| Rss | Tip en ven | Print |
Punkt Titel Udvalg Funktioner
184 Anbefalinger til fremtidig fordelingsnøgle i forbindelse med udlægningen af specialressourcerne i Randers Kommune Byrådet Vis medlemmer Tip en ven Rss-feed til udvalget Udskriv
Resume

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2012-15 besluttede byrådet, at budgettet til specialklasser skulle decentraliseres til skolerne. Som led i decentraliseringen af specialressourcerne på skoleområdet, blev der udarbejdet en social profil for de enkelte skoler, der indgår som en del af tildelingsmodellen for udlægningen af specialressourcerne. Som følge af de ændrede elevsammensætninger, der følger på mange af skolerne i forbindelse med den nye skolestruktur, har det været nødvendigt at udarbejde en ny social profil for skolerne. Epinion har på den baggrund foretaget en ny beregning af skolernes sociale profil, som hermed forelægges børn og skoleudvalget.

Samtidig har der været nedsat en arbejdsgruppe, der har beskæftiget sig med principperne i tildelingsmodellen for udlægningen af specialressourcerne på skoleområdet. Arbejdsgruppen foreslår en række ændringer i forhold til den eksisterende anvendte tildelingsmodel. Forslaget til revideret tildelingsmodel for udlægningen af specialressourcerne har været sendt i høring i perioden fra d. 16. april - 18. maj 2015, og høringssvarene samt forvaltningens kommentarer forelægges hermed også børn og skoleudvalget.

Sagsfremstilling

Foranlediget af den nye skolestruktur har Epinion udarbejdet en ny social profil score for de enkelte skoler. Skolernes sociale profil indgår i tildelingsmodellen for udlægningen af specialressourcerne til skolerne. Konkret beskrives skolernes sociale profil ved hjælp af en række forskellige indikatorer, der alle vedrører forældrenes baggrund og socioøkonomiske status, som fx. moderens civilstatus, forældrenes beskæftigelsesstatus, uddannelsesniveau, bruttoindkomst mv. Udgangspunktet er en antagelse om, at de faktorer, der har betydning for elevernes præstationer i skolen, også har indflydelse på behovet for specialundervisning. Udvælgelsen af indikatorerne samt vægtningen af indikatorerne i forhold til hinanden, gennemgås i vedhæftede bilag A, hvor de enkelte skolers sociale profil også fremgår.

Der er udarbejdet en status på den hidtidige udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune. På baggrund af de hidtidige erfaringer har en arbejdsgruppe, med repræsentanter fra skolerne og specialskolerne, udarbejdet en række anbefalinger til den fremtidige fordelingsnøgle af specialressourcerne i Randers Kommune. Ændringerne til den eksisterende fordelingsnøgle foreslås implementeret med virkning fra august 2015, hvor den nye skolestruktur træder i kraft. Der henvises til vedhæftede notat ”Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune, pr. august 2015” samt vedhæftede bilag for en yderligere gennemgang af anbefalingerne.

I hovedtræk har arbejdsgruppen udarbejdet en række anbefalinger, som har til formål at forenkle fordelingsnøglen for udlægningen af specialressourcerne og samtidig kompenserer for uheldige incitamentsstrukturer, hvor en relativ stor prisforskel mellem de enkelte specialtilbud kan få ikke-faglig betydning i forbindelse med visitationen. Afledt af dette lægger den nye tildelingsmodel op til, at der i endnu videre udstrækning sættes fokus på kvalitet i forhold til pris i forbindelse med valg af specialtilbud. Arbejdsgruppens anbefalinger har været sendt i høring hos skoler, specialskoler, Sektor MED Skole, Handicaprådet og Integrationsrådet i perioden fra d. 16. april - 18. maj 2015. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i forslaget til ny tildelingsmodel, men høringssvarene understreger behovet for, at der kontinuerligt følges op på udviklingen på specialområdet, samt at der, som foreslået, nedsættes en arbejdsgruppe med en bred videnstung repræsentation, der skal udarbejde en række specifikke pædagogiske principper og krav for det inkluderende arbejde decentralt på skolerne, jf. s. 6 i notatet "Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune, pr. august 2015".

Børn- og skoleudvalget efterspurgte i drøftelsen af sagen den 21. april en profilscore for skolerne, hvor etnicitet også indgår som et parameter. Etnicitet har ikke tidligere indgået som et parameter i den tidligere tildelingsmodel eller i forslaget til den reviderede tildelingsmodel, der har været udsendt i høring, idet skolerne modtager særskilte midler til elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Epinion har på baggrund af forespørgslen fra børn og skoleudvalget udarbejdet en ny social profilscore, hvor etnicitet indgår. Ændringer, som følge af at etnicitet, indgår i profilen, fremgår af bilag E. I bilag F fremgår de økonomiske konsekvenser for skolerne, når etnicitet indgår i den sociale profil og tildelingen af specialressourcerne. Som det fremgår, medvirker etnicitetsfaktoren til, at en stor gruppe af skolerne, (13 skoler), vil få tilført færre ressourcer, mens især to skoler, Nørrevangsskolen og Vestervangsskolen, får tilført en hel del flere ressourcer, jf. bilag E. I nærværende forslag til justeringer af tildelingsmodellen indgår etnicitet ikke som et parameter i den sociale profil.

Efter behandlingen af evalueringen af udlægningen af ressourcer til specialklasser og præsentationen af forslaget til en ny fordelingsmodel på specialområdet på udvalgsmødet den 21. april 2015, har forvaltningen fra formanden for børn og skoleudvalget modtaget en række uddybende spørgsmål (vedlagt). Besvarelsen af spørgsmålene kræver prioritering af en del personaleressourcer til manuel bearbejdning og besvarelse af spørgsmålene, idet data på de nævnte spørgsmål ikke foreligger til rådighed i forvaltningen, eller kan trækkes umiddelbart fra de tilgængelige it-systemer, Randers Kommune råder over. Der skal således laves særskilte og manuelle opgørelser for hvert spørgsmål. Hvis forvaltningen skal besvare spørgsmålene med henblik på at lade dette indgå i sagens behandling, er det estimeret, at materialet kan leveres ultimo september. Hvorvidt kortlægningsarbejdet og besvarelsen af spørgsmålene medfører genoptagelse af sagen med henblik på fornyet sagsbehandling om justering af fordelingsnøglen, kan der på nuværende tidspunkt ikke svares entydigt på. Forvaltningen lægger derfor op til, at beslutningen om fordelingsmodellen og udmøntning af specialressourcerne ikke afventer eller afhænger af de resjte spørgsmål.

Anbefalingerne til justering af tildelingsmodellen opsummeret:

1) Øget gennemsigtighed og overskuelighed i fordelingsnøglen

Hidtil har der været anvendt forskellige fordelingsnøgler for henholdsvis midlerne til den almindelige specialundervisning (støtte til integration lokalt på skolerne) og ressourcerne til specialklasseeleverne. Der foreslås fremover én fælles fordelingsnøgle for begge af puljerne, hvor 50 % af specialressourcemidlerne fordeles på baggrund af elevtallet på skolen og 50 % på baggrund af skolernes sociale profil.

 

2) Alle midler decentraliseres og samles i én fælles pulje (inkl. Firkløverskolen)

Ressourcerne til Firkløverskolen decentraliseres også – på lige vilkår med ressourcerne til den almindelige specialundervisning og ressourcerne til specialklasseeleverne. Dette ud fra et pædagogisk princip om, at det faktisk er muligt at inkludere en del af eleverne fra Firkløverskolen, såfremt den rette støtte er til stede på skolerne. Satellitten er et specialtilbud, der i en vis udstrækning kan sammenlignes med tilbuddet på Firkløverskolen, og ressourcerne hertil er decentraliseret og finansieres dermed af skolerne. Dette kan i dag betyde en skævvridning, idet der er forskellige betalingsformer til to specialtilbud, der på flere parametre er sammenlignelige og i en vis grad henvender sig til samme målgruppe.

Ressourcer til Vesterbakkeskolen foreslås stadig fastholdt med central finansiering, idet det er yderst sjældent, at elever visiteret til Vesterbakkeskolen kan inkluderes i almenområdet – selv med massiv støtte.

Hvis midlerne til Firkløverskolen decentraliseres, så udmøntes der i alt yderligere 13 mio. kr. til det inkluderende arbejde på skolerne. Dermed vil der i alt blive decentraliseret 125,5 mio. kr. til inklusionsopgaven.

Almindelig specialundervisning

50.118.000,-

Specialklasser

62.463.000,-

Specialskole Firkløverskolen

12.921.000,-

I alt

125.502.000,-

 

3) Én enhedstakst – fokus på kvaliteten fremfor prisen

Der foreslås fastsat en enhedstakst på 177.000 kr. pr elev. Det betyder, at skolerne, uanset specialtilbuddets karakter, betaler en pris på 177.000 kr. årligt pr. elev, når der visiteres til et specialtilbud. Det vil sige, at fremover understøttes incitamentet til at finde det kvalitativt rigtigste tilbud til eleven, uafhængigt af prisen.

 

4) Der tages hånd om overbygningsskolernes særlige udfordring

Overbygningsskolerne (de 6 skoler, der modtager nye elever efter 6. klasse og får øget deres andel af overbygningselever) kompenseres med 10 % ekstra opgjort på antallet af elever i den pågældende skoles overbygning. Dette for at tage højde for den akkumulation af elever, der løbende op igennem skoletiden bliver ekskluderet til et specialtilbud - samt den særlige situation at overbygningsskolerne overtager det økonomiske ansvar for nogle elever, som de ikke har haft mulighed for at handle på fra 0.-6. klasse. Fastsættelsen af de 10 % beror på et skøn, og der er på nuværende tidspunkt ikke særlige erfaringer at trække på fra andre kommuner, i forhold til, hvorledes overbygningsskolerne kompenseres for deres særlige udfordring. For en nærmere gennemgang af beregningen henvises til det vedhæftede notat. Som det fremgår, lægger forvaltningen op til, at der skal udarbejdes en status pr. august 2016, hvor der følges op på andelen af elever, der visiteres til et specialtilbud i overbygningen.

 

5) Fastholdelse af nuværende fordelingsnøgle i forhold til 10. klasse

Elever, der fortsat har behov for at specialtilbud i 10. klasse finansieres af skolernes fælleskasse og indgår i fordelingsnøglen med en vægt på 1/3. Det vil sige at én elev i 0.-9. klasse udløser lige så mange ressourcer til specialbistand som tre elever i 10. klasse. EUD10 finansieres særskilt og indgår ikke i tildelingsmodellen for udlægningen af specialressourcerne.

 

6) Der skal udarbejdes en række pædagogiske principper og krav for det inkluderende arbejde decentralt på skolerne

Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en række konkrete og regulerende principper for det inkluderende arbejde decentralt på skolerne. Dette for at sikre kvalitet og ensartethed i de initiativer og forebyggende foranstaltninger, som skolerne igangsætter.

 

7) Der laves en 3-årig overgangsordning

For ikke at efterlade nogle skoler med forøgede ikke-rimelige økonomiske konsekvenser i forbindelse med starten på skoleåret 2015/16, etableres der en 3-årig overgangsordning, jf. bilag C.

 

Rest til central finansiering

Ovenstående betyder at samtlige ressourcer til specialområdet (minus Vesterbakkeskolen) vil være decentraliseret pr. 1. august 2015, og at skolerne afholder udgifterne uanset tilbuddets karakter.

Fra central side finansieres dog stadig følgende:

·         Udgifter til elever, der visiteres til Vesterbakkeskolen

·         Udgifter udover 177.000 kr. pr. barn, der visiteres til et specialtilbud

·         Udgifter til elever, der anbringes udenfor kommunen og har behov for et specialtilbud

·         Udgifter til elever, der fortsat har behov for at specialtilbud i 10. klasse.

·         Udgifter til elever visiteret til Oust Mølleskolens Familieskole.

For en nærmere gennemgang af ovenstående anbefalinger henvises til vedhæftede bilag "Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune, pr. august 2015".

Høringssvarene

Der er indkommet i alt 25 høringssvar. BUPL Østjylland, Randers Lærerforening samt medarbejdersiden i Sektor MED Skole har, udover skolerne, også indgivet høringssvar. Høringssvarene er vedhæftet som bilag. Endvidere er vedhæftet et notat med forvaltningens uddybende kommentarer til høringssvarene.

 

Opsummerende kan det konstateres:

·         at 13 af høringssvarene udtrykker sig positivt i forhold til den nye tildelingsmodel

·         at 6 af høringssvarene udtrykker sig negativt i forhold til den nye tildelingsmodel

·         at 5 af høringssvarene ser både noget positivt – og negativt i forhold til den nye tildelingsmodel

·         at 1 høringssvar ingen bemærkninger har i forhold til den nye tildelingsmodel

 

Administrative bemærkninger

Høringssvarene er både positive og negative overfor den foreslåede tildelingsmodel. Ved læsning af høringssvarene kunne der være usikkerhed på, om alle skoler er bekendte med, at der uafhængigt af revideringen af tildelingsmodellen, også vil være økonomiske udfordringer for nogle skoler som følge af den nye skolestruktur og de ændrede sociale profiler foranlediget heraf. Det er således ikke den ændrede fordelingsnøgle alene, der medvirker til økonomiske ændringer på nogle af skolerne. På baggrund af indholdet i høringssvarene ser det ud til at være særligt to elementer, der bør være fokus på:. Det ene element er, at der er skoler, der opfatter den nye tildelingsmodel som overvejende positiv begrundet i selve modellens virkning for den respektive skole. Det andet element er, at inklusion i videre udstrækning er blevet en mere integreret del af skolernes kultur og daglige praksis, når der sammenlignes med 2012, da specialressourcerne første gang blev decentraliseret. Denne udviklling er medvirkende til, at Randers Kommune målrettet er på vej mod opfyldelsen af 96 % målsætningen for inklusion i skolerne.

 

Forvaltningen anbefaler, i tråd med høringssvarene, at der laves en status pr. august 2016, hvor der specifikt følges op på:

  • antal visiterede elever til Firkløverskolen på de enkelte skoler (herunder kommende skolestartere)
  • andelen af elever der visiteres til specialtilbud i overbygningen – med fokus på alle overbygningsskolerne og særligt fokus på de nye modtagerskoler (skoler der modtager nye elever efter 6. klasse)
  • skolernes samlede udgifter til specialtilbud – et samlet overblik over udviklingen på skolerne samlet set, samt
  • hvorvidt fastsættelsen af enhedstaksten til de 177.000 kr. har behov for at blive justeret
Økonomi

Med ændringerne foreslås decentraliseret yderligere 13 mio. kr. årligt til det inkluderende arbejde på skolerne i Randers Kommune (ressourcer til Firkløverskolen). Den samlede pulje, der er decentraliseret til specialundervisning, vil dermed være 125,5 mio. kr. pr. august 2015.

Forslag til ny fordelingsnøgle er samlet set udgiftsneutral, men medfører en række økonomiske konsekvenser for de enkelte skoler, som gennemgås i henholdsvis bilag B og C. I Bilag D gennemgås de samlede økonomiske konsekvenser for skolerne inkl. overgangsordningen år for år.

Der gøres endvidere opmærksom på, at såfremt ny tildelingsmodel for specialressourcerne ikke godkendes, så vil en bibeholdelse af den nuværende tildelingsmodel også medføre en række økonomiske konsekvenser for skolerne. Således vil der være skoler, der som følge af virkningerne af skolestrukturen og de deraf afledte ændrede sociale profiler (med og uden etnicitet), udfordre skolernes økonomiske inklusionsberedskab.

Indstilling
atovenstående anbefalinger til ændringer af fordelingsnøglen for udlægningen af specialressourcerne på skolerne i Randers Kommune, godkendes med virkning fra august 2015.
at ressourcer til den almindelige specialundervisning og ressourcerne til specialklasseelever fordeles med 50 % på baggrund af elevtallet på skolen og 50 % på baggrund af skolernes sociale profil
atressourcerne til Firkløverskolen (12,9 mio. kr.) også decentraliseres – på lige vilkår og med samme fordelingsnøgle, som gør sig gældende i forhold til ressourcerne til den almindelige specialundervisning og ressourcerne til specialklasseeleverne (50/50 %)
at der fastsættes en enhedstakst på 177.000 kr. pr elev. Det betyder, at skolerne, uanset specialtilbuddets karakter, betaler en pris på 177.000 kr. årligt pr. elev, når der visiteres til et specialtilbud
at overbygningsskolerne (de 6 skoler, der modtager nye elever efter 6. klasse og får øget deres andel af overbygningselever og modtager elever, som de ikke har haft handlekompetence på) kompenseres med 10 % ekstra, opgjort på antallet af elever i den pågældende skoles overbygning
at der etableres en 3-årig overgangordning, for ikke at efterlade nogle skoler med forøgede ikke-rimelige økonomiske konsekvenser
at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en række specifikke pædagogiske principper og krav for det inkluderende arbejde decentralt på skolerne
atudgifter udover 177.000 kr. pr. barn, der visiteres til et specialtilbud samt udgifter til elever, der visiteres til Vesterbakkeskolen, til et specialtilbud i 10. klasse og Oust Mølleskolens Familieskole fortsat finansieres centralt fra skolernes fælleskasse.
atder udarbejdes en status, pr. august 2016, over antal visiterede elever til Firkløverskolen (fordelt på de enkelte skoler), andelen af elever der visiteres til specialtilbud i overbygningen samt endelig skolernes samlede udgifter til specialtilbud

 



Børn og skoleudvalget, 9. juni 2015, pkt. 116:

Christina Kjærsgaard, Mark Pring, Christian Boldsen og Morten Grosbøl tiltrådte indstillingen.

Bjarne Overmark, Charlotte B. Mølbæk, Mogens Nyholm og Fatma Cetinkaya tog forbehold og begærede sagen i byrådet.

Mikael Firlings Mouritsen var fraværende.



Børn og skoleudvalget, 9. juni 2015, pkt. 116:

Christina Kjærsgaard, Mark Pring, Christian Boldsen og Morten Grosbøl tiltrådte indstillingen.

Bjarne Overmark, Charlotte B. Mølbæk, Mogens Nyholm og Fatma Cetinkaya tog forbehold og begærede sagen i byrådet.

Mikael Firlings Mouritsen var fraværende.



Økonomiudvalget, 15. juni 2015, pkt. 184:

Sagen fremsendes til byrådets behandling. Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark stemte imod forvaltningens indstilling.

Der udarbejdes notat inden byrådsmødet.

Forvaltningen indstiller til børn og skoleudvalget,
Beslutning

Tiltrådt med 26 stemmer for og 5 stemmer imod. Imod stemte Beboerlisten, Velfærdslisten og Socialistisk Folkeparti.

Et ændringsforslag fra Socialdemokratiet om, at etnicitet indgår som en yderligere indikator i den sociale profil score, som danner baggrund for den fremtidig fordelingsnøgle i forbindelse med udlægningen af specialressourcerne i Randers Kommune, blev forkastet med 14 stemmer for og 17 stemmer imod. For stemte Socialdemokratiet, Beboerlisten, Velfærdslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Et ændringsforslag fra Velfærdslisten blev forkastet med 4 stemmer for og 26 stemmer imod. For stemte Velfærdslisten og Beboerlisten. Socialistisk Folkeparti undlod at stemme.

Ændringsforslag fra Velfærdslisten var sålydende: ”Det er en udbredt misforståelse, at inklusion kun handler om normalklassen. Inklusion handler om, at alle børn skal indgå i et lærende fællesskab, hvor de får mulighed for at udfolde sig fuldt ud. På bare to år er antallet af børn, der henvises til et specialtilbud, faldet med mere end 80 %. Velfærdslisten frygter, at det drastiske fald afspejler, at økonomisk spekulation har haft en finger med i visitationen. Velfærdslisten vil sikre, at alle børn får den hjælp og støtte, de har brug for - uanset om der er brug for en fleksibel indsats i den almindelige klasse eller et specialtilbud.

Derfor foreslår Velfærdslisten:

1. Den nuværende fordeling videreføres i et år
Siden budgettet til specialklasser blev decentraliseret i 2012, har det udgjort en vigtig del af de enkelte skolers økonomi. Som mange høringssvar fremhæver, får det derfor store konsekvenser for elever og medarbejdere, hvis fordelingen af midlerne ændres. Skolerne er i forvejen underlagt et kæmpe pres fra skolereformen, skolelukningerne og snærende stramme økonomiske lænker. Derfor foreslår Velfærdslisten, at den nuværende model videreføres i et år, så skolerne får et velfortjent pusterum.

2. En spekulationsfri visitation til specialtilbud fra skoleåret 2016/17
Noget tyder på, at en alt for stram økonomi har tvunget nogle skoler til at bruge midlerne til specialundervisning på at modstå de voldsomme nedskæringer, som et flertal i byrådet har udsat dem for. Velfærdslisten vil sikre, at alle børn får den støtte og hjælp, de har brug for. Inklusion skal tage udgangspunkt i barnets behov og ikke i kassetænkning. Derfor må økonomisk spekulation ikke spille en rolle i visitationen til specialtilbud.

Derfor vil Velfærdslisten sikre, at det ikke er økonomisk spekulation, der afgør, om et barn skal henvises til et specialtilbud eller ej. Det kræver en ny model, der skal være resultatet af en folkelig debat om inklusion. Hverdagens eksperter, dvs. børn, unge, forældre og medarbejdere, skal være drivkraften i debatten.

Modellen skal bygge på:
1)     en centralisering af specialmidlerne, så det altid er barnets behov - og ikke økonomisk spekulation - der afgør, om et barn henvises til et specialtilbud eller ej,
2)     at der skal være plads og råd til fleksible indsatser på den enkelte skole samt
3)     løbende efteruddannelse af lærere, pædagoger og andre medarbejdere i folkeskolen. 

Samtidig skal det undersøges, om en stærkere indsats i vuggestuen og børnehaven kan være med til at stille barnet bedre, så behovet for specialindsatser i skolen mindskes.”

Bilag Funktioner
Udlægning af specialressourcerne på skoleområdet i Randers Kommune, pr. august 2015 Download pdf-dokument
Bilag A. Skolernes sociale profil Randers Kommune 20032015 Download pdf-dokument
Bilag B Fordeling af specialresssourcerne, april 2015 Download pdf-dokument
Bilag C Overgangsordning, april 2015 Download pdf-dokument
Bilag D1 De økonomiske konsekvenser for skolerne, inkl. overgangsordning år 1 (75 %) Download pdf-dokument
Bilag D2 De økonomiske konsekvenser for skolerne, inkl. overgangsordning år 2 (50 %) Download pdf-dokument
Bilag D3 De økonomiske konsekvenser for skolerne, inkl. overgangsordning år 3 (25 %) Download pdf-dokument
Bilag E. Forskel i social profil inkl. og ekskl. etnicitet - udlægning af specialressourcerne Download pdf-dokument
Bilag F - Fordeling af specialressourcerne inkl. etnicitet Download pdf-dokument
Høringssvar vedrørende udlægningen af specialressourcerne, maj 2015 Download pdf-dokument
Opsamling på høringssvar vedrørende udlægning af specialressourcerne på skoleområdet Download pdf-dokument
Forvaltningens kommentarer til høringssvarene i forbindelse med udlægningen af specialressourcerne p Download pdf-dokument
bemærkninger til pkt 81, Evaluering af udlægning af ressourcer til specialtilbud på skoleområdet på. Download pdf-dokument
Notat på baggrund af økonomiudvalgets møde 15. juni 2015 Download pdf-dokument