| Rss | Tip en ven | Print |
Titel Udvalg Funktioner
Byrådet Byrådet Vis medlemmer Rss-feed til udvalget Udskriv

Mødedeltagere

Anders Buhl-Christensen, Bjarne Overmark, Charlotte Broman Mølbæk, Christian Boldsen, Christian Brøns, Christina Kjærsgaard, Claus Omann Jensen, Daniel Madié, Ellen Petersen, Fatma Cetinkaya, Frank Nørgaard, Helle Dahl Skøtt, Henning Jensen Nyhuus, Iben Sønderup, Jens Laursen, Jens Peter Hansen, Kasper Fuhr-Christensen, Katrine Fruelund, Kim Kristensen, Lars Christian Søgaard, Leif Gade, Louise Høeg Jensen, Mark Pring, Mikael Firlings Mouritsen, Mogens Nyholm, Morten Grosbøl, Ole Skiffard, Steen Bundgaard, Susanne Nielsen, Susanne Ringe Sørensen, Torben Hansen

Møde lokation

Det gamle Rådhus

Dagsorden

DIVERSE SAGER
MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS SAGER
BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
SOCIALUDVALGETS SAGER
BESKÆFTIGELSESUDVALGETS SAGER
ØKONOMIUDVALGETS SAGER
SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
LUKKEDE SAGER



DIVERSE SAGER
Punkt Titel
1 Indkaldelse af stedfortræder for Iben Sønderup grundet forretninger
Resume

Iben Sønderup har meddelt, at hun grundet opstart af forretning forventer at være forhindret i at varetage sine kommunale hverv fra 1. februar 2016 til 30. april 2016. Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er til stede.

Sagsfremstilling

Efter styrelseslovens § 15, stk. 2 skal borgmesteren indkalde stedfortræder, hvis han får meddelelse om, at et byrådsmedlem vil være forhindret i mindst en måned på grund af helbredstilstand, graviditet,

barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lign.

 

Byrådet tager stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er til stede. Forvaltningen oplyser, at varetagelse af forretninger er en lovlig forfaldsgrund, der begrunder indkaldelse af stedfortræder.

 

Valggruppen kan efter kommunestyrelseslovens § 28, stk. 2 bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalgsposter i fraværsperioden. Valggruppen har meddelt, at stedfortræderen Karen Lagoni indtræder som

udvalgsmedlem i miljø- og teknikudvalget og beskæftigelsesudvalget.

 

Valggruppen skal tage stilling til besættelse af Iben Sønderups øvrige hverv: Medlemskab af Bevillingsnævnet, 2. stedfortræder i Børn og -Ungeudvalget samt medlemskab af Randers Spildevand a/s bestyrelse. Valggruppen vil oplyse dette på byrådsmødet.

 

Da valg af medlem til Randers Spildevand a/s sker ved afholdelse af en generalforsamling indstilles, at byrådet bemyndiger borgmesteren til at afholde generalforsamling og foretage det videre fornødne vedrørende anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

 

 

 

Økonomi

Stedfortræderen får vederlag efter samme regler som øvrige byrådsmedlemmer for perioden, indtil det fraværende medlem genoptager byrådsarbejdet jfr. vederlagsbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Det fraværende byrådsmedlem får ifølge vederlagsbekendtgørelsens § 30 stk. 1 i fraværsværsperioden sit normale vederlag indtil udgangen af den måned, hvor byrådsmedlemmet har været fraværende.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til byrådet,

at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er til stede, og

at byrådet bemyndiger borgmesteren til at afholde generalforsamling i Randers Spildevand a/s og foretage det videre fornødne vedrørende anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen jfr. sagsfremstillingen.

 

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt, at Karen Lagoni indtræder i byrådet og de udvalg, nævn m.v., som Iben Sønderup er medlem af eller suppleant til.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
2 Udpegning af medlem og suppleant til Taxinævnet
Sagsfremstilling

Byrådet anmodes om at udpege medlemmer til nævnet, da 1 medlem af nævnet samt 2 suppleanter har meddelt, at de ønsker at udtræde.

 

Taxinævnet er nedsat af byrådet som et forberedende og rådgivende udvalg til miljø- og teknikudvalget og er sammensat således:

  • 3 byrådsmedlemmer udpeges af byrådet
  • 1 medlem udpeges af byrådet efter indstilling fra Randers Taxa,
  • 1 medlem udpeges af byrådet efter indstilling fra Dantaxi,
  • 2 medlemmer udpeges af byrådet efter indstilling fra 3F (Fælles Fagligt Forbund) og
  • 1 repræsentant udpeges af byrådet efter indstilling fra Landtaxivognmændene, der ikke er tilsluttet et bestillingskontor.

 

Det kan oplyses, at Dantaxi Randers er nedlagt i 2014. I forbindelse med nedlæggelsen udtrådte Dantaxas medlem af Taxinævnet. Et enigt taxinævnet har tilkendegivet, at den nuværende sammensætning fastholdes, hvorefter nævnet består af 7 medlemmer i indeværende valgperiode.

 

Suppleant Flemming Bak, der er indstillet af Randers Taxa, ønsker at udtræde af nævnet. Formand for Randers Taxa Niels Christian Sloth indstilles som ny suppleant, idet Randers Taxa har meddelt, at de ikke for nærværende er i stand til at indstille en kvalificeret kvindelig kandidat til Taxinævnet jfr. ligestillingsloven.

Carsten Hansen, der er indstillet af landvognmændene, ønsker at udtræde. Tommy Richard Jensen indstilles som nyt medlem.

Suppleant Ingelise Jensen, der er indstillet af landvognmændene har ligeledes meddelt, at hun ønsker at udtræde. Anne Marie Rasmussen indstilles som ny suppleant. Landvognmændene har meddelt, at de ikke for nærværende har været i stand til at indstille såvel en mand som en kvinde ved afgivelse af indstillingerne jfr. ligestillingsloven.

Byrådet skal således udpege 1 medlem til taxinævnet samt 2 suppleanter jfr. ovenfor.

 

 

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet

atder træffes beslutning om udpegning til Taxinævnet jfr. sagsfremstillingen.
Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt i overensstemmelse med indstillingerne i sagsfremstillingen.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
3 Udpegning af nyt medlem til Fonden Harmonien
Sagsfremstilling

Fonden Harmonien er en selvejende institution, der har til formål at uddele midler til kulturelle aktiviteter med tilknytning til teater- og musiklivet i Randers. Fonden består af 7 medlemmer. Medlemmerne udpeges for valgperioden.

 

Bent Kallehauge, der er indstillet af Randers Teaterforening og Philharmonisk Selskab i forening, er afgået ved døden og udtræder derfor af fonden.

 

Randers Teaterforening og Philharmonisk Selskab skal efter vedtægten afgive en fælles indstilling blandt indbyggere i Randers, som har en særlig interesse for alternative teater- og musikgrupper i Randers.

 

Efter ligestillingsloven skal organisationer der indstiller et medlem, indstille såvel en kvinde som en mand. Randers Teaterforening og Philharmonisk Selskab indstiller til byrådet, at byrådet udpeger Jørgen Holmegaard uddannet folkeskolelærer, booker på Værket og professionel musiker eller Tine Eibye, producent ved Randers EgnsTeater og daglig leder af talentskolen.

 

Byrådet skal således udpege et medlem til Fonden Harmonien. 

 

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet

atder udpeges et medlem til fonden Harmonien.
Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt, at Jørgen Holmegaard indtræder som medlem.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
4 Endelig vedtagelse af lokalplan 623 Juventusvej V og tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2013
Resume

Byrådet har den 31. august 2015 vedtaget forslag til lokalplan nr. 623 Juventusvej V og tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2013. Lokalplanforslaget giver mulighed for at etablere butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper samt erhvervs- og servicevirksomheder i området øst for Juventusvej i Paderup. Planforslagene har været offentligt fremlagt i 8 uger, og der er kommet fire høringssvar.

Sagsfremstilling

Byrådet har den 31. august 2015 vedtaget forslag til lokalplan nr. 623 Juventusvej V og tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2013.

Lokalplanforslaget omfatter et areal på ca. 8,2 hektar i byzone, der ligger nord for Paderup Boulevard, øst for Juventusvej og overfor Randers Storcenter. Området fremstår i dag ubebygget, dog er der længst mod øst en eksisterende landejendom. Hele området ejes af kommunen. 

Området kan med lokalplanen anvendes til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper på op til 5.000 m². Der kan desuden efter lokalplanen etableres erhvervs- og servicevirksomheder såsom værksteder, mindre industri-, lager- og engrosvirksomheder, restaurationsformål o. lign. op til miljøklasse 4.

Lokalplanen inddeles i to delområder. Delområde I omfatter størstedelen af området, der udlægges til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper og ovennævnte erhverv. I delområde I kan der bygges i op til 2 etager og 12 meters højde og med en bebyggelsesprocent på op til 85.

Delområde II omfatter arealet langs Paderup Boulevard, der er omfattet af en tinglyst vejbyggelinje på 50 m. Delområde II kan ikke bebygges, men udlægges med lokalplanen til grønt område med mulighed for at etablere et forsinkelsesbassin til afledning af regnvand.

Området har vejadgang ad Juventusvej fra Paderup Boulevard, og lokalplanen sikrer, at der udlægges parkeringspladser til områdets anvendelse.

Planforslagene har været offentligt fremlagt fra den 3. september til den 29. oktober 2015, hvor der er kommet 4 høringssvar, der fremgår af bilag 1. Høringssvarene omhandler bl.a. arkæologiske forhold, vejadgang og eksisterende forsyningsledninger, ligesom projektudvikler, der er interesseret i området, er fremkommet med en række ændringsforslag til lokalplanforslaget. Samtlige høringssvar er gennemgået i bilag 2 med forslag til behandling af disse. 

Forvaltningens forslag til ændringer i planforslagene fremgår af bilag 3 og er markeret med rødt. Høringssvarene har, foruden mindre justeringer, givet anledning til følgende ændringer:

  • Det foreslås, at der gives mulighed for liberale erhverv, undtagen selvstændig kontorvirksomhed. Baggrunden herfor er ønske fra projektudvikler, og at der i området vest for planområdet, der reguleres af lokalplan 556 (Bauhaus), er mulighed for liberale erhverv. Dermed sikres tilsvarende muligheder i det aktuelle lokalplanområde.
  • Kommuneplantillæg 16 præciseres, da der har vist sig at være uoverensstemmelser mellem de faktiske forhold, jf. eksisterende lokalplan 556 (Bauhaus) og Kommuneplan 2013. Kommuneplantillægget foreslås derfor tilføjet, at lokalplan 556 fastsætter en maksimal butiksstørrelse på 10.000 m² og én butik på max. 15.000 m², som er udnyttet af Bauhaus. Dette har ikke betydning for den samlede arealramme i området.

Forvaltningen bemyndiges til mindre justeringer og redaktionelle ændringer inden offentliggørelsen af de endeligt vedtagne planer.

Delegation
Forvaltningen vurderer, at endelig vedtagelse af plangrundlaget i dette tilfælde ikke bør delegeres til økonomiudvalget, men fortsat bør ske i byrådet, da der er tale om en større udvidelse af muligheder for butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, og da kommunen er grundejer.

Økonomi

Planlægningen medfører i sig selv ikke kommunale udgifter.

Der er tale om kommunalt ejet jord, og der vil være indtægter i forbindelse med salg af erhvervsgrunde. Udgifter til vejanlæg og overkørsler i tilknytning til nye butikker vil så vidt muligt blive pålagt bygherrer. Der vil dog være kommunale udgifter i forbindelse med byggemodning af området og forlængelse af Juventusvej. Der er i budgettet afsat 3,5 mio. til byggemodning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø -og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at forslag til lokalplan nr. 623 Juventusvej V og tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2013 tilrettes i overensstemmelse med bilag 3 og vedtages endeligt, og

at indsigelserne til planforslagene behandles i overensstemmelse med bilag 2.



Miljø- og teknikudvalget, 10. december 2015, pkt. 230:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 11. januar 2016, pkt. 1:

Indstilles tiltrådt.

Steen Bundgaard deltog som stedfortræder for Torben Hansen.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Bilag 1 Høringssvar - lokalplan 623 Juventusvej V og kommuneplantillæg 16 til dagsorden Download pdf-dokument
Bilag 2 Behandling af høringssvar - lokalplan 623 Juventusvej V og kommuneplantillæg 16 Download pdf-dokument
Bilag 3 Lokalplan 623 og kommuneplantillæg 16 - forslag til rettelser til endelig vedtagelse Download pdf-dokument


Punkt Titel
5 Endelig vedtagelse af lokalplan 622, bolig- og erhvervsområde ved Gl. Viborgvej samt kommuneplantillæg nr.19
Resume

Byrådet har den 31. august 2015 vedtaget forslag til lokalplan nr. 622 for boliger og erhverv ved Gl. Viborgvej og kommuneplantillæg 19 til Kommuneplan 2013.

Lokalplanforslaget giver mulighed for, at der kan opføres boliger på Elros nedlagte tekniske anlæg og fastlægger byggemuligheder i erhvervsområdet på Normansvej og på ejendommene Gl. Viborgvej 1-5, der overføres til byzone.

Planforslagene har været offentligt fremlagt i 8 uger, og der er kommet fem høringssvar. Forvaltningen foreslår, at planforslagene vedtages endeligt med en række mindre ændringer.
  

Sagsfremstilling

Byrådet har den 31. august 2015 vedtaget forslag til lokalplan nr. 622 for boliger og erhverv ved Gl. Viborgvej og kommuneplantillæg 19 til Kommuneplan 2013.

Planforslaget omfatter følgende områder:

Delområde I, II og III: De tekniske anlæg på Elrovej, som er karakteriseret af haller og oplagsarealer mod nord og kontorbygningerne nærmest Gl. Viborgvej.

Lokalplanforslaget giver mulighed for, at området ved Elrovej kan anvendes til boligområde i form af tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse. Der er mulighed for en boligbebyggelse på op til 26 åben – lav boliger mod nord og op til 32 tæt-lav boliger nærmest Gl. Viborgvej. Den nordlige del af området skal overføres til byzone. Der udlægges fælles opholdsareal for boligerne mod nord.

Delområde IV: Det eksisterende erhvervsområde på Normansvej med en attraktiv beliggenhed ud mod E45.

Lokalplanen udlægger området til erhvervsområde med erhverv, der ikke medfører gener for de kommende boligområder.

Delområde V, VI og VII: Hjørnegrunden Fladbrovej og Gl. Viborgvej, som er karakteriseret af en større og ældre 3- længet ejendom, samt en del af Fladbrovej mellem Gl.Viborgvej og motorvejsbroen.

Vejarealet og hjørneejendommen Fladbrovej og Gl. Viborgvej er i landzone og overføres med lokalplanen til byzone. Lokalplanforslaget sikrer derved, at der er byggemuligheder på ejendommen. Der gives mulighed for at etablere yderligere 4 boliger i de eksisterende bygninger og liberale erhverv nærmest Gl. Viborgvej.

Områderne er i kommuneplanen udlagt som et område for tekniske anlæg, et erhvervsområde, et rekreativt område og et boligområde. Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, hvad angår:

  • Området for tekniske anlæg, som ønskes anvendt til boligformål
  • Det rekreative område beliggende nord for de tekniske anlæg anvendes nu til oplagsområde for teknik. Området overføres til boligformål.
  • Afgrænsning af det nye boligområde mod erhvervsområdet ved Normansvej.
  • De bebyggelsesregulerende bestemmelser for erhvervsområdet.

Lokalplanforslaget følges derfor af forslag til tillæg 19 til Kommuneplan 2013.

Forslagene har været i offentlig høring fra den 9. september til den 4. november 2015, og der er kommet 5 høringssvar, herunder høringssvar fra Vejdirektoratet, der dog ikke er et veto. Høringssvarene omhandler bl.a. byggelinje mellem bolig- og erhvervsområdet, bygningsregulerende bestemmelser og skiltebestemmelser i delområde V, regulering af højdeforhold i skel og græsrabatter ved vejudlæg. Høringssvarene er bilag 1.

Forvaltningens gennemgang og forslag til behandling af høringssvar fremgår af bilag 2
.

Forslag til ændringer i lokalplan 622 ved den endelige vedtagelse fremgår af bilag 3.

Forvaltningen bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle ændringer inden offentliggørelsen af de endeligt vedtagne planer.

Delegation
Forvaltningen vurderer, at endelig vedtagelse af plangrundlaget i dette tilfælde ikke bør delegeres til økonomiudvalget, men fortsat bør ske i byrådet, da der sker væsentlige ændringer af kommuneplanen.

Økonomi

Planlægningen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at forslag til lokalplan 622 og kommuneplantillæg nr. 19 vedtages endeligt med de i bilag 3 viste ændringer, og

at indsigelser til planforslagene behandles i overensstemmelse med bilag 2. 



Miljø- og teknikudvalget, 10. december 2015, pkt. 229:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 11. januar 2016, pkt. 2:

Indstilles tiltrådt.

Steen Bundgaard deltog som stedfortræder for Torben Hansen.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Bilag 1 - Høringssvar Download pdf-dokument
Bilag 2 - behandling af høringssvar lokalplan 622 Download pdf-dokument
Bilag 3 - Lokalplan 622, Boliger og erhverv ved Gl. Viborgvej endelig vedtagelse med rettelser Download pdf-dokument


Punkt Titel
6 Endelig vedtagelse af lokalplan 619 for idrætsfaciliteter ved Langvang og Tillæg nr. 18 til kommuneplan 2013
Resume

Byrådet har den 31. august 2015 vedtaget forslag til lokalplan nr. 619 for Langvang og tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2013.

Lokalplanforslaget giver mulighed for etablering af en multihal og institutioner på Langvang Idrætscenter samt et mindre friluftsaktivitetscenter på de rekreative arealer ved Langvang. Lokalplanen omfatter ligeledes Falcks Uddannelsescenter på Langvangen, hvor der gives mulighed for erhverv i miljøklasse 1-3 og at øvelsesarealerne kan udvides mod øst.

Planforslagene har været offentligt fremlagt i 8 uger, og der er kommet fire høringssvar.


Der er fremkommet en indsigelse, som ikke har været medtaget i sagsbehandlingen. På den baggrund har byrådet på mødet den 7. december 2015 sendt sagen tilbage til miljø- og teknikudvalget til fornyet behandling.

Sagsfremstilling

Byrådet har den 31. august 2015 vedtaget forslag til lokalplan nr. 619 for Langvang og tillæg nr.18 til Kommuneplan 2013. Forslag til lokalplan nr. 619 - Langvang og tillæg nr. 18 til kommuneplan 2013 er vedlagt som bilag 1.

 

Lokalplanforslaget omfatter et areal mellem Mariagervej, Langvangen og de tidligere militære øvelsesarealer på Langvang. Området er på ca. 31 hektar, der i dag anvendes til rekreative og offentlige formål. I området ligger Langvang Idrætscenter og Falcks Uddannelsescenter samt rekreative arealer.

 

Området kan med lokalplanen anvendes til offentlige formål som idrætsanlæg og institutioner, lettere erhverv i miljøklasse 1-3 og rekreative formål. Lokalplanen sikrer, at der kan etableres et forsinkelsesbassin i lokalplanens sydlige del, og at der etableres beplantningsbælter.

Lokalplanen inddeles i følgende 3 delområder:

Delområde I omfatter arealet øst for Mariagervej og nord for beredskabsgården, hvor idrætscenteret Langvangen ligger. Området udlægges til offentlige formål og lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres en halbebyggelse, og at området kan anvendes til idrætsformål samt til institutioner. Dette område er i landzone og overføres med lokalplanen til byzone. Delområdet kan bebygges i op til 2 etager, 12 meters højde og med en bebyggelsesprocent på 35. Bebyggelse skal opføres indenfor udlagt byggefelt.

Delområde II omfatter arealet, hvor Falcks Uddannelsescenter ligger, samt en del af det rekreative areal øst herfor, som bruges til bl.a. hundetræning. Området udlægges til erhverv i miljøklasse 1-3 og uddannelsescenter for beredskabet, og der gives mulighed for, at uddannelsescenteret for beredskabet kan udvide øvelsesarealet mod øst. Dette område er i landzone og overføres med lokalplanen til byzone. Delområdet kan bebygges i op til 3 etager, op til 10 meters højde og med en bebyggelsesprocent på 45. Der er udlagt et område til øvelsesareal, bebyggelse og anlæg til redningsøvelser. På dette areal kan der opføres bebyggelse og anlæg til redningsøvelser i op til 20 meters højde og med en bebyggelsesprocent på 70.

Delområde III omfatter arealet øst for Idrætscenter Langvangen og omfatter en del af de tidligere militære arealer. Området udlægges til rekreative formål og lokalplanen giver her mulighed for, at der kan etableres et mindre friluftsaktivitetscenter samt større landskabelige anlæg som eksempelvis en kælkebakke. Dette område er i landzone og skal forblive i landzone. Det betyder, at inden konkrete projekter kan etableres, skal der meddeles landzonetilladelse. Delområdet kan bebygges i 2 etager, 8,5 meters højde og en bebyggelsesprocent på 10.

Området har vejadgang fra Mariagervej, Langvangen og Gl. Jennumvej, og lokalplanen sikrer, at der udlægges plads til parkeringspladser til områdets anvendelse.

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt fra den 2. september 2015 til den 28. oktober 2015, hvor der er kommet fire høringssvar, der er vedlagt som bilag 2. Der er fremkommet en indsigelse som ikke har været medtaget i sagsbehandlingen. På den baggrund har Byrådet på mødet den 7. december 2015 sendt sagen tilbage til Miljø- og Teknikudvalget til fornyet behandling. Høringssvarene omhandler arkæologiske forhold, trafikale gener og trafiksikkerhed i krydset ved Mariagervej - Ydervang/Langvangen, mulighed for erhverv og bebyggelsens omfang i delområde II i forhold til den fremtidige anvendelse af kasernen til boliger samt ønske om nyt areal til træningsfaciliteter til Schæferhundekluppen. Høringssvarene er behandlet i bilag 3.

Forvaltningens forslag til ændringer i lokalplanforslagets bestemmelser ved den endelige vedtagelse fremgår af bilag 4. Forslag til ændring i kortbilag fremgår af bilag 5.

Delegation
Forvaltningen vurderer, at endelig vedtagelse af plangrundlaget i dette tilfælde ikke bør delegeres til økonomiudvalget, men fortsat bør ske i byrådet på grund af, at lokalplanen giver mulighed for etablering af offentlige anlæg som idrætsanlæg mv. samt da der sker ændringer af kommuneplanen.

Økonomi

Planlægningen har ingen økonomiske konsekvenser, men etablering af den nye hal og evt. andre offentlige institutioner samt rekreative formål kan kræve kommunal finansiering.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at forslag til lokalplan nr. 619 for Langvang og tillæg nr. 18 til kommuneplan 2013 vedtages endeligt, og

at
indsigelser til planforslagene behandles i overensstemmelse med ovennævnte.



Miljø- og teknikudvalget, 10. december 2015, pkt. 228:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 11. januar 2016, pkt. 3:

Indstilles tiltrådt.

Steen Bundgaard deltog som stedfortræder for Torben Hansen.

 

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Bilag 1 - Forslag til lokalplan nr. 619 Langvang og tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2013 Download pdf-dokument
Bilag 2 - Høringssvar til lokalplan 619 Langvang Download pdf-dokument
Bilag 3 - Behandling af høringssvar til lokalplan 619 og kommuneplantillæg nr. 18 Download pdf-dokument
Bilag 4 - Forslag til rettelser i lokalplan 619 ved endelig vedtagelse Download pdf-dokument
Bilag 5 - Forslag til retning af kortbilag 3 i lokalplan 619 Langvang Download pdf-dokument


Punkt Titel
7 Forslag til byfornyelsesbeslutning vedrørende restaurering og ombygning af den fredede ejendom ”Von Hatten Hus”, Von Hattenstræde 7
Resume

 Miljø- og teknikudvalget vedtog på mødet den 27. januar 2014 at prioritere en eventuel ansøgning om byfornyelsesstøtte af den fredede ejendom von Hattenstræde 7 i Randers.

Der er nu indkommet ansøgning om byfornyelsesstøtte med et samlet budget på ca. 8 mio. kr., hvoraf kommunens andel af støtten til byfornyelsen påregnes at udgøre en nettoudgift på ca. 2 mio. kr.

Sagsfremstilling

Miljø- og teknikudvalget vedtog på mødet den 27. januar 2014 at prioritere en eventuel ansøgning om byfornyelsesstøtte af den fredede ejendom Von Hattenstræde 7 i Randers.

Byfornyelse af Von Hatten Hus er efterfølgende medtaget i "Status for byfornyelsesprojekter" med en anslået samlet byggeudgift på ca. 8 mio. kr., hvoraf kommunens andel af støtten til byfornyelsen påregnes at udgøre en nettoudgift på ca. 2 mio. kr.

Der er nu indkommet ansøgning om byfornyelsesstøtte med et samlet budget på ca. 8 mio. kr.

Ejendommen er opført i 1799 og fredet i 1919, og bortset fra spillestedet Café von Hatten, samt administrationslokaler i forbindelse dermed, står bygningen tom.

Den markante bygning fremstår i dag nedslidt og trænger stærkt til istandsættelse.  

Spillestedet, Musikcaféen Café von Hatten blev etableret for over 30 år siden og har siden markeret sig som et unikt spillested drevet af unge på frivillig basis. Caféen er således kendt i hele Danmark som fødested for unge musikere, hvoraf mange senere har markeret sig som både nationale og internationale kendte solister og bands.

Efter renovering og ombygning af ejendommen vil Von Hatten Hus fremstå som en spændende og tidssvarende blandet bolig-, kultur- og erhvervsejendom omkring et fælles gårdanlæg.

Huset vil fremover stadig huse musikcaféen Café Von Hatten samt rumme lokaler til en række ungdomsorganisationer samt 2 boliger.

Kulturstyrelsen, som er myndighed i forhold til ændringer i fredede bygninger, har med visse betingelser principgodkendt de ønskede bygningsændringer.

Kulturstyrelsens endelige godkendelse ansøges i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

De samlede udgifter til en renovering af ejendommen anslås af ansøger til i alt ca. 8. mio. kr.

Der kan ydes offentlig støtte på op til 100 % til den tabsgivende del, dvs. istandsættelse af tag og fag. Der kan ikke ydes støtte til forbedringsdelen, dvs de indvendige ombygningsarbejder. 

I forbindelse med eventuel beslutning om byfornyelsesstøtte til renoveringsprojektet anslås kommunens nettoandel af udgifterne til ca. 2 mio. kr., mens Statens andel af udgifterne anslås til ca. 2 mio. kr.

De resterende udgifter på i alt 4 mio. kr. samt diverse øvrige udgifter under byggeperioden afholdes af ejer.

Kommunen tinglyser tilbagebetalingsforpligtelse på 20 år iht. byfornyelsesloven § 18. Denne træder i kraft, såfremt ejendommen skifter status eller sælges med en gevinst, som overstiger den sædvanlige ejendomsprisstigning for perioden.

Økonomi

Forvaltningen har på baggrund af oplysninger af ejers rådgiver opstillet de budgetterede udgifter til renovering af Von Hatten Hus:

Samlet renoverings- og ombygningsudgift

7.996.000 kr.

Forbedringsdelen, betales af ejer

3.185.000 kr.

Tabsdelen / vedligeholdelse - støtteberettiget

4.811.000 kr.

Del af tabsdelen, som betales af ejer

   811.000 kr.

Yderligere omkostninger i forbindelse med projektet, miljøsanering, låneomkostninger, byggelånsrenter m.m. financieres af ejer.

Kommunale udgifter, såfremt Von hattenstræde 7 ombygges iht. byfornyelsesloven:

Offentligt tilskud til støtteberettiget del, tabsdelen, byggeskadefond m.m.

4.000.000. kr.

Statsrefusion  byfornyelse

-2.000.000. kr.

Kommunal nettoudgift

2.000.000. kr.


Da bygningens boligdel står tom, vil der ikke være udgifter til genhusning m.m.

Kommunens andel foreslås finansieret af eksisterende budget til byfornyelse. Det korrigerede budget for 2015 til byfornyelse inklusiv overførsler fra tidligere år udgør 9,5 mio. kr.

Derudover er der budgetteret med indtægter på 4,7 mio. kr. i statsligt tilskud til byfornyelse.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der træffes byfornyelsesbeslutning for den fredede ejendom Von Hattenstræde 7 med en kommunal nettostøtte på 2,0 mio. kr., 

at der gives en anlægsbevilling på udgifter 4,0 mio. kr. og indtægter (Statens refusion) på 2,0 mio. kr., som finansieres af uforbrugte budget til byfornyelse, og

at
der tinglyses tilbagebetalingsklausul på 20 år iht. byfornyelsesloven. 



Miljø- og teknikudvalget, 10. december 2015, pkt. 232:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 11. januar 2016, pkt. 5:

Indstilles tiltrådt med 8 stemmer for. Bjarne Overmark tog forbehold.

Udvalget opfordrer Miljø- og teknikudvalget til at drøfte praksis ved byfornyelsessager, herunder i hvilket omfang kommunen benytter sig af mulighederne for at meddele påbud med henblik på genopretning af nedslidte bygninger.

Forvaltningen udarbejder inden byrådsmødet notat om indholdet af den i sagen nævnte tilbagebetalingsforpligtelse på 20 år iht. byfornyelsesloven § 18.

Steen Bundgaard deltog som stedfortræder for Torben Hansen.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 28 stemmer for. Beboerlisten undlod at stemme.

Bilag Funktioner
bilag - bygherres økonomioverslag Download pdf-dokument
bilag - tegningsmappe Download pdf-dokument
bilag - bygningsregistrering Download pdf-dokument
FORSLAG TIL BYGNINGSFORNYELSE Download pdf-dokument
Notat til byrådet vedr. tilbagebetalingsklausul Download pdf-dokument


Punkt Titel
8 Forslag til omklassificering af vandløb
Resume

I forbindelse med revisionen af vandløbsregulativerne er det vigtigt at have fastlagt, hvilke vandløb der er offentlige og hvilke der er private, da der kun skal udarbejdes regulativer for de offentlige. Desuden var der i de tidligere kommuner og amter forskellige kriterier for, hvornår et vandløb var offentligt eller privat. Der er derfor behov for at harmonisere kriterierne for klassifikation af vandløb. Dette vil ligestille bredejerne, men det vil også betyde, at ca. 10 % af den samlede vandløbstrækning skal nedklassificeres til private vandløb, hvorefter vedligeholdelsen af disse overgår til bredejer.

Sagsfremstilling

Vandløb er i henhold til vandløbsloven inddelt i to klasser: offentlige vandløb og private vandløb. Forskellen er, at offentlige vandløb har et regulativ og vedligeholdes af kommunen efter regulativets bestemmelser, mens private vandløb vedligeholdes af bredejerne. Kommunen er myndighed for begge vandløbsklasser.

Forvaltningen vil over de næste år revidere vandløbsregulativerne i kommunen. Det er derfor vigtigt at have fastlagt, hvilke vandløb der er private og hvilke der er offentlige. Desuden var der i de tidligere kommuner og amter forskellige kriterier for, hvornår et vandløb var offentligt eller privat. Som følge af kommunesammenlægningen var der i forbindelse med KL`s budgetaftale 2013-2015 en forventning om en harmonisering med hensyn til klassifikation af vandløbene. Dette vil desuden ligestille bredejerne. Disse forhold er baggrunden for, at forvaltningen begynder arbejdet med nedklassificeringen af nogle af kommunens vandløb.

Vandløbslovens § 10 siger, at vandløbsmyndigheden kan bestemme, at et vandløb skal udgå af den hidtidige klasse og reglerne for dette er fastlagt i en bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb. § 1 i denne bekendtgørelse siger, at kommunen skal tilstræbe at sammenlignelige vandløb inden for kommunens grænser i videst muligt omfang er ensartet klassificeret.

Loven indeholder ikke bestemmelser om hvilke kriterier, der er afgørende for, om et vandløb bør være offentligt eller privat, men forvaltningens vurdering er, at vandløb, som har en vis almen interesse, f.eks. af rekreativ eller biologisk karakter eller som recipient for et større offentligt spildevandsanlæg, dog som udgangspunkt bør være offentlige.

Forvaltningen har efter en gennemgang af vandløbsregulativerne for ca. 300 km vandløb konstateret, at der i de tidligere kommuner og amter lå meget forskellige kriterier til grund for, hvorvidt et vandløb har været offentligt eller privat. Ud fra ønsket om at behandle kommunens bredejere ens og kun afholde udgifter til vedligehold af vandløb med miljø-, natur- og offentlig interesse, er der udarbejdet et forslag til harmoniseringen, hvorved ca. 30 km vandløb nedklassificeres efter følgende kriterier:

  1. Rørlagte vandløb og vandløb med store dele rørlagte strækninger
  2. Vandløb anlagt til særlige formål. (F.eks. vandløb, som tidligere er anlagt til afvanding af mindre bysamfund, hvor området i dag er optaget i spildevandsplanen og den offentlige interesse er væsentlig ændret).
  3. Mindre vandløb der kun afvander fra få hektar.
  4. Vandløb uden eller med lav miljømæssig interesse.
  5. Vandløb uden offentlig interesse. (Vandløb eller strækninger der primært tjener det formål at aflede vand fra det dyrkede opland og som samlet set mest har privat interesse)

I afgørelsen skal der fastsættes en dato for nedklassificeringen. Forvaltningen foreslår, at overdragelsen af vandløbet bør ske pr. 1. januar 2017.

Det fremgår af oversigten bilag 1, hvilke vandløb/strækninger forvaltningen har vurderet, der kan nedklassificeres efter ovenstående kriterier. De berørte vandløbsstrækninger fremgår endvidere af et oversigtskort, som kan tilgåes via dette link http://sandkasse2.randers.dk/spatialmap?&profile=nedklas_vandloeb


Nedklassificeringen betyder, at bredejerne til vandløbet i fremtiden har vedligeholdelsespligten, hvor det igennem vedligeholdelsen skal sikres, at vandløbets vandføringsevne ikke forringes. Almindelig vedligeholdelse omfatter typisk skæring af grøde- og plantevækst i vandløbet og eventuelt på brinkerne. Endvidere kan vedligeholdelsen omfatte oprensning af vandløbet af aflejret materiale i form af eksempelvis sand, mudder eller organisk materiale. Vedligeholdelsen indbefatter ikke yderligere uddybning af vandløbet, hvor fast bund og sider opgraves. Der vil her være tale om en vandløbsregulering, som alene må foretages efter tilladelse fra kommunen.

Den løbende vedligeholdelse af vandløb efter nedklassificeringen vil være forbundet med en ekstra udgift for bredejerne. I andre kommuner er der eksempler på, at der på grund af disse merudgifter har været modstand fra lodsejerne til ændringen.

Afgørelsen om nedklassificering efter ovenstående kriterier til private vandløb, som primært er vurderet til at tjene private formål skal følge følgende procedure.  

  1. Vandløbene skal inden overdragelse til bredejerne være vedligeholdt i overensstemmelse med vandløbsregulativet.
  2. Forslaget med begrundelse skal i partshøring hos de berørte bredejere og andre interesserede parter inkl. evt. andre myndigheder.
  3. Der fastsættes dato for overdragelsen af vandløbet.
  4. Afgørelsen træffes for den enkelte vandløbsstrækning med mulighed for at påklage afgørelsen til Natur og Miljøklagenævnet

Efter partshøringen hos de berørte lodsejere mv. vil sagen igen blive forelagt udvalget.

Økonomi

Der kan forventes en mindre besparelse på vandløbsvedligeholdelsen på ca. 60.000 kr. Det samlede beløb til vedligeholdelse af kommunale vandløb er på ca. 1.900.000 kr. Erfaringer fra de senere år tyder på, at denne udgift er stigende.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at harmoniseringen af vandløb godkendes efter nævnte kriterier, og

at de på kortet viste vandløbsstrækninger nedklassificeres.



Miljø- og teknikudvalget, 10. december 2015, pkt. 237:

Indstilles tiltrådt, idet det præciseres, at nedklassificeringen besluttes endeligt i byrådet efter partshøring af de berørte lodsejere.



Økonomiudvalget, 11. januar 2016, pkt. 6:

Indstilles tiltrådt i overensstemmelse med Miljø- og teknikudvalgets indstilling med 8 stemmer for. Bjarne Overmark tog forbehold.

Steen Bundgaard deltog som stedfortræder for Torben Hansen.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Bilag 1, Oversigt nedklassificering Download pdf-dokument


Punkt Titel
9 Renovering af Den Blå Bro. Ansøgning om anlægsbevilling.
Resume

Der søges om anlægsbevilling til renovering af Den Blå Bro.

Sagsfremstilling

Randers Kommune overtog sidst i 80’erne den tidligere jernbanebro - Den Blå Bro - og etablerede en hovedstiforbindelse over Gudenåen. Broen er i dens nuværende udformning et vartegn for byen.

Broen blev hovedrenoveret i 1994/95, men uden stålreparationer, og der er i løbet af årene udviklet en del rust på stålkonstruktionerne. Siden 1995 er der kun foretaget små reparationer med maling, men i forsommeren 2015 blev belægningen og bjælkerne udskiftet. Det er overslagsmæssigt vurderet, at udgifterne for en fuldstændig afrensning af broen, stålreparationer og ny maling vil beløbe sig til ca. 8 mio. kr.

Økonomi

Der er i overslagsårene 2016-2019 i alt afsat 8 mio. kr. til istandsættelse af Den Blå Bro. For at kunne udbyde renoveringen i 2016 i en samlet entreprise og dermed opnå mulighed for at få en økonomisk fordelagtig pris foreslår forvaltningen, at de afsatte budgetmidler i 2017, 2018 og 2019 fremrykkes til 2016 og at det samlede beløb i overslagsårene på 8 mio. kr. frigives.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at beløbene for 2017, 2018 og 2019 fremrykkes til 2016, og

at der gives en anlægsbevilling på ca. 8 mio. kr. til renovering og istandsættelse af broen i 2016.



Miljø- og teknikudvalget, 10. december 2015, pkt. 238:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 11. januar 2016, pkt. 7:

Indstilles tiltrådt.

Steen Bundgaard deltog som stedfortræder for Torben Hansen.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
10 Anlægsregnskab breddeidrættens faciliteteter 2014
Resume

Der aflægges regnskab for anlægsbevillingen til forbedring af breddeidrættens faciliteter 2014. Regnskabet udviser et forbrug på 2.219.086 kr. I forhold til bevillingen på 2.235.000 kr. er der er ubrugt beløb på 15.914 kr.

Sagsfremstilling

Byrådet gav den 17. februar 2014 en anlægsbevilling på 2.235.000 kr. til forbedring af breddeidrættens faciliteter. Anvendelsen af bevillingen blev besluttet af kultur- og fritidsudvalget efter indstilling fra folkeoplysningsudvalget. Regnskabet udviser et forbrug på 2.219.086 kr., og der er således et uforbrugt restbeløb på 15.914 kr.

Anlægsregnskabet vedlægges. I regnskabet er indsat oversigt over anvendelsen.

Økonomi

Anlægsbevilling 2.235.000 kr., forbrug 2.219.086 kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget og kultur- og fritidsudvalget,

at anlægsregnskabet godkendes.



Kultur- og fritidsudvalget, 14. december 2015, pkt. 115:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 11. januar 2016, pkt. 9:

Indstilles tiltrådt.

Steen Bundgaard deltog som stedfortræder for Torben Hansen.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Anlægsregnskab Breddeidrættens faciliteter 2014.pdf Download pdf-dokument


Punkt Titel
11 Endeligt udkast til kulturpolitik 2015-17
Resume

Udkast til en revideret kulturpolitik 2015-17 har været sendt i høring, hvor kulturaktører, kulturinstitutioner, politiske udvalg, MED-udvalg og kulturinteresserede borgere m.fl. har haft mulighed for at komme med input til høringsudkastet. På baggrund af indkomne høringssvar og møder med vækstlaget og kulturinstitutioner er det endelige udkast klar.

Sagsfremstilling

Den nuværende kulturpolitik er blevet revideret. De 5 kulturpolitiske fokusområder er fastholdt, men de er blevet opdateret i forhold til byrådets vision 2021, samt kulturpolitiske tendenser og ønsker.

Forud for høringsperioden inviterede kultur- og fritidsudvalget til kulturcafé, hvor et bredt felt af kulturaktører, kulturinstitutioner, repræsentanter fra børne- og ungeområdet, erhvervsområdet og kulturinteresserede borgere drøftede fremtidige tendenser i samfundet og disses betydning for kulturområdet. Input og drøftelser fra caféen er indarbejdet i høringsudkastet. Den brede tilslutning til kulturcaféen har ført til, at mange har oplevet sig godt inddraget fra starten og har givet deres input på mødet.

Høringsudkastet til kulturpolitik 2015-17 har været behandlet i politiske udvalg, MED-udvalg og Råd. Der er kommet høringssvar fra kulturaktører, kulturinstitutioner og andre aktører på kulturområdet. Kaosambassaden har gennemført en demokratistafet, hvor de har anvendt høringsudkastet til kulturpolitik som et emne, de unge kan komme med input til. Det er blevet til et meget fornemt materiale, der giver en god og vigtig pejling af unges mening om kulturliv og deres ønsker dertil. Som sidste del i processen har høringsudkast og høringssvar været drøftet med kulturinstitutioner og Kulturelt Samvirke med henblik på at få de centrale kulturaktørers synspunkter.

Med udgangspunkt i tilbagemeldinger og input fra høringen er der sket følgende tilføjelser og ændringer:

  • Kulturhusvision 2020 – her er der tilføjet en målsætning om, at borgerne herunder de unge inddrages i visionsprocessen for Kulturhuset, samt et effektmål om at der er udbygget et samarbejde    mellem institutionerne i Kulturhuset omkring rammer for formidling og synliggørelse af huset.
  • Kultur i det offentlige rum – her er et af effektmålene blevet skærpet til, at borgerne og gæster i Randers i 180 dage om året kan møde kunstneriske begivenheder og dagligt møder aftryk af kunst og kulter på deres vej gennem byen.
  • Sammen er vi stærke – her er det understreget, at kulturlivet og kulturtilbuddene i Randers også omfatter rummelighed, diversitet og mangfoldighed. Herudover er der tilføjet et mål om at skabe overblik over den opsøgende kulturindsats over for sårbare ældre.
  • Børn og unge i kulturen – her er kulturgarantiområdet udvidet til også at omfatte førskolebørn. Der er givet eksempler på konkrete aktører for ungdomsarbejde.
  • Kulturhovedstad 2017 – her er der ikke tilføjelser eller ændringer.

Alle tilføjelser og ændringer er markeret med rødt i det endelige udkast til kulturpolitik 2015-17.

I høringssvarerne og i drøftelserne med kulturinstitutioner og vækstlaget er der kommet flere konkrete forslag til initiativer og nogle med særlig fokus på bestemte målgrupper. Disse tilbagemeldinger vil blive forsøgt inddraget i strategiplanen, hvor de konkrete initiativer vil blive udfoldet. Herudover er der kommet interessante idéer til kommunalpolitiske fokusområder, især i tilbagemeldingen fra Demokratistafetten, og de vil dels indgå i den overordnede ramme for strategiplanen, dels vil de blive tænkt ind i forhold til øvrige tiltag på kulturområdet. Hensigten er, at den reviderede kulturpolitik skal være overordnet, kortfattet og tekstlet, og på denne baggrund fremgår ikke alle kulturaktører i Randers i politikken, selvom de er med i underliggende initiativer under målene. Alle involverede kulturaktører vil indgå og fremgå af den kommende strategiplan, hvor de konkrete initiativer udfoldes.

 

Kulturpolitikken skal ses i sammenhæng med brandingpolitikken, som Randers Byråd vedtog den 7. december 2015. Kulturpolitikken og brandingpolitikken skal understøtte hinanden i det omfang, det er muligt.

 

Økonomi

Kulturpolitik 2015-17 implementeres inden for den eksisterende ramme på kulturområdet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via kultur- og fritidsudvalget og økonomiudvalget,

at det endelige udkast til kulturpolitik 2015-17 godkendes.

Kultur- og fritidsudvalget, 14. december 2015, pkt. 116:

Indstilles tiltrådt med enkelte korrekturrettelser. Forvaltningen har efterfølgende omformulereret understregningen af, at kulturlivet og kulturtilbuddene i Randers også omfatter rummelighed, diversitet og mangfoldighed til, at alle kommunens borgere uanset alder, baggrund og mobilitet har adgang til kulturoplevelser, i det endelige udkast til kulturpolitik 2015-17.

 



Økonomiudvalget, 11. januar 2016, pkt. 10:

Indstilles tiltrådt i overensstemmelse med Kultur- og fritidsudvalgets indstilling med 8 stemmer for. Bjarne Overmark tog forbehold.

Steen Bundgaard deltog som stedfortræder for Torben Hansen.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Bilag 1: Oversigt over høringssvar til kulturpolitik 2015-17 Download pdf-dokument
Bilag 2: Høringssvar til kulturpolitik 2015-17 Download pdf-dokument
Notat unge og kultur Download pdf-dokument
Bilag 3: Endeligt udkast til kulturpolitik 2015-17 (2) Download pdf-dokument


Punkt Titel
12 Driftsoverenskomst mellem Randers Kunstmuseum og Randers Kommune
Resume

Sagen omhandler godkendelsen af driftsoverenskomst mellem Randers Kunstmuseum og Randers kommune.

Sagsfremstilling

Der har ikke tidligere været udarbejdet en driftsoverenskomst mellem Randers Kunstmuseum og Randers kommune, men der har vist sig et behov herfor i forbindelse med at Randers kommune står for lønadministrationen for Randers Kunstmuseum.

På den baggrund er der med udgangspunkt i Randers Kunstmuseums vedtægter udarbejdet forslag til driftsoverenskomst.

Driftsoverenskomsten uddyber primært Randers kommunes tilsynsforpligtigelser samt forhold omkring budget, regnskab samt lønadministration og præciserer endelig at Randers kommune stiller lokaler til rådighed for museet.

Det bemærkes at der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på vilkårene for de selvejende institutioner. Såfremt dette medfører ændringer i forhold til driftsoverenskomsterne kan det betyde at driftsoverenskomsten efterfølgende skal tilpasses.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via kultur- og fritidsudvalget og økonomiudvalget

atforslag til driftsoverenskomst godkendes.



Kultur- og fritidsudvalget, 14. december 2015, pkt. 117:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 11. januar 2016, pkt. 11:

Indstilles tiltrådt.

Steen Bundgaard deltog som stedfortræder for Torben Hansen.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Vedtaegter for Randers Kunstmuseum.pdf Download pdf-dokument
Forslag til driftsoverenskomst for den selvejende institution Randers Kunstmuseum - 2015.doc Download pdf-dokument


BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
13 Afrapportering vedrørende Familieafdelingen
Resume

Forvaltningen orienterede på børn og skoleudvalgets møde den 21. april 2015 om, at man fremadrettet ønsker at orientere børn og skoleudvalget løbende om forholdene i Familieafdelingen i en samlet afrapportering. Afrapporteringen sker efter behov, dog minimum hver anden måned.

Sagsfremstilling

Forvaltningen ønsker løbende at orientere børn og skoleudvalget om forholdene i Familieafdelingen. Formålet er at sikre, at udvalget løbende har overblik over den aktuelle status i Familieafdelingen på en række udvalgte parametre.

Den løbende orientering vil blive forelagt udvalget efter behov, dog minimum hver anden måned.

Afrapporteringen indeholder en status på følgende områder:

  • Overholdelse af tidsfrister og processuelle krav i sagsbehandlingen
  • Sagstal
  • Sygefravær
  • Økonomi
  • Status på påbud fra Arbejdstilsynet
  • Status på forløbet med Socialstyrelsens Task Force
  • Andet aktuelt af relevans

 

Vedrørende overholdelse af tidsfrister:

Familieafdelingen har siden maj 2015 arbejdet på at sikre, at dataudtræk fra sagsbehandlingssystemet DUBU kunne træde i stedet for de selvindrapporterede efterslæbsopgørelser, som socialrådgiverne selv udfyldte hver måned fra 2013- maj 2015.
I sidste måned præsenterede forvaltningen data på § 50 børnefaglig undersøgelse og § 140 handleplan. Familieafdelingen havde tilkendegivet, at det intensive arbejde op til og hen over sommerferien, nu gjorde, at der kunne udtrækkes valide data fra DUBU.
Det har imidlertid vist sig, at mange af sagerne ikke var korrekt udfyldt i DUBU (antal sager er korrekte, men ikke §), således at det alligevel ikke er muligt at danne et retvisende billede via DUBU udtræk. Der arbejdes i Familieafdelingen for at sikre, at alle sager ikke blot er lovmæssigt korrekte, men også afrapporteringsmæssigt korrekte i DUBU. Denne gennemgang af samtlige 1300 sager kommer dog til at tage tid, og det er endnu ikke muligt at sætte en tidsramme på dette. Indtil da vil det ikke være muligt at præsentere udvalget for denne form for data, da ledelsen ikke vurderer, at den tidligere model med selvindrapportering fra socialrådgiverne vil kunne give et retvisende billede for § 50 og § 140.

Sagsgennemgang:

Byrådet besluttet den 16. november 2015 at gennemføre en sagsgennemgang i familieafdelingen.

Processen for sagsgennemgangen er planlagt sammen med Familieafdelingens MED-udvalg. Forvaltningen ønsker at orientere udvalget om den aftalte proces for sagsgennemgangen. I den forbindelse deltager medlemmer fra MED-udvalget i forvaltningens præsentation for udvalget på mødet den 8. december.

I forhold til sager pr. rådgiver:

Der er fortsat et antal ubesatte stillinger. Disse stillinger har været i opslag, og flere er besat pr. 1. januar 2016. De ubesatte stillinger er ikke indregnet i opgørelsen, hvilket er baggrunden for det højere sagstal.  

Afrapporteringen er vedhæftet sagen som bilag.

 

Arbejdspladsvurdering:

Det er besluttet, at gennemfører APV i afdelingen hver anden måned. Resultatet af APV, gennemført i november måned, eftersendes til udvalget.

Økonomi

ingen - se bilag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Børn og skoleudvalget,

at orienteringen tages til efterretning.



Børn og skoleudvalget, 8. december 2015, pkt. 207:

Taget til efterretning. 

Bjarne Overmark begærede sagen i byrådet.



Økonomiudvalget, 11. januar 2016, pkt. 13:

Indstilles taget til efterretning.

Steen Bundgaard deltog som stedfortræder for Torben Hansen.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Afrapportering november 2015 Download pdf-dokument
Psykisk APV - oversigt Download pdf-dokument
Fysisk APV - oversigt v2 Download pdf-dokument
MED den 30.11.15 Download pdf-dokument


Punkt Titel
14 Fleksible åbningstider i dagtilbud
Resume

Børn og skoleudvalget besluttede den 9. juni 2015 at forvaltningen skulle undersøge fremmødet i daginstitutionerne som led i arbejdet med Byrådets vision om at arbejde med fleksible åbningstider. Undersøgelsen af fremmødet skulle ledsages af en spørgeskemaundersøgelse til forældrene. Resultatet af undersøgelsen foreligger nu. 

Sagsfremstilling

Som led i arbejdet med mulighederne for fleksible åbningstider, besluttede Børn og skoleudvalget den 9. juni 2015 at iværksætte 2 undersøgelser. Nemlig

1.      En undersøgelse af fremmødet i daginstitutionerne, målt via Børneintra

2.      En spørgeskemaundersøgelse til forældre med børn i daginstitutioner, hvor der er blevet spurgt nærmere til forældres ønsker til åbningstider.

Når det gælder fremmødet i institutionerne, så viser det sig for alle institutioner i gennemsnit, at

Kl. 6-7 er 10 % af børnene ankommet, mens 23 % af børnene er i daginstitution i tidsrummet kl. 16-17.

Der er ikke forskel på belægningsgraden i de 7 daginstitutioner med den udvidede åbningstid på 52 timer om ugen og de resterende daginstitutioner med en ugentlig åbningstid på 50,5 timer om ugen. Der er også samme tilfredshed med åbningstiderne for de 7 daginstitutioner med udvidet åbningstid og institutionerne med almindelig åbningstid.

I forhold til spørgeskemaundersøgelserne, hvor forældrene blandt er blevet spurgt om hvorledes åbningstiderne skal tilrettelægges for at de svarer til forældrenes behov kan følgende fremhæves:

·        Behovet for udvidede åbningstider er størst om fredagen, men der er også et behov for udvidede åbningstider den resterende del af ugen.

·        Størstedelen af forældrenes behov for udvidede åbningstider vil være dækket med en åbningstid fra kl. 6-17, og næsten alle forældres behov vil være dækket med en åbningstid fra kl. 6-18.

·        Forældrene er ikke villige til at flytte deres barn til en anden institution for at få mere fleksible åbningstider.

·        Forældrene ønsker, at det er uddannet personale, der skal være i daginstitutionerne – også i en evt. fleksibel åbningstid.

·        Lidt over 40 % af forældrene vil ikke betale mere for en fleksibel åbningstid, mens cirka 50 % af forældrene vil være villig til at betale under 100 kr. eller 100-200kr. ekstra om måneden.

·        Langt størstedelen af forældrene vurderer, at de kan angive deres behov for fleksible åbningstider mindst 14 dage i forvejen, så daginstitutionerne kan tilrettelægge åbningstiden og personalebesætningen efter dette. Erfaringerne fra andre kommuner viser dog, at sådanne ordninger kun benyttes i meget begrænset omfang eller slet ikke benyttes.

Henvendelsen til andre kommuner, som har arbejdet med fleksible ordninger af forskellig karakter, har vist at midlertidige ordninger eller ordninger med tidsbegrænset fleksibel pasning slet ikke eller nærmest ikke været anvendt.

I vedhæftede bilag beskrives resultaterne af undersøgelserne om fleksible åbningstider nærmere. 

Økonomi

Ingen, medmindre der ændres på de nuværende åbningstider.

 

Nettoudgiften ved yderligere åbningstid er følgende:

Første time: 2.942.000 kr.

De 2 første timer: 6.514.000 kr.

For de 3 første timer: 10.054.000 Kr.

Nettoudgift for hver ekstra time herefter: 3.540.000 kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Børn og skoleudvalget,

at orienteringen tages til efterretning. 

 



Børn og skoleudvalget, 8. december 2015, pkt. 209:

Taget til efterretning.

Mikael Mouritsen og Bjarne Overmark begærede sagen i byrådet.

Charlotte B. Mølbæk var fraværende.



Økonomiudvalget, 11. januar 2016, pkt. 14:

Indstilles taget til efterretning.

Steen Bundgaard deltog som stedfortræder for Torben Hansen.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Notat til børn og skoleudvalget om fleksible åbningstider i daginstitutioner Download pdf-dokument


Punkt Titel
15 Udsat skolestart - spørgsmål fra Bjarne Overmark
Resume

Beboerlistens Bjarne Overmark har anmodet om at få en sag vedrørende udsat skolestart på Børne og skoleudvalgets møde den 8. december 2015.

 

Sagsfremstilling

Beboerlistens Bjarne Overmark har i mail den 24. november 2015 ønsket at få et punkt på dagsordenen på Børn og skoleudvalgets møde vedrørende de yngste børns skolestart, og har i den forbindelse stillet spørgsmål til forvaltningen.

Spørgsmålene er vedhæftet sagen.

Svar på de stillede spørgsmål:

Af folkeskolelovens bestemmelser fremgår det, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Barnets undervisning kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Forældrene har dog ikke noget ensidigt krav på udsættelse.

De procedurer, som er gældende, er, at det er forældremyndighedsindehaverne, som på et ansøgningsskema søger om, at barnet kan få udsat undervisningen med et år efter undervisningspligtens indtræden. Dagtilbuddet skal udfylde et dokumentationsskema i tilknytning til ansøgningen. Kriteriet, for at der kan gives udsættelse, er, at en udsættelse kan begrundes i barnets udvikling. Det er endvidere en forudsætning for udsættelse af skolestarten, at udsættelse sker i et samarbejde med dagtilbuddet. Det er desuden en forudsætning for tilsagn om udsættelse af skolestarten, at barnet er i dagtilbud indtil skolestarten. Konkret gives der skoleudsættelse, når det vurderes at barnet har brug for det ekstra år i børnehaven for at modnes på områder, hvor barnet modenhedsmæssigt ikke vurderes alderssvarende, eller har behov for at udvikle sig mere i forhold til f.eks. sprog, selvhjulpenhed, eller psykisk robusthed. 

I indeværende skoleår var der 82 ansøgninger om udsat skolestart, 5 børn fik afslag. For det kommende skoleår er der 91 ansøgninger, hvor 11 børn har fået afslag. Antallet af omgængere i børnehaveklasse, (børn, der går 2 år i børnehaveklasse) er 10, mens oplysninger om antallet af omgærngere i 1. klasser og børn, der er returneret til dagtilbud, forefindes ikke centralt, men skal indhentes fra skolerne. Dette arbejde er iværksat og oplysningerne vil tilgå børn og skoleudvalget til sagens behandling den 8. december.

KL har udarbejdet nye nøgletal på folkeskoleområdet. Nøgletallene viser at andelen af børn, som fylder 7 år eller mere det kalenderår, de starter i 0. klasse for hele landet, er på 6,6 %. Det tilsvarende tal er i Randers 5,9 %. Men hvor udviklingen på landsplan er faldet med -0,2 % fra 2014-2015, så er udviklingen af sene skolestartere i Randers steget med 0,8 %.

Med hensyn til spørgsmålene om brugertilfredshedsundersøgelse og udsat skolestart/forskoletilbud kan det oplyses. at dette års brugertilfredshedsundersøgelse på skoleområdet bygger på spørgsmål, som KL har udarbejdet, og KL`s skemaskabelon er anvendt i lighed med skemaet fra tidligere undersøgelser, således at der kan ske en sammenligning heraf.

Med hensyn til evaluering af dette års skolestart og førskoleordning giver SFI’s undersøgelse og indeværende års skolestartsopgørelse anledning til at se på samarbejdet mellem dagtilbud og skole ud fra 2 perspektiver, nemlig

1.       Hvad betyder det at være skoleparat

2.       Hvilke sammenhænge møder børn på deres vej, og hvilken virkning har det for børnenes udvikling og parathed.

Med hensyn til skoleparathed, findes der ikke et nationalt mål for skoleparathed. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har undersøgt, at der findes 3 former for tilgange, når man taler om skoleparathed, nemlig om barnet er  

-          Parat til at lære

-          Parat til at gå i skole

-          Har gennemført tests, som viser kompetencer på forskellige områder

Denne uklarhed omkring definitionen af skoleparathed kan betyde, at dagtilbud og skoler ikke nødvendigvis taler ud fra samme kontekst, når skoleparathed vurderes.

Når det gælder sammenhænge, så er de store børn i børnehaverne ofte samlet i en storbørnsgruppe, hvor institutionen arbejder målrettet med klargøring til børnenes skolestart. De fleste børn starter i et førskoletilbud, som arbejder videre hen imod klargøring til skolestart, hvorefter følger indskolingen. For at skærpe indsatsen i sammenhængen i opgaveløsningen mellem dagtilbud, førskole og skolegang, har forvaltningen igangsat et intensiveret fokus på samarbejdet mellem dagtilbud og skoleområdet. Dette samarbejde sætter fokus på opgaveløsningen ud fra et barneperspektiv. De konkrete dagtilbud og skoler, skal, uanset antallet af dagtilbud og skoler der samarbejdes med, tilrettelægge en indsats, som sikrer, at alle børn kan være med i et lærende fællesskab, herunder børn som har særlige udfordringer, hvor fx sproglige udfordringer kan være en udfordring blandt flere. Det er derfor centralt, at der arbejdes videre med den erfaring og den læring, som børnene har fået i dagtilbuddene.

SFI nævner i rapporten en vinkel, som ikke er medtaget i ovenstående, nemlig at børn, som får udskudt skolestarten, har et år længere i børnehaven, men til gengæld et år mindre på arbejdsmarkedet.

SFI’s samlede rapport er vedhæftet sagen

Økonomi

Ingen.

 

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Børn og skoleudvalget,

atsagen tages til efterretning.



Børn og skoleudvalget, 8. december 2015, pkt. 211:

Taget til efterretning.

Bjarne Overmark begærede sagen i byrådet.

Charlotte B. Mølbæk var fraværende.



Økonomiudvalget, 11. januar 2016, pkt. 15:

Indstilles taget til efterretning.

Steen Bundgaard deltog som stedfortræder for Torben Hansen.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Udskudt skolestart m.v. Download pdf-dokument
SFI -En god start. Pulikation om skolestart. Download pdf-dokument


Punkt Titel
16 Spørgsmål fra Bjarne Overmark vedr. Information om Kvalitetsrapport 2015
Resume

Medlem af Børn og skoleudvalget, Bjarne Overmark har på vegne af Beboerlisten den 26. november 2015 anmodet om at få et punkt på udvalgets dagsorden vedr. Kvalitetsrapport for folkeskolerne 2015

Sagsfremstilling

Medlem af Børn og skoleudvalget, Bjarne Overmark har på vegne af Beboerlisten den 26. november 2015 anmodet om at få et punkt på udvalgets dagsorden vedr. Kvalitetsrapport for folkeskolerne 2015

I den forbindelse har Beboerlisten stillet en række spørgsmål, som er vedlagt på sagen.

Forvaltningen har udarbejdet et notat med besvarelse af spørgsmålene, notatet er vedlagt i bilag til dagsordenen.

 

 

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Børn og skoleudvalget,

at redegørelsen tages til efterretning.



Børn og skoleudvalget, 8. december 2015, pkt. 213:

Taget til efterretning.

Bjarne Overmark begærede sagen i byrådet.

Charlotte B. Mølbæk var fraværende.



Økonomiudvalget, 11. januar 2016, pkt. 16:

Indstilles taget til efterretning.

Steen Bundgaard deltog som stedfortræder for Torben Hansen.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Procesplan for den kommende skolekvalitetsrapport Download pdf-dokument
Notat - svar til beboerlisten K-rapport 30112015 Download pdf-dokument


SOCIALUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
17 Godkendelse af strategigrundlag - Handicapplan
Resume

Socialudvalget har på udvalgsmøde den 4. september 2013 vedtaget, at der skal udarbejdes en ny Handicapplan for Randers Kommune. Der er igangsat en dialogbaseret proces med alle interesserede relevante interessenter. Første element i planen - strategigrundlaget, ligger nu klar til godkendelse efter det har været i høring hos de berørte interessenter.

Sagsfremstilling

Socialudvalget har på udvalgsmøde den 4. september 2013 vedtaget, at der skal udarbejdes en ny Handicapplan for Randers Kommune. Resultatet af første fase – et strategigrundlag – ligger nu klar til socialudvalgets godkendelse efter det har været i høring hos de berørte interessenter. Det er udarbejdet på baggrund af resultatet fra kortlægningen af handicapområdet – hvor områdets rammer, interessenternes fokusområder, udfordringer og muligheder i de interne og eksterne forhold er beskrevet og analyseret.

Strategigrundlaget er vedlagt sagsfremstillingen.

Af strategigrundlaget fremgår missionen for handicapområdet, som er: "Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet".

Handicapområdets mål er udtrykt i visionen, som lyder "Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog".

Strategigrundlaget har været i høring hos de berørte interessenter på området i perioden 30. oktober til 18. november 2015. På baggrund af høringen af udkastet, har forvaltningen udarbejdet et samlet høringsnotat, hvor der samles op på de indkomne bemærkninger i høringssvarene. Der er i alt indkommet otte høringssvar fra følgende:

1)     Bo- og aktivitetstilbuddet Lene Bredahls Gades Lokale MED udvalg (LMU)

2)     Sektor-MED Social

3)     Center for Handicapindsats og Tværgående Indsatsers Område MED

4)     Skolebestyrelsen på Center for Specialundervisning for Voksne Randers (CSV Randers)

5)     CSV’s Randers Lokale MED Udvalg (LMU)

6)     Center for Beskæftigelse og Revalidering's (CBR) Lokale MED Udvalg (LMU)

7)     Mellerup Skolehjems Lokale MED Udvalg (LMU)

8)     LEV-Randers - Udvikling for udviklingshæmmede I Randers Kommune

De indkomne høringssvar er overordnede positive, og der gives udtryk for stor opbakning til både proces for og indhold i strategigrundlaget. Det er et godt udgangspunkt for det videre arbejde.  Der er få bemærkninger til det specifikke indhold, og høringen har givet anledning til én tilføjelse omkring udvidet omsorgspligt, som defineres under bærende principper på side 9.

 

Udkastet til strategigrundlag tilføjes derfor følgende på side 9, afsnit 2, linje 7:

 

”Med den udvidede omsorgspligt menes medarbejderens pligt til at drage omsorg for, at borgere med handicaps interesser varetages, også når de ikke selv er i stand til at give udtryk for disse interesser. Den udvidede omsorgspligt skal derfor sikre den enkelte borgers værdighed og derigennem forhindre omsorgssvigt”.

 

Stort fokus på inddragelse af alle interessenterne

I udarbejdelsen af den samlede handicapplan er der stor fokus på inddragelse. Borgere, pårørende, medarbejdere, interesseorganisationer, handicapråd og socialudvalg er inviteret til at være en del af processen. Inddragelsen har til formål dels at få inspiration og input fra alle relevante parter og dels skabe ejerskab til planen. Inddragelsen sker med udgangspunkt i, at de forskellige parter har forskellige forudsætninger for deltagelse.

Processen blev igangsat ved et kick-off stormøde i maj 2015, hvor alle interesserede interessenter havde mulighed for at give inputs til kortlægningen af handicapområdets rammer, udfordringer og muligheder og ikke mindst interessenternes vigtigste fokusområder. På stormødet deltog over 100 personer, både borgere, pårørende, interesseorganisationer, repræsentanter fra handicaprådet og socialudvalget, medarbejdere og ledere fra handicapområdet.

Inddragelse af borgere med handicap

For at sikre inddragelse af borgere med handicap, der har udfordringer med at udtrykke sig i større forsamlinger på fx stormøderne, er der blevet afholdt fire målgruppespecifikke workshops for borgere med udviklingshæmning, senhjerneskade, autisme og børn med handicap. Deltagerne er kommet med deres bud på ”Det Gode Liv” ud fra temaerne bolig, job, fritidsliv og sociale relationer. Herudover har borgere og børn med et handicap haft mulighed for at deltage i et ”Livsbillede” projekt, hvor borgerne med et kamera og med hjælp fra pædagogisk personale har taget billeder af de ting, som de sætter særlig pris på. Hermed har forvaltningen opnået vigtig viden om, hvad der er vigtig for borgere med handicap.  Både workshops og ”Livsbillede-projektet” er blevet anvendt aktivt i kortlægningsnotatet og det efterfølgende arbejde med at udarbejde strategigrundlaget og vil ligeledes indgå i arbejdet med det efterfølgende ydelseskatalog.  

Inddragelse af interesseorganisationerne og medarbejderne

Arbejdsgruppen har derudover gjort brug af to referencegrupper. En ekstern referencegruppe, som består af repræsentanter for interesseorganisationerne og en intern referencegruppe bestående af tillidsrepræsentanter og MED-udvalgsrepræsentanter. Begge grupper har givet inputs og feedback til kortlægningen og strategigrundlaget.  

Det betyder, at der har været arbejdet med flere på hinanden følgende versioner af strategigrundlaget. Udkastet til strategigrundlaget har været behandlet i interne og eksterne referencegrupper og til sidst fremlagt på stormøde den 20. oktober. På den baggrund er strategigrundlaget sendt i høring i perioden 30. oktober til den 18. november 2015 i handicaprådet og lokale MED-udvalg (høringsnotat er vedlagt). Desuden var det muligt for andre interesserede at give deres mening til kende via www.handicap.randers.dk  hvor udkast til strategigrundlaget var tilgængeligt.

Økonomi

Handicapplan 2016 forudsættes gennemført inden for det eksisterende budget. Socialudvalget har tidligere godkendt procesplan for udarbejdelsen af Handicapplanen. Yderligere konsekvenser af Handicapplanen vil fremgå af den samlede plan.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til socialudvalget via handicaprådet,

at strategigrundlag for Handicapplan 2016 godkendes med tilføjelse af definition på den udvidede omsorgspligt.

Handicaprådet, 4. november 2015, pkt. 75:


Det vedhæftede høringssvar blev udarbejdet på mødet

 

Socialudvalget, 9. december 2015, pkt. 186:

Tiltrådt af:

Louise Høeg (V)

Morten Grosbøl (O)

Mark Pring (V)

Christian Brøns (V)

Mikael Firlings Mouritsen (A)

 

Kasper Fuhr Christensen (Å) tiltrådte under forudsætning af, at følgende ændringsforslag til strategigrundlaget bliver forelagt særskilt til byrådsbehandlingen:

 

1.

På side 3 indsættes følgende mellem 1. og 2 afsnit:

“FN’s handicapkonvention fastsætter følgende definition af målgruppen:

“Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”

 

Randers Kommune anerkender og anvender denne definition. Undergrupperne herunder er derfor ikke udtømmende for alle personer, der er omfattet af handicapbegrebet.

Teksten herunder konsekvensrettes i overensstemmelse med ovenstående.

 

2.

På side 7 indsættes i forlængelse af 2. afsnit: 

“Det betyder også, at vi arbejder for at skabe én indgang til Randers Kommune, således at alle borgere med handicap får ret til én koordinerende sagsbehandler, der kan iværksætte hjælp og støtte på tværs af lovgivnings- og forvaltningsområder.

Vi arbejder også for, at alle borgere med handicap kan forvente at blive mødt af én sagsbehandler, der i kraft af blandt andet efteruddannelse har kendskab til borgerens handicap.”

  

3.

På side 2 indsættes en tredje og fjerde pind under ”Formålet med handicapplanen er derfor følgende:”

”- at handicapkonventionens mål, værdier og principper realiseres, 

- at byrådet afsætter de midler, der er nødvendige for at sikre realiseringen af planens mål og værdier.”

 

Generel bemærkning

Velfærdslisten anerkender, at nogle af ovenstående ændringsforslag medfører, at handicapområdet skal tildeles flere midler.

  

Kasper Fuhr Christensen (Å) begærede sagen i byrådet.

 

Charlotte Broman Mølbæk deltog ikke i behandlingen af dette punkt



Økonomiudvalget, 11. januar 2016, pkt. 18:

Indstilles tiltrådt med 8 stemmer for. Bjarne Overmark tog forbehold og henholdt sig til det af Kasper Fuhr Christensen fremsatte forslag i Socialudvalget.

 

Steen Bundgaard deltog som stedfortræder for Torben Hansen.

 

 

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt. 

Et ændringsforslag (vedlagt) fra Velfærdlisten blev forkastet med 4 stemmer for og 26 stemmer imod. For stemte Beboerlisten og Velfærdslisten. Socialistisk Folkeparti undlod at stemme. 

Velfærdslistens ændringsforslag var sålydende: 

"ÆF 1
På side 3 indsættes følgende mellem 1. og 2 afsnit:
“FN’s handicapkonvention fastsætter følgende definition af målgruppen: 

“Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”

Randers Kommune anerkender og anvender denne definition. Undergrupperne herunder er derfor ikke udtømmende for alle personer, der er omfattet af handicapbegrebet.” 

Teksten herunder konsekvensrettes i overensstemmelse med ovenstående. 

ÆF 2
På side 7 indsættes i forlængelse af 2. afsnit:

“Det betyder også, at vi arbejder for at skabe én indgang til Randers Kommune, således alle borgere med handicap får ret til én koordinerende sagsbehandler, der kan iværksætte hjælp og støtte på tværs af lovgivnings- og forvaltningsområder.

Vi arbejder også for, at alle borgere med handicap kan forvente at blive mødt af én sagsbehandler, der i kraft af blandt andet efteruddannelse har kendskab til borgerens handicap.”

ÆF 3
På side 2 indsættes en tredje og fjerde pind under ”Formålet med handicapplanen er derfor følgende:”

”- at handicapkonventionens mal, værdier og principper realiseres,
- at byrådet afsætter de midler, der er nødvendige for at sikre realiseringen af planens mål og værdier.”

Generel bemærkning
Velfærdslisten anerkender, at nogle af ovenstående ændringsforslag medfører, at handicapområdet skal tildeles flere midler.”

Bilag Funktioner
Høringsbrev vedrørende Strategigrundlag for Handicapplan Download pdf-dokument
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Download pdf-dokument
Høringssvar vedrørende strategigrundlag - Handicapplan - Handicaprådet Download pdf-dokument
Høringsnotat i forbindelse med høring vedr. strategigrundlag Download pdf-dokument
LEV Randers Høringssvar vedr strategigrundlag Download pdf-dokument
VoksenBo MED høringssvar Download pdf-dokument
Høringssvar Mellerup Skolehjem Download pdf-dokument
Høringssvar handikapstrategi skolebestyrelse CSV Download pdf-dokument
Høringssvar handikapstrategi MED CSV Download pdf-dokument
Høringssvar CBR Handicapplanens strategigrundlag Download pdf-dokument
Høringssvar i ft. Handicapplanen Download pdf-dokument
Strategigrundlag for handicapplan Download pdf-dokument


Punkt Titel
18 Status på tilsyn med socialområdets tilbud
Resume

Der er blevet ført tilsyn med fem tilbud i Randers kommune i perioden primo august 2015 til primo november 2015. Fire af tilbuddene er blevet re-godkendt. Ét tilbud er blevet underlagt skærpet tilsyn, og herefter er der udstedt fem påbud til det pågældende tilbud.

Sagsfremstilling

På det sociale område i Randers Kommune bliver der ført tilsyn med de sociale tilbud. Alt efter hvilket tilbud, der er tale om, bliver der ført tilsyn af henholdsvis Socialtilsyn Midt, BDO og udviklingsafdelingen i Børn og Skole i Randers Kommune. Børn og Skole fører tilsyn med Lucernevejens Børnehave i Randers Kommune, da forvaltningen har stor erfaring med at føre tilsyn med de øvrige børnehaver i Randers Kommune. Hidtil er dette tilsyn blevet foretaget af BDO. I perioden primo august 2015 til og med primo november 2015, har forvaltningen kun modtaget tilsynsrapporter fra tilsyn foretaget af Socialtilsyn Midt. Fire af tilbuddene er blevet re-godkendt. Ét tilbud er blevet underlagt skærpet tilsyn, og herefter er der udstedt fem påbud til det pågældende tilbud.

Tabel 1: Oversigt over tilsyn med Randers Kommunes sociale tilbud

Tilbuddets navn

Type af tilsyn

Tibuddet Markedsgade

Re-godkendelse

Børnecenter Randers Holberghus

Re-godkendelse

Bostedet Garnisionsvej

Re-godkendelse

Bo- og Aktivitetstilbuddet Lene Bredahlsgade

Re-godkendelse

Bostøttecentrene - Infanterivej, Sjællandsgade og Nørrebrogade

Skærpet tilsyn

Tilsyn foretaget af Socialtilsyn Midt

Fra den 1. januar 2014 er det driftsorienterede tilsyn med en lang række tilbud overdraget til Socialtilsyn Midt under Silkeborg Kommune. Det drejer sig om sociale tilbud, som er omfattet af følgende lovparagraffer:

  • Døgntilbud efter § 66, nr. 5 og 6 (Børn/unge)
  • Botilbud efter §§ 107, 108 (voksne)
  • Krisecentre efter § 109
  • Forsorgshjem efter § 110
  • Stofmisbrugsbehandlingstilbud efter § 101
  • Botilbudslignende tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 i lov om social service.

Formålet med de nye regionale socialtilsyn er at bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet for offentlige og private tilbud efter lov om social service.  

Tilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med kommunernes tilbud ud fra et ensartet tilsynskoncept.  

Socialtilsyn Midts tilsyn

Socialtilsyn Midt’s bedømmelse af kvaliteten på de sociale tilbud foretages med udgangspunkt i en kvalitetsmodel, der består af syv temaer. De syv temaer er fastsat i Lov om Socialtilsyn og fremgår her: 

  • Fysiske rammer
  • Kompetencer
  • Målgruppe, metode og resultater
  • Organisation og ledelse
  • Selvstændighed og relationer
  • Uddannelse og beskæftigelse
  • Økonomi 

Der gives en samlet vurdering på en skala fra 1-5 for hvert enkelt tema. Vurderingen af hvert enkelt tema baserer sig på en samlet vurdering af en række underliggende kriterier og indikatorer. Udover selve scoringen på det enkelte tema kan Socialtilsyn Midt påpege opmærksomhedspunkter. De kan ligeledes give anbefalinger/forslag til udviklingspunkter til det pågældende tilbud, uagtet hvilken score tilbuddet har fået ved det pågældende tema. Da alle tilbud vurderes ud fra samme kvalitetsmodel, vil visse tilbud automatisk score meget lavt på de faktorer, som af naturlige årsager ikke er relevante for dem. Dette betragter forvaltningen som en teknisk udfordring ved kvalitetsmodellen og er blevet påpeget overfor såvel Socialtilsyn Midt, Socialstyrelsen og Social- og Indenrigsministeriet.

Resultatet af tilsynsbesøgene på de re-godkendte tilbud

Tilsynsrapporterne fra de fire re-godkendte tilbud giver overordnet set udtryk for, at der er tale om velfungerende tilbud i forhold til deres respektive målgrupper.  

I de fleste tilfælde scorer tilbuddene højt i forhold til Socialtilsyn Midt’s vurdering på specifikke indikatorer, og der er, for den største del af indikatorerne, afgivet scorer på enten 4 eller 5. Disse scorer indikerer, at tilbuddene i høj grad eller i meget høj grad lever op til socialtilsynets kriterier.  

En oversigt over de samlede vurderinger for de fire re-godkendte tilbud er beskrevet i bilag 1: Oversigt over Socialtilsyn Midts samlede vurderinger af tilbuddene.

Forvaltningen deler mange af tilsynets vurderinger, anbefalinger og bemærkninger og tager dem til efterretning. I visse tilfælde scorer tilbuddene lavt på de enkelte indikatorer, hvilket for en stor del af forholdene skyldes de førnævnte tekniske udfordringer ved kvalitetsmodellen. Det kan fx være automatiske lave scorer ved de økonomiske indikatorer i form af, at kommunens budget- og regnskabssystem fx ikke er bygget op som ved eksempelvis et opholdssted, som er en privat virksomhed. Eller at en revisor ikke har anført forbehold eller supplerende oplysninger i regnskabet, da kommunale tilbud ikke er omfattet af kravet om at aflægge revideret regnskab. Socialtilsynet har også bygget deres system op i forhold til de private tilbud.  Imidlertid er det indenrigsministeriet, der bestemmer kommunernes budget- og regnskabssystem, og det kan ikke fraviges for at få en god score ved socialtilsynet. Et andet eksempel er en lav score, hvis tilbuddet ikke har haft en magtanvendelse at følge op på i forhold til løbende at justere procedurer ved en magtanvendelse. Hermed risikerer tilbuddet at fremstå med en samlet kunstig lav score på nogle af temaerne.

Forvaltningen er i løbende dialog med Socialtilsyn Midt omkring uhensigtsmæssighederne og de teknisk udfordringer i kvalitetsmodellen og tilsynsvirksomheden generelt. Den løbende dialog foregår dels via individuelle møder med Socialtilsyn Midt, gennem Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS), i 6-by-regi og over for Socialstyrelsen og Social- og Indenrigsministeriet.

En mere tilbundsgående gennemgang af tilsynenes kommentarer og forvaltningens bemærkninger hertil fremgår i tabel 2 i: Statusnotat vedrørende tilsyn med sociale tilbud i Randers Kommune. Tilsynsrapporterne er fremsendt udvalgets medlemmer pr. mail. Derudover vil alle tilsynsrapporterne blive offentliggjort på de enkelte tilbuds hjemmesider efter socialudvalgets behandling af punktet.

Skærpet tilsyn for Bostøttecentrene – Infanterivej, Sjællandsgade og Nørrebrogade

I forbindelse med besøg på bostøttecentrene på Infanterivej, Sjællandsgade og Nørrebrogade har Socialtilsyn Midt afsagt afgørelse om skærpet tilsyn og herefter afgivet fem påbud. De fem påbud fremgår af den vedhæftede afgørelse om skærpet tilsyn med bostøttecentrene. Ligeledes fremgår det af den vedhæftede handleplan, hvorledes ledelsen på bostøttecentrene og forvaltningen imødegår påbuddene.  

De fem påbud skitseres kort her:

1.     Påbud: Tilbuddet skal arbejde systematisk med relevante faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne, og disse skal implementeres i praksis

2.     Påbud: Tilbuddet skal udarbejde en handleplan, der skal sikre, at der ikke sker overgreb

3.     Påbud: Tilbuddet skal sikre, at borgerne modtager de bevilgede ansigt-til-ansigt timer (ATA timer)

4.     Påbud: Medarbejderne skal være i besiddelse af den fornødne faglige viden i relation til målgruppens funktionsnedsættelse og behov

5.     Påbud: Generel handleplan – tilbuddet skal hurtigst muligt og senest 16. november 2015 udarbejde en handleplan, som konkret beskriver, hvilke initiativer tilbuddet påtænker at iværksætte med henblik på at efterleve de udstedte påbud. 

Det femte påbud har resulteret i en samlet handleplan, hvor forvaltningen med konkrete tiltag imødekommer de enkelte påbud (se i øvrigt den samlede handleplan som er vedlagt som bilag) Handleplanen er fremsendt til Socialtilsyn Midt den 16. november, og Socialtilsyn Midt har godkendt handleplanen 24.november 2015. I starten af december vil Socialtilsyn Midt følge op med tilsynsbesøg på bostøttecentrene i forhold til om tilbuddet har igangsat de nævnte initiativer i handleplanen. 27. januar 2016 vil Socialtilsyn Midt afgøre, om de fastholder det skærpede tilsyn.   

Af initiativer kan nævnes:

  • Supervision og undervisningsforløb for alle medarbejdere på støttecentrene. Supervisionen foretages af en psykolog med erfaring på området Implementering af metodekatalog på psykiatriområdet
  • Tydeliggørelse og implementering af grundværdierne jf. Psykiatriplan 2012, som danner grundlaget for bostøttecentrenes arbejde
  • Implementering af recovery tilgang blandt borgere og medarbejdere
  • Arbejde aktivt med Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet på socialområdet
  • Implementering af retningslinjer vedrørende trusler og vold på støttecentrene
  • Registrering i bosted om ATA tiden er afholdt med konkret opfølgning, hvis den ikke er afholdt
  • Forventningsafstemning mellem borgere og medarbejdere omkring aftalte ATA timer, således at der ikke er tvivl om, hvornår ydelsen leveres, og hvad der sker i tilfælde af sygdom blandt personalet eller hos borgeren
  • Udarbejdelse af procedurer vedrørende tilgang og håndtering af akutte situationer
  • Inddragelse af relevante kompetence personer indenfor rusmiddel, demens og psykiatri til undervisning af medarbejderne

Udover de konkrete tiltag i handleplanen i forhold til de udstedte påbud, har der været iværksat et forløb med inddragelse af borgere, pårørende og medarbejdere på Infanterivej. Baggrunden for dette er flere kritiske henvendelser fra pårørende til borgere på Infanterivej. Det er også Infanterivej, der særligt er nævnt i tilsynsrapporten.

Forløbet indeholdte individuelle samtaler mellem forvaltningen, centerlederen for psykiatri og udvalgte borgere og deres pårørende, samt en opfølgende samtale imellem de involverede pårørende og ledere af området for psykiatri. Formålet med samtalerne var, at forvaltningen lyttede til de pårørendes ønsker for borgerne. På de opfølgende møder blev der sat handling på de ønsker, som forvaltningen kunne imødekomme.

Samtalerne blev fulgt op af et forløb af samme eksterne psykolog, som skal forestå de neuropædagogiske screeninger i samarbejdet med medarbejderne jævnfør påbud 1. Formålet var at styrke kommunikationen og samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere, samt udvikle en kommunikationsform som understøtter dette. De tre grupper var inviteret til en session hver, hvor de blev udfordret på deres ønsker og behov samt måder at kommunikere på.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til socialudvalget

at orienteringen om tilsynet med de sociale tilbud i Randers Kommune og forvaltningens tiltag forbundet hermed tages til efterretning.



Socialudvalget, 9. december 2015, pkt. 188:

Taget  til efterretning.

 

Udvalget ønskede, at socialudvalget løbende orienteres om udviklingen i sagen, så længe der er et skærpet tilsyn. Foreløbigt frem til den 27. januar 2016.

 

Kasper Fuhr Christensen (Å) ønskede et notat, som følger sagen i byrådet, hvor der svares på påbud 3 (ATA og weekend-normering).

 

Kasper Fuhr Christensen (Å) begærede sagen i byrådet.

 

 



Økonomiudvalget, 11. januar 2016, pkt. 19:

Indstilles taget til efterretning.

Steen Bundgaard deltog som stedfortræder for Torben Hansen.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning. 

Sagerne 18 og 30 behandlet sammen.

Bilag Funktioner
Bostøttecentrene - afgørelse om skærpet tilsyn Download pdf-dokument
Handleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune Download pdf-dokument
Bilag 1 Oversigt over Socialtilsyn Midts samlede vurderinger af tilbuddene. Download pdf-dokument
Opsamling på tilsyn med Randers Kommunes tilbud i efteråret 2015 Download pdf-dokument
Notat - socialpsykiatriske bosteder Download pdf-dokument


BESKÆFTIGELSESUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
19 Henvendelse fra Folketingets ombudsmand om gensidig forsørgelsespligt
Resume

Folketingets ombudsmand har anmodet om en udtalelse fra Randers Byråd om kommunens håndtering af sager om gensidig forsørgerpligt jfr. lov om social aktivpolitik Kapitel 1a om forsørgerpligt for samlevende. Baggrunden for henvendelsen beskrives i sagsfremstillingen. Til brug for byrådets behandling af sagen har forvaltningen udarbejdet vedlagte notat. Konklusionen er, at forvaltningen anbefaler, at kommunen genoptager de tidligere afgjorte sager, som er behæftet med sagsbehandlingsfejl, som efter en konkret væsentlighedsvurdering må medføre, at afgørelsen er ugyldig. Det anbefales, at byrådet i sit svar til Ombudsmanden henholder sig til det udarbejdede notat.

Sagsfremstilling

Ombudsmanden har anmodet om en udtalelse fra Randers Byråd om kommunens håndtering af sager om gensidig forsørgerpligt jfr. lov om social aktivpolitik Kapitel 1a om Forsørgerpligt for samlevende.

Til brug for byrådets behandling af sagen har forvaltningen udarbejdet vedlagte notat. Sagens baggrund, regelgrundlag og vurdering er nærmere uddybet i notatet. Det anbefales, at byrådet i sit svar til Ombudsmanden henholder sig til det udarbejdede notat.

I relation til genoptagelsesvurderingen forelå på tidspunktet for byrådets beslutning brev til kommunerne af 26. marts 2015 fra KL om kommunernes afgørelser om gensidig forsørgelsespligt vedhæftet sagen. I relation til spørgsmålet om kommuneres pligt til generelt at genoptage sager om gensidig forsørgelsespligt forelå ikke en anbefaling hertil. KL henviste til Ankestyrelsens oplysninger på styrelsens hjemmeside om, hvad kommunerne skal gøre i tilfælde af, at kommunen modtager klager over afgørelser om gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, hvor klagefristen er overskredet, og hvor borgeren mener, at der er begået sagsbehandlingsfejl. Ankestyrelsen havde beskrevet, at kommunerne har pligt til at overveje at genoptage sagen, hvis kommunen i forbindelse med klagen bliver opmærksom på, at der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Kommunen har fulgt Ankestyrelsens henstilling og har genoptaget sager som er påklaget indenfor eller efter klagefristens udløb.

Af sagsfremstillingen den 8. juni 2015 fremgår, at kommunen har fulgt Ankestyrelsens henstilling og har genoptaget sager, for så vidt angår sager som er påklaget indenfor eller efter klagefristens udløb. Kommunen har således ved byrådets behandling af sagen taget de tilkendegivelser Ankestyrelsen var fremkommet med på det pågældende tidspunkt til efterretning.

Efter byrådets beslutning 8. juni 2015 har Ankestyrelsen truffet principafgørelser vedrørende virkninger af manglende partshøring og meddelelse af afgørelse til såvel ansøger samt dennes samlever.

På baggrund af disse principafgørelser anbefaler forvaltningen jfr. notatet vedhæftet, at byrådet ændrer beslutningen af 8. juni 2015 og beslutter at genoptage de allerede identificerede ca. 110 sager af egen drift, hvor afgørelsen ikke er meddelt begge parter, og omgør afgørelserne, hvis der er sagsbehandlingsfejl af nævnte karakter, som vurderes at medføre at afgørelsen er ugyldig. 

Økonomi

Forvaltningen vurderer, at en fornyet sagsbehandling vil medføre merudgifter i størrelsesordnen 135.000 kr. til administration samt merudgifter til kontanthjælp svarende til godt 4. mio. kr. før statsrefusion (2 – 3 mio. kr. afhængig af refusions procenten) . Det må understreges, at der er tale om et skøn med en vis usikkerhed, da indholdet i de enkelte sager ikke kendes.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via beskæftigelsesudvalget og økonomiudvalget,

atbyrådet i sit svar til Ombudsmanden henholder sig til det udarbejdede notat, der er vedlagt sagen og
at byrådet ændrer beslutningen af 8. juni 2015 og beslutter at genoptage de allerede identificerede ca. 110 sager af egen drift, hvor afgørelsen ikke er meddelt begge parter, og omgør afgørelserne, hvis der er sagsbehandlingsfejl af nævnte karakter, som vurderes at medføre at afgørelsen er ugyldig.

 



Beskæftigelsesudvalget, 15. december 2015, pkt. 139:

Indstilles tiltrådt.

 

Fraværende: Helle Dahl Skøtt



Økonomiudvalget, 11. januar 2016, pkt. 20:

Indstilles tiltrådt. 

Steen Bundgaard deltog som stedfortræder for Torben Hansen.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt. 

Et ændringsforslag (vedlagt) fra Velfærdlisten blev forkastet med 3 stemmer for og 26 stemmer imod. For stemte Velfærdslisten, Bjarne Overmark og Jens Laursen. Det konservative Folkeparti og Kim Kristensen undlod at stemme. 

Velfærdslistens ændringsforslag var sålydende: 

”Velfærdslisten foreslår, at indstillingens 1. at erstattes af: 

Byrådet finder, at det udarbejdede notat er mangelfuldt, idet: 

1.     Randers Kommune ikke vedstår, at byrådet allerede på sit møde den 8. juni 2015 burde have besluttet at genoptage de ca. 110 sager af egen drift, hvilket byrådet burde have gjort, idet det allerede fulgte af principafgørelse 49-14 og den almindelige forvaltningsret, at en bebyrdende afgørelse ikke kan få retsvirkning, før den er meddelt sagens parter, hvorfor henvisningen til principafgørelse 37-15 alene har til formål at fungere som en håndvask for forvaltningen,
2.     Randers Kommune ikke vedstår, at medlemmer af byrådet lagde vægt på oplysningerne om de økonomiske udgifter forbundet med en genoptagelse af sagerne, hvilket fremgår af lydoptagelserne af byrådsmødet den 8. juni 2015,
3.     Randers Kommune bør meddele, at man vil undersøge, i hvilket omfang man har undladt at partshøre sagens parter i forbindelse med afgørelser om gensidig forsørgerpligt, hvorfor kommunen vil vende tilbage med et svar på, om man også vurderer, at kommunen af egen drift har pligt til at genoptage behandlingen af et antal sager som følge af manglende partshøring.”