| Rss | Tip en ven | Print |
Titel Udvalg Funktioner
Byrådet Byrådet Vis medlemmer Rss-feed til udvalget Udskriv

Mødedeltagere

Anders Buhl-Christensen, Bjarne Overmark, Charlotte Broman Mølbæk, Christian Boldsen, Christian Brøns, Christina Kjærsgaard, Claus Omann Jensen, Daniel Madié, Ellen Petersen, Fatma Cetinkaya, Frank Nørgaard, Helle Dahl Skøtt, Henning Jensen Nyhuus, Iben Sønderup, Jens Laursen, Jens Peter Hansen, Kasper Fuhr-Christensen, Katrine Fruelund, Kim Kristensen, Lars Christian Søgaard, Leif Gade, Louise Høeg Jensen, Mark Pring, Mikael Firlings Mouritsen, Mogens Nyholm, Morten Grosbøl, Ole Skiffard, Steen Bundgaard, Susanne Koch, Susanne Nielsen, Torben Hansen

Møde lokation

Det gamle Rådhus

Dagsorden

SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
SOCIALUDVALGET INKL. DE IKKE ARBEJDSMARKEDSPARATE BORGERES SAGER
ØKONOMIUDVALGETS SAGER
BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
SAGER REJST AF MEDLEMMERNE



SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
Punkt Titel
243 Indkaldelse af stedfortræder for Jens Peter Hansen
Resume

Jens Peter Hansen har meddelt, at han vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet den 29. september på grund af arbejde. Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldte.

Sagsfremstilling

Jens Peter Hansen har meddelt, at han vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet den 29. september på grund af arbejde.

Borgmesteren har derfor foranlediget, at stedfortræder på Venstres stedfortræderliste Erik Blok Andersen er indkaldt til mødet.

 

Ifølge styrelsesvedtægten indkaldes stedfortræder ved et byrådsmedlems forfald af de grunde, der er nævnt i styrelseslovens § 15, stk. 2, uanset om hindringen har kortere varighed end 1 måned.

 

Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldt. Forvaltningen oplyser, at fravær på grund af arbejde er en gyldig forfaldsgrund.

Økonomi

For en stedfortræders deltagelse i et enkelt byrådsmøde ydes diæter.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til byrådet,

at det godkendes, at betingelserne for at indkalde stedfortræder for Jens Peter Hansen er til stede.
Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
244 Udpegning af ny suppleant for socialt sagkyndig medlem i beboerklagenævnet
Sagsfremstilling

Et beboerklagenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer. Formanden beskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling fra byrådet. De to andre medlemmer udpeges af byrådet efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer, der har afdelinger i kommunen, og de større lejerforeninger i kommunen. Derudover tiltrædes nævnet i sager om lejers tilsidesættelse af god skik og orden af en person uden stemmeret, der er sagkyndig i sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges af byrådet.

 

Den siddende suppleant for det socialt sagkyndige medlem Poul Anker Linde har anmodet om at udtræde. Forvaltningen indstiller, at socialrådgiver Tine Lorentzen udpeges som ny suppleant for det socialt sagkyndige medlem af beboerklagenævnet.

 

Beboerklagenævnets valgperiode udløber 31. december 2014, hvorfor det indstilles, at udpegningen sker med virkning frem til 31. december 2014.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet,

 

at socialrådgiver Tine Lorentzen udpeges som ny suppleant for det socialt sagkyndige medlem af beboerklagenævnet, og
atudpegningen sker med virkning frem til 31. december 2014.
Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
245 Sammenlægning af I/S Reno-Nord, I/S Fælles forbrænding og I/S Mokana - Statsforvaltningens godkendelse
Resume

Byrådet vedtog den 16. december 2013 en sag om I/S Fælles Forbrændings opløsning, dannelse af nyt I/S Reno-Nord og Randers Kommunes tiltrædelse af samarbejdsaftale i 2014 og 2015. Sagen var betinget af Statsforvaltningens endelige godkendelse.

Statsforvaltningen har den 23. juli 2014 truffet afgørelse i sagen og godkendt hovedparten af samarbejdsaftalen, herunder vedtægterne med undtagelse af 3 mindre punkter. Disse punkter skal derfor tilrettes i vedtægterne. Ændringerne er uden reel betydning for Randers Kommune.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 16. december 2013 en sag om I/S Fælles Forbrændings opløsning, dannelse af nyt I/S Reno-Nord og Randers Kommunes tiltrædelse af samarbejdsaftale i 2014 og 2015. Sagen var betinget af Statsforvaltningens endelige godkendelse. 

Statsforvaltningen har den 23. juli 2014 truffet afgørelse i sagen om sammenlægning af I/S Reno-Nord, I/S Fælles Forbrænding og I/S Mokana. Statsforvaltningen godkendte opløsningen af de tre selskaber og hovedparten af samarbejdsaftalen, herunder vedtægterne. Statsforvaltningen kunne dog ikke godkende følgende tre punkter i vedtægterne: 

  • Formålsbestemmelsen i relation til varmeproduktion baseret på andet end affald

  • Bestyrelsesformandens stemmevægt og

  • De faste vederlag til bestyrelsen

Sammenlægningen af de tre selskaber, herunder etablering af det nye I/S Reno-Nord og den endelige opløsning af de tre selskaber er betinget af Statsforvaltningens samlede godkendelse. Selskaberne ønsker denne proces fremmet mest muligt, især med henblik på at få skabt afklaring for den medarbejdergruppe, hvor der er usikkerhed om fremtidige ansættelsesforhold.

Ændringer
I/S Reno-Nords advokat har udarbejdet et notat med oplæg til ændringer i samarbejdsaftalen, som efter advokatens vurdering umiddelbart vil kunne godkendes af Statsforvaltningen. Notatet er vedlagt. Ændringerne består i følgende: 

  • Muligheden for at etablere anlæg til varmeproduktion baseret på andet end affald fjernes fra formålsbestemmelsen (pkt. 3.3). Muligheden var indsat, fordi I/S Fælles Forbrænding havde planer om at etablere et flis-baseret anlæg. Disse planer er ikke længere aktuelle, og ændringen vil derfor ikke have betydning for selskabets aktiviteter. Ændringen har ikke betydning for de nuværende muligheder for at benytte biomasseaffald m.v. til sommerdrift eller som støttebrændsel på forbrændingsanlæggene i Hobro og Aalborg

  • Reglen om at formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed fjernes. I stedet indføjes en bestemmelse om, at i tilfælde af stemmelighed er et stillet forslag ikke vedtaget (pkt. 9.4). Denne ændring vil have meget begrænset betydning, idet Aalborg Kommune, med den nuværende sammensætning af bestyrelsen, har flertal.

  • Vedtægten ændres sådan, at de faste vederlag ikke fremgår direkte af vedtægterne men udskilles til særskilt godkendelse (pkt. 8.8). Dette er med baggrund i, at Statsforvaltningen i sin afgørelse henviser til, at bestyrelsesmedlemmer i kommunale fællesskaber honoreres efter reglerne om mødediæter i kommunestyrelseslovens § 16a, og at faste vederlag kræver en egentlig godkendelse fra Statsforvaltningen. Godkendelsen af faste vederlag kræver, at der indsendes nærmere oplysninger om bestyrelsesmedlemmers tidsforbrug m.v. Statsforvaltningens behandling af sager om faste vederlag er potentielt tidskrævende, men kan ske sideløbende med – og er ikke til hinder for, at der træffes afgørelse om de øvrige ændringer. Sammenlægningen vil dermed kunne effektueres, uden at der er truffet endelig afgørelse om vederlag.

Ovenstående ændringer er indarbejdet i vedtægt og sammenlægningsaftale, som er vedlagt. Ændringerne er uden reel betydning for Randers Kommune.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at de foreslåede ændringer i vedtægter og samarbejdsaftale godkendes.



Miljø- og teknikudvalget, 4. september 2014, pkt. 134:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 22. september 2014, pkt. 184:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Oplæg vedr godkendelse af vedtægter - 20 8 2014 Download pdf-dokument
Bilag 1 Vedtægter - mark-up - 20 8 2014 Download pdf-dokument
Sammenlægningsaftale - mark-up - 19 8 2014 Download pdf-dokument


SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
246 Ny 4-årig proces for Randersmodellen
Resume

Der er et ønske om at gøre processen omkring Randersmodellen og aftalemøderne mere dynamiske og samtidig sikre større sammenhængskraft til visioner, politikker og sundheds- og ældreudvalgets milepæle.

Sagsfremstilling

Processen omkring de 2-årige aftalemål under Randersmodellen ønskes gjort mere dynamisk og sat i større sammenhæng med de overordnede visioner og politikker.

Det foreslås derfor, at der fremover bliver lavet en proces, som gør aftalemålene under Randersmodellen til 4-årige aftaler på sundheds- og ældreområdet. På denne måde vil de højere grad ligge i bedre tråd med byrådets visioner, kommunens politikker samt sundheds- og ældreudvalgets milepæle, som alle er 4-årige. Den røde tråd imellem disse fire niveauer vil sigte imod en mere dynamisk sammenhæng i forvaltningens arbejde, idet der således kan drages en direkte sammenhæng fra overordnet vision til konkret aftalemål. Det skal i denne forbindelse udarbejdes fælles retningslinjer for tilvejebringelse af aftalemålene ud fra en kobling til vision, politikker og milepæle.

Det foreslås endvidere, at der i byrådsperioden afholdes fire møder mellem sundheds- og ældreudvalget og aftaleholderne. Det første møde i perioden vil være til indgåelse af den nye aftale for perioden. De to efterfølgende møder vil have form at statusmøder, hvor der kan følges op på processen og løbende evalueres på aftalemålet for den respektive aftaleholder. Det fjerde møde vil være afsat til evaluering på den indgåede aftale.

År 1 - ny aftale indgås
År 2 - Status og opfølgning på aftale
År 3 - Status og opfølgning på aftale
År 4 - Evaluering på aftale og evt. videre tiltag

Formen for møderne foreslås at være på tværs af sektorerne således, at ledere fra både sundheds- og ældreområdet deltager på det samme møde. Der vil på statusmøderne være inviteret relevante borgere/brugere og medarbejdere med.

Der skal for den enkelte aftaleholder laves et årshjul for hele perioden med nøjagtige datoer for de årlige møder med benævnelse af, hvem som deltager på de respektive møder.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget og sundheds- og ældreudvalget

at den nye proces med 4-årige aftalemål for Sundhed og Ældre godkendes



Sundheds- og ældreudvalget, 4. september 2014, pkt. 117:

Indstilles tiltrådt.

Fraværende: Jens Laursen, Katrine Fruelund.



Økonomiudvalget, 22. september 2014, pkt. 186:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 27 stemmer for og 4 stemmer imod. Imod stemte Beboerlisten og Velfærdslisten.

Velfærdslisten bemærkede, at Randers-modellen efter Velfærdslistens opfattelse rummer en række uretfærdigheder, er præget af en udemokratisk uigennemsigtighed og gør det bekymrende nemt at politisk ansvarsflugt.

Bilag Funktioner
Notat vedr. ny proces for 4-årig aftale Download pdf-dokument


SOCIALUDVALGET INKL. DE IKKE ARBEJDSMARKEDSPARATE BORGERES SAGER
Punkt Titel
247 Partnerskabsaftale mellem Randers Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdristrikter
Resume

I efteråret 2013 kunne kommunerne ansøge om midler fra Puljen til en helhedsorienteret boligsocial indsats. Puljen hører under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL). Randers Kommune ansøgte om midler fra puljen til projekt Hotspot 8-13 år. Primo 2014 meddelte ministeriet, at projektet var bevilget 995.800 kr.

I forbindelse med bevillingen af beløbet til projektet skal der indgås en partnerskabsaftale mellem Randers Kommune og ministeriet. Udkast til Partnerskabsaftalen er udarbejdet og ønskes politisk behandlet.

Sagsfremstilling

I efteråret 2013 kunne kommunerne ansøge om midler fra Puljen til en helhedsorienteret boligsocial indsats. Puljen hører under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL). Randers Kommune ansøgte om midler fra puljen til projekt Hotspot 8-13 år. Primo 2014 meddelte ministeriet, at projektet var bevilget 995.800 kr. Projektet er forankret hos og drives af Børn og Skole.

 

Projekt Hotspot har til formål at etablere en opsøgende og brobyggende funktion, som skal tage hånd omkring udsatte og utilpassede unge i området omkring Glarbjergvej.  Projektet er en del af ungeindsatsen. Projektbeskrivelse er vedlagt sagsfremstillingen.

 

I forbindelse med bevillingen af beløbet til projektet er det forudsat, at der indgås en partnerskabsaftale mellem Randers Kommune og ministeriet.  Partnerskabsaftalen er udarbejdet i sammenhæng med helhedsplanen for nordbyen, som administreres af Social og Arbejdsmarked. I samarbejde og dialog med ministeriet har forvaltningen udarbejdet et udkast til Partnerskabsaftalen, som nu er klar til politisk behandling. Der indgår ikke nye initiativer ud over de tiltag. der er indeholdt i helhedsplanen for Nordbyen.

 

Partnerskabsaftalen indeholder beskrivelser af Randers Kommunes indsatser under følgende områder i helhedsplanen for Nordbyen:

 

  • effektiv styring

  • beboersammensætning

  • beskæftigelse

  • integration

  • uddannelse

  • boligerne og området omkring nordbyen

Fokus i partnerskabsaftalen er på fælles samarbejde mellem Randers Kommune og Ministeriet om at løse udfordringerne inden for rammerne af Helhedsplanen for Nordbyen.

 

Behandlingen af sagen forelægges socialudvalget, idet Helhedsplanen for Nordbyen henhører under dette udvalg. 

Partnerskabsaftalen er vedlagt sagsfremstillingen.

 

 

 

   

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via børn og skoleudvalget, socialudvalget og økonomiudvalget,

at partnerskabsaftalen godkendes.


Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 20. august 2014, pkt. 109:

Indstilles tiltrådt.

 

Børn og skoleudvalget, 2. september 2014, pkt. 100:

Indstilles tiltrådt. Charlotte Mølbæk var fraværende.



Økonomiudvalget, 22. september 2014, pkt. 188:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Udkast til Partnerskabsaftale_ml_stat_og_Randers Kommune_om_udsatte_boligomraader nyeste version 24. Download pdf-dokument


Punkt Titel
248 Styringsaftale 2015
Resume

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.


Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men skal i høj grad spille sammen indholdsmæssigt. Udviklingsstrategien skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 1. juni og Styringsaftalen senest den 15. oktober.


Styringsaftalen, som skal behandles med denne sagsfremstilling, er i al væsentlighed en videreførelse af Styringsaftalen for 2014.

Der er enighed om, at der i 2015-2016 fortsat er fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som fagligt og kvalitativt er i orden.  Der er dog i modsætning til tidligere år ikke indarbejdet fælles takstreduktion i aftalen.

Udkast til Styringsaftale 2015 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men skal i høj grad spille sammen indholdsmæssigt. Udviklingsstrategien skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 1. juni og Styringsaftalen senest den 15. oktober. Styringsaftalen samt bilag er vedlagt. Styringsaftalen har været til høring i udsatterådet og handicaprådet.  

 

Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg.

 

Styringsaftale 2015 er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.

 

Styringsaftale 2015 er i alt væsentlighed en videreførelse af Styringsaftale 2014, dog indeholder udkastet en ændring som følge af etablering af Socialtilsynet, idet det administrative overhead i taksterne foreslås reduceret med 0,3 % svarende til den procentsats, som hidtil er blevet opkrævet i taksterne til tilsyn.

 

En ny bekendtgørelse forventes at træde i kraft med virkning pr. 1. januar 2015 vedrørende reglerne for opgørelse af over-/underskud i tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Reglerne vil blive indarbejdet i Styringsaftalen, når bekendtgørelsen foreligger.

 

KKR Midtjylland har på møde den 12. juni 2014 behandlet udkast til Styringsaftale 2015, og parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i byrådene samt i regionsrådet for så vidt angår de tilbud regionen driver.

Udvikling i taksterne:

Der er enighed om: 

  • At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau.

 

  • At der fortsat skal arbejdes på at finde nye måder at styre udgiftsudviklingen på, bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres.

 

  • At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst.

 

  • At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %.

 

  • At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år.

Økonomi

Økonomien fremgår af sagsfremstillingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via børn- og skoleudvalget, sundheds- og ældreudvalget og socialudvalget

at Styringsaftalen 2015 godkendes.



Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 3. september 2014, pkt. 127:
Indstilles tiltrådt.
Afbud:  Charlotte Broman Mølbæk

Sundheds- og ældreudvalget, 4. september 2014, pkt 123:
Indstilles tiltrådt.

Fraværende: Jens Laursen, Katrine Fruelund. 

Børn og skoleudvalget, 16. september 2014, pkt 115:

Forvaltningen oplyser, at KKR efterfølgende har gjort opmærksom på, at det i Styringsaftaleudkastet ved en fejl fremgår følgende en sætning på side 5: ”Driftsudgifterne skal for den enkelte driftsherres samlede tilbud holdes inden for den almindelige pris- og lønfremskrivning fra KL.” Dette er ikke i overensstemmelse med beslutningen i KKR, idet der ikke blev indgået nogen aftale om konkrete mål for takst/udgiftsudviklingen i 2015. Sætningen skal således udgå.



Økonomiudvalget, 22. september 2014, pkt. 190:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Bilag 3 - Anvendelse af abonnementsordninger Download pdf-dokument
Bilag 2 - Omkostningsberegning og betalingsmodeller Download pdf-dokument
Styringsaftalen 2015 - 010714 Download pdf-dokument


Punkt Titel
249 Sundhedsaftale på oligofreniområdet
Resume

Oligofrenipatienter, er de patienter, der både er udviklingshæmmede og har en psykisk sygdom -  og er et indsatsområde i sundhedsaftalen 2011 - 2014. En tværsektoriel arbejdsgruppe med deltagelse af kommunale repræsentanter udpeget af alle de lokale samarbejdsråd, almen praksis og regionspsykiatrien har derfor udarbejdet en sundhedsaftale på oligofreniområdet. Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt aftalen, og den skal derfor nu behandles i byråd og regionsrådet.

Sagsfremstilling

Oligofrenipatienter, er de der både er udviklingshæmmede og har en psykisk sygdom - og er et indsatsområde i sundhedsaftalen 2011 - 2014. En tværsektoriel arbejdsgruppe med deltagelse af kommunale repræsentanter udpeget af alle de lokale samarbejdsråd, almen praksis og regionspsykiatrien har derfor udarbejdet en sundhedsaftale på oligofreniområdet. Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt aftalen, og den skal derfor nu behandles i byråd og regionsrådet.

 

I den politiske sundhedsaftale og i den administrative sundhedsaftale, der følger den sundhedsfaglige del af aftalen, er procedure og ansvarsfordelingen mellem kommune, almen praksis og regionen beskrevet. Aftalerne er vedlagt sagen.

 

Baggrund

 

Oligofreni opstår hos ca. 25% af borgere med en udviklingshæmning. I Randers Kommune betyder det, at der er ca. 75 borgere der har lidelsen. Frem til vedtagelsen af nærværende udkast til sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet varetog regionen den fulde opgave omkring den psykiatriske overbygning, hos disse borgere, herunder opgaven med at rådgive tilbuddene til udviklingshæmmede borgere. I aftalen foreslåes det nu, at opgaven løses mere decentralt, der hvor borgerne er i de kommunale tilbud. En af de store udfordringer i den tidligere ordning var, at der er relativt få speciallæger indenfor området, og der er ingen indikationer på, at der er flere på vej.

 

Opgaven med denne gruppe borgere er blevet løst, men rent fagligt er der er behov for opkvalificering af indsatsen.

Indholdet i sundhedsaftalen

Udgangspunktet for samarbejdet om personer med oligofreni og psykisk sygdom er at mest mulig behandling sker, hvor personen har sin hverdag, da de oftest her er i tæt kontakt med socialtfagligt personale, der har et grundigt kendskab til den pågældende. Ligeledes er samarbejdet med de almen praktiserende læger af afgørende betydning for at sikre, at speciallægeresssourcer udnyttes bedst muligt og målrettes til de borgere med oligofreni, der har de mest komplekse psykiatriske tilstande.

 

I aftalen er følgende indsatsområder blevet prioriteret og er nyt i forhold til gældende praksis.

 

 

Kortlægning af kommunernes kompetencer inden for oligofrenipsykiatri

Med henblik på at opdage psykisk sygdom hos personer med udviklingshæmning er det nødvendigt, at der i alle kommuner er adgang til viden om oligofrenipsykiatri. Det er op til den enkelte kommune, hvordan denne viden tilvejebringes, der kan fx etableres samarbejde mellem kommuner, så videnspersonen indenfor området varetager opgaver for flere kommuner. Der skal derfor i første omgang ske en kortlægning af kommunernes kompetencer. Dette arbejde igangsættes i 2014.

 

Kompetenceudvikling

Med afsæt i kortlægningen af kommunernes kompetencer inden for området udarbejder temagruppen for voksenpsykiatri et forslag til kompetenceudvikling, herunder en beregning af de økonomiske konsekvenser. Formålet med kompetenceudviklingen er, at alle medarbejdere i kommunen, der arbejder med personer med udviklingshæmning skal have adgang til en oligofrenispykiatrisagkyndige medarbejdere, svarende til at der i alle kommuner er demens koordinatorer. Det er op til den enkelte kommune, hvordan der sikres adgang til oligofrenipsykiatrisagkyndige. Kompetenceudviklingen forventes at starte op i 2015  

 

Screeningsværktøjer

Hvis der er mistanke om psykisk, sygdom kontakter personalet på det sociale tilbud kommunens oligofrenipsykiatrisagkyndige med henblik på, at personalet omkring den enkelte person med udviklingshæmning og den oligofrenipsykiatrisagkyndige sammen foretager en screening. I aftalen er der en række screeningsværktøjer, der dels skal kvalificere prioriteringen af, hvem der sendes videre til udredning, og dels skal hjælpe med at etablere et fælles sprog på tværs af sektorer.

I 2016 foretages der audit på henvisningerne.

 

Randers Kommune

Randers Kommune kan fremadrettet løse den i sundhedsaftalen beskrevne opgave vedr. udviklingshæmmede borgere med psykisk sygdom. Som det fremgår af ovenstående er det en ny funktion og området vil skulle bruger ekstra ressourcer på en sådan medbejder med sundhedsfaglig og pædagogisk indsigt. Medarbejderen placeres organisatiorisk i området for tilbud til udviklingshæmmede borgere. Bruttoudgiften vil være 420.000 kr. årligt. Når køb og salg af pladser til andre kommuner er medberegnet udgør nettoudgiften 336.000 kr. årligt.

 

Udgiften afholdes som kompenserende besparelse på voksenbo-området for handicappede, samt myndighedsbudgettet ved køb i andre kommuner. Udgiften indfases i 2015 med halv effekt og får fuld gennemslagskraft i 2016.

 

For 2015 betyder det en besparelse på voksenbo-området for handicappede på 131.000 kr. og for myndighedsbudgettet en budgetbesparelse på 37.000 kr. Besparelserne for 2016 beløber sig til henholdsvis 262.000 kr. og 74.000 kr.

Økonomi

Udgiften til at løfte ekstra og eksternt givne oligofrenipsykiatri-opgave vil årligt udgøre 336.000 kr.
 

Udgiften afholdes som kompenserende besparelse på voksenbo-området for handicappede, samt myndighedsbudgettet ved køb i andre kommuner. Udgiften indfases i 2015 med halv effekt og får fuld gennemslagskraft i 2016.

 

For 2015 betyder det en besparelse på voksenbo-området for handicappede på 131.000 kr. og for myndighedsbudgettet en budgetbesparelse på 37.000 kr. Besparelserne for 2016 beløber sig til henholdsvis 262.000 kr. og 74.000 kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet, via socialudvalget og økonomiudvalget

 

at sundhedsaftalen på oligofrenipsykiatriområdet godkendes, og
at udgiften 336.000 kr. afholdes indenfor områdets eksisterende budget, og
at den kompenserende besparelse findes inden for socialområdet.



Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 3. september 2014, pkt. 130:

Sundhedsaftalen indstilles tiltrådt.

I forhold til finansiering følger udvalget ikke forvaltningens indstilling og sender sagen til økonomiudvalget med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne, da der er tale om en ny opgave for kommunen med øgede udgifter til følge.

Jens Laursen deltog ikke i sagens behandling.

Afbud: Charlotte Broman Mølbæk



Økonomiudvalget, 22. september 2014, pkt. 191:

Forvaltningens indstilling indstilles tiltrådt med 7 stemmer for og 2 stemmer imod. Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen stemte imod.

 

Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen foreslog at udgifterne som følge af indstillingen skal finansieres af kommunekassen. Forslaget blev forkastet med 2 stemmer for og 7 stemmer imod. For stemte Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen.

Indstilling:
Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt med 26 stemmer for og 4 stemmer imod. Imod stemte Beboerlisten og Velfærdslisten. Socialistisk Folkeparti undlod at stemme.

 

Et ændringsforslag fra Beboerlisten og Velfærdslisten om at finansiere udgifterne som følge af indstillingen af kommunekassen blev forkastet med 5 stemmer for og 26 stemmer imod. For stemte Beboerlisten, Velfærdslisten og Socialistisk Folkeparti.

Bilag Funktioner
Sundhedsaftale oligofrenipsykiatri - Politisk og administrativ del Download pdf-dokument
Lovgivning relevant for oligofrenipsykiatriområdet Download pdf-dokument


Punkt Titel
250 Revisionsberetning nr. 18. Revisionsaftale og løbende revision
Resume

BDO Kommunernes Revision har fremsendt revisionsberetning nr. 18 om revisionsaftalen og løbende revision i 2013 i Randers Kommune. Revisionen har givet anledning til en bemærkning vedrørende personsager på det sociale område.

Sagsfremstilling

BDO Kommunernes Revision har fremsendt revisionsberetning nr. 18 om revisionsaftalen og løbende revision i 2013 i Randers Kommune. Beretningen er udsendt til byrådets medlemmer den 29. august 2014 pr. mail.

 

Revisionsberetningen er opbygget lidt anderledes end normalt, idet der indgår et afsnit, der redegør for revisionsaftalen og samarbejdet herunder byrådets og revisionens respektive opgaver og ansvar.

Afsnittet er medtaget i beretningen til byrådets orientering, idet det er den første beretning, der afgives til det nye byråd, der tiltrådte 1. januar 2014.

 

Andet afsnit af beretningen vedrører den løbende revisionen, og det bemærkes, at revisionsbemærkninger, som byrådet skal tage stilling til, er anført under afsnit 2: Revisionens bemærkninger.

 

De orienteringer og kommentarer, som revisionen har givet anledning til, er anført som konklusioner under de enkelte afsnit. Generelt er alle konklusioner drøftet med den administrative ledelse. Konstaterede fejl og mangler er således allerede rettet eller aftalt rettet.

 

I forbindelse med den løbende revision har revisionen foretaget opfølgning af tidligere revisionsbemærkninger.

 

I forhold til bemærkning i revisionsberetning nr. 16, der omhandlede personsager på det sociale område (kontanthjælp og forsikrede ledige), konstaterer revisionen, at områderne fortsat ikke administreres i overensstemmelse med gældende regler.

Revisionen har dog noteret sig, at der er iværksat initiativer til forbedring af kvaliteten af sagsbehandlingen i 2014.

Social og arbejdsmarked har i notat af 21. august 2014 redegjort nærmere for initiativerne.

 

 

Personsager på det sociale område:

I forbindelse med den aktuelle revisionsberetning nr. 18 har revisionen bemærket, at tabt arbejdsfortjeneste i henhold til servicelovens § 42 ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældende regler, idet der er fundet fejl i 6 ud af 7 reviderede sager.

Fejlene har udbetalings- og refusionsmæssig betydning.

Revisionen oplyser, at man har holdt møde med området, således der fremover kan tilrettelægges forretningsgange og rutiner, som kan forbedre sagsadministrationen på området. 

 

Social og arbejdsmarked har i notat af 25. august 2014 besvaret bemærkningen.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget, socialudvalget og beskæftigelsesudvalget

 

at revisionsberetning nr. 18 godkendes

 

atforvaltningens forslag til besvarelse af revisionsbemærkningen godkendes



Direktionen, 29. august 2014, pkt. 139:
Tiltrådt.



Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 3. september 2014, pkt. 129:
Indstilles tiltrådt.
Afbud: Charlotte Broman Mølbæk

Beskæftigelsesudvalget, 16. september 2014, pkt 78:

Indstilles tiltrådt.
Afbud: Ole Skiffard



Økonomiudvalget, 22. september 2014, pkt. 193:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagen behandlet sammen med sag 251.

Bilag Funktioner
Randers Kommune beretning nr 18. Revisionsaftale og løbende revision 2013 Download pdf-dokument
Notat svar på bemærkning i beretning 18_vers_2 Download pdf-dokument


Punkt Titel
261 Beskæftigelsesplan 2015
Resume

Beskæftigelsesplanen er jobcentrets plan for indsatsen i 2015. Planen tager udgangspunkt i de 4 ministermål, som udtrykker regeringens prioriteringer i den nationale beskæftigelsespolitik. Omdrejningspunktet i beskæftigelsespolitikken er, at alle så vidt muligt skal have tilknytning til arbejdsmarkedet og ikke efterlades på en passiv forsørgelsesydelse.

Beskæftigelsesindsatsen i 2015 vil være præget af, at hele beskæftigelsesområdet i disse år bliver reformeret. I 2015 vil den nye sygedagpenge reform således være under implementering og reformen af beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige forventes ligeledes at blive implementeret i 2015.

Væsentlige områder i beskæftigelsesindsatsen i 2015 bliver en styrket virksomhedsindsats og en fuldstændig omlægning af indsatsen for unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil sige unge der modtager uddannelsesydelse (tidligere kontanthjælp).

Sagsfremstilling

Efter lov om styringen af og ansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats skal jobcentret hvert år udarbejde plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. LBR skal komme med bemærkninger til planen inden den vedtages i byrådet senest d. 15. oktober.

Planen er opbygget efter en skabelon, som er fastlagt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Centralt i planen står de fire ministermål, som udtrykker regeringens prioriteringer i den nationale beskæftigelsesindsats. Ministermålene afspejler det fokus, der er på, at alle så vidt muligt skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet således, at færrest muligt overlades til passivt at modtage en forsørgelsesydelse. Samtidig er der også et ønske fra regeringens side om, at kunne øge arbejdsstyrken på sigt.

Beskæftigelsesområdet gennemgår i disse år en række reformer. Først var der dagpengereformen og reformen af førtidspension og fleksjob, derefter fulgte kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen, og senest er der indgået aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige. I forlængelse af disse reformer arbejder to kommissioner videre med forslag til dels en reform af indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate, og dels en reform af dagpengesystemet.

Sygedagpengereformen er under implementering i efteråret 2014 og ind i 2015. Beskæftigelsesreformen forventes vedtaget i folketinget i efteråret og implementeret i 2015.

Jobcentrets arbejde vil derfor i 2015 være præget af reformer, og det betyder også, at nogle af de indsatser, der er beskrevet i beskæftigelsesplanen for 2015, kan blive ændret i løbet af året.

I forbindelse med implementeringen af sygedagpengereformen, vil sygedagpengeafdelingen arbejde på at udvikle kommunikationen med borgerne. I sommeren 2014 har COWI udarbejdet en analyse af sygedagpengeafdelingens kommunikation og service overfor borgerne, som vil indgå i afdelingens arbejde.

En væsentlig del af beskæftigelsesplanen omhandler jobcentrets virksomhedsrettede indsats. Det er et stærkt ønske fra beskæftigelsesministeren, at jobcentrenes samarbejde med virksomhederne styrkes i det kommende år. Samtidig er der fra Randers Kommunes side også en stærk vilje til at udvikle servicen overfor virksomhederne.

Den styrkede virksomhedsindsats betyder blandt andet, at jobcentret skal hjælpe virksomhederne med rekruttering af medarbejdere og formidling af job.

Et andet væsentligt punkt i beskæftigelsesplanen er indsatsen for unge ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil sige unge, der modtager uddannelsesydelse (tidligere kontanthjælp). Hele indsatsen for denne målgruppe påtænkes lagt radikalt om og flyttes ud af jobcentret, og placeres i stedet i et uddannelsesmiljø. Det er forventningen, at denne tilgang vil kunne være med til at motiverer de unge til at tage en uddannelse.

Det lokale beskæftigelsesråd skal normalt udarbejde en plan for særlige virksomhedsrettede initiativer. Planen redegør for, hvordan beskæftigelsesrådet vil anvende de midler, som rådet plejer at modtage fra beskæftigelsesministeren til indsatser, som kan hjælpe personer, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, tættere på arbejdsmarkedet.

Forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen indebærer, at de lokale beskæftigelsesråd nedlægges pr. 1. januar 2015. Det forventes derfor ikke, at Det Lokale Beskæftigelsesråd udarbejder en plan for 2015.

Målene i beskæftigelsesplan 2015:
Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering (STAR) er på indeværende tidspunkt ikke klar med det statistiske grundlag for ministermål 1 og 2. Målsætningerne vil derfor først blive fastlagt, når det statistiske grundlag foreligger.

Ministermål 1

Flere unge skal have en uddannelse.

Andelen af unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse der på begynder en uddannelse, skal stige fra xx % i 2013 til xx i 2015

Ministermål 2

Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.

Antallet af borgere der i mindst 3 sammenhængende år har været på offentligydelse skal nedbringes med xxx fra xxx i december xxxx til xxx i december 2015, svarende til et fald på 5 – 10 %.

Ministermål 3

Langtidsledigheden skal bekæmpes.

Langtidsledigheden skal begrænses fra 681 personer i december 2013 til 600 personer i december 2015, svarende til et fald på 12 %

Ministermål 4

En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne.

Samarbejdsgraden mellem jobcentret og virksomhederne skal for hele 2015 være på 50 %

Jobcentermål
Jobcentret har opstillet mål for indsatsen i 2015 for de områder, hvor der er grund til at have et særligt fokus på indsatsen.

Mål for Jobhuset
Jobhuset vil opfylde ministermål 3 jf. ovenfor.

  • Der må i 2015 maksimalt være 300 personer på ledighedsydelse pr. måned

  • Der må maksimalt være 80 personer pr. måned med en varighed på ledighedsydelse på over 18 måneder.

Mål for Uddannelseshuset
Uddannelseshuset vil opfylde ministermål 1 jf. ovenfor

  • 1. Mål for de åbenlyst uddannelsesparate

Fra første henvendelse er 50 % i job eller uddannelse efter tre måneder, mens de resterende

50 % er i job eller uddannelse efter seks måneder

 

  • 2. Mål for de uddannelsesparate

Fra første henvendelse er 50 % i job eller uddannelse efter seks måneder, mens de resterende

50 % er i job eller uddannelse efter 12 måneder

 

  • 3. Mål for de aktivitetsparate

Fra første henvendelse er 25 % i job eller uddannelse efter 12 måneder, 25 % er i job eller

uddannelse efter 24 måneder og 25 % er i job eller uddannelse efter 36 måneder.

 

Mål for Udviklingshuset

Udviklingshuset vil opfylde ministermål 2 jf. ovenfor.

  • Alle borgere der visiteres som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have et tilbud fra starten af deres forløb.

  • 50 % af alle borgere der er visiteret som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal i løbet det første halve år deltage i et relevant tilbud

  • Den gennemsnitlige sagsvarighed for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal nedbringes med 0,9 år fra 3,9 år 31. december 2013 til 3 år 31. december 2015.

  • Der skal i 2015 etableres 100 nye ressourceforløb.

  • Andelen af borgere i målgruppen, der i december 2015 enten er blevet selvforsørgende eller er blevet jobparat, skal udgøre minimum 10 %.

Mål for sygedagpengeafdelingen

  • At den gennemsnitlige varighed af en sygedagpengesag, fra 10,4 uger i 2013, til 9,5 uger i 2015

  • At antallet af langvarige(over 52 uger) sygedagpengesager, inkl. jobafklaringsforløb under 220 sager i 2015

  • At øge den procentvise andel af sygemeldte lønmodtagere som vender tilbage til beskæftigelse efter endt sygefravær fra 80,4 % til 84 % i 2015

  • At øge den procentvise andel af sygemeldte ledige som vender tilbage til beskæftigelse efter endt sygefravær fra 15,9 % i 2013 til 18 % i 2015.

Beskæftigelsesplanen er blevet behandlet af Det Lokale Beskæftigelsesråd d. 26. august, hvor LBR ønskede følgende tilføjelser:

  • En tydeliggørelse af, hvordan jobcentrets målgrupper er fordelt på jobcentrets afdelinger (Jobhus, Uddannelseshus, Udviklingshus og sygedagpengeafdeling). Denne uddybning er tilføjet planen.

  • En tilføjelse om jobcentrets samarbejde med a-kasserne. Denne tilføjelse er tilføjet i planen

  • En tilføjelse om jobcentrets samarbejdet med de sociale tillidsmænd (en ordning som LBR har arbejdet på at etablere på offentlige og private virksomheder). Denne tilføjelse er ligeledes udarbejdet.

  • En understregning af at der stadig er uddannelsestilbud til unge med psykiske handicap i form af bl.a. STU (Særlig tilrettelagt undervisning). Denne tilføjelse er også gennemført i planen.

Endelig anbefalede LBR, at jobcentret fremadrettet skulle arbejde med at implementeret kvalitetsstandarder i indsatsen således, at borgerne ved, hvad de kan forvente, når de henvender sig på jobcentret.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via socialudvalget, beskæftigelsesudvalget og økonomiudvalget,

at Beskæftigelsesplan 2015 godkendes. 

Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 3. september 2014, pkt. 123:
Indstilles tiltrådt.

Udvalget ønsker, at der skal være særskilt opmærksomhed på udviklingen af borgere, som har en langvarig sygedagpengeperiode i forlængelse af sygedagpengereformen.

Afbud:  Charlotte Broman Mølbæk

 

Beskæftigelsesudvalget, 16. september 2014, pkt 77:

Beskæftigelsesplanen indstilles godkendt som den foreligger.  
Udviklingen i forhold til borgere, som har en langvarig sygedagpengeperiode, følges tæt i socialudvalgets løbende opfølgning.

Afbud:  Ole Skiffard



Økonomiudvalget, 22. september 2014, pkt. 189:

Tilbagesendes til Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere til yderligere drøftelse.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 27 stemmer for og 1 stemme imod. Velfærdslisten stemte imod. Beboerlisten undlod at stemme.

 

Et ændringsforslag fra Velfærdslisten blev forkastet med 5 stemmer for og 26 stemmer imod. For stemte Beboerlisten, Velfærdslisten og Socialistisk Folkeparti.

 

Ændringsforslaget havde følgende ordlyd:

”De i forbindelse med sagsnr. 256, 257 og 258 fremkomne svar giver anledning til en styrkelse af den sociale sagsbehandling, især i forhold til hurtigere afklaring af arbejdsevne for borgere med nedsat arbejdsevne. Som følge af bestemmelserne i LSAB vedtages Beskæftigelsesplanen derfor, idet socialudvalget anmodes om at komme med et forslag til revision, der sætter mål for hurtig sagsbehandling og afklaring af arbejdsevnen for borgere med nedsat arbejdsevne.”

Bilag Funktioner
BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 Download pdf-dokument
Høringssvar til Jobcenter Randers Download pdf-dokument


ØKONOMIUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
251 Revisionsberetning nr. 19. Revision af årsregnskabet 2013
Resume

BDO Kommunernes Revision har fremsendt revisionsberetning nr. 19 om revision af regnskabet for året 2013 til byrådets behandling. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Sagsfremstilling

BDO Kommunernes Revision har fremsendt revisionsberetning nr. 19 om revision af regnskabet for året 2013.

 

Beretningen er opbygget således, at revisionsbemærkninger, som byrådets skal tage stilling til, er anført under afsnit 1.4: Revisionens bemærkninger. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

De orienteringer og kommentarer, som revisionen har givet anledning til, er anført som konklusioner under de enkelte afsnit. Generelt er alle konklusioner drøftet med den administrative ledelse. Konstaterede fejl og mangler er således allerede rettet eller aftalt rettet.

 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Grundlæggende konkluderer revisionen, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Randers Kommunes aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 og, at resultatet af kommunens aktiviteter er i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets bestemmelser.

 

Selv om revisionen ikke har givet anledning til bemærkninger, har revisionen dog fundet fejl i balancen, der har gjort, at forvaltningen har været nødsaget til at udarbejde en ny balance til regnskabet. Den væsentligste fejl vedrører kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld.

Økonomiafdelingen har i notat af 18. august 2014 redegjort nærmere for rettelserne og årsagerne. Det fremgår af notatet, at regnskabsafslutningen vedrørende 2013 er den første der er gennemført med økonomisystemet Prisme. Dette kombineret med at Økonomi-og Indenrigsministeriet i 2013 ændrede reglerne for kontering i supplementsperioden har betydet, at der er opstået tvivl om den bogføringsmæssige håndtering af posterne.

Økonomiafdelingen har ved regnskabsafslutningen fulgt en vejledning fra Fujitsu, der er leverandør af kommunens økonomisystem. Vejledningen har vist sig ikke at være korrekt, hvorved både aktiver og passiver vedrørende korte tilgodehavender og gæld ikke er blevet optaget korrekt i balancen. Fejlen har ikke indflydelse på den samlede balance, men har alene betydning for balancesummen.  

I forbindelse med den afsluttende revision har revisionen i afsnit 1.4.3 endvidere fulgt op på en revisionsbemærkning i revisionsberetning nr. 17 om revision af regnskabet for 2012. Bemærkningen omhandler balancen (manglende ajourføring af anlægskartoteket) og er behandlet i byrådet den 30. september 2013.

Revisionen har nu påset, at anlægskartoteket er ajourført i forbindelse med regnskab 2013.

Revisionen har i øvrigt ikke givet anledning til yderligere bemærkninger på det økonomiske område.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

at revisionsberetning nr. 19 godkendes, 
atden tilrettede balance vedrørende regnskab 2013 godkendes, og 
at årsregnskab 2013 endeligt godkendes


Direktionen, 4. september 2014, pkt. 151:

Tiltrådt.



Økonomiudvalget, 22. september 2014, pkt. 194:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagen behandlet sammen med sag 250.

Bilag Funktioner
Randers Kommune beretning nr 19. Afsluttende revision 2013 Download pdf-dokument
Tilrettet balance (mio kr) Download pdf-dokument
Notat vedrørende ny balance til regnskab 2013 Download pdf-dokument


Punkt Titel
252 Ansøgning fra andelsboligforeningen A/B Syrenparken om vedståelse af kommunegaranti
Resume

I brev af 25. august 2014 ansøger Andelsboligforeningen A/B Syrenparken om vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af lån i foreningen. Garantien udgør 0,9 mio. kr. og har en løbetid på 30 år.

Sagsfremstilling

I brev af 25. august 2014 ansøger Andelsboligforeningen A/B Syrenparken om vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af lån i foreningen.

 

I 2004 gav den tidligere Purhus Kommune garanti for et lån til den private andelsboligforening A/B Syrenparken. Garantien vedrører den del af den samlede belåning, der ligger mellem 65 og 80 % af anskaffelsessummen. Ultimo 2013 udgør garantien 0,9 mio. kr. Under normale omstændigheder reduceres garantiforpligtelsen i takt med, at der afdrages på gælden.

 

Der er dog optaget lån med afdragsfrihed. Nu udløber den afdragsfrie periode, og lånet ønskes derfor omlagt til to nye 30 årige lån, hvoraf 50 % fortsat er med afdragsfrihed og 50 % er med afvikling. Dermed forlænges garantiperioden med yderligere 10 år, mens de øvrige betingelser, hvorunder den første garanti blev givet, er uændrede.

 

Denne sag svarer i sit indhold til ansøgningen fra Andelsboligforeningen Biestow Bakke, som økonomiudvalget i 2012 besluttede at imødekomme. I forbindelse med behandlingen af ansøgningen fra Biestow Bakke besluttede økonomiudvalget endvidere at behandle lignende sager tilsvarende, når der er tale om eksisterende garantier. Derfor indstiller forvaltningen, at kommunegarantien opretholdes i forbindelse med omlægningen.

 

Der er tale om en andelsboligforening bestående af 6 andelshavere, hvor flertallet er pensionister. Foreningen ønsker lånet omlagt på en måde, så den månedlige boligafgift ikke stiger til en for dem uoverkommeligt størrelse. Ovenstående omlægning imødekommer dette ønske.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget,

at kommunegarantien opretholdes i forbindelse med omlægning af lånet.



Økonomiudvalget, 22. september 2014, pkt. 196:

Tiltrådt.

 

Bjarne Overmark begærede sagen i byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
253 Borgerrådgiverens beretning 2013
Resume

Borgerrådgiveren har udarbejdet sin beretning for 2013, som redegør for antallet og fordelingen af henvendelser til borgerrådgiveren. Beretningen indeholder desuden nogle fremadrettede fokuspunkter og anbefalinger vedrørende sagsbehandlingsforløb og sagsbehandlingsprincipper, forvaltningen og borgerrådgiveren i samarbejde vil følge op på. Det indstilles, at beretningen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Borgerrådgiveren har udarbejdet sin beretning for 2013. Beretningen indeholder en beskrivelse af antallet og fordelingen af henvendelser til borgerrådgiveren. Beretningen indeholder endvidere en beskrivelse af generelle problemstillinger, der påpeges i disse henvendelser samt uddybende beskrivelse indenfor de områder og afdelinger, hvor der har været flest henvendelser, eller hvor henvendelserne har haft en sådan karakter, at de efter Borgerrådgiverens opfattelse bør nævnes i årsberetningen.

 

I beretningen konkluderes, at næsten ¾ af de henvendelser, der er sendt til besvarelse ved en afdeling, skyldes, at borgeren er utilfreds med enten manglende inddragelse i egen sag, langsommelig sagsbehandling eller manglende svar på henvendelse til afdelingen. I den forbindelse fremhæves flere steder i beretningen Aktiv Indsats på Jobcenter Randers som en efterlevelsesværdig indsats, hvor effekten har været særdeles positiv. 

 

Beretningen beskriver fremadrettede fokuspunkter og anbefalinger vedrørende sagsbehandlingsforløb og sagsbehandlingsprincipper, som forvaltningen og borgerrådgiveren i samarbejde vil følge op på med inddragelse af indhøstede erfaringer i forvaltningerne, herunder som nævnt Aktiv Indsats på Jobcenter Randers.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

at beretningen tages til efterretning.



Direktionen, 20. august 2014, pkt. 129:
Tiltrådt.


Økonomiudvalget, 25. august 2014, pkt. 170:
Udvalget besluttede at sende beretningen til behandling i fagudvalgene inden den sendes til behandling i byrådet. 

 

Bjarne Overmark var fraværende.


Børn- og skoleudvalget, 2. september 2014, pkt: 105:
Taget til efterretning. 

Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 3. september 2014, pkt. 137:
Orienteringen taget til efterretning.
Jens Laursen deltog ikke i sagens behandling.
Afbud:  Charlotte Broman Mølbæk

 

Erhvervs- og landdistriktsudvalget, 3. september 2014, pkt. 59:
Tiltrådt. Leif Gade og Ellen Petersen deltog ikke punktet. 

Sundheds- og ældreudvalget, 4. september 2014, pkt. 119:

Taget til efterretning.

Fraværende: Jens Laursen, Katrine Fruelund

 

Kultur- og fritidsudvalget, 9. september 2014, punkt 70:

Tiltrådt.

Beskæftigelsesudvalget, 16. september 2014, punkt 76:
Taget til efterretning.
Afbud: Ole Skiffard



Økonomiudvalget, 22. september 2014, pkt. 199:

Indstilles taget til efterretning.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Borgerrådgiverens beretning 2013 Download pdf-dokument


BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
254 Aftaler på Børn, Skole og Kultur området for perioden 2015 og 2016
Resume

Aftaleenhederne under Børn, Skole og Kultur samarbejder i aftaleperioden 2015 og 2016 omkring de aftaler, der skal indgås med byrådet, herunder udarbejdes der fælles aftaler på tværs af aftaleenhederne. Det overordnede tema for aftalerne er "sammenhænge". Grundet de omfattende forslag til ændringer af skolestrukturen i Randers Kommune anbefales det, at skolerne i aftaleperioden 2015 og 2016 ikke indgår en skriftlig aftale med byrådet.

Sagsfremstilling

Børn, Skole og Kultur Forvaltningens organisatoriske enheder skal samarbejde om at sikre børn og unges læring, trivsel og udvikling. Dette fokus ønskes synliggjort i aftaleenhedernes arbejde med at udarbejde nye aftaler for perioden 2015 og 2016. Der er ønske om at synliggøre og understøtte arbejdet med, at aftalenhederne har fokus på at sikre sammenhængene i opgaveløsningen. Det overordnede tema for aftalerne for Børn, Skole og Kultur området er "sammenhænge". Formålet med at have ”sammenhænge” som aftalemål er at skabe sammenhæng i indsatser og tilbud for børn, unge og familier bl.a. ved, at kulturinstitutioner, skoler, dagtilbud og de understøttende indsatser samarbejder og samskaber for at udvikle og kvalificere.

Arbejdet med at udarbejde de konkrete aftaler igangsættes med en inspirationscamp, hvor aftaleenhederne skal få inspiration til at finde sammen i projektgrupper omkring et aftalemål.

Grundet den omfattende mulige skolestrukturændring anbefales det, at skolerne ikke skal udarbejde en skriftlig aftale i aftaleperioden 2015 til 2016. Skolerne skal fortsat indgå i samarbejder med de andre aftaleenheder.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet, via økonomiudvalget og børn og skoleudvalget,

at skolerne ikke skal udarbejde en skriftlig aftale i aftaleperioden 2015 til 2016, og
at orienteringen om organiseringen af arbejdet med aftalerne for aftaleenhederne i Børn, Skole og Kultur tages til efterretning.



Børn og skoleudvalget, 16. september 2014, pkt. 113:

1. at: Indstilles tiltrådt.

2. at: Indstilles taget til efterretning.

Mikael Mouritsen var fraværende.



Økonomiudvalget, 22. september 2014, pkt. 200:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
Punkt Titel
255 Spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, om uafklarede dele af skolestrukturforslaget
Sagsfremstilling

Bjarne Overmark, Beboerlisten, har i mail af 13. september 2014 fremsendt følgende spørgsmål:

 

  1. Det fremgår af byrådsflertallets skolestrukturforslag, at yderligere bygningsmæssige investeringer på Havndal Skole (forventet elevtal i 2018 er 134) er udskudt til 2018/19. Skyldes det at borgmesteren forventer, at Havndal skole lukker inden da som følge af, at skolens elever i 7. til 9. klasse ifølge skolestrukturforslaget skal gå på en anden skole?

  2. Hvor stort er Havndal skoles nuværende underskud? Vil underskuddet eftergivet henset til skolens forringede økonomi efter skolestrukturforslagets gennemførelse?

  3. Byrådsflertallets forslag indebærer, at Fårup skole i 2018 vil have 129 elever. Forventer borgmesteren, at skolen vil lukke i 2018/2019 som følge af det dalende elevtal?

  4. Byrådsflertallets forslag indebærer, at Asferg skole i 2018 vil have 124 elever. Forventer borgmesteren, at skolen vil lukke i 2018/2019 som følge af det dalende elevtal?

  5. Det fremgår af byrådsflertallets skolestrukturforslag, at Hadsundvejens Skole i 2014/15 har 185 elever. Finder borgmesteren at en skole med 185 elever er ikke-bæredygtig?

  6. Finder borgmesteren det acceptabelt, hvis der ikke længere er folkeskoletilbud i Randers Midtby?

  7. Skolestrukturforslagets gennemførelse indebærer, at ca. yderligere 600 elever skal gå på Vestervangskolen efter sommerferien 2015 – hvor skal de 600 yderligere elever være, når det viser sig, at det ikke bliver muligt i nævneværdigt omfang at låne lokaler hos Randers HF og VUC?

  8. Ser borgmesteren problemer med trafiksikkerhed m.v. som følge af skolestrukturforslaget? I givet fald hvorhenne? Hvilke tiltag i relation til trafiksikkerhed vil der blive taget?

  9. Hvilken størrelse forventer borgmesteren at privatskolefrekvensen vil blive – nuværende skoledistrikt for skoledistrikt – i 2018/19 (sammenholdt med nuværende privatskolefrekvens i de nuværende skoledistrikter), hvis byrådsflertallets skolestrukturforslag gennemføres?

  10. Byrådsflertallets skolestrukturforslag indebærer, at antallet af klasser med 26-28 elever vil stige fra ca. 60 til ca. 110 – hvilket skal sammenholdes med den vanskelige inklusionsopgave. Finder borgmesteren at ca 50 klasser yderligere med klassekvotienter med 26-28 elever er et kvalitetsmæssigt fremskridt jf. skolereformens formål om, at de enkelte elever bliver så dygtige som de kan?

  11. Og gør klassekvotienter på 26-28 elever inklusionsopgaven nemmer eller vanskeligere?

  12. Hvor mange lærerårsværk pr. elev var der i årene 2010/2011, 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 OG 2014/2015 i Folkeskolerne (fordelt på de enkelte skoler)  – hvordan vil tallene være for 2015/2016, 2016/2017 og 2017/2018 fordelt på de enkelte og i alt.

  13. Agter byrådsflertallet at ændre den nuværende tildelingsmodel til skolerne i forbindelse med skolestrukturforslaget – f.eks. således at den enkelte skole alene får et fast beløb pr. barn, med den virkning, at mindre skoler vil blive hårdt ramt økonomisk?

  14. Hvor mange elever har nu mere end 10 minutters transporttid i bus, 15 minutters transporttid, 20 minutters transporttid, 25 minutters transporttid, 30 minutters transporttid, 35 minutters transporttid, 40 minutters transporttid, 45 minutters transporttid, 50 minutters transporttid, 55 minutters transporttid og 60 minutters transporttid eller derover? Hvor mange elever vil – hvis skolestrukturforslaget gennemføres – have mere end 10 minutters transporttid i bus, 15 minutters transporttid, 20 minutters transporttid, 25 minutters transporttid, 30 minutters transporttid, 35 minutters transporttid, 40 minutters transporttid, 45 minutters transporttid, 50 minutters transporttid, 55 minutters transporttid og 60 minutters transporttid eller derover?

  15. Hvad forventes merudgiften til bustransport af elever at blive, hvis skolestrukturforslaget gennemføres – herunder henset til at der på nogle strækninger skal indsættes flere bybusser/lokalbusser?

  16. Er den nuværende bybuskapacitet og lokalbuskapacitet tilstrækkelig såfremt skolestrukturforslaget gennemføres, henset til at en del børn (især om vinteren) for egen regning vil tage bussen jf. bl.a. bybustransport i dag fra fra Romalt til Kristrup?

  17. Er der nogen evidens for den pædagogiske og indlæringsmæssige konsekvenser af at børnene samles i underbygningsskoler fra 0. – 6. klasse henholdsvis i overbygningsskoler fra 7. til 9. klasse? Hvorfor er Finland gået væk fra en sådan opdeling jf. forsker ved DPU, Aarhus Universitet, Frans Ørsted Andersen?

  18. Når/hvis det viser sig, at udgifter som følge af skolestrukturforslaget på forskellige områder viser sig kraftigt underbudgetteret, skal underskuddet så findes i skoleforvaltningens budget via f.eks. yderligere reduktion i antallet lærerstillinger?

 

 

Til byrådsmødet mandag d. 10.3.2014 fremsendte Beboerlisten nedenhængte forslag, som fik almindelig velvillig modtagelse i byrådet. Hvordan er byrådets daværende velvilje overfor børnebytanken reflekteret i byrådsflertallets skolestrukturforslag? Og hvor bliver forvaltningens yderligere notat(er) om emnet af?

  

Gør skoledistriktet til det centrale i børnenes og forældrenes liv - lav sammenhængende børnebyer i Randers Kommune 

Etablering af børnebyer og sammenhængende børnesyn i Randers Kommune

En børneby er en samling af skole og pasningstilbud integreret i samme institution. Det vil sige, at dagpleje, daginstitution, SFO og folkeskole administreres og drives fra samme sted.

Børnebyerne lokaliseres omkring de lokale folkeskoler, hvor der hen ad vejen etableres fælles fysiske og personalemæssige fleksible rammer, der modsvarer behovene i forhold til det aktuelt varierende børnetal. 

De lokale dagplejere kan administreres herfra og indgå i og benytte de fælles faciliteter, ligesom det vil være naturligt, at gæstedagplejen får fysisk adresse samme sted.

Børnelandsbyerne bygger først og fremmest på nærhedsprincippet samt et ønske om at udvikle nye institutionstyper, der i højere grad kan danne rammen om et kvalitativt og sammenhængende børnemiljø i nærmiljøet.

Randers Kommune har for nuværende positive erfaringer med fremskudte socialrådgivere på de enkelte institutioner og skolepsykologer, der er fast tilknyttet den enkelte skole. Der er altså et perspektiv i at bygge videre på disse gode erfaringer og udvikle på, hvordan andre offentlige services kan bringes tættere på borgerne ved at integrere dem i børnebyerne og samtidig bringe dem i endnu tættere samarbejde medforældre,  pædagoger og lærere. 

Typisk vil mange forældre være brugere af både daginstitution og skole. Ved at arbejde efter nærhedsprincippet vil  forældrene komme til at opleve større og mere sammenhængende kvalitet i de ydelser kommunen leverer. Familier der har behov for hjælp og støtte i forhold til børnene, vil i højere grad komme til at modtage en sammenhængende støtte.

Et vigtigt og centralt tiltag i den nye skolereform er skolens åbning mod det omgivende samfund og inddragelse og sammenhæng med kultur- og fritidslivet. Disse perspektiver åbner for nye måder at udvikle og løse opgaverne på, forankret i de muligheder nærmiljøet byder på.  Mange af disse aktiviteter kan med fordel tilrettelægges for 5 - 7 årige - altså på tværs af den alt for markante grænse mellem daginstitution og skole.

 

Der er alt for mange ”overgange” i børns liv
Børn begynder deres institutionsliv i vuggestue og dagpleje, fortsætter i børnehave, kommer over i storbørnsgruppen, herefter i en førskoleordning inden de får et år i børnehaveklassen for endelig at begynde i 1. klasse. Det er Beboerlistens opfattelse, at alle disse overgange alene er udtryk for tilfældigheder afledt af administrative, lovgivningsmæssige og strukturelle forhold.  På 2 år i barnets meget følsomme alder, udsætter vi børn for 4 fuldstændige personaleskift. Al forskning viser, at netop det relationelle forhold til barnets nære voksne er helt afgørende.  De fleste børn klarer heldigvis disse mange overgange, men for de børn, hvor de relationelle forhold i familierne måske ikke er optimale, da bidrager måden vi har indrettet vore institutioner på, ikke til netop at være den røde tråd og en understøttelse af barnets udvikling.

 

Randers Kommune har gode erfaringer med pædagoger i indskolingen
Børn i Randers Kommune profiterer af pædagoger i daginstitutionerne og i indskolingsordningen og med skolereformen, fortsætter pædagogernes arbejde længere op i skoleforløbet. De markante institutionelle grænser betyder imidlertid, at det ikke er pædagogerne, der følger børnene,  men børnene der bliver ”bærere” af de negative konsekvenser ved personaleskiftet. For børnenes skyld, og særligt i et inkluderende øjemed, ville det være en kvalitet, at der var større sammenhæng og kontinuitet mellem dagtilbud, skole, SFO, klubvirksomhed og måske med det specialpædagogiske støttekorps. 

Skolereformen og læreplaner i daginstitutionerne
Med den nye skolereform er der skabt yderligere kontinuitet og sammenhæng mellem daginstitutionernes læreplaner og børnehaveklassens indhold. Der er altså nu skabt en endnu tydeligere sammenhæng, mellem de forudsætninger daginstitutionerne skal fremme hos børnene og det, der skal bygges videre på i skolen. Med skolereformen er pædagogernes plads i skolen blevet yderligere positioneret. Der er altså rigtig meget, der kunne samarbejdes om, lærerne har faglig ekspertise i naturfag, matematik, dansk osv. der vil kunne inspirere og styrke daginstitutionernes arbejde med læreplanerne. Den positive virkning vil også gå den anden vej, idet lærerne vil få større kendskab til og erfaring med de læreprocesser, der foregår i daginstitutionerne og som vil kunne bidrage positivt ind i skolen. På sigt vil det automatisk styrke kontinuitet og et fælles læringssyn.  Skolerne har særligt uddannede vejledere i læsning, adfærd, kontakt og trivsel, tosprogsområdet, specialpædagogik osv.  Vi ser allerede nu, at læsevejledere støtter daginstitutioner med den sproglige opmærksomhed.  Det er Beboerlistens opfattelse, at et sådant samarbejde vil kunne styrke ønsket om mere kvalitet i inklusionen.

 

Skal børnene i Randers Kommune snydes for skolestart som en milepæl i barnets liv?


Det er Beboerlistens opfattelse, at skolestarten fortsat skal være en markant begivenhed i barnets liv, der kan ses hen til med forventning og tilbage på med gode oplevelser i erindringen. Der skal altså fortsat være forskel på kulturen og pædagogikken i de to institutioner, men vi tror på, at der kan skabes kvalitative og oplevede forbedringer for barnet, forældrene og det nære miljø.

 

Inklusionen vil kunne styrkes
Vi har ovenfor peget på, at børnene i Randers Kommune udsættes for op til 5 personaleskift på to år, hertil kommer hvad der følger af sygdom, jobskifte, personaleændringer  osv. Det er Beboerlistens opfattelse, at så mange personaleskift er diskvalificerende for inklusionsprocessen, netop fordi de børn vi ønsker at inkludere, er dybt afhængige af tætte relationelle forhold til pædagoger og lærere. I børnelandsbyen vil der være langt bedre mulighed for at lade pædagogerne følge barnet op i skolen og i SFO’en.  Daginstitutioner har ofte et langt tættere kendskab til og samarbejde med forældrene og måske det netværk, der omgiver barnet. Erfaringsvis går rigtig meget af dette tabt, i de mange overgange. Den kontinuitet der kan skabes gennem pædagogerne som den gennemgående professionelle omkring barnet, er uvurderlig og vi ser den som en potent mulighed for at kvalificere inklusionsprocesserne og en folkeskole for alle.

 

Tidlig indsats, tidlig opsporing
Det barn, der tidligt lærer sig sprog og simple matematiske færdigheder, lærer hurtigere ”at begribe verden” I de tidlige barneår er læringskurven ekspotentiel stigende, hvilket gælder den sociale læring, adfærd, og hele omverdensforståelsen. Jo bedre start vi kan give børnene, des bedre vil de kunne udvikle sig til livsduelige borgere.  Det er Beboerlistens opfattelse, at et nyt grundlag for at udvikle daginstitutioner og skoler vil kunne fremme disse muligheder, også inden for en fremtid, hvor det ser ud til at være begrænsede ressourcer til at løfte opgaven.

 

[image] 

 

Det er værd at minde om nobelpristager James Heckman’s forskning, der viser, at det man kan betegne som en tidlig kvalitativ indsats, gør en markant større forskel for barnet, end hvad der iværksættes  senere i barnets liv.  Gennem perspektivet med børnelandsbyerne vil det i langt højere grad være muligt at udnytte personalegruppernes samlede kompetencer og lade dem komme børnene til gavn så tidligt i livet som muligt. Skolerne har f.eks. PD-uddannede sprog- og læsevejledere, der vil kunne supplere og sætte nyt i gang i daginstitutionerne, endvidere vil de kunne sikre kontinuitet og sammenhæng i børnenes læreproces op i skoletiden.  Det vil således være muligt at styrke de faser, James Heckman i figuren betegner som ”preschool programs” og  Schooling - tilmed i et inkluderende perspektiv.  I et regneark vil det forventelig se ud til at være billigere med stordrift af skoler, men ved at tænke anderledes, vil der for de samme midler opnås langt større effekt.

 

Det nære miljø rummer mulighederne for borger og brugerinddragelse samt ansvarliggørelse
Det er Beboerlistens opfattelse, at rationalisering gennem centralisering og stordrift blot vil forstærke de problemer vi kender nu i form af presset fra brugerne, om mere og bedre service fra det offentlige. Det er Beboerlistens opfattelse, at udviklingen skal se i samarbejde med og ved inddragelse af brugerne. Vi vil med denne udvikling åbne for muligheden for en større ansvarliggørelse og deltagelse fra brugerne.

 

Skoler og daginstitutioner udgør kun en del af børnenes vågne tid
Med forslaget om udvikling af børnelandsbyer ønsker Beboerlisten at pege på, at dette også er udtryk for en styrkelse af nærmiljøerne, der hvor børnene færdes efter skoletid og de 165 dage om året, hvor skolen har lukket.  Børn i daginstitutioner har brug for legeaftaler og mange har brug for netværk, der ud over familienetværkene, kan styrkes i nærområderne.
Ved at formalisere samarbejde mellem børnelandsbyerne og fritids- og kulturlivet og hele bevægelsen omkring frivillighed, vil der kunne udvikles nye og kvalitative muligheder i nærområderne.  Børnelandsbyerne har således ikke kun det traditionelle institutionelle ledelsesansvar, men et ledelsesansvar for nærområdets samlede muligheder, naturligvis i samarbejde med og gennem inddragelse af borgerne.  Inklusionsprocesser i skolerne er ikke til megen nytte, hvis eleven efter skoletid, af ren og skær kedsomhed og mistrivsel, hænger ud med uheldige elementer. Ideen med børnelandsbyerne rummer således også tanker om at arbejde i større helheder end de rent institutionelle. Dette er naturligvis ikke en opgave det offentlige kan påtage sig alene, men børnelandsbyerne må være omdrejningspunktet.

 

Beboerlistens konkrete forslag som fremsættes til afstemning på byrådsmødet mandag d. 10.3.2014:
Byrådet anmoder Børn- Skole- og Kulturforvaltningen om at udarbejde et notat, der perspektiverer ovenstående muligheder for skoledistrikterne i såvel landområder, forstadsområder, og byområdet.

  • Notatet perspektiverer mulighederne ved at opdele skolerne i kategorier som f.eks.:

    • De mindre skoler i landsbyerne Havndal,  Asferg, Fårup, Gjerlev- Enslev, Bjerregrav  mv. hvor der er en enkelt eller få daginstitutioner i skoledistriktet.

    • Skoler i de større landsbyer som Langå, Spentrup og Øster Tørslev.

    • Skolerne i forstæderne Vorup (Vorup Skole og Søndermarkskolen), (Kristrup Skole og Tirsdalens Skole), Munkholmskolen, Hornbæk Skole og Rytterskolen.

    • Byskolerne.

  • Notatet skal beskrive, hvordan sammenhængen er mellem daginstitutioner og skoledistrikter, herunder muligheden for aktuelt og på sigt at indfri pasningsgaranti på skoledistriktsniveau i forhold til den valgte kategorisering.

  • For hver kategori beskrives den demografiske udvikling 0 - 18 år herunder prognose for de kommende år.

  • Notatet indhenter og resumerer erfaringer fra andre kommuner herunder Norddjurs Kommune.

  • Notatet bør perspektivere de lovgivningsmæssige muligheder som bl.a. den nye skolereform åbner for.

Notatet bør indeholde nogle overvejelser over, hvordan ideen om børnelandsbyer kan sikre større helhed, sammenhæng og kvalitet i 0 - 18 årsperspektivet, herunder med fokus på indfrielse af det potentiale James Heckman peger på i sin forskning.

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålene blev henvist til behandling i forvaltningen som led i høringen om forslag til ny skolestruktur.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
256 Spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedr. sagsbehandlingstid
Sagsfremstilling

Bjarne Overmark, Beboerlisten har i mail af 4. september 2014 fremsendt følgende:

 

Finder borgmesteren det acceptabelt, at syge borgere skal gå i uvished og uden selvstændig forsørgelsesgrundlag i henholdsvis mere end 3 år, mere end 5 år og op til 10 år inden det er afklaret, om borgeren er berettiget til fleksjob eller førtidspension?

 

Agter borgmesteren at tage skridt, at Randers Kommunes nedbringer sagsbehandlingstiderne med henblik på afklaring af syge borgeres vedvarende selvstændige forsørgelsesgrundlag?

 

Sagsbehandling kan tage lang tid

Afdelingsleder i Udviklingshuset i Jobcenter Randers, Katrine Axél, kan ikke udtale sig om den konkrete sag, hvor det har taget 38 måneder at få en indstilling til fleksjob for Helle Laila Hansen.

 

Af Lone Hammer Sørensen, lohs@amtsavisen.dk

Fredag den 29. august 2014, 06:00

Randers

Afdelingsleder i Udviklingshuset i Jobcenter Randers, Katrine Axél, kan ikke udtale sig om den konkrete sag, hvor det har taget 38 måneder at få en indstilling til fleksjob for Helle Laila Hansen.

Men hun vil gerne generelt fortælle, at det kan tage lang tid at få efterprøvet, hvorvidt en person er i stand til at arbejde eller ej og i givet fald hvor længe og inden for hvilke fag.

»Jeg vil gerne beklage hendes oplevelse af den lange ventetid, men vil også sige, at vi jo skal opfylde lovens krav, og det betyder, at borgerens arbejdsevne skal være nedsat i ethvert erhverv. Og den dokumentation tager tid,« siger Katrine Axél.

Arbejdsmarkedschef Ole Andersen, Randers Kommune, kan ikke udtale sig om Helle Laila Hansens sag, men udtaler sig generelt:

»Nu er det jo ikke sådan, at man har retskrav på at få et fleksjob. Og nej, man kan heller ikke få penge med tilbagevirkende kraft, selv om man har gået uden offentlig indtægt i 38 måneder. Om 38 måneder er lang tid, kan jeg ikke udtale mig om, når jeg ikke har set sagen. Men det kan jo også tage fem år eller ti år,« siger Ole Andersen.

 

 

 

Viggo Thinggaard, fællesfmd. for HK-Østjylland tilkendegiver i et indlæg i Randers Amtsavis som reaktion på arbejdsmarkedschef Ole Andersens udtalelse af 29.8.2014:

 

”For at være helt ærlig finder vi tonen lettere arrogant.” og Viggo Thinggaard tilføjer  ”Sagen er ingen undtagelse. Vores erfaring i HK Østjylland er, at blandt de kommuner vi dækker, er Randers Kommune blandt dem med den mest langsommelige sagsbehandling.”

 

Hvad er borgmesterens kommentar til forannævnte fra HK-Østjylland?

 

Dernæst bedes følgende oplyst:

 

Hvad er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i perioden 1.1.2013-30.8.2014 i Randers Kommune fra borgerens sygemelding og indtil en afgørelse foreligger i forbindelse med visitation til førtidspension og fleksjob?

 

Hvor mange visitationer til henholdsvis fleksjob og førtidspension i perioden 1.1..2013-30.8.2014 sker senest 26 uger efter sygemelding, 1 år efter sygemelding, 1½ år efter sygemelding, 2 år efter sygemelding, 3 år efter sygemelding, 4 år efter sygemelding, 5 år efter sygemelding, 6 år efter sygemelding, 7 år efter sygemelding, 8 år efter sygemelding, 9 år efter sygmelding og mere end 10 år efter sygemelding?

 

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålene blev besvaret.

 

Beboerlisten fandt, at spørgsmålene kun delvist blev besvaret.

 

Sagen behandlet sammen med sag 257.

Bilag Funktioner
Svar til Bjarne Overmark vedr. lang sagsbehandlingstid Download pdf-dokument


Punkt Titel
257 Spørgsmål og forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om hurtigheds- og kontinuitetsprincippet samt tildeling af sociale forsørgelsesydelser
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, har i mail af 17. september fremsendt følgende:

 

"I forlængelse af Bjarne Overmarks spørgsmål stiller Velfærdslisten følgende spørgsmål:

 

1. Hvordan fortolker og anvender Randers Kommune det socialretlige hurtighedsprincip (jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 3, stk. 1) og kontinuitetsprincip (jf.  Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 7a) i forbindelse med afklaring af borgeres arbejdsevne?

2. Hvor meget skal en borgers arbejdsevne være nedsat for, at Randers Kommune finder, at borgeren opfylder betingelserne for tildeling af fleksjob?

3. Borgmesteren bedes redegøre Randers Kommunes tildeling af førtidspension, fleksjob og revalidering i hvert af årene 2007, 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012.

4. Borgmesteren bedes redegøre for Randers Kommunes tildeling af førtidspension, fleksjob, mikrofleksjob, ressourceforløb og revalidering i år 2013 og 2014 (indtil nu).

5. Borgmesteren bedes redegøre for rettighedsnormeringen for henholdsvis førtidspension, fleksjob, ressourceforløb og revalidering.

6. I forlængelse af ovenstående bedes borgmesteren redegøre for betydningen af de byrådet fastsatte kvoter for tildeling af førtidspension, fleksjob, ressourceforløb og revalidering.

 

I besvarelsen af spørgsmål 1 bedes borgmesteren forholde sig til bilag 1, 2 og 3.  

I besvarelsen af spørgsmål 2 bedes borgmesteren forholde sig til bilag 4.  

I besvarelsen af spørgsmål 5 bedes borgmesteren forholde sig til bilag 5. 

Spørgsmålene bedes besvaret skriftligt og enkeltvis. 

 

I forlængelse af ovenstående foreslår Velfærdslisten, at spørgsmålene og svarene videresendes til socialudvalget, som får til opgave at drøfte mulighederne for hurtigere afklaring af borgere med nedsat arbejdsevne, samt hvordan de særlige socialretlige sagsbehandlingsregler fastsat i Retssikkerhedsloven kan få en styrket anvendelse i personsagsbehandlingen på det socialretlige område i Randers Kommune." 

Hermed omtalte bilag: 

Bilag 1: Kommunen anmodes om at indhente Østre Landsrets dom af 30. juni 2014 omtalt i bilag 6

Bilag 2: Kommunen anmodes om at indhente Viborg Byrets dom omtalt i bilag 7

Bilag 3: Kommunen anmodes om at indhente den i bilag 8 omtalte stævning (i anonymiseret form). Hvis det ikke er muligt, erstattes bilaget af bilag 8.

Bilag 4: http://www.elmer-adv.dk/ankestyrelsens-fleksjob-praksis-er-strid-med-lovgivningen/

Bilag 5: Kirsten Ketscher, Socialret, 3. omarbejdede udgave (2011), s. 74-75

Bilag 6: http://www.elmer-adv.dk/ostre-landsret-dommer-kobenhavns-kommune-til-betale-kr-800-000-erstatning-manglende-arbejdsprovning/

Bilag 7: https://ida.dk/en/raadgivning/kommunalt-smoel-udloeser-stor-erstatning

Bilag 8: http://www.kommunikationogsprog.dk/nyheder/fra-kontanthjaelp-til-fleksjob-og-erstatning-paa-145-000 

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålene blev besvaret og sagen henvist til yderligere drøftelse i Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere.

Sagen blev behandlet sammen med sag 256.

Bilag Funktioner
Dom vedr. sag fra fagforeningen Sprog og Kommunikation Download pdf-dokument
Østre Landsrets dom af 30 juni 2014 Download pdf-dokument
Svar til Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, vedr. spørgsmål om anvendelsen af hurtighedsprinci Download pdf-dokument


Punkt Titel
258 Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om erstatning til borgere, har har lidt tab som følge af forkert afgørelse
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten har i mail af 17. september 2014 fremsendt følgende:

"Idet der henvises til vedlagte dom fra Østre Landsret (se bilag 1), foreslår Velfærdslisten, at socialudvalget får til opgave at fremlægge en plan for, hvordan det sikres, at borgere, der på grund af en forkert afgørelse har lidt et tab, tildeles en erstatning udmålt efter de principper, der fremgår af dommen.

Velfærdslisten foreslår endvidere, at socialudvalget får til opgave at fremlægge plan for, hvordan kommunen fremadrettet håndterer sager, hvor borgere har lidt et tab som følge af en forkert afgørelse.

Det skal understreges, at dommen - efter Velfærdslistens opfattelse - først og fremmest afklarer retstilstanden på det socialretlige område, hvorfor den ikke nødvendigvis kan anvendes på andre forvaltningsretlige områder.

I forlængelse af ovenstående bedes borgmesteren redegøre for, hvor mange borgere der som følge af ovennævnte dom kan komme i betragtning i forhold til tildeling af erstatning." 

Bilag 1: Kommunen anmodes om at indhente Østre Landsrets dom af 9. september. Dommen omtales i bilag 2.
Bilag 2:
http://www.elmer-adv.dk/ostre-landsret-guldborgssund-kommune-erstatningsansvarlig-fejlagtig-afgorelse/

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålene blev besvaret og sagens videre behandling henvist til Socialudvalget inkl. de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere.

Bilag Funktioner
ØL erstatning for mangelfuld afg 09-09-14 Download pdf-dokument
Svar til kasper Fuhr, Velfærdslisten, mht. evt. erstatning til borgere i tilfælde af fejlagtige afgø Download pdf-dokument


Punkt Titel
259 Spørgsmål og forslag fra Kim Kristensen, Beboerlisten, vedr. Randers Kommunes brug af lægekonsulentfirmaet "Lægeservice"
Sagsfremstilling

Kim Kristensen, Beboerlisten, har i mail af 16. september 2014 fremsendt følgende:

 

"Nogle af de helt centrale elementer i mange borgeres oplevelser med Jobcentret i Randers Kommune er knyttet til samarbejdet med lægekonsulentfirmaet ”Lægeservice” – og i mange tilfælde konkret til lægefaglig konsulent Vibeke Manniche. Det er et element, som ikke indgår i den undersøgelse, som kommunen har iværksat på området, hvorfor vi skal anmode borgmesteren svare på følgende spørgsmål:

 

  1. Kan borgmesteren bekræfte, at Randers Kommune over for berørte borgere i ét eller flere tilfælde har måttet beklage indholdet i erklæringer fra lægekonsulentfirmaet ”Lægeservice”?

  2. I hvor mange tilfælde har Randers Kommune over for berørte borgere måttet beklage indholdet i erklæringer fra lægekonsulentfirmaet ”Lægeservice”?

 

Beboerlisten stiller følgende forslag til vedtagelse:

Følgende spørgsmål skal af socialforvaltningen undersøges og oplyses, så de kan forelægges byrådet ved næste ordinære byrådsmøde:

  1. I hvor mange sager har lægekonsulentfirmaet ”Lægehuset” været inddraget med lægefaglig konsulentbistand?

  2. I hvor mange af disse sager er borgerens ansøgning blevet imødekommet?

  3. I hvor mange af disse sager er borgerens ansøgning blevet afvist?

 

Desuden foreslår Beboerlisten, at:

Randers kommune afbryder med øjeblikkelig virkning samarbejdet med lægekonsulentfirmaet ”Lægeservice”.

 

Baggrunden for forslagene 1 – 3 er, at jeg i brev af 3. juli stillede spørgsmålene til socialforvaltningen, som ikke kunne besvare dem, idet et svar ville kræve en gennemgang af et større antal sager. Vi mener imidlertid, at spørgsmålene er af så stor betydning for de berørte borgere, at vi bliver nødt til at have tallene på bordet.  Det sidste forslag er en direkte følge af de oplysninger, som ligger til grund for vores spørgsmål 1 – 2."

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålene blev besvaret.

 

Forslaget om yderligere undersøgelser blev henvist til behandling i Socialudvalget inkl. de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere, der udarbejder et konkret beslutningsoplæg til byrådet.

Bilag Funktioner
Svar til Kim Kristensen og Beboerlisten vedr brug af firmaet Lægeservice Download pdf-dokument


Punkt Titel
260 Forslag fra Kim Kristensen, Beboerlisten, om udvidelse af åbningstiden i Borgerservice
Sagsfremstilling

Kim Kristensen, Beboerlisten, har i mail af 16. september 2014 fremsendt følgende:

 

"Beboerlisten foreslår, at åbningstiden i Borgerservice om mandagen udvides til kl. 18.00.

 

Baggrunden for forslaget er, at Borgerservice i Randers er en god og velfungerende foranstaltning. Der er hurtig, venlig og professionel betjening af fagpersoner, som kan deres kram, og som evner at sige fra, hvis det i virkeligheden er en anden fagperson, borgeren skal tale med. Men åbningstiderne er mangelfulde. I dag ser de ud som følger:

Mandag              10.00 – 17.00

Tirsdag              10.00 – 15.00

Onsdag              10.00 – 15.00

Torsdag             10.00 – 15.00

Fredag               10.00 – 13.00

 

En del henvendelser kræver personligt fremmøde på Borgerservice. Det gælder f.eks. hvis en borger skal have nyt pas, fornyet sit kørekort, eller hvis den digitale signatur er udløbet. Og derfor giver de snævre åbningstider problemer for pendlere og folk med ”skæve arbejdstider” – f.eks. håndværkere/montører, pædagoger o.l., som kan blive nødsaget til at tage fri fra arbejde for at nå Borgerservice inden kl. 17. Derfor forslaget om at genindføre den ”lange mandag” med åbningstid til kl. 18.00."

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Forslaget blev henvist til forvaltningen til behandling i forbindelse med den forestående evaluering af Borgerservice.

Bilag Funktioner
Svar til Kim Kristensen vedr. åbningstider i Borgerservice Download pdf-dokument