| Rss | Tip en ven | Print |
Titel Udvalg Funktioner
Byrådet Byrådet Vis medlemmer Rss-feed til udvalget Udskriv

Mødedeltagere

Anders Buhl-Christensen, Anders Primdahl Vistisen, Bjarne Overmark, Charlotte Broman Mølbæk, Christian Boldsen, Christian Brøns, Christina Kjærsgaard, Claus Omann Jensen, Daniel Madié, Ellen Petersen, Fatma Cetinkaya, Frank Nørgaard, Helle Dahl Skøtt, Henning Jensen Nyhuus, Iben Sønderup, Jens Laursen, Jens Peter Hansen, Kasper Fuhr-Christensen, Katrine Fruelund, Kim Kristensen, Lars Christian Søgaard, Leif Gade, Louise Høeg Jensen, Mark Pring, Mikael Firlings Mouritsen, Mogens Nyholm, Morten Grosbøl, Ole Skiffard, Steen Bundgaard, Susanne Koch, Torben Hansen

Møde lokation

Det gamle Rådhus

Dagsorden

SOCIALUDVALGET INKL. DE IKKE ARBEJDSMARKEDSPARATE BORGERES SAGER
SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
ØKONOMIUDVALGETS SAGER
MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
LUKKEDE SAGER



SOCIALUDVALGET INKL. DE IKKE ARBEJDSMARKEDSPARATE BORGERES SAGER
Punkt Titel
114 Forslag om nedsættelse af politisk følgegruppe til projekt om Helhedsindsats for udsatte familier
Sagsfremstilling

Formanden for socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, Kasper Fuhr Christensen, stiller forslag om, at der nedsættes en politisk følgegruppe til projektet om helhedsorienteret indsats for udsatte familier.



Indstilling

Kasper Fuhr Christensen indstiller til socialudvalget,

at det besluttes, om der skal nedsættes en politisk følgegruppe.

Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 2. april 2014, pkt. 56:
Socialudvalget indstiller til byrådet,

at der nedsættes en politisk følgegruppe med et medlem fra hvert af de 4 berørte udvalg henholdsvis børn- og skoleudvalget, beskæftigelsesudvalget, socialudvalget og sundheds- og ældreudvalget.

Afbud: Christian Brøns

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
115 Orientering om praksisundersøgelse vedrørende virksomhedspraktik og løntilskud
Resume

Arbejdsmarkedsstyrelsen (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) har anmodet Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af udvalgte kommuners praksis, når der bevilges tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere. Randers Kommunes jobcenter har været udtaget til at deltage i undersøgelsen. Denne indstilling indeholder en kort orientering om indholdet af praksisundersøgelsen.

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsstyrelsen (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) har anmodet Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af kommunernes praksis, når der bevilges tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere jfr. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11 og 12.

Baggrunden er, at beskæftigelsesministeren har aftalt med Enhedslisten, at der skal igangsættes en praksisundersøgelse af løntilskudsområdet med det fokus at se på, om lovgivningen overholdes i forhold til at forhindre fortrængning af ordinært ansatte. Undersøgelsen har især haft fokus på de regler i lovgivningen, som har til formål at forhindre fortrængning af ordinært ansatte, det vil sige rimelighedskravet og betingelsen om merbeskæftigelse samt reglerne om høring af de ansatte og inddragelse af en medarbejderrepræsentant.

Ankestyrelsen har undersøgt 12 kommuners praksis ved bevilling af virksomhedspraktik og løntilskud. I undersøgelsen indgår 111 sager, heraf 30 sager om virksomhedspraktik og 81 sager om løntilskud. Randers Kommune er blevet bedt om at indsende 12 sager. Sagerne er fordelt med 4 sager om virksomhedspraktik og 8 om løntilskud.

Det samlede resultat af undersøgelsen for de 12 medvirkende kommuner er, at 58 % af sagerne er i overensstemmelse med reglerne, 42 % vil enten være blevet hjemvist eller ændret. Resultat af undersøgelsen for Randers Kommune viser, at 10 sager (83 %) er afgørelsen i overensstemmelse med regler og praksis og i 2 sager (17 %) vil afgørelsen blive ændret eller hjemvist, hvis der havde været en klagesag.

Det fremgår videre af den samlede undersøgelse, at 61 % af sagerne er tilstrækkeligt belyst eller der mangler enkelte mindre væsentlige oplysninger, og i 39 % af sagerne mangler der væsentlige eller afgørende oplysninger. Resultatet for Randers Kommune viser, at der i 11 sager (92 %) er sagen tilstrækkeligt belyst, eller der mangler enkelte mindre væsentlige oplysninger, og i 8 % svarende til 1 sag, mangler der væsentlige eller afgørende oplysninger.

Resultatet har givet anledning til, at Ankestyrelsen har givet følgende anbefalinger:

 

  • at kommunerne sikrer, at sagerne oplyses tilstrækkeligt.

  • at kommunerne sikrer, at anvendte blanketter til brug for virksomhedspraktik og løntilskud er tilstrækkeligt udfyldt.

  • at blanketterne på området gennemgås med henblik på, at de udformes mere hensigtsmæssigt for at sikre kommunerne den nødvendige dokumentation.

  • at kommunerne sikrer, at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiver og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt rimelighedsravet er opfyldt.

  • at kommunerne sikrer, at der ved bevilling af løntilskud foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiver og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt merbeskæftigelseskravet og reglerne om høring og medinddragelse af en medarbejderrepræsentant forud for ansættelsen er opfyldt.

  • at kommunerne indhenter yderligere oplysninger, inden ansættelse med løntilskud bevilges, hvis der er oplysninger i arbejdsgiveres tilbud, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt merbeskæftigelseskravet er opfyldt.

  • at kommunerne sikrer, at der forud for ansættelse med løntilskud i en enkeltmandsvirksomhed foreligger oplysninger om, hvorvidt der har været ansatte i de foregående 12 måneder.


Randers Kommune har opnået det bedste resultat af de medvirkende kommuner. Der ses dog sager, hvor der har manglet mindre væsentlige oplysninger. Der tages derfor initiativ til gennemgang af blanketter, arbejdsgange samt undervisning af relevant personale i forhold til Ankestyrelsens anbefalinger.





Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via socialudvalget, beskæftigelsesudvalget og økonomiudvalget,

at orienteringen tages til efterretning.

Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 2. april 2014, pkt. 56:
Orienteringen taget til efterretning.
Afbud: Christian Brøns

Beskæftigelsesudvalget, 8. april 2014, pkt. 32:
Orienteringen taget til efterretning.
Afbud: Fatma Cetinkaya



Økonomiudvalget, 22. april 2014, pkt. 76:

Indstilles taget til efterretning. Bjarne Overmark tog forbehold.

Henning Jensen Nyhuus var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Prakisundersøgelse om virksomhedspraktik og løntilskud - inden offentliggørelse 1 Download pdf-dokument


Punkt Titel
116 Rigsrevisionens beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde
Resume

Rigsrevisionen har fremlagt deres beretning for statsrevisorerne om kommunernes indsats for at få sygemeldte tilbage i arbejde.

Randers Kommune er en af de 5 kommuner som har deltaget i den kvalitative del af undersøgelsen, mens 29 andre kommuner har deltaget på anden vis.

Rigsrevisionen udtaler bl.a. en generel kritik af, at styringen i kommunerne samlet set ikke retter sig mod at følge op på, om de sygemeldte kommer i arbejde igen efter endt sygemelding, ligesom der peges på, at kommunerne kan styrke samarbejde med arbejdsgiverne.

Sagsfremstilling

Rigsrevisionen har i februar 2014 fremlagt deres beretning for statsrevisorerne om kommunernes indsats for at få sygemeldte tilbage i arbejde.

 

Rigsrevisionen har undersøgt indsatsen i 29 kommuner og har uddybende i 5 andre kommuner undersøgt, om Beskæftigelsesministeriet og jobcentrene sikrer, at sygedagpengemodtagere hurtigst muligt kan vende tilbage i arbejde. Rigsrevisionen har i undersøgelsen søgt svar på følgende spørgsmål:

 

  • Har jobcentrene tilrettelagt en tilfredsstillende styring, der sikrer en tidlig indsats med fokus på resultater?

  • Er jobcentrenes samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads og sundhedsvæsenet tilfredsstillende?

  • Følger Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering op på, om de initiativer, de sætter i værk på sygedagpengeområdet, virker i forhold til at hjælpe den sygemeldte tilbage i arbejde? 

  

Rigsrevisionens undersøgelse bygger på 

  • En spørgeskemaundersøgelse i 29 kommuner (kommunerne fremgår af bilag 1)

  • Interviews med ledere og sagsbehandlere på sygedagpengeområdet i 5 kommuner (kommunerne fremgår af bilag 1)

  • Gennemgang af 73 sager om sygedagpenge i de 5 kommuner

  • Møder med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt redegørelser og materiale fra de 4 beskæftigelsesregioner.

 

Rigsrevisionen beskriver, at deres stikprøve af sygedagpengesager ikke er repræsentativ set i forhold til det samlede antal sager, som kommunerne årligt behandler. Endvidere omfatter undersøgelsen ikke de sygemeldte, som uden videre indsats fra kommunen vender tilbage til arbejdet.   

 

Kommunernes resultatstyring 

I beretningen konkluderer Rigsrevisionen generelt, at det ikke er tilfredsstillende, at jobcentrenes styring af området i en stor del af kommunerne ikke retter sig mod at følge op på, om de sygemeldte kommer i arbejde igen efter en sygemelding.

 

Således konkluderer undersøgelsen, at ledelsesrapporteringen i kommunerne afspejler i vidt omfang de mål og resultatkrav, som kommunerne har opstillet i fx beskæftigelsesplanerne og i resultatkontrakterne, det vil sige, at de især følger systematisk op på antal sager over 52 uger og på det løbende antal sager. Men en stor del af kommunerne følger ikke op på, om de sygemeldte kommer tilbage i arbejde. Kun 29 % af kommunerne angiver, at de følger op på andelen af sygemeldte, der kommer i arbejde igen. 

 

Jobcentrenes samarbejde med arbejdspladserne og sundhedsvæsenet 

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der har været kontakt mellem jobcentret og den sygemeldtes arbejdsgiver i 22 ud af 73 sager. Det skal ses i lyset af, at kontakt mellem arbejdsgiver og jobcenter ikke i alle tilfælde er relevant, fordi den sygemeldte kan være blevet afskediget. Interviews med jobcentrene peger dog på, at jobcentrene kan styrke kontakten til arbejdsgiverne.

 

Rigsrevisionens gennemgang af sager har vist, at lægerne i 44 % af statusattesterne har leveret vurderingen af den sygemeldte til jobcentret senere end den aftalte frist mellem KL og Lægeforeningen. Attesterne har stor betydning for beslutninger og fremdrift i en sygedagpengesag. På trods af jobcentrenes generelle tilfredshed med samarbejdet med sundhedsvæsenet finder Rigsrevisionen det vigtigt at styrke samarbejdet mellem kommuner og læger for at forhindre unødvendige forsinkelser i sagerne. Det kan fx handle om at få aftaler med de lokale praktiserende læger om kommunikationsform og telefontid. 

 

Forvaltningens kommentarer til beretningen 

Randers kommune er en af de kommuner, der som nævnt i undersøgelsen har ansat fastholdelseskonsulenter med det formål at styrke samarbejdet med virksomhederne og fastholde de sygemeldte i arbejde. Randers kommune indkalder alle ny-sygemeldte til et informationsmøde, og i den forbindelse sendes brev til evt. arbejdsgiver med tilbud om rundbordssamtale, samt kontaktoplysninger på fastholdelseskonsulenterne.

 

I 2012 indførte Randers kommune en tidlig indsats, som tager kontakt til udvalgte sygemeldte i sager, hvor der skønnes behov for en tidlig indsats. Det vurderes i den forbindelse, om der er behov for at iværksætte arbejdsfastholdelse på arbejdspladsen.

 

Efter indførelsen af den tidlige indsats er det gennemsnitlige antal sager mellem 5-26 uger faldet med ca. 18 %.

 

Det fremgår af beretningen, at Randers Kommune i de 15 kontrollerede sager har det længste gennemsnitlige antal dage fra første sygedag til første opfølgningssamtale (se tabel 2 side 12). Som nævnt ovenfor har Randers Kommune indført en tidlig indsats. Denne indsats ligger før første samtale med sagsbehandler og eventuelle samtaler i med raskmelding eller arbejdsfastholdelse for øje i tidlig indsats, vil ske før første opfølgningssamtale. Derfor er antal dage fra første sygedag til første samtale ikke altid udtryk for, hvor lang tid der går fra første sygedag til første kontakt til sygemeldte.

 

Det fremhæves i rapporten, at Randers Kommune har samarbejdsaftaler med ca. 40 forskellige virksomheder. Dette er en konsekvens af Randers Kommunes arbejde med virksomhedscenter-ordninger, hvilket har betydet et øget samarbejde med virksomheder i Randers Kommune.

I forhold til beretningens konklusion vil forvaltningen tage initiativ til, at resultatstyringen også sætter fokus på, at sygemeldte kommer i arbejde efter endt sygemelding.

Det vurderes, at sygedagpengereformen, herunder ”fast-track” ordningen samt samtale med egen læge forinden første opfølgningssamtale, vil fremme kommunernes samarbejde med arbejdspladserne og lægerne generelt. Reduktion af sagsbehandlingstiden generelt, herunder tiden frem til første samtale vil være i fokus ved implementering af reformen.



Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 2. april 2014, pkt. 56:

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via socialudvalget og økonomiudvalget,

at orienteringen tages til efterretning.

Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 2. april 2014, pkt. 57
Orienteringen taget til efterretning.
Afbud: Christian Brøns



Økonomiudvalget, 22. april 2014, pkt. 77:

Indstilles taget til efterretning.

Henning Jensen Nyhuus var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

 

Beboerlisten og Velfærdslisten fremsatte følgende ændringsforslag:

"Som følge af den ifølge Rigsrevisionens rapport om sygedagpengeopfølgning lovstridigt langsommelige opfølgning (gennemsnitligt antal dage fra 1. fraværsdato til 1. opfølgningssamtale er i Randers Kommune 79 dage, mens Sygedagpengelovens § 13, stk. 2 og 3 fastsætter et maksimum på otte uger, dvs. 56 dage) foreslår Beboerlisten og Velfærdslisten, at flg. skal inddrages i den eksterne undersøgelse af kommunens behandling af sygedagpengesager:

 

  • om Randers Kommunes generelle opfølgningspraksis er lovstridig

  • om Randers Kommune ved en i række sager at have overskredet de lovbestemte opfølgningsregler krænker borgerens ret til at medvirke ved behandlingen af sin sag (Retsikkerhedslovens § 4)

  • Om Randers Kommunes opfølgningspraksis herved strider mod det socialretlige hurtighedsprincip, herunder at der skal sikres størst mulig kontinuitet mellem forskellige sociale ydelser

  • om Randers Kommune ved i en række sager at have overskredet de lovbestemte opfølgningsregler har forhindret borgeren i at blive afklaret før varighedsbegrænsningens indtræden, således borgeren er påført et uretmæssigt indtægtstab

  • om Randers Kommune jf. en række dømme afsagt ved byretterne i København og Viborg om kommuners pådragelse af erstatningsansvar for langsom sagsbehandling har lavet så langsom sagsbehandling, at kommunen har påført sig et erstatningsansvar over for borgeren

  • om det overhovedet er muligt for Randers Kommune at overholde lovens opfølgningsbestemmelser med den nuværende normering i sygedagpengeopfølgningen

  • om det er muligt at fastsætte interne anordninger, der yderligere sikrer borgerens ret til hurtigst mulig afklaring

  • om det er realistisk, at Randers Kommune uden tilførsel af yderligere ressourcer kan leve op til de ændringer af Sygedagpengeloven, som træder i kraft 1. juli 2014 og generelt skærper kravene til hurtig opfølgning markant

  • om Randers Kommunes udarbejdelse af opfølgningsplaner er tilfredsstillende eller afspejler ressourcemangel (for høje sagsstammer)

 

Ovenstående skal belyses ved gennemgang af et passende antal sager (50-100) valgt ud fra et tilfældighedsprincip.

 

Endvidere pålægges borgmesteren hurtigst muligt at sørge for, at sagsbehandlingen på sygedagpengeområdet bringes i overensstemmelse med lovgivningen, herunder opfølgningsreglerne. Hvis det viser sig nødvendigt, tilkendegiver byrådet hermed, at det ved konkret anmodning om merbevilling, vil bevillige de ressourcer, der skal til, for at sikre, at lovens bestemmelser overholdes." 

 

Ændringsforslaget blev forkastet med 5 stemmer for og 26 stemmer imod. Beboerlisten, Velfærdslisten og Det radikale Venstre stemte for.

Bilag Funktioner
Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde – Februar 2014 Download pdf-dokument


SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
Punkt Titel
117 Valg af næstformand i valgbestyrelsen
Sagsfremstilling

I Randers kommune vælges valgbestyrelsen for en 4-årig periode ved begyndelsen af en ny byrådsperiode. Valgbestyrelsen gennemfører samtlige valg i perioden, herunder valg til folketinget for begge kredse i Randers, Byråds- og Regionsrådsvalg, valg til Europa-Parlamentet samt folkeafstemninger.

Valgbestyrelsen i Randers Kommune består af 5 medlemmer med borgmesteren som født medlem og formand for valgbestyrelsen. Medlemmerne af valgbestyrelsen er valgt af byrådet ved forholdstalsvalg.

 

Valgbestyrelsen for byrådsperioden 2014 – 2017 består af

  • Claus Omann Jensen, formand med Christian Boldsen som stedfortræder

  • Henning Jensen Nyhuus, med Leif Gade som stedfortræder

  • Bjarne Overmark, med Kasper Fuhr Christensen som stedfortræder

  • Torben Hansen med Steen Bundgaard som stedfortræder

  • Frank Nørgaard med Anders Primdahl Vistisen som stedfortræder

Byrådet skal vælge en næstformand blandt valgbestyrelsens medlemmer. Næstformanden varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald.

 

Valggrupperne har oplyst, at der peges på Henning Jensen Nyhuus som næstformand for valgbestyrelsen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet,

at der foretages valg af næstformand blandt valgbestyrelsens medlemmer.
Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
118 Valg af medlem til bestyrelsen for Randers Spildevand a/s
Sagsfremstilling

Randers Spildevand a/s ledes af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse på 4 medlemmer samt et medlem valgt af forbrugerne i selskabet. Tre medlemmer vælges af generalforsamlingen (byrådet) blandt byrådets medlemmer. Et medlem vælges efter indstilling fra Erhverv Randers.

 

På byrådsmøde den 9. december 2013 udpegedes Ejvind Clemmensen efter indstilling fra Erhverv Randers. Ejvind Clemmensen har anmodet om at udtræde af bestyrelsen, hvorfor byrådet skal vælge et medlem til bestyrelsen.

 

Den person, Erhverv Randers indstiller til valg til bestyrelsen skal efter vedtægterne have erfaring med drift af en større virksomhed. Efter ligestillingsloven skal organisationer, der indstiller medlemmer til byrådets udpegning, indstille to medlemmer; en kvinde og en mand. Hvis ikke det er muligt at pege på en mand og en kvinde, skal dette begrundes. 

Erhverv Randers indstiller Søren Fischer, direktør for Randers Tandhjulsfabrik a/s. Det har ikke været muligt at indstille en kvinde, trods henvendelser til egnede kvindelige kandidater.

  

Byrådet skal således tage stilling til indstillingen.

 

Da beslutning træffes ved en generalforsamling indstilles, at byrådet bemyndiger borgmesteren til at afholde generalforsamling og foretage det videre fornødne vedrørende anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om valg af medlem til bestyrelsen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet,

 

at byrådet træffer beslutning om valg af medlem til bestyrelsen og
at byrådet bemyndiger borgmesteren til at afholde en generalforsamling og med substitutionsret til direktør for Randers Spildevand a/s Peter Christensen at foretage det videre fornødne vedrørende anmeldelse til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen om valg af medlem til bestyrelsen.
Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


ØKONOMIUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
119 Overførsler 2013-14
Resume

Som en del af det samlede regnskabsresultat for 2013 er overførslerne fra 2013-14 nu opgjort. Det foreslås, at aftaleenhedernes overskud på 101,9 mio. kr. frigives 100%. Overskud på centrale konti udgør i alt 63,6 mio. kr. og heraf foreslås, at 30,2 mio. kr. fastfryses og evt frigives i forbindelse med 3. budgetopfølgning for 2014. Med hensyn til underskud foreslås, at der laves en handleplan for alle områder med underskud.

Sagsfremstilling

Overførslerne fra 2013-14 er nu opgjort. Der henvises til vedhæftede notat samt overførselshæftet for en nærmere forklaring af de beløb, der søges overført.

 

Overførselssagen skal ses som en delmængde af det samlede regnskabsresultat for 2013. Udover de overførte beløb er der således en lang række andre poster i regnskabet (skatter/tilskud, indkomstoverførsler, finansposter m.m.) der tilsammen giver det samlede regnskabsresultat.


Skattefinansieret drift

På det skattefinansierede driftsområde søges overført 110,5 mio. kr. fordelt med et overskud på 165,5 mio. kr. og et underskud på 55,0 mio. kr.

 

Aftaleenheder:


Overførsler af overskud udgør i alt 101,9 mio. kr. hvilket er 18,5 mio. kr. større end overført overskud til  2013. Der har i 2013 ikke været bindinger på brug af de opsparede midler. Alligevel har aftalenhederne sparet yderligere op. En stor del af forklaringen skyldes mindreforbrug til løn på skoleområdet som følge af lockouten. De sparede lønkroner forventes brugt i 2014.

 

Det foreslås, at det opsparede overskud på aftaleenheder på i alt 101,9 mio. kr. frigives 100% i 2014.    

 

Underskuddet på aftaleenhederne er 24,1 mio. kr., hvilket er 10,6 mio. kr. mindre end de overførte underskud til 2013. Der er dog stadig aftaleenheder med betydelige underskud. Det foreslås, at der på disse områder laves fornyede handleplaner til nedbringelse af underskuddet med det udgangspunkt, at gælden er afvikler over højest 3 år.       

 

Øvrige driftsområder 

De øvrige driftsområder dækker alle de områder, der ikke er aftaleenheder - typisk centrale tværgående konti.

 

Overførsel af overskud er her 63,6 mio. kr. hvilket stort set er uændret i forhold til det overførte overskud til 2013

 

Det foreslås, at 30,2 mio. kr. af det overførte overskud på de centrale konti fastfryses og først kan frigives i forbindelse med 3. budgetopfølgning 2014. En eventuel frigivelse afhænger af presset på kommunens serviceramme og likviditet.

 

Det overførte underskud på de centrale konti udgør 30,9 mio. kr. hvilket er en reduktion på 28 mio. kr. i forhold til overført underskud til 2013. Den store reduktion kan bl.a henføres til 2. budgetopfølgning i 2013, hvor det blev besluttet, at en del af overskuddet på centrale konti skulle anvendes til ekstraordinært afdrag på centrale konti med underskud.

 

Af det tilbageværende underskud på 30,9 mio. kr. vedrører hovedparten vintertjeneste (13,5 mio. kr.) og skoleområdet (7,7 mio. kr.) På begge disse områder er der planer for afvikling af underskuddet. På skoleområdet forventes underskuddet afviklet inden udgangen af 2014.       

 

Anlæg m.m.
På det skattefinansierede anlægsområde søges overført 137,7 mio. kr. der primært vedrører tidsforskydning af en række projekter (se bilag 2 i vedhæftede notat). Der foretages desuden en række mindre overførsler vedrørende jordforsyning, brugerfinansieret anlæg samt ældreboliger.

Økonomi

Der henvises til de bevillinger nævnt i indstillingen.

 

Hvis kommunerne under ét overskrider den aftalte serviceramme - og hvis Randers kommune overskrider servicebudgettet i 2014 - vil der ske modregning i kommunernes bloktilskud.

 

En stor del af de opsparede decentrale midler (30,2 mio. kr.) foreslås derfor fastfrosset til og med 3. budgetopfølgning 2014. Forvaltningen har desuden vurderet øvrige centrale konti i 2014. Der forventes her et samlet mindreforbrug på 9,8 mio. kr. hvoraf 7,7 mio. kr. går til afdrag af gæld på skoleområdet.

 

Det fastfrosne beløb og det forventede mindreforbrug på centrale konti i 2014 udgør tilsammen 40 mio. kr. Direktionen vurderer, at dette beløb i første omgang er tilstrækkelig til at sikre, at der ikke sker overskridelse af servicerammen i 2014. I forbindelse med 3. budgetopfølgning for 2014 vil direktionen vurdere, i hvilket omfang de fastfrosne beløb kan frigives – dette afhænger helt af presset på servicerammen og kommunens likviditet. Den forventede udvikling i serviceudgifterne vil nøje blive fulgt i løbet af året.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalg og fagudvalg,

 

at der til driftsbudgettet for 2014 gives tillægsbevillinger for i alt 101,9 mio. kr. vedr. aftaleenheder med overskud,

 

at der til driftsbudgettet for 2014 gives tillægsbevilling på i alt – 24,1 mio. kr. vedrørende aftaleenheders underskud,

 

at der til driftsbudgettet for 2014 gives tillægsbevillinger på i alt 63,6 mio. kr. vedrørende overskud på ”øvrige driftsområder, hvoraf 30,2 mio. kr. fastfryses (jf bilag 1 i vedhæftede notat),  

 

at direktionen bemyndiges til at give dispensation vedr. forbrug af fastfrosne overskud på ”øvrige driftsområder” under hensyntagen til kassebeholdningen og afviklingen af gæld på områder med underskud,

 

atder til driftsbudgettet for 2014 gives tillægsbevilling for i alt -30,9 mio. kr. vedr. underskud på ”øvrige driftsområder”,

 

at der udarbejdes handleplaner for områder med underskud (både aftaleenheder og øvrige områder) med det udgangspunkt, at gælden er afviklet over højest 3 år,

 

at der følges op på disse handleplaner ved kommende budgetopfølgninger i 2014,

 

at der til det skattefinansierede anlægsbudget overføres rådighedsbeløb på i alt 137,7 mio. kr. til budget 2014,

 

at der til jordforsyningens budget overføres rådighedsbeløb på i alt 1,8 mio. kr.,

 

at der til det brugerfinansierede anlægsbudget overføres rådighedsbeløb på i alt 0,6 mio. kr., og

 

at der til ældreboligområdet overføres rådighedsbeløb på i alt 0,9 mio. kr.



Børn og skoleudvalget, 1. april 2014, pkt. 56:
Indstilles tiltrådt.

Socialudvalget inkl. de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, 2. april 2014, pkt. 50: 
Indstilles tiltrådt.
Afbud: Christian Brøns

 

Erhvervs- og landdistriktsudvalget, 2. april 2014, pkt. 24:
Indstilles tiltrådt.


Miljø- og teknikudvalget, 3. april 2014, pkt. 61:
Indstilles tiltrådt.
Fraværende: Christian Brøns (V) og Jens Peter Hansen (V)


Sundheds- og ældreudvalget, 3. april 2014, pkt. 42:
Indstilles tiltrådt.

Kultur- og fritidsudvalget, 7. april 2014, pkt. 29:
Indstilles tiltrådt.

Susanne Koch og Anders Vistisen var fraværende.


Beskæftigelsesudvalget, 8. april 2014, pkt. 26:
Indstilles tiltrådt.
Afbud: Fatma Cetinkaya



Økonomiudvalget, 22. april 2014, pkt. 78:

Indstilles tiltrådt.

Henning Jensen Nyhuus var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Notat om overførsler 2013-14 Download pdf-dokument


Punkt Titel
120 Underskudsdækning - Aarhus Lufthavn A/S
Resume

Aarhus Lufthavn A/S har et underskud i regnskab 2013 på ca. 16 mio. kr. Underskuddet skal jf. vedtægterne

dækkes ind af selskabets ejere senest i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2013.

Sagsfremstilling

Aarhus Lufthavn er et aktieselskab, som ejes af Aarhus Kommune (ejerandel 58 pct.), Randers Kommune (ejerandel 18 pct.) samt Norddjurs, Syddjurs og Favrskov Kommuner hver med en ejerandel på 8 pct.

 

I december 2013 blev bestyrelsen for Aarhus Lufthavn orienteret om den økonomiske situation for lufthavnen i 2013 og 2014. Selskabet har oparbejdet et underskud for 2013 på ca. 16 mio. kr. Kapitaltilførsel er derfor nødvendig, hvis driften af lufthavnen skal kunne fortsætte i 2014. I henhold til vedtægterne er ejerkredsen forpligtet til at reetablere egenkapitalen, hvis denne er mindre end aktiekapitalen ved udgangen af et regnskabsår. Der skal således foretages indbetaling af kapital fra ejerkommunerne, der sikrer en egenkapital af samme størrelse som selskabskapitalen.

 

Som følge af underskuddet vil ejerne skulle indbetale 16 mio. kr., hvoraf Randers Kommunes andel udgør  2,96 mio. kr., jf. en ejerandel på 18 pct.

 

Underskuddet for 2013 har afstedkommet, at Aarhus Lufthavn er blevet bedt om at udarbejde mulige scenarier for lufthavnens fremtid. Disse scenarier forelægges ejerkommunerne på en ekstraordinær generalforsamling inden den ordinære generalforsamling i maj 2014. Den fremtidige ejerstrategi og eventuel yderligere kapitaltilførsel til Aarhus Lufthavn vil indgå i budgetdrøftelserne efter sommerferien.

Økonomi

Den samlede kapitaltilførsel udgør 16 mio. kr., heraf har Randers Kommune bidraget med 2,96 mio. kr., jf. Randers Kommunes ejerandel. Beløbet er på baggrund af bestyrelsesorienteringen i december 2013 finansieret i regnskab 2013, men først udbetalt til lufthavnen i april 2014.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget, 

at der gives anlægsbevilling på 2,96 mio. kr. med tilhørende rådighedsbeløb svarende til Randers Kommunes andel af underskudsdækningen til Aarhus Lufthavn A/S.



Økonomiudvalget, 22. april 2014, pkt. 80:

Indstilles tiltrådt med 7 stemmer for. 2 medlemmer tog forbehold. Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark tog forbehold.

 

Et ændringsforslag om, at Randers Kommune afhænder sine ejerandele blev forkastet med 2 stemmer for og 7 stemmer imod. For stemte Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 26 stemmer for og 5 stemmer imod. Beboerlisten, Velfærdslisten og Socialistisk Folkeparti stemte imod.

 

Et ændringsforslag om, at Randers Kommune afhænder sine ejerandele blev forkastet med 5 stemmer for og 26 stemmer imod. Beboerlisten, Velfærdslisten og Socialistisk Folkeparti stemte for.

Bilag Funktioner
Notat om kapitaludvidelse Aarhus Lufthavn Download pdf-dokument


Punkt Titel
121 Randers Fjord Golfklub - ansøgning om forlængelse af kautionserklæring
Resume

Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 3. marts 2014 at forlænge kautionserklæringen i to måneder med henblik på at finde en holdbar løsning på problemstillingen.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har afholdt møder med golfklubbens bestyrelsen og repræsentanter for de berørte pengeinstitutter. Det er forvaltningens opfattelse, at alle parter ønsker en løsning, som sikrer golfklubbens fortsatte eksistens.

 

Det er vurderingen, at klubbens trods en aktuel negativ egenkapital vil forbedre sin økonomi og afdrage gælden over en årrække. At klubben endnu ikke har afdraget anlægsgælden skyldes dels et lavere medlemsantal end forudsat ved klubbens stiftelse samt udbygningen og renoveringen af klubhuset i 2010. Det er klubbens - og pengeinstitutternes - vurdering, at klubbens faciliteter nu er så udbyggede, at der i årene fremover ikke bliver behov for større nyetableringer for fortsat at kunne tiltrække medlemmer.

 

Pengeinstitutterne er positive overfor at forlænge kreditten, som er stillet til rådighed på favorable vilkår. Pengeinstitutterne er dog ligesom kommunen forpligtede til at føre en ansvarlig, økonomisk politik og er underlagt en streng, offentlig kontrol.

 

De långivende pengeinstitutter har formelt set ret til at anmode kommunen om at indbetale de 1,5 mio. kroner, som kommunen har kautioneret for, og som var en af forudsætningerne for, at pengeinstitutterne i sin tid gik med i projektet. For en nærmere juridisk vurdering, henvises til bilagte notat udarbejdet af professor Hans Helge Beck Thomsen.

 

Pengeinstitutterne har imidlertid erklæret sig villige til at forlænge hele deres engagement på ca. 9,5 mio. kr. uden at afkræve kommunen de 1,5 mio. kr.  Pengeinstitutterne ser sig dog nødsaget til at anmode kommunen forlænge kautionserklæringen, men kan acceptere, at kautionen nedtrappes over ti år. For at sikre den bedst mulige afvikling ser klubben dog gerne, at kautionen de næste tre år fastholdes på 1,5 mio. kr., hvorefter den nedtrappes med 1/7 de efterfølgende år.

Økonomi

Ingen, under forudsætning af at kautionen ikke skal indfries.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget,

 

at kautionserklæringen forlænges i 10 år med den nævnte aftrapningsordning, og

 

at forvaltningen bemyndiges til at aftale de nærmere vilkår direkte med Randers Fjord Golfklub og de involverede pengeinstitutter.



Økonomiudvalget, 22. april 2014, pkt. 81:

Tiltrådt med 5 stemmer for. 2 medlemmer tog forbehold. Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark tog forbehold.

 

Claus Omann Jensen og Anders Buhl-Christensen var inhabile og deltog ikke i sagens behandling.

 

Sagen blev begæret behandlet i byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 27 stemmer for og 4 stemmer imod. Beboerlisten og Velfærdslisten stemte imod.

Bilag Funktioner
Notat om kautionserklæring Download pdf-dokument
Notat om inhabilitet vedr. Claus Omann Jensen og Anders Buhl-Christensen Download pdf-dokument


Punkt Titel
122 Klage over bevillingsnævns afgørelse vedr. Von Hatten
Resume

Musikforeningen Café Von Hatten, Von Hattenstræde 7, Randers har ansøgt om fornyelse af alkoholbevilling samt udvidet åbningstid torsdage, fredage og lørdage til kl. 02.00.

 

Bevillingsnævnet har imødekommet foreningens ansøgning, idet alkoholbevilling og tilladelse til udvidet åbningstid gives blandt andet på vilkår, at unge under 18 år ikke opholder sig på restaurationen i den udvidede åbningstid (24.00-02.00).

 

Café Von Hatten har påklaget afgørelsen til byrådet, der skal træffe beslutning i sagen.

Sagsfremstilling

Musikforeningen Café Von Hatten, Von Hattenstræde 7, Randers har ansøgt om fornyelse af alkoholbevilling samt udvidet åbningstid torsdage, fredage og lørdage til kl. 02.00. Ligeledes søges om godkendelse af bestyrer og ændringer i direktionen.

 

Bevillingsnævnet har imødekommet foreningens ansøgning, idet alkoholbevilling og tilladelse til udvidet åbningstid gives for en 8-årig periode. Alkoholbevillingen er givet under følgende vilkår: 

 

at forretningsstedet, der drives som musikspillested, ikke udvides eller ændrer driftsform uden godkendelse fra bevillingsnævnet, at der ikke må ske ændringer i sammensætningen af foreningens bestyrelse uden bevillingsnævnets godkendelse og at virksomheden fører en ansvarlig markedsføring, særligt overfor børn og unge, uanset medie, og ikke opfordrer til hurtig eller omfattende alkoholindtagelse.


Bevillingen er endvidere betinget af, at virksomheden ikke drives med hård udskænkning og at unge under 18 år ikke opholder sig på restaurationen i den udvidede åbningstid (24.00-02.00). Vilkåret har hjemmel i restaurationslovens § 10, stk. 2 jf. § 12 og er givet ud fra samfundsmæssige hensyn samt principperne i restaurationsplanen. Bevillingsnævnet har på baggrund af en konkret vurdering af forretningsstedets karakter og beliggenhed vurderet, at der foreligger en potentiel risiko for, at restaurationen kan tiltrække publikum under 18 år. Vilkåret er navnlig fastsat for at sikre et trygt natteliv med fornuftige rammer for de unges færden.

 

Forvaltningen oplyser, at et bevillingsnævns afslag kan indbringes for kommunalbestyrelsen efter restaurationslovens § 10, stk. 4. Klage er indgivet rettidig og vedrører alene vilkåret om at unge under 18 år ikke må opholde sig på restaurationen i den udvidede åbningstid.

  

I klagen, som er vedhæftet, oplyser Café Von Hatten blandt andet, at Café Von Hatten primært er et spillested og ikke et diskotek eller værtshus. Man har mange års erfaring, og folk kommer for at være sociale og dele musikalske oplevelser. Som en del af begrundelse for klagen oplyses, at man har prøvet at afholde koncerterne tidligere på aftenen, men at der desværre ikke er publikum før sent om aftenen.Det ønskes, at vilkåret udgår af bevillingen, subsidiært at der gives tilladelse på dage med koncerter, foreningsarrangementer og andre kulturelle aktiviteter.

 

Ansøger har oplyst til forvaltningen, at de nævnte aktiviteter, herunder "Jam aktiviteter", hvor tilstedeværende selv kan spille for publikum slutter kl. 01.00. Det er oftest unge som deltager i "Jam aktiviterne", hvorfor en tilladelse til at unge under 18 år kan opholde sig i restaurationen til kl. 01.00 også nævnes af ansøger som en mulighed.  

 

I restaurationsplanen fra 2009 er anført: "Begrænsninger og betingelser i en alkoholbevilling vedrørende unge"; at "Bevillingsnævnet har mulighed for at begrænse mindreåriges og unges ophold i restaurationer med alkoholbevilling for at modvirke, at der opstår sociale, ædruelighedsmæssige eller ordensmæssige problemer. En alkoholbevilling vil f.eks. kunne betinges af: At unge under 18 år ikke opholder sig i restaurationen i den udvidede åbningstid mellem kl. 02.00 og 05.00, at unge under 18 år ikke opholder sig i restaurationen om fredagen og dagen før en helligdag i tidsrummet fra kl 12 til kl. 18 og at der ikke foretages aggressiv markedsføring i form af fx ”dobbelt up”, triple up” og ”happy hour” tilbud og lignende eller særlige slagtilbud på alkoholiske drikke på bestemte tidspunkter af dagen eller om aftenen."

 

Bevillingsnævnet har siden september 2012 haft en praksis om, ved fornyelse eller ansøgning om alkoholbevilling, efter en konkret vurdering at indsætte vilkår om at unge under 18 år ikke må opholde sig i restaurationer efter kl. 24.00. Bevillingsnævnet kan ikke ændre bestående bevillinger, hvorfor nævnet opfordrede restaurationerne med natbevilling om at tilføje vilkåret frivilligt. De fleste restaurationer ønskede vilkåret tilføjet. Vilkåret suspenderes ved særlige lejligheder som Randers Ugen og Nytårsaften, da politiet vurderer, at vilkåret ikke vil kunne håndhæves grundet arrangementernes karakter.

Der er praksis for, at bevillingsnævnet forelægger kommunens restaurationsplan for byrådet én gang i hver valgperiode. Restaurationsplanen indeholder en beskrivelse af lovgivning, praksis i nævnet samt mulige vilkår, som kan fastsættes af bevillingsnævnet efter en konkret vurdering. Den nugældende restaurationsplan er fra oktober 2009 og den nævnte praksis fra 2012, om vilkår vedr. unge under 18 år, er dermed ikke aktuelt indarbejdet i restaurationsplanen. Da bevillingsnævnet efter Kommunalvalg 2013 er nysammensat har nævnet planlagt, at der sker en revision af planen i efteråret 2014.

 

Østjyllands Politi har ved behandlingen af sagen i bevillingsnævnet den 20. december 2013 oplyst, at der kun er få ordensmæssige episoder på stedet. Forvaltningen har ved behandlingen af klagen fået oplyst af politiet, at der har været 1 ordensmæssig episode siden 20. december 2013. Politiet foreslår, at der gives tilladelse til at unge under 18 år må være på restaurationen efter kl. 24.00 ved specielle musikarrangementer, og at der stilles som betingelse, at alle under 18 år skal bære armbånd, som signalerer, at de er under 18 år. Politiet skal orienteres om de specielle arrangementer.

 

Forvaltningen oplyser, at vilkår til en alkoholbevilling skal gives ud fra en konkret vurdering jfr restaurationslovens § 10, stk. 2 jfr.§ 12, og at der ved denne vurdering skal iagttages samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn. Da restaurationen er beliggenhed udenfor Storegadekvarteret, da der er tale om et spillested hvor musikalske oplevelser er det primære samt henset at politiet har oplyst, at der kun er få ordensmæssige episioder på stedet, indstiller forvaltningen det af politiet foreslåede vilkår.     

 

 

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

at bevillingsnævnets afgørelse tiltrædes, dog gives tilladelse til, at til at unge under 18 år kan opholde sig i restaurationen i den udvidede åbningstid ved specielle musikarrangementer på vilkår, at alle under 18 år skal bære armbånd, som signalerer, at de er under 18 år og at politiet skal orienteres om de specielle arrangementer. Afgørelsen begrundes med de i sagsfremstillingen nævnte forhold.



Økonomiudvalget, 22. april 2014, pkt. 82:

Indstilles tiltrådt den bemærkning, at vilkåret om ophold for unge under 18 år i den udvidede åbningstid ved specielle musikarrangementer og med fremvisning af særligt armbånd er gældende for et år fra afgørelsen meddeles. Ordningen evalueres inden der træffes afgørelse om evt. ændringer i vilkåret.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med den ændring, at bevillingen i sin helhed er gældende for 2 år.

 

Ændringsforslag om at tidsbegrænse bevillingen til 2 år blev vedtaget med 20 stemmer for og 10 stemmer imod. Socialdemokratiet stemte imod.

 

Morten Grosbøll deltog ikke i sagens behandling.

Bilag Funktioner
Klage fra Cafe Von Hatten over bevillingsnævnets afgørelse Download pdf-dokument
Notat om vilkår til et afgørelse Download pdf-dokument


MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
123 Forslag til tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013, Vindmøller ved Binderup med forslag til VVM og miljøvurdering, samt forslag til lokalplan 574. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.
Resume

Randers Kommune har, på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller ved Binderup, udarbejdet et forslag til tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 med VVM og miljøvurdering samt forslag til lokalplan 574. Planforslaget skal skabe grundlag for etablering af 7 vindmøller med totalhøjde på op til 149,99 meter ved Binderup. Hvis forslaget vedtages, vil det komme i offentlig høring fra 7. maj til 4. juli 2014. Der vil også blive holdt et borgermøde i høringsperioden.  

Sagsfremstilling

Randers Kommune har på baggrund af en konkret ansøgning igangsat planlægningen af vindmølleområdet ved Binderup. Randers Kommune har modtaget en anmeldelse fra 4 lokale projektejere om 7 nye vindmøller ved Binderup. Vindmøllerne vil have en rotordiameter på 112-113 meter og en totalhøjde op til 150 meter. Bag projektet står en initiativgruppe med 12 lokale lodsejere, som kalder sig ’Initiativgruppen Dalbyneder Vindkraft’. Den installerede effekt for hver vindmølle vil være 3 - 3,3 MW. Vindmøllerne ved Binderup er beregnet at kunne levere ca. 72.000 MWh årligt, eller hvad der svarer til ca. 10 % af Randers Kommunes elforbrug.

Området ved Binderup er udpeget til vindmøller i Kommuneplan 2013. Der er lavet et forslag til et kommuneplantillæg for at specificere og afgrænse området yderligere i forhold til projektet.

Projektet forhindrer ikke en udbygning af vindmøller ved Overgaard.

Hvis projektet vedtages, er det blandt andet en konsekvens, at den nordligste af de fire vindmøller ved Dalbyover nedtages. Dette skal gøres for at kunne overholde støjkravene for naboboligerne.

Der har været en foroffentlighedsfase fra den 4. til 18. december 2013. Her har kommunen indkaldt ideer og forslag til, hvad VVM’en (vurdering af virkningerne på miljøet) skulle indeholde. Kommunen modtog 10 mails i perioden på vegne af 21 husstande. Alle henvendelser er blevet besvaret. Borgerne har hovedsageligt udtrykt bekymring over vindmøllernes støjpåvirkning, skyggekast og påvirkning af landskabet, natur og miljø. Forvaltningen har svaret at disse forhold vil blive belyst og vurderet i VVM-rapporten, der vil komme i høring, hvis forslaget vedtages. I høringsfasen har alle mulighed for at komme med bemærkninger. Bemærkningerne vil blive behandlet og indgå i det politiske beslutningsgrundlag.  

Projektejerne har selv indkaldt de nærmeste naboer til et uformelt møde, hvor de orienterede om projektet. Til mødet deltog også medarbejdere fra Miljø og Teknik.

Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere - og om muligt undgå, mindske eller kompensere for - miljømæssige konsekvenser ved projektet. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. Sideløbende med VVM-redegørelsen skal der udarbejdes tilhørende miljøvurdering. VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er sammenfaldende på en lang række områder og er derfor integreret i én samlet miljørapport.

Miljørapporten (VVM og Miljøvurdering) identificerer og undersøger de problemstillinger, der må forventes forbundet ved projektet, hvis der opstilles vindmøller, og den ventede påvirkning af det omgivende miljø. Der er 16 naboboliger inden for 1 kilometer fra vindmøllerne. Konsekvenserne for disse naboboliger er belyst i forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for hvad angår skygge, visuel påvirkning og støj. Den nærmeste nabo ligger 628 meter fra den nærmeste vindmølle. Der vil være 8 boliger, der teoretisk vil få over 10 timers skyggekast per år indendørs. Der er ikke taget højde for bygninger og bevoksning, som reducerer skyggekast i virkeligheden for 5 af boligerne. Kommunen kræver skyggestop installeret i de nye vindmøller, så ingen boliger får mere end 10 timers skyggekast om året, og dermed følger Randers Kommune anbefalingen fra Miljø- og Energiministeriet. Der er lovmæssige krav til støj fra vindmøller. Vindmøllerne ved Binderup må ikke støje mere end 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s ved udendørs opholdsareal (arealer højst 15 meter fra beboelsen) ved nabobeboelse i det åbne land. Kommunen vil kræve en støjmåling på vindøllerne, senest tre måneder efter de er idriftsat, for at sikre, at støjkravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt.

I hele naboområdet vil vindmøllerne være store og markante. Set fra to af naboboligerne vil vindmøllerækken være dominerende i landskabet. Set fra andre naboboliger vil vindmøllerækken være visuelt dominerende, mens de ved andre naboboliger ikke vil være dominerende, da bevoksning dækker dele eller hele udsynet til vindmøllerne.

I nærzonen opleves vindmøllerne fra Udbyhøj Vasehuse fra selve byen. Fra de øvrige byer i nærzonen vil vindmøllerne ikke kunne ses på grund af bevoksning og bygninger, men vindmøllerne ses lige uden for flere samlede bebyggelser. Mest markant fra selve Binderup, men også fra udkanten af Sødring, Udbyhøj, Dalbyneder, Udbyneder og Bjerre vil vindmøllerne opleves markante.

Miljørapporten skal sammen med kommuneplantillæg og lokalplan i offentlig høring, inden kommunen eventuelt kan vedtage og meddele endelig tilladelse til opstilling af vindmøllerne. Hvis forslaget til VVM-redegørelse og miljørapport
vedtages, vil det umiddelbart efterfølgende komme i offentlig høring i 8 uger fra den 7. maj til den 4. juli 2014. Der vil også blive afholdt et borgermøde i høringsperioden. Borgermødet vil blive afholdt senest 4 uger før høringsfristens udløb. Her vil Energinet.dk deltage og forklare de 4 VE-ordninger herunder køberetsordningen og værditabsordningen. Køberetsordningen går ud på, at når der skal opstilles nye vindmøller, er vindmølleopstilleren forpligtet til at udbyde mindst 20 % af projektet til lokale borgere. Ejerandelene skal udbydes til kostpris. Værditabsordningen går ud på, at man som opstiller af vindmøller har pligt til at betale erstatning til naboer, hvis værdien på naboejendommen falder på grund af opsætning af vindmøllerne.

I december 2013 sendte Martin Lidegaard og Ida Auken et brev til alle landets borgmestre. De informerede om, at der vil blive lavet en undersøgelse af vindmøllestøj og helbredseffekter. Undersøgelsen forventes at tage 3 år. I brevet opfordres kommunerne til at fortsætte planlægningen af vindmøller, som følge af energiforliget 2012, mens undersøgelserne står på.

Randers Byråd vedtog i 2010 ’Klimaplan 2030’. Det er et overordnet mål er, at 75 procent af energiforbruget senest i 2030 skal komme fra vedvarende energi. Vindmøllerne vil bidrage til planens opfyldelse. Klimaplanen ligger i god tråd med de statslige målsætninger, hvor Regeringen i 2012 har indgået en energiaftale sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Den statslige aftale lægger både op til en reduktion af CO2 og opsætning af nye vindmøller. Ifølge aftalen skal der i Danmark frem mod 2020 opføres nye landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW. Knap 50 procent af energiforbruget skal dækkes af vindenergi. Aftalen er en del af den grønne omstilling, der også skal bidrage til vækst og nye arbejdspladser.

Økonomi

CO2-udledning vil blive reduceret med ca. 50.000 ton pr. år. Vindmøllerne bidrager til at øge andelen af vedvarende energi. Endvidere vil vindmøllerne bidrage til at reducere udledningen til atmosfæren af svovl og andre partikler fra f.eks. kulfyrede kraftværker til gavn for folkesundheden.

Projektet er omfattet af VE-lovens "Grønne ordning". Ordningen er lavet med henblik på, at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Borgerne kan ved kommunen søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier og kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. Randers Kommune ansøger efterfølgende Energinet.dk om frigivelse af midlerne. Tilskudsrammen vil udgøre ca. 1.848.000 kr. for de 7 vindmøller. Konkrete forslag skal godkendes i Randers Kommunes vindmølleråd inden endelig godkendelse af Energinet.dk.

Projektet vil aflede en skatteindtægt til kommunen, da det er lokale projektejere.

Vindmølleprojektet ved Binderup er med 21 MW installeret effekt et stort projekt, både hvad angår mængden af produceret bæredygtig el, og hvad angår selve anlægget og byggeprojektet. Et anlæg af denne størrelse formodes at generere et betydeligt antal arbejdspladser. Både til produktion af vindmøllerne, installationen på projektområdet og efterfølgende service og drift vil der blive skabt arbejdspladser. For produktion af Vestas-vindmøller af den aktuelle type gælder det, at størstedelen af produktionen foregår i Danmark. Der vil blandt andet blive skabt jobs til anlæg af veje, udgravning og binding og støbning af fundamenter samt transport af materialer. Størstedelen af disse jobs, samt arbejdet med service og drift af møllerne, vurderes at gå til arbejdstagere bosiddende i Danmark herunder også lokale virksomheder.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at forslag til kommuneplantillæg nr. 5 til kommuneplan 2013, Forslag til VVM og Miljøvurdering for vindmøller ved Binderup og lokalplan nr. 574 Vindmøller ved Binderup vedtages og offentliggøres.


Miljø- og teknikudvalget, 3. april 2014, pkt. 55:

Frank Nørgaard stillede ændringsforslag om at stille lokalplanlægningen af nye vindmølleområder i kommuneplanen i bero, indtil statens undersøgelse af de sundhedsmæssige effekter af støj fra vindmøller foreligger. Undersøgelsen forventes at foreligge ved årsskiftet 2016-2017.

For forslaget stemte Frank Nørgaard (O). Imod forslaget stemte Lars Søgaard (V), Kim Kristensen (L), Torben Hansen (A) og Iben Sønderup (A).

Frank Nørgaard stillede ændringsforslag om en alternativ placering af vindmøllerne, der øger antallet af ejendomme med mere end 1000 meter til nærmeste mølle, for derved at minimere støj- og skyggepåvirkning. (Jf. ændringsforslag fra Niels og Anette Bech der er vedhæftet sagen).

For forslaget stemte Frank Nørgaard (O). Imod forslaget stemte Lars Søgaard (V), Kim Kristensen (L), Torben Hansen (A) og Iben Sønderup (A).

For forvaltningens indstilling stemte Lars Søgaard (V), Kim Kristensen (L), Torben Hansen (A) og Iben Sønderup (A). Imod forvaltningens Indstilling stemte Frank Nørgaard (O).

Fraværende: Christian Brøns (V) og Jens Peter Hansen (V)



Økonomiudvalget, 22. april 2014, pkt. 84:

Indstilles tiltrådt med 8 stemmer for og 1 stemme imod. Imod stemte Frank Nørgaard.

 

Et ændringsforslag fra Frank Nørgaard om at stille lokalplanlægningen af nye vindmølleområder i kommuneplanen i bero, indtil statens undersøgelse af de sundhedsmæssige effekter af støj fra vindmøller foreligger forventeligt ved årsskiftet 2016-2017, blev forkastet med 1 stemme for og 8 stemmer imod. For stemte Frank Nørgaard.

 

Et ændringsforslag fra Frank Nørgaard om en alternativ placering af vindmøllerne, der mindsker antallet af ejendomme med mindre end 1000 meter til nærmeste mølle, for derved at minimere støj- og skyggepåvirkning blev forkastet med 1 stemme for og 8 stemmer. For stemte Frank Nørgaard.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 27 stemmer for og 3 stemmer imod. Dansk Folkeparti stemte imod.

 

Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:

”Randers Kommune er IKKE forpligtet til at opstille eller udpege arealer til opstilling af vindmøller.

På den baggrund forslår Dansk Folkeparti at stoppe det videre arbejde med møllerne i Binderup samt samtlige resterende udpegede områder, herunder også nuværende områder som ikke kan udvides eller ændres til opstilling af nye kæmpemøller.” 

Ændringsforslaget blev forkastet med 4 stemmer for og 26 stemmer imod. For stemte Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. 

Mogens Nyholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bilag Funktioner
LP-Kpt-Binderup_forslag_24-03-2014 Download pdf-dokument
VVM Vindmøller ved Binderup_forslag_24-03-2014 Download pdf-dokument
Notat_bilag til besvarelse_vindmøller Download pdf-dokument
Svar til Niels og Anette Bech_vindmøller Download pdf-dokument
Kort over vindmøller bilag 1-2 Download pdf-dokument
Besvarelse til Anette og Niels Bech på henvendelse af 28. marts 201. vindmølleprojektet ved Binderup Download pdf-dokument
Brev til kommunen 23.03.2014 Download pdf-dokument


Punkt Titel
124 Forslag til lokalplan nr. 613 - Hotel ved Randers Svømmebad
Resume

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til lokalplan, som giver mulighed for at etablere et hotel ved Randers Svømmebad.

Efter lokalplanen vil der blive mulighed for at etablere et hotel i 6 etager med ca. 126 værelser.
Hotellet får 116 parkeringspladser heraf 41 på parkeringsdæk.

Lokalplanen erstatter lokalplan nr. 578 - Randers Svømmebad inden for lokalplanens område.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til lokalplan, som omfatter delområde II i lokalplanen for Randers Svømmebad. Dette område har en størrelse på 2339 m² og ligger mellem Randers Svømmebad og den nye adgangsvej fra Viborgvej til Svømmebadet, Randers Stadion samt Randers Frejas Klubhus.

Lokalplanen giver mulighed for at etablere en hotelbygning i 6 etager med ca. 126 værelser.
Hotellet får adgang til ca. 116 parkeringspladser på egen grund, hvoraf 41 parkeringspladser etableres på parkeringsdæk. Der arbejdes desuden med, at parkeringspladsen ved Randers Svømmebad også skal etableres på parkeringsdæk, herved når antallet af parkeringspladser til svømmebadet op på ca. 196 p-pladser. Herved bliver det samlede antal af parkeringspladser ved svømmebad og hotel ca. 312 pladser.

Lokalplanen rummer mulighed for at der senere kan indrettes boliger i hotelbygningen i form af ungdoms- eller kollegieboliger, sådan at bygningen kan overgå til ny anvendelse uden fornyet udarbejdelse af lokalplan. Hvis disse boliger senere skal etableres i bygningen, skal der ske en ombygning, så boligerne overholder bestemmelserne for de pågældende boligtyper.

Lokalplanens område er i dag ubebygget, efter at den tidligere bebyggelse blev nedrevet i forbindelse med starten af byggeriet for Randers Svømmebad.

Planforslaget erstatter lokalplan nr. 578 - Randers Svømmebad inden for lokalplanens område.
I ovennævnte lokalplan var delområde II udlagt til fremtidigt hotel, men der skulle udarbejdes en supplerende lokalplan, når der var udarbejdet et mere detaljeret skitsemateriale, hvor den mere præcise disponering af dette areal var fastlagt.

Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund et konkret forslag fra Gribskovgruppen, som i forbindelse med aftalen om Randers Svømmebad fik option på grunden til hotelformål.

Økonomi

Forvaltningen har screenet lokalplanen i forhold til bestemmelserne om miljøvurdering. Forvaltningen vurderer, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering for lokalplanens område og den fremtidige anvendelse heraf (se vedhæftede screenings-notat).

Virkeliggørelsen af lokalplanens anlæg skal ske på privat foranledning, og derfor vil der ikke være forbundet kommunale anlægsinvesteringer i byggemodning mv.

Grunden ejes i øjeblikket af Randers Kommune.

Forvaltningen oplyser, at salg af grunden forventes at medføre en indtægt på 4,5 mio. kr., som indgår i udmøntningen af de budgetterede indtægter i 2014 vedrørende salg af erhvervsgrunde.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanen og at beslutning herom offentliggøres, og

at lokalplanforslaget vedtages og offentliggøres i henhold til reglerne herom i planloven.



Miljø- og teknikudvalget, 3. april 2014, pkt. 56:

Indstilles tiltrådt.

Fraværende: Christian Brøns (V) og Jens Peter Hansen (V)



Økonomiudvalget, 22. april 2014, pkt. 85:

Indstilles tiltrådt. Bjarne Overmark tog forbehold.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 29 stemmer for. Bjarne Overmark undlod at stemme.  

Mogens Nyholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bilag Funktioner
Miljøscreening for Hotel ved Randers Svømmebad Download pdf-dokument
Plan 613 Hotel ved Randers Svømmebad Download pdf-dokument


Punkt Titel
125 Lokalplanforslag 600 - Boligområde ved Munkdrup - endelig vedtagelse
Resume

Lokalplanen omfatter et areal på ca. 21,5 hektar, beliggende nord for landsbyen Munkdrup. Lokalplanen giver mulighed for at udstykke ca. 72 kommunale parcelhusgrunde og fire mindre tæt-lave boligområder med ca. 87 boliger.

Lokalplanen har fokus på natur og fælles friarealer. Lokalplanen indeholder bestemmelser om lokal regnvandshåndtering og udlægger store arealer til rekreative formål.

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i otte uger, og i høringsperioden er der ikke kommet indsigelser. Forvaltningen er i høringsperioden selv blevet opmærksom på de ændringsforslag, som er angivet nedenfor.

Sagsfremstilling

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at udstykke ca. 72 parcelhusgrunde. 51 grunde er med varierende størrelse på 680-950 m², mens 21 grunde er på mindst 1.000 m² og kan udnyttes til dobbelthuse. Derudover åbnes mulighed for at udstykke 4 tæt-lave boligområder med ca. 87 boliger i alt. I lokalplanen er der i delområde I, IV og VI stillet krav om bebyggelse i to etager. Lokalplanen giver mulighed for stor variation i bebyggelsernes udtryk, så for at binde området sammen, må der kun hegnes med bøgehæk i skel.

Lokalplanens fælles friarealer ligger i umiddelbar tilknytning til Munkdrup forsamlingshus, og planen åbner mulighed for en fremtidig udvidelse af forsamlingshuset.  

Lokalplanens område er beliggende med kort afstand til motorvej E45 og derfor skal der i forbindelse med byggemodningen etableres foranstaltninger, som skal sikre, at støjniveauet i området overholder miljøbekendtgørelsens krav.

Lokalplanområdet er første etape af et større byudviklingsområde i Randers Syd, der strækker sig fra Paderup til kommunegrænsen mod Favrskov og er beliggende mellem E45 og Clausholmvej. En principplan for hele området forventes sendt til politisk behandling inden sommerferien.

Forvaltningen er i høringsperioden selv blevet opmærksomme på følgende:

Ændringsforslag 1:

I lokalplanforslaget indgår en bestemmelse om, at der ikke må anvendes zink- og kobberholdige byggematerialer af hensyn til grundvandet. Da der ikke eksisterer entydig dokumentation for disse byggematerialers påvirkning af vandmiljøet, samt tilstrækkelige alternativer, anbefaler forvaltningen, at denne bestemmelse udgår.

Ændringsforslag 2:

Forvaltningen er i høringsperioden blevet opmærksom på et ledningstrace for naturgas gennem området. Bebyggelsens grænse mod nord er derfor blevet rykket ca. 20 meter tilbage. Det frigjorte areal foreslås anvendt til et offentligt stiudlæg i ledningstraceet. Bestemmelsen om at fastholde en åben karakter i beplantningen mod de grønne friarealer udgår som følge deraf. Principperne i bebyggelsesplanen er ikke ændret. Antallet af boliger er ikke ændret, men reduktionen af arealet har betydet, at minimum grundstørrelsen for åben-lav sænkes fra 700 m² til 680 m², hvilket dog kun omfatter en enkelt grund. Derudover er antallet af dobbeltgrunde reduceret fra 23 til 21.

Ændringsforslag 3:

Der er foretaget redaktionelle ændringer omhandlende håndtering af regnvand i lokalplanen, da specifikke anlæg og kloakeringsprincipper først bliver fastlagt i det tillæg til spildevandsplanen, der er under udarbejdelse. Lokalplanen beskriver fortsat intentionen indenfor området, hvor lokal regnvandshåndtering tilstræbes i en kombination af nedsivning og afledning i åbne render med en rekreativ værdi. Lokalplanen udlægger fortsat arealer til regnvandsanlæg. 

Forvaltningen vurderer, at disse ændringsforslag ikke kræver fornyet høringsperiode, da der er tale om mindre justeringer af lokalplanen. Rettelserne fremgår af vedhæftede lokalplanforslag.

Økonomi

Byrådet bevilgede den 16. december 2013 en anlægsbevilling på i alt 12,0 mio. kr. til gennemførelse af byggemodning af en del af lokalplanens område. Byggemodningsarbejderne omfatter etablering af veje, stier, belysning, afvanding, grønne områder, støjvolde mm. samt endelig færdiggørelse.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at lokalplanens tekst ændres i overensstemmelse med de af forvaltningen stillede ændringsforslag, og

at lokalplanen vedtages endeligt.



Miljø- og teknikudvalget, 3. april 2014, pkt. 57:

Indstilles tiltrådt.

Fraværende: Christian Brøns (V) og Jens Peter Hansen (V)



Økonomiudvalget, 22. april 2014, pkt. 86:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

 

Mogens Nyholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bilag Funktioner
lokalplan 600 - boligområde ved munkdrup Download pdf-dokument


BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
126 Revideret sag vedrørende skolernes anvendelse af lockoutmidler
Resume

Den 26. november 2013 behandlede børn og skoleudvalget sagen vedrørende skolernes disponering af lockoutmidlerne. På mødet d. 26. november besluttede børn og skoleudvalget at udsætte sagen, idet en andel af skolerne ikke havde disponeret lockoutmidlerne snært inden for overskriften undervisning eller undervisningsrelaterede områder. På denne baggrund har en andel af skolerne ændret i deres oprindelige disponering af midlerne.

Sagsfremstilling

Den 26. november 2013 behandlede børn og skoleudvalget sagen vedrørende skolernes disponering af lockoutmidlerne. På mødet d. 26. november besluttede børn og skoleudvalget at udsætte sagen, idet en andel af skolerne, i samråd med skolebestyrelse og MED-udvalg, havde besluttet at disponere en andel af lockoutmidlerne til fx indretningen af læringsmiljøet på skolen eller indkøb af digitale undervisningsmidler/materialer. En disponering der dermed rækker ud over byrådsbeslutningen d. 30. september 2013.

På byrådsmødet d. 30. september 2013 besluttede byrådet, at de sparede lønmidlerne alene anvendes til undervisning eller undervisningsrelaterede områder:

Definitionen af undervisningsrelaterede områder: ”Undervisningsrelaterede områder vedrører fx temadag, lejerskole, øvrige ekskursioner, ekstra støtte på klasserne i form af tolærerordning, pædagog, undervisningsassistent, holddeling, øget brug af ressourcecentermedarbejdere i klasserne m.fl.

På denne baggrund kan det konstateres, at en andel af skolernes disponeringer ikke placerer sig snævert inden for undervisning eller undervisningsrelaterede områder jf. ovenstående definition.

Derfor har forvaltningen rettet henvendelse til de folkeskoler, der fx har disponeret en andel af midlerne til indkøb af digitale undervisningsmidler/materialer eller etablering af arbejdspladser. På denne baggrund har disse skoler på ny behandlet sagen i skolebestyrelse og MED udvalg.

Ovenstående betyder, at alle skoler nu har disponeret deres lockoutmidler snært inden for kategorien undervisning eller undervisningsrelaterede områder.

Skolernes anvendelse af lockoutmidlerne er nu disponeret inden for følgende overskrifter:

  • Ekstra lektioner

  • Inklusionsfremmende indsatser, fx ansættelse af inklusionspædagog, AKT medarbejder m.v.

  • Ekskursioner ud af huset

I praksis betyder det, at skolerne har omdefineret de disponeringer, der i udgangspunktet vedrørte etablering og indretning af særlige læringsmiljøer/udemiljøer, kompetenceudvikling af medarbejderne, investering i elektroniske undervisningsmaterialer og indretning af arbejdspladser på skolerne.

Af bilagene fremgår skolernes oprindelige disponeringer af lockoutmidlerne samt det tilhørende notat, der blev behandlet på børn og skoleudvalgsmødet d. 26. november 2013.

Økonomi

Der er samlet tale om en lockoutbesparelse på 15 mio. kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget og børn og skoleudvalget,

at skolernes disponeringer af lockoutmidlerne godkendes.



Børn og skoleudvalget, 1. april 2014, pkt. 51:

Børn og skoleudvalget indstiller til byrådet, at skoler kan anvende lockout-midlerne til:

a) Ekskursioner ud af huset

b) Indretning af læringsrummet

c) Kompetenceudvikling af personalet

d) Inklusionsfremmende indsatser

e) Indkøb af undervisningsmaterialer

f) Etablering og indretning af særlige læringsmiljøer

g) Ekstra lektioner

 

Bjarne Overmark stemte imod og ønsker at alle lockout-midlerne anvendes til kompenserende undervisning.



Økonomiudvalget, 22. april 2014, pkt. 87:

Indstilles tiltrådt i overensstemmelse med Børn- og Skoleudvalgets anbefalinger med 7 stemmer for og 2 stemmer imod. Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen stemte imod og bemærkede, at midlerne udelukkende bør anvendes til kompenserende undervisning.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 27 stemmer for. Beboerlisten undlod at stemme.

 

Beboerlisten og Velfærdslisten stillede følgende ændringsforslag: ”Byrådet beslutter, at midlerne anvendes til kompenserende undervisning, således de efter lokal prioritering også kan anvendes til to-lærer-ordninger. Det er et krav, at midlerne anvendes til løn og kompenserer for tabt undervisning, idet sidstnævnte kan opfyldes såvel kvantitativt (flere undervisningstimer) som kvalitativt (styrkelse af kvaliteten af den enkelte undervisningstime).”

Ændringsforslaget blev forkastet med 4 stemmer for og 26 stemmer imod. Beboerlisten og Velfærdslisten stemte for. 

Mogens Nyholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bilag Funktioner
Notat vedrørende disponering af lockoutmidlerne Download pdf-dokument
Den enkelte skoles disponering af lockoutmidler Download pdf-dokument


Punkt Titel
127 Etablering af lærerarbejdspladser
Resume

Grønhøjskolens skolebestyrelse har fremsendt en henvendelse til børn og skoleudvalget vedrørende etablering af lærerarbejdspladser. Heraf fremgår det, at skolerne står overfor en stor økonomisk udfordring, hvis der ikke afsættes midler til etablering af de nødvendige lærerarbejdspladser. På denne baggrund anbefales det, at den pulje på 10 mio. kr, der er afsat til folkeskolereformen i 2014, anvendes til at finansiere de nødvendige arbejdspladser.  

Sagsfremstilling

Grønhøjskolens skolebestyrelse har fremsendt en henvendelse til børn og skoleudvalget vedrørende etablering af lærerarbejdspladser. I denne henvendelse konstateres det, at skolerne står overfor en stor økonomisk udfordring, hvis der fra centralt hold ikke afsættes midler til etableringen af nødvendige lærerarbejdspladser. Afsættes der ikke midler til disse investeringer, er konsekvensen, at skolerne er nødsaget til at finde de fornødne midler til etablering af arbejdspladser inden for deres eksisterende budget, hvilket får konsekvenser for kvaliteten af undervisningen.

Derudover anføres det, at det er nødvendigt, at der udarbejdes fælleskommunale retningslinjer, der sikrer en hensigtsmæssig indretning af arbejdspladserne. Dette således at arbejdspladserne kan leve op til de lovgivningsmæssige krav vedrørende inventar, lys og klima samt, at arbejdspladserne imødekommer lærernes behov ift. samarbejdsformer, fleksibilitet m.v.

I forbindelse med budgetforliget for 2014 til 2017 blev der afsat en pulje på 10 mio. kr. i 2014, der er målrettet uforudsete konsekvenser af folkeskolereformen. Med henvisning til ovenstående udfordring vurderer forvaltningen, at det er nødvendigt at tilføre skolerne midler til etablering af de fornødne arbejdspladser. På denne baggrund anbefales det, at de 10 mio. kr. anvendes til dette formål og, at midlerne fordeles forholdsmæssigt mellem skolerne på baggrund af behov/omfang for etablering af arbejdspladser.

Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig indretning af arbejdspladserne, er det nødvendigt, at der udarbejdes fælleskommunale retningslinjer. I den forbindelse har skoleafdelingen været i dialog med Bascon, der i samarbejde med bl.a. Danmarks Lærerforening og BUPL har udarbejdet en inspirationsguide til indretning af arbejdspladser for undervisere: ”Inspirationsguide – indretning af arbejdspladser til undervisere”. Med udgangspunkt i denne inspirationsguide, og i samarbejde med Bascon, anbefaler forvaltningen, at der tilrettelægges en proces, der sikrer, at der udarbejdes fælleskommunale retningslinjer på området. Disse retningslinjer vil også indeholde en vurdering af de samlede økonomiske udfordringer på området, herunder en gennemsnitspris pr. arbejdsplads samt et oplæg til en fordelingsnøgle. Når retningslinjerne er udarbejdet, behandles disse i børn og skoleudvalget.

Økonomi

Det anbefales, at de 10 mio. kr. der er afsat i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen i 2014 anvendes til at finansiere de nødvendige lærerarbejdspladser.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via børn og skoleudvalget og økonomiudvalget,

at der udarbejdes fælleskommunale retningslinjer for indretningen af lærerarbejdspladser og
at lærerarbejdspladserne finansieres af de 10 mio. kr., der er afsat til folkeskolereformen i 2014.


Børn og skoleudvalget, 1. april 2014, pkt. 52:

Indstillles tiltrådt og således, at der i forbindelse med byrådsbehandlingen forelægges et konkret forslag til fordeling af midlerne til de enkelte skoler.



Økonomiudvalget, 22. april 2014, pkt. 88:

Indstilles tiltrådt i overensstemmelse med Børn- og Skoleudvalgets anbefaling, idet det forudsættes, at etablering af arbejdspladser skal være fleksibel i forhold til behovet for undervisningslokaler, og at midlerne ikke må anvendes til væsentlige bygningsmæssige ændringer. Udvalget bemærkede, at indstillingen omhandler udmøntningen af de 10 mio. kr., der blev afsat i forbindelse med budgetforliget for 2014 indgået mellem bl.a. Socialdemokratiet og Det konservative Folkeparti.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt i overensstemmelse med Økonomiudvalgets indstilling.

 

Mogens Nyholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bilag Funktioner
Inspirationsguide Download pdf-dokument
Notat vedr. arbejdspladser på skolerne Download pdf-dokument


SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
128 Rehabilitering på plejecentrene
Resume

Regeringen har afsat en pulje til sundhed, forebyggelse af indlæggelser og rehabilitering. Randers Kommunes andel af puljen udgør 5,1 mill.kr., hvoraf 2 mill.kr. foreslås anvendt til rehabilitering af borgere på plejecentrene.

Sagsfremstilling

Baggrund
I 2011 var der et mindre projekt i kommunen, hvor en ergoterapeut var ansat til at træne beboerne på et plejehjem i dagligdags aktiviteter ud fra beboernes egne ønsker og værdier. Træningen medførte et funktionsløft og en højere livskvalitet til beboerne.

Erfaringerne fra dette projekt ønskes videreudviklet og implementeret som en fast del af plejecentrenes tilbud. Det vil medføre, at medarbejdere på plejecentrene implementerer den rehabiliterende tankegang, som tager udgangspunkt i, hvad beboerne ønsker sig i hverdagen, og hvad de oplever som værende problematisk i forhold til at opretholde det meningsfulde hverdagsliv.

Derudover er der mange aktiviteter i hverdagen, den enkelte beboer kan holdes fast i som f.eks. at vaske sig, gå til og fra i stedet for at blive kørt i kørestol, men det er ikke nødvendigvis de aktiviteter, der er beboerens drivkraft. Vi skal derfor blive bedre til at have blik for at bevare beboernes mulighed for deltagelse i hverdagslivet og have så mange sociale relationer som muligt - også når de bor i en plejebolig.

Ansættelse af 4 ergoterapeuter
Rehabiliteringen på plejecentrene foreslås styrket ved at ansætte i alt 4 terapeuter, som skal sætte fokus på de enkelte beboeres værdier med hensyn til daglige aktiviteter, sociale relationer/hverdagslivet og livskvalitet på plejecentrene. Ergoterapeuterne vil, qua deres uddannelse, være kvalificerede til at afdække, hvad der motiverer den enkelte borger, og hvad der er muligt, at borgeren kan kompenseres med eller trænes i.

Med udgangspunkt i denne afdækning vil ergoterapeuten i samarbejde med beboer, pårørende og personale udforme en målsætning samt planlægge og udføre de initiativer, der skal til, for at borgeren kan opnå målet. Arbejdet skal foregå side om side med centrets faste personale, hvilket er en kvalificering af den måde, der arbejdes på i dag. Ergoterapeuten støtter personalet i at implementere den rehabiliterende tankegang.

Målgruppen for rehabiliteringsindsatsen er beboerne på kommunens plejecentre. Som følge af ressourceforbruget er ældreboliger med kald ikke omfattet.

Indsatsen skal resultere i at beboerne oplever større livskvalitet, højere funktionsniveau i hverdagen og flere sociale relationer.

Organisering
Ergoterapeuterne ansættes under de 3 aktivitetsledere, men skal have et fast forum, hvor de har mulighed for at udveksle erfaringer og holde fokus på opgaven. Et fælles mødelokale, hvor de hører til og har deres base.

Der foreslås ansat 4 ergoterapeuter, og der skal altid være en terapeut på arbejde i hvert område.
Ergoterapeuten tilknyttes 1 plejecenter ad gangen i 2 – 3 måneder afhængig af centrets størrelse.

Ergoterapeuterne holdes uden for den daglige drift og arbejdet i træning og aktivitetscentrene – de er et supplement til at give borgerne på centrene et løft i hverdagen.

Opgaver

  • Tage på hjemmebesøg inden nye beboere flytter ind

  • Beboere der er indflyttet, skal have besøg af ergoterapeut for udarbejdelse af mål ud fra beboernes egne værdier

  • Udforme målbeskrivelse for beboer sammen med personalet på afdelingen for at understøtte borgerens ønsker om bevarelse af værdier, relationer og mulighed for en aktiv tilværelse.

  • Træne konkrete funktioner i forhold til nye omgivelser

  • Samarbejde med blandt andre frivilligguider/frivilligkoordinatorer – for at højne beboerens mulighed for at deltage i aktiviteter uden for centret.

  • Give råd og vejledning i forhold til personalet på afdelingen for at understøtte, at beboeren kan klare så meget som muligt.

  • Have fokus på forskellige muligheder for teknologiske løsninger, hvis dette kan være relevant i forhold til beboerens ønsker og værdier.

  • Ergoterapeuten skal møde i aftenvagt minimum 1. gang om ugen

  • Have fokus på de gode historier, og holde status på dem.

Økonomi

Den årlige udgift på 2 mill.kr. til ansættelse af 4 ergoterapeuter finansieres af det afsatte puljebeløb til sundhed, rehabilitering og forebyggelse af indlæggelser.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til sundheds- og ældreudvalget

 

at der ansættes 4 ergoterapeuter til at styrke rehabiliteringen i kommunens plejeboliger



Sundheds- og ældreudvalget, 3. april 2014, pkt. 44:

Taget til efterretning.

Sundheds- og ældreudvalget sender sagen til orientering i byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

 

Mogens Nyholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
Punkt Titel
129 Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, vedrørende overenskomstmæssige vilkår for kontanthjælpsmodtageres tvangsarbejde (nyttejob)
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, har i mail af 19. marts 2014 fremsendt følgende:


"OK vilkår - også for kontanthjælpsmodtagere

- forslag om indføre overenskomstmæssige vilkår for kontanthjælpmodtageres tvangsarbejde

(nyttejob). For at forhindre social løndumping og et retfærdigt forhold mellem ret og pligt foreslår Velfærdslisten, at byrådet beslutter:

- at Randers Kommune kun iværksætter nyttejob, der tjener et formål i forhold til den arbejdsløses fremtidsplaner

- at gøre krav om merbeskæftigelse gældende for nyttejob

- at kontanthjælpsmodtagere, der sendes i nyttejob, kun arbejder det antal timer, som det tager dem at

tjene deres respektive ydelser ind, hvis arbejdet var udført efter startsatsen i overenskomsten på det

givne område

- at evt. refusionsmæssige konsekvenser løses i forbindelse med budget 2015-18"

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Forslaget blev forkastet med 4 stemmer for og 25 stemmer imod. For stemte Beboerlisten og Velfærdslisten. 

Mogens Nyholm og Anders Primdahl Vistisen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bilag Funktioner
Notat vedr Velfærdslistens forslag om OK vilkår - også for kontanthjælpsmodtagere Download pdf-dokument


Punkt Titel
130 Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om whistleblowerordning for kommunens ansatte
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, har i mail af 19. marts 2014 fremsendt følgende:

"Forslag om whistleblowerordning for kommunens ansatte

På baggrund af, at Whistleblowerordningen har været en succes i København, hvor 30 sager om dårlig service, ledere, der ansætter nær familie, økonomisk spild og dårligt arbejdsmiljø er kommet frem i lyset, foreslår Velfærdslisten, at byrådet beslutter:

- at indføre en whistleblowerordning i tilknytning til borgerrådgiveren

- at den konkrete udmøntning tager afsæt i erfaringerne fra Københavns Kommune"

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Forslaget blev forkastet med 4 stemmer for og 25 stemmer imod. For stemte Beboerlisten og Velfærdslisten. 

Mogens Nyholm og Anders Primdahl Vistisen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
131 Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, vedrørende dagtilbud.
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, fremsender i mail af 20. marts 2014 følgende:

 

"Velfærdslisten foreslår, at byrådet beslutter at genindføre fortrinsret til dagtilbud i eget skoledistrikt."

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Henvist til Børn- og Skoleudvalget med 26 stemmer for. Beboerlisten og Velfærdslisten undlod at stemme.  

Kasper Fuhr Christensen bemærkede at Velfærdslisten undlod at stemme, idet forslaget burde vedtages i dag i sin nuværende form. 

 

Mogens Nyholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bilag Funktioner
Notat af 28. marts 2014 vedr. dagtilbud Download pdf-dokument


Punkt Titel
132 Anmodning fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, om redegørelse for status på forhandlingerne om folkeskolernes fremtid i Randers Kommune
Sagsfremstilling

Bjarne Overmark, Beboerlisten, fremsender i mail af 15. april 2014 følgende anmodning:
"I henhold til kommunestyrelseslovens § 11 anmoder Beboerlisten om optagelse af et punkt på byrådets dagsorden mandag d. 28.4.2014: ”Status på forhandlingerne om folkeskolernes fremtid i Randers Kommune”

 

Borgmesteren har valgt at lade forhandlingerne om folkeskolernes fremtid foregå i private møder for en særlig udvalgt skare af  byrådets medlemmer.

 

På den baggrund anmodes borgmesteren om i et åbent byrådsmøde at give det samlede byråd og offentligheden en redegørelse for forløbet af forhandlingerne, status og tidsperspektiv, således at de berørte ca. 1.000 ansatte, ca. 10.000 skolebørn og deres forældre og andre pårørende kan blive orienteret om, hvad fremtiden vil bringe."

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålet blev besvaret.

 

Mogens Nyholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
133 Forslag fra Socialdemokratiet om, at institutioner får mulighed for at handle lokalt
Sagsfremstilling

Socialdemokratiet v/Leif Gade, har i mail af 11. april 2014 fremsendt følgende forslag:

"Socialdemokraterne i Randers Byråd stiller forslag om, at daginstitutioner folkeskoler, plejehjem m.m. får mulighed for at handle lokalt, uden at komme i konflikt med Randers Kommunes indkøbspolitik.
Vi synes det er vigtigt, at det lokale handels- og håndværksliv blomstrer og har det godt."

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Besluttet, at der fremlægges en redegørelse om emnet vedrørende indkøb af dagligvarer samt mindre vedligeholdelsesopgaver for byrådet inden sommerferien.

 

Mogens Nyholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
134 Spørgsmål fra Jens Laursen, Beboerlisten, vedr. virksomhedskontakter jfr. beskæftigelsesplanen
Sagsfremstilling

Jens Laursen, Beboerlisten, har i mail af 15. april 2014 fremsendes følgende spørgsmål:


Hvor mange gange har jobcenter Randers været i kontakt med virksomheder som beskrevet i beskæftigelsesplan 2014, på byrådsmødet den 16/3 2014 vedtagne, ministermål 4?

 

Svaret bedes specificeret ud med antal af virksomheds kontakter fordelt på.:

 

  • Løntilskud

  • Virksomhedspraktik

  • Voksenlærlinge

  • Jobrotationsvikarer

  • Skånejob

  • Fleksjob

  • Opkvalificeringsjob

  • Mentor

  • Personlig assistance

 
Spørgsmål 2: finder borgmesteren det tilfredsstillende med antallet af virksomhedskontakter, eller er tallet for højt/lavt?

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålet blev besvaret.

 

Mogens Nyholm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bilag Funktioner
Notat med svar på spørgsmål stillet af Jens Laursen til byrådets møde den 28. april 2014 Download pdf-dokument
virksomhedsbesøg tilbud 2013 Download pdf-dokument


LUKKEDE SAGER
Punkt Titel
135 Analyse af sygedagpengeafdelingen
Bilag Funktioner
Ingen bilag