| Rss | Tip en ven | Print |
Punkt Titel Udvalg Funktioner
116 Rigsrevisionens beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Byrådet Vis medlemmer Tip en ven Rss-feed til udvalget Udskriv
Resume

Rigsrevisionen har fremlagt deres beretning for statsrevisorerne om kommunernes indsats for at få sygemeldte tilbage i arbejde.

Randers Kommune er en af de 5 kommuner som har deltaget i den kvalitative del af undersøgelsen, mens 29 andre kommuner har deltaget på anden vis.

Rigsrevisionen udtaler bl.a. en generel kritik af, at styringen i kommunerne samlet set ikke retter sig mod at følge op på, om de sygemeldte kommer i arbejde igen efter endt sygemelding, ligesom der peges på, at kommunerne kan styrke samarbejde med arbejdsgiverne.

Sagsfremstilling

Rigsrevisionen har i februar 2014 fremlagt deres beretning for statsrevisorerne om kommunernes indsats for at få sygemeldte tilbage i arbejde.

 

Rigsrevisionen har undersøgt indsatsen i 29 kommuner og har uddybende i 5 andre kommuner undersøgt, om Beskæftigelsesministeriet og jobcentrene sikrer, at sygedagpengemodtagere hurtigst muligt kan vende tilbage i arbejde. Rigsrevisionen har i undersøgelsen søgt svar på følgende spørgsmål:

 

  • Har jobcentrene tilrettelagt en tilfredsstillende styring, der sikrer en tidlig indsats med fokus på resultater?

  • Er jobcentrenes samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads og sundhedsvæsenet tilfredsstillende?

  • Følger Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering op på, om de initiativer, de sætter i værk på sygedagpengeområdet, virker i forhold til at hjælpe den sygemeldte tilbage i arbejde? 

  

Rigsrevisionens undersøgelse bygger på 

  • En spørgeskemaundersøgelse i 29 kommuner (kommunerne fremgår af bilag 1)

  • Interviews med ledere og sagsbehandlere på sygedagpengeområdet i 5 kommuner (kommunerne fremgår af bilag 1)

  • Gennemgang af 73 sager om sygedagpenge i de 5 kommuner

  • Møder med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt redegørelser og materiale fra de 4 beskæftigelsesregioner.

 

Rigsrevisionen beskriver, at deres stikprøve af sygedagpengesager ikke er repræsentativ set i forhold til det samlede antal sager, som kommunerne årligt behandler. Endvidere omfatter undersøgelsen ikke de sygemeldte, som uden videre indsats fra kommunen vender tilbage til arbejdet.   

 

Kommunernes resultatstyring 

I beretningen konkluderer Rigsrevisionen generelt, at det ikke er tilfredsstillende, at jobcentrenes styring af området i en stor del af kommunerne ikke retter sig mod at følge op på, om de sygemeldte kommer i arbejde igen efter en sygemelding.

 

Således konkluderer undersøgelsen, at ledelsesrapporteringen i kommunerne afspejler i vidt omfang de mål og resultatkrav, som kommunerne har opstillet i fx beskæftigelsesplanerne og i resultatkontrakterne, det vil sige, at de især følger systematisk op på antal sager over 52 uger og på det løbende antal sager. Men en stor del af kommunerne følger ikke op på, om de sygemeldte kommer tilbage i arbejde. Kun 29 % af kommunerne angiver, at de følger op på andelen af sygemeldte, der kommer i arbejde igen. 

 

Jobcentrenes samarbejde med arbejdspladserne og sundhedsvæsenet 

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der har været kontakt mellem jobcentret og den sygemeldtes arbejdsgiver i 22 ud af 73 sager. Det skal ses i lyset af, at kontakt mellem arbejdsgiver og jobcenter ikke i alle tilfælde er relevant, fordi den sygemeldte kan være blevet afskediget. Interviews med jobcentrene peger dog på, at jobcentrene kan styrke kontakten til arbejdsgiverne.

 

Rigsrevisionens gennemgang af sager har vist, at lægerne i 44 % af statusattesterne har leveret vurderingen af den sygemeldte til jobcentret senere end den aftalte frist mellem KL og Lægeforeningen. Attesterne har stor betydning for beslutninger og fremdrift i en sygedagpengesag. På trods af jobcentrenes generelle tilfredshed med samarbejdet med sundhedsvæsenet finder Rigsrevisionen det vigtigt at styrke samarbejdet mellem kommuner og læger for at forhindre unødvendige forsinkelser i sagerne. Det kan fx handle om at få aftaler med de lokale praktiserende læger om kommunikationsform og telefontid. 

 

Forvaltningens kommentarer til beretningen 

Randers kommune er en af de kommuner, der som nævnt i undersøgelsen har ansat fastholdelseskonsulenter med det formål at styrke samarbejdet med virksomhederne og fastholde de sygemeldte i arbejde. Randers kommune indkalder alle ny-sygemeldte til et informationsmøde, og i den forbindelse sendes brev til evt. arbejdsgiver med tilbud om rundbordssamtale, samt kontaktoplysninger på fastholdelseskonsulenterne.

 

I 2012 indførte Randers kommune en tidlig indsats, som tager kontakt til udvalgte sygemeldte i sager, hvor der skønnes behov for en tidlig indsats. Det vurderes i den forbindelse, om der er behov for at iværksætte arbejdsfastholdelse på arbejdspladsen.

 

Efter indførelsen af den tidlige indsats er det gennemsnitlige antal sager mellem 5-26 uger faldet med ca. 18 %.

 

Det fremgår af beretningen, at Randers Kommune i de 15 kontrollerede sager har det længste gennemsnitlige antal dage fra første sygedag til første opfølgningssamtale (se tabel 2 side 12). Som nævnt ovenfor har Randers Kommune indført en tidlig indsats. Denne indsats ligger før første samtale med sagsbehandler og eventuelle samtaler i med raskmelding eller arbejdsfastholdelse for øje i tidlig indsats, vil ske før første opfølgningssamtale. Derfor er antal dage fra første sygedag til første samtale ikke altid udtryk for, hvor lang tid der går fra første sygedag til første kontakt til sygemeldte.

 

Det fremhæves i rapporten, at Randers Kommune har samarbejdsaftaler med ca. 40 forskellige virksomheder. Dette er en konsekvens af Randers Kommunes arbejde med virksomhedscenter-ordninger, hvilket har betydet et øget samarbejde med virksomheder i Randers Kommune.

I forhold til beretningens konklusion vil forvaltningen tage initiativ til, at resultatstyringen også sætter fokus på, at sygemeldte kommer i arbejde efter endt sygemelding.

Det vurderes, at sygedagpengereformen, herunder ”fast-track” ordningen samt samtale med egen læge forinden første opfølgningssamtale, vil fremme kommunernes samarbejde med arbejdspladserne og lægerne generelt. Reduktion af sagsbehandlingstiden generelt, herunder tiden frem til første samtale vil være i fokus ved implementering af reformen.



Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 2. april 2014, pkt. 56:

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via socialudvalget og økonomiudvalget,

at orienteringen tages til efterretning.

Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 2. april 2014, pkt. 57
Orienteringen taget til efterretning.
Afbud: Christian Brøns



Økonomiudvalget, 22. april 2014, pkt. 77:

Indstilles taget til efterretning.

Henning Jensen Nyhuus var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

 

Beboerlisten og Velfærdslisten fremsatte følgende ændringsforslag:

"Som følge af den ifølge Rigsrevisionens rapport om sygedagpengeopfølgning lovstridigt langsommelige opfølgning (gennemsnitligt antal dage fra 1. fraværsdato til 1. opfølgningssamtale er i Randers Kommune 79 dage, mens Sygedagpengelovens § 13, stk. 2 og 3 fastsætter et maksimum på otte uger, dvs. 56 dage) foreslår Beboerlisten og Velfærdslisten, at flg. skal inddrages i den eksterne undersøgelse af kommunens behandling af sygedagpengesager:

 

  • om Randers Kommunes generelle opfølgningspraksis er lovstridig

  • om Randers Kommune ved en i række sager at have overskredet de lovbestemte opfølgningsregler krænker borgerens ret til at medvirke ved behandlingen af sin sag (Retsikkerhedslovens § 4)

  • Om Randers Kommunes opfølgningspraksis herved strider mod det socialretlige hurtighedsprincip, herunder at der skal sikres størst mulig kontinuitet mellem forskellige sociale ydelser

  • om Randers Kommune ved i en række sager at have overskredet de lovbestemte opfølgningsregler har forhindret borgeren i at blive afklaret før varighedsbegrænsningens indtræden, således borgeren er påført et uretmæssigt indtægtstab

  • om Randers Kommune jf. en række dømme afsagt ved byretterne i København og Viborg om kommuners pådragelse af erstatningsansvar for langsom sagsbehandling har lavet så langsom sagsbehandling, at kommunen har påført sig et erstatningsansvar over for borgeren

  • om det overhovedet er muligt for Randers Kommune at overholde lovens opfølgningsbestemmelser med den nuværende normering i sygedagpengeopfølgningen

  • om det er muligt at fastsætte interne anordninger, der yderligere sikrer borgerens ret til hurtigst mulig afklaring

  • om det er realistisk, at Randers Kommune uden tilførsel af yderligere ressourcer kan leve op til de ændringer af Sygedagpengeloven, som træder i kraft 1. juli 2014 og generelt skærper kravene til hurtig opfølgning markant

  • om Randers Kommunes udarbejdelse af opfølgningsplaner er tilfredsstillende eller afspejler ressourcemangel (for høje sagsstammer)

 

Ovenstående skal belyses ved gennemgang af et passende antal sager (50-100) valgt ud fra et tilfældighedsprincip.

 

Endvidere pålægges borgmesteren hurtigst muligt at sørge for, at sagsbehandlingen på sygedagpengeområdet bringes i overensstemmelse med lovgivningen, herunder opfølgningsreglerne. Hvis det viser sig nødvendigt, tilkendegiver byrådet hermed, at det ved konkret anmodning om merbevilling, vil bevillige de ressourcer, der skal til, for at sikre, at lovens bestemmelser overholdes." 

 

Ændringsforslaget blev forkastet med 5 stemmer for og 26 stemmer imod. Beboerlisten, Velfærdslisten og Det radikale Venstre stemte for.

Bilag Funktioner
Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde – Februar 2014 Download pdf-dokument