| Rss | Tip en ven | Print |
Titel Udvalg Funktioner
Byrådet Byrådet Vis medlemmer Rss-feed til udvalget Udskriv

Mødedeltagere

Anders Buhl-Christensen, Bjarne Overmark, Charlotte Broman Mølbæk, Christian Boldsen, Christian Brøns, Christina Kjærsgaard, Claus Omann Jensen, Daniel Madié, Ellen Petersen, Fatma Cetinkaya, Frank Nørgaard, Helle Dahl Skøtt, Henning Jensen Nyhuus, Iben Sønderup, Jens Laursen, Jens Peter Hansen, Kasper Fuhr-Christensen, Katrine Fruelund, Kim Kristensen, Lars Christian Søgaard, Leif Gade, Louise Høeg Jensen, Mark Pring, Mikael Firlings Mouritsen, Mogens Nyholm, Morten Grosbøl, Ole Skiffard, Steen Bundgaard, Susanne Koch, Susanne Nielsen, Torben Hansen

Møde lokation

Det gamle Rådhus

Dagsorden

SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
ØKONOMIUDVALGETS SAGER
MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
SAGER REJST AF MEDLEMMERNE



SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
Punkt Titel
286 Indkaldelse af stedfortræder for Fatma Cetinkaya
Resume

Fatma Cetinkaya har meddelt, at hun grundet dødsfald i den nærmeste familie forventer at være forhindret i at varetage sine kommunale hverv indtil den 25. november 2014.

 

Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er til stede.

Sagsfremstilling

Fatma Cetinkaya har meddelt, at hun grundet dødsfald i den nærmeste familie forventer at være forhindret i at varetage sine kommunale hverv indtil den 25. november 2014.


Efter styrelsesvedtægten § 22 skal borgmesteren indkalde stedfortræder, når han får meddelelse om at et byrådsmedlem vil være forhindret i en periode på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lign. Stedfortræder indkaldes uanset om hindringen har en kortere varighed end 1 måned jfr styrelsesvedtægtens § 22, stk. 1

 

Borgmesteren har derfor foranlediget at 1. stedfortræder på Socialdemokratiets stedfortræderliste, Karen Lagoni, er indkaldt til mødet.

 

Byrådet tager stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er til stede. Forvaltningen oplyser, at der er tale om en lovlig forfaldsgrund, der begrunder indkaldelse af stedfortræder.

 

Valggruppen kan efter kommunestyrelseslovens § 28, stk. 2 bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalgsposter i fraværsperioden. Valggruppen har meddelt, at stedfortræderen indtræder i børn- og skoleudvalget.

 

Økonomi

Efter vederlagsbekendtgørelsen vederlægges stedfortræderen efter samme regler som til medlemmerne. Det fraværende byrådsmedlem vederlægges med sit normale vederlag i perioden.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet,

atbetingelserne for indkaldelse af stedfortræder er til stede.
Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
287 Indkaldelse af stedfortræder for Jens Laursen
Resume

Jens Laursen har meddelt, at han vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet på grund af arbejde.
Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldte.

Sagsfremstilling

Jens Laursen har meddelt, at han vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet på grund af arbejde.
Borgmesteren har derfor foranlediget, at stedfortræder på Beboerlistens stedfortræderliste Øzcan Deveci indkaldt til mødet.

Ifølge styrelsesvedtægten indkaldes stedfortræder ved et byrådsmedlems forfald af de grunde, der er nævnt i styrelseslovens § 15, stk 2, uanset om hindringen har kortere varighed end 1 måned.

Forvaltningen oplyser, at fravær på grund af arbejde er en gyldig forfaldsgrund.

Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldt.

Økonomi

For en stedfortræders deltagelse i et enkelt byrådsmøde ydes en diæt.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til byrådet,

at det godkendes, at betingelserne for at indkalde stedfortræder for Jens Laursen er til stede.
Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Malte Larsen deltog som stedfortræder for Ellen Petersen.
Claus Ørsted deltog som stedfortræder for Iben Sønderup.
Børge Olsen deltog som stedforæder for Morten Grosbøl.
Marianne Høj Madsen deltog som stedfortræder for Jens Peter Hansen. 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
288 Tilskud til private institutioner 2015
Resume

Dagtilbudsloven giver mulighed for oprettelse og drift af privatinstitutioner med kommunalt tilskud. Tilskuddet kan efter budgetvedtagelsen beregnes endeligt.

Sagsfremstilling

Dagtilbudsloven giver mulighed for at oprette og drive privatinstitutioner på 0-5 års området, hvis den private institution opfylder kommunale godkendelseskrav. Kommunen skal yde et kommunalt tilskud til 0-5års institutionen, et tilskud som skal være offentligt tilgængeligt på hjemmesiden.

Tilskuddet som de private institutioner modtager, består af 3 elementer, et driftstilskud, et bygningstilskud og et administrationsbidrag.

Driftstilskuddet svarer til de gennemsnitlig budgetterede nettodriftsudgifter (eksklusiv støttepædagogudgifter) pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen.

Bygningstilskuddet svarer til det gennemsnitlige tilskud pr. barn i samme aldersgruppe, som ydes til selvejende institutioners bygninger i kommunen. Tilskuddet baseres udelukkende på udgifter til husleje.

Administrationsbidraget skal svare til det gennemsnitlige administrationsbidrag pr. barn, som kommunen yder til selvejende institutioner.

Når driftstilskud, bygningstilskud og administrationsbidrag lægges sammen, vil de private institutioner være berettiget til følgende årlige tilskud i 2015:

0-2 årige – årligt tilskud kr. 78.374 - (2014: kr. 77.380)

3-5 årige – årligt tilskud kr. 46.443 - (2014: kr. 48.536)

Frokost – kommunalt tilskud årligt kr. 876 - (2014: kr. 852)

Der er i øjeblikket 7 private institutioner for børn under skolealderen.

Økonomi

Forvaltningen oplyser efterfølgende, at de beregnede tilskud svarer til de tilskud, som er forudsat i budget 2015-18, og at der er bevillingsmæssig dækning for udgifterne.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget og børn og skoleudvalget,

at tilskuddet til private institutioner godkendes.



Børn og skoleudvalget, 28. oktober 2014, pkt. 124:

Indstilles tiltrådt. 



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 218:

Indstilles tiltrådt.  



 

Indstilling
Beslutning

Tiltrådt. 

Sagerne 288-291 blev behandlet sammen. 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
289 Tilskud til pasning af egne børn
Resume

Dagtilbudsloven giver mulighed for, at forældre med børn i alderen 24 uger og indtil skolestart, kan få et kommunalt tilskud til pasning af egne børn, i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud. Tilskuddets størrelse kan fastsættes efter Byrådets vedtagelse af budgettet.

Sagsfremstilling

Byrådet har tidligere besluttet, at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud.

Tilskuddet beregnes ud fra den billigste nettodriftsudgift pr. plads (eksklusive støttepædagogudgifter) i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet kan højest udgøre 85 % heraf.

Der er fastlagt flere betingelser til ordningen:

  • Der kan maksimalt ydes 3 tilskud pr. husstand, og det samlede tilskud må ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge.
  • Tilskuddet ydes efter ansøgning, og kan samlet ydes for minimum 8 uger og maksimum 1 år i en sammenhængende periode til det enkelte barn.
  • Ansøgeren må ikke modtage offentlig overførselsindkomst, eller arbejdsindtægt. Hvis ægtefællen modtager kontanthjælp, fradrages tilskuddet til børnepasning i kontanthjælpen, hvis denne overstiger den kontanthjælp, som tilskudsmodtageren ville have været berettiget til, hvis pågældende ikke havde fået tilskud til pasning af egne børn.
  • Ansøgeren skal have haft ophold i landet i 7 ud af de sidste 8 år. Gælder ikke for personer, der er omfattet af EU-retten.

Når tilskudsperioden udløber, er forældre sikret en plads i et andet tilbud, senest 3 måneder efter tilskudsperiodens udløb.

For øjeblikket er der 11 børn, som er omfattet af ordningen.

Det foreslås, at beløbet i lighed med de foregående år, svarer til det tilskud som forældre kan få til privat pasning.

Økonomi

Forvaltningen oplyser efterfølgende, at de beregnede tilskud svarer til de tilskud, som er forudsat i budget 2015-18, og at der er bevillingsmæssig dækning for udgifterne.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget og børn og skoleudvalget,

at taksten vedrørende tilskud til pasning af egne børn for 2015 fastsættes til et årligt tilskud for børn i alderen 0-2 år på 57.377 kr. og på 33.600 kr. for børn i alderen 3-5 år.



Børn og skoleudvalget, 28. oktober 2014, pkt. 127:

Indstilles tiltrådt. 



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 219:

Indstilles tiltrådt.  

 

Indstilling
Beslutning

Tiltrådt.

Sagerne 288-291 blev behandlet sammen. 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
290 Takster i dagtilbud 2015
Resume

Byrådet har vedtaget budgettet, og herefter kan forældrebetalingen for ophold i dagtilbud fastsættes for 2015.

Sagsfremstilling

Taksterne skal i følge dagtilbudsloven beregnes med udgangspunkt i kommunens budgetterede driftsudgifter for de respektive aldersgrupper inkl. moms, men eksklusive ejendomsudgifter, transportudgifter til udegrupper samt udgifter til revision.

Prisen for en plads består af et kommunalt tilskud og af forældrenes egenbetaling for pladsen.

For 0-5 års området må forældrebetalingen højest udgøres 25 % af driftsudgifterne i dagtilbuddene.

For børn i fritidshjem og juniorklub må forældrenes andel højest udgøre henholdsvis 30 og 20 %.


For institutioner, som har frokostordning, opkræves der en særlig frokost takst.

Der er mulighed for en kommunal frokostordning i både vuggestuer og børnehaverne.

Taksterne for 2015 fremgår af vedhæftede bilag

Økonomi

Forvaltningen oplyser efterfølgende, at de beregnede takster for dagtilbuddene svarer til de takster, som er forudsat i budget 2015-18, og at der er bevillingsmæssig dækning for udgifterne.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget og børn og skoleudvalget,

at taksterne for 2015 godkendes



Børn og skoleudvalget, 28. oktober 2014, pkt. 126:

Indstilles tiltrådt. 



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 220:

Indstilles tiltrådt.  

Indstilling
Beslutning

Tiltrådt.

Sagerne 288-291 blev behandlet sammen. 

 

Bilag Funktioner
Takster 2015 Download pdf-dokument


Punkt Titel
291 Tilskud til privat pasning 2015
Resume

Forældre kan i stedet for et kommunalt pasningstilbud vælge at få et tilskud til børn i alderen 24 uger og indtil skolestart. Efter budgetvedtagelsen kan tilskuddet for 2015 fastsættes.

Sagsfremstilling

Tilskuddet skal udgøre mindst 75 % af den billigste nettoudgift pr. plads (eksklusive støttepædagogudgifter) i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning.

Der er følgende betingelser i forhold til ordningen:

  • Forældrene er berettiget til tilskud fra den dag, hvor barnet i øvrigt i forhold til pasningsgarantien kan optages i et tilbud.
  • Kommunen skal godkende aftalen imellem børnepasseren og forældrene samt føre tilsyn med ordningen.
  • Der ydes søskendetilskud til ordningen.

I forbindelse med ordningen skal kommunen udarbejde retningslinjer for, hvornår forældre kan få en plads i forbindelse med ophør af den private pasningsordning. I Randers er forældrene sikret en plads senest 3 måneder efter den private pasnings ophør, jf. pasningsgarantien i øvrigt.

27 børn er i øjeblikket omfattet af ordningen.

Ordningen er et supplement til daginstitutionerne, og er samtidig billigere driftsmæssigt.

Tilskuddet i 2015 beregnes således:

0-2 årige 57.377 kr. og for 3-5 årige 33.600 kr. (2014: 55.623 kr. for 0-2 årige og 34.824 kr. for 3-5 årige)

 

Økonomi

Forvaltningen oplyser efterfølgende, at de beregnede tilskud svarer til de tilskud, som er forudsat i budget 2015-18, og at der er bevillingsmæssig dækning for udgifterne.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget og børn og skoleudvalget,

at tilskuddet til privat pasning i 2015 godkendes.



Børn og skoleudvalget, 28. oktober 2014, pkt. 125:

Indstilles tiltrådt. 



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 221:

Indstilles tiltrådt.  

 

Indstilling
Beslutning

Tiltrådt.

Sagerne 288-291 blev behandlet sammen. 

 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
292 Ansøgning om Familieafdelingens deltagelse i Socialstyrelsens længerevarende Task Force forløb
Resume

I forbindelse med arbejdet med organiseringen, arbejdstilrettelselæggelsen og kvaliteten i det socialfaglige arbejde i Familieafdelingen anbefales det, at Randers Kommune ansøger Socialstyrelsens Task Force om deltagelse i et længerevarende analyse- og udviklingsforløb.

Sagsfremstilling

Socialstyrelsens Permanente Task Force tilbyder længerevarende analyse- og udviklingsforløb på området udsatte børn og unge. Kommunerne kan to gange om året søge om at deltage i forløbet. Næste gang, der er ansøgningsfrist, er den 13. november 2014. Den Permanente Task Force igangsætter i alt 4 længerevarende forløb om året. Task Forcen gennemfører en analyse og bidrager til kommunens udviklingsforløb, men forløbet er alene kommunens ansvar. Kommunen skal stille de nødvendige ressourcer til rådighed, gennemføre de aftalte aktiviteter og løbende orientere fagudvalg og byråd om status på forløbet.

Gennem deltagelse i forløbet får kommunen et fyldestgørende billede af styrker og udfordringer for kommunens samlede myndighedsområde, konkrete anbefalinger til indsatsen i det fremadrettede arbejde med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, herunder en række redskaber, kompetenceudvikling, sparring og viden.

Udviklingsforløbet varer i alt 2 år. Analysen gennemføres med afsæt i en sagsgennemgang af 20 konkrete børnesager, kommunens selvevaluering, interviews med børn, medarbejdere og ledere i kommunen, kommunens materialesamling og nøgletal.

For at komme i betragtning er det et krav, at kommunen i ansøgningen til Task Forcen kan godtgøre, at der er politisk opbakning til forløbet.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget og børn og skole udvalget,

at udvalget godkender og bakker op om, at Randers Kommune fremsender ansøgningen om deltagelse i et længerevarende Task Force analyse- og udviklingsforløb på området udsatte børn og unge.



Børn og skoleudvalget, 28. oktober 2014, pkt. 120:

Børn og skoleudvalget besluttede at afholde et fællesmøde med økonomiudvalget vedr. situationen i Familieafdelingen. Morten Grosbøl stemte imod.



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 222:

Indstilles tiltrådt.

Børn- og Skoleudvalget var inviteret til at deltage i sagens behandling.

Sagen blev behandlet sammen med sag 225.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
293 Evaluering af klubstrukturen i Randers Kommune,- herunder finansiering af folkeskolereformen indenfor juniorklubområdet
Resume

Folkeskolereformen medfører en længere skoledag svarende til gennemsnitligt 33 timer om ugen i 4.-6. klasse. Den længere skoledag forventes at afspejle sig i et fald i tilslutningen til juniorklubberne, hvormed flere af juniorklubberne ikke længere kan leve op til kommunens kvalitetskrav i forhold til den gennemsnitlige belægning. I forbindelse med finansieringen af folkeskolereformen vedtog byrådet på deres møde d. 17. februar 2014 en sag om finansieringen og udmøntningen af folkeskolereformen. Her forudsættes det blandt andet, at åbningstiden for juniorklubber reduceres, ligesom antallet af juniorklubber reduceres, som følge af et forventet vigende børnetal.

Reduktionen i antallet af juniorklubber skal endvidere ses i sammenhæng med en midtvejsevaluering, som der er foretaget af klubområdet i Randers Kommune. I budgetforliget for 2011 blev det besluttet, at der skulle etableres en ny struktur for Randers Kommunes klubtilbud til børn og unge fra 10 – 18 år. Samtidig blev det besluttet, at den nye klubstruktur skulle evalueres efter et år. Hermed følger en evaluering, der sætter fokus på den implementerede klubstruktur samt redegør for status på finansieringen af folkeskolereformen, for så vidt angår den del, der vedrører juniorklubberne i Randers Kommune.

Sagsfremstilling

Juniorklubberne

Der er vedtaget en minimums grundnormering for juniorklubberne på 40 børn pr. juniorklub (dog 30 børn for Jennumparkens juniorklub). Både Jennumparkens juniorklub samt Langå juniorklub lever ikke op til den vedtagne minimums grundnormering, hvilket medfører en merudgift i forhold til budgettet. Således har Jennumparken pr. 1. oktober 2014 kun en belægning på 19 børn og Langå juniorklub på 26 børn. For en nærmere gennemgang af belægningstallene og juniorklubberne henvises til vedhæftede evaluering af klubstrukturen i Randers Kommune. Som følge af belægningstallene anbefales det derfor at lukke Jennumparkens juniorklub og Langå juniorklub med virkning fra 1. januar 2015. Besparelsen træder dog først i kraft fra 1. marts 2015, som det fremgår af det vedhæftede bilag. Børnene henvises til at benytte de eksisterende folkeoplysende aktiviteter i nærområdet. Specifikt for Jennumparkens juniorklub kan børnene henvises til Nørrevangsskolens juniorklub og øvrige tilbud i nordbyen, herunder "Bygger´n".

Som led i etableringen af klubstrukturen i 2011, blev Vennelyst juniorklub tildelt en årlig pulje på 400.000 kr. (2011-niveau) til en særlig socialpædagogisk indsats. Den nuværende udmøntning bidrager til det forebyggede arbejde, men idet Vennelyst, socioøkonomisk set, ikke adskiller sig markant fra øvrige dele af Randers (der er områder, der er lige så, om end ikke mere, belastede) bør hensigtsmæssigheden i tildelingen overvejes. Det foreslås derfor, at serviceniveauet i Vennelyst juniorklub harmoniseres med de øvrige juniorklubber, da der ikke er særlige forhold, der taler for en differentiering af Vennelyst juniorklub i forhold til de øvrige juniorklubber i kommunen. Puljen til Vennelyst juniorklub foreslås derfor at bortfalde med virkning fra 1. juli 2015.

Ungdomsklubberne

På baggrund af evalueringen fremgår det, at der er positive erfaringer med etableringen af ungemiljøer, hvor konturerne af en mobilitetskultur blandt de unge så småt tegner sig. Det skal dog pointeres, at der fortsat skal være fokus på ungeinvolvering og profilering af de enkelte ungemiljøer for at realisere kraftcentertankegangens fulde potentiale.

Etableringen af ungemiljøerne har skabt både større og stærkere enheder, der tilbyder spændende aktiviteter og forløb samtidig med, at professionaliseringen af medarbejderstaben styrkes. På den måde kan den implementerede klubstruktur siges at have været på forkant med intentionerne i den nye skolereform. Målet om at skabe synergi mellem flere miljøer og på tværs, at øge kvaliteten i det, der foregår, samt at lave understøttende aktiviteter ved at inddrage eksterne samarbejdspartere er således netop også nogle af de centrale overskrifter i skabelsen af ungemiljøerne. Denne udvikling af større, stærkere og mere professionelle og samarbejdende miljøer ønskes styrket yderligere fremover.

Konkret anbefales det pr. 1. januar 2015 at flytte Hørhavens Ungdomsklub til Ungemiljø Vest, der på nuværende tidspunkt er placeret på Vestervangsskolen. Dette for at styrke kraftcentertankegangen yderligere i dette område.

Samtlige anbefalinger samt fokuspunkter fremgår af den vedhæftede evaluering af strukturen på klubområdet i Randers Kommune.

Behov for et forebyggende initiativ i Randers midtby

Som følge af evalueringen anbefales det endvidere, at der afsættes ressourcer til en styrkelse af den opsøgende og forebyggende indsats i Randers midtby i eftermiddagstimerne. Der har således været flere episoder, hvor grupper af børn og unge samles i Randers midtby, fx i Slotscentret, ved biblioteket, Mc. Donalds, Justesens Plæne, J.O. Krags Plads, nogle af baggårdene bag Underværket og Tronholmparken. De unge mennesker samles i forskellige grupperinger og udviser ind imellem upassende og truende adfærd. Målet med en forebyggende indsats i midtbyen er at dæmme op for og forebygge disse episoder og sikre, at der tilbydes nogle attraktive og centrale miljøer for børn og unge, hvor der også er tilknyttet medarbejdertimer til indsatsen.

Det foreslås, at der indenfor Randers Ungdomsskoles samlede budgetramme og i et tæt samarbejde med SSP og familieafdelingen udarbejdes et konkret forslag til, hvorledes en forebyggende indsats i midtbyen kan udmøntes,- herunder præcisering af indhold og rammer. Tilbuddet forestilles at være et åbent og tilgængeligt tilbud for alle interesserede uden indmelding og forældrebetaling.

 

Der vil inden den videre behandling i økonomiudvalget d. 10. november og byrådet d. 17. november medsendes høringssvar fra de pågældende juniorklubber, som besparelserne vedrører.

 

Økonomi

Juniorklubberne

I forhold til de vedtagne forudsætninger i sagen vedrørende udmøntning og finansiering af folkeskolereformen, realiserer ovenstående ændringer indenfor juniorklubområdet samt en reduktion af juniorklubbernes åbningstid, en besparelse i 2014 på 372.000 kr. Den forudsatte besparelse var i 2014 på 1.083.000 kr. (5 måneder), hvorfor der resterer en manglende besparelse på 711.000 kr. i 2014.

I 2015 resterer en manglende besparelse på 523.000 kr., mens der fra 2016 og frem mangler knap 100.000 kr. årligt for at realisere den vedtagne årlige besparelse på 2,6 mio. kr. (helårsvirkning) indenfor juniorklubområdet til finansiering af folkeskolereformen.  Skoleafdelingen vil snarest fremlægge et forslag til børn og skoleudvalget med henblik på en realisering af de resterende besparelser indenfor juniorklubområdet.

For en nærmere gennemgang af beregningerne henvises til side 6 i den vedhæftede evaluering af klubstrukturen i Randers Kommune.

 

Indstilling

Forvaltningen indstilller til byrådet via økonomiudvalget og børn og skoleudvalget,

atJennumparkens juniorklub nedlægges med virkning pr. 1. januar 2015
atLangå juniorklub nedlægges med virkning pr. 1. januar 2015
atden særlige socialpædagogiske bevilling på 423.000 kr. (2015-niveau) til Vennelyst juniorklub bortfalder med virkning fra 1. juli 2015
at Hørhavens Ungdomsklub nedlægges, og at tilbuddet sammenlægges med Ungemiljø Vest fra 1. januar 2015
at der indenfor Randers Ungdomsskoles samlede budgetramme og i et tæt samarbejde med SSP og familieafdelingen udarbejdes et konkret forslag til, hvorledes en forebyggende indsats i midtbyen kan udmøntes,- herunder præcisering af indhold og rammer.



Børn og skoleudvalget, 28. oktober 2014, pkt. 121:

Indstilles tiltrådt. Bjarne Overmark, Mogens Nyholm og Charlotte B. Mølbæk tog forbehold.

Forvaltningen gjorde opmærksom på, at der, i beregningen af nedlæggelse af Langå Juniorklub, er indregnet en årlig besparelse på 150.000 kr. til husleje og rengøring, der betales til Langå Idrætscenter for anvendelse af centrets lokaler.



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 223:

Indstilles tiltrådt med 7 stemmer for og 2 stemmer imod. Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen stemte imod.

Et forslag fra Kasper Fuhr Christensen om at udsætte sagens beslutning blev forkastet med 2 stemmer for og 7 stemmer imod. Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen stemte for.

Kasper Fuhr Christensen bemærkede, at forslaget er første skridt til en gradvis afvikling af junior- og ungdomsklubberne. Lukningerne vil især ramme udsatte børn og unge hårdt og må derfor forventes at føre til massive merudgifter for kommunen på længere sigt. Velfærdslisten vil derfor opfordre lukningspartierne til at redegøre for, hvordan de har tænkt sig at finansiere de merudgifter, lukningerne og forringelserne på sigt vil medføre.  

Forvaltningen indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget og Børn- og skoleudvalget,
Beslutning

Sagen tilbagesendt til Børn- og Skoleudvalget til fornyet behandling. Sagen tilbagesendes til byrådet via økonomiudvalget.  

Bilag Funktioner
Evaluering af klubstrukturen i Randers Kommune, oktober 2014 Download pdf-dokument
Bilag 1 til Evaluering af klubstrukturen i Randers Kommune, oktober 2014 Download pdf-dokument
Bilag 2 til Evaluering af klubstrukturen i Randers Kommune, oktober 2014 Download pdf-dokument
Samlet høringssvar vedr. reduktion juniorklubberne, november 2014.docx Download pdf-dokument
Hørningssvar fra Skolebestrelsen ved Langå Skole vedrørende Langå Juniorklub Download pdf-dokument
Besvarelse af spørgsmål fra formanden for Langå skolebestyrelse i forbindelse med forslaget om nedlæ Download pdf-dokument


ØKONOMIUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
294 Godkendelse af oprettelse af ny boligorganisation samt godkendelse af overførsel hertil af afdelingerne under Randersegnens Boligforening under konkurs
Resume

Forvaltningen indstiller, at der etableres og godkendes oprettelse af en ny boligorganisation "Boligselskabet af 2014" i Randers Kommune, der skal videreføre afdelingerne i Randersegnens Boligforening under konkurs. Endvidere indstiller forvaltningen, at de eksisterende afdelinger overdrages til den nye boligforening samt at den nye boligorganisation administreres af RandersBolig i samarbejdet med DAB som minimum indtil kapitaltilførselssagerne for afdelingerne er gennemført, forventeligt i 2018.

Sagsfremstilling

Siden Randersegnens Boligforening gik konkurs, har der været arbejdet med at finde en blivende løsning for afdelingerne under Randersegnens Boligforening. Den 1. marts 2013 blev DAB indsat af Randers Kommune som midlertidig forretningsfører for Randersegnens Boligforening, og DAB har siden da stået for driften af afdelingerne i samarbejde med RandersBolig, hvorved de har opnået et indgående kendskab til afdelingerne.

 

I juni måned 2014 blev der indgået forlig mellem konkursboet, Østjydsk Bank A/S og Randers Kommune, og det medførte, at der kom mere ro om afdelingernes økonomi. Kort efter forligets indgåelse modtog Randers Kommune støtteskitser for afdelingerne fra Landsbyggefonden, hvilket var en afgørende forudsætning for at kunne overdrage afdelingerne til en anden boligorganisation. Godkendelse af den første støtteskitse er behandlet på byrådets møde den 10. marts 2014, mens de resterende støtteskitser er behandlet på byrådets møde den 1. september 2014.

 

Støtteskitserne er vigtige for afdelingernes overdragelse til en anden boligorganisation, fordi skitserne redegør for, at en ny boligorganisation vil skulle bidrage økonomisk direkte til den enkelte afdeling i form af løbende driftsstøtte og inddirekte ved fritagelse af pligtmæssige bidrag til dispositionsfonden.Tidshorisonten for gennemførelse af selve støtteordningerne er lang, og vil givet strække sig ind i 2016.

 

Da der nu er klarhed over den økonomiske betydning ved en overtagelse af afdelinger og ro om afdelingerne økonomi, skal der findes en model for at overdrage afdelingerne til en anden boligorganisation.

 

Behovet for at oprette en ny boligorganisation i Randers Kommune

Forvaltningen vurderer, at det vil være vanskeligt og tidskrævende at finde eksisterende boligorganisationer til at overtage afdelingerne under Randersegnens Boligforening. Specielt de afdelinger, der er økonomisk hårdest trængte og derfor kræver en højere grad af driftsstøtte, vil være vanskelige at få frivilligt overdraget til en eksisterende boligorganisation.

 

Forvaltningen vurderer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at oprette en ny almen boligorganisation i Randers Kommune til videreførelse af de enkelte afdelinger i Randersegnens Boligforening under konkurs, hvilket yderligere brgrundes med, at:

 

  • En ny almen boligorganisation vil kunne etableres hurtigt i 2014 og derved medvirke til langt hurtigere at skabe ro om fremtiden for afdelingerne og deres beboere. Oprettelsen kræver alene godkendelse af Randers Byråd, og en overførsel af de enkelte afdelinger til den nyoprettede almene boligorganisation kræver alene godkendelse af de involverede kommuner; Randers, Syddjurs, Norddjurs, Mariagerfjord samt Favrskov Kommune. Overførsel af de enkelte afdelinger til andre almene boligorganisationer vurderes at ville tage betydelig længere tid. Det undgås endvidere, at eksisterende boligorganisationer skal bidrage til gennemførelsen af støtteskitserne.

 

  • Ikke alle 13 afdelinger i Randersegnens Boligforening er økonomisk hårdt trængte. De stærkere afdelinger vil således kunne bidrage til genopbygningen af økonomisk pressede afdelinger præcis som før boligselskabets konkurs. Ved at samle afdelingerne i et nyt boligselskab, vil det således være de allerede eksisterende afdelinger, der sikrer fællesskabets beståen fremover.

 

  • Ved at bruge RandersBolig i samarbejde med DAB som administrator for den nye boligorganisation, kan den betydelige viden om de enkelte afdelinger, bygningerne samt finansieringen m.v. bevares, mens støttesagerne implementeres.

 

  • Ved oprettelsen af en ny almen boligorganisation, vil denne organisation – og derved de enkelte afdelinger – få eget CVR-nr. og afhængigheden af konkursboet vil være helt afsluttet. Dette forhold vil ligeledes medvirke til at sikre en mere normal og stabil drift af afdelingerne.

 

  • Det sikres, at der er tid til at etablere beboerdemokrati i alle afdelinger, før beboerne endeligt skal tage stilling til i 2018, om de ønsker at blive i den nyoprettede boligorganisation, eller om de ønsker at flytte til en ny boligorganisation, der er godkendt af beliggenhedskommunen.

 

  • Randersegnens Boligforening under konkurs har midler i form af trækningsret i Landsbyggefonden. Trækningsretten kan umiddelbart overføres til et nyetableret boligselskab, som fortsætter alle afdelingerne.

 

 

Oprettelse af ny boligorganisation

Efter almenboliglovgivningen skal Randers Byråd godkende oprettelse af en ny boligorganisation i Randers Kommune. Der er tre forudsætninger, der skal være opfyldt:

 

- at der skønnes at være behov for boligorganisationen.

- at boligorganisationen skønnes at kunne sikre effektiv administration af afdelingerne.

- at almindelige hensyn til forenkling og strukturrationalisering af den almene boligvirksomhed i området ikke taler i mod oprettelse af flere boligorganisationer.

 

Forvaltningen vurderer, at der er meget gode og saglige grunde til at etablere en ny boligorganisation jf. ovenfor.

Forvaltningen har endvidere tiltro til, at Randers Bolig i samarbejde med DAB vil være i stand til at sikre en effektiv administration af afdelingerne.

Endelig taler almindelige hensyn til forenkling og strukturrationalisering i denne meget specielle situation ikke imod oprettelse af en ny boligorganisation, idet den nye boligorganisation netop etableres for at sikre stabil drift og for at sikre, at det indgående kendskab til afdelingerne og deres økonomi bevares.

Forvaltningen vurderer på den baggrund, at alle forudsætninger for at godkende en ny boligorganisation i Randers Kommune er opfyldte.

 

Der er udarbejdet vedtægter til boligorganisationen. De skal ligeledes godkendes. Vedtægterne er udarbejdet på baggrund af normalvedtægten for en almen boligorganisation, der har repræsentantskab som øverste myndighed.

 

Vedtægterne er meget lig vedtægterne for Randersegnens Boligforening under konkurs. Dog er to bestemmelser tilpasset baggrunden for boligselskabets etablering. Det fremgår således af § 3, at boligselskabet er etableret med det specifikke formål at fortsætte driften af 13 afdelinger i Randersegnens Boligforening under konkurs. Herudover er der i § 15 indsat den specielle betingelse for boligselskabets etablering om, at afdelingerne i 2018 skal have mulighed for at træffe beslutning om, at hver enkelt afdeling skal overføres til et andet boligselskab.

 

Bestyrelsen skal ifølge vedtægterne bestå af 6 medlemmer valgt af og blandt beboerne og et medlem valgt af administrator.

 

Vedtægt til Boligselskabet af 2014 er vedhæftet som bilag.

 

Godkendelse fra andre involverede parter

Landsbyggefonden har oplyst, at de kan godkende etableringen af en ny boligorganisation til fortsættelse af de eksisterende afdelinger i Randersegnens Boligforening under konkurs. Det er en betingelse fra Landsbyggefonden, at hver enkelt afdeling med beliggenhedskommunens godkendelse i 2018 (hvor samtlige støttesager forventes implementeret og afsluttet) får mulighed for at vælge om de vil overføres til et andet boligselskab eller blive i det nye boligselskab. Dette krav er for at sikre mest mulig indflydelse for beboerdemokratiet, der vil være etableret på dette tidspunkt. Samtidig forudsætter Landsbyggefonden, at DAB fortsætter i det eksisterende samarbejde med RandersBolig i en periode, og derved sikrer driften af det nyetablerede boligselskab.

 

Bestyrelsen for RandersBolig har ligeledes oplyst, at RandersBolig kan tilbyde at administrere det nye boligselskab i samarbejde med DAB, ligesom DAB har bekræftet, at DAB vil fortsætte det eksisterende samarbejde med RandersBolig om administrationen af det nye boligselskab. Der er i dag ikke afdelingsbestyrelser, bestyrelse i boligforeningen eller repræsentantskab for boligforeningen. I stedet er DAB af Randers Kommune indsat som den øverste ledelse. Når der er valgt bestyrelser for afdelingerne, bestyrelse for boligselskabet samt et repræsentantskab for boligselskabet, kan DAB overlade ledelsen af de enkelte afdelinger og Boligselskabet af 2014 til afdelingerne og det nye selskab. Det forventes, at dette arbejde kan afsluttes i første halvår af 2015.

 

Endelig har alle fem beliggenhedskommuner indgående drøftet løsningen med oprettelse af en ny boligorganisation i Randers Kommune, hvortil alle afdelinger under Randersegnens Boligforening under konkurs overdrages til. Der er enighed om at anbefale denne løsning i kommunerne, ligesom der er enighed om, at det er en betingelse, at alle 5 byråd godkender løsningsforslaget.  

 

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

- at godkende etablering af en ny almen boligorganisation med hjemsted i Randers Kommune – ”Boligselskabet af 2014”.

 

- at godkende de vedhæftede vedtægter for "Boligselskabet af 2014".

 

- at godkende overførelse af afdelingerne 1, 6, 7, 37, 51 samt Søndermarken og Thors Bakke i Randersegnens Boligforening under konkurs til den nyoprettede almene boligorganisation; ”Boligselskabet af 2014” med hjemsted i Randers Kommune.

 

- at godkende, at adkomstforholdene til alle de i vedhæftede bilag nævnte enkelte afdelingers ejendomme ændres til de tilsvarende i bilaget nævnte nye afdelinger i ”Boligselskabet af 2014”.

 

 

Godkendelse af "at" 1 til 3 sker under forudsætning af, at følgende 4 betingelser opfyldes:

 

- Syddjurs Kommune tilsvarende godkender, at afdeling 72 og Maria Magdalene i Randersegnens Boligforening under konkurs overføres til afdeling 50-06 i Boligselskabet af 2014

- Norddjurs Kommune tilsvarende godkender, at afdeling 83 i Randersegnens Boligforening under konkurs overføres til afdeling 50-04 i Boligselskabet af 2014

- Mariagerfjord Kommune tilsvarende godkender, at afdeling 26 i Randersegnens Boligforening under konkurs overføres til afdeling 50-05 i Boligselskabet af 2014

- Favrskov Kommune tilsvarende godkender, at afdeling 167 i Randersegnens Boligforening under konkurs overføres til afdeling 50-03 i Boligselskabet af 2014

 



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 226:

Indstilles tiltrådt med bemærkning, at sagen skal forelægges til politisk behandling i 2018.

Der vedlægges en ny udgave af bilag 2 med mindre tekniske ændringer forud for byrådets behandling af sagen. 

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt i overensstemmelse med Økonomiudvalgets indstilling. 

Bilag Funktioner
EndeligindstillingRanders.pdf Download pdf-dokument
VEDTÆGTBOLIGSELSKABETAF2014.pdf Download pdf-dokument
Bilag 2 Matrikelnumre på ejendomme, der skal overdrages Download pdf-dokument


MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
295 Kommuneplantillæg og lokalplaner vedrørende udvidelsen af Randers Havn, endelig vedtagelse.
Resume

Forslag til tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2013 - Udvidelse af Randers Havn og lokalplan nr. 567, 580 og 589 inkl. VVM og strategisk miljøvurdering med sammenfattende redegørelse for udvidelsen af Randers Havn, har været fremlagt i 8 ugers offentlig høring. I høringsperioden er der kommet i alt 17 bemærkninger fra borgere og myndigheder. 

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 10 til Kommuneplan 2013 og lokalplan nr. 567, 580 og 589 med samlet VVM-redegørelse og Strategisk Miljøvurdering (SMV) for udvidelsen af Randers Havn og tilhørende spulefelter, har været offentligt fremlagt fra den 21. maj 2014 til den 16. juli 2014. Der er i perioden kommet 17 høringssvar fra borgere og myndigheder. 

Høringssvar er behandlet i vedlagte hvidbog, der bl.a. indeholder en sammenfattende redegørelse i henhold til lov om miljøvurdering. Hvidbogen er lavet i samarbejde med trafikstyrelsen. Hvidbog er i bilag 1. Til besvarelserne af høringssvarene er der udarbejdet et baggrundsnotat fra COWI, dette er bilag 2.

Hvidbogen indeholder også en række supplerende afværgetiltag og vilkår, som foreslås indarbejdet i det fremlagte forslag til lokalplan og den efterfølgende VVM-tilladelse, som opfølgning på de modtagne høringssvar. Endvidere indeholder Hvidbogen forslag til, hvorledes Randers Kommune vil overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger, som realisering af udvidelsen af Randers Havn vil give anledning til.

De væsentligste høringssvar omhandler:

  • Placeringen af et spulefelt i Romalt enge.
  • Bekymring for lugtgener.
  • Bekymring for ejendomspriserne som følge af projektet.
  • Bekymring for de rekreative muligheder i nærområdet.
  • Bekymring for trafikken i relation til projektet.
  • Afvanding af arealerne omkring spulefeltet

På baggrund af høringen foreslås lokalplan nr. 580 vedrørende spulefelt i Romalt Enge ændret, så området til spulefelt indskrænkes, og der i stedet indføjes et nyt delområde IV, der udlægger et naturområde i den sydlige del af planen for at modvirke den lokale landskabelige påvirkning.

Det foreslås ligeledes på baggrund af høringen, at det præciseres, at det kun er i dele af delområde 4 i lokalplan nr. 567 vedrørende udvidelsen af Randers Havn, hvor der kan etableres virksomheder i virksomhedsklasse 7. Der henvises dog til, at de gældende regler på miljøområdet skal overholdes.

Planlægningen som fremlægges til endelig vedtagelse omfatter:

  • En udvidelse af Randers Havn mod øst, dækket af lokalplan nr. 567
  • Etableringen af et spulefelt i Romalt enge, dækket af lokalplan nr. 580
  • Etableringen af et spulefelt i Drastrup enge, dækket af lokalplan nr. 589
  • Etablering af nye vejforbindelser til havnen, dækket af kommuneplantillæg nr. 10

Forudsætninger for realisering af havnen
Realisering forudsætter, at der efterfølgende udarbejdes et tillæg til Randers Kommunes spildevandsplan for de relevante områder.

Forvaltningen vil efterfølgende udarbejde en VVM-tilladelse til projektet. Tilladelsen vil indbefatte de relevante vilkår på baggrund af VVM-redegørelsen og den gennemførte høringsperiode.

Etablering og udvidelse af havne kræver tilladelse efter Havneloven, som administreres af Trafikstyrelsen. Den endelige tilladelse meddeles, når detailprojekt er indsendt og godkendt. Indtil da meddeles principiel tilladelse til projektet, bl.a. på baggrund af VVM-redegørelsen. Trafikstyrelsen påtænker at meddele den principielle tilladelse samtidigt med offentliggørelsen af den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplaner den 19. november 2014.

Planlægningen for udvidelsen af Randers Havn giver alene mulighed for etableringen af nye havneområder og spulefelter. Såfremt nye virksomheder påkræver det, vil der skulle udarbejdes ny planlægning for disse, eventuelt med en ny VVM-proces.

Randers Havn skal ved realisering af planen søge om dispensation til at nedlægge de § 3 beskyttede områder, der indgår i havneudvidelsen.

Randers Havn skal ved realisering af planen søge om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen for de områder, der er omfattet af lokalplanerne nr. 580 og nr. 589, idet spulefelter ikke er undtaget fra strandbeskyttelseslinjen.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at vedlagte Hvidbog med tilhørende sammenfattende redegørelse og overvågningsprogram iht. lov om miljøvurdering godkendes,

at forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 til kommuneplan 2013 med samlet VVM-redegørelse og miljøvurdering for udvidelsen af Randers Havn vedtages endeligt med de i vedlagte Hvidbog foreslåede ændringer,

at forslag til Lokalplan nr. 567 Udvidelsen af Randers Havn vedtages endeligt med de i vedlagte hvidbog foreslåede ændringer,

at forslag til Lokalplan nr. 580 Spulefelt i Romalt Enge vedtages endeligt med de i vedlagte hvidbog foreslåede ændringer,

at forslag til Lokalplan nr. 589 Spulefelt i Drastrup enge vedtages endeligt, og

at forvaltningen bemyndiges til at foretage nødvendige redaktionelle ændringer inden offentliggørelse af kommuneplantillæg og lokalplaner.



Miljø- og teknikudvalget, 30. oktober 2014, pkt. 177:

Indstilles tiltrådt. 



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 228:

Indstilles tiltrådt.  

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag Funktioner
Kommuneplantillæg nr 10 endelig vedtagelse Download pdf-dokument
Lokalplan 567 endelig vedtagelse Download pdf-dokument
Lokalplan 580 endelig vedtagelse Download pdf-dokument
Lokalplan 589 endelig vedtagelse Download pdf-dokument
Bilag 2 Baggrundsnotat til Hvidbog COWI Download pdf-dokument
VVM-redegørelse med bilag Download pdf-dokument
Bilag 1 Hvidbog og Sammenfattende redegørelse om VVM Randers Havn_2 Download pdf-dokument
Samlede indsigelser Download pdf-dokument


Punkt Titel
296 Færdiggørelse af byggemodningen Lamavej/Zebravej - Ansøgning om anlægsbevilling
Resume

Byggemodningen Lamavej/Zebravej i Kristrup skal færdiggøres. Der søges om anlægsbevilling.

Sagsfremstilling

Alle parcellerne i udstykningen Lamavej/Zebravej i Kristrup er solgt og bebyggede med undtagelse af én enkelt parcel ved Lamavej. 

Byrådet har tidligere den 3. oktober 2011 givet anlægsbevilling til færdiggørelsen af Zebravej. Ansøgning om anlægsbevilling til Lamavej har afventet, at den sidste grund skulle blive solgt og bebygget. Dette er desværre endnu ikke sket, og det er derfor forvaltningens vurdering, at Lamavej bør færdiggøres af hensyn til de øvrige købere og beboere i området.

Færdiggørelsen består i sætning af kantsten og udlægning af asfaltslidlag, opretning af stier i området og græssåning på rabatter.

Efter færdiggørelse overdrages arealerne til grundejerforeningen.

Økonomi

I budgettet for jordforsyning under boligfornål er der afsat et samlet rådighedsbeløb på 695.000 kr. til en fuldstædig færdiggørelse af byggemodningen Lamavej/Zebravej. Heraf er der i 2011 givet anlægsbevilling på 320.000 kr.

Det foreslås, at der gives anlægsbevilling på 375.000 kr. til en fuldstændig færdiggørelse af området finansieret af restrådighedsbeløbet på jordforsyningsbudgettet til færdiggørelse af Lamavej/Zebravej.

Færdiggørelsen får ingen driftsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget og miljø- og teknikudvalget,

at der, finansieret af det afsatte rådighedsløb "Lamavej/Zebravej" under boligformål på jordforsyningsbudgettet i 2014, gives en anlægsbevilling på 375.000 kr. til gennemførelse af færdiggørelsen på Lamavej.



Miljø- og teknikudvalget, 30. oktober 2014, pkt. 182:

Indstilles tiltrådt. 

 



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 229:

Indstilles tiltrådt.  

 

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag Funktioner
Kortbilag 1, oversigtskort Download pdf-dokument
Kortbilag 2 Download pdf-dokument


Punkt Titel
297 Kirkegårde – budgetregulering og fastfrysning af takstniveauet de næste 4 år.
Resume

Overordnet set balancer driften af kirkegårde. Der er dog et underskud på den direkte drift (direkte omkostninger) på 1,3 mio. kr., som foreslås finansieret med et tilsvarende mindreforbrug på forrentning og afskrivning af investeringer i bygninger og teknisk udstyr (indirekte omkostninger). Såvel direkte - som indirekte omkostninger - finansieres over taksterne. Takstniveauet for 2014 fastholdes de næste 4 år og den mindre indtægt fra manglende prisregulering dækkes ved effektiviseringer af driften. 

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelse af budget 2011 blev det besluttet, at taksterne på kirkegårdsområdet fra 2012 skal dække samtlige omkostninger. Det indebærer, at kirkegårdsområdet, i lighed med de brugerfinansierede områder affald og varme, skal hvile i sig selv. Det betyder, at drift og investeringer skal finansieres over taksterne samt at indtægter og udgifter set over en årrække skal balancere. Kirkegårdene belaster dermed ikke økonomisk kommunens skattefinansierede områder. Omkostninger omfatter direkte omkostninger til løn og drift og indirekte omkostninger til forrentning og afskrivning af aktiver i form af bygninger og teknisk udstyr (ovne m.v.), samt overhead til forholdsmæssig dækning af kommunens udgifter til lønadministration, juridisk hjælp, It-support m.v.

I budget for 2014 udgør udgifterne til drift af kirkegårde (direkte omkostninger) 7,0 mio.kr., mens indtægterne ved brugerbetaling er budgetteret til 9,4 mio. kr. Taksterne dækker udover direkte omkostninger tillige indirekte omkostninger på 2,4 mio. kr. De omfatter endvidere afvikling af kommunens udlæg til røggasanlæg og nye filtre til krematorieovnen i 2010-11 på 6,2 mio. kr.  År 2019 skal en ny krematorieovn med en estimeret investering på 9,0 mio. kr. finansieres. Krematorieovnen er fra 1997 og er tidligere blevet renoveret to gange.

Overordnet set balancerer driften af kirkegårde. Selv om kirkegårdsdriften løbende er blevet effektiviseret, er der dog, baseret på de faktiske omkostninger for 2013, et underskud på budgetdelen for direkte omkostninger på 0,9 mio. kr., hvilket skyldes større personaleomkostninger (flere ansatte end budgetteret). Udgifter til nødvendige køb af Driftsafdelingens løsning af opgaver med specialgrej såsom græsklipning, fejemaskine, traktormonteret brænder m.m. har for 2013 været på niveau med, hvad der forventes i de kommende år.

Derudover er der ikke afsat midler til løbende vedligeholdelse bl.a. reparation af murene om begge kirkegårde, asfaltarbejder, fællesbeplantninger samt vedligehold af kapelrummet, hvilket har betydet et betydeligt efterslæb på det løbende vedligehold, hvor behovet kan opgøres til 0,4 - 0,5 mio. kr. om året. Årsagen til, at der oprindeligt ikke er vurderet korrekt på driftsudgifterne, skal findes i den kendsgerning, at der på daværende tidspunkt ikke har fundet ressourcestyring sted på kirkegårdsområdet og således har man ikke haft tilstrækkelig detailviden om driftsøkonomien til at kunne vurdere korrekt herpå under arbejdet med den nye budgetlægning på kirkegårdsområdet.

Modsat er de årlige indirekte omkostninger lavere end forudsat. Det skyldes især, at afskrivningsperioden for teknisk udstyr (ovne m.v.) ifølge et cirkulære er fastsat til 15 år mod 8 år som oprindeligt beskrevet i sagen fra 2011, samt at der ikke længere er behov for at hensætte midler til nye bygninger for maskiner og materiel. De forkerte forudsætninger for beregningerne af de indirekte omkostninger skal derfor rettes og det foreslås, at der foretages en omplacering af et budgetbeløb på 1,3 mio. kr. fra indirekte til direkte omkostninger fordelt med drift 0,9 mio. kr. og vedligehold 0,4 mio. kr., således at der fremadrettet er overensstemmelse mellem budget og forventet forbrug for henholdsvis direkte og indirekte omkostninger.

Det foreslås endvidere, at taksterne fastfryses på 2014 niveau i den næste 4 årige periode (2015-18), dog med mulighed for at korrigere taksterne imellem uden at påvirke det samlede indtægtsniveau. Fastfrysningen af indtægtsniveauet medfører, at der ikke prisfremskrives, hvilket vil give et mindre provenu på 0,2 mio. kr. årligt stigende til ca. 0,7 mio. kr. i 2018, som foreslås finansieret ved effektiviseringer af driften. Ved fastholdelse af takstniveauet udjævnes generelle prisforskelle til andre tilsvarende kirkegårde.    

Da området skal hvile i sig selv, foreslås det, at mellemværende for kommunens udlæg for kirkegårdsområdet med virkning fra 2011 registreres på en statuskonto og at der foretages forrentning af mellemværende. Det foreslås endvidere, at overhead og renter konteres på driften med tilsvarende modposteringer på kommunens konti for administrationshonorarer og renter.

Økonomi

Forslaget indebærer, at der omplaceres 1,3 mio. kr. fra indirekte til direkte omkostninger, hvilket betyder, at der skal gives en tillægsbevilling til driftsbudgettet på 1,3 mio. kr. Brugerne betaler de øgede driftsomkostninger via taksterne, men da de indirekte omkostninger falder som følge af den længere afskrivningsperiode, kan taksterne forblive uændrede.

Budgetændringen indebærer, at kommunens budgetterede serviceudgifter øges med 1,3 mio. kr., idet driftsbudgettet på kirkegårdene indgår i opgørelsen af servicerammen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der gives en tillægsbevilling til kirkegårdsdriften på årligt 1,3 mio. kr. i forbindelse med omplacering af midler fra indirekte til direkte omkostninger,

at mellemværende for kirkegårdsområdet optages på status samt at der foretages forrentning af mellemværendet,

at overhead og renter konteres på driften med tilsvarende modposteringer på kommunens konti for administrationshonorar og rente, og

at takstniveauet fastholdes de næste 4 år og at mindreindtægten dækkes ved effektiviseringer af driften.



Miljø- og teknikudvalget, 30. oktober 2014, pkt. 164:

Indstilles tiltrådt. 

 



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 230:

Indstilles tiltrådt.  

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
298 Handleplan 2014-2017 for bekæmpelse af rotter i Randers kommune
Resume

Randers Kommune skal udarbejde en handleplan for bekæmpelse af rotter. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til plan for bekæmpelsen i 2014-2017. Formålet er at reducere antallet af rotter i Randers Kommune gennem fortsat fokus på forebyggelse og bekæmpelse.

Sagsfremstilling

Kommunerne har pligt til, at der foretages en effektiv bekæmpelse af rotter. Kommunerne skal i henhold til bekendtgørelse 696 af 26. juni 2012 udarbejde en handleplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Den første handleplan blev udarbejdet i 2013, og der er nu udarbejdet forslag til handleplan for 2014-2017, se bilag.

Det overordnede mål for rottebekæmpelsen er at reducere antallet af rotter i Randers Kommune gennem fortsat fokus på forebyggelse og bekæmpelse.

De overordnede målsætninger for handleplan 2014-2017 er: 

  • Reducere antallet af rotteanmeldelser inden for planperioden, således at antallet af rotteanmeldelser kommer under gennemsnittet for de 6 sammenlignelige kommuner.
  • Skabe det bedst mulige datagrundlag til at identificere problemområder og nye indsatsområder i kommunen.
  • Finde effektive måder til bekæmpelse af rotter i hovedkloakken.
  • Løbende identificere gode løsningsmuligheder fra andre kommuner og omsætte dem til nye indsatsområder i Randers Kommune.
  • Målrettet og omkostningseffektiv bekæmpelse af rotter ved relevante offentlige institutioner.

Af udkastet til handleplan fremgår, at antallet af anmeldte rotter på landsplan har været stigende siden 1987, dog med udsving fra år til år. I 2012 var antallet af anmeldte rotter på landsplan det højeste nogensinde. Stigningen fra 2011 til 2012 var væsentlig større i Randers Kommune end på landsplan og faldet fra 2012 til 2013 var væsentlig mindre.

Ved sammenligning med 6 andre jyske kommuner med omtrent samme indbyggertal, så ligger antallet af anmeldelser i Randers Kommune på niveau med Kolding, Viborg og Vejle Kommune. Tendensen er dog den samme som på landsplan, hvor især faldet fra 2012 til 2013 var væsentlig mindre i Randers Kommune end i de andre kommuner. Årsagen til dette kan være mange. Lokalt kan det forekomme, at antallet af anmeldte rotter øges på grund af stor aktivitet med renovering af kloaknettet og andre jordarbejder i eksisterende byområder. Rotteanmeldelserne lagres i et GIS-system og efterhånden som datamængden forøges og datakvaliteten forbedres er det forhåbentlig muligt at iværksætte en mere målrettet indsats i forbindelse med bekæmpelsen af rotter i Randers kommune

Opgaven med den praktiske bekæmpelse af rotter var i udbud i 2012 sammen med 6 andre kommuner. Udbuddet blevet vundet af Rentokil A/S, som så i dag foretager bekæmpelsen.

Bekæmpelse af rotter i kommunen foretages hele året rundt efter anmeldelse fra kommunens borgere. Ved konstatering af rotter foretages bekæmpelse, indtil ejendommen er rottefri.

Herudover skal alle faste ejendomme i det åbne land samt landbrugsejendomme i byzone besøges af rottebekæmperen mindst én gang hvert andet år. Hvis der konstateres rotter, eller der anmeldes rotter på disse ejendomme, skal der foretages tilsynsbesøg hver 6. mdr., og ejendommen bliver først erklæret rottefri igen efter 3 på hinanden følgende besøg uden konstatering af rotter. Herefter overgår ejendommen automatisk til de rutinemæssige besøg.

Den samlede årlige udgift til bekæmpelsen af rotter har de seneste år ligget stabilt på 1-1,2 mio. kr.

Økonomi

Udgifterne til rottebekæmpelse er brugerfinansieret. Gebyret for rottebekæmpelse opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter og udgør et fast beløb pr. 100.000 kr. ejendomsværdi. Beløbets størrelse fastsættes i forbindelse med den kommunale budgetlægning og reguleres ud fra den forventede udgift det kommende år men med henblik på at udligne eventuelle ubalancer mellem indtægter og udgifter i tidligere år. For 2014 udgjorde beløbet til rottebekæmpelse 1,94 kr. pr. 100.000 kr. ejendomsværdi.

Der har indtil nu været opkrævet et administrationsbidrag på 4 % af den samlede udgift til den praktiske rottebekæmpelse, svarende til ca. 40.000 kr. Forvaltningen har, bl.a. via tidsregistrering, beregnet, at de faktiske udgifter til administration af rottebekæmpelsen i 2015 udgør 109.000 kr. incl. overhead og 2 pct. fremskrivning. Administrationen omfatter bl.a. kontakt til rottebekæmperen og sagsbehandling i henhold til rottebekendtgørelsen, herunder vedr. udbedring af spildevandsledninger, vedr. oprydning ved uhygiejniske forhold samt indberetning til Naturstyrelsen og annoncering af rottekampagner.

I forslag til budget 2015 forventes udgifterne til rottebekæmpelse (beregnet med et administrationsværdi på de ca. 4 %) at udgøre 1.326.100 kr., svarende til 0,0201 promille af ejendomsværdien. Tillægges de faktiske udgifter til administration af rottebekæmpelse, udgør de forventede udgifter 1.395.000 kr. eller 0,0211 promille af ejendomsværdien, svarende til 2,11 kr. pr. 100.000 kr. ejendomsværdi.

Der er også omkostninger forbundet med løbende opsætning af rottespærrer ved kommunale institutioner, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt. Det forventes, at omkostningerne hertil kan afholdes af driftsbudgettet til bygningsvedligehold af kommunale bygninger. I modsat fald vil der blive fremlagt forslag om alternativ finansiering.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at forslag til handleplan 2014-2017 for rottebekæmpelse godkendes,

at der via ejendomsskatten opkræves et beløb, så de reelle udgifter til rottebekæmpelsen dækkes og,

at gebyret for rottebekæmpelse i 2015 fastsættes til 0,0211 promille af ejendomsværdien.



Miljø- og teknikudvalget, 30. oktober 2014, pkt. 165:

Indstilles tiltrådt. 



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 231:

Indstilles tiltrådt.  

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag Funktioner
Handleplan 2014-17 for rottebekæmpelse i Randers Kommune Download pdf-dokument


Punkt Titel
299 Klimatilpasningsplan. Endelig vedtagelse
Resume

Forslag til Klimatilpasningsplan, kommuneplan tillæg nr. 6 har været i offentlig høring i 8 uger.

Der er i høringsperioden i alt modtaget 3 høringssvar. Som følge af de indkomne høringssvar foreslås to mindre redaktionelle ændringer i planforslaget.

Sagsfremstilling

Randers Kommunes ”Forslag til klimatilpasningsplan”, der blev vedtaget af byrådet den 31. marts 2014 som dagsordenspunkt 104, har været i 8 ugers offentlig høring.

Klimatilpasningsplanen kortlægger fremtidens udfordringer med mere nedbør, stigende vandstand i fjord og vandløb og prioriterer indsatsen i forhold til at håndtere de ekstra vandmængder. Planen udpeger 22 områder, hvor der er størst risiko for tab af værdier ved oversvømmelse og hvor en beskyttelsesindsats vil have størst værdi.

Klimatilpasningsplanen indgår i kommuneplanlægningen som kommuneplantillæg nr. 6. Planen kan ses på internetadressen: http://klimatilpasningsplan.randers.dk eller kan læses i en printet udgave (bilag 1) som dog ikke vil yde planen retfærdighed, da layout er tilpasset visning på internettet

Der er i høringsperioden kommet høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening i Randers, Museum Østjylland og Naturstyrelsen. Høringssvarene har givet anledning til to mindre redaktionelle ændringer i planen. Det drejer sig om retningslinje vedrørende forsinkelsesbassiner for regnvand, hvor der indføjes med mulighed for forøgelse af naturindholdet i kulturlandskabet. Retningslinjen vil herefter have følgende ordlyd: ”Forsinkelsesbassiner for regnvand skal etableres som vådbassin eller anden bassintype, og indpasses som rekreative elementer med mulighed for forøgelse af naturindholdet i kulturlandskabet, hvor det er hensigtsmæssigt”.

Den anden redaktionelle ændring vedrører handlingsplanen for ”De øvrige byer” ”(Asferg, Øster Bjerregrav, Haslund, Spentrup, Harridslev, Hald, Gjerlev, Øster Tørslev og Havndal) og er en konkretisering af tidsplanen for kortlægningen af disse byers oversvømmelsesrisici, således at denne opgave ”varetages på kort- eller mellemlangt sigt (2014-2020)”, hvilket erstatter ”Afsluttet i 2025”.

En oversigt over de indkomne bemærkninger og forvaltningens kommentarer hertil er tilknyttet sagen som bilag 2. 

Økonomi

Planforslaget er screenet i forhold til miljøvurdering. På baggrund af screeningen vurderes planen ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet. Denne afgørelse er ikke blevet påklaget.

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af vedtagelse af planen, da de konkrete økonomiske konsekvenser vil blive indarbejdet i kommunens budgetproces efterhånden som konkretiseringen af planens tiltag skal realiseres.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at klimatilpasningsplanen, kommuneplantillæg nr. 6 godkendes endeligt med de foreslåede ændringer.



Miljø- og teknikudvalget, 30. oktober 2014, pkt. 168:

Indstilles tiltrådt. 

 



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 232:

Indstilles tiltrådt.  

 

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagen blev behandlet sammen med sag 300.

 

 

Bilag Funktioner
Bilag 2. Høringssvar til forslag til klimatilpasningsplan Download pdf-dokument
Klimatilpasningsplan Download pdf-dokument


Punkt Titel
300 Forslag til Risikostyringsplan 2015-2021
Resume

Forvaltningen fremlægger forslag til Risikostyringsplan 2015-2021, der fastsætter mål for og prioritering af indsatser til beskyttelse imod oversvømmelse.

Staten har udpeget Randers Fjord og Randers by som ét af ti risikoområder for oversvømmelse i Danmark. Områdets risiko for oversvømmelse og tab af værdier er blevet kortlagt og kortlægningen danner grundlag for de handlinger og prioriteringer, der skal indarbejdes i planen for Randers Kommune.

Risikostyringsplanen er udarbejdet i koordination og overensstemmelse med klimatilpasningsplanen.

Sagsfremstilling

Klimaændringerne betyder, at vi i fremtiden vil få et varmere og vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Det forudsiges, at havvandstanden vil stige med ca. 1 meter indenfor de næste 100 år, og at der i den samme periode vil forekomme flere voldsomme storme og skybrud end gennem de seneste 100 år. Dette betyder, at både sandsynligheden for oversvømmelser og omfanget af de værdier, der kan gå tabt, vil vokse som tiden går.

Med baggrund i EU’s oversvømmelsesdirektiv er ti områder i Danmark blevet udpeget som særligt truede af ekstreme oversvømmelser, som kan medføre negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi. Randers Fjord og Gudenåen ved Randers by er ét af de ti udpegede områder. På baggrund heraf skal byrådet senest den 22. december 2014 vedtage et forslag til en risikostyringsplan for oversvømmelse. Forslaget skal herefter i høring i mindst 6 måneder med henblik på endelig vedtagelse senest den 22. oktober 2015.

Risikostyringsplanen indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og fastsætter mål for indsatsen og prioriteringen af disse. Realiseringen af planen skal følges løbende og der er et krav om revision hvert sjette år. Planforslaget er designet til digital visning på kommunens hjemmeside http://risikostyringsplan.randers.dk eller læses i en printet pdf-udgave (se bilag 1). Pdf-printet vil dog ikke yde planen retfærdighed, da layout er tilpasset visning på internettet.

Tre koordinerede planer
Risikostyringsplanen er udarbejdet i koordination med risikostyringsplanen for Norddjurs Kommune og klimatilpasningsplanen for Randers Kommune. Der udarbejdes to planer for risikoområdet Randers Fjord – én fra hver kommune.

Risikostyringsplanen for Randers Kommune supplerer og detaljerer klimatilpasningsplanen for Randers Kommune. Hvor klimatilpasningsplanen omhandler hele kommunen og vedrører alle typer af oversvømmelser (fra skybrud, tøbrud, stormflod, opstigende grundvand, overløb fra søer og åer), vedrører risikostyringsplanen udelukkende stormflodsrelaterede oversvømmelser i det udpegede risikoområde, og er mere detaljeret i forhold til detekteringen af specifikke lokalt stormflodstruede områder og disse områders målsætning og indsatser. Begge planer indeholder geografiske indsatsområder, der på grund af planernes forskellige forudsætninger og detaljeringsgrad ikke nødvendigvis er de samme.

Klimatilpasningsplanen og risikostyringsplanen har samme hovedkonklusion i forhold til stormflod:

  • at en stormflod i dag i Randers Fjord med højvande over 1,7–1,8 m. over normalvandstand, som optræder i gennemsnit én gang hvert 100 år (100-års hændelse), vil forårsage omfattende skader på indbo og erhverv i de lavest beliggende områder i Randers, Uggelhuse og Udbyhøj, og
  • at i takt med at vandet stiger, vil en 100-års hændelse i 2050 være på 2,0-2,2 m. over normal vandstand, hvilket vil forøge risikoen for en uoverskuelig situation med nedbrud af el- og varmeforsyning, og true broer og veje. Der er derfor behov for i god tid at påbegynde sikring af særlig udsat forsyningsvirksomhed og infrastruktur.

Kortlægning af risici
Risikostyringsplanen bygger på den kortlægning med risikoanalyser som Miljøministeriet har udarbejdet og præsenteret som digitale kort. Der er udarbejdet tre kort:

  • Farekort.
    Kortlægningen viser hvor sandsynligheden for oversvømmelse fra fjord og vandløb er størst ved forskellige givne vejrhændelser i fremtiden.
  • Skadekort.
    Kortet udpeger de steder, hvor de største værdier er og hvor det koster mest at være udsat for en oversvømmelse.
  • Risikokort.
    Dette kort viser sandsynlighed for oversvømmelse sammenholdt med de værdier, der kan gå tabt. Kortet giver et overblik over de mest sårbare områder og støtter valget og prioriteringen af mulige indsatser.

Med baggrund i kortlægningen har forvaltningen valgt at inddele det oversvømmelsestruede område i fire indsatsområder og en række delområder, hvor stigende havvandstand med stormflodshændelser forventeligt vil give udfordringer i fremtiden. Planen beskriver dels områdernes udfordringer, hvis der intet foretages, dels hvilke mål, forventede indsatser og prioritering planen har for de forskellige områder.

De fire geografiske indsatsområder er:

  1. Randers by, Vorup og Kristrup (i alt 15 delområder)
  2. Udbyhøj (i alt 2 delområder)
  3. Uggelhuse, Albæk, Mellerup, Svinget (i alt 4 delområder)
  4. Øvrige områder (defineret som ét område uden delområder)

Faren for oversvømmelse er til stede i alle områder, men konsekvenserne i form af skader og tab af værdi ved en oversvømmelse er vidt forskellige. Kortlægningen viser, at risikoen for meget store værditab er størst i Randers by, specielt hvis centrale infrastrukturanlæg eksempelvis kraftvarmeværk, broer og jernbane bryder sammen.

Udover kortlægningen og de udpegede indsatsområder indeholder risikostyringsplanen et afsnit vedrørende grundlaget for planen, mål for forebyggelses-, sikrings- og beredskabsindsatserne, en screening til miljøvurdering og en handlingsplan med beskrivelse af generelle tiltag og indsatser for de udvalgte områder.

Lang høringsperiode med debat og dialog
Efter vedtagelse af forslaget til risikostyringsplan skal planen i 6 måneders offentlig høring. I denne periode indbyder Randers Kommune til debat og dialog med alle interesserede borgere, nabokommuner, region, staten, vandselskaber, foreningerne, råd og komitéer, havn, risikovirksomheder, pumpe- og digelag, grønne organisationer osv. Interessenter vil blive kontaktet og der vil blive afholdt tre offentlige møder i løbet af de første måneder i 2015, hvor planen er i høring.

Efter høringsperioden bearbejdes alle indkomne bemærkninger, hvorefter planen forelægges miljø- og teknikudvalget, økonomiudvalget og byrådet til endelig godkendelse i efteråret 2015.

Økonomi

Planen beskriver mulige sikringstiltag som kan iværksættes over en årrække. Finansieringen af disse tiltag tager planforslaget ikke stilling til. Når nødvendige indgreb til beskyttelse imod oversvømmelser ønskes realiseret i fremtiden, vil disse blive fremlagt til politisk behandling i hvert enkelt tilfælde.

Forvaltningen har screenet planen i forhold til bestemmelserne om miljøvurdering. Forvaltningen vurderer, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering (se vedhæftede screenings-notat, bilag 3).

Indstilling

Forvaltningen til indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget, 

at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslaget til planen, og at beslutning herom offentliggøres, og

at forslag til Risikostyringsplan 2015-21 vedtages og offentliggøres i høring i 6 måneder.



Miljø- og teknikudvalget, 30. oktober 2014, pkt. 169:

Indstilles tiltrådt. 

 



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 233:

Indstilles tiltrådt.  

Det i sagen omtalte bilag 3 vedlægges sagen forud for byrådets behandling af sagen.



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 233:

Indstilles tiltrådt.  

Det i sagen omtalte bilag 3 vedlægges sagen forud for byrådets behandling af sagen.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagen blev behandlet sammen med sag 299.

 

 

Bilag Funktioner
Risikostyringsplan Download pdf-dokument
Bilag 2_Risikostyringsplan_handlingsplan_rev Download pdf-dokument
Bilag 3. mv_screening_randers_risikostyringsplan.pdf Download pdf-dokument


Punkt Titel
301 Planstrategi 2014
Resume

Byrådet har vedtaget Planstrategi 2014. Planstrategien har været i offentlig høring i 8 uger, og der er i høringsperioden ikke indkommet bemærkninger.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 16. juni 2014 Planstrategi 2014.

Byrådet skal i følge planloven vedtage en planstrategi i 1. halvdel af byrådsperioden. Planstrategien er byrådets strategi for de kommende års fysiske planlægning og det er i planstrategien, at retningen for kommunens fremtidige fysiske udvikling udstikkes. Planstrategi 2014 sætter med udgangspunkt i byrådets visioner rammerne for den videre kommuneplanlægning.

For planstrategien er der ikke som ved andre plandokumenter tale om et forslag. I offentlighedsfasen har borgerne mulighed for at komme med ændringsforslag og ideer til, hvordan Planstrategi 2014 kan opfyldes. Efter offentlighedsfasen skal byrådet tage stilling til de indkomne forslag, ligesom det også er muligt at ændre i strategien, hvis offentlighedsfasen har givet anledning til dette.

Planstrategien har været i offentlig høring i perioden 18. juni - 27. august 2014.

I den offentlige høringsperiode er der ikke indkommet forslag til planstrategien, hvilket ikke giver anledning til ændringer af Planstrategi 2014.

Forvaltningen skal offentliggøre, at der med baggrund i den offentlige høringsperiode ikke foreligger ændringer til Planstrategi 2014.

Med baggrund i planstrategiens offentlige bekendtgørelse forventes der i efteråret 2014 igangsat kommuneplanrevision for detailhandel og for det åbne land.

 

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget, erhvervs- og landdistriktsudvalget og økonomiudvalget,

at der foretages offentlig bekendtgørelse af, at der ikke er ændringer til Planstrategi 2014.

Erhvervs- og landdistriktsudvalget, 29. oktober 2014, pkt. 70:

Tiltrådt.

Miljø- og teknikudvalget, 30. oktober 2014, pkt. 170:

Indstilles tiltrådt. 

 



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 234:

Indstilles tiltrådt.

Planstrategien vedlægges sagen forud for byrådets behandling af sagen. 



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 234:

Indstilles tiltrådt.

Planstrategien vedlægges sagen forud for byrådets behandling af sagen. 

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 27 stemmer for. Beboerlisten og Velfærdslisten undlod at stemme.

Velfærdslisten bemærkede, at man ikke vil binde sig til  3 udvalgsvarebutikker på over 2000 kvm, men forbeholder sig retten til at tage stilling til evt. projekter ud fra en konkret vurdering af, om de understøtter eller svækker målet om et stærkt og mangfoldigt handelsliv i midtbyen

 

Bilag Funktioner
Planstrategi 2014 Download pdf-dokument


Punkt Titel
302 Overført grundkapitaltilskud til projekt på Falbegrunden
Resume

Det indstilles, at Domeas projekt på Falbegrunden udvides med grundkapitaltilskud på 1,1 mio. kr., svarende til 6 boliger, da det samlet set vurderes at give et bedre og mere sammenhængende alment byggeri.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget behandlede den 22. september 2014 en sag om forespørgsel fra Domea, om muligheden for at overføre grundkapitaltilskud fra projektet på Markedspladsen til projektet på Falbegrunden. Baggrunden for Domea's ønske er, at projektet på Markedspladsen reduceres, da der ikke er plads til 40 boliger som oprindeligt skitseret, men derimod alene ca. 34 boliger. Økonomiudvalget besluttede at reducere grundkapitaltilskuddet til projektet på Markedspladsen med 1,1 mio. kr., svarende til reduktionen på 6 boliger. Spørgsmålet omkring en tilsvarende forøgelse af grundkapitaltilskuddet til projektet på Falbegrunden blev sendt tilbage til forvaltningen med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger om betydningen af en udvidelse af projektet på Falbegrunden med 1,1 mio. kr., svarende til 6 yderligere boliger.

Forvaltningen har modtaget yderligere projektbeskrivelse og materiale fra Domea, der har projektet på Falbegrunden. Det oprindelige projekt indeholdt 18 almene boliger.

Det er forvaltningens vurdering, at det samlet set vil forbedre projektet på Falbegrunden at øge antallet af almene boliger fra 18 boliger til 24 boliger.  

Forvaltningen vurderer, at 24 almene boliger vil fremstå i et fint samspil med de 52 private boliger i materialevalg, udstrækning, bygningsvolumen og arkitektur. Endvidere vil der med 24 boliger opnås en randbebyggelse ind til FalbeParken, som understøtter oplevelsen af et sammenhængende område i højere grad end ved 18 boliger, jf. vedhæftede billedbilag.

Ud over at randbebyggelsen vil give en bedre sammenhæng, vil den også give afskærmning/reduktion af vejtrafikstøj og virksomhedsstøj fra det nordlige erhvervsområde, hvilket vurderes at være i bedre overensstemmelse med lokalplanens formål omkring etablering af støjskærme ud mod de omkringliggende erhvervsområder.

De røde markeringer i bilagene viser, at der med 24 almene boliger bliver visuelle åbninger, der hænger bedre sammen med de øvrige åbninger ind til FalbeParken i forbindelse med de 2 private boligblokke, der opføres ud til Mariagervej. Dette vurderes ligeledes at være i god overensstemmelse med lokalplanen for området, der foreskriver, at det skal sikres, at samspillet mellem bygningsvolumener og materialevalg understøtter oplevelsen af et sammenhængende område.

Endelig vil en bebyggelse på 24 almene boliger frem for 18 almene boliger alt andet lige give en almen boligafdeling med mere indtjeningsvolumen, og deraf følgende bedre driftsøkonomi, da der vil være flere lejemål om at bære udgifterne, hvilket ligeledes vil være til gavn for kommende beboere.

Økonomi

Udvidelsen af grundkapitaltilskuddet med 1,1 mio. kr. til projektet på Falbegrunden finansieres af rammen til almene boliger. Udvidelsen svarer til det reducerede grundkapitaltilskud på Markedspladsen, som økonomiudvalget besluttede at tilbageføre til rammen for almene boliger på møde den 22. september 2014.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet, via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at grundkapitaltilskud på 1,1 mio. kr., der er flyttet fra projekt om alment byggeri på Markedspladsen, overføres til projekt om alment byggeri på Falbegrunden.



Miljø- og teknikudvalget, 30. oktober 2014, pkt. 184:

Indstilles tiltrådt. 

 



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 237:

Indstilles tiltrådt. 



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 237:

Indstilles tiltrådt. 

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag Funktioner
20141003 Masterplan Falbe Hansen B - 24 Boliger 1 Download pdf-dokument


Punkt Titel
303 Gebyrmodel for byggesagsbehandling 2015
Resume

Randers Kommune skal fra 1. januar 2015 opkræve byggesagsgebyrer efter forbrugt tid på basis af tidsregistrering. Gebyret opkræves til en timepris, som fastsættes på nærmere vilkår. Dog kan helt simpelt byggeri undtages og gebyrberegnes efter faste takster.

Ved vedtagelsen af budgettet for 2015-2018 er de samlede gebyrer budgetlagt til en indtægt på 3,2 mio. kr. Gebyrindtægterne er i forhold til tidligere nedsat med 2,0 mio. kr. primært på erhvervsområdet.

 

Sagsfremstilling

Folketinget har besluttet, at alle landets kommuner fra 1. januar 2015 skal opkræve byggesagsgebyrer i forhold til tidsforbrug. Undtaget for dette krav er simple konstruktioner (udhuse, carporte, garager, overdækninger), som kan faktureres efter faste gebyrtakster.

Det er op til kommunen at fastlægge gebyrniveauet. Således danner lovgivningen alene en øvre ramme for gebyrpolitikken. Det er et krav, at omkostninger knyttet til selve byggesagsbehandlingen kan dokumenteres, og at gebyrindtægterne ikke overstiger de samlede omkostninger.

Kommunen skal opkræve samme timepris i alle typer byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter tidsforbrug, og samme faste pris i alle byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter fast pris. Der må ikke opkræves ”grundgebyr” eller ”opstartsgebyr”.

En udbydende gennemgang af den ny lovgivning findes i bilag 1.

I dag opkræver Randers Kommune særskilte gebyrer for forskellige kategorier, hvor gebyrerne bl.a. fastsættes i forhold til byggeriets størrelse. De nuvæerende kategorier kan ses i takstbladet for 2014 i bilag 2.

En konsekvens af ændringen fra gebyrer efter bygningsstørrelse til timeafregning vil typisk betyde, at store byggerier – normalt erhvervsbyggeri – vil blive billigere. Mindre byggerier – enfamiliehuse o.lign. – ville blive dyrere.

Forslag til ny gebyrmodel

Timepris
I timeprisen indgår ud over de direkte lønomkostninger til byggesagsbehandlerne også indirekte omkostninger til de støttefunktioner, som er nødvendige for sagsbehandlingen. Det drejer sig blandt andet om de administrative funktioner til arkivering, BBR, juridisk hjælp og ledelse. Ligeledes indgår udgifter til IT-systemer, uddannelse, kontorhold, befordring, beregnede omkostninger for husleje med mere i timeprisen.

I beregningen af timeprisen er der korrigeret for, at en del af arbejdstiden fragår til ferie, pauser og fravær på grund af uddannelse og sygdom, hvilket kan kaldes netto effektiv arbejdstid.

Ud fra ovenstående bliver den reelle beregnede timepris for byggesagsbehandling 748 kr. Specifikationen af timeprisberigningen findes i bilag 3.

Fast gebyr for mindre byggeri (simple konstruktioner)
Kommunen kan undtagelsesvis opkræve et fast gebyr for mindre byggeri (udhuse, carporte, garager, overdækninger). Det skyldes, at gebyr efter forbrugt tid typisk vil betyde, at byggesagsgebyret vil blive urimeligt stort i forhold til udgiften til det egentlige byggeri. Det foreslås derfor, at der fastsættes et fast gebyr på 1.160 kr. (svarende til 2 timer) for bygninger og konstruktioner i denne kategori.

Hvad opkræves der betaling for?
Der opkræves kun betaling for egentlig byggesagsbehandlingsaktivitet. Det betyder, at der som udgangspunkt først tages betaling, når kommunen har modtaget en egentlig byggeansøgning. Tid til bl.a. interne møder, efteruddannelse, udvikling (f.eks IT udvikling og implementering), vejledning om ansøgninger, klager over kommunens sagsbehandling, besvarelser og forespørgelser samt afslagssager vil således ikke indgå i den tid, som udfaktureres.

Der har ikke tidligere været tidsregistrering på de enkelte byggesager i Randers Kommune. Derfor er det anslåede timeforbrug udarbejdet på baggrund af erfaringstal fra to andre kommuner (Faxe og Lemvig kommuner) samt en efterfølgende vurdering af byggesagerne i 2013 i Randers Kommune for en gennemsnitlig sagstid pr. byggesag i kategorierne.

Der er på den baggrund en forventning om, at ca. 60 % af byggesagsbehandlernes effektive arbejdstid kan udfaktureres på konkrete byggesager.

Skattefinansieret tilskud til byggesagsgebyrerne
Kommunen fik i 2013 samlet set indtægter fra byggesagsgebyrer på 4,4 mio. kr., hvilket var 0,8 mio. kr. mindre end de oprindeligt budgetterede indtægter på 5,2 mio. kr. Årsagen til mindreindtægterne var dels et provenutab som følge af en gebyromlægning sidste år, hvor erhvervsbyggeri blev gjort billigere mens enfamiliehuse blev dyrere, dels mindre indtægter på grund af mindre byggeri end forudsat.

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2015 er det besluttet, at byggesagsgebyrerne samlet set skal nedsættes med 2,0 mio. kr., dvs. fra budgetterede indtægter på 5,2 mio. kr. til 3,2 mio. kr. Nedsættelsen skal primært ske på erhvervsområdet.

For at opnå samlede indtægter på 3,2 mio. kr. i 2015, ud fra det nuværende byggeaktivitetsniveau, skal timeprisen fastsættes til 580 kr., svarende til knap 80 % af de faktiske omkostninger. I denne timepris er der taget højde for, at en mindre del af indtægterne vil falde senere på grund af ændrede opkrævningstidspunkter.

Med en timepris på 580 kr. vil et familiehus i 2015 koste omkring 4.350 kr. i byggesagsgebyrer, mens det i 2014 kostede i gennemsnit 4.400 kr. Altså stort set uændret pris.

Til gengæld vil industri- og erhvervsbyggeri i gennemsnit koste omkring 5.500 kr. i 2015, hvor prisen i 2014 i gennemsnit var 9.200 kr. Gennemsnitspriserne dækker over store variationer, men beregningen viser, at omlægningen af byggesagsgebyrerne primært kommer erhvervsområdet til gode.

Eksemplerne er hentet fra bilag 5.

Opkrævningstidspunkt
Hidtil er byggesagsgebyret blevet opkrævet i forbindelse med udstedelsen af byggetilladelsen. Opkrævningen af byggesagsgebyrer efter den nye lovgivning skal som hovedprincip ske, når bebyggelsen lovligt kan ibrugtages. Kommunen kan dog vælge at opdele byggesagsgebyret i 2 rater og udstede faktura for 1. rate ved meddelelse om byggetilladelse og 2. rate ved endelig færdigmelding.

Der kan gå meget lang tid, fra kommunen giver en byggetilladelse, til et byggeri bliver endelig færdigmeldt. Det vil ikke være god service at have en stor regning liggende i lang tid. Det gør det f.eks. vanskeligt at få en dialog om, hvorfor der er brugt den tid, der nu er brugt på opgaven.

I dag betales byggesagsgebyret så snart man får byggetilladelsen, så en del af betalingen vil ske senere end i dag, selvom opkrævningen sker i 2 rater. Ændringen i tidspunkt for udstedelse af faktura vil derfor medføre en mindre forsinkelse i opkrævning og dermed må der forventes en lille nedgang i gebyrindtægt de første 1-2 år på grund af forskydning i tidspunkt for opkrævningen. Hvis opkrævning i stedet alene sker ved færdigmelding, vil kommunen opleve en stor forsinkelse i betalingerne, og dermed en stor nedgang i gebyrindtægterne de første 1-2 år.

Takstblad for 2015
Bilag 4 indeholder forslag til takstblad for 2015 på baggrund af ovenstående principper.

Sammenligning med andre kommuner

En række kommuner (ca 15 stk.) har valgt helt at droppe byggesagsgebyret med virkning fra 1. januar 2015.

De fleste kommuner, som vil opkræve gebyr, arbejder lige nu med at beregne timepriser og fastlægge principper for opkrævningen.

Der er forskel på, hvilke opgaver de enkelte kommuner indregner i timeprisen, og der er derfor forskel på timeprisen. Enkelte har timepriser på under 500 kr., men typisk ligger timeprisen på 600-750 kr. Enkelte har timepriser på 800 kr. Den forslåede timepris i Randers Kommune på 580 kr. ligger således i den lavere ende.

Tidsregistreringssystem

Forvaltningen er ved at indføre et tidsregistreringssystem, som kan danne grundlag for fakturering pr. 1. januar 2015.

Udgift til indkøb og implementering af tidsregistreringssystem afholdes inden for eksisterende budget.  

 

Økonomi

Der henvises til sagsfremstillingen.

 

Indstilling

Forvaltningen indstiller til



Miljø- og teknikudvalget, 30. oktober 2014, pkt. 181:

Indstilles tiltrådt. 



Økonomiudvalget, 10. november 2014, pkt. 239:

Indstilles tiltrådt med 7 stemmer for og 2 stemmer imod. Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen stemte imod. 

 

Kasper Fuhr Christensen bemærkede, at Velfærdslisten finder, at det er socialt uansvarligt at lade udsatte børn og voksne betale for skattegaver til dem, der i forvejen har mest. Som alternativ foreslår Velfærdslisten, at ansøgerne betaler det, sagsbehandlingen koster, jf. Velfærdslistens budgetudspil.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 27 stemmer for og 4 stemmer for imod. Imod stemte Beboerlisten og Velfærdslisten.

Velfærdslisten bemærkede, at det er socialt uansvarligt at lade udsatte børn og voksne betale for skattegaver til dem, der i forvejen har mest. Som alternativ foreslår Velfærdslisten, at ansøgerne betaler det, sagsbehandlingen koster, jf. Velfærdslistens budgetudspil. 

Bilag Funktioner
BILAG 1 Fakta om lovgivning Download pdf-dokument
BILAG 2 Takstblad for byggesagsbehandling 2014 Download pdf-dokument
BILAG 4Takstblad for byggesagsbehandling 2015 ver 1.0 Download pdf-dokument
BILAG 5 Overslag på indtægt byggesag fra 2015 Download pdf-dokument
BILAG 3 beregning af timepris for byggesager Download pdf-dokument


SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
Punkt Titel
304 Anmodning fra Jens Laursen, Beboerlisten, om drøftelse af Miljø- og teknikudvalgets sag nr. 166 "Resultat af udbud - indsamling af dagrenovation og genbrug fra september 2015"
Sagsfremstilling

Jens Laursen, Beboerlisten, har i mail af 29. oktober 2014 anmodet om at Miljø- og teknikudvalgets punkt 166, jfr. nedenstående, optages på byrådets dagsorden.

 

"Resumé

I henhold til beslutning i miljø- og teknikudvalget har indsamling af dagrenovation og genbrug været i udbud.

Der indkom 6 bud på opgaven og alle bud opfyldte de stillede konditioner og krav. Udbuddet var efter laveste pris, og det blev afgivet af RenoNorden A/S.

Der vil derfor blive indgået kontrakt med RenoNorden A/S.

Sagsfremstilling

I henhold til beslutning i miljø- og teknikudvalget har indsamling af dagrenovation og genbrug været i udbud og der indkom 6 bud på opgaven den 30. september 2014 jævnfør vedhæftede oversigt over den samlede konkurrencesum.

Alle bud opfyldte de stillede konditioner og krav, og der kan nu indgås kontrakt med den lavestbydende.

Lavestbydende var firmaet RenoNorden A/S, der afgav et samlet bud på 31,2 mio. kr. om året. RenoNorden er et af de større og velrenommerede renovationsselskaber i Danmark, og vil med indgåelse af kontrakt oprette et kørselskontor i Randers.

Næstlaveste bud på 35,8 mio. kr. kom fra firmaet HCS A/S, som tidligere har indsamlet affald i Randers. Det nuværende firma MiljøTeam A/S gav et bud på 37,6 mio. kr.

De nuværende omkostninger beløber sig til ca. 36 mio. kr. om året. Indholdet i en ny kontrakt kan dog ikke sammenlignes direkte med den nuværende, da der vil ske en række ændringer i indsamlingsmetoder, men også i omfang, da der fremover blandt andet er indbygget tømning af kildesorteret organisk affald. Forvaltningens vurdering er derfor, at det er et meget fordelagtigt bud, som Randers Kommune har fået på opgaven.

Der vil derfor blive indgået kontrakt med RenoNorden A/S.

 

Konsekvenser for økonomi, personale, handicap, sundhed, miljø m.v.

Kontrakten vil få virkning fra 1. september 2015 og dermed takstmæssigt først i 2016. Det vurderes, at Affalds- og Ressourceplanens forskellige tiltag, herunder indførelse af kildeindsamling af organisk affald, kan gennemføres uden takststigninger og måske endda med lavere takster til følge for borgerne samlet set.

 

Indstilling:

Forvaltningen indstiller til miljø og teknikudvalget,

at der indgås kontrakt med RenoNorden A/S i henhold til tilbuddet.

 

Beslutning

Tiltrådt."

 

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Sagen drøftet.

 

Malte Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

 

 

Bilag Funktioner
Notat om udbud af dagrenovation 1.docx Download pdf-dokument


Punkt Titel
305 Spørgsmål Bjarne Overmark, Beboerlisten, Mogens Nyholm, Radikale Venstre og Kasper fuhr Christensen, Velfærdslisten vedr. konsulentydelser
Sagsfremstilling

Bjarne Overmark, Beboerlisten, Mogens Nyholm, Radikale Venstre og Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten fremsender i mail af 31. oktober 2014 følgende:

Af notat vedr. samarbejde med Ernst & Young af 18. september 2014 (se bilag 1) fremgår, at børn- og skoleforvaltningen i forbindelse med diskussionerne om ny skolestruktur har købt konsulentydelser hos Ernst & Young for en foreløbig samlet værdi af 524.345 kroner. Da notatet blev skrevet, afventede forvaltningen fortsat en faktura, der således ikke indgår i beløbet ovenfor.

Af forligspartiernes pressemeddelelse af 7. oktober 2014 (se bilag 2) fremgår, at forvaltningen vil få BDO til at efterprøve validiteten af Ernst & Youngs provenuberegninger.

I forbindelse med ovenstående skal vi anmode borgmesteren om at svare på følgende spørgsmål:

1.      Er der i byrådet eller nogen af dets udvalg givet bevilling til børn- og skoleforvaltningens køb af konsulentydelser hos henholdsvis Ernst & Young og BDO?

2.      Kræver disse indkøb ikke en bevillingsmæssig hjemmel?

3.      Hvad kommer omtalte konsulentydelse fra BDO til at koste kommunen?

4.      Har forvaltningen modtaget den ovenfor omtalte faktura fra Ernst & Young?

5.      Har borgmesteren sikret sig, at byrådet og offentligheden kan få adgang til alle beregninger, forudsætninger og bagvedliggende modeller, BDO anvender i forbindelse med ovenfor omtalte validering?

I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 2 skal vi henvise til Kommunestyrelseslovens § 31, stk. 3, 4. pkt., der lyder: “Formanden sørger for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling.” Bestemmelsen hører under lovens kapitel 4, der handler om kommunalbestyrelsens formand (borgmesteren), og med formanden menes der således borgmesteren.

Bjarne Overmark, Beboerlisten, fremsender i mail af 4. november 2014 følgende:

 

"Hvordan hænger svaret sammen med følgende note til budgetforligsteksten til budgettet for 2015:

 ”Anvendelse af konsulenter med beløb over 100.000 kr. skal godkendes af økonomiudvalget før iværksættelse”

 I den forbindelse bedes det oplyst, hvornår byrådet/økonomiudvalget siden 2006 har drøftet og besluttet beløbsgrænser for hyring af eksterne konsulenter – herunder hvilke beløbsgrænser, der har været gældende for hvornår en konsulentydelse har skullet vedtages i økonomiudvalget/byrådet?" 

Bjarne Overmark, Beboerlisten, Mogens Nyholm, Radikale Venstre og Kasper fuhr Christensen, Velfærdslisten fremsender i mail af 4. november 2014 følgende:

I tillæg til foregående spørgsmål og sagsfremstilling anmoder Beboerlisten, Radikale Venstre og Velfærdslisten borgmesteren om at svare på følgende:

1)      Borgmesteren anmodes om en redegørelse for de udbudsmæssige overvejelser i forbindelse med køb af omtalte konsulentydelser.

2)      Borgmesteren anmodes om at fremlægge dokumentation for, at alle udbudsregler er overholdt.

3)      Borgmesteren anmodes om at redegøre for retsgrundlaget for samt eventuelle interne retningslinjer, anordninger eller hensigtserklæringer omhandlende udbudspligt i forbindelse med køb af konsulentydelser.

 

 

 

Følgende bedes vedlagt som bilag:
Bilag 1: Notat vedr. samarbejde med Ernst & Young af 18. september 2014
Bilag 2: Forligspartiernes pressemeddelelse af 7. oktober 2014

 

 

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålene blev besvaret.

Sagen blev behandlet sammen med sag 306.

Malte Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Bilag Funktioner
Notat af 18. september 2014 Download pdf-dokument
Pressemeddelelse af 7. oktober 2014 Download pdf-dokument
Notatsvar på spørgsmål vedr konsulentydelse Ernst & Young.docx Download pdf-dokument


Punkt Titel
306 Spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, Mogens Nyholm, Radikale Venstre og Kasper fuhr Christensen, Velfærdslisten vedr. indkøb af konsulentydelserr (Møde 17. november 2014)
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, fremsender i mail af 4. november 2014 følgende:

 

"Idet der henvises til Kommunestyrelseslovens § 11, stk. 1, 1. pkt, anmoder Beboerlisten, Radikale Venstre og Velfærdslisten borgmesteren om at optage nedenstående på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde.

I tillæg til nedenstående spørgsmål og sagsfremstilling anmoder Beboerlisten, Radikale Venstre og Velfærdslisten borgmesteren om at svare på følgende:

1)      Borgmesteren anmodes om en redegørelse for de udbudsmæssige overvejelser i forbindelse med køb af omtalte konsulentydelser.

2)      Borgmesteren anmodes om at fremlægge dokumentation for, at alle udbudsregler er overholdt.

3)      Borgmesteren anmodes om at redegøre for retsgrundlaget for samt eventuelle interne retningslinjer, anordninger eller hensigtserklæringer omhandlende udbudspligt i forbindelse med køb af konsulentydelser."

 

Indstilling

Sagen forelægges byrådet. 

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålene blev besvaret.

Sagen blev behandlet sammen med sag 305.

Malte Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Bilag Funktioner
Notat med svar på spørgsmål om udbud af konsulentydelser 21.docx Download pdf-dokument


Punkt Titel
307 Spørgsmål og beslutningsforslag fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedr. fremtidig alkoholbehandling i Randers Kommune
Sagsfremstilling

Bjarne Overmark, Velfærdslisten, fremsender i mail af 31. oktober 2014 følgende:

 

"Alkoholbehandlingen i Randers Kommune skal opprioriteres inspireret af Randers Kommunes nordiske venskabsbyer

Vedhæftede spørgsmål og beslutningsforslag – som er udarbejdet i samarbejde med videnspersoner på området -  bedes i henhold til kommunestyrelseslovens § 9 og § 11 sat på dagsordenen til byrådsmødet mandag d. 17.11.2014.

Indledningsvis henvises til:

Statistikken over antallet af alkoholafhængige i Danmark med tilhørende statistik over det beregnede antal alkoholafhængige i Randers Kommune med udgangspunkt i faktor 1,7. Her fremgår det også, at flere kilder oplyser, at de alkoholafhængige ikke findes på samfundets bund. De findes i alle samfundslag.

Artikel i Din Avis den 17. september 2014, hvor Kasper Fuhr fortæller om den nye rusmiddelplan og de nye tiltag, man har vedtaget på alkoholbehandlingsområdet i Randers Kommune. Nogle vil sikkert sige, at det derfor ikke er nødvendigt med et nyt pilotprojekt, men det er vi mange, der er uenige i. Dem, som netop nu er på deres livs deroute,  kan ikke vente flere år på, at man får gjort sig nogle erfaringer i Rusmiddelcenteret.

Der er en tendens til, at danskere selv vil opfinde alting. Det var danskere, som opfandt antabus i slutningen af 50'erne og stop-pillen, som medicinalfirmaet Lundbeck lancerede for et par år siden. I de øvrige nordiske lande ved man godt, at der skal andet og mere end piller til. Det kræver langvarig og intensiv terapi at få alkoholafhængige til at opnå en normal og velfungerende hverdag. Hvorfor ikke benytte sig af de metoder, der er afprøvet over mange år med rigtig gode resultater i udlandet? De kan implementeres her og nu, og de gode resultater vil også komme straks både samfundsøkonomisk og personligt.

Vedhæftet to pressemeddelelser, hvor førende danske alkoholforskere i hhv. 2012 og 2013 indrømmer, at man ikke ved noget om alkoholafhængighed i Danmark. Den alkoholbehandling, man anvender i Danmark har vist sig ikke at have nogen effekt. Disse forskere kunne måske være interesserede i at medfinansiere et pilotprojekt i Randers og studere, hvad det er for mekanismer, som får en alkoholafhængig til at vende tilbage til alkoholen igen og igen på trods af erkendelsen af den skadelige virkning. Desuden har Lægeforeningen vist interesse for tolvtrinsprogrammet, så de kunne måske også være interesserede i at medfinansiere et pilotprojekt.

Hvis danske forskere kommer til de samme resultater, som man er kommet til i USA for 50 år siden, for 40 år siden i Island og for 25 år siden i Sverige, så kan Randers Kommune måske få en del af æren ved at være den kommune, der ville.

Forslagene er bl.a. foranlediget af flere alkoholrelaterede dødsfald blandt bekendte og blandt bekendtes bekendte."

 

Spørgsmålene samt bilagene er vedhæftet sagen.

 

 

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålene blev besvaret og forslagene sendt til videre behandling i Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere.

Malte Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Bilag Funktioner
Spørgsmål til borgmesteren.docx Download pdf-dokument
Vesterås - tolvtrins behandlere stillingsannonce.pdf Download pdf-dokument
Vesterås - behandlingstilbud.pdf Download pdf-dokument
Alesund-Behandlingssenter.pdf Download pdf-dokument
Vesterås - tolvtrins behandlere stillingsannonce.pdf Download pdf-dokument
Molde-Behandlingssenter.pdf Download pdf-dokument
Ålesund behandlingstilbud.pdf Download pdf-dokument
Forskningsprojekt - PAUSE Ulrik Becker.docx Download pdf-dokument
Bilag - Hvor mange drikker for meget.docx Download pdf-dokument
Forskningsprojekt - RESCueH Anette Søgaard Nielsen.docx Download pdf-dokument
Artikel Din Avis 17.09.2014.pdf Download pdf-dokument
Svar på henvendelse fra Bjarne Overmark vedr fremtidig alkoholbehandling i RK.docx Download pdf-dokument


Punkt Titel
308 Spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, om besvarelse af anmodning om aktindsigt
Sagsfremstilling

Bjarne Overmark, Beboerlisten, fremsender i mail af 5. november 2014 følgende:

"I henhold til kommunestyrelseslovens § 11 bedes borgmesteren på byrådsmødet mandag d. 17.11.2014 forklare hvorfor min henvendelse af 4.10.2014 ikke er besvaret jf. Kommunestyrelseslovens § 9.

Min anmodning af 4.10.2014 om aktindsigt vedhæftet herunder.

Venlig hilsen
Bjarne Overmark, byrådsmedlem, Beboerlisten

 

Fra: Bjarne Overmark
Sendt: 4. oktober 2014 11:47
Til: Hans Nikolaisen; D-Direktionen; D-Byråd
Emne: Konsulentfirmaer - KPMG og Ernst & Young - og skolekvalitetsdebatten og skolestrukturforslaget

Til kommunaldirektør Hans Nikolaisen

Hermed anmodes om komplet aktindsigt i følgende:

Korrespondance (herunder mails), ordreaftaler, mødeindkaldelser, referater, oplæg/powerpoints m.v. og fakturaer som i forbindelse med skolekvalitetsdebatten og skolestrukturprocessen og skolestrukturoplægget er sendt til/fra Randers Kommune til/fra KPMG og Ernst og Young i perioden 2010-oktober 2014.

I den forbindelse bedes samtlige mødedatoer og mødedeltagere oplyst, hvor repræsentanter for KPMG og/eller Ernst & Young har deltaget i relation til skolekvalitetsdebatten og processen i forbindelse med skolestrukturforslaget i perioden 2010-oktober 2014.

Venlig hilsen
Bjarne Overmark
Byrådsmedlem for Beboerlisten
Torvegade 14, 1.
8900 Randers C."

 

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålene blev besvaret.

Malte Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
309 Spørgsmål fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, vedr. skolestrukturen og høringsfristen
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, fremsender i mail af 5. november 2014 følgende:

 

I en artikel bragt på tv2oj.dk den 4. november 2014 (se bilag 1) udtaler Venstres gruppeformand Anders Buhl-Christensen (Venstre), at det er sandsynligt, at skolelukningsflertallet (Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti) vil foretage en ændring af det forslag, der har været i høring, således Kristrup Skole skal være udskolingsskole for den sydlige del af Randers, mens Tirsdalens Skole skal være indskolingsskole for de mindste børn i Kristrup og Romalt. I det forslag, der har været i høring, lægges der op til det modsatte, dvs. Tirsdalens Skole som overbygningsskole og Kristrup Skole som indskolingsskole.

Derfor anmoder Velfærdslisten borgmesteren om at svare på følgende spørgsmål:

Hvis skolelukningsflertallet skulle beslutte en ændring som den ovenfor beskrevne, medfører det så i henhold til lovgivningen en ny høringsperiode?

Hvor store ændringer skal der til, før det i henhold til lovgivningen medfører en ny høringsperiode?

Vil borgmesteren sikre, at ændringer, der berører elever, der ikke blev berørt af det oprindelige forslag, medfører en høringsperiode af samme længde og på samme vilkår som det oprindelige forslag?

Såfremt borgmesteren ikke svarer bekræftende på ovenstående, skal vi bede ham om at forklare, hvorfor elever, forældre og medarbejdere, der ikke blev berørt af det oprindelige forslag, men berøres af ændringer besluttet efter høringsperiodens afslutning, skal stilles ringere i forhold til at kunne påvirke byrådets beslutning end elever, forældre og medarbejdere, der blev berørt af det oprindelige forslag?

Følgende bedes vedlagt som bilag:

Bilag 1: http://www.tv2oj.dk/artikel/232799:Randers--AAbner-op-for-skoleaendringer

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålene blev besvaret.

Malte Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Bilag Funktioner
Artikel Download pdf-dokument
Svar på Sprøgsmål fra Kasper Fuhr Christensen 8.docx Download pdf-dokument


Punkt Titel
310 Spørgsmål fra Jens Laursen, Beboerlisten, vedr. de svageste skolelever
Sagsfremstilling

Jens Laursen, Beboerlisten fremsender i mail af 4. november 2014 følgende:

"Foranlediget af skolechef Torben Bugge’ mundkurv til skolelederne i Randers kommune, som følge af skoleleder Thomas Kold’ spørgsmål og bekymring for de allersvageste elever i skolevæsnet i Randers Kommune bedes følgende spørgsmål besvaret.

  •  Hvor mange elever med forskellige diagnoser skønnes at have problemer med et evt. skoleskift ?
  • Er der lavet beregninger fra skolernes side på antallet af elever som skønnes at have, eller måtte kunne have problemer if. med skoleskift og skift til klasser med op til 28 elever?
  • I bekræftende fald bedes det oplyst hvor mange og ligeledes oplyst pr. skole?
  • Er der i de modtagende skoler lavet beregninger for de problematikker, som det kan medføre at modtage elever med forskellige diagnoser i de allerede eksisterende klasser ?
  • Borgmesteren bedes indhente fra skolerne en vurdering af den omtalte elevgruppes parathed til forandringer. (Denne kan eftersendes skrifteligt, da den evt. kan indeholde personhenførbare oplysninger), dog bedes antallet af negative vurderinger oplyst. Denne bedes opgjort skole for skole.
  • Hvis der er mange elever, der på grund af særlige vanskeligheder ikke kan klare et skoleskifte eller klare at blive del af nye og større klasser, finder borgmesteren det ikke så rimeligt at få det frem?
  • Finder borgmesteren ikke at netop er skoleledernes opgave, at identificere eller vurdere elevers parathed til forandringer?
  • Finder borgmesteren skolechef Torben Bugge’ handlemåde for fuldt acceptabel, og bifalder borgmesteren den, efter Beboerlistens mening, mundkurv og krænkelse af en skoleleders ret til ytringsfrihed?"

 

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålene blev besvaret.

Malte Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Bilag Funktioner
Svar til Jens Laursen, Beboerlisten, vedr de svageste skoleelever.docx Download pdf-dokument