| Rss | Tip en ven | Print |
Titel Udvalg Funktioner
Byrådet Byrådet Vis medlemmer Rss-feed til udvalget Udskriv

Mødedeltagere

Anders Buhl-Christensen, Bjarne Overmark, Charlotte Broman Mølbæk, Christian Boldsen, Christian Brøns, Christina Kjærsgaard, Claus Omann Jensen, Daniel Madié, Ellen Petersen, Fatma Cetinkaya, Frank Nørgaard, Helle Dahl Skøtt, Henning Jensen Nyhuus, Iben Sønderup, Jens Laursen, Jens Peter Hansen, Kasper Fuhr-Christensen, Katrine Fruelund, Kim Kristensen, Lars Christian Søgaard, Leif Gade, Louise Høeg Jensen, Mark Pring, Mikael Firlings Mouritsen, Mogens Nyholm, Morten Grosbøl, Ole Skiffard, Steen Bundgaard, Susanne Koch, Susanne Nielsen, Torben Hansen

Møde lokation

Det gamle Rådhus

Dagsorden

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS SAGER
SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
SOCIALUDVALGET INKL. DE IKKE ARBEJDSMARKEDSPARATE BORGERES SAGER
ØKONOMIUDVALGETS SAGER
MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
SAGER REJST AF MEDLEMMERNE



KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
266 Lejekontrakt med Randers Egnsteater
Resume

Randers Egnsteater udvider bygningen Mariagervej 10 med lokaler til en talentskole mv. for ca. 9 mio. kr., der er fondsbetalte. Bygningen er fra starten kommunal, og i det udarbejdede forslag til ny lejekontrakt påtager Randers Kommune sig i lighed med praksis ved tidligere udvidelser at refundere en andel af byggesummen, hvis teatret som følge af en kommunal beslutning må fraflytte ejendommen. Forpligtelsen bortfalder gradvist over 10 år.

Sagsfremstilling

Randers Egnsteater har via donationer fra private fonde fået mulighed for en større tilbygning til den kommunale ejendom Mariagervej 10. Bygningen skal rumme lokaler til en talentskole og andre faciliteter nødvendige for teatrets drift. Samtidig foretages der ombygning af nuværende bygning med henblik på forbedret publikumsadgang og bedre intern logistik. Byggeri og ombygning budgetteres til 9 mio. kr. plus moms.

Der er derfor behov for at revidere lejekontrakten mellem Randers Kommune og Randers Egnsteater. i lighed med praksis ved de to foregående om- og tilbygninger er der i kontrakten indarbejdet, at Randers Kommune refunderer Randers Egnsteater en andel af byggesummen, hvis teatret på grund af en kommunal beslutning må fraflytte bygningen. Erstatningen svarer det første år til byggesummen nedskrives derefter årligt med en tiendedel heraf, således at forpligtelsen bortfalder efter 10 år. Fra starten overgår bygningen til kommunal ejendom, og bygningen indgår i lejemålet på samme vilkår som i øvrigt gælder, bortset fra, at teatret ikke betales ekstra leje.

Forslag til revideret lejekontrakt er vedhæftet.

Økonomi

Umiddelbart ingen konsekvenser. Hvis Randers Egnsteater som følge af en kommunal beslutning bliver nødt til at fraflytte bygningen, skal Randers Kommune udbetale en erstatning på opførelsessummen. Erstatningen nedskrives gradvist med en tiendedel om året, og bortfalder helt i 2025.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via kultur- og fritidsudvalget og økonomiudvalget,

at lejekontrakten godkendes.


Kultur- og fritidsudvalget, 6. oktober 2014, pkt. 72:
Indstilles godkendt.

Mogens Nyholm var fraværende.

 



Økonomiudvalget, 20. oktober 2014, pkt. 202:

Indstilles tiltrådt. 

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt. 

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

Bilag Funktioner
LEJEKONTRAKT egnsteater 2015 - 16 Download pdf-dokument


SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
267 Ombygning af 1-rums demensboliger (Nichen) på Viborgvej 98F
Resume

I sagen foreslås det at ombygge ti 1-rums boliger til demente i kommunens ejendom på Viborgvej 98 F til fem 2-rums almindelige plejeboliger.

Sagsfremstilling

Socialudvalget har besluttet at afvikle "Stuen" på Viborgvej 98, der er et af ældreområdets nuværende tre botilbud til psykisk syge. "Stuen" består af ti 2-rums boliger, der visiteres og finansieres af socialforvaltningen. Inden udgangen af 2014 forventes alle ti boliger at være ledige.

Ovenover "Stuen" på 1. sal ligger ti demensboliger (Nichen), som gennem tiden har været vanskelige at udleje, fordi der er tale om 1-rum boliger.

Det foreslås derfor at nedlægge "Nichen" og flytte de demente beboere til de snart tomme boliger i stueetagen. Botilbuddet til de demente kommer derved til at blive af samme standard som de øvrige plejeboliger i ejendommen.

Den forholdsvis begrænsede ombygning af de 10 boliger forventes at beløbe sig til cirka 1,2 mio.kr. excl. moms, som kan finansieres af det rådighedsbeløb på 1.195.000 kr., der er afsat til ombygninger i 2014.

Økonomi

Den nuværende normering til de ti demenspladser følger med ved flytningen til stueetagen.
Normeringen til de fem nye plejeboliger afsættes i forbindelse med ældreområdets fordelingsmodel 2015

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via sundheds- og ældreudvalget og økonomiudvalget

at godkende ombygningen af 10 1-rums boliger til 5 2-rums boliger på Viborgvej 98
at der gives en anlægsbevilling til ombygningen på 1,2 mio.kr.


Sundheds- og ældreudvalget, 1. oktober 2014, pkt. 126:

Indstilles tiltrådt.

Katrine Fruelund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.



Økonomiudvalget, 20. oktober 2014, pkt. 203:

Indstilles tiltrådt. 

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt. 

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


SOCIALUDVALGET INKL. DE IKKE ARBEJDSMARKEDSPARATE BORGERES SAGER
Punkt Titel
268 Helhedsplan for Nordbyen - Årsrapport 2013
Resume

Overgangen fra den tidligere Helhedsplan 2009-13 til Helhedsplan 2013-17 har haft en stor indvirkning på den boligsociale indsats i 2013. Fra byrådet i marts vedtog Helhedsplanen, og til den blev igangsat den 1. maj 2013 arbejdede Bysekretariatet intensivt med at afslutte projekter, indsamle dokumentation og ikke mindst foretage de indledende forberedelser til de nye projekter. Hertil kom, at den boligsociale indsats blev geografisk udvidet til også at omfatte Vangdalparken, hvorved antallet af boligenheder blev øget med ca. 25 %.

 

Den overordnede vision for Helhedsplanen er ”Randers Nordby er et godt sted at bo”. Visionen søges virkeliggjort via 6 indsatsområder: beskæftigelse, børn og unge, sundhed, udsatte grupper, image og kommunikation samt beboernetværk og demokrati. Indenfor indsatsområderne er der beskrevet i alt 28 aktiviteter 

Denne sagsfremstilling indeholder en kort beskrivelse af de opnåede resultater fra maj til december 2013, samt Bysekretariatets indgåelse af nye samarbejder og initiativer.

Sagsfremstilling

Overgangen fra den tidligere Helhedsplan 2009-13 til Helhedsplan 2013-17 har haft en stor indvirkning på den boligsociale indsats i 2013. Fra byrådet i marts vedtog Helhedsplanen, og til den blev igangsat den 1. maj 2013 arbejdede Bysekretariatet intensivt med at afslutte projekter, indsamle dokumentation og ikke mindst foretage de indledende forberedelser til de nye projekter. Hertil kom, at den boligsociale indsats blev geografisk udvidet til også at omfatte Vangdalparken, hvorved antallet af boligenheder blev øget med ca. 25 %.

 

Den overordnede vision for Helhedsplanen er ”Randers Nordby er et godt sted at bo”. Visionen søges virkeliggjort via 6 indsatsområder: beskæftigelse, børn og unge, sundhed, udsatte grupper, image og kommunikation samt beboernetværk og demokrati. Indenfor indsatsområderne er der beskrevet i alt 28 aktiviteter.

Overordnet betragtet har der været et højt aktivitetsniveau og en succesrate svarende til det forventede. Bysekretariatet har desuden sideløbende med arbejdet med de 28 aktiviteter også indgået nye samarbejder, som er nærmere beskrevet nedenfor.

 

Opnåede resultater for perioden maj til ultimo december 2013:

 

  • 36 unge har været i kontakt med Fritidstjansen for at få vejledning om fritidsjob. Heraf er 18 unge blevet tilknyttet et lommepengejob i Bysekretariatet og 3 unge er kommet i ordinært fritidsjob.
  • 40 voksne har modtaget individuel Jobvejledning, og 18 er kommet i beskæftigelse.
  • 18 unge har været i praktikforløb i ParkCafeen som en del af deres forløb hos Randers Produktionshøjskole, og 9 unge er efterfølgende begyndt i uddannelse.
  • 94 beboere har deltaget i et kursus eller andet Uddannelsestilbud såsom PC-undervisning, danskundervisning, arabisk undervisning, engelskundervisning, nålefiltkursus og meget andet. Alle med det formål at opkvalificerer deltagerne eller styrke deres aktive medborgerskab.
  • Der er opnået kontakt til 54 unge i boligområderne i aktiviteten Teenagegrupper. Det er særligt de unge drenge der er opnået kontakt til. Tilbuddet for drengene er uforpligtende og omfatter samvær med aktivitetsmedarbejder i ParkCafeen og fodbold. For pigerne har forløbet været mere forpligtende og for en mindre afgrænset gruppe. Der har været brobygning til boligsociale og kommunale tilbud for 27 af de unge, som aktiviteten har været i kontakt med.
  • 16 ejendomsfunktionærer er blevet tilknyttet Vidensformidlende aktivitet der har til formål at hjælpe særligt udsatte beboere.
  • 69 bidrag (artikler og billeder) til Nordbyposten og hjemmesiden leveret af 14 Borgerjournalister.
  • Den Økonomiske rådgivning har modtaget 31 henvendelser fra beboere, og i alt 27 har fået hjælp til budget og/eller udredning af sag.
  • 12 familier har deltaget i et Sundhedsforløb.
  • Udover ovenstående har Bysekretariatet arbejdet aktivt for at bidrage med viden og ressourcer til projekter og andre aktiviteter der kan understøtte den boligsociale indsats. i den forbindelse har Bysekretariatet bidraget ved udarbejdelsen af projekter som Overskud til livet og Helhedsorienteret indsats for familier.

 

Bysekretariatets strategiske rolle

Bysekretariatet har gennem Helhedsplanen 2013-2017 fortsat sit strategisk koordinerende arbejde med bl.a. metodeudvikling af sociale indsatser for udsatte beboere. I dette strategiske arbejde har flere samarbejder på tværs set dagens lys. Særligt Partnerskabet for Nordre Fælled har taget fart i 2013 (Randers Produktionshøjskole, Naturstyrelsen Kronjylland, Randers kommune, venneforeningen Nordre Fælleds Venner og Bysekretariatet). Denne udvikling af Nordre Fælled indgår som et led i Bysekretariatets strategiske arbejde om ikke kun at løfte boligområder gennem en socialindsats, men også i høj grad gennem nytænkning af boligområdernes fysiske muligheder og udfordringer.

 

Den nye organisering af den boligsociale indsats i Randers:

Der er foretaget en udvidelse af organiseringen af den boligsociale Helhedsplan 2013-2017. Styregruppen repræsenterer et højere ledelsesmæssigt niveau i den kommunale administration. Hertil er der også foretaget en udvidelse af beboerrepræsentanterne i forbindelse med den geografiske udvidelse af området. Styregruppen har fået følgeskab af en politisk følgegruppe, som dækker over fire politiske udvalg (kultur- og fritidsudvalget, børn- og skoleudvalget, beskæftigelsesudvalget og socialudvalget).

 

Boligsociale data

Styregruppen har haft fokus på hvorledes målopfølgningen på Helhedsplanens 5 overordnede mål kunne ske hyppigere og tættere. Med nye data vil det blive muligt at følge indsatserne mere detaljeret, tilpasse dem efter ændrede behov og lave forebyggende indsatser. Styregruppen arbejder på at udvælge relevante data og inddrage dem i Helhedsplanen.

 

Mind Your Own Business (MYOB):

Bysekretariatet har indgået et samarbejde med Dansk Flygtninge Hjælp (DFH) som har udviklet konceptet MYOB. MYOB handler om, at en mindre gruppe af unge etniske minoritetsdrenge får mulighed for at udvide deres kompetencer gennem iværksætteri. Drengene skal starte deres egen mikrovirksomhed. Der tilknyttes en mentorvirksomhed og venturepiloter (frivillige) lokalt i Randers. Forløbet begynder i november 2014 og løber ca. 7 måneder frem. Der er fundet 7 etniske minoritetsdrenge, som drømmer om at blive iværksættere.

 


MYOB er velafprøvet og har eksisteret siden 2010 med støtte fra TRYG-fonden. Randers har fået lov til at deltage sammen med to andre kommuner i Jylland (Horsens og Aarhus). For uddybning se
www.myob.dk

Årsrapporten udarbejdes hvert år i forbindelse med revision af årsregnskabet. Det reviderede årsregnskab og årsrapport fremlægges efterfølgende for Helhedsplanens styregruppe, og i 2014 skete det ved styregruppemødet den 10. juni. Efterfølgende fremlægges årsrapporten for de politiske udvalg.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via socialudvalget, børn- og skoleudvalget, beskæftigelsesudvalget, kultur- og fritidsudvalget, sundheds- og ældreudvalget og økonomiudvalget,

at årsrapport 2013 for Helhedsplan for Nordbyen tages til efterretning.


Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 3. september 2014, pkt. 120:

Orienteringen taget til efterretning.
Afbud: Charlotte Broman Mølbæk

 

Beskæftigelsesudvalget, 16. september 2014, pkt 74:
Taget til efteretning.
Afbud: Ole Skiffard

 

Børn og skoleudvalget, 16. september 2014, pkt 112:

Indstilles taget til efterretning. Mikael Mouritsen var fraværende.

 

Sundheds- og ældreudvalget, 1. oktober 2014, pkt. 130

Taget til efterretning.

Katrine Fruelund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
 

Kultur- og fritidsudvalget, 6. oktober 2014, pkt. 71.

Indstilles taget til efterretning.

Mogens Nyholm var fraværende.



Økonomiudvalget, 20. oktober 2014, pkt. 204:

Indstilles taget til efterretning.  

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.  

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

 

Bilag Funktioner
Helhedsplanen for Nordbyen - Årsrapport 2013 Download pdf-dokument
Projektledelsesrapport maj 2014 Download pdf-dokument
Helhedsplan_2013-17.pdf Download pdf-dokument


ØKONOMIUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
269 Politik for kommunens repræsentation i bestyrelser, råd, nævn m.v.
Resume

Forvaltningen fremlægger et beslutningsgrundlag for politik for repræsentationer, idet forvaltningen anbefaler, at byrådet som udgangspunkt kun godkender vedtægtsbestemmelser, således at byrådet har valgfrihed til at vælge imellem byrådsmedlemmer og ikke-byrådsmedlemmer.

 

En sådan politik for repræsentationer kan medvirke til at undgå at arbejdsbyrden for enkelte af byrådets medlemmer øges væsentligt, og kan medvirke til at øge valggruppernes handlemuligheder i forhold til udpegning.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har i foråret modtaget to henvendelser om godkendelse af vedtægter fra hhv. den selvejende institution GAIA og en ny forening ”NYT LIV”, hvor det i vedtægten anføres, at byrådet skal udpege et medlem til bestyrelsen. Det anføres særskilt, at den udpegede skal være "Et medlem af socialudvalget". 

GAIA Kunstmuseum foreslår som eneste ændring af vedtægten, at bestyrelsens sammensætning ændres fra ”1 medlem udpeget af Randers Byråd” til at det af Randers byråd udpegede medlem af bestyrelsen samtidig er medlem af socialudvalget. Socialudvalget behandlede vedtægten på møde den 12. marts 2014, hvor udvalget indstillede vedtægterne godkendt. Sagen har ligget i bero på overvejelser om udarbejdelse af en politik på området. 

NYT LIV har ikke fremsendt vedtægter, men alene en forespørgsel, idet det ønskes indført i den kommende vedtægt, at det af Randers byråd udpegede medlem af bestyrelsen samtidig er medlem af socialudvalget.

Forvaltningen anbefaler, at byrådet som udgangspunkt kun godkender vedtægtsbestemmelser, således at byrådet har valgfrihed til at vælge imellem byrådsmedlemmer og ikke-byrådsmedlemmer. En sådan politik for repræsentationer øger valggruppernes handlemuligheder i forhold til udpegning mellem byrådsmedlemmer og ikke-byrådsmedlemmer og kan medvirke til at undgå at arbejdsbyrden for enkelte af byrådets medlemmer øges væsentligt.

Der er aktuelt bestyrelser, hvor det i vedtægten er bestemt, at det udpegede medlem skal være medlem af et bestemt udvalg eller skal være byrådsmedlem. Eksempler på sådanne er bestyrelserne for Randers Bo- og erhvervstræning og Randers Egnsteater. Derudover er der hverv, hvor sammensætningen er lovfastsat, eller hvor byrådet selv har nedsat hvervet, særligt §17, stk. 4 udvalg, hvor det er naturligt, at byrådsmedlemmer skal være i organet f.eks. Bevaringsudvalget og Taxinævnet.

Det anbefales, at der ikke foretages ændringer i bestående vedtægter, men at der fremadrettet som udgangspunkt alene godkendes en åben udpegningsbestemmelse i vedtægter for bestyrelser, og at denne politik skal gælde for de to nævnte bestyrelser GAIA og NYT LIV.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med beslutning i sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

atbyrådet fremover som udgangspunkt kun godkender vedtægtsbestemmelser for bestyrelser m.v., således at byrådet har valgfrihed til at vælge imellem byrådsmedlemmer og ikke-byrådsmedlemmer, og
at vedtægtsændringen for GAIA samt forslaget om vedtægtsbestemmelse for NYT LIV på den baggrund ikke godkendes.



Økonomiudvalget, 20. oktober 2014, pkt. 205:

Indstilles tiltrådt med den bemærkning, at Økonomiudvalget foretager en gennemgang af eksisterende bestyrelser m.v., hvor der stilles krav om, at de udpegede er byrådsmedlemmer med henblik på at vurdere evt. ændringer fra næste valgperiode. 

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt i overensstemmelse med Økonomiudvalgets indstilling.  

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
270 Godkendelse af huslejestigning, sammenlægning af 2 boliger samt ændret lejefordeling som følge af renovering - Randers Arbejderes Byggeforening af 1874, afdeling 01
Resume

RandersBolig anmoder på vegne af Randers Arbejderes Byggeforening af 1874 om godkendelse af huslejeforhøjelse, ændring af lejefordeling samt sammenlægning af 2 boliger i afdeling 01 som følge af renoveringsarbejder samt godkendelse af den dertil nødvendige låneoptagelse.

Sagsfremstilling

Afdeling 01 under Randers Arbejderes Byggeforening (RAB) af 1874 er opført i 1983 og består af 141 familieboliger og 12 enkeltværelser fordelt på 6 delafsnit. Renoveringsprojektet omfatter delafsnit 1 med 24 boliger, beliggende Sjællandsgade 21-23 og Jyllandsgade 1 samt delafsnit 6 med 28 boliger, beliggende Jyllandsgade 3A-3C. I alt vedrører renoveringen således 52 boliger i Randers C.

Renoveringsbeskrivelse

Afdelingen ønsker at udskifte tekniske installationer i form af stigestrenge og faldstammer samt at etablere mekanisk ventilation med varmegenvindingsanlæg. Derudover udskiftes inventar i køkkener og badeværelser. Dette skyldes både, at det er det oprindelige inventar, samt at udskiftningen af de tekniske installationer betinger et større indgreb i rummene, hvilket betyder, at den mest rentable løsning er at foretage en total udskiftning af inventaret i køkkener og badeværelser.

Endvidere vil der ske renovering og isolering af facader i afdelingen.

Udskiftning af de tekniske installationer er nødvendige, og vil medføre en besparelse på vedligeholdelse, ligesom etablering af varmegenvindingsanlæg og facaderenovering er beregnet til at give fremtidige varmebesparelser.

Sammenlægning af to boliger

Afdelingen ønsker at sammenlægge to nuværende boliger til en familiebolig på grund af byggetekniske og funktionelle forhold.

De nuværende boliger er to boliger på henholdsvis 49 og 65 m2. Boligerne er dårligt indrettet, hvilket medfører, at de er vanskelige at udleje i deres nuværende udformning. Det er de eneste boliger med udlejningsvanskeligheder i boligorganisationen.

Afdelingen ønsker at sammenlægge boligerne til en ny familiebolig på 114 m2, hvilket skønnes at være attraktivt i både størrelse og indretning, og det vurderes derfor, at den kan udlejes uden problemer. Det er ikke vanskeligt at udleje eksisterende familieboliger på samme størrelse og huslejeniveau, ligesom andelen af store familieboliger i boligorganisationen er beskeden i forhold til andelen af små boliger. Det vurderes, at løsningen således er i overensstemmelse med fremtidig efterspørgsel på boliger.

Afdelingen vil således efter renoveringen og sammenlægningen bestå af 140 familieboliger og 12 enkeltværelser.

Beboerne har ved afdelingsmøde den 6. februar 2013 vedtaget forslaget om renovering. Beboerne var rettidigt indkaldt til afdelingsmødet.

Finansiering og lejepåvirkning

Projektet er budgetteret til at koste 20.915.000 kr., der forventes finansieret ved optagelse af et fastforrentet realkreditlån med afdrag og en løbetid på 30 år.

Kreditforeningen har ikke stillet krav om kommunal garanti for lånet.

Projektet indebærer en delvis lejeudligning, idet der ikke tidligere er foretaget lejeudligning af afdelingernes kapiatludgifter i forbindelse med afdelingssammenlægningen i 2007, hvilket der burde være gjort, da det er påkrævet i den dagældende lovgivning. I tilknytning til renoveringen og forbedringerne sker der derfor en lejeudligning af afdelingens kapitaludgifter.

 

Selve renoveringsprojektet består af en vedligeholdelsesdel og en forbedringsdel. Udgifterne til vedligeholdelsesdelen skal fordeles ligeligt på alle lejemål, hvorimod udgiften til forbedringerne kun skal pålægges de lejemål, som får foretaget forbedringer.

Af tabel 1 fremgår det fremtidige lejeniveauer i kr./m2/år før og efter renovering når der samtidig er sket lejeudligning som krævet i forbindelse med afdelingssammenlægningen i 2007.  

Tabel 1

Såfrem der ikke skete lejeudligning af afdelingen kapitaludgifter, som påkrævet, ville det betyde en ændret fordeling af vedligeholdelsesudgifterne med andre fremtidige lejeniveauer til følge. Af tabel 2 fremgår lejeniveauet i kr./m2/år i tilfælde af at der ikke sker udligning.

Tabel 2

Fordelingen af udgifter til vedligeholdelsesdelen og forbedringsdelen samt konsekvenserne af lejeudligningen for de enkelte lejemål fremgår af notat med tilhørende bilag fra RandersBolig, som er vedhæftet sagen.

Den gennemsnitlige leje før renoveringen er 481,90 kr./m2/årligt. Den gennemsnitlige leje efter renoveringen er 604,14 kr./m2/årligt. Det svarer til en lejestigning på i alt 25,3%.

Enhver låneoptagelse, og herunder huslejestigning, skal godkendes af kommunen. Huslejestigninger på mere end 15% skal i følge byrådsbeslutning forelægges til politisk behandling.

Der er ingen ledige lejemål i afdelingen - ud over de to, der ønskes sammenlagt - og der har heller ikke tidligere været problemer med at udleje boligerne i afdelingen. Det vurderes, at der ikke vil blive problemer med lejeledighed efter projektets gennemførelse.

Lejestigningen vil blive effektueret i umiddelbart forlængelse af projektets færdiggørelse.

Økonomi

Der anmodes ikke om kommunal garanti i forbindelse med realkreditbelåningen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

atrenoveringsprojektet og den deraf følgende låneoptagelse godkendes,
athuslejestigningen på gennemsnitligt 25,3% godkendes,
at sammenlægningen af i alt 2 boliger til 1 stor familiebolig godkendes, og
at den ændrede lejefordeling godkendes.


Økonomiudvalget, 22. september 2014, pkt. 197:

Sagen udsat med henblik yderligere oplysning af sagen.



Økonomiudvalget, 20. oktober 2014, pkt. 208:

Indstilles tiltrådt med 7 stemmer for. Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen tog forbehold.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 26 stemmer for og 5 stemmer imod. Imod stemte Beboerlisten, Socialistisk Folkeparti og Velfærdslisten. 

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

 

Bilag Funktioner
Notat om uddybende oplysninger om lejefordeling Download pdf-dokument
Notat vedrørende lejeudligning - Randers Kommune - med effekt af lejeudligningen.pdf Download pdf-dokument
Bilag 1 Download pdf-dokument
Bilag 2 Download pdf-dokument
Bilag 3 Download pdf-dokument
Notat - Sammenlægning af afdelinger i Randers Arbejderes Byggeforening af 1874.pdf Download pdf-dokument


Punkt Titel
271 Nørbæk Efterskole ansøger om lån eller kommunegaranti
Resume

I brev af 1. oktober 2014 ansøger Nørbæk Efterskole om lån eller lånegaranti på 2,5 mio. kr. til kloakseparering, som skolen er blevet pålagt. Randers Kommune har varslet et påbud til Nørbæk Efterskole med en frist for ændring af kloaksystemet inden 1. juni 2015.

Sagsfremstilling

I brev af 1. oktober 2014 ansøger Nørbæk Efterskole om lån eller lånegaranti på 2,5 mio. kr. til kloakseparering.

 

Nørbæk Efterskole er en selvejende institution, som tilbyder folkeskolens afgangsprøve i 9. og 10. klasse for unge med læse- og skrive vanskeligheder. Skolen har 92 elever, heraf kommer ca. 11 elever fra Randers Kommune.

Randers Kommune vedtog i 2010, at kloaksystemet i Nørbæk skulle ændres fra fælleskloak til separatkloak. Som følge heraf har de enkelte grundejere i det berørte område af Nørbæk skullet ændre kloakken på egen grund. Der er imidlertid særlige forhold i forbindelse med separeringen på Nørbæk Efterskole, som vanskeliggør og fordyrer projektet. Den tidligere hovedledning, som afvander spildevand og regnvand fra den del af byen, ligger under skolens bygninger.

Randers Kommune har varslet påbud til Nørbæk Efterskole med en frist for ændring af kloaksystemet inden den 1. juni 2015. Skolen er meget interesseret i at leve op til de lovgivningsmæssige krav omkring miljø og spildevand, og på den baggrund er der udarbejdet et projektforslag i samarbejde med et rådgivende ingeniørfirma. Projektet beløber sig til 3,4 mio. kr., hvoraf der er forsikringsmæssige dækning for 0,7 mio. kr. Skolen ønsker at finansiere 2,5 mio. kr. ved lånefinansiering. De resterende 0,2 mio. kr. finansierer skolen selv.

Skolens basisøkonomi er god, og der er fuldt elevtal i indeværende skoleår. I 2010-13 har skolens økonomi dog været under pres som følge af ledelsesmæssige udfordringer med flere forstanderskift. Efterskolen har tidligere ansøgt deres bank om et lån men har fået afslag, da værdien af bygningerne ikke alene kan stilles som sikkerhed i en lånesituation som følge af ejendommens placering i et landdistrikt. Derfor ansøger skolen om et 8 årigt lån i Randers Kommune, alternativt en lånegaranti med henblik på at kunne realisere kloaksepareringen inden 1. juni 2015. Et lån over en 8 årig periode vil på den ene side give skolen mulighed for en kort afdragsprofil samtidig med, at hvert elevhold tilbydes en godt efterskoleophold.

Skolens regnskab for 2013 viser et resultat på -0,1 mio. kr. og en egenkapital på 7,9 mio. kr. Resultatet for 2012 udgør 1,4 mio. kr., og ændringen fra 2012 til 2013 skyldes udskiftning af ledelsen samt udsving i elevtallet. Elevtallet for 2014 er igen på niveau med 2012. I 2014 budgetterer skolen med et overskud på 0,6 mio. kr., og der ses positivt på elevsøgningen til skolen i de kommende år. I regnskab 2013 er ejendommens værdi opgjort til 12,7 mio. kr., og skolen har en gæld på godt 4 mio. kr.

Økonomi

Nedenfor skitseres de kommunaløkonomiske konsekvenser ved de 2 alternativer i ansøgningen.

 

Alternativ 1 - Lån fra kommunekassen:

I henhold til kostskoleloven må kommunen yde tilskud til efterskolens anlægsopgaver under forudsætning af, at der en kommunal interesse, herunder at skolen bruges af kommunens borgere. Det er derfor muligt at yde et lån til skolen. Et eventuelt lån foreslås forrentet med markedsrenten, som pt. er 1,3 % for en fast rente. Ved en løbetid på 8 år vil det årlige afdrag til kommunen udgøre 0,32 mio. kr.

 

Randers Kommune har i forbindelse med udskiftning af varmeanlæg på Brusgaard ydet et tilsvarende lån.

 

Alternativ 2 - Garanti for et lån:

En lånegaranti skal som udgangspunkt henregnes til kommunens låntagning, såfremt lånet anvendes til finansiering af udgifter, som kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, hvilket er tilfældet her. Da der ikke er automatisk låneadgang til skoleanlæg, vil en garanti på 2,5 mio. kr. med en løbetid på 8 år medføre, at Randers Kommune skal deponere et tilsvarende beløb på en særskilt konto. Det deponererede beløb frigives med 1/8 del om året i 8 år. Forrentningen af det deponerede beløb vil ca. svare til markedsrenten.

 

Det kan oplyses, at Randers Kommune tidligere har givet garanti for lån til uddannelsesinstitutioner, senest til Den skandinaviske designhøjskole i 2010 og 2013.

 

Imødekommelse af ansøgningen fra Nørbæk Efterskole indebærer for begge alternativer, at Randers Kommunes disponible kassebeholdning reduceres med 2,5 mio. kr. Dertil kommer risikoen for den kommunale økonomi forbundet med at yde et lån og give en garanti.

 

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

at ansøgningen fra Nørbæk Efterskole imødekommes,
at der gives en garanti for et lån på 2,5 mio. kr. med en løbetid på 8 år.



Økonomiudvalget, 20. oktober 2014, pkt. 209:

Indstilles tiltrådt med 8 stemmer for. Bjarne Overmark tog forbehold. 

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 28 stemmer for og 3 stemmer imod. Imod stemte Beboerlisten. 

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
272 Lyd og evt. video fra byrådsmøderne
Resume

I forbindelse med ændring af forretningsordenen for byrådet i marts 2014 fremsatte økonomiudvalget ønske om, at forvaltningen undersøger mulighederne for bedre lydoptagelser, herunder om det er muligt at opdele lydfilerne yderligere, så disse kan høres ikke kun pr. sag, men også pr. taler pr. sag.

Da der desuden har været flere henvendelser på at transmittere og optage video fra byrådsmøderne, har forvaltningen gennemført et udbud, der afdækker muligheder for enten lyd alene eller både lyd og videotransmission af byrådsmøderne via kommunens hjemmeside.

Sagsfremstilling

Spørgsmålet om lydtransmission har i flere omgange været drøftet i Gruppe- og udvalgsformandskredsen, hvor der bl.a. er fremsat ønske om at kunne opdele lydfilerne fra byrådsmøderne yderligere, så disse kan høres ikke kun pr. sag, men også pr. taler. Der har endvidere været drøftelser om muligheden for at transmittere og optage video fra byrådsmøderne. Forvaltningen har på baggrund heraf gennemført et udbud af opgaven med at transmittere på lyd, hvor hvert dagsordenspunkt bliver opdelt pr. taler, samt evt. video.

Udbuddet er resulteret i, at lyd eller både lyd og video streames live via kommunens hjemmeside og efterfølgende vil ligge tilgængeligt via hjemmesiden, som det allerede i dag kendes - og med evt. mulighed for video.

Vælges det, at Randers Kommune fortsat kun skal transmittere byrådsmøderne med lyd, vil løsningen være stort set som vi kender den i dag med den ændring, at man i OnDemand version kan klikke sig ind på pr. taler under hvert dagsordenspunkt.

Såfremt byrådet vælger både lyd og video-løsning, vil der skulle monteres fire stk. Panasonic Full HD kamera i byrådssalen under de allerede eksisterende skærme. Med fire kameraer kan hele byrådssalen dækkes og denne placering er valgt på grund af vinklen hvorfra byrådsmedlemmerne bliver filmet. Det er vigtigt, at der bliver filmet fra øjenhøjde og gerne fra en god afstand og det opfyldes på denne måde 

Når en taler får ordet, indstilles et kamera automatisk over på taleren og alt efter næste talers placering sættes der et overbliksbillede ind. Systemet sættes op så det kører automatisk og betjeningsfrit.    

Da kameraerne monteres under de eksisterende skærme mindskes mængden af udstyr, der er ”synligt” i lokalet og samtidig kan eksisterende føringsveje genbruge, så der ikke skal laves nye føringsveje.  

Det skal bemærkes, at såfremt der vælges både lyd og video, vil installation af de nødvendige kameraer kræve tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen, da det gamle rådhus er en fredet bygning. Det er uvist, hvorledes Kulturarvsstyrelsen stiller sig.  

Statistik for besøg på hjemmesiden vedrørende den nuværende lyd-streaming viser, at der er mellem 27-495 besøg  (sessioner) på lyd fra byrådsmøder. I gennemsnit ligger antallet af besøg (sessioner) på "lyt til byrådsmøderne" på ca. 170 i forbindelse med et byrådsmøde.

 

Økonomi

Både lyd og lyd/videoløsningen kan holdes indenfor det nuværendes budget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 at byrådsmøderne udelukkende streames med lyd som bekrevet i sagsfremstillingen.



Økonomiudvalget, 20. oktober 2014, pkt. 211:

Indstilles tiltrådt.

Et forslag fra Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen om, at der også transmitteres video fra byrådsmøderne blev forkastet med 2 stemmer for og 7 stemmer imod. Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen stemte for. 

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Et forslag om, at der også transmitteres video fra byrådsmøderne blev forkastet med 7 stemmer for og 24 stemmer imod. For stemte Beboerlisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Velfærdslisten. 

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
273 Skimmelsvamp i Kristrup børnehus
Resume

12. september 2014 blev Kristrup Børnehus på Rasmus Hougårdsvej opmærksom på problemer med skimmelsvamp. Børnene blev derfor genhuset i Romalt hallen. Imidlertid har problemerne med huset vist sig at være mere omfattende, således at der er behov for en længerevarende genhusning.

Sagsfremstilling

Medio september 2014 blev der fundet skimmelsvamp i Kristrup børnehus, som er en selvejende institution på R. Hougårdsvej. Siden fundet i september har der været arbejdet med at finde frem til hvor skimmelsvampesporerne stammer fra, hvilke type svampe der er taler om og i hvilke mængder de findes.

 

Den seneste skimmelsvamp prøve viser massiv forekomst af spiringsdygtige skimmelsvampesporer, som indikerer at indeklimaet belastes af sporer fra et vækstområde, hvor der er overrepræsentation af sporer set i forhold til hvad der typisk kan konstateres på denne tid af året.

 

Det har været uklart hvorfra skaderne stammer, fordi der har været flere mulige arnesteder.

Der har været undersøgt flere forskellige muligheder, men årsagen er endnu ikke fundet.

Det forventes at der i en længerevarende periode vil være problemer med bygningen, situationen er beskrevet yderligere i vedhæftede notat.

 

De 134 børn har nu en måned været i Romalthallen under forhold, som ikke er optimale, selv om personalet arbejder for at skabe en god hverdag.

Der er derfor behov for at der tages stilling til en anden form for genhusning. Forvaltningen har undersøgt om det er muligt at finde plads på Tirsdalens skole eller Tirsdalens plejehjem, som er naboer til institutionen. Ingen af stederne er der den fornødne kapacitet. Herudover er det undersøgt om der kan etableres en form for udflytterbørnehave. En sådan kræver dog et opsamlingssted for forældrene. Da der for tiden er indmeldt 134 børn i institutionen, kræver også opsamlingen god plads, som ikke findes i nærområdet.

 

Forvaltningen foreslår derfor at der lejes det fornødne antal pavilloner, som kan placeres på en grund mellem plejehjemmet og børnehaven. Det betyder at børnene kan anvende institutionens legeplads under genhusningen, og det betyder at hverdagen lettes for forældrene, som kan aflevere hvor de plejer.

 

Forvaltningen ejer i forvejen en pavillon på 176 m2, som kan flyttes til området, og som kan dække noget af behovet for plads. Derudover er der behov 350 m2 i forhold til den aktuelle børnegruppe, og i forhold til de børn som står på venteliste den kommende tid.

Leje af en pavillon i den størrelsesorden koster minimum mellem ½-1 mio. kr. for den længerevarende periode der er behov for, indtil der er fundet en løsning på problemerne i Kristrup børnehus

 

Forvaltningen har allerede nu påbegyndt et udbud, under forbehold af byrådets godkendelse.

Økonomi

Den præcise udgift til pavilloner kan først opgøres efter afholdt udbud.

Der er ikke afsat midler i børneområdets budgetter der kan finansiere den foreslåede løsningsmodel. Forvaltningen foreslår derfor at de i budget 2015 – 19 afsatte midler til ny institution i Nyvangsområdet delvist fremrykkes til løsning af genhusningsudgiften. Det forventes af Den selvejende institution Kristrup Børnehus også bidrager til finansieringen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Byrådet via økonomiudvalget

at der lejes en pavillon til Kristrup børnehus i den periode hvor skaderne, som er årsag til skimmelsvamp udbedres



Økonomiudvalget, 20. oktober 2014, pkt. 212:

Fremsendes til byrådet uden indstilling. 

Indstilling:
Beslutning

Sagen trukket. 

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

 

Bilag Funktioner
Fælles - Notat Download pdf-dokument


Punkt Titel
274 Vederlag til byrådet 2014 - Indkaldelse af stedfortrædere ved et udvalgsmedlems forfald - styrelsesvedtægtsændring
Resume

Styrelsesloven giver nu mulighed for at byrådet kan beslutte, at der kan indkaldes stedfortræder i udvalgene når et medlem har forfald, selvom forfaldet ikke forventes at vare mere end en måned.

 

Herudover kan besluttes, at der kan indkaldes stedfortræder, hvis der forventes at opstå inhabilitet i forhold til en sag, der skal behandles i udvalget.

Sagsfremstilling

Indkaldelse af stedfortræder i udvalgene ved forfald der forventes at vare mindre end 1 måned

 

Styrelseslovens § 28 er ændret, således at det er muligt for byrådet at træffe beslutning om, at der kan indkaldes stedfortræder i udvalgene ved lovligt forfald, uanset dets forventede varighed d.v.s. også ved forfald til et enkelt møde. Aktuelt kan der ikke indkaldes stedfortræder i udvalg ved forfald i mindre end 1 måned.

 

En beslutning efter § 28 skal gælde for både økonomiudvalget, de stående udvalg og særlige udvalg nedsat af byrådet efter lovens § 17, stk. 4.

 

Det er valggruppen, der beslutter, om stedfortræder skal indkaldes, og i givet fald hvem blandt byrådets medlemmer, der skal indkaldes som stedfortræder. Det kan være et andet byrådsmedlem af den samme valggruppe eller et andet byrådsmedlem, som er villig til at påtage sig hvervet. Der er ikke hjemmel til at indkalde et ikke-byrådsmedlem som stedfortræder.

 

Ved længerevarende forfald indtræder stedfortræderen i medlemmets sted ved udvalgsmøder, udvalgsseminarer og lign. i forfaldsperioden.

Ved forfald til et enkelt udvalgsmøde er det alene udvalgsmødet, stedfortræderen deltager i.

Beslutning kræver ændring af styrelsesvedtægten. Hvis ændringen besluttes, foreslås dette anført i styrelsesvedtægtens § 22 som stk. 2:

 

§ 22, stk. 2:

"Når et udvalgsmedlem har forfald af de grunde som er nævnt i styrelseslovens § 15, stk. 2, kan den gruppe, som har indvalgt medlemmet, bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer, uanset om hindringen har en kortere varighed end 1 måned jfr. styrelseslovens § 28, stk. 2. Medlemmet skal så vidt muligt give valggruppen meddelelse om sit fravær for at fremme gruppens
muligheder for at lade et andet medlem indtræde i udvalget."
 

Indkaldelse af stedfortræder i udvalgene ved inhabilitet

Styrelseslovens § 28 giver nu byrådet mulighed for at træffe beslutning om indkaldelse af stedfortræder, hvis et udvalgsmedlem forventes at være inhabil i en sag i et udvalg.

Beslutningen skal gælde for både økonomiudvalget, de stående udvalg og særlige udvalg nedsat af byrådet efter lovens § 17, stk. 4.   

 

Det er valggruppen, der beslutter, om stedfortræder skal indkaldes, og i givet fald hvem blandt byrådets medlemmer, der skal indkaldes som stedfortræder. Det kan være et andet byrådsmedlemmedlem af den samme valggruppe eller et andet byrådsmedlem, som er villig til at påtage sig hvervet.

 

Stedfortræderen indkaldes til udvalgsmøder, hvor ”sagen behandles”. Der er ved inhabilitet mulighed for, at stedfortræderen kan deltage også i de dele af udvalgets behandling af sagen, som ikke er udvalgsmøder, herunder f.eks. borgerhøringer. Der skal således foretages en konkret vurdering af, om der er tale om en "udvalgsbehandling".

 

Beslutning kræver en styrelsesvedtægtsændring, som beskrives nedenfor:

§ 22, stk. 3
”Hvis det forventes, at et udvalgsmedlem vil blive erklæret inhabil i forhold til en sag, der skal behandles i et udvalg, kan den gruppe, der har indvalgt medlemmet, bestemme, at et andet medlem i givet fald indtræder i udvalget ved sagens behandling jfr styrelseslovens § 28, stk. 3.Medlemmet skal så vidt muligt give valggruppen meddelelse om den mulige inhabilitet for at fremme gruppens muligheder for at lade et andet medlem indtræde i udvalget”

Økonomi

Et byrådsmedlem, der indkaldes som stedfortræder i et udvalg har krav på forholdsmæssigt vederlag for den periode, hvor den pågældende er medlem af udvalget. Der er et vist frirum i vurderingen af, hvordan det forholdsmæssige vederlag skal beregnes ved deltagelse i ét møde. Der er praksis i andre kommuner for at anse deltagelse i ét møde som én mødedag, hvorefter det forholdsmæssige udvalgsvederlag for en mødedag aktuelt vil udgøre ca. 80 kr.

 

Vederlaget forventes at kunne afholdes indenfor de nuværende budgetrammer på området.

 

Der er ikke hjemmel for vederlæggelse af stedfortrædere, der indkaldes ved behandling af en sag i udvalget grundet inhabilitet.

 

Der ydes befordringsgodtgørelse i begge tilfælde efter styrelseslovens § 16, stk. 10.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 at byrådet træffer beslutning om ændring af styrelsesvedtægten som beskrevet i sagsfremstillingen.

Ved beslutning om ændring af styrelsesvedtægten, skal sagen oversendes til 2. behandling.

 
Økonomiudvalget, 25. august 2014, pkt. 171:

Indstilles tiltrådt.

Bjarne Overmark var fraværende.


Byrådet, 1. september 2014, pkt. 221:

Tiltrådt med 29 stemmer for og 1 stemme imod, hvorefter sagen overgår til byrådets 2. behandling. 1 undlod at stemme. Imod stemte Det Konservative Folkeparti. Velfærdslisten undlod at stemme.

Et ændringsforslag fra Velfærdslisten om at rette henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet om at ændre lovgivningen, således at ikke-byrådsmedlemmer kan indkaldes som stedfortrædere til udvalgsmøder, blev forkastet med 11 stemmer for og 20 stemmer imod. For stemte Beboerlisten, Velfærdslisten, Det konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Mikael Mouritsen, Fatma Centinkaya, Iben Sønderup og Ole Skiffard.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 28 stemmer for og 3 stemmer imod. Imod stemte Radikale Venstre, Velfærdslisten og Det Konservative Folkeparti.

Et ændringsforslag fra Velfærdslisten om at rette henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet om at ændre lovgivningen, således at ikke-byrådsmedlemmer kan indkaldes som stedfortrædere til udvalgsmøder, blev forkastet med 7 stemmer for og 24 stemmer imod. For stemte Beboerlisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Velfærdslisten. 

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
275 Endelig vedtagelse af lokalplan 612 - C. la Cours Skole, ny skolebygning
Resume

Byrådet har den 16. juni 2014 vedtaget lokalplanforslag for en mindre tilbygning til C. la Cours Skole i Randers. Baggrunden for lokalplanforslaget er et ønske fra den private grundskole om en tilbygning.

Sagsfremstilling

Byrådet har den 16. juni 2014 (punkt 185) vedtaget lokalplanforslag for en mindre tilbygning til C. la Cours Skole i Randers.

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 25. juni til den 20. august 2014. Der er ikke kommet indsigelser i høringsperioden.

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af ønske fra privat grundejer for at give mulighed for en ny skolebygning som tilbygning til en eksisterende bygning.

Ved endelig vedtagelse af lokalplanen ophæves de dele af byplanvedtægt 5, der omfattes af nærværende lokalplan. 

Forvaltningen foreslår, at lokalplanen vedtages endeligt uden ændringer. Der skal dog ske mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med offentliggørelse af den endelige lokalplan.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at lokalplan 612 vedtages endeligt og offentliggøres.

Miljø- og teknikudvalget, 1. oktober 2014, pkt. 153:

Indstilles tiltrådt.
Fraværende: Jens Peter Hansen (V)



Økonomiudvalget, 20. oktober 2014, pkt. 214:

Indstilles tiltrådt. 

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.  

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

 

Bilag Funktioner
LP 612 C. la Cours Skole, ny skolebygning 02.05.2014 Download pdf-dokument


Punkt Titel
276 Kommunale solceller
Resume

Grundlaget for etablering og administration af kommunale solcelleanlæg er ændret. Der skal tages stilling til forslag om et stop for yderligere planlægning af kommunale solcelleanlæg og en overførelse af de budgetterede midler til energibesparende foranstaltninger samt en centralisering af økonomi, drift og administration af alle solcelleanlæg.

Sagsfremstilling

Kommunen har siden 2011 etableret 32 og lavet bindende aftaler for yderligere 3 solcelleanlæg på kommunale bygninger. De 35 solcelleanlæg producerer hvert år ca. 1,5 mio. kWh og sparer derved kommunen for en årlig udgift på ca.1,7 mio. kr. og mindsker CO2-udledningen med ca. 700 tons. Ud over solceller gennemføres løbende energieffektiviseringer i kommunens bygninger. Energieffektiviseringer er f.eks. sket gennem udskiftning af pumper, bedre energistyring, udskiftning af varmeanlæg, udskiftning af vinduer og efterisolering. Samlet set er det de seneste 2 år lykkedes at opnå en energibesparelse på 8% af det samlede energiforbrug i de kommunale bygninger.

Desværre har stramninger og ændrede forudsætninger for anvendelse og afregning af el sat en stopper for opsætning af flere kommunalt ejede solcelleanlæg i alle landets kommuner.

Ikke flere nye kommunale solcelleanlæg
Da de kommunale solceller blev planlagt og etableret i 2011-2013, var det bl.a. ud fra en forudsætning om, at investeringen kunne lånefinansieres og at det enkelte anlæg kunne kobles på "års-nettoafregningsordningen" samt at indtægten fra den producerede strøm tilfaldt kommunen, uden nogen form for modregning.

Stramninger og ændringer i lovgrundlag og administration af eksisterende regler for anvendelse og afregning af el har sat en stopper for opsætning af flere solcelleanlæg på de kommunale bygninger. Som konsekvens heraf foreslår forvaltningen at der ikke investeres i yderligere solceller.

Kommunale elproducerende anlæg er som udgangspunkt omfattet af elforsyningslovens krav om selskabsgørelse. En regel, som der først er kommet fokus på, efter at det er blevet mere almindeligt for kommuner at etablere solceller. At der ikke tidligere er reguleret i forhold til reglen om selskabsudskillelse ses bl.a. ved, at energinet.dk har godkendt at kommunale anlæg kan komme på nettoafregningsordningen. Anlæg udskilt i selskaber kan ikke komme på nettoafregningsordningen.

Det skal bemærkes, at de fleste af landets kommuner har etableret solcelleanlæg ud fra en forventning om, at anlægget var omfattet af nettoafregningsordningen på lige fod med alle andre ejendomsejere.

Der er efterfølgende sket en regulering af lovgivningen – målrettet de kommunale solcelleanlæg – som har medført, at anlæggene skal driftes efter tre forskellige regelsæt. Dette er nærmere beskrevet i vedlagte notat.

For de eksisterende anlæg gælder det, at der skal laves årlige regnskaber for det enkelte anlæg, der skal indsendes selvangivelse, ske indberetning til Energitilsynet, modregning af bloktilskud for evt. overskud og endelig gælder det, at 8-10 solcelleanlæg skal udskilles i et kommunalt selskab.

Centralisering af drift og administration af eksisterende anlæg
Vi står i dag med en pulje på 35 anlæg, der skal drives efter tre forskellige regelsæt - plus forhåndstilsagn for etablering af yderligere et anlæg, som ikke skal selskabsgøres. Seneste lovændringer i juli 2014 åbner for en mulighed for at ”veksle” forhåndstilsagnet på 70 kW til det ikke opførte anlæg, til i stedet at dække eksisterende anlæg af tilsvarende samlede størrelse. Forvaltningen vil benytte denne mulighed, og på den måde reducere antallet af anlæg der skal selskabsudskilles. Det er beskrevet i vedlagte notat, hvilke institutioner, der er omfattet af de forskellige regelsæt.

De kommunale solcelleanlæg er – som alle øvrige energibesparende foranstaltninger - etableret efter en model, hvor drift og administration ligger hos den enkelte aftaleenhed. Modellen tager udgangspunkt i, at den enkelte institution modregnes 80 % af den forventede økonomiske gevinst ved etablering af solceller på bygningen. De resterende 20 % skal dække evt. usikkerheder ved beregningerne – herunder variationer i antal solskinstimer. Institutioner med solceller kan således have en økonomisk fordel frem for andre institutioner, der ikke har fået tilbud om etablering af solceller.

Med kravet om selskabsdannelse, regnskabsførelse, indberetninger mv. synes det ikke længere hensigtsmæssigt, at det er den enkelte aftaleenhed, der skal varetage opgaven med drift og administration.

Forvaltningen foreslår derfor at samle anlæggene i en central solcelle-enhed ”SolRanders”, således at aftaleenhederne fremadrettet betaler normal pris for den forbrugte el, selvom bygningen har solceller på taget. Dette vil stille alle institutioner lige i forhold til udgifter til den anvendte el.

Hjælp til selskabsdannelse, regnskaber, skat mv.
Vi står med en kompleks udfordring i forhold til at efterleve de gældende krav for administration af solcelleanlæggene. Forvaltningen er i dialog med kommunens revisionsfirma, BDO omkring sparring til at få sat de rigtige rammer for procedurer og handlingsplaner, der kan lette administrationen mest muligt - herunder den økonomiske udgift, det medfører.

I samarbejdet med BDO indgår en afklaring af, om det er hensigtsmæssigt, at kommunen fortsat ejer anlæggene - eller om der er mulighed for at sælge dem til en ekstern elforsyningsvirksomhed.

Økonomi

Med budgetforliget for 2013-2016 pegede byrådet på solceller som et indsatsområde - herunder, at en ekstra investering på 10 mio. kr. årligt i 4 år, skulle give en nettobesparelse stigende fra 250.000 kr. i 2013 til 1 mio. kr. i 2016. Puljen på de 40 mio. kr. er forudsat lånefinansieret, jf. gældende regler for lån til energibesparende foranstaltninger.

Af de afsatte budgetmidler på i alt 40 mio. kr. har det været muligt at anvende 15 mio. kr. til solcelleprojekter. De øvrige solcelleprojekter er finansieret af tidligere års midler til energibesparende foranstaltninger.

Forvaltningen foreslår, at resterende rådighedsbeløb på 25 mio. kr. til solcelleanlæg overføres til energibesparende foranstaltninger.

På grund af centraliseringen af økonomi, drift og administration af alle solcelleanlæg i en central solcelle-enhed ”SolRanders” skal aftaleenhederne have tilbagereguleret 1,3 mio. kr. Dette beløb svarer til 80% af den forventede indtægt fra solceller på aftaleenhedernes tage.

Den nye centrale solcelle-enhed "SolRanders" forventes at få samlede indtægter på 1,5 mio. kr. Centraliseringen af økonomi, drift og administration af alle solcelleanlæg vil på den baggrund give et budgetmæssigt provenue på 0,2 mio. kr.

Det budgetmæssige provenu kan fragå den budgetterede besparelse på 1,0 mio. kr. Der mangler således fortsat besparelser på 0,8 mio. kr.

Forvaltningen forventer at kunne realisere den manglende budgetterede besparelse på 0,8 mio. kr. ved gennemførelse af energibesparende foranstaltninger i de kommunale bygninger. Det kræver, at de 25 mio. kr. overføres til energibesparende foranstaltninger. Der vil senere blive søgt om konkret anlægsbevilling for projekter, som kan finansieres via den afsatte pulje.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der ikke arbejdes med at finde placeringer til etablering af flere kommunale solcelleanlæg,

at rådighedsbeløbet på 25 mio. kr. overføres fra solcelleanlæg til energibesparende foranstaltninger, og

at kommunens solcelleanlæg centraliseres, sådan at økonomi, drift og administration samles på ét sted.


Miljø- og teknikudvalget, 1. oktober 2014, pkt. 146:

Indstilles tiltrådt.

Fraværende: Jens Peter Hansen (V)



Økonomiudvalget, 20. oktober 2014, pkt. 213:

Indstilles tiltrådt med den bemærkning, at det vil være naturligt, at en central administrativ funktion for solcelleanlæg placeres i et kommende ejendomsservice.

 Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen tog forbehold for en placering i en kommende ejendomsserviceenhed, idet de er imod etablering af en ejendomsserviceenhed.

Indstilling:
Beslutning

At 1) forkastet.

At 2) og 3) tiltrådt med 26 stemmer for med den bemærkning, at en kommende ejendomsserviceenhed skal vurdere rentabiliteten af nye solcelleanlæg. 5 undlod at stemme. Beboerlisten, Radikale Venstre og Velfærdslisten undlod at stemme. 

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

 

Bilag Funktioner
NOTAT - Kommunale solcelleanlæg - status september 2014 Download pdf-dokument


Punkt Titel
277 Verdos overtagelse af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk
Resume

Verdo har tilbudt at overtage Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk.

Verdo forudsætter i den forbindelse, at Randers Kommune vil stille garanti for betaling af ”tilslutningsbidraget” for de personer, som kommunen i henhold til gældende regler kan meddele garanti for.

Sagsfremstilling

Verdo har tilbudt at overtage Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk. Verdos tilbud forudsætter, at alle, der er tilsluttet Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk, betaler 25.000 kr. i et bidrag til Verdo med henblik på at udligne gældsniveauet pr. forbruger i de to varmeværker. Bidraget benævnes mellem parterne som et ”tilslutningsbidrag”. Til gengæld vil varmeprisen i Uggelhuse-Langkastrup i løbet af de kommende 10 år blive reduceret til Verdos varmepriser i Randers by. Et standardhus (130 m2 og et årligt varmeforbrug på 18,1 MW) forventes at kunne spare 8-9.000 kr. allerede det første år, og om 10 år vil den årlige besparelse være 16-17.000 kr. i forhold til de priser, der i dag er gældende i Uggelhuse-Langkastrup.

Som en del af tilbuddet har Verdo forudsat, at Randers Kommune vil stille garanti for betaling af ”tilslutningsbidraget” for de personer, som kommunen i henhold til gældende regler kan meddele garanti for. Verdo vil opkræve bidraget over 5 år over den almindelige varmeregning. Når ”tilslutningsbidraget” er betalt, bortfalder garantien.

Randers Kommune kan i henhold til bekendtgørelse om lån til betaling af ejendomsskatter yde garanti for pensionisters tilslutningsbidrag. Det er en forudsætning, at der er friværdi i ejendommen til at stille sikkerhed og det er muligt for kommunen at tinglyse et pantebrev. Det skal understreges, at ejendomme i Uggelhuse-Langkastrup må forventes at stige i værdi, når der kommer sikkerhed for de fremtidige varmepriser, og de reducerede varmeudgifter betyder, at den samlede varmeregning inklusive afdrag på tilslutningsbidrag vil være lavere end den nuværende varmeudgift.

På en ekstraordinær generalforsamling den 27. maj 2014 besluttede andelshaverne i Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk, at der sideløbende med arbejdet med Verdos eventuelle overtagelse af værket skal gennemføres en undersøgelse af muligheder for og konsekvenser af at lukke værket. Til orientering har advokat Pernille Aagaard fra Advokatfirmaet Energi & Miljø udarbejdet vedhæftede notat, som beskriver principperne for lukning af værket. Som det fremgår af notatet, skal en lukning godkendes af Randers Kommune. Inden kommunen kan godkende dette, skal Energistyrelsen dispensere fra kravet om positiv samfundsøkonomi. På grund af flere klagemuligheder må det forventes, at processen med at lukke værket vil tage op til 3 år.

Andelshaverne i Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk skal på en generalforsamling den 22. oktober 2014 tage stilling til, om Verdo skal overtage varmeværket eller om værket skal lukkes og ejendommene i værkets forsyningsområde i stedet skal overgå til individuel opvarmning. Uanset hvilken beslutning generalforsamlingen træffer, kræver den i henhold til værkets vedtægter mindst 2/3 flertal. Hvis der ikke er 2/3 flertal for en af beslutningerne, vil værket fortsætte uændret.

Økonomi

Uggelhuse-Langkastrup har lån optaget i KommuneKredit. Verdo har tilkendegivet, at de vil indfri dette lån i forbindelse med deres eventuelle overtagelse af værket.

Forvaltningen opyser efterfølgende, at Verdo senere har fremsat ønske om at overtage de 2 lån, som Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk med garanti fra Randers Kommune har optaget i Kommunekredit. Lånene har en restgæld på henholdsvis 3,2 mio. kr. og 2,7 mio. kr. og udløber i 2021 og 2022.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at hvis generalforsamlingen beslutter, at Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk skal overdrages til Verdo, så vil kommunen stille garanti for betaling af ”tilslutningsbidrag” for så vidt angår personer, som kommunen i henhold til gældende regler kan meddele garanti for, og

at orienteringen i øvrigt tages til efterretning.



Miljø- og teknikudvalget, 1. oktober 2014, pkt. 154:

Indstilles tiltrådt.

Kim Kristensen (L) tog forbehold.

Fraværende: Jens Peter Hansen (V)



Økonomiudvalget, 20. oktober 2014, pkt. 215:

Indstilles tiltrådt med 7 stemmer for. Bjarne Overmark tog forbehold.

Claus Omann Jensen var inhabil og deltog ikke i sagens behandling. 

Indstilling:
Beslutning

Sagen trukket.  

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

 

Bilag Funktioner
Principper for lukning af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Download pdf-dokument


Punkt Titel
278 Forlængelse af betjeningsoverenskomst for Randers Fjords Færgefart
Resume

I 2009 indgik Randers Kommune og Norddjurs Kommune en betjeningsoverenskomst vedr. driften af Randers Fjords Færgefart. Betjeningsoverenskomsten blev for 3 år siden forlænget til udgangen af 2014. Der skal tages stilling til forlængelse af overenskomsten.

Sagsfremstilling

I november 2008 besluttede Norddjurs Kommune og Randers Kommune at ophæve det eksisterende kommunale fællesskab om færgerne ved Udbyhøj og Voer-Mellerup for i stedet at indgå en betjeningsoverenskomst med Randers Kommune som driftsherre. Den nye betjeningsoverenskomst trådte i kraft den 1. januar 2009. 

Baggrunden for beslutningen var, at der i det daværende fællesskab var uklarhed om ansvaret i forbindelse med især nyanlæg og større ændringer ved færgefarten. Denne uklarhed om ansvaret havde i årene forud sammen med manglende koordinering af viden medført uhensigtsmæssige beslutninger med fordyrelse af projekter til følge.

I de forløbne 6 år er alle anlægsprojekterne omkring kabelfærgen i Udbyhøj, ændring af færgeanlæggene i Udbyhøj, Voer og Mellerup, nyt billetteringsanlæg og flytning af færgehuset helt afsluttede.

Betjeningsoverenskomsten blev forlænget i 3 år med virkning fra den 1. januar 2012 og der skal nu tages stilling til en yderligere forlængelse.

Forvaltningen har i den anledning drøftet forholdene med Norddjurs Kommune og der er enighed om, at organiseringen fungerer tilfredsstillende. Herunder ansvarsfordelingen med Randers Kommune som driftsherre. Derfor er der også enighed om at indstille, at betjeningsoverenskomsten forlænges i yderligere 3 år uden ændringer, idet aftalen dog fortsat kan opsiges med 1 års varsel.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at betjeningsoverenskomsten mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune om drift af Randers Fjords Færgefart forlænges i 3 år fra den 1. januar 2015 på uændrede vilkår.


Miljø- og teknikudvalget, 1. oktober 2014, pkt. 161:

Indstilles tiltrådt.
Fraværende: Jens Peter Hansen (V)



Økonomiudvalget, 20. oktober 2014, pkt. 217:

Indstilles tiltrådt. 

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt. 

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

 

Bilag Funktioner
Betjeningsoverenskomst Download pdf-dokument


SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
Punkt Titel
279 Spørgsmål fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, vedr. trafiksikkerhed i Hastrup
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, fremsender i mail af 15. oktober 2014 følgende:

 

"Idet der henvises til Kommunestyrelseslovens § 11, stk 1, 1. pkt., anmoder Velfærdslisten hermed om, at nedenstående optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde.

Som beskrevet i Amtsavisen er et hus i Hastrup for 3. gang på 10 år blevet torpederet af en bil. Derfor anmoder Velfærdslisten borgmesteren om at svare på flg. spørgsmål. 

 1. Har Randers Kommune nogen planer om uheldsforebyggende foranstaltninger i eller omkring Hastrup?

 2. Har Randers Kommune vurderet trafiksikkerheden det pågældende sted?

 I forlængelse af ovenstående foreslås det, at sagen sendes til behandling i Miljø- og teknikudvalget.

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmål blev besvaret.

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

 

Bilag Funktioner
Notat af 20. oktober vedr. spørgsmål til borgmesteren til byrådsmødet den 27 oktober 2014 om tr.docx Download pdf-dokument


Punkt Titel
280 Spørgsmål fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, vedr. dokumentation for lovbrud
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, fremsender i mail af 15. oktober 2014 følgende:

"Vi finder, at det af 10. oktober 2014 offentliggjorte materiale om den lukkede proces, der mundede ud i forslaget til ny skolestruktur, dokumenterer, at vi gang på gang er blevet fejlinformeret, når vi har spurgt ind til processen.

Allerede 5. april gjorde Kasper Fuhr Christensen byrådet, forvaltningen og borgmesteren (se bilag 1) opmærksom på Statsforvaltningens udtalelse af 6. april 2011 om Aarhus Kommunes udarbejdelse af nedskæringsoplæg alene til brug for en politisk afgrænset kreds af byrådsmedlemmer (se bilag 5), hvoraf det blandt andet fremgår:

"Det må dog efter statsforvaltningens opfattelse antages, at kommunens administration i sin forberedelse af og rådgivning om politiske beslutninger skal betjene det samlede byråd og de organer, byrådet har oprettet med lovhjemmel, f.eks. magistraten og udvalgene. Beslutningsforberedelse og rådgivning må skulle ske med henblik på, at alle de ansvarsbærende medlemmer af byrådet skal have ligeligt og fornødent grundlag for at træffe eller virke for de beslutninger, de politisk ønsker. Forvaltningens indsats må efter statsforvaltningens opfattelse ikke prioriteres på en sådan måde, at forslag fra bestemte af byrådets medlemmer af partipolitiske årsager får særlig gunstig eller ugunstig forberedelse i forvaltningen.

Det vil dermed efter statsforvaltningens opfattelse ikke være lovligt, at borgmesteren stiller forvaltningens bistand til rådighed for andre end kommunens styrende organer, f.eks. for bestemte partigrupper.

Det vil efter statsforvaltningens opfattelse heller ikke lovligt kunne besluttes af byrådets flertal, at forvaltningen skal bistå andre end kommunens styrende organer, bortset fra den sekretærbistand, der efter loven eller byrådets beslutning måtte blive stillet til rådighed for byrådets medlemmer.

Statsforvaltningen finder altså, at det var lovstridigt, når kommunens administration i denne sag blev anvendt til at udarbejde et materiale til særligt brug for forligspartiernes grupper i byrådet." (s. 11-12)

"Statsforvaltningen finder ikke, at byrådet lovligt har kunnet beslutte, at en politisk afgrænset kreds af byrådets medlemmer ved en særlig proces skulle inddrages i administrationens arbejde på denne måde og dermed give denne kreds en særlig indflydelse på det materiale, der senere skulle behandles i byrådet og dets organer. Det må antages, at byrådet efter styrelseslovens § 17, stk. 7, er forpligtet til at indrette sin administration sådan, at den fagligt er i stand til at give de politiske organer en tilstrækkelig teknisk-faglig rådgivning. Sikringen af byrådets be- slutningsgrundlags ”politiske relevans” må antages at henhøre under borgmesteren som forvaltningens daglige ledelse, i næste omgang under magistraten som det for budgetforslaget ansvarlige organ. Den politiske behandling eller forbehandling må henhøre under byrådet eller dets ved forholdstalsvalg sammensatte organer." (s. 12-13) 

Af forvaltningens notat af 19. maj 2014 (se bilag 2) fremgår:

“Der er dermed ikke - som i tilsynssagen - tale om, at der er tilrettelagt en særlig administrativ proces, hvorefter nogle, men ikke alle byrådsmedlemmer, inddrages i administrationens arbejde, hvorefter denne kreds har en særlig indflydelse på et administrativt udarbejdet materiale.” (s. 2)

“Forvaltningen er fuldt opmærksom på, at fra det tidspunkt, hvor forvaltningen har udarbejdet en eller flere modeller, som er konkret gennemarbejdede og beskrevet med henblik på politisk behandling, vil et sådant materiale blive forelagt hele byrådet på sædvanlig vis.” (s. 2)

Af forvaltningens notat af 15. juli 2014 (se bilag 3), som et flertal i byrådet 1. september vedtager som svar til Statsforvaltningen, fremgår:

“Forvaltningen har ikke i den forbindelse udarbejdet beslutningsoplæg, baggrundsnotater eller på anden vis produceret eller udleveret materiale til enkelte byrådsmedlemmer om emnet.” (s. 1)

“I sagen havde forvaltningen således udarbejdet et konkret beslutningsoplæg til byrådet og forelagt dette for nogle, men ikke alle byrådsmedlemmer. Statsforvaltningen finder, at det ikke var lovligt, at en politisk afgrænset kreds af byrådets medlemmer ved en særlig proces skulle inddrages i administrationens arbejde på denne måde og dermed give denne kreds en særlig indflydelse på det materiale, der senere skulle behandles i byrådet og dets organer. (s. 2)

“Det bemærkes indledningsvis, at nærværende sag adskiller sig væsentligt fra den nævnte tilsynssag. I tilsynssagen havde byrådet som nævnt tilrettelagt en proces, hvor administrationens forslag til udmøntning af budgetreduktioner skulle forelægges en på forhånd defineret del af byrådet (budgetforligspartierne) uden at den resterende del af byrådet havde samme mulighed. Dette fandt tilsynet ulovligt. I sagen havde forvaltningen således udarbejdet et konkret beslutningsoplæg til byrådet og forelagt dette for nogle, men ikke alle byrådsmedlemmer. I nærværende sag har forskellige partigrupper derimod på eget initiativ drøftet mulige konsekvenser for udmøntning af forskellige scenarier for den fremtidige skolestruktur. I den forbindelse er forvaltningen anmodet om teknisk og mundtligt at give sine foreløbige bemærkninger på mulige konsekvenser for udmøntning af de forskellige scenarier. Forvaltningen har ikke i den forbindelse udarbejdet beslutningsoplæg, baggrundsnotater eller på anden vis produceret eller fysisk udleveret materiale til enkelte byrådsmedlemmer om emnet.” (s. 3)

“Der er dermed ikke - som i tilsynssagen - tale om, at der er tilrettelagt en særlig administrativ proces, hvorefter nogle, men ikke alle byrådsmedlemmer, inddrages i administrationens arbejde, hvorefter denne kreds har en særlig indflydelse på et administrativt udarbejdet materiale. Det er således som nævnt  slet ikke udarbejdet et sådan materiale fra administrationens side.” (s. 3)

Forvaltningen er fuldt opmærksom på, at fra det tidspunkt, hvor forvaltningen har udarbejdet en eller flere modeller, som er konkret gennemarbejdede og beskrevet med henblik på politisk behandling, vil et sådant materiale blive forelagt hele byrådet på sædvanlig vis.” (s. 4)

Af Lars Keld Hansens invitation af 8. august (se bilag 4) fremgår:

“Forslaget er udarbejdet af Børn og Skoleforvaltningen på baggrund af tilkendegivelser fra politiske drøftelser blandt 26 byrådsmedlemmer.”

Af det af 10. oktober offentliggjorte materiale fremgår:

Tidsplan i slides fra 27. juni  (bilag 6)

Af tidsplanen fremgår, at der den 18. juni 2014 blev holdt afsluttende møde i forhandlergruppen, hvor høringsmaterialet og kommunikationsplan blev gennemgået. Ligeledes lægges der op til et møde i forhandlergruppen forud for offentliggørelsen af høringsmaterialet. Tidsplanen er identisk med den, der fremgår af materialet offentliggjort under overskriften “Plancher skolestruktur rev” (https://bornogunge5-16.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=183840).

Tidsplan i slides fra 12. maj og 26. maj (bilag 7 og 8)

Af tidsplanerne fremgår, at det på dette tidspunkt var tænkt sådan, at strukturoplægget skulle behandles i den politiske styregruppe, før det blev behandlet i børn- og skoleudvalget, økonomiudvalget og byrådet. Efter høringsperiodens udløb skulle strukturoplægget igen først behandles i den politiske styregruppe, før det kunne behandles i børn- og skoleudvalget, økonomiudvalget og byrådet.

På den baggrund finder vi, at det til fulde er dokumenteret, at en politisk afgrænset kreds af byrådets medlemmer, kaldet forligskredsen, ved en særlig proces er blevet inddraget i forvaltningens arbejde, således denne kreds har haft en særlig indflydelse på det materiale, der senere er blevet sendt til behandling i byrådet og dets efter forholdstal valgte organer.

Idet byrådet i sit svar til Statsforvaltningen netop forholder sig til Statsforvaltningens udtalelse af af 6. april 2011 om Aarhus Kommunes udarbejdelse af nedskæringsoplæg alene til brug for en politisk afgrænset kreds af byrådsmedlemmer, og Kasper Fuhr Christensen allerede 5. april gjorde borgmester, byråd og forvaltning opmærksomme på omtalte udtalelse, har såvel forvaltningen som byrådsflertallet været opmærksomme på det lovstridige i at inddrage en politisk afgrænset kreds af byrådsmedlemmer i forvaltningens arbejde, således denne kreds gives en særlig indflydelse på det materiale, der senere skal behandles af byrådet eller dets efter forholdstal valgte organer.

Vi finder, at forvaltningens svar af 19. maj 2014 er vildledende, idet andet fremhævede citat i ovenstående er i modstrid med forvaltningens faktiske plan på daværende tidspunkt, jf. tidsplanerne af 12. maj og 26. maj, idet man på daværende tidspunkt påtænker en politisk forbehandling i den politiske styregruppe, hvormed der antageligvis henvises til forhandlergruppen.

Endnu mere bekymrende: Vi finder også, at byrådets svar til Statsforvaltningen (bilag 3) er vildledende, idet ovenfor fremhævede citat fra side 1 er i modstrid med tidsplanen af 27. juni, hvoraf det fremgår, at høringsmaterialet, der stort set er sammenligneligt med et beslutningsoplæg, er blevet forelagt forligskredsen, før det blev sendt til behandling i børn- og skoleudvalget, økonomiudvalget og byrådet. Således strider ovenfor fremhævede citat fra side 4 også med tidsplanen af 27. juni, idet det fremgår af sidstnævnte, at høringsmaterialet den 18. juni (sammenligneligt med beslutningsoplæg) blev forelagt nogle, men ikke alle byrådsmedlemmer.

Tidsplanerne, det ovenfor fremhævede citat fra Lars Keld Hansens invitation samt de løbende ændringer i det af 10. oktober offentliggjorte materiale dokumenterer, at en politisk afgrænset kreds af byrådets medlemmer har været inddraget i administrationens arbejde, hvormed denne kreds har haft en særlig indflydelse på det udarbejdede materiale, og at der i denne proces er sket en politisk forbehandling af administrationens beslutningsoplæg, idet høringsmaterialet allerede før sommerferien (18. juni) blev forelagt forligskredsen.

Vi mener derfor, at forvaltningen og byrådsflertallet har vidst, at den proces, der har mundet ud i forslaget til ny skolestruktur, var lovstridig.

Velfærdslisten anmoder derfor borgmesteren om at besvare flg. spørgsmål:

1)     Hvordan vil borgmesteren, idet ovenstående tages i betragtning, argumentere for, at den lukkede proces, der førte til forslaget om skole- og klasselukninger, ikke indebar, at en politisk afgrænset kreds af byrådets medlemmer, kaldet forligskredsen, ved en særlig proces blev inddraget i forvaltningens arbejde, således denne kreds har fået en særlig indflydelse på det materiale, der senere blev behandlet af byrådet og dets efter forholdstal valgte organer?

2)     Såfremt borgmesteren ikke er enig i påstanden i spørgsmål 1, bedes han redegøre for, hvad der i processen skulle have været anderledes, hvis den skulle have indebåret, at en politisk afgrænset kreds af kreds af byrådets medlemmer, kaldet forligskredsen, ved en særlig proces blev inddraget i forvaltningens arbejde, således denne kreds havde fået en særlig indflydelse på det materiale, der senere blev behandlet af byrådet og dets efter forholdstal valgte organer.

3)     Borgmesteren bedes kommentere ovenfor fremførte vurderinger.

Spørgsmålene bedes besvaret skriftligt og enkeltvist."

 

Flg. bilag bedes vedlagt:

Bilag 1: Kasper Fuhr Christensens mail af 5. april

Bilag 2: Forvaltningens notat af 19. maj

Bilag 3: Forvaltningens notat af 15. juli

Bilag 4: Lars Keld Hansens invitation af 8. august

Bilag 5: Statsforvaltningens udtalelse af 6. april 2011 om Aarhus Kommunes udarbejdelse af nedskæringsoplæg alene til brug for en politisk afgrænset kreds af byrådsmedlemmer

Bilag 6: Tidsplan i slides fra 27. juni

Bilag 7: Tids- og procesplan i slides fra 26. maj

Bilag 8: Tids- og procesplan i slides fra 12. maj

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgemål blev besvaret.

Sagen blev behandlet sammen med sag 281-285. 

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

 

Bilag Funktioner
Bilag 1.pdf Download pdf-dokument
Bilag 2 Download pdf-dokument
Bilag 3 Download pdf-dokument
Bilag 4 Download pdf-dokument
Bilag 5 Download pdf-dokument
Bilag 6 - 8 Download pdf-dokument


Punkt Titel
281 Forslag fra Kasper Fuhr Christensen om forlængelse af høringsperiode vedr. skolestruktur
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, fremsender i mail af 7. oktober 2014 følgende:

 

"Da det må formodes, at BDO’s validering af Ernst & Young’s beregninger kan føre til grundlæggende ændringer af det materiale, der pt. er i høring, foreslås det, at høringsperioden forlænges med minimum 8 uger, når resultaterne af BDO’s validering foreligger. Hvis den skrumpende gruppe af forligspartier ikke imødekommer denne opfordring, ønsker jeg, at forslaget fremsættes for byrådet, jf. Kommunestyrelseslovens § 11, 1. pkt.

I den forbindelse anmodes borgmesteren om at fremlægge en juridisk redegørelse for, hvorfor valideringen ikke medfører en forlængelse af høringsfristen."

Indstilling

Sagen forelægges byrådet

Indstilling:
Beslutning

Forslaget blev forkastet med 7 stemmer for og 24 stemmer imod. For stemte Beboerlisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Velfærdslisten

Sagen blev behandlet sammen med sag 280 og 282-285. 

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
282 Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, vedr. Hadsundvejens Skole
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, fremsender i mail af 15. oktober 2014 følgende:

 

"Foranlediget af de mange rygter om et nært forestående salg af Hadsundvejens Skole til Randers Realskole foreslår Velfærdslisten, at byrådet principbeslutter, at Hadsundvejens Skole ikke sælges i indeværende byrådsperiode, samt at skolens ikke udlejes til private grundskoleformål i samme periode."

 

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Forslaget blev forkastet med 1 stemme for og 26 stemmer imod. 4 undlod at stemme. Velfærdslisten stemte for. Beboerlisten og Radikale Venstre undlod at stemme.

 Sagen blev behandlet sammen med sag 280-281 og 283-285. 

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
283 Spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedr. uafklarede dele af skolestrukturforslaget
Sagsfremstilling

Bjarne Overmark, Beboerlisten, fremsender i mail af 14. oktober 2014 følgende:

 

På byrådsmødet mandag d. 29.9.2014 nægtede borgmester Claus Omann Jensen at besvare nedenhængte18  spørgsmål.

Beboerlisten kan forstå på borgmester Claus Omann Jensens tilkendegivelser på byrådsmødet torsdag d. 9.10.2014 og i pressen så sent som d.d., at borgmesteren nu gerne vil debattere materien i byrådsflertallets skoleforringelsesforslag.

Beboerlisten er glad ved, at borgmesteren nu er vendt rundt.

Retten til at blive klogere hører til de grundlæggende menneskerettigheder – også for byrådets ordstyrer.

Beboerlisten vil gerne tage borgmesteren på ordet, hvorfor borgmesteren anmodes om på byrådsmødet mandag d. 27.10.2014 jf. kommunestyrelseslovens § 11, at sætte nedenhængte 18 spørgsmål på dagsordenen med henblik på borgmesteren materielle besvarelse af disse.

 

 

Mail af 13. september 2014:

UAFKLAREDE SPØRGSMÅL I ANLEDNING AF BYRÅDSFLERTALLETS FORSLAG OM AT LUKKE 5 SKOLER OG FJERNELSE AF 7. TIL 9. KLASSE PÅ YDERLIGERE 9 SKOLER I RANDERS KOMMUNE

Til borgmester Claus Omann Jensen, byrådet og direktionen med kopi til pressen og de berørte folkeskoler

I henhold til Kommunestyrelseslovens § 11, anmodes om optagelse af et pkt. på dagsordenen til byrådsmødet mandag d. 29.9.2014:

1.     Det fremgår af byrådsflertallets skolestrukturforslag, at yderligere bygningsmæssige investeringer på Havndal Skole (forventet elevtal i 2018 er 134) er udskudt til 2018/19. Skyldes det at borgmesteren forventer, at Havndal skole lukker inden da som følge af, at skolens elever i 7. til 9. klasse ifølge skolestrukturforslaget skal gå på en anden skole?

2.     Hvor stort er Havndal skoles nuværende underskud? Vil underskuddet eftergivet henset til skolens forringede økonomi efter skolestrukturforslagets gennemførelse?

3.     Byrådsflertallets forslag indebærer, at Fårup skole i 2018 vil have 129 elever. Forventer borgmesteren, at skolen vil lukke i 2018/2019 som følge af det dalende elevtal?

4.     Byrådsflertallets forslag indebærer, at Asferg skole i 2018 vil have 124 elever. Forventer borgmesteren, at skolen vil lukke i 2018/2019 som følge af det dalende elevtal?

5.     Det fremgår af byrådsflertallets skolestrukturforslag, at Hadsundvejens Skole i 2014/15 har 185 elever. Finder borgmesteren at en skole med 185 elever er ikke-bæredygtig?

6.     Finder borgmesteren det acceptabelt, hvis der ikke længere er folkeskoletilbud i Randers Midtby?

7.     Skolestrukturforslagets gennemførelse indebærer, at ca. yderligere 600 elever skal gå på Vestervangskolen efter sommerferien 2015 – hvor skal de 600 yderligere elever være, når det viser sig, at det ikke bliver muligt i nævneværdigt omfang at låne lokaler hos Randers HF og VUC?

8.     Ser borgmesteren problemer med trafiksikkerhed m.v. som følge af skolestrukturforslaget? I givet fald hvorhenne? Hvilke tiltag i relation til trafiksikkerhed vil der blive taget?

9.     Hvilken størrelse forventer borgmesteren at privatskolefrekvensen vil blive – nuværende skoledistrikt for skoledistrikt – i 2018/19 (sammenholdt med nuværende privatskolefrekvens i de nuværende skoledistrikter), hvis byrådsflertallets skolestrukturforslag gennemføres?

10.  Byrådsflertallets skolestrukturforslag indebærer, at antallet af klasser med 26-28 elever vil stige fra ca. 60 til ca. 110 – hvilket skal sammenholdes med den vanskelige inklusionsopgave. Finder borgmesteren at ca 50 klasser yderligere med klassekvotienter med 26-28 elever er et kvalitetsmæssigt fremskridt jf. skolereformens formål om, at de enkelte elever bliver så dygtige som de kan?

11.  Og gør klassekvotienter på 26-28 elever inklusionsopgaven nemmer eller vanskeligere?

12.  Hvor mange lærerårsværk pr. elev var der i årene 2010/2011, 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 OG 2014/2015 i Folkeskolerne (fordelt på de enkelte skoler)  – hvordan vil tallene være for 2015/2016, 2016/2017 og 2017/2018 fordelt på de enkelte og i alt.

13.  Agter byrådsflertallet at ændre den nuværende tildelingsmodel til skolerne i forbindelse med skolestrukturforslaget – f.eks. således at den enkelte skole alene får et fast beløb pr. barn, med den virkning, at mindre skoler vil blive hårdt ramt økonomisk?

14.  Hvor mange elever har nu mere end 10 minutters transporttid i bus, 15 minutters transporttid, 20 minutters transporttid, 25 minutters transporttid, 30 minutters transporttid, 35 minutters transporttid, 40 minutters transporttid, 45 minutters transporttid, 50 minutters transporttid, 55 minutters transporttid og 60 minutters transporttid eller derover? Hvor mange elever vil – hvis skolestrukturforslaget gennemføres – have mere end 10 minutters transporttid i bus, 15 minutters transporttid, 20 minutters transporttid, 25 minutters transporttid, 30 minutters transporttid, 35 minutters transporttid, 40 minutters transporttid, 45 minutters transporttid, 50 minutters transporttid, 55 minutters transporttid og 60 minutters transporttid eller derover?

15.  Hvad forventes merudgiften til bustransport af elever at blive, hvis skolestrukturforslaget gennemføres – herunder henset til at der på nogle strækninger skal indsættes flere bybusser/lokalbusser?

16.  Er den nuværende bybuskapacitet og lokalbuskapacitet tilstrækkelig såfremt skolestrukturforslaget gennemføres, henset til at en del børn (især om vinteren) for egen regning vil tage bussen jf. bl.a. bybustransport i dag fra fra Romalt til Kristrup?

17.  Er der nogen evidens for den pædagogiske og indlæringsmæssige konsekvenser af at børnene samles i underbygningsskoler fra 0. – 6. klasse henholdsvis i overbygningsskoler fra 7. til 9. klasse? Hvorfor er Finland gået væk fra en sådan opdeling jf. forsker ved DPU, Aarhus Universitet, Frans Ørsted Andersen?

18.  Når/hvis det viser sig, at udgifter som følge af skolestrukturforslaget på forskellige områder viser sig kraftigt underbudgetteret, skal underskuddet så findes i skoleforvaltningens budget via f.eks. yderligere reduktion i antallet lærerstillinger?

Til byrådsmødet mandag d. 10.3.2014 fremsendte Beboerlisten nedenhængte forslag, som fik almindelig velvillig modtagelse i byrådet. Hvordan er byrådets daværende velvilje overfor børnebytanken reflekteret i byrådsflertallets skolestrukturforslag? Og hvor bliver forvaltningens yderligere notat(er) om emnet af?

 

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålene blev henvist til besvarelse på det åbne temamøde i byrådet 4. november 2014.

Sagen blev behandlet sammen med sag 280-282 og 284-285. 

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
284 Spørgsmål fra Mogens Nyholm, Radikale Venstre, vedr. aktindsigt
Sagsfremstilling

Mogens Nyholm, Radikale Venstre, fremsender i mail af 15. oktober 2014 følgende:

 

Radikale Venstre har anmodet borgmesteren og forvaltningen om at få de bagvedliggende beregninger og modeller til Ernest og Youngs rapport ”Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune” og de dertil hørende bilag. Disse anmodninger er imidlertid blevet afvist af forvaltning og borgmester med henvisning til ar "Ernst og Young betragter disse værktøjer som forretningshemmeligheder".

Radikale Venstre takker for, at vores ønske om at se korrespondance mellem forvaltning og Ernest & Young nu er imødekommet, og kan ses på kommunens hjemmeside.

I denne korrespondance fylder forskellige udgaver af EY's rapport meget, men det fremgår også at forvaltningen og "øverste sted" har været en endog meget aktive medspillere i rapportens endelige    formuleringer. Herunder er det interessant at konstatere, at undladelsen af modregningen af de 8 mio.kr. besparelse ved større klasser, hvilket Radikale Venstre tidligere har påpeget er en direkte manipulation, blev rettet til på direkte initiativ fra forvaltningen.

Med denne meget aktive indsats i formuleringen af hvad der skulle stå i EY's notat, er det svært at forstå, at man ikke har indsigt med hvordan konsulenterne har nået deres resultater, og derfor ikke kan fremlægge dem.

Det offentliggjorte materiale starter ultimo maj, og hvis der ikke har været nogen kontakt forud for dette tidspunkt, så er det ret fantastisk at EY allerede i 1. udgaven af 27. maj når frem til den næsten "korrekte" budgeteffekt på 32 mio.kr. !! Men det kan undre, at der ikke foreligger (eller i hvert fald ikke er offentliggjort) et referat af det møde, der blev afholdt om dette første udkast den 28. maj 2014.

Det kan også konstateres, at aftalen mellem konsulenter og forvaltningen først blev underskrevet da rapporten var færdig til aflevering!!

Radikale Venstre konstaterer også, at fremlæggelse af korrespondance stopper medio august, vi skal derfor anmode om at korrespondance mellem forvaltningen og Ernest & Young fra før ultimo maj samt fra medio august og frem til dags dato også fremlægges på kommunens hjemmeside. 

På denne baggrund skal Radikale Venstre stille følgende spørgsmål:

1) Radikale Venstre skal anmode borgmesteren om at oplyse med hvilken hjemmel i Lov om kommunernes styrelse eller anden lovgivning han mener, at han kan afvise min anmodning om sags- og aktindsigt? Er private firmaers konkurrencehensyn nævnt i den pågældende lovgivning? Og står dette hensyn over hensynet til offentlighedens/kommunalbestyrelsens ret til indsigt i sagerne?

2) Med hvilken begrundelse har man indgået en aftale med et konsulentfirma, hvor man ikke sikrer sig, at have det fornødne datagrundlag tilgængeligt for en offentlig høring?

3) Hvorfor vil borgmesteren ikke anmode forvaltningen om at lave de fornødne beregninger?

4) Vil borgmesteren tage initiativ til, at korrespondance mellem forvaltningen og Ernest & Young fra før ultimo maj samt medio august og frem til dags dato også fremlægges på kommunens hjemmeside?

Da Radikale Venstre ikke mener, at der er hjemmel til at afvise det, vil jeg hermed endnu engang anmode om straks at få de bagvedliggende beregninger og modeller til Ernest og Youngs rapport ”Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune” og de dertil hørende bilag udleveret.

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmål blev besvaret.

Sagen blev behandlet sammen med sag 280-283 og 285. 

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

 

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
285 Spørgsmål fra Jens Laursen, Beboerlisten, vedr. skolestruktur
Sagsfremstilling

Jens Laursen, Beboerlisten, fremsender i mail af 15. oktober 2014 følgende:


"Vi finder, at det netop offentliggjorte materiale om den lukkede proces, giver anledning til

flere spørgsmål end svar.

 

Derfor stiller vi flg. følgende spørgsmål til borgmesteren:

 

1. Hvor mange møder har der været afholdt i forbindelse med den lukkede proces, der

førte til forslaget om skolelukninger?

2. Hvem har deltaget på møderne?

3. Hvornår er de blevet afholdt?

4. Er der blevet afholdt møder, hvor emnet har været skolestruktur, men hvor kun

forvaltningen, Socialdemokraterne og Venstre har deltaget?

5. Har personer uden for kredsen af byrådsmedlemmer deltaget i møder i ovennævnte

forbindelse?

6. Såfremt borgmesteren svarer bekræftende på foregående spørgsmål, bedes han redegøre

for, hvorfor dette ikke har fremgået af de juridiske vurderinger, Randers Kommune har

foretaget.

7. I forlængelse af foregående: Såfremt det er rigtigt, at personer uden for kredsen af

byrådsmedlemmer har deltaget i et eller flere møder og således fået forelagt materiale,

som andre af byrådets medlemmer (Velfærdslisten, Radikale og Beboerlisten) er blevet

forholdt, har det så - efter borgmesterens opfattelse - betydning for den juridiske

vurdering af sagen?

8. Hvilke udgifter har der været forbundet med afholdelsen af ovennævnte møder?

9. Borgmesteren bedes redegøre for de løbende ændringer, der fremgår af det nu

offentliggjorte materiale."

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmål blev besvaret.

Sagen blev behandlet sammen med sag 280-284. 

Jesper Kragh deltog som stedfortræder for Kasper Fuhr Christensen.

 

Bilag Funktioner
Notat vedr svar på spørgsmål fra Jens Laursen til byrådsmødet 2710.docx Download pdf-dokument
Oversigt over møder vedr skoletruktur 2.docx Download pdf-dokument