lerjord. På grund af forekomsten af plastisk ler skal bebyggelse, beplantning mv. i lokalplanområdet etableres med særlig hensyntagen til den eksisterende bebyggelse, der grænser op til lokalplanområdet. I lokalplanen stilles derfor krav om etablering af en midlertidig byggevej, der i anlægsfasen skal vejbetjene lokalplanområdet fra nord. Der udlægges desuden en bufferzone i form af en grøn kile på 40 meter til den eksisterende bebyggelse. Der er i lokalplanen vedhæftet en generel vejledning til jordbundsforholdene, ligesom der forudsættes grundigere undersøgelser ved detailprojektering af byggegrundene.

Lokalplanområdet vejbetjenes fra syd ad den eksisterende private fællesvej, Rosenholmvej. Når forlængelsen af Ringboulevarden bliver etableret, skal området vejbetjenes fra nord. Det er en forudsætning for yderligere udstykning af masterplanområdet, at forlængelsen af Ringboulevarden etableres, da der ellers ikke er kapacitet til yderligere udstykning med vejadgang fra syd ad de eksisterende veje.

Der er tidligere udarbejdet 3
lokalplanforslag for området, der ikke blev vedtaget på grund af usikkerhed om jordbundsforholdene i området og risikoen for sætningsskader på de eksisterende huse i nærområdet. Det aktuelle lokalplanforslag er resultatet af en fælles mindelig løsning i dialog med grundejerforeningen, der har stillet følgende betingelser:  

  • Der skal etableres en midlertidig byggevej via Blommevej, forlængelse af Ringboulevarden eller Dronningborg Allé. Byggevejen skal anvendes under byggemodningen af lokalplanområdet, samt i perioden hvor de enkelte huse opføres.

  • Det nye lokalplanområde skal i fremtiden vejbetjenes af en kommende ny forlængelse af Ringboulevarden. Indtil denne anlægges, vejbetjenes det nye område via Rosenholmvej.

Lokalplanforslaget imødekommer disse betingelser.

Økonomi

Forvaltningen har screenet lokalplanen i forhold til bestemmelserne om miljøvurdering. Forvaltningen vurderer, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering for lokalplanens område og fremtidige anvendelse (se vedhæftede screeningsnotat).

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanen, og at beslutning herom offentliggøres, og

at lokalplanforslaget vedtages og offentliggøres i henhold til reglerne herom i planloven.



Miljø- og teknikudvalget, 21. februar 2013, pkt. 26:

Indstilles tiltrådt.

 

Lone Donbæk Jensen (L) og Kasper Fuhr Christensen (U) tog forbehold.

Afbud: John Dybdal



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 73:

Indstilles tiltrådt med 7 stemmer for og 1 imod (Bjarne Overmark). Kasper Fuhr Christensen tog forbehold.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 25 stemmer for og 4 stemmer imod (L, Kasper Fuhr Christensen (U), Erik Poulsen (U)). 2 undlod at stemme (B, Ellen Petersen (A)).

Bilag Funktioner
Miljøscreening Lokalplan 590 - Boliger nord for Rosenholmvej Download pdf-dokument
LP 590 Boliger nord for Rosenholmvej Download pdf-dokument


Punkt Titel
83 Ansøgning om dispensation fra Lokalplan nr. 541 Østervold, ”regulering af liberale erhverv”, i forbindelse med udvidelse af Spar Nord
Resume

Forvaltningen har fra Sinding Gruppen Aarhus, modtaget en ansøgning om dispensation fra bestemmelser i lokalplan 541 vedrørende indretning af liberale erhverv i stueetagen. Sinding Gruppen ejer bygningen beliggende Provstegade 2B / Østervold 16 m.fl. Ejendommen er omfattet af nævnte lokalplan. Grundet fusion med en anden bank ønsker Spar Nord at udvide sit lejemål. Udvidelsen til bankformål er i strid med lokalplanens bestemmelser. Forvaltningen foreslår en tidsbegrænset dispensation.

Sagsfremstilling

Sinding Gruppen Aarhus fremsender på vegne af Spar Nord en ansøgning om dispensation fra bestemmelser i lokalplan 541, § 3, stk. 4 vedrørende indretning af liberale erhverv, herunder pengeinstitutter i bygningers stueetage langs strøggader. Spar Nord ønsker at udvide deres nuværende lokaler i et ledigt lejemål, beliggende i Provstegade 2B. Behovet for udvidelsen begrundes med en fusion mellem tidligere Sparbank, beliggende i Kirkegade 2, og Spar Nord, beliggende i Provstegade 2B.

I de ledige lejemål i Provstegade 2B, har der tidligere været indrettet en grillbar i overensstemmelse med lokalplanens formål og bestemmelser. Indretning og hermed ændret anvendelse af det ledige lejemål til bankformål er i strid med lokalplanens formål samt bestemmelsen § 3, stk. 4. Under lokalplanens formål står der blandt andet, at lokalplanens formål er:

at regulere indretning af boliger og liberale erhverv i bygningers stueetage på angivet strækning i området.

Lokalplanens § 3, stk. 4, regulerer indretning af liberalt erhverv i stueetagen med følgende bestemmelse,

Andre liberale erhverv som for eksempel kontorer, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere, spillehaller, solcentre o.l. kan ikke godkendes indrettet i bygningers stueetage langs ”Strøggader”. Der kan gives tilladelse til en indgang / adgang på max. 2.00 m bredde i stueetagen til en liberal erhvervsvirksomhed placeret på 1. sal eller i et baglokale, sidehus eller et gårdareal.

Provstegade og Østervold er i lokalplanen udpeget som strøggader, og er således omfattet af bestemmelsen § 3, stk. 4.

I forbindelse med sagens behandling er der undersøgt alternative løsninger, herunder en udvidelse / omfordeling af arealer indenfor ejendommens tre eksisterende lejemål, således at udvidelsen ikke vil blive synlig i facaden ud mod Provstegade. Denne mulighed viste sig ikke at være realistisk. En udvidelse på 1. sal er heller ikke muligt, da 1. sal er indrettet til parkering.

En flytning af banken til andre lokaler er forbundet med økonomiske omkostninger. Banken har, kort før udarbejdelsen af lokalplanen tilbage i 2008, investeret en større sum til ny indretning af lokalerne i Provstegade / Østervold.

Forvaltningen foreslår, at udvalget på baggrund af sagens særlige omstændigheder beslutter at give en tidsbegrænset dispensation i en periode på 7 år. Efter periodens udløb skal sagen vurderes på ny.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til miljø- og teknikudvalget,

at
udvalget på baggrund af sagens særlige omstændigheder beslutter at give en tidsbegrænset dispensation i en periode på 7 år.



Miljø- og teknikudvalget, 21. februar 2013, pkt. 27:

For dispensationen stemte Jørgen Bruno Andersen (A) og Malte Larsen (A).

Imod stemte Lone Donbæk Jensen (L).

Kasper Fuhr Christensen (U), Lars Søgaard (V) og Jens Peter Hansen (V) tog forbehold.

Lone Donbæk Jensen (L) begærede sagen i byrådet.

Afbud: John Dybdal



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 74:

Indstilles tiltrådt med 7 stemmer for og 1 imod (Bjarne Overmark). Kasper Fuhr Christensen tog forbehold.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 25 stemmer for og 4 stemmer imod (B, L, Kasper Fuhr Christensen (U)). 2 undlod at stemme (Jens Peter Hansen (V), Erik Poulsen (U)).

Bilag Funktioner
Lokalplan.541 Download pdf-dokument
Sinding.Disp.Ansøgning.11.2.2013 Download pdf-dokument
Bilag Download pdf-dokument


Punkt Titel
84 Opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet m.v.
Resume

Randers Kommune har i lighed med mange af landets øvrige kommuner opkrævet et gebyr for udlevering af kopi af en ejendomsskattebillet og en vurderingsattest. Økonomi- og indenrigsministeriet og ombudsmanden har i en sag mod Aarhus Kommune udtalt, at der ikke er hjemmel til denne praksis. Statsforvaltningen Midtjylland har på den baggrund henvendt sig til samtlige kommuner i regionen og anmodet om at få oplyst, hvordan de enkelte kommuner forholder sig til denne problemstilling.

Forvaltningen anbefaler, at kommunen ophører med at opkræve gebyret, og at borgerne via kommunens hjemmeside orienteres om, at de ved henvendelse til kommunen kan få tilbagebetalt det uberettiget opkrævede gebyr for perioden 6. juli 2009 – 6. juli 2012. 

Sagsfremstilling

Randers Kommune har siden 2007 opkrævet et gebyr på 70 kr. for udlevering af en kopi af en tidligere fremsendt ejendomsskattebillet.

Opkrævningen er sket med hjemmel i § 30 A i ejendomsbeskatningsloven og bekendtgørelse om kommunalbestyrelsers adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private. Økonomi- og indenrigsministeriet og ombudsmanden vurderer nu, at de anvendte hjemler ud fra forarbejderne til loven kun kan anvendes i relation til den standardblanket, der kaldes "Forespørgsel om ejendomsoplysninger", som anvendes ved boligejeres salg af ejendom. Udfyldelse af denne blanket indebærer et særligt arbejde for kommunen med samling af tekniske oplysninger om ejendommen, hvilket er baggrunden for, at der kan opkræves gebyr.

Betaling for udlevering af kopi af en ejendomsskattebillet, kan herefter alene ske efter reglerne om udlevering af afskrifter og fotokopier i henhold til offentlighedsloven eller forvaltningsloven. Dette betyder, at der kun kan opkræves 10 kr. for den første side og 1 kr. pr. efterfølgende side, hvilket i praksis svarer til 11 kr. Betalingsmuligheden indtræder ikke før anden gang, der anmodes om en kopi af ejendomsskattebilletten. I praksis udnyttes betalingsmulighed ikke, idet administrationsomkostningerne vil overstige betalingen.

Statsforvaltningen har anmodet alle kommuner i region Midtjylland oplyse, hvorledes man vil forholde sig til udtalelser fra Økonomi- og indenrigsministeriets og ombudsmanden, hvor det udtales, at opkrævning af gebyret ikke har hjemmel.

Forvaltningen har udarbejdet notat om sagen, som er vedhæftet dagsordenen. Det anbefales jfr. notatet, at kommunen følger den retsopfattelse som
økonomi- og indenrigsministeriet og ombudsmanden har tilkendegivet. Kommunen skal således ophøre med at opkræve gebyret. Forvaltningen ophørte med at opkræve gebyret fra 6. juli 2012 umiddelbart efter at ombudsmandens udtalelse forelå.

Der skal herefter tages stilling til, hvorledes der skal forholdes med allerede opkrævede gebyr.

Tilbagebetaling af egen drift kan undlades ud fra to kriterier. Det ene kriterium indeholder en konkret vurdering af baggrunden for at kravet opstår, hvori indgår som en væsentlig faktor i denne sag, at kommunen har været i en undskyldelig retsvildfarelse. Det andet kriterium vedrører en vurdering af de praktiske og administrative vanskeligheder med tilbagebetalingen, sammenholdt med beløbets størrelse og betydning for den enkelte borger.

Forvaltningen anbefaler, at kommunen ikke tilbagebetaler gebyret af egen drift, men kan orientere borgerne via kommunens hjemmeside om, at de ved henvendelse til kommunen kan få tilbagebetalt det uberettiget opkrævede gebyr for perioden 6. juli 2009 – 6. juli 2012. Udbetaling vil herefter ske mod fremvisning af dokumentation for betaling af gebyret og under iagttagelse af de gældende forældelsesregler.

Til orientering har Folketinget besluttet, at alle borgere og virksomheder i Danmark fra november 2014 skal kunne modtage post fra det offentlige i en digital postkasse via borger.dk og virk.dk. Alle borgerne kan herefter selv hente ejendomsskattebilletten, når de ønsker det.

Økonomi

Forvaltningen anslår, at der i perioden 2009-2011 og halvdelen af 2012, er blevet udleveret ca. 4.200 kopier af ejendomsskattebilletten. Tallene fordeler sig således:

2009: ca. 1.100 stk.

2010: ca. 1.600 stk.

2011: ca. 1.200 stk.

2012: ca. 300 stk. (frem til 6. juli 2012)

Ressourceanvendelsen på tilbagebetaling af de enkelte gebyrer anslås til 1/2 times arbejde pr. faktura.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der ikke fremover opkræves gebyr efter ejendomsbeskatningsloven for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet,

at proceduren for tilbagebetaling godkendes, og

at tilbagebetalingsomkostningerne afholdes af kontoen for gebyr for ejendomsskatter m.v.

 



Miljø- og teknikudvalget, 21. februar 2013, pkt. 32:

Indstilles tiltrådt.

Afbud: John Dybdal



Økonomiudvalget, 4. marts 2013, pkt. 75:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Notat om opkrævning af gebyr for udlevering af ejendomsskattebillet Download pdf-dokument


SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
Punkt Titel
85 Forslag fra Lone Donbæk Jensen og Bjarne Overmark, Beboerlisten vedr. KL´s varsel om lockout overfor lærerne
Sagsfremstilling

Lone Donbæk Jensen og Bjarne Overmark, Beboerlisten har i mail af 3. marts 2013 fremsendt følgende forslag:

 

"Randers Kommune siger nej til lockout af lærerne.

I det der henvises til kommunestyrelseslovens § 11 anmoder Beboerlisten om at få følgende beslutningsforslag sat på dagsordenen til byrådsmødet mandag d. 11.3.2013:

Baggrund:
På grund af flere års budgetbesparelser på skole- og børneområdet er der mange af Randers Kommunes folkeskoler der med hensyn til undervisnings-timetallet er nødsaget til at køre meget tæt på lovgivningens minimums-tal. Bliver lockouten en realitet i blot ganske få dage, vil det ikke længere være muligt at overholde loven på disse folkeskoler, idet undervisningstimetallet vil falde ned under minimum. Lockouten skal ikke vare særligt længe, før dette vil gælde for alle kommunens skoler.

Samtidig bliver det umuligt at overholde en række andre bestemmelser i folkeskoleloven, blandt andet lovens kapitel 5 om undervisningspligt, ligesom Grundlovens § 76 ”Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen” bringes i fare.

Hvis Randers Kommune deltager i den af KL varslede lockout overfor skolelærerne, vil byrådets medlemmer således pådrage sig ansvaret for, at Folkeskoleloven og Grundloven overtrædes. - Jfr. folkeskolelovens § 2 stk. 1: ” Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, …. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.”

Disse lovovertrædelser fra kommunens side vil i givet fald ske med fuldt overlæg, fordi man fra byrådets side har undladt at melde fra overfor den af KL varslede lockout, og har iværksat den i praksis.

Hertil kommer, at de danske kommuner alene har givet KL mandat til at forhandle med de faglige organisationer – men ikke til at erklære kampskridt overfor samme organisationer.

Da Randers Kommune ikke har noget udestående med Danmarks Lærerforening som kan retfærdiggøre erklæring om lockout – som i givet fald vil medføre manglende undervisning af 10000 skolebørn i en ukendt periode, hvilket må anses for skadeligt for børnenes fremtid, agter Randers Kommune ikke at tage skridt til at lockoute lærere ansat i Randers Kommune.

Beslutning:

Byrådet beslutter på denne baggrund, at Randers Kommune skal sikre overholdelse af Folkeskoleloven og at Randers Kommune derfor undlader at iværksætte lockouten overfor de i kommunen ansatte lærere.”

 

Forvaltningen oplyser, at byrådet ikke har kompetence til beslutte, om der skal varsles lock out eller ikke. Randers Byråd har afgivet bemyndigelse til KL til at indgå overenskomster og andre aftaler eller fastsætte generelle bestemmelser om løn og øvrige ansættelsesforhold for kommunal ansat personale. Kollektive kampskridt er en naturlig del af indgåelsen af overenskomster og andre aftaler. KL kan herefter på Randers Kommunes vegne varsle kollektive kampskridt. Der vedhæftes uddybende notater af 28. februar 2013 og 6. marts 2013.

Indstilling
at forslaget forkastes.
Borgmesteren indstiller til byrådet,
Beslutning

1. ”at”:

Borgmesteren indstillede at afvise forslagets 1. led med henvisning til, at kommunen er forpligtet til at overholde lovgivningen.

27 stemte for og 3 stemte imod (B, L). 1. ”at” dermed afvist fra dagsordenen.

 

2. ”at”:

2 stemte for (L) og 27 stemte imod. 1 undlod at stemme (B).

 

 

Forslag til udtalelse fra A:

”Randers Byråd har på byrådsmøde den 11. marts 2013 drøftet situationen på folkeskoleområdet. Randers kommune har de sidste 2 år gennemført effektiviseringer på lærerområdet bl.a. ved at øge undervisningsprocenten til 41,5. Denne proces har bevirket, at folkeskoleområdet har været under pres som følge af skolernes anvendelse af relativt detaljerede mødeplaner indeholdende en minutiøs ressourceprioritering af den enkelte lærers arbejdstid.

Efter mange forhandlinger er Randers Lærerforening og Randers kommune nået til enighed om en lokalaftale for skoleåret 2013/14. Lokalaftalen udgør et første skridt på vejen væk fra centralt aftalte bindinger og begrænsninger i planlægningen af lærerenes arbejdstid.

 

Derfor opfordrer Byrådet i Randers de centrale parter til at finde en forhandlingsløsning i forligsinstitutionen. Randers Byråd vil nøje følge udviklingen og opfordre i øvrigt til at lade parterne forhandle i fred uden Folketingets indblanding .”

16 stemte for og 14 stemte imod (C, L, O, V). Vedtaget.

 

Kasper Fuhr Christensen (U) deltog ikke under dette punkt.

Bilag Funktioner
Notat vedr KLs mulighed for at foretage kollektive kampskridt Download pdf-dokument
Notat vedr. forslag fra Lone Donbæk Jensen og Bjarne Overmark om lock out Download pdf-dokument


LUKKEDE SAGER
Punkt Titel
86 Salg af ejendom
Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
87 Salg af fast ejendom
Bilag Funktioner
Ingen bilag