| Rss | Tip en ven | Print |
Titel Udvalg Funktioner
Byrådet Byrådet Vis medlemmer Rss-feed til udvalget Udskriv

Mødedeltagere

Anders Buhl-Christensen, Bjarne Overmark, Charlotte Broman Mølbæk, Christian Boldsen, Christian Brøns, Christina Kjærsgaard, Claus Omann Jensen, Daniel Madié, Ellen Petersen, Fatma Cetinkaya, Frank Nørgaard, Helle Dahl Skøtt, Henning Jensen Nyhuus, Iben Sønderup, Jens Laursen, Jens Peter Hansen, Kasper Fuhr-Christensen, Katrine Fruelund, Kim Kristensen, Lars Christian Søgaard, Leif Gade, Louise Høeg Jensen, Mark Pring, Mikael Firlings Mouritsen, Mogens Nyholm, Morten Grosbøl, Ole Skiffard, Steen Bundgaard, Susanne Nielsen, Susanne Ringe Sørensen, Torben Hansen

Møde lokation

Det gamle Rådhus

Dagsorden

SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
ØKONOMIUDVALGETS SAGER
MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS SAGER
BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
SOCIALUDVALGET INKL. DE IKKE ARBEJDSMARKEDSPARATE BORGERES SAGER
SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
LUKKEDE SAGER



SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
Punkt Titel
153 Indkaldelse af stedfortræder for Leif Gade
Resume

Leif Gade har meddelt, at han vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet på grundet ferie.

Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldte.

Sagsfremstilling

Leif Gade har meddelt, at han vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet på grund af ferie.

Borgmesteren har derfor foranlediget, at stedfortræder på Socialdemokratiets stedfortræderliste Karen Lagoni er indkaldt til mødet.

Ifølge styrelsesvedtægten indkaldes stedfortræder ved et byrådsmedlems forfald af de grunde, der er nævnt i styrelseslovens § 15, stk. 2, uanset om hindringen har kortere varighed end 1 måned.

Forvaltningen oplyser, at fravær på grund af ferie er en gyldig forfaldsgrund.

Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldt.

 

Økonomi

For en stedfortræders deltagelse i et enkelt byrådsmøde ydes diæter.

 

Indstilling

Borgmesteren indstiller til byrådet,

at

det godkendes, at betingelserne for at indkalde stedfortræder for Leif Gade er til stede.

 

Indstilling:
Beslutning

Følgende blev tiltrådt:

Karen Lagoni indkaldt som stedfortræder for Leif Gade.
Joan Hjersing Knudsen indkaldt som stedfortræder for Iben Sønderup.
Simon Mølholm Olesen indkaldt som stedfortræder for Henning Jensen Nyhuus.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
154 Forslag til ændringer i styrelsesvedtægten
Resume

Sagen omhandler forslag til ændringer i styrelsesvedtægten i henhold til indgået politisk aftale mellem Venstre og Dansk Folkeparti. Forslaget indebærer, at erhvervsområdet flyttes til Økonomiudvalget, der fremover består af 7 medlemmer, at Erhvervs- og Landdistriktsudvalget nedlægges, at der etableres et Landdistriktsudvalg, at opgavefordelingen mellem Socialudvalget inkl. ikke-arbejdsmarkedsparate borgere og Beskæftigelsesudvalget ændres, og at samtlige stående udvalg fremover har 7 medlemmer.

Sagsfremstilling

Sagen omhandler forslag til ændringer i styrelsesvedtægten i henhold til indgået politisk aftale mellem Venstre og Dansk Folkeparti. Aftalen er vedlagt som bilag. Forslaget indebærer, at erhvervsområdet flyttes til Økonomiudvalget, der fremover består af 7 medlemmer, at Erhvervs- og Landdistriktsudvalget nedlægges, at der etableres et Landdistriktsudvalg med 7 medlemmer, at opgavefordelingen mellem det Socialudvalget inkl. ikke-arbejdsmarkedsparate borgere og Beskæftigelsesudvalget ændres, og at Børn- og Skoleudvalget samt Beskæftigelsesudvalget fremover har 7 medlemmer. Det indstilles endvidere at nedlægge koordinationsudvalget mellem beskæftigelses- og socialområdet.

De konkrete forslag til ændringer i styrelsesvedtægten fremgår af vedlagte bilag.

Forslag om ændringer i styrelsesvedtægten skal i henhold til kommunestyrelsesloven undergives to behandlinger i byrådet med minimum 6 dages mellemrum.

Såvel nedlæggelse og oprettelse af et stående udvalg som ændringer i medlemstallet i stående udvalg udgør så væsentlig ændringer af forudsætningerne ved byrådets konstituering, at det medfører, at der skal foretages nyvalg til alle stående udvalg samt til økonomiudvalget. Der kan i den forbindelse anmeldes nye valggrupper til fordeling af pladserne. Det fremgår af den politiske aftale, at Venstre og Dansk Folkeaprti har indgået aftale om valggruppesamarbejde. Valg af medlemmer til stående udvalg og til økonomiudvalget vil ske i forlængelse af byrådets 2. behandling af forslaget til ændringer i styrelsesvedtægten, således at de stående udvalg i forlængelse af pågældende byrådsmøde kan afholde konstituerende møder med henblik på valg af formand og næstformand. 

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget

at ændringer i styrelsesvedtægten tiltrædes.

 

at koordinationsudvalget mellem beskæftigelses- og socialområdet nedlægges



Økonomiudvalget, 1. juni 2015, pkt. 131:

Sagen fremsendes til byrådets første behandling. 

Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark stemte imod, at sagen fremsendes. 

Borgmesteren oplyste, at det af forvaltningen udarbejdede notat af 29. maj 2015 om ændringerne i styrelsesvedtægten fremsendes til Statsforvaltningen på baggrund af klage fra 5 byrådsmedlemmer af 28. maj 2015 med bemærkning, at notat behandles i byrådet 8. juni 2015. 

Klagen til Statsforvaltningen vedlægges sagen. 

Christian Boldsen deltog som stedfortræder for Jens Peter Hansen og Morten Grosbøl som stedfortræder for Frank Nørgaard.



Byrådet, 8. juni 2015, pkt. 124:

Sagen oversendt til byrådets 2. behandling sammen med ændringsforslag fra borgmester Claus Omann Jensen med 16 stemmer for og 10 stemmer imod. Imod stemte Beboerlisten, Velfærdslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det konservative Folkeparti, Torben Hansen, Mikael Mouritsen og Fatma Cetinkaya. Henning Jensen Nyhuus, Leif Gade, Ellen Petersen, Steen Bundgaard og Iben Sønderup undlod at stemme.

Redegørelse til Statsforvaltningen tiltrådt med 16 stemmer for og 10 stemmer imod. Imod stemte Beboerlisten, Velfærdslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det konservative Folkeparti, Torben Hansen, Mikael Mouritsen og Fatma Cetinkaya. Henning Jensen Nyhuus, Leif Gade, Ellen Petersen, Steen Bundgaard og Iben Sønderup undlod at stemme.

Ozcan Devici deltog som stedfortræder for Kim Kristensen.

Indstilling:
Beslutning

Forslaget til ændringer i styrelsesvedtægten tiltrådt sammen med det fremsatte ændringsforslag, idet økonomiudvalget dog ikke reduceres til 7 medlemmer med 16 stemmer for og 10 stemmer imod.

Imod stemte Beboerlisten, Velfærdslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det konservative Folkeparti, Torben Hansen, Mikael Mouritsen og Fatma Cetinkaya.

Ellen Petersen, Steen Bundgaard, Karen Lagoni, Joan Hjersing Knudsen og Simon Mølholm Olesen undlod at stemme.

Forslaget om at bevare 9 medlemmer af økonomiudvalget blev tiltrådt med 30 stemmer for. Det Konservative Folkeparti undlod at stemme.

Velfærdslisten bemærkede, at man finder, at der er tale om en udrensning af politiske modstandere, og V og DF begår således et gigantisk løftebrud.

 

Behandlet sammen med sag 188.

Bilag Funktioner
Randers i fremdrift V og DF Download pdf-dokument
Forslag til ændringer i styrelsesvedtægten Download pdf-dokument
Notat om forslag til ændringer i Styrelsesvedtægten.pdf Download pdf-dokument
Klage til Statsforvaltningen over Venstre og Dansk Folkepartis planer om at fjerne udvalgsformændene Download pdf-dokument
Ændringsforslag til forslag om ændret styrelsesvedtægt.pdf Download pdf-dokument


Punkt Titel
155 Anmeldelse af valggrupper
Sagsfremstilling

Medlemmerne af økonomiudvalget og de syv stående udvalg vælges efter forholdstalsvalg efter styrelseslovens § 24 stk. 3. 

Ved valg til økonomiudvalget og de stående udvalg skal foretages samme gruppeanmeldelse.

Der skal således anmeldes valggrupper.

Beslutning

Der var anmeldt 3 valggrupper:

·         Venstre og Dansk Folkeparti (16 medlemmer)

·         Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti (10 medlemmer)

·         Beboerlisten, Velfærdslisten og Radikale Venstre (5 medlemmer)

 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
156 Valg af medlemmer til økonomiudvalget
Sagsfremstilling

Efter styrelsesvedtægtens § 10 består økonomiudvalget af borgmesteren, der er formand for udvalget samt nogle af byrådets øvrige medlemmer. Økonomiudvalgets opgaver fremgår af kapitel IV i styrelsesvedtægten.

Byrådet skal således ved forholdstalsvalg vælge medlemmer, hvoraf et medlem er borgmesteren. Borgmesterens plads skal modregnes i det antal pladser, som tilkommer den gruppe, borgmesteren tilhører.

 

Beslutning

Valgt blev:
Anders Buhl Christensen
Frank Nørgaard
Susanne Ringe Sørensen
Jens Peter Hansen
Torben Hansen
Henning Jensen Nyhuus
Leif Gade
Bjarne Overmark

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
157 Valg af medlemmer til miljø- og teknikudvalget
Sagsfremstilling

Miljø- og teknikudvalgets opgaver fremgår af kapitel V i styrelsesvedtægten.

Byrådet skal således ved forholdstalsvalg vælge byrådsmedlemmer til miljø- og teknikudvalget.

 

Beslutning

Valgt blev:
Frank Nørgaard
Christian Brøns
Lars Søgaard
Jens Peter Hansen
Torben Hansen
Iben Sønderup
Kim Kristensen

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
158 Valg af medlemmer til børne- og skoleudvalget
Sagsfremstilling

Børne- og skoleudvalgets opgaver fremgår af kapitel V i styrelsesvedtægten.

Byrådet skal således ved forholdstalsvalg vælge byrådsmedlemmer til børne- og skoleudvalget.

 

Beslutning

Valgt blev:
Anders Buhl Christensen
Christiana Kjærsgaard
Christian Boldsen
Mark Pring
Morten Grosbøl
Fatma Cetinkaya
Mikael Mouritsen
Charlotte Broman Mølbæk
Bjarne Overmark

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
159 Valg af medlemmer til socialudvalget
Sagsfremstilling

Socialudvalgets opgaver fremgår af kapitel V i styrelsesvedtægten.

Byrådet skal således ved forholdstalsvalg vælge byrådsmedlemmer til socialudvalget.

 

Beslutning

Valgt blev:
Louise Høeg
Mark Pring
Morten Grosbøl
Christian Brøns
Mikael Mouritsen
Charlotte Broman Mølbæk
Kasper Fuhr Christensen

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
160 Valg af medlemmer til sundheds- og omsorgsudvalget
Sagsfremstilling

Sundheds- og omsorgsudvalgets opgaver fremgår af kapitel V i styrelsesvedtægten.

Byrådet skal således ved forholdstalsvalg vælge byrådsmedlemmer til sundheds- og omsorgsudvalget.

 

Beslutning

Valgt blev:
Leif Gade
Ole Skiffard
Katrine Fruelund
Helle Skøtt
Louise Høeg
Susanne Nielsen
Steen Bundgaard
Kim Kristensen
Jens Laursen

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
161 Valg af medlemmer til beskæftigelsesudvalget
Sagsfremstilling

Beskæftigelsesudvalgets opgaver fremgår af kapitel V i styrelsesvedtægten.

Byrådet skal således ved forholdstalsvalg vælge byrådsmedlemmer til beskæftigelsesudvalget.

 

Beslutning

Valgt blev:
Christian Boldsen
Ole Skiffard
Helle Skøtt
Christina Kjærsgaard
Fatma Cetinkaya
Iben Sønderup
Kasper Fuhr Christensen

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
162 Valg af medlemmer til kultur- og fritidsudvalget
Sagsfremstilling

Kultur- og fritidsudvalgets opgaver fremgår af kapitel V i styrelsesvedtægten.

Byrådet skal således ved forholdstalsvalg vælge byrådsmedlemmer til kultur- og fritidsudvalget.

 

Beslutning

Valgt blev:
Mogens Nyholm
Susanne Ringe Sørensen
Katrine Fruelund
Louise Høeg
Susanne Nielsen
Christiana Kjærsgaard
Ellen Petersen
Steen Bundgaard
Daniel Madié

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
163 Valg af medlemmer til landdistriktsudvalget
Sagsfremstilling

Landdistriktsudvalgets opgaver fremgår af kapitel V i styrelsesvedtægten.

Byrådet skal således ved forholdstalsvalg vælge byrådsmedlemmer til landdistriktsudvalget.

 

Beslutning

Valgt blev:
Lars Søgaard
Jens Peter Hansen
Susanne Ringe Sørensen
Susanne Nielsen
Ellen Petersen
Daniel Madié
Jens Laursen

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
164 Valg til Randers Spildevand A/S
Sagsfremstilling

Randers Spildevand A/S ledes efter vedtægterne af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse på 4 medlemmer samt et medlem valgt af forbrugerne i selskabet således:

·         Tre medlemmer vælges af generalforsamlingen (byrådet) blandt byrådets medlemmer og et medlem vælges efter indstilling fra Randers Erhvervs- og udviklingsråd.

I relation til byrådets udpegning bemærkes, at formanden for Randers kommunes miljø- og teknikudvalg ikke må vælges til bestyrelsen jfr. vedtægterne for selskabet. Efter vedtægterne vælger generalforsamlingen (byrådet) formanden og næstformanden for bestyrelsen. Generalforsamlingen (byrådet) skal tillige blandt de valgte byrådsmedlemmer vælge formand og næstformand for bestyrelsen.

Det følger af selskabslovens regler, at et eller flere bestyrelsesmedlemmer til enhver tid kan afsættes af den, som har valgt eller udpeget den pågældende – det betyder i det konkrete tilfælde byrådet. Da byrådet er tillagt ret til at udpege tre byrådsmedlemmer til selskabets bestyrelse, er det den gruppe i byrådet, der har udpeget et bestyrelsesmedlem, der til enhver tid kan udpege et nyt bestyrelsesmedlem. I det konkrete tilfælde er det således op til den ved kommunalvalget indgåede store valggruppe at træffe beslutning herom. I tilfælde af uenighed herom i den eksisterende valggruppe, vil det være flertallet i valggruppen, der træffer beslutningen. Tilsvarende gælder valg af formand og næstformand.

Byrådet bemyndiger borgmesteren til at afholde ekstraordinær generalforsamling i henhold til byrådets beslutning om sammensætning af bestyrelse og valg formand og næstfotrmand samt foretage det videre fornødne vedrørende anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Beslutning

Tiltrådt, at Morten Grosbøl indtræder i stedet for Anders Buhl-Christensen.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


ØKONOMIUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
165 Ønsker fra fagudvalg til budget 2016-19
Resume

I henhold til den vedtagne budgetprocedure for 2016-19 har fagudvalgene mulighed for at fremsende ønsker til budget 2016-19. Der er fremsendt ønsker fra Beskæftigelsesudvalget, Socialudvalget samt Sundheds- og ældreudvalget. Fra Børn og Skoleudvalget er der fremsendt en række notater til inspiration for de kommende budgetdrøftelser.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelse af budgetproceduren for budget 2016-19 blev det besluttet, at de enkelte fagudvalg kan vælge at prioritere op til 5 forslag, som udvalget ønsker skal indgå i de politiske forhandlinger om budget 2016-19, idet der samtidigt tilstræbes anvist finansiering til de prioriterede forslag indenfor eget udvalgsområde.

 

De indkomne forslag fremgår af bilag. Det totale beløb udgør 14 mio. kr. i 2016, 13,8 mio. kr. i 2017 og 8,8 mio. kr. i 2018 og frem. Som det fremgår af oversigten er der ikke fremsendt forslag fra Miljø og teknikudvalget, Kultur og fritidsudvalget samt Erhvervs- og landdistriktudvalget. Børn og skoleudvalget har heller ikke fremsendt ønsker til budgettet, men har besluttet at de notater, der var udarbejdet til udvalgets behandling af sagen, fremsendes til inspiration for de kommende budgetdrøftelser.

 

Det skal understreges, at økonomiafdelingen ikke har forholdt sig til de indkomne finansieringsforslag. Det skal desuden bemærkes, at forslagene på socialudvalgsområdet skal behandles igen på møde den 16/6 2015, hvor repræsentanter fra MED-systemet vil deltage.

 

 

 

 

Økonomi

Der henvises til de vedlagte forslag fra udvalgene 

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget,

at de indkomne forslag tages til efterretning og efterfølgende indgår i de videre drøftelser om budgettet for 2016-2019.



Økonomiudvalget, 15. juni 2015, pkt. 165:

Taget til efterretning.

Bjarne Overmark begærende sagen i byrådet.

Indstilling
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Budget 2016-19 Ønsker til prioriterede forslag Download pdf-dokument
Børn og skoleudvalget - ønsker til budget 2016.pdf Download pdf-dokument
Børneområdet - ekstra midler.pdf Download pdf-dokument
Overvejelser vedrørende anvendelse af Sverigesmodellen på Familieområdet i Randers kommune.docx Download pdf-dokument
Børn og skoleudvalget - 1% besparelsen.pdf Download pdf-dokument


Punkt Titel
166 Effektmål for økonomiudvalgets område - budget 2016-2019
Resume

Der er som en del af budgetmaterialet for budget 2016-2019 udarbejdet forslag til effektmål og indikatorer for økonomiudvalgets område i Randers Kommune.

Sagsfremstilling

Effektmål skal være en integreret del af budgetmaterialet jf. budgetproceduren for 2016-2019 vedtaget i byrådet d. 20. april, 2015. De effektorienterede målsætninger, skal være politisk forankret og bidrage til en realisering af byrådets vision 2021.

Det vil mere præcist sige, at der i budgetbemærkningerne for hvert bevillingsområde skal udarbejdes effektmål. De effektmål, der kommer til at indgå i budgetmateriale for 2016-19, skal betragtes som 1. version, idet der løbende vil blive arbejdet på at udvikle disse mål.

I forlængelse heraf er der udarbejdet forslag til 4 effektmål for økonomiudvalgets område. De foreslåede effektmål er:

·         Randers Kommune skal have en sund økonomi

·         Den innovative kultur skal styrkes

·         Administrationen skal være effektiv og serviceorienteret

·         Randers Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads.

For hvert enkelt effektmål fremgår, hvilke overordnede indsatser, der forventes. Herudover er der også opstillet en række indikatorer. Disse anvendes som indikatorer for, om der er opnået en effekt. Effektmål, indsatser og indikatorer ses af bilag 1.

Til sagen fremsendes også afsnit om effektmål, der skal indgå i de generelle bemærkninger til budget 2016-2019 jf. bilag 2. Heri resumeres vision 2021, og forslag til udvalgte tværgående mål oplistes.

Sagen fremsendes til behandling i MED sektorudvalg, administrationen, inden sagen behandles i økonomiudvalget.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget,

at forslagene til effektmål for økonomiudvalgets område godkendes og indgår i budgetmaterialet for 2016-2019.



Direktionen, 28. maj 2015, pkt. 95:

Tiltrådt.

 

MED sektorudvalg, administrationen, 9. juni 2015, pkt. 14:

Udvalget har taget forslaget til efterretning.

Udvalget opfordrer til at der i forlængelse af byrådets beslutning og den planlagte temadag om tillidsreformen - for byrådet og hovedudvalget - drøftes sammenhængen mellem tillidsreformen og effektmålinger.

 

 



Økonomiudvalget, 15. juni 2015, pkt. 166:

Tiltrådt. Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen tog forbehold.

Der udarbejdes notat inden byrådsmødet.

Kasper Fuhr Christensen begærende sagen i byrådet.

Indstilling
Beslutning

Tiltrådt med 27 stemmer for og 4 stemmer imod. Beboerlisten og Velfærdslisten stemte imod.

Velfærdslisten bemærkede følgende: Velfærdslisten stemmer imod, idet vi ikke kan tilslutte os det mål, der handler om at flytte 150 millioner kroner fra velfærd til mursten. Desuden finder vi, at innovation oftest bruges som et kodeord for nedskæringer, og vi er derfor betænkelige ved innovationsafsnittet.

 


Fraværende i MED sektorudvalg, administrationen - 9. juni 2015:
Kresten Ulrik Nielsen, Runa Steenfeldt, Vivi Bech Sørensen, Mikkel Kannegaard Lybeck, Gina Renosto, Dorthe Dee Olsen og Ole Toft Andersen

Bilag Funktioner
BILAG 2_Indledende afsnit om effektmål til budget 2016-2019 Download pdf-dokument
BILAG 1_ Effektmål for økonomiudvalgets område Download pdf-dokument
Rekruttering 132014- 3152015.docx Download pdf-dokument


Punkt Titel
167 Revisionsberetning nr. 21. Revisionen af årsregnskabet for 2014
Resume

BDO kommunernes Revision har fremsendt revisionsberetning nr. 21 om revision af regnskabet for året 2014 til byrådets behandling. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Sagsfremstilling

BDO Kommunernes Revision har fremsendt revisionsberetning nr. 21 om revision af regnskabet for året 2014.  

Beretningen er opbygget således, at revisionsbemærkninger, som byrådets skal tage stilling til, er anført under afsnit 1.5: Revisionens bemærkninger. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. 

De orienteringer og kommentarer, som revisionen har givet anledning til, er anført som konklusioner under de enkelte afsnit. Generelt er alle konklusioner drøftet med den administrative ledelse. Konstaterede fejl og mangler er således allerede rettet eller aftalt rettet. 

Revisionen omtaler i afsnit 1.3 ikke-korrigerede forhold konstateret i forbindelse med revisionen.
Det drejer sig om, at operationelt leasede hjemmeplejebiler fejlagtigt er indregnet i kommunens anlægskartotek ligesom der er en fejl i beregningen af pensionsforpligtelsen til lærere.

Sammenlagt bevirker det at egenkapitalen udviser 15 mio. kr. for meget ultimo 2014. Forholdene har ingen betydning for årets regnskabsresultat.

Til sammenligning kan det oplyses, at kommunens samlede balance udgør 7,8 mia. kr. heraf udgør egenkapitalen 4,7 mia. kr.

Forholdene er vurderet uvæsentlige for regnskabet, men vil blive rettet i regnskab 2015.  

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Grundlæggende konkluderer revisionen, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl, i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. 
 

I afsnit 5.3.3 redegør revisionen for Randers Kommunes procedurer til imødegåelse af socialt bedrageri. Revisionen konkluderer, at kommunen har etableret en betryggende og hensigtsmæssig forretningsgang til at forebygge og afdække tilfælde af uberettiget modtagelse af sociale ydelser.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget, 

at revisionsberetning nr. 21 godkendes 
at årsregnskab 2014 endeligt godkendes



Direktionen, 4. juni 2015, pkt. 102:

Tiltrådt.



Økonomiudvalget, 15. juni 2015, pkt. 167:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Randers Kommune - beretning nr. 21. Revision af årsregnskabet for 2014 Download pdf-dokument


Punkt Titel
168 Forslag til ny restaurationsplan til endelig vedtagelse
Resume

Bevillingsnævnet fremlægger forslag til ny restaurationsplan for Randers Kommune til endelig vedtagelse i byrådet.

Sagsfremstilling

Bevillingsnævnet har udarbejdet forslag til ny restaurationsplan for Randers Kommune, som er vedhæftet denne dagsorden.

 

Restaurationsplanen udstikker rammerne for restaurationslivet i Randers Kommune, og vejleder restauratører og borgere om regler og retningslinjer på området.

 

Den nugældende restaurationsplan er fra 2009, hvorfor bevillingsnævnet på baggrund af tidshorisonten har vurderet, at der er behov for et nyt og mere aktuelt administrationsgrundlag, som kan danne grundlag for bevillingsnævnets afgørelser. Bevillingsnævnet igangsatte derfor i september 2014 en proces til udarbejdelse af ny restaurationsplan. Forvaltningen afholdt som led i processen i november 2014 temamødet "Udvikling af restaurationslivet i Randers", hvor politikere, politiet, forvaltningen og repræsentanter fra branchen fik lejlighed til at komme med inputs til, hvorledes restaurationslivet kan udvikles til gavn for borgere og erhvervsliv. Forslag til ny restaurationsplan har derefter været behandlet på møde i bevillingsnævnet 2 gange.

 

Forslag til ny restaurationsplan har været i offentlig høring i perioden 8. april - 30. april 2015, samt i høring i alle fagudvalgene. Der er indkommet 5 høringssvar. Høringssvar og forvaltningens kommentarer dertil er vedhæftet dagsordenen.

 

Bevillingsnævnet behandlede endeligt forslag til ny restaurationsplan inkl. indkomne høringssvar på møde d. 9. juni 2015. Bevillingsnævnet tiltrådte enstemmigt at godkende endeligt forslag til restaurationsplan og at fremsende forslaget til endelig vedtagelse i byrådet.

 

Restaurationsplanen er opbygget i 2 dele.

 

Hoveddokumentet: "Restaurationsplan Randers Kommune" beskriver restaurationslovens regler og hvilke kriterier nuværende og kommende restauratører skal opfylde for at opnå alkoholbevilling, nattilladelse mv. Dokumentet er dermed et redskab for nuværende og kommende restauratører samt myndigheder, der arbejder med restaurationsforhold.

Bilag 1: "Byrådets ønsker til forskellige bydele" beskriver, hvilken udvikling Randers Byråd ønsker for den centrale del af Randers by. Bilaget fastlægger heri rammerne for bevillingsnævnets vurdering af, hvor der kan placeres restaurationer med alkoholbevilling og hvilke restaurationstyper, der kan gives alkoholbevilling til. Bilaget forholder sig ikke til alle dele af kommunen, men alene de dele, hvor der gælder særlige hensyn. Det beror altid på en konkret vurdering, om der kan gives alkoholbevilling på en given adresse og til hvad. Kort med overordnede rids over særlige områder i bilag 1 er vedhæftet dagsordenen.

 

Bilaget kan ændres uafhængigt af den øvrige del af restaurationsplanen, hvis der opstår behov for planmæssige ændringer, eller hvis byrådet ønsker at ændre praksis. Denne fremgangsmåde gør restaurationsplanen til et mere dynamisk redskab, der kan tilpasses efter behov.

 

Forslag til restaurationsplan er udarbejdet med følgende 3 overordnede visioner:

 

Restaurationslivet til vandet

Randers Byråd har en vision om at koble Randers by tættere sammen med Gudenåen og havnen. Dette ønske går igen i forslaget til ny restaurationsplan. Her hedder det bl.a.:
”Den centrale middelalderbykerne suppleres af nye byområder, hvor særligt Østervold og de bynære havnearealer spiller en central rolle i byrådets vision om byen til vandet. De nye byområder skal skabe grobund for kreativitet og diversitet i restaurationslivet.”


Praksisændring i storegadeområdet

Restaurationsplanen indeholder en praksisændring for uddeling af alkoholbevilling og nattilladelser i storegadeområdet. Storegadeområdet skal for fremtiden gerne have et mere varieret udbud af restaurationstyper med henblik på at gøre området mere levende og attraktivt i dagtimerne. Fremtidige restauratører kan derfor ikke forvente, at der gives bevilling til diskoteker og natklubber alene af den grund, at der tidligere har været drevet den type restauration på en given adresse.

Restaurationsplanen giver generelt mulighed for en større spredning af områder, hvor der kan etableres restaurationer med tilladelse til udvidet åbningstid (tidsrummet 24.00- 05.00). Bevillingsnævn skal til enhver tid foretage en konkret vurdering af ansøgning om alkoholbevilling, hvor der vurderes på koncept, beliggenhed, ansøgers økonomiske forhold mv.

 

Kreative koncepter
Restaurationsplanen udpeger tre områder i byen som centrale for den videre udvikling af restaurationslivet i Randers. Det drejer sig om storegadeområdet, Østervold og de bynære havnearealer. For alle tre områder gælder det, at restaurationsplanen opfordrer til, at der tænkes i nytænkende og kreative koncepter inden for restaurationslivet, så områderne kan være med til at skabe nyt liv i byen og tiltrække et bredt publikum. Endvidere fremgår det af planen, at der gerne ses afprøvning af nye koncepter og initiativer på tværs af brancher.

 

Østjyllands Politi har fremsendt det til dagsordenen vedhæftede brev til alle 7 kommuner i Østjyllands Politikreds vedrørende politiets styrkede indsats for at mindske alkoholindtaget hos de unge under 18 år. Østjyllands Politi fremhæver, at blandt andet vilkår om, at unge under 18 år ikke må opholde sig på natrestaurationer efter kl. 24.00 er et led i indsatsen. I forbindelse med høring af forslag til restaurationsplan i fagudvalgene er der givet to høringssvar med forslag om, at vilkåret skal udgå af restaurationsplanen. Vilkåret blev også debatteret af det forhenværende byråd i oktober 2013 i forbindelse med behandling af forslag om revision af den nugældende restaurationsplanen fra 2009. Det forhenværende byråd valgte på daværende tidspunkt at udsætte beslutning om revision af restaurationsplan på ubestemt tid. Forvaltningen oplyser, at vilkåret er anvendt af bevillingsnævnet siden 2012. Forvaltningen har kommenteret nærmere på baggrunden og anvendelse af vilkåret i det vedhæftede notat vedr. høringssvar og kommentarer dertil. Forvaltningen indstiller, at vilkår om, at unge under 18 år ikke må opholde sig på natrestaurationer (barer, bodega, diskotekter og lign.) efter kl. 24.00 fastholdes i restaurationsplanen.

 

Forvaltningen foreslår, at den samlede restaurationsplan revideres minimum én gang i hver byrådsperiode.

 

Restaurationsplanen vil træde i kraft ved byrådets endelige vedtagelse.

 

 

Økonomi

Ingen

Indstilling

Bevillingsnævnet indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

at forslag til restaurationsplan vedtages endeligt.



Økonomiudvalget, 15. juni 2015, pkt. 168:

Fremsendes til byrådets behandling. Bjarne Overmark indstiller sagen tiltrådt. Kasper Fuhr Christensen tog forbehold.

Indstilling:
Beslutning

Fortsættelse af vilkår om, at de unge under 18 år ikke må opholde sig på natrestaurationer (barer, bodegaer, diskoteker og lign) efter kl. 24.00 blev forkastet med 13 stemmer for og 17 stemmer imod. For stemte Beboerlisten, Det Konservative Folkepart, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Torben Hansen, Fatma Cetinkaya, Frank Nørgaard, Claus Omann Jensen, Christian Boldsen, Christina Kjærsgaard og Marianne Høj Madsen.

Praksisændring i Storegadeområdet for uddeling af alkoholbevilling og nattilladelser blev tiltrådt med 20 stemmer for og 10 stemmer imod. Imod stemte Helle Skøtt, Christina Kjærsgaard, Frank Nørgaard, Simon Mølholm Olesen, Karen Lagoni, Ellen Petersen, Steen Bundgaard, Mikael Mouritsen, Fatma Cetinkaya og Joan Hjersing Knudsen.

Den øvrige del af restaurationsplanen blev tiltrådt med 30 stemmer for.

Kasper Fuhr Christensen deltog ikke i sagens behandling.

Bilag Funktioner
Høringssvar inkl. forvaltningens kommentarer dertil Download pdf-dokument
Bilag 1. Høringsvar fra beboere i Vestergrave Download pdf-dokument
Brev fra Østjyllands Politi vedr. unge under 18 år i nattelivet Download pdf-dokument
Forslag til restaurationsplan (endeligt forslag af 9.6.2015) Download pdf-dokument
Bilag til restaurationsplan - Byrådets ønsker for placering af restaurationer med alkoholbevilling Download pdf-dokument


Punkt Titel
169 Udbud af 31 boliggrunde i Drastrup
Resume

På Friservej, Belgiervej og Nordbaggevej i Drastrup er etape 1 af udstykningen byggemodnet med 30 parcelhusgrunde.

Parcelhusgrundene foreslås udbudt til mellem 580.000 kr. og 650.000 kr. pr. grund inklusive moms og eksklusive tilslutningsafgifter.

Sagsfremstilling

De 30 parcelhusgrunde er beliggende mellem landsbyen Drastrup mod syd og boligområder ved Assentoft mod nord. Området afgrænses mod vest af Dybdalvej og er den første etape af lokalplan 531 ”Boligområde ved Drastrup”.

Til forskel fra andre udstykninger er udstykningen planlagt og byggemodnet med en bæredygtig tilgang til håndtering af overfladevand. For at klimasikre området, forebygge oversvømmelse og skabe merværdi for beboerne, har områdets vandbalance været direkte retningsgivende for planlægningen og struktureringen af områdets veje, fællesarealer, byggegrunde mv. Der er etableret et overordnet regnvandssystem med åbne grønne render, nedsivningsbassiner og vejprofiler med regnvandsrender.

 

Render til afledning af regnvand er etableret af Randers Kommune i forbindelse med byggemodningen og vil overgå til et privat regnvandslaug, der skal stå som ejer og forestå driften af anlægget.

Det foreslås, at de 30 boliggrunde udbydes til salg for højeste bud med de i vedhæftede matrikel- og prisoversigt foreslåede mindstepriser.

Prisniveauet er fastsat med udgangspunkt i den nuværende markedsprisudvikling samt grundenes størrelse og beliggenhed, ligesom priserne er sammenholdt med mindstepriserne for kommunens øvrige grunde.

Mindstepriserne for de 30 parcelhusgrunde er fastsat til mellem 580.000 kr. og 650.000 kr. pr. grund inklusive moms.

Til sammenligning udbydes f.eks. grundene på Bisagervej i Spentrup til priser fra 460.000 kr. til 495.000 kr. inklusive moms og grundene i Lindholt, Romalt til priser fra. 637.500 kr. - 743.500 kr. inklusive moms.

Der opkræves udover købesummen kr.97.577,39 inklusive moms til dækning af tilslutningsafgifter til kloak, el og vand pr. parcelhusgrund.

Der er individuel opvarmning i området.

Grundene foreslås solgt på kommunens sædvanlige vilkår. 

Økonomi

Salgsindtægten for de 30 grunde er beregnet til 14.712.000 kr. eksklusive moms.

Kostpris for etape 1 er beregnet til kr. 10.420.605 kr. eksklusive moms.

Ifølge kostprisberegningen får kommunen således et overskud på 4.291.395 kr. på de 30 grunde.

Herfra skal trækkes udgifter til tinglysning samt retablering af skelpæle. Derudover skal påregnes eventuelle erstatninger for ekstrafundering.

Det samlede areal for etape 1 udgør 51.911m². I kostprisberegningen er der kalkuleret med, at Randers Spildevand skal erhverve et areal på 9.500 m2 heraf til brug for regnvandsbassin for udstykningen. Den endelige størrelse af arealet til brug for regnvandsbassinet er endnu ikke fastsat. Såfremt arealet bliver mindre end 9.500 m2, vil dette have betydning for kommunens samlede overskud, der således vil blive mindre.

Det forventede overskud indgår som en del af de budgetterede indtægter på jordforsyningen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

at salgspriserne og øvrige sædvanlige salgsvilkår godkendes
at der gives en anlægsbevilling til indtægten med tilhørende rådighedsbeløb på 14.712.000kr. eksklusive moms, og
atudgiften til dækning af tinglysningsafgifter, ekstrafunderingsafgifter samt

retableringer af skel afholdes af rammen for omkostninger i forbindelse med salg af byggegrunde.



Økonomiudvalget, 15. juni 2015, pkt. 169:

Indstilles tiltrådt.

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Kostprisberegning Download pdf-dokument
Matrikel- og prisoversigt Download pdf-dokument
Kort over grunde - etape 1 Download pdf-dokument


MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
170 Orientering om resultat af Forundersøgelsen Byen til Vandet samt det videre forløb
Resume

Der foreligger et resultat af Forundersøgelse Byen til Vandet, som er klar til drøftelser i byrådet og med borgere og interessenter.

Forvaltningen foreslår, at byrådet udpeger scenarie 3 og 4 som de scenarier, der skal fokuseres på i inddragelsesprocessen for implementering af Vision 2021 i Randers midtby i efteråret 2015.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 1. september 2014 (sag nr. 214) at igangsætte Forundersøgelsen Byen til Vandet, som giver et bud på, hvordan klimatilpasning kombineret med infrastruktur og totaløkonomi kan skabe helt nye byudviklingsmuligheder for Randers midtby. Der foreligger nu et resultat af forundersøgelsen, som er klar til drøftelser i byrådet og med borgere og interessenter.

Resultat af forundersøgelsen
Byen til Vandet er et byudviklingsprojekt – ikke et infrastrukturprojekt. Opgaven er derfor at finde frem til det eller de scenarier, der har flest potentialer for synergier mellem byudvikling, klimatilpasning, trafikale løsninger og adgangen til naturen. Samtidig indgår en totaløkonomisk betragtning, der gør det muligt at sammenligne scenariernes estimerede økonomiske konsekvenser.

Forundersøgelsen er bygget op omkring en principiel stillingtagen til byens trafikforbindelser over åen og fjorden, da det i dag er trafikmængderne på Randers Bro, Tørvebryggen og Havnegade, der er de største barrierer mellem midtbyen og vandet.

Forundersøgelsen BYEN TIL VANDET undersøger følgende scenarier:

  1. Vestlige forbindelser over Gudenåen - Engbroen
  2. En østlig forbindelse ved Randers Bro - Bolværkslinjen
  3. En kombination af Engbroen og Bolværkslinjen
  4. En østlig forbindelse over Randers Fjord – Klimabroen (4a) – samt en kombination af Engbroen og Klimabroen (4)
  5. HafenCity-model (delvist nedgravet med overgange over Tørvebryggen og Havnegade)
  6. Fastholdelse af den eksisterende infrastruktur

Rådgiverteamet anbefaler byrådet at arbejde videre med de scenarier, der rummer særligt gode potentialer for en fremtidig byudvikling med mange udviklingsmuligheder – det vil sige scenarierne 3 og 4.

Scenarierne 5 og 6 fremstår dårligst i de byudviklingsmæssige og totaløkonomiske vurderinger. Scenarierne er samtidigt begge præget af, at der ingen synergier findes i de enkelte bymæssige tiltag, at byggemulighederne er forholdsvis begrænsede samt at der i begge scenarier ikke opnås nogen forbedring af trafikkapaciteten i forhold til det aktuelle behov.

Scenarierne 1 og 2 ligger totaløkonomisk på niveau med scenarie 3, men medfører væsentlige byudviklingsmæssige bindinger i form af begrænsede byggemuligheder, fastholdelse af trafikale og byudviklingsmæssige barrierer og dermed et begrænset potentiale for at bringe byen til vandet.

Med samme totaløkonomiske værdi rummer scenarie 3 et større fremtidigt byudviklingspotentiale vurderet ud fra alle temaer, da dette scenarie kombinerer fordelene fra scenarie 1 og 2.

Samme totaløkonomiske vurdering gør sig gældende for scenarie 4 og 4A, hvor scenarie 4 samlet set rummer et større potentiale for en varieret og robust fremtidig byudvikling af Randers. Scenarie 4A ligger totaløkonomisk på niveau med scenarie 4, men scenariet indeholder ikke helt de samme byudviklingsmæssige muligheder vest for Randers Bro.

Set i ud fra forvaltningens samlet vurdering fremstår scenarierne 3, 4A og 4 som de bedste i den samlede vurdering af alle forundersøgelsens temaer, særligt i synergierne i løsningerne mellem infrastruktur, klimatilpasning, byudvikling, mødet med naturen og bylivsfunktioner.

Forundersøgelsen tydeliggør, at uanset hvilken løsning byrådet vælger, så koster det penge at fremtidssikre Randers midtby. Ved at følge rådgiverteamets anbefalinger får byen som udgangspunkt mest for pengene: byen og byens liv kan komme til vandet, der kan etableres værdifuld klimatilpasning samtidig med, at der kan etableres en bedre, fremtidssikret infrastruktur. I forhold til de totaløkonomiske vurderinger koster det stort set det samme, som det koster at fastholde den nuværende infrastruktur, hvor byen ikke kommer til vandet.

Borgerinddragelse
Forundersøgelsen har ikke det endelige svar, men er det første skridt i realiseringen af byrådets visionære ambition om at forbinde byen med vandet og naturen. Næste skridt er inddragelse af borgere og interessenter. Byrådet har den 8. juni besluttet at igangsætte en inddragelsesproces om Vision 2021 – herunder Byen til Vandet.

Byrådet vil på baggrund af inddragelsen af borgere og interessenter kunne vælge hvilket eller hvilke scenarier, der bedst forbinder byen med vandet, og som kan danne baggrund for en nærmere konkretisering af den langsigtede byudvikling i Randers midtby.

Da der er tale om et meget komplekst og omfattende materiale, foreslå forvaltningen, at det materiale, der præsenteres for borgere og interessenter i inddragelsesprocessen, målrettes scenarie 3, 4A og 4. De øvrige scenarier, herunder scenarierne 1 og 2 som også er indeholdt i scenarierne 3 og 4, præsenteres kortfattet og i et mindre omfang. Den samlede forundersøgelse er tilgængelig på kommunens hjemmeside under byentilvandet.randers.dk.

Den videre proces
Det planlagte temamøde for byrådet, hvor Forundersøgelsen Byen til Vandet skulle præsenteres, aflyses på grund af folketingsvalget. Forvaltningen foreslår, at der i stedet afholdes et temamøde i byrådet i august 2015, hvor forundersøgelsens resultater og anbefalinger fremlægges og gennemgås grundigt. 

Forvaltningen foreslår endvidere, at der afholdes et temamøde for byrådet om Byen til Vandet og den afholdte inddragelsesproces ultimo november 2015. På dette møde vil byrådet blive orienteret om borgerinddragelsen og kunne drøfte den videre proces og retning for byudviklingen forud for en egentlig beslutning om Byen til Vandet.

Økonomi

Der er afsat særskilt budget til finansiering af forundersøgelsen samt til inddragelsesprocessen.

Realisering af scenarierne vil medføre udgifter for kommunen. De økonomiske konsekvenser er i forundersøgelsen belyst gennem beregninger af totaløkonomien, der rummer estimerede anlægsudgifter samt estimerede indtægter, som det på forundersøgelsesstadiet er muligt at anslå. Det skal således understreges, at der ikke tale om decideret projektøkonomi for hvert scenarie, men et overordnet overblik over indtægtsmuligheder og omkostningsposter, som indgår i hvert af de 6 scenarier samt nutidsværdien, heraf set over den samlede udviklingsperiode på ca. 30 år.

Da der er tale om scenarier for byudvikling og ikke egentlige projekter, er de totaløkonomiske vurderinger derfor relative betragtninger, der giver mulighed for at sammenligne økonomien i scenerierne. Der er således ikke tale om eksakte tal. Der vil således – uanset scenarie – i forbindelse med videre planlægning og detailprojektering skulle ske en præcisering af såvel indtægter som udgifter.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget og miljø- og teknikudvalget,

at orienteringen tages til efterretning, og

at der i inddragelsesprocessen i august til oktober 2015 fokuseres på scenarie 3, 4A og 4.



Miljø- og teknikudvalget, 11. juni 2015, pkt. 118:

Indstilles tiltrådt.

Jens Laursen (L) deltog som stedfortræder for Kim Kristensen.

Mark Pring (V) deltog som stedfortræder for Christian Brøns.

Helle Skøtt (V) deltog som stedfortræder for Jens Peter Hansen.



Økonomiudvalget, 15. juni 2015, pkt. 170:

Indstilles tiltrådt. Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen tog forbehold.

Behandlet sammen med sag 171.

Indstilling:
Beslutning

At 1) taget til efterretning

At 2) tiltrådt med 27 stemmer for og 1 stemme imod. Bjarne Overmark stemte imod. Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Velfærdslisten undlod at stemme.

Velfærdslisten bemærkede følgende: Velfærdslisten undlod at stemme, idet vi finder, at de fremlagte scenarier lider af et fravær af løsninger, der kan lede mere af den forurenende og sundhedsskadelige biltrafik væk fra midtbyen. Vi finder, at der bør være et stort fokus på, at de nye boligområder også indeholder billige lejeboliger, herunder almene boliger, så områderne ikke får karakter af rigmandsghettoer.

Behandlet sammen med sag 171.

Bilag Funktioner
Byen til Vandet_Forundersøgelsen Download pdf-dokument
Byen til Vandet_Baggrundsmateriale og bilag Download pdf-dokument


Punkt Titel
171 Inddragelsesproces for implementering af Vision 2021 i Randers midtby
Resume

Byrådet har i Vision 2021 et stort fokus på udvikling af Randers midtby og Byen til Vandet. Mens forundersøgelsen for projekt Byen til Vandet giver bud på, hvordan udviklingen i midtbyen kan forbinde byen med vandet, kan en inddragelsesproces give mulighed for en bred debat blandt borgere og interessenter med fokus på, hvorfor det er vigtigt at udvikle Randers midtby.

På baggrund af inddragelsesprocessen, hvor borgere og interessenter får ordet, og forundersøgelsen, der giver bud på muligheder for udvikling, kan byrådet på et oplyst grundlag tage hul på debatten om fremtidens Randers midtby, og tage stilling til hvordan vi får byen til vandet.

Sagsfremstilling

Byrådet har i Vision 2021 et stort fokus på udviklingen af Randers midtby og herunder projekt Byen til Vandet. Implementeringen af visionen vil komme til at foregå via flere forskellige indsatser, i øjeblikket udmønter det sig helt konkret som forundersøgelsen til projekt Byen til Vandet og forarbejdet til Kommuneplan 2017.

Byrådets visioner og indsatser i udviklingen af midtbyen kan ikke realiseres af Randers Kommune alene. Realiseringen af projekterne skal funderes i samskabelse med borgere, erhvervsliv, interessenter og investorer. Derfor er inddragelsesprocessen vigtig.

Mens forundersøgelsen for projekt Byen til Vandet giver bud på, hvordan udviklingen i midtbyen kan forbinde byen med vandet, kan en inddragelsesproces give mulighed for en bredere debat blandt borgere og interessenter med fokus på, hvorfor det er vigtigt at udvikle Randers midtby.

Inddragelsesprocessen omhandler hele Randers midtby med det udgangspunkt, at borgere og interessenter ikke forholder sig konkret til de enkelte elementer i Vision 2021, men i de forhold i midtbyen, som påvirker netop dem.

Dialog og aktiv deltagelse i byudviklingen øger byens attraktivitet for dem, der bruger, udvikler og bygger byen. Udbyttet er dels en større forståelse og ejerskab for udviklingen i Randers midtby, dels konkrete input til byudviklingen og dels et bedre grundlag for at skabe liv i de forskellige udviklingsområder, allerede før de første bygninger er bygget.

Proces
Resultatet af forundersøgelsen forelægges byrådet på temamøde den 18. juni. Forundersøgelsens resultater vil efter sommeren være klar til at blive fremlagt for borgere og interessenter, og inddragelsesprocessen er en mulighed for at få debatteret resultatet.

Byen til vandet og udviklingen af Randers midtby har et udviklingsperspektiv på 25-30 år. Det gør det særligt vigtigt at starte dialogen med borgere og interessenter tidligt for at skabe forståelse og ejerskab. En overordnet estimeret tidsplan frem mod 2021 og detaljeret tidsplan for inddragelsesproces i eftersommeren og efteråret 2015 er i bilag 1.

Inddragelsesprocessen ses i forlængelse af og koordineres med brandingprocessen, der gennemføres over sommeren 2015, ligesom de kulturelle tiltag i forbindelse med f.eks. Randers Ugen og Aarhus2017 samt øvrige events og aktiviteter i midtbyen vil indgå i sammenhæng med inddragelsesprocessen. Inddragelsesprocessen for implementeringen af Vision 2021 bygger således videre på kommunens planlagte aktiviteter og vil koble sig direkte på disse.

Forvaltningen foreslår, at inddragelsesprocessen opdeles i faser i forhold til dels projekt Byen til Vandet og dels Kommuneplan 2017. Første fase forløber i august til oktober 2015 med en præcis plan for indhold og metoder for inddragelse med særligt fokus på projekt Byen til Vandet. I de efterfølgende faser, der har fokus på implementering af den øvrige del af Vision 2021, herunder Kommuneplan 2017, er forløbet planlagt i overordnede træk med plads til at der samles erfaringerne løbende i processen, som kan påvirke den efterfølgende fase.

Inddragelsesstrategien arbejder med 5 temaer indenfor inddragelse i første fase, dvs. i august til oktober 2015, som er uddybet i bilag 1:

1.       INTERVIEWRÆKKE

2.       WORKSHOPS

3.       OPEN LAB – i Træløberen på Østervold som mødested mellem borgere og kommunen

4.       EVENTS og midlertidige aktiviteter.

5.       VIRTUELT MØDERUM

Inddragelsesprocessen i 2015 afrapporteres i form af evalueringer, dokumentation og formidling af erfaringer fra processens konkrete tiltag. Forvaltningen vil systematisk samle op og redegøre for overordnede spørgsmål og forslag fra workshops, interviews samt møder og drøftelser i forbindelse med Open Lab.

På baggrund af inddragelsesprocessen, hvor borgere og interessenter får ordet, og forundersøgelsen, der giver bud på muligheder for udvikling, kan byrådet på et oplyst grundlag tage hul på debatten om fremtidens Randers midtby, og tage stilling til hvordan vi får byen til vandet.

Forvaltningen foreslår derfor, at der afholdes et temamøde for byrådet om Byen til Vandet og den afholdte inddragelsesproces ultimo november 2015. På mødet vil byrådet kunne drøfte den videre proces og retning for byudviklingen forud for en egentlig beslutning om Byen til Vandet.

Det forventes, at der på baggrund af Vision 2021 og Byen til Vandet vil ske en række ændringer i Randers midtby de kommende år. Disse ændringer vil kunne påvirke måden, midtbyen bruges på. Det er vigtigt, at der er mulighed for at måle og vurdere effekterne af konkrete forandringer, både midlertidige tiltag og events og mere permanente projekter. Forvaltningen forslår derfor, at der indgås en aftale om at opsætte en række målere - City Sence - på strategisk vigtige steder i Randers midtby. Målerne giver mulighed for at kortlægge bevægelsesmønstre i bymidten og registrere forandringer i såvel bevægelsesmønstre som antal besøgende/handlende. Det skal understreges, at målingerne vil være fuldt anonymiserede.

Økonomi

De foreslåede aktiviteter vil blive gennemført dels af forvaltningen, dels med hjælp fra det konsulentteam, som pt. arbejder med forundersøgelsen til Byen til Vandet (som en tillægsydelse).

Der er i budget 2015-18 afsat et særskilt budget for projekt Byen til Vandet på 3 mio. kr. om året. Budgettet kan anvendes til infrastruktur, byrum, ombygninger og midlertidige aktiviteter som en del af omdannelsen, men også til borgerinddragelse og projektudvikling med henblik på at opfylde byrådets vision om at forbinde midtbyen med vandet.

Det foreslås, at der afsættes en ramme på 500.000 kr. til dækning af udgifter til konsulenthjælp, workshops, events, midlertidige aktiviteter m.m. i forbindelse med inddragelsesprocessen i 2015 og 2016. I den foreslåede ramme indgår også 100.000 kr. til opsætning og drift af City Sense i 2015-2016. Udgiften til den fremadrettede drift af systemet afholdes af Miljø og Tekniks driftsbudget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at inddragelsesproces for implementeringen af Vision 2021 i Randers midtby igangsættes som beskrevet, og

at der gives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til gennemførelse af inddragelsesprocessen finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr. i 2015 til Byen til Vandet.

Miljø- og teknikudvalget, 21. maj 2015, pkt. 92:

Indstilles tiltrådt.

Fraværende: Torben Hansen (A)



Økonomiudvalget, 1. juni 2015, pkt. 142:

Udsat til næste økonomiudvalgsmøde.

Christian Boldsen deltog som stedfortræder for Jens Peter Hansen og Morten Grosbøl som stedfortræder for Frank Nørgaard.

 

 



Økonomiudvalget, 15. juni 2015, pkt. 171:

Indstilles tiltrådt. Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen tog forbehold.

Behandlet sammen med sag 170.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 29 stemmer for og 1 stemme imod. Bjarne Overmark stemte imod. Radikale Venstre undlod at stemme. 

Behandlet sammen med sag 170.

Bilag Funktioner
Bilag 1 - Inddragelsesproces for implementering af Vision 2021i Randers midtby Download pdf-dokument


Punkt Titel
172 Realisering af lokalplan nr. 590 - Boliger nord for Rosenholmvej
Resume

Privat udvikler vil i gang med at realisere lokalplan nr. 590 - Boliger nord for Rosenholmvej. Der er i den anledning udfordringer i forhold til midlertidig vejadgang og benyttelse af privat fællesvej.

Sagsfremstilling

Den 2. september 2013 (punkt nr. 230) vedtog byrådet lokalplan nr. 590 vedrørende nyt boligområde til 9 parcelhuse nord for Rosenholmvej. I byrådet stemte 28 for lokalplanen, mens 2 stemte imod (Beboerlisten). 1 undlod at stemme (Ellen Petersen).

Lokalplanområdet er en del af et større fremtidigt boligområde i Dronningborg. Når der etableres en fortsættelse af Ringboulevarden, vil det nye boligområde få vejadgang herfra. Men indtil da skal de 9 nye huse have adgang via den kommunale Rismøllevej og den private fællesvej Rosenholmvej. Beboerne ved de to veje er organiseret i 2 grundejerforeninger: Rismøllen og Rosenholmvej.

Det nye område ligger et sted, hvor jordbunden består af plastisk ler/fed lerjord, hvilket kan give særlige udfordringer i forhold til fundering og derfor også kan give sætningsskader på husene, hvis jordbunden ikke håndteres på den rigtige måde. Det blev tydeligt for en del år siden, hvor der blev nedgravet en naturgasledning lige nord for det eksisterende boligområde. I den forbindelse skete der store sætningsskader på en del af husene.

Det har derfor været afgørende i forbindelse med lokalplanlægningen, at der blev fundet løsninger, som sikrede de eksisterende boligejere mod skader på deres huse.

Det er på den baggrund i lokalplanen bestemt, at der skal være mindst 40 meter fra de nye huse til de eksisterende, ligesom der er indføjet bestemmelser om beplantning.

Særlig aftale om transport i byggeperioden

Som en politisk forudsætning for udarbejdelsen af et forslag til lokalplan blev der - med kommunens mellemkomst - indgået en aftale mellem grundejerforeningen Rismøllen og udstykkeren om, at byggetrafik i forbindelse med byggemodning og mens husene er under opførelse, skal ske via en midlertidig byggevej over udstykkerens mark, jf. vedhæftede bilag (Økonomiudvalget den 19. marts 2012 (punkt nr. 70)).

Hensigten med aftalen var at sikre de omkringboendes accept af den nye udstykning, for at imødekomme bekymringer om sætningsskader på grund af den tunge transport og om sikkerheden for de børn, som bor på vejen eller går i skole på Rismølleskolen.

I det offentliggjorte lokalplanforslag var det på baggrund af denne aftale bestemt, at transport i byggeperioden skulle ske via en midlertidig vej.

I forbindelse med den endelig vedtagelse blev dette ændret, således at det kun var i byggemodningsperioden, at transport skulle ske via en midlertidig vej. Ændringen blev foretaget på forvaltningens initiativ, da det ikke er muligt i en lokalplan at fastlægge, hvilke typer trafik der må køre på hvilke veje eller at kun en bestemt brugerkreds må benytte en bestemt vej. Der vil også kunne gå en del år fra området er byggemodnet til det er fuldt udbygget. Det fremgik af sagsfremstillingen i forbindelse med den endelige vedtagelse, at den midlertidige vejadgang vil blive nedlagt, når byggemodningen er tilendebragt.

Grundejerforeningen Rosenholmvej gjorde i høringsperioden indsigelse mod vejadgangen, og de fik derfor efter den endelige vedtagelse af lokalplanen besked om, at bestemmelsen om vejadgangen var ændret. Grundejerforeningen Rismøllen fremsatte ikke indsigelse om vejadgangen og de blev derfor desværre ikke orienteret om ændringen. Det skal bemærkes, at forvaltningen har ændret praksis. Nu får alle indsigere samtlige bemærkninger til orientering efter den endelig politiske behandling.

På grund af ændringen af lokalplanen er udstykkeren af den opfattelse, at han kun er forpligtet til at benytte en midlertidig vej i byggemodningsperioden, og ikke i forbindelse med al byggeri. Og da udgifterne til en midlertidig vej, som også kan bære almindelige lastbiler, koster i størrelsesordenen 760.000 kr. ekskl. moms, jf. vedhæftede bilag, er udstykker ikke indstillet på at etablere vejen.

Forvaltningen har været i dialog med såvel udstykkeren som repræsentanter for grundejerne for at forsøge at finde en ny løsning på vejadgangen. Udstykker har i forlængelse heraf tilbudt, at al transport af jord, ler og sand til anlæg af veje og bygning af de 9 nye huse kan ske med dumpers over udstykkers mark. Det er derfor ikke nødvendigt at etablere en egentlig vej. Udstykker har desuden tilbudt, at der etableres midlertidige depoter af overskudsjord/-ler samt af sand på marken umiddelbart nord for det nye område. Herved sikres det, at selv om der går en del år, inden de sidste huse bygges i området, vil jord, ler og sand fortsat blive transporteret over udstykkerens mark. Udstykker har accepteret, at aftalen tinglyses på ejendommen og de 9 nye byggegrunde, så det sikres, at aftalen også vil gælde fremadrettet og efter et eventuelt ejerskifte. Aftalen betyder, at transport af øvrige byggematerialer til de 9 huse vil ske via Rismøllevej og Rosenholmvej.

Grundejerforeningerne finder det uacceptabelt, at udstykkeren ikke vil efterleve den oprindelige aftale, som blev indgået. De 2 grundejerforeninger ønsker på den baggrund, at kommunen annullerer lokalplanen, da forudsætningerne for deres oprindelige opbakning til projektet ikke længere er til stede.

Byrådet har mulighed for at ændre lokalplanen, så området alene kan få vejadgang fra den kommende omfartsvej. Det vil betyde, at området i praksis ikke kan realiseres, før omfartsvejen er etableret. En anden mulighed er, at byrådet kan annullere lokalplanen. En annullering kræver tillige, at boligområdet udtages af kommuneplanen. Kommunen vil måske påføre sig et erstatningsansvar over for udstykkeren, hvis lokalplanen ændres eller annulleres. Hvorvidt den indgåede aftale mellem grundejerforeningen Rismøllen og udstykkeren er juridisk holdbar, har forvaltningen vanskeligt ved at vurdere. Dette vil kræve en grundigere juridisk vurdering, og vil i sidste ende måske kun kunne afklares via domstolene.

Benyttelse af privat fællesvej

For at sikre adgang til de nye boliger, er det nødvendigt, at der indgås en aftale mellem udstykkeren og grundejerforeningen Rosenholmvej om vejadgang til det nye boligområde via Rosenholmvej. Udstykker skal i den forbindelse yde en passende erstatning.

Den private fællesvej blev anlagt i 1980 og er derfor mere end 30 år gammel. Der er ikke foretaget nogen større vedligeholdelse af vejen. Derfor vil ejerne af den private fællesvej ikke kunne forvente at få en ret stor erstatning. Udstykkeren har tilbudt at lægge nyt slidlag på vejen samtidig med, at den nye udstykning færdiggøres med nyt slidlag. Færdiggørelsen vil ske, når der er bygget 5 nye huse.

På grund af den manglende opfyldelse af aftalen om midlertidig byggevej, vil grundejerforeningen Rosenholmvej som udgangspunkt ikke acceptere tilbuddet, og derfor kan kommunen blive nødt til som vejmyndighed at træffe afgørelse i sagen. Afgørelsen vil tage udgangspunkt i de gældende regler på området, og grundejerforeningen forventes derfor kun at få en mindre erstatning.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget via miljø- og teknikudvalget,

at der tages politisk stilling til, om der - på baggrund af oplysningerne i sagen - skal igangsættes planændringer eller andet.

Miljø- og teknikudvalget, 21. maj 2015, pkt. 99:

For at sikre, at der ikke kommer til at køre tung byggetrafik til det nye udstykningsområde via Rismøllevej og Rosenholmvej – som det blev forudsat forud for udarbejdelsen af lokalplan 590 – foreslår Kim Kristensen (L), at udstykker meddeles, at udvalget har i sinde at nedlægge §14 forbud mod udnyttelse af den eksisterende lokalplan med henblik på enten at ændre lokalplan 590, så området alene får vejadgang via den kommende omfartsvej nord for området eller alternativt ophæve den eksisterende lokalplan og tage det planlagte boligområde ud af kommuneplanen. Endelig beslutning herom træffes på baggrund af dialog med udstykkeren om hans interesse i at realisere en lokalplan med en ændret vejadgang.

 

For forslaget stemte Kim Kristensen (L). Imod stemte Frank Nørgaard (O), Christian Brøns (V), Lars Søgaard (V), Jens Peter Hansen (V) og Iben Sønderup (S).

 

For en indstilling om, at lokalplan 590 ikke ændres og således kan realiseres stemte Frank Nørgaard (O), Christian Brøns (V), Lars Søgaard (V) og Jens Peter Hansen (V). Iben Sønderup (S) undlod at stemme. Kim Kristensen (L) stemte imod og begærede sagen i byrådet.

Fraværende: Torben Hansen (A)



Økonomiudvalget, 1. juni 2015, pkt. 146:

Sagen udsat til næste økonomiudvalgsmøde mhp at der inden næste møde fortages drøftelser med sagens parter. Fra byrådet indgår Henning Jensen Nyhuus og Frank Nørgaard (subsidiært en anden repræsentant for Miljø- og Teknik-udvalget) i disse drøftelser.

 

Christian Boldsen deltog som stedfortræder for Jens Peter Hansen og Morten Grosbøl som stedfortræder for Frank Nørgaard.

 

 



Økonomiudvalget, 15. juni 2015, pkt. 172:

Sagen fremsendes til byrådets behandling.

Der udarbejdes notat inden byrådsmødet.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 23 stemmer for og 5 stemmer imod, at lokalplan 590 kan realiseres, idet udstykker har meddelt, at han vil etablere den midlertidige byggevej som forudsat i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen. Den matrikulære udstykning af det nye boligområde vil kun blive godkendt af kommunen, hvis den midlertidige byggevej er tinglyst på såvel udstykkers ejendom som på de 9 byggegrunde. Endvidere vil kommunen, hvis kommunen som vejmyndighed skal skaffe udstykker vejret til Rosenholmvej, begrænse vejretten til ikke at indbefatte byggetrafik.

Beboerlisten, Velfærdslisten og Socialistisk Folkeparti stemte imod. Radikale Venstre, Ellen Petersen og Joan Hjersing Knudsen undlod at stemme,

Et forslag fra Beboerlisten om at udskyde sagens behandling til næste byrådsmøde blev forkastet med 7 stemmer for og 24 stemmer for. For stemte Beboerlisten, Velfærdlisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Joan Hjersing Knudsen.

Bilag Funktioner
Betingelser Grundejerforening Rosenholmvej 29 2 2012 1 Download pdf-dokument
Overslag mv byggepladsvej asfalt 1 Download pdf-dokument
Brev fra grundejerforeningen Rosenholmvej og mail til MTU Download pdf-dokument
Notat om møder om lokalplan 590.docx Download pdf-dokument


Punkt Titel
173 Endelig vedtagelse af skiltepolitik og administrationsgrundlag
Resume

Skiltepolitik og administrationsgrundlag for skiltning for Randers Kommune blev på økonomiudvalgets møde den 17. marts 2015 tilbagesendt til miljø- og teknikudvalget til fornyet behandling.

Sagsfremstilling

På økonomiudvalgets møde den 17. marts 2015 (pkt. 83) blev den endelige vedtagelse af skiltepolitik og administrationsgrundlag sendt tilbage til miljø- og teknikudvalget til fornyet behandling. 

Forvaltningen har efterfølgende undersøgt, hvilke konsekvenser det har, at skiltepolitikken indeholder anbefalinger om indhold på skilte, herunder at skiltning for produktnavne/mærkevarer bør undgås.

Skiltepolitikken er byrådets politik for skiltningen i Randers Kommune, og den har blandt andet til formål at begrænse mængden af skilte. Skiltepolitikken og administrationsgrundlaget indeholder en række retningslinjer for skiltning, og heri er der indarbejdet nogle hensigtserklæringer i forhold til, hvordan byrådet ønsker skiltning i Randers Kommune. Hensigtserklæringerne drejer sig bl.a. om indholdet på skilte og i særdeleshed formålet med skiltningen. Hensigten med at minimere reklameskiltning skal således ses i sammenhæng med formålet om at minimere antallet af skilte. Skilte bør som udgangspunkt etableres i tilknytning til den enkelte virksomhed.

Juridisk giver lovgivningen ikke en præcis hjemmel til at regulere indholdet på skilte, herunder digitale skilte. Men der er mulighed for at regulere antallet af skilte og derved begrænse dette til de skilte, der er nødvendige for virksomhedens drift. Dette kan evt. præciseres i en lokalplan.

For at der ikke skal være tvivl herom, anbefaler forvaltningen, at skiltepolitikken tilpasses, så det er tydeligt, at der er tale om anbefalinger om indhold på skiltning, og så dele, hvor dette kan forstås som et egentligt forbud mod reklamer, ændres. Det skal understreges, at det fortsat vil kræve en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om skiltet kræver tilladelse, og i så fald om der ønskes meddelt tilladelse.

Forvaltningens forslag til ændringer er markeret i skiltepolitikken, der er i bilag 2. Slettede passager er markeret med rød gennemstreget tekst og tilføjelser fremgår med blå tekst i skiltepolitikken. Derudover kan der være mindre redaktionelle ændringer.

Tidligere sagsfremstilling fremgår her:

”Miljø- og teknikudvalget vedtog på mødet den 30. oktober 2014 (punkt 174) forslag til ny skiltepolitik for Randers Kommune.

Forslaget har været i 4 ugers offentlig høring, og der er kommet 3 bemærkninger til forslaget. Høringssvar fremgår af bilag 1. Bemærkningerne er fra 3 skiltefirmaer i byen:

  • Bn-skilte A/S
  • Skiltedesign
  • William Skilte

Alle 3 bemærkninger omhandler foto på side 44, der viser facaden på et konkurrerende skiltefirma. Forvaltningen foreslår, at fotoet skiftes ud med et andet billede af en virksomhed i Randers Kommune. 

For at få en mere fleksibel retningslinje i forhold til gavlreklamer foreslår forvaltningen som den eneste indholdsmæssige ændring i forhold til forslaget, at teksten til Generelle retningslinjer, Skilte på facader og gavle, punkt 6, side 33 ændres.

Nuværende formulering:

Skilte på gavle tillades som udgangspunkt ikke. I særlige tilfælde kan skilte på gavle dog tillades, når skiltet kan indgå i et samspil med facaden og det omkringliggende miljø. Skiltet bør tilpasses bygningens arkitektur og skala samt følge opdeling af vinduer, døre, porte og lign. Skilte bør ikke dække døre, vinduer og bygningsdetaljer.

Forslag til ny formulering:

Skilte på gavle tillades som udgangspunkt ikke. I områder, hvor skiltet kan indpasses og ikke er til gene for omkringboende, kan skilte på gavle dog tillades. Skiltet bør indgå i et samspil med facaden og det omkringliggende miljø. Skiltet bør tilpasses bygningens arkitektur og skala samt følge opdeling af vinduer, døre, porte og lign. Skilte bør ikke dække døre, vinduer og bygningsdetaljer.

Forslag til ændringer i skiltepolitikken fremgår af bilag 2. (Er erstattet med nyt bilag 2)

Forvaltningen vil på mødet drøfte konsekvenserne af skiltepolitikken i forhold til et par konkrete sager bl.a. om gavlreklamer."

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at skiltepolitikken og administrationsgrundlaget vedtages endeligt med de i bilag 2 viste ændringer, og

at indsigelserne behandles som foreslået.



Miljø- og teknikudvalget, 11. juni 2015, pkt. 121:

Indstilles tiltrådt.

Jens Laursen (L) tog forbehold.

Jens Laursen (L) deltog som stedfortræder for Kim Kristensen.

Mark Pring (V) deltog som stedfortræder for Christian Brøns.

Helle Skøtt (V) deltog som stedfortræder for Jens Peter Hansen.



Økonomiudvalget, 15. juni 2015, pkt. 173:

Indstilles tiltrådt med 7 stemmer for og 2 stemmer imod. Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark stemte i mod.

Behandlet sammen med sag 174.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 26 stemmer for og 4 stemmer imod. Beboerlisten og Velfærdslisten stemte imod. Socialistisk Folkeparti undlod at stemme.

Et ændringsforslag fra Velfærdlisten blev forkastet med 4 stemmer for og 26 stemmer imod. Beboerlisten og Velfærdslisten stemte for. Socialistisk Folkeparti undlod at stemme.

Velfærdslistens ændringsforslag var sålydende: "Velfærdslisten finder, at borgmesterens forslag i alt for høj grad tilgodeser snævre kommercielle interesser på bekostning af det store folkeflertal og risikerer at reducere byrummet til en stor reklamesøjle. Velfærdslisten er af den opfattelse, at borgmesteren forfølger et “bare tegnedrengen er i orden, kan man få det, som man vil”-princip i kommunens planlægning. Velfærdslisten mener også, det er håbløst, at borgmesteren ikke lægger op til, at reglerne skal indskrives i lokalplanerne, da det medfører, at den retlige værdi af reglerne er mindre værd end det papir, de er trykt på.

Derfor foreslår Velfærdslisten:

1)     at borgmesterens forslag til ny skiltepolitik forkastes,

2)     at forvaltningen får til opgave at udarbejde et nyt forslag til skiltepolitik, der i langt højere inddrager og tilgodeser kommunens borgere, og

3)     at byrådet principbeslutter, at reglerne efterfølgende skal skrives ind i de relevante lokalplaner."

Behandlet sammen med sag 174

Bilag Funktioner
Bilag 1: Indsigelser skiltepolitik samlet Download pdf-dokument
Bilag 2: Skiltepolitik 2014 til endelig vedtagelse med forvaltningens rettelser Download pdf-dokument


Punkt Titel
174 Forslag til lokalplan nr. 607 for P-huset ved Rosenørnsgade - Vedtagelse af forslag til offentliggørelse
Resume

Forvaltningen har udarbejdet et lokalplanforslag for P-huset. Miljø- og teknikudvalgets besluttede den 2. oktober 2013 at udsætte lokalplanen til efter vedtagelse af den nye skiltepolitik. Skiltepolitikken er nu under vedtagelse, og derfor genoptages den politiske behandling af forslag til lokalplan 607.

Med lokalplanforslaget aflyses lokalplan nr. 303 og 309 for området.

Forslaget skal vedtages til offentlig høring i 8 uger.

Sagsfremstilling

Randers Kommune har i 2011 givet en midlertidig tilladelse til en forsøgsordning med en storskærm på P-huset ved Fischersgade. Forsøget med at vise reklamer på en LED skærm skete som et alternativ til opsætning af banner og skilte mv. flere forskellige steder på P-husets facade.

Forsøgsordningen er udløbet, og miljø- og teknikudvalget har den 14. marts 2013 (punkt 46) besluttet, at der skal udarbejdes en ny lokalplan, som giver mulighed for, at der kan opsættes en storskærm på P-husets facade ud mod Havnegade, og at forsøgsordningen med storskærmen på P-huset forlænges, indtil en ny lokalplan er vedtaget.

Forvaltningen har derfor udarbejdet et lokalplanforslag. Forslaget til lokalplan 607 blev behandlet på miljø- og teknikudvalgets møde den 2. oktober 2013 (punkt 171), hvor det blev besluttet at udsætte punktet til efter vedtagelse af den nye skiltepolitik. Skiltepolitikken behandles på særskilt sag. Den politiske behandling af forslag til lokalplan 607 kan derfor genoptages. Der er indarbejdet justeringer i lokalplanforslaget pga. skiltepolitikken samt diverse administrative justeringer. På økonomiudvalgets møde den 17. marts 2015 (pkt. 83) blev den endelige vedtagelse af skiltepolitik og administrationsgrundlag sendt tilbage til miljø- og teknikudvalget til fornyet behandling. 

Lokalplanforslaget omfatter P-huset ved Fischersgade. Lokalplanen giver mulighed for, at den eksisterende storskærm på bygningens facade mod Havnegade kan blive siddende permanent. Lokalplanen giver ikke mulighed for yderligere opsætning af reklamer på P-huset, dog vil der kunne opsættes henvisningsskilte (til parkering). Lokalplanen ændrer ikke på de øvrige eksisterende forhold for bebyggelsen.

Der vil i overensstemmelse med skiltepolitikken skulle gives en byggetilladelse til skærmen. I tilladelsen kan der stilles krav til lysstyrke og andre tekniske specifikationer.

Nuværende planforhold
Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Lokalplanen erstatter lokalplan nr. 303 og 309 inden for lokalplanens område.
I ovennævnte lokalplaner var området udlagt til P-hus uden mulighed for skiltning på bygningens facade.

Delegation
Byrådet har den 8. december (punkt 325) besluttet, at vedtagelsen af visse planer kan delegeres.

Forvaltningen vurderer, at vedtagelsen af forslag til lokalplan 607 for P-huset ved Rosenørnsgade til offentlig høring skal ske i byrådet, da den bør ske efter vedtagelsen af skiltepolitikken. Den endelige vedtagelse kan ske i miljø- og teknikudvalget, da der er tale om en lokalplan uden principiel betydning.

Hvis der ikke kommer høringssvar i den offentlige høring, vil forvaltningen kunne vedtage lokalplanen endeligt.

Økonomi

Forvaltningen har screenet lokalplanen i forhold til bestemmelserne om miljøvurdering. Forvaltningen vurderer, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering for lokalplanens område og den fremtidige anvendelse heraf. Planforslaget vil alene medføre mindre ændringer i forhold til den gældende situation, da: 

  • Der er tale om en lokalplan, der aflyser en eksisterende lokalplan for området, og
  • Den nye lokalplan giver alene mulighed for at opsætte en elektronisk skærm på den ene af p-husets facader. Der er ikke øvrige ændringer i forhold til den aflyste lokalplan.
Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanen, og

at lokalplanforslaget vedtages og offentliggøres i 8 uger.



Miljø- og teknikudvalget, 11. juni 2015, pkt. 122:

Indstilles tiltrådt.

Jens Laursen (L) tog forbehold.

Jens Laursen (L) deltog som stedfortræder for Kim Kristensen.

Mark Pring (V) deltog som stedfortræder for Christian Brøns.

Helle Skøtt (V) deltog som stedfortræder for Jens Peter Hansen.



Økonomiudvalget, 15. juni 2015, pkt. 174:

Indstilles tiltrådt. Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark stemte i mod andet at).

 

Behandlet sammen med sag 173.

 

 

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 26 stemmer for og 4 stemmer imod. Beboerlisten og Velfærdslisten stemte imod. Socialistisk Folkeparti undlod at stemme.

Behandlet sammen med sag 173

Bilag Funktioner
Forslag til lokalplan 607 for P-huset ved Rosenørnsgade til politisk behandling Download pdf-dokument


Punkt Titel
175 Forslag om tillæg til spildevandsplanen Ammelhede, Virring og Floes. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.
Resume

Forslag om tillæg til spildevandsplanen nr. 32 fastlægger, at byerne Ammelhede, Virring og Floes skal ændres fra fælleskloakering med lokale udledninger af spildevand, til separatkloakering med central rensning af spildevand. Samtidig planlægges der etableret regnvandsbassiner ved Virring og Floes. Ændringerne muliggør kloakering af yderligere ejendomme, som nu ligger udenfor kloakeret område. Forslaget forelægges til godkendelse, hvorefter det offentliggøres.

Sagsfremstilling

Forslaget om tillæg til spildevandsplanen omfatter kloakeringen af Ammelhede, Virring og Floes. På nuværende tidspunkt er byerne fælleskloakeret. Hver enkelt ejendom har bundfældningstank, hvorfra spildevand ledes i et fælles system til de lokale vandløb, med undtagelse af Virring, hvor der sker en yderligere rensning i en form for rodzoneanlæg. Fællessystemerne ejes af Randers Spildevand A/S. Kloakeringen ændres til separatkloakering, hvor spildevandet ledes til rensning på Randers Centralrenseanlæg og overfladevandet udledes til de lokale vandløb. I Virring og Floes etableres regnvandsbassiner til rensning af overfladevandet. I Ammelhede forventes der etableret et sandfang som erstatning for et regnvandsbassin, da etablering af bassin er forbundet med særlige udfordringer.

I Ammelhede er der mulighed for, at grundejerne kan vælge at udtræde af kloakforsyningen for overfladevand. Der vil da kunne ske tilbagebetaling af op til 40% af et tilslutningsbidrag fra Randers Spildevand A/S til grundejeren. Det forventes derved, at den eksisterende fællesledning i Ammelhede fremadrettet kan anvendes som regnvandsledning uden at skulle omlægges og at der kun skal etableres en ny spildevandsledning. Grundet den forventede mindre hydrauliske belastning fra udledningen af overfladevand i Ammelhede, vurderer forvaltningen, at det må forventes, at der kan gives tilladelse til udledningen uden forsinkelse og rensning ud over sandfang. Den endelige beslutning om kravene til udledningen tages på baggrund af, hvor mange ejendomme som vælger at udtræde for overfladevand samt beregninger af udledte mængder af næringsstoffer og organisk stof i forbindelse med behandlingen af en udledningstilladelse.

Muligheden for udtræden for overfladevand findes også for enkelte ejendomme i Virring. Der er her tale om ejendomme som på nuværende tidspunkt ikke er tilsluttet kloaksystemet, men som er optaget i spildevandsplanen som fælleskloakeret. Hvis grundejerne vælger at udtræde for overfladevand, kan Randers Spildevand undgå at etablere en ny regnvandsledning til ejendommene.

Ejendomme med udledning af spildevand til Langkastrup bæk er udpeget til forbedret spildevandsrensning i Vandplanen for Randers Fjord. To ejendomme med udledning af spildevand til Langkastrup Bæk planlægges kloakeret i forbindelse med etablering af det afskærende spildevandssystem fra Ammelhede til Lang Kastrup.

I Virring vil 5 ejendomme med private spildevandsløsninger blive inddraget i kloakeret område og spildevandskloakeret.

Ændringerne vil bidrage til at forbedre vandkvaliteten i de lokale vandløb.

De enkelte grundejere vil få en frist på ca. 6 måneder til ændring af deres kloaksystem efter, at Randers Spildevand har afsluttet arbejdet på den offentlige del af afløbssystemet. Den endelige frist fastsættes i et påbud fra Miljø og Teknik.

Gennemførelse af de beskrevne tiltag kræver en ændring af spildevandsplanen svarende til vedlagte forslag om tillæg. Tillægget skal offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget. Planen kan ikke påklages efter den endelige vedtagelse efter høringsperioden.

For at kunne etablere de nye regnvandsbassiner og pumpestationer skal Randers Spildevand erhverve arealer. Randers Spildevand A/S har mundtlige aftaler med grundejerne om køb af arealer til bassinerne. Etablering af regn- og spildevandsledninger til det eksisterende system vil medføre indskrænkninger på de berørte matrikler. Såfremt der ikke kan indgås en frivillig aftale med grundejer, kan erhvervelse af arealer eller rådighed over arealer ske ved ekspropriation i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

Økonomi

Projektet påregnes gennemført og finansieret af Randers Spildevand A/S, herunder evt. tilbagebetaling af tilslutningsbidrag i Ammelhede, hvor ejendomme udtræder af kloakforsyningen for overfladevand.

Projektet forventes opstartet i 2015.

De berørte grundejere skal selv gennemføre og betale separering af regn- og spildevand på egen grund samt sløjfning af bundfældningstank indenfor en nærmere fastsat periode. Der vil være stor variation i udgifterne til ændringerne på egen grund. Ejendomme som inddrages i kloakopland skal betale et tilslutningsbidrag jf. Betalingsvedtægten for Randers Spildevands spildevandsanlæg.

Miljømæssige hensyn er indarbejdet i planen. Planforslaget vurderes ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, udover de miljømæssige forbedringer som er beskrevet i planforslaget, og er derfor ikke omfattet af krav om miljøvurdering af planer. Vurderingen er begrundet i en gennemført screening af tillægget. Screeningen er vedlagt. Beslutning om, at nærværende tillæg ikke kræver miljøvurdering, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at forslaget om tillæg til spildevandsplanen godkendes og offentliggøres,

at forslaget anses for endeligt godkendt uden fornyet behandling i udvalg og byråd, såfremt der ikke modtages væsentlige kommentarer i offentlighedsfasen,

at byrådet erklærer, at man, med henblik på at gennemføre nærværende plan, er indstillet på at foretage fornødne arealerhvervelser, samt erhvervelser af rådigheder, ved ekspropriation i overensstemmelse med reglerne i lov om miljøbeskyttelse, og

at der ikke foretages en miljøvurdering af planen efter lov om miljøvurdering af planer og programmer.



Miljø- og teknikudvalget, 11. juni 2015, pkt. 115:

Indstilles tiltrådt.

Jens Laursen (L) deltog som stedfortræder for Kim Kristensen.

Mark Pring (V) deltog som stedfortræder for Christian Brøns.

Helle Skøtt (V) deltog som stedfortræder for Jens Peter Hansen.



Økonomiudvalget, 15. juni 2015, pkt. 175:

Indstilles tiltrådt med den ændring, at forslaget skal forelægges miljø- og teknikudvalget til endelig godkendelse efter høringsperiodens udløb.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt i overensstemmelse med økonomiudvalgets indstilling.

Bilag Funktioner
Miljøscreening Download pdf-dokument
Bilag 3_Kortbilag Download pdf-dokument
Bilag 2_Deloplande Download pdf-dokument
Spildevandsplanstillæg-Tillæg 32 Floes mfl Download pdf-dokument


Punkt Titel
176 Ændring i regulativ for husholdningsaffald
Resume

Regulativ for husholdningsaffald skal ændres, så det også er dækkende for ordningen for organisk affald.

Sagsfremstilling

På udvalgsmødet den 26. marts 2015 blev der orienteret om forvaltningens planer vedrørende indsamling af organisk husholdningsaffald. Hermed fremlægges regulativændringerne, som er nødvendige for at gennemføre de ønskede ændringer.

Den væsentligste ændring i forhold til det tidligere gældende regulativ er, at der nu etableres en ordning for husstandsindsamling af organisk affald, jævnfør § 24 i regulativet.

Derudover er der foretaget rettelser i:

  • § 18 Ordningen for farligt affald. Således at afhentningen af farligt affald fra etageejendomme via viceværtordningen nu er beskrevet.
  • § 12, 13 og 14 ordningerne for indsamlingen af glas-, metal- og plastemballage. Således at virksomheder beliggende i ejendomme med både husstande og virksomheder og kolonihaver mm. har mulighed for at benytte ordningerne på frivillig basis.
Økonomi

Økonomien for den enkelte husstand ved etableringen af indsamlingsordningen for organisk affald vil være afhængig af valg af materiel, pose eller container og om der vælges uge- eller 14 dagstømning.

Hidtil har standardløsningen været ugetømning af 110 liters poser plus genbrugsordninger til en samlet pris på 1.760 kr. eksl. moms om året for en husstand.

Vælger man en såkaldt basisløsning med 2 stk. 2-delte containere til al affaldet med 14-dagstømning, forventes det, at den samlede pris kan sænkes til ca. 1.400 kr. ekskl. moms om året.

Vælger man ikke at ændre på sine sorteringsvaner eller volumen til restaffald, får husstanden en 140 liters beholder til organisk affald, hvilket vil betyde en forventet stigning på ca. 100 kr. eksl. moms om året, altså en samlet forventet pris på 1.860 kr. eksl. moms.

Der vil være en række kombinationer af beholdere og tømningsfrekvens, der ligger mellem de 2 yderpunkter.

Ordningen for organisk affald vil være indeholdt i det faste gebyr pr. husstand "indsamlingsordninger genbrug m.v.".

Rettelserne i § 12, 13 , 14 og 18 vil ikke afsted komme ændringer i taksterne.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at forslaget til Regulativ for husholdningsaffald vedtages og offentligøres i 4 uger, og

at forslaget anses for endeligt godkendt uden fornyet behandling i udvalg og byråd, såfremt der ikke modtages væsentlige kommentarer i offentlighedsfasen.



Miljø- og teknikudvalget, 11. juni 2015, pkt. 116:

Indstilles tiltrådt.

Jens Laursen (L) deltog som stedfortræder for Kim Kristensen.

Mark Pring (V) deltog som stedfortræder for Christian Brøns.

Helle Skøtt (V) deltog som stedfortræder for Jens Peter Hansen.



Økonomiudvalget, 15. juni 2015, pkt. 176:

Indstilles tiltrådt.

Der udarbejdes notat inden byrådsmødet.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Husholdningsregulativ 2015 Download pdf-dokument
Sammenligning af priser for affaldsindsamling.docx.docx Download pdf-dokument


Punkt Titel
177 Køb af skovarealer i Langå
Resume

Kommunen har med DSB indgået aftale om køb af et areal på ca. 7.8 ha i Langå. Arealet ligger i forlængelse af stibroprojektet over baneterrænet og støder op til eksisterende kommunal skov.

På arealet er planlagt en cykelsti på ca. 1.150 meter. Købesummen udgør 175.000 kr. Forvaltningen anbefaler, at købsaftalen tiltrædes.

Sagsfremstilling

På mødet den 2. marts 2015 godkendte byrådet programmet for områdefornyelse i Langå, herunder kommunens køb af skovarealet matr. nr. 61f, der indgår i det planlagte stisystem, der forbinder Langå by med naturområderne øst for baneterrænet ved Skovlyst og Gudenå. Købesummen udgør 75.000 kr. for et areal på 2.960 m2 + et vandtårn fra tidligere tiders togdrift.

Arealet er en del af en samlet ejendom, der udover matr. nr. 61f omfatter matr. nr. 61g og 61i med et areal på i alt ca. 7.8 ha. der består af urørt skov, der er noteret som § 3 mose efter naturbeskyttelsesloven.

Forvaltningen foreslår, at kommunen også erhverver dette areal, da der på arealet er planlagt en cykelsti på ca. 1.150 m. Stien har 1. prioritet i kommunens stiplan og skal forbinde den eksisterende sti fra Randers / Stevnstrup med den nye stibro ved stationen og stien til Laurbjerg. Kommunens anlæg af cykelsti mv. sker med godkendelse fra Naturstyrelsen og i øvrigt efter reglerne i lovgivningen om naturbeskyttelse. Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat midler i budgettet til anlæg af stien.

Ved køb af hele restejendommen bliver der skabt et sammenhængende skovområde med kommunens eksisterende skovområder Hasselager Ege mod nord og Langå Ege mod sydøst. Desuden bliver skovområdet åbent for offentligheden. Kommunen overtager samtidig en parkeringsplads på ca. 2.000 m2. som kommunen i årevis har lejet af ejeren DSB.

Kommunen har som ejer af arealet bedre mulighed for at sikre miljøet ved at holde området som urørt skov.

Forvaltningen har nu efter forhandling med ejeren, DSB Ejendomsudvikling A/S, indgået aftale om køb af det ca. 7.8 ha. resterende areal af ejendommen for en kontant købesum på 175.000 kr., svarende til en pris på godt 2 kr. pr. m2.

Forvaltningen finder, at der er tale om en gunstig købspris og anbefaler, at købsaftalen godkendes.

Overtagelsesdagen er aftalt til 1. januar 2016. DSB udfærdiger købskontrakten. Kommunen sørger for udfærdigelse og tinglysning af skødet og betaler tinglysningsafgiften der udgør 3.160 kr.

Økonomi

Købesummen udgør 175.000 kr. for et samlet skovareal på ca. 7.8 ha.

Beløbet foreslås finansieret af rådighedsbeløbet, der er afsat i budget 2016 til diverse vejprojekter, ramme.

Kommunens handelsomkostninger m.v. udgør ca. 5.000 kr.

Det tilbageværende rammebeløb i 2016 til diverse vejprojekter udgør ca. 1,8 mio. kr. Denne konto er beregnet til diverse udbygnings- og vedligeholdelsesprojekter på vej- og stinettet.

Overtagelsen af arealet betyder, at kommunen fremover sparer et mindre beløb i leje af den ovenfor omtalte parkeringsplads. Denne besparelse opvejes af en mindre merudgift til drift af skovarealet og parkeringspladsen. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at købsaftalen godkendes,

at der gives en anlægsbevilling på 180.000 kr. til køb af skovområdet i Langå, og

at udgifterne finansieres af det på budgettet i 2016 afsatte rådighedsbeløb på ca. 1,8 mio. kr. til diverse vejprojekter.



Miljø- og teknikudvalget, 11. juni 2015, pkt. 128:

Indstilles tiltrådt.

Jens Laursen (L) deltog som stedfortræder for Kim Kristensen.

Mark Pring (V) deltog som stedfortræder for Christian Brøns.

Helle Skøtt (V) deltog som stedfortræder for Jens Peter Hansen.



Økonomiudvalget, 15. juni 2015, pkt. 177:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Kortskitse over skovarealerne matr. nr. 61f + 61g, Langå Download pdf-dokument


Punkt Titel
178 Anvendelse af 3 nedlagte folkeskoler
Resume

Forvaltningen fremlægger forslag til omdannelse af Gjerlev Enslev Skole, Vorup Skole samt Nyvangsskolen i overensstemmelse med byrådets vedtagelse af ny skolestruktur samt beslutning om placering af Fremtidens Plejehjem. I sagen redegøres tillige for økonomien forbundet med omdannelsen.

Sagsfremstilling

I forbindelse med indgåelsen af forliget om skolerne af den 12. januar 2015 blev det besluttet, at de 3 overskydende skoler, Vorup Skole, Gjerlev Enslev Skole samt Nyvangsskolen skal søges omdannet til boligformål. Det fremgår således af skoleforliget at:

"For Vorup Skole er partierne enige om, at den nyeste bygning på Vorup Skole samt gymnastiksalen tilbydes lokalsamfundet til kulturelle- og idrætsformål. Overdragelsen vil være vederlagsfri og uden fremtidige driftsudgifter for kommunen. De resterende bygninger rives ned og området omdannes til boligformål.

For Nyvangskolen foreslås bygningen revet ned eller solgt med henblik på omdannelse til boligformål.

For Gjerlev– Enslev skole tilbydes gymnastiksalen overdraget til kulturelle- og idrætsformål i lokalsamfundet. Som Vorup skole er overdragelsen vederlagsfri og uden fremtidige driftsudgifter for kommunen. De øvrige bygninger foreslås revet ned eller solgt med henblik på omdannelse til boligformål."

I sagen vedlagte notat redegøres for forvaltningens forslag til, hvordan de 3 skoler konkret omdannes.

Gjerlev Enslev Skole
Forvaltningen foreslår, at der planlægges for boliger i et område på ca. 2 ha i form af 12 tæt/lav boliger og 8 åben/lav boliger og at det resterende areal på ca. 1,5 ha, der i dag anvendes til boldbane, krolf og grønt område fastholdes som rekreativt område. Forvaltningen har afholdt dialogmøder i Gjerlev-Enslev med henblik på at afklare, hvorvidt lokalsamfundet ønsker at overtage gymnastiksalen. Konklusionen er, at lokalsamfundet ønsker at overtage gymnastiksalen, men ikke kan finansiere driften, som det er forudsat i skoleforliget. Der blev derfor udtrykt ønske om, at kommunen helt eller delvis betaler de årlige driftsudgifter, der anslås til 0,2 mio. kr. For at kunne igangsætte planlægningen for omdannelse til boligformål er det nødvendigt at der også tages stilling til, hvorvidt gymnastiksalen skal bestå eller ej. Forvaltningen foreslår at spørgsmålet drøftes i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger.

Vorup Skole
Forvaltningen foreslår, at området udstykkes til delvist åben/lav bebyggelse og delvis til etageboliger. Åben/lav boligområde foreslås etableret på en del af skolens rekreative areal, som er nabo til områdets eksisterende villabebyggelse. De rekreative områder er attraktive til åben/lave boliger eller til tæt/lave boliger, f.eks. byhuse. Arealet udgør ca. 1,7 ha. Skolens nuværende hovedbygning er nabo til eksisterende etagebyggeri og det foreslås derfor at denne del af skolen udbydes som projektejendom med henblik på boligformål. Arealet udgør ca. 0,7 ha. Forvaltningen har afholdt dialogmøder med lokalsamfundet i Vorup. Konklusionen er, at lokalsamfundet ikke er interesseret i at overtage gymnastiksalen og SFO bygningen på de af byrådet fastsatte vilkår, idet lokalsamfundet ikke har økonomi til at betale for driften. Lokalsamfundet har derimod i en fælles henvendelse til kommunen foreslået at kommunen fortsat afholder de årlige driftsudgifter til bygningerne, som anslås til 0,6 mio. kr. For at kunne igangsætte planarbejdet er det imidlertid nødvendigt at der også tages stilling til, hvorvidt SFO-bygning og gymnastiksal fortsat skal bestå eller ej. Forvaltningen foreslår at spørgsmålet drøftes i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger. Såfremt kommunen ikke ønsker at finansiere drift af gymnastiksalen og SFO-bygningen, foreslås de nedrevet og arealet tilstykket de fremtidige boligområder som grønt rekreativt område.

Nyvangsskolen
Forvaltningen foreslår at Nyvangsskolen nedrives hurtigst muligt med henblik på at kunne opføre Fremtidens Plejehjem, som byrådet tidligere har besluttet skal placeres på skolens areal. Udover placering af Fremtidens Plejehjem reserveres plads til en ny daginstitution. Nedrivningen forudsætter lokalplan, hvorfor nedrivningen først vil kunne ske, når lokalplanen for Fremtidens Plejehjem er vedtaget.

Økonomi

Gjerlev Enslev Skole
Nedrivning af de eksisterende skolebygninger ekskl. gymnastiksal anslås at koste 0,9 mio. kr. En eventuel nedrivning af gymnastiksalen forventes at udgøre yderligere 0,5 mio. kr. Nettoprovenuet ved salg af arealer til 12 tæt/lav boliger forventes at være 0,5 mio. kr. mens nettoprovenuet for arealet til 8 åben/lav bebyggelse forventes at være 0,9 mio. kr.

Såfremt kommunen vælger at bevare gymnastiksalen og afholde driftsudgifterne vil der skulle påregnes en mindre udgift på 0,1 mio. kr. til udskillelse af teknisk forsyning til gymnastiksalen fra skolen. De årlige driftsudgifter til gymnastiksalen udgør 0,2 mio. kr. Dog vil der ikke skulle afholdes udgift til nedrivning af gymnastiksal på 0,5 mio. kr.

Vorup Skole
Forvaltningen vurderer, at udbud af hovedbygningen med tilhørende areal på 0,7 ha. som projektejendom til boligformål vil give kommunen et provenu på 7,5 mio. kr. Provenuet er dog forbundet med en hvis økonomisk usikkerhed idet bygningsreglementets aktuelle krav til ombygning har betydning for køberens udgifter til ombygning. Forvaltningen har således lagt til grund at prisen for ombygning og nybyg vil være ens. Byggemodning og efterfølgende salg af de nuværende rekreative arealer til åben/lave boliger eller til tæt/lave boliger på 1,7 ha. forventes at give et nettoprovenu på 8,0 mio. kr. I alt giver det et forventet nettoprovenu på 15,5 mio. kr.

Såfremt hovedbygningen ikke ønskes bevaret anslås udgiften til nedrivning at være 5,0 mio. kr. alene til nedrivning af hovedbygningen Udgiften kan enten afholdes af kommunen selv eller af køber. Hvis køber skal nedrive ejendommen, må det forventede provenu forventes at være tilsvarende lavere.

Hvis kommunen vælger at bevare gymnastiksalen og SFO-bygningen samt afholde driftsudgifterne vil der skulle påregnes en udgift på 1-2 mio. kr. til etablering af teknisk forsyning til gymnastiksalen og SFO-bygningen, som i dag forsynes via skolen. Dog vil der ikke skulle afholdes yderligere udgift til nedrivning af bygningerne på ca. 1 mio. kr. De årlige driftsudgifter til gymnastiksal og SFO-bygning udgør 0,6 mio. kr.

Nyvangsskolen
Forvaltningen har gennemgået bygningerne og anslår på den baggrund at nedrivningen koster 6 mio. kr. Der skal dog tages forbehold for ukendte faktorer som f.eks. forurening og ekstraordinære materialer der kræver deponering.

Tabel med samlet økonomi forudsat at gymnastiksal og SFO på Vorup Skole samt gymnastiksal på Gjerlev Enslev Skole nedrives

 Aktivitet

Udgift

Indtægt

Gjerlev Enslev

 

 

Nedrivning af skole

0,9

 

Nedrivning af gymnastiksal

0,5

 

Byggemodning og salg af grund til 12 tæt/lav boliger, netto

 

0,5

Byggemodning og salg af 8 grunde til åben/lav

 

0,9

Vorup Skole

 

 

Nedrivning af gymnastiksal

1,0

 

Salg af hovedbygning som projektejendom

 

7,5

Byggemodning og efterfølgende salg af grunde til tæt/lav og åben/lav, netto

 

8,0

Nyvangsskolen

 

 

Nedrivning af skole

6,0

 

Total

8,4

16,4

Forvaltningen foreslår, at økonomien for omdannelsen af de 3 skoler ses under et, hvilket ovenstående tabel er et udtryk for. Der vil imidlertid være tidsforskydninger i mellem udgifter og indtægter, hvorfor der i en periode vil skulle ske træk på kommunens likviditet.

Forvaltningen vil i takt med at aktiviteterne igangsættes ansøge om tilhørende bevillinger og rådighedsbeløb.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at økonomien for omdannelsen af de 3 skoler ses under et, og

For Gjerlev Enslev Skole:

at Gjerlev Enslev Skole nedrives snarest muligt,

at planlægning igangsættes med henblik på at udvikle området til boliger,

at et areal på 2 ha planlægges for tæt/lav og åben/lav boligområde,

at restarealet på 1,5 ha udlægges til idræt og rekreativt område, og

at spørgsmålet om kommunen vil påtage sig driften af gymnastiksalen og etablering af separat teknikforsyning med henblik på at bevare den, eller om gymnastiksalen skal nedrives med henblik på at arealet indgår i planlægningen for boliger og rekreative formål indgår i byrådets kommende budgetdrøftelser,

For Vorup Skole:

at planlægning for Vorup skole igangsættes, med henblik på at skolen og de nuværende rekreative arealer omdannes til boligformål som beskrevet og at selve skolebygningen udbydes som projektejendom med henblik på ombygning til boliger,

at spørgsmålet om kommunen vil påtage sig driften af gymnastiksalen og SFO-bygningen samt etablering af separat teknikforsyning med henblik på at bevare bygningerne, eller om gymnastiksalen og SFO-bygningen skal nedrives med henblik på at arealet indgår i planlægningen for boliger indgår i byrådets kommende budgetdrøftelser, og

at der igangsætte en undersøgelse af, om den nuværende hovedbygning med fordel kan benyttes til alternative kommunale formål med henblik på at give en samlet økonomisk besparelse førend hovedbygningen udbydes til salg.

For Nyvangsskolen:

at nedrivning af skolen finansieres via det samlede provenu for omdannelse af Vorup Skole til boligformål.



Miljø- og teknikudvalget, 11. juni 2015, pkt. 130:

Sagen sendes videre uden indstilling.

Jens Laursen (L) deltog som stedfortræder for Kim Kristensen.

Mark Pring (V) deltog som stedfortræder for Christian Brøns.

Helle Skøtt (V) deltog som stedfortræder for Jens Peter Hansen.



Økonomiudvalget, 15. juni 2015, pkt. 178:

Fremsendes til byrådets behandling. Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark stemte imod forvaltningens indstilling.

Kasper Fuhr Christensen fremsatte et ændringsforslag, der er vedlagt beslutningen. Ændringsforslaget indstilles forkastet med 2 stemmer for og 7 stemmer imod. Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark stemte for.

Ændringsforslaget var sålydende: ”Velfærdslisten foreslår, at skolerne tilbydes til evt. forældregrupper, der ønsker at bevare den lokale skole i form af en friskole som erstatning for den folkeskole, som et flertal i byrådet har besluttet at lukke. Hvis ikke der findes en forældregruppe, der ønsker at overtage skolen, skal lokalsamfundet være drivkraften i planlægningen. Forvaltningen skal i så fald fremlægge en plan for, hvordan det kan ske.” 

Indstilling:
Beslutning

Forslag fra Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti (vedlagt sagen) tiltrådt med 28 stemmer for. Beboerlisten undlod at stemme.

Behandlet sammen med sag 186.

Bilag Funktioner
Anvendelse af 3 overskydende folkeskoler Download pdf-dokument
Svar til Byrådet vedr. idrætssal i Gjerlev.doc Download pdf-dokument
Gjerlev Enslev Skole_ notat 03062015 Download pdf-dokument
Henvendelse vedr Vorup Skole Download pdf-dokument
Vorup skole_ notat 03062015 Download pdf-dokument
Tillægsaftale til skoleforliget 22 juni.pdf Download pdf-dokument


Punkt Titel
179 Forslag til lokalplan nr. 625, 626, 627, 628, 629 og 630 for solcelleanlæg ved Havndal, Dalbyover, Ilshøj, Mejlby, Gimming og Rejstrup og forslag til tillæg 17 til Kommuneplan 2013 – vedtagelse af forslag til offentliggørelse
Resume

Miljø- og teknikudvalget har den 20. november 2014 igangsat planlægning for 6 store solcelleanlæg.

Lokalplanforslagene giver mulighed for at opføre i alt ca. 73 MW solcelleanlæg med tilhørende installationer på ca. 180 ha, der i dag anvendes til landbrugsjord.

Lokalplanforslagene er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013, hvorfor der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 17.

Forslagene skal vedtages til offentlig høring i 8 uger.

Sagsfremstilling

Miljø- og teknikudvalget har den 20. november 2014 (punkt 191) igangsat planlægning for 6 store solcelleanlæg.

Forvaltningen har udarbejdet udkast til forslag til lokalplan 625 (Havndal), 626 (Dalbyover), 627 (Ilshøj), 628 (Mejlby), 629 (Gimming) og 630 (Rejstrup) samt forslag til tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013, der er vedlagt som bilag 1-7.
De fremsendte kortbilag og visualiseringer er, efter forvaltningens vurdering, ikke fyldestgørende. Der er derfor igangsat en arbejdsproces med henblik på at højne kvaliteten af kortbilag og visualiseringer. Når dette arbejde er afsluttet, vil de nye kortbilag og visualiseringer blive sat ind i planerne.

Planforslagene omfatter mulighed for en ændret arealanvendelse fra landbrugsjord til områder med store solcelleanlæg med tilhørende installationer. Der planlægges for i alt ca. 180 ha, fordelt på de 6 lokaliteter: Havndal (ca.15 ha), Dalbyover (ca. 44 ha), Ilshøj (ca. 18 ha), Mejlby (ca. 37 ha), Gimming (ca. 27 ha) og Rejstrup (ca. 39 ha).

Med lokalplanforslagene planlægges der for i alt ca. 73 MW solcelleanlæg med en forventet årlig elproduktion på ca. 65,5 mio. kWh, hvilket dækker ca. 16.400 husstandes årlige elforbrug.

Lokalplanforslagene

Planforslagene giver mulighed for at opføre store solcelleteknisk anlæg og de for anlæggets drift nødvendige teknikbygninger/transformatorstationer, invertere og andre tilhørende installationer på arealer beliggende i landzone.

Lokalplanforslagene fastlægger retningslinjer for områdets adgangsforhold, bebyggelse, beplantning og anlæggets ydre.

Det sikres, at der etableres afskærmende beplantningsbælter rundt om solcelleanlæggene. Når solcelleanlæggene ikke længere er i drift, stilles der krav om, at arealerne tilbageføres til landbrugsjord.

Solcelleanlæg og bygninger, der opføres i områderne må maksimalt have en højde på 2,5 meter – og den enkelte bygnings grundareal må ikke overstige 10 m2.

Arealerne omfattet af lokalplanforslagene forbliver beliggende i landzone – også efter vedtagelse.  

Forhold til kommuneplanen

Lokalplanforslagene er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, hvad angår placering af tekniske anlæg. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 17 til kommuneplanen. Med tillægget tilføjes retningslinjer for placering af tekniske anlæg.

Fordebat

Da der er tale om en væsentlig ændring af kommuneplanen, har der været gennemført fordebat i 4 uger.
Selve debatoplægget blev forelagt for miljø- og teknikudvalget på møde den 4. september 2014, mens høringssvar/bemærkninger til debatoplægget blev forelagt udvalget på møde den 20. november 2014.

Efterfølgende har forvaltningen truffet afgørelse om miljøvurdering og VVM-redegørelse for de ansøgte solcelleanlæg. I den forbindelse er der gennemført en 2 ugers fordebat om indholdet i VVM. Der er ikke indkommet bemærkninger til denne.

Arkæologi

Museum Østjylland vurderer, at der er sandsynlighed for at støde på arkæologiske fund i dele af lokalplanområderne. En juridisk bindende udtalelse i henhold til museumslovens § 25 kan alene fremsendes, hvis museet får mulighed for at foretage en forundersøgelse i form af en prøvegravning af de berørte arealer.

Delegation

Byrådet har den 8. december (punkt 325) besluttet, at vedtagelsen af visse planer kan delegeres.

Forvaltningen vurderer, at endelig vedtagelse af plangrundlaget i dette tilfælde ikke skal delegeres til økonomiudvalget men fortsat bør ske i byrådet på grund af lokalplanernes omfattende størrelse og deraf følgende krav til arealers ændrede anvendelse fra landbrugsjord til områder med tekniske vedvarende energianlæg.

Økonomi

Miljø

En udbygning af anlæg til produktion af vedvarende energi i Randers Kommune med det ansøgte antal solceller, forventes at bidrage med en CO2 - reduktion på omkring 31.000 tons pr. år, svarende til 9 % af den målsatte CO2-reduktion i Klimaplan 2030.

Miljøvurdering

Forvaltningen har vurderet, at planforslagene vil kunne medføre en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor er omfattet af kravet om miljøvurdering og VVM-pligt. Lokalplanforslagene er udarbejdet på baggrund af en konkret projektansøgning og giver alene mulighed for de konkrete projekter.

Der er udarbejdet en kombineret miljørapport og VVM-redegørelse, der er vedlagt i bilag 8. Miljørapporten indeholder en vurdering af anlæggenes indvirkning på miljøet, herunder bl.a. støj, bevaringsværdige landskaber og kulturmiljøer og naturbeskyttelseshensyn. Det påpeges i miljørapporten, at det i særdeleshed er de visuelle påvirkninger ved anlæggene, der vægter tungt, hvorfor anlæggene skal tilpasses omgivelserne ved fx etablering af afskærmende beplantningsbælter.

Miljørapporten sendes i høring samtidig med planforslagene.

Økonomi

Der forventes ikke kommunale udgifter i forbindelse med realisering af lokalplanen.  

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at forslag til lokalplan nr. 625, 626, 627, 628, 629, 630 og forslag til tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013 med tilhørende miljørapport vedtages til offentlig høring i 8 uger.



Miljø- og teknikudvalget, 11. juni 2015, pkt. 123:

Indstilles tiltrådt, idet forvaltningen bedes udarbejde et notat vedr. den eksisterende allé i lokalplan 629, Gimming.

Jens Laursen (L) deltog som stedfortræder for Kim Kristensen.

Mark Pring (V) deltog som stedfortræder for Christian Brøns.

Helle Skøtt (V) deltog som stedfortræder for Jens Peter Hansen.



Økonomiudvalget, 15. juni 2015, pkt. 179:

Indstilles tiltrådt med 8 stemmer for med den ændring, at høringsperioden skal forlænges med 4 uger på grund af sommerferien.

Anders Buhl-Christensen stemte imod.

Der udarbejdes notat inden byrådsmødet.<