| Rss | Tip en ven | Print |
Titel Udvalg Funktioner
Byrådet Byrådet Vis medlemmer Rss-feed til udvalget Udskriv

Mødedeltagere

Anders Buhl-Christensen, Berner Nielsen, Bjarne Overmark, Christian Boldsen, Christian Kirk, Claus Ørsted, Daniel Madié, Ellen Petersen, Erik Poulsen, Fatma Cetinkaya, Frank Nørgaard, Hans Kortbek, Helle Dahl Skøtt, Henning Jensen Nyhuus, Jens Peter Hansen, John Dybdal, Jørgen Bruno Andersen, Karen Lagoni, Kasper Fuhr-Christensen, Lars Christian Søgaard, Leif Gade, Lone Donbæk Jensen, Louise Høeg Jensen, Malte Larsen, Marianne Høj Madsen, Mogens Nyholm, Ole Skiffard, Steen Bundgaard, Susanne Koch, Tanja Lauenborg, Aage Stenz

Møde lokation

Det gamle Rådhus

Dagsorden

DIVERSE SAGER
ARBEJDSMARKEDSUDVALGETS SAGER
ØKONOMIUDVALGETS SAGER
MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS SAGER
BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
SOCIALUDVALGETS SAGER
SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
LUKKEDE SAGER



DIVERSE SAGER
Punkt Titel
137 Indkaldelse af stedfortræder for Hans Kortbek
Resume

Hans Kortbek (V) har meddelt, at han vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet på grund af ferie.

Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldte.

Sagsfremstilling

Hans Kortbek har meddelt, at han vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet på grund af ferie.

Borgmesteren har derfor foranlediget, at stedfortræder på Venstres stedfortræderliste Katrine Høgh er

indkaldt til mødet.

Ifølge styrelsesvedtægten indkaldes stedfortræder ved et byrådsmedlems forfald af de grunde, der er

nævnt i styrelseslovens § 15, stk. 2, uanset om hindringen har kortere varighed end 1 måned.

Forvaltningen oplyser, at der er tale om en gyldig forfaldsgrund.

Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldt.

Økonomi

For en stedfortræders deltagelse i enkelte byrådsmøder ydes diæter.

Indstilling

Fungerende borgmester indstiller til byrådet,

at det godkendes, at betingelserne for at indkalde stedfortræder for Hans Kortbek er til stede.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
138 Indstilling af ny formand og ny suppleant for Huslejenævnets formand
Resume

Steen Brøns har anmodet om at udtræde som formand for Huslejenævnet. Forvaltningen indstiller, at byrådet overfor Statsforvaltningen indstiller Jakob Juul-Sandberg, som aktuelt er suppleant for Steen Brøns, som formand for huslejenævnet.

 

Det indstilles tillige, at Lars Gerstrøm overfor Statsforvaltningen indstilles som suppleant for formanden.

Sagsfremstilling

Huslejenævnet består af en formand og 2 andre medlemmer. Byrådet har fastsat funktionsperioden for formanden til 4 år og til 2 år for de 2 andre medlemmer.

 

Steen Brøns er beskikket som formand for Huslejenævnet for tiden 1. januar 2011 - 31. december 2014,

og anmoder nu om at fratræde sit hverv så hurtigt som muligt grundet helbredsforhold.

 

Formand og dennes suppleant skal beskikkes af Statsforvaltningen efter indstilling fra byrådet.

Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen, må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.

 

Forvaltningen indstiller, at nuværende suppleant for formanden, lektor, ph.d. ved Syddansk Universitet Jakob Juul-Sandberg indstilles til beskikkelse som formand for Huslejenævnet. Jakob Juul-Sandberg har givet tilsagn om at lade sig beskikke som formand.

 

Som suppleant for formanden for Huslejenævnet indstilles, at fuldmægtig i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Kontoret for Boliglovgivning Lars Gerstrøm indstilles til beskikkelse. Lars Gerstrøm har givet tilsagn om at lade sig beskikke som suppleant for formanden.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser. Der foretages ikke ændringer i vederlæggelsen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet,

 

at byrådet overfor Statsforvaltningen indstiller, at lektor, ph.d. ved Syddansk Universitet Jakob Juul-Sandberg beskikkes som formand for Huslejenævnet indtil 31. december 2014.

 

at byrådet overfor Statsforvaltningen indstiller fuldmægtig i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Kontoret for boliglovgivning Lars Gerstrøm som suppleant for formanden indtil 31. december 2014.
Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


ARBEJDSMARKEDSUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
139 Etablering af ekstraordinære fleksjobs i 2014 i Randers Kommune
Resume

Randers Kommune har et stigende antal borgere på ledighedsydelse med en ledighed over 18

måneder. Det er jobcentrets vurdering, at gruppen vil vokse i perioden 2013-15.

Ved at etablere kommunale fleksjobs med et ugentligt timetal under 6 timer vil kommunen kunne opnå

en dobbelt velfærdsgevinst: Ledige fleksjobbere kommer i arbejde og får en bedre livskvalitet samtidig

med, at kommunen får færre udgifter til passiv forsørgelse.

Sagsfremstilling

Reform af fleksjobområdet

Fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, handler grundlæggende om en omlægning af den måde, vi aflønner fleksjobbere på samt muligheden for, at borgere med en meget lille arbejdsevne kan få bevilget et fleksjob.

For alle, der påbegynder nyt fleksjob efter 1. januar 2013, gælder følgende regler ved ansættelsen: 

  • Arbejdsgiver udbetaler løn for det faktiske antal effektive timer.

  • Parterne aftaler selv aflønning og timetal.

  • Borgeren bevilges et supplerende flekslønstilskud.

Reformen åbner mulighed for at etablere fleksjob på et meget lavt timetal defineret som mindre end 12 effektive timer ugentlig, (borgeren kan være på jobbet flere timer, men aflønnes kun efter den effektive arbejdstid).

Det er jobcentrets vurdering, at gruppen af fleksjobvisiterede med meget lille arbejdsevne vil blive større i de kommende år, hvilket også er i overensstemmelse med intentionerne bag reformen. Samtidig er der i loven lagt op til en opstramning vedrørende betingelserne for tilkendelse af førtidspension.

Langt de fleste borgere, der visiteres til fleksjob, har en meget stor arbejdsidentitet og ønsker at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet i det omfang, der er mulighed for, med de fysiske og/eller psykiske begrænsninger, der har udelukket deres tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Efter en ledighedsperiode på 18 måneder og derover oplever de fleste en manglende tiltro til, at det kan lykkes at finde et fleksjob.

En plan for ekstra fleksjobs i Randers Kommune til mikroservice opgaver

Jobcentret har lavet en plan for, hvordan der med inspiration fra socialøkonomiske virksomheder kan gives flere ledighedsydelsesmodtagere en positiv tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen tænkes at have en positiv indflydelse på borgerens selvopfattelse og arbejdsmarkedsperspektiv og fremme muligheden for ordinær fleksjobansættelse på private eller offentlige arbejdspladser.

Planen kan realiseres ved, at Randers kommune internt opretter 100 fleksjobåbninger til borgere med en arbejdsevne mindre end 6 timer. Stillingerne oprettes udelukkende på kommunale enheder og institutioner.

Stillingerne besættes løbende med ledighedsydelsesmodtagere med langvarig ledighed, stærkt reduceret arbejdsevne, og hvor det vurderes udelukket at formidle fleksjob på private virksomheder. Den effektive arbejdstid skal være mindst 2 og højst 5 timer. Fremmødetiden vil som hovedregel være større.

Der kan peges på 2 typer fleksjob: 

  • Job der kræver specialiseret viden (ex. journalisering, IT-opgaver, arkivering, undervisning)

  • Ufaglærte job (rengøring, post, kørsel, telefon, piccolo)

  • I det vedlagte bilag findes konkrete forslag til arbejde, som fleksjobberne kan udføre

  • Målgruppen for indsatsen er ledighedsydelsesmodtagere med en varighed på ledighedsydelse i mere end 18 måneder.

(Vedlagt findes bilag med eksempler til inspiration over mulige typer af fleksjobs med få timer)

Karakteristika for målgruppen
 

  • Borgere der har modtaget ledighedsydelse i flere år efter godkendelse til fleksjob

  • Negativ udvikling i restarbejdsevnen over tid

  • Helbredsmæssig forværring – ikke pensionsgivende

  • Psykisk/social magtesløshed, angst og fobier

  • Ingen tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet

  • Nederlag i forhold til manglende job efter praktik

  • Manglende mulighed for at honorere kravet om mindst 1/3 effektiv arbejdsindsat efter de gamle

  • regler.

  • Mange skånehensyn fysisk og psykisk

  • Minimal restarbejdsevne 

Det foreslås, at de 100 stillinger fordeles på forvaltningerne i forhold til deres andel af den samlede Lønsum.

De økonomiske forudsætninger

I forhold til budgettet for 2013 er der indregnet en udgift på ledighedsydelse årligt på 160.050 kr. for i alt 100 personer – et samlet budget på i alt 16,005 mio. kr. Når en borger har modtaget ledighedsydelse i mere end 18 måneder, er der tale om en fuldt kommunalt finansieret udgift.

I forbindelse med etablering af et fleksjob vil det medføre en merudgift på flekslønstilskud på i alt 16.135 kr. Der er 65 % statslig refusion på udgiften. Den kommunale nettoudgift er på i alt 5.647 kr. – svarende til en årlig udgift på ca. 67.700 kr.

Lønudgiften til arbejdsgiveren ved 3 timers arbejde ugentligt – svarer til knap 24.000 kr. årligt. Samlet er der således tale om en nettobesparelse årligt på 68.350 kr. pr. borger.

Målsætninger

Det er målsætningen at sikre, at antallet af ledighedsydelsesmodtagere over 18 måneder maksimalt er 20 personer, som enten er på barsel eller sygemeldte.

Det er målsætningen, at projektet startes i 2013, samt at der dette år ikke indarbejdes en nettobesparelse. Der er allerede på nuværende tidspunkt et merforbrug for de første 3 måneder pga. højere antal borgere på ledighedsydelse. Der er behov for indfasning af projektet og etablering af eventuelle støtteordninger såsom mentor for de ansatte. I 2014 forventes projektet fuldt indfaset, således at 80 er i arbejde i de såkaldte mikrofleksjob.

Det vil svare til en nettobesparelse på knap 5,5 mio. kr. Det forventes i 2014, at der fortsat vil være behov for støtteordninger eller særlige tilbud for de ansatte, hvilket vil medføre en udgift på ca. 1,5 mio. kr. Samlet nettobesparelse år 2014 i alt 4 mio. kr.

I 2015 er det fortsat forventningen, at antallet på ledighedsydelse er på max. 20 personer årligt. Tilgangen til ledighedsydelse over 18 måneder skal således reduceres ved fortsat at etablere mikrofleksjob. Der forventes en netto til- og afgang på 30 sager, som vil medføre en merudgift til flekslønstilskud på i alt 2 mio. kr. samt merlønsudgift på 720.000 kr.

Det forventes, at arbejdsgiveren overtager lønudgiften på de første 80 etablerede sager efter 2 år, hvilket vil medføre en mindreudgift i projektet på 1,9 mio. kr.
Samlet nettobesparelse år 2015 i alt 3 mio. kr.

I 2016 er det fortsat forventningen, at antallet af ledighedsydelsesmodtagere er på max. 20 personer årligt. Tilgangen til ledighedsydelse over 18 måneder skal således reduceres ved fortsat at etablere mikrofleksjob. Der forventes en netto til- og afgang på 15 sager, som vil medføre en merudgift til flekslønstilskud på i alt 1 mio. kr. samt merudgift til løn vedrørende arbejdsgivere på 360.000 kr. I beregningen forudsættes det, at budgetforudsætningen på 100 personer over 18 måneder fastholdes i hele budgetperioden.

Målet er, at der ved udgangen af 2013 er formidlet 80 fleksjob i ordningen, således at projektet er fuldt indfaset fra 2014.

Forventet nettotilgang til ordningen skønnes at være 30 personer i 2014 og 15 personer i 2015. Herefter forventes ikke yderligere tilgang, idet reformen i 2016 forventes fuldt indfaset. Ordningen ophører ved naturlig afgang.

Der vurderes med den nye ordning at blive skabt grundlag for hurtigere etablering af job, hvorved de langvarige ledighedsydelsessager kan minimeres fremover.

Konsekvenser for arbejdsgiver

Lønudgiften for arbejdsgiver finansieres det første år via de beregnede besparelser. Det andet år finansieres udgiften til løn via bonus fra staten på 25.000 kr. pr. person, som der udbetales efter 6 måneders ubrudt ansættelse. I år 3 forudsættes det, at arbejdsgiveren overtager lønudgiften. Hvis der ikke er forudsætninger for fastholdelse, så gælder de almindelige opsigelsesregler.

Ansættesesperioden er altså omkostningsneutral for de enkelte arbejdssteder de første 2 år, hvorefter arbejdsgiver selv kan vurdere, om man vil fastsætte ansættelsesforholdet. De nye medarbejdere er som udgangspunkt omfattet af Randers Kommunes personalepolitik. Efter 18 måneders ansættelse vil der blive taget stilling til det fremtidige ansættelsesforhold for de enkelte medarbejdere, idet der henses til, at der er tale om timelønnede medarbejdere.

Konklusion

Det er forvaltningens vurdering, at indførelsen af ordningen vil virke positivt for de lediges livskvalitet og arbejdsidentitet, og de får en tilknytning til arbejdsmarkedet, som de savner. Kommunen vil opnå en forbedret service på områder, der ikke tidligere har været prioriteret, og samtidigt har ordningen positive økonomiske konsekvenser for Randers Kommune.

Økonomi

Det forventes, at der fremadrettet kan opnås følgende besparelser:

Budgetbesparelse år 2014 4 mio. kr.
Budgetbesparelse år 2015 3 mio. kr.
Budgetbesparelse år 2016 2,5 mio. kr.

Det forudsættes, at midlerne fastholdes på arbejdsmarkedsområdet med henblik på at indgå i håndteringen af de økonomiske udfordringer og usikkerheder, der følger af tilgangen af borgere på overførselsindkomster samt de økonomiske konsekvenser af førtidspensions- og fleksjobsreformen, sygedagpengereformen og kontanthjælpsreformen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget via direktion og arbejdsmarkedsudvalget,

at der oprettes 100 ekstraordinære fleksjob i regi af Randers Kommune samt

at de 100 stillinger fordeles på forvaltningsområderne efter lønsum samt
at det forudsættes at de sparede midler fastholdes på arbejdsmarkedsområdet

 

Direktionen, 11. april 2013, pkt. 92:

Indstilles tiltrådt.



Arbejdsmarkedsudvalget, 7. maj 2013, pkt. 46:

Indstilles tiltrådt.

Udvalget begærer sagen i byrådet.

Afbud: Lars Christian Søgaard



Økonomiudvalget, 13. maj 2013, pkt. 137:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Notat om etablering af 100 fleksjobs Download pdf-dokument


ØKONOMIUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
140 Sygefraværsstatistik 2012
Resume

Der gives en status på sygefraværsdata for hele 2012. Ligeledes beskrives fremtidig procedure for sygefraværsstatistk i det ny løn - og økonomisystem Silkeborg Løn (SD løn). Grundet overgang til ny koncernløsning, og dermed konvertering fra KMD Opus til SD løn i december måned 2012, foreligger der i de vedlagte statistikker ikke data fra december 2012.  
 

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet sygefraværsstatistik for perioden januar til november 2012. I december 2012 overgik Randers Kommune til nyt koncernsystem i forhold til løn - økonomi, og indkøbssystem. Silkeborg Løn (SD løn) erstatter KMD Opus, hvor sygefraværsstatistik før blev trukket fra.
Grundet konvertering til nyt system er data for december 2012 ikke indeholdt i statistik for 2012. Statistik gående 12 måneder tilbage samt statistik for de forskellige direktørområder samt for fleks - og skånejob er vedhæftet som bilag. Ligeledes er vedhæftet notat der beskriver procedure for fremtidig kvartalsvis generering af sygefraværsdata samt konverteringen til Silkeborg Løn (SD løn).   

I det følgende beskrives udviklingen i 2012 i forhold til statistik gående 12 måneder tilbage.
Udviklingen i sygefraværet løbende 12 måneder viser, at perioden dec. 2011 – nov. 2012 på 5,11 pct. er den laveste der er opgjort i den samlede tidsperiode.  

Det har især været et fald inden for Sundhed og Ældre på 0,9 procentpoint fra 6,49 pct. dec. 2010- nov. 2011 til 5,59 pct. i december 2011-november 2012. Dette har haft indvirkning på kommunens samlede sygefravær.
I forhold til sygefravær for direktørområder og for fleks - og skånejob er der er tale om et fald på 0.27 procentpoint fra 5,34 pct. i 2011 til 5,07 pct. i 2012 for Randers Kommune.

Der er fald i sygefraværet inden for områderne; Kommunaldirektør, Social og Arbejdsmarked og Sundhed og Ældre. Sidstnævnte har haft det største fald på 0,92 procentpoint fra 6,32 pct. til 5,44 pct. Samme tendens ses inden for fleks- og skånejob, hvor faldet i sygefraværet har været inden for de samme nævnte direktørområder.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget,
at orienteringen tages til efterretning



Direktionen, 11. april 2013, pkt. 88:

Taget til efterretning



Økonomiudvalget, 13. maj 2013, pkt. 118:

Taget til efterretning.

Bjarne Overmark begærede sagen i byrådet

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Sygefraværopgørelse 2012 Download pdf-dokument
Kopi af Sygefravær 12 måneder tilbage11nov 07 12 12 Download pdf-dokument
Flex og skånejob jan-nov 2012 Download pdf-dokument


Punkt Titel
141 Sygefraværsindsats 2013
Resume

Der er udarbejdet et notat, som giver en kort redegørelse for sygefraværet i Randers Kommune i perioden 2008-2012 samt en beskrivelse af initiativer og indsatser, som har indflydelse på nedbringelse af sygefraværet i Randers Kommune i 2013.

Sagsfremstilling

Sygefravær har store omkostninger - både menneskelige og økonomiske. Derfor er der fortsat brug for stor opmærksomhed på det, der virker, og at vi fortsat gør en konkret indsats for nedbringelse af sygefraværet.

 

Vedhæftet notat giver en kort redegørelse for sygefraværet i Randers Kommune i perioden 2008-2012 samt en beskrivelse af initiativer og indsatser, som har indflydelse på nedbringelse af sygefraværet i Randers Kommune i 2013.

 

Notatet redegør med data fra KMD Opus og FLD-tal både for sygefraværet i Randers Kommune og der laves en sammenligning med 6-byerne. Ydermere beskriver notatet fokusområder i Randers Kommune som har positiv effekt på nedbringelse af sygefraværet. Det drejer sig om:

  • God og konstruktiv ledelse

  • Fokus på kerneopgaven

  • Et godt arbejdsmiljø

  • Konkrete indsatser til nedbringelse af sygefraværet, herunder Godt i Gang.

 

Afslutningsvis foreslår notatet at ændre måltallene for sygefraværet med 0,5 procentpoint.

 

Leder af indsatsen  ”godt i gang” Rie Andersen, deltager i behandlingen af punktet og giver en status og  orientering om hvordan arbejdet med indsatsen ”godt i gang”  forløber.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget,

at notatet tages til efterretning
at forslag til fremtidige måltal godkendes



Direktionen, 12. marts 2013, pkt. 69:

Udsat til næste direktionsmøde.



Direktionen, 29. april 2013, pkt. 103:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 13. maj 2013, pkt. 119:

Tiltrådt.

Bjarne Overmark begærede sagen i byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Sygefraværsindsats 2013 Download pdf-dokument


Punkt Titel
142 Randers Kommunes årsregnskab 2012
Resume

Forvaltningen fremlægger årsregnskab 2012 for Randers Kommune til godkendelse.

Sagsfremstilling

Årsregnskabet fremlægges på et overordnet niveau, og det summariske resultat af kommunens økonomiske virksomhed fremgår dels af årsberetningen, som sammenfatter regnskabsresultatet, dels af oversigterne regnskabsopgørelse og balance med tilhørende noter.

 

Resultatet fremgår af nedenstående tabel:

 
 
 
 
 
 
Hele mio. kr.
Korrigeret budget
Regnskab 2012
Forskel
Skatter
-3.619,7
-3.615,1
-4,6
Tilskud og udligning
-2.065,8
-2.071,8
6,0
Drift - Serviceudgifter
4.109,2
3.998,8
110,4
Drift - Overførselsudgifter
1.397,3
1.437,4
-40,0
Renter
39,6
37,9
1,7
Resultat af ordinær drift
-139,4
-212,9
73,4
Anlæg i alt ekskl. Jordforsyning og ældreboliger
239,4
139,7
99,7
Resultat af ordinær drift og anlæg
100,0
-73,2
173,1

 

Resultat af ordinær drift og anlæg beskriver balancen mellem kommunens skattefinansierede indtægter og udgifter på henholdsvis drift og anlæg. I 2012 er der overskud på resultat af ordinær drift på 212,9 mio. kr., som er med til at finansiere anlægsprogrammet. Der er gennemført anlægsprojekter for 139,7 mio. kr. i 2012. Det medfører, at resultat af ordinær drift og anlæg viser et overskud på 73,2 mio. kr. Der er tale om en positiv afvigelse i forhold til det korrigerede budget på 173,1 mio. kr. 

 

Denne afvigelse skal ses i sammenhæng med aftaleenhedernes mulighed for at overføre uforbrugte midler til efterfølgende budgetår. Isoleret set tegner serviceudgifterne sig for et mindreforbrug på 110,4 mio. kr.  Der har været afsat en bufferpulje på 42,4 mio. kr. til imødegåelse af virkningen af forbrug af frigivne overførsler fra 2011. Når der korrigeres for denne pulje, er afvigelse på serviceudgifterne 68 mio. kr. Heraf overføres 53,7 mio. kr. til 2013. I løbet af 2012 er der sket et fald i aftaleenhedernes opsparede overskud på 16,9 mio. kr., hvilket skal ses i sammenhæng med, at aftaleenhederne fik frigivet overskud svarende til 3 pct. af budgettet.  

Skattefinansieret anlæg viser en afvigelse mellem korrigeret budget og regnskab på 99,7 mio. kr., og heraf overføres 90 mio. kr. til 2013 som følge af periodeforskydninger i gennemførelsen af anlægsprojekterne.

 

Det samlede resultat viser en likviditetsforøgelse på 259 mio. kr. Forøgelsen ligger godt 200 mio. kr. over oprindeligt budget, hvor der var budgetteret med en likviditetsforøgelse på 53 mio. kr. I 2012 har der været opkøbt en obligationsbeholdning på 101,2 mio. kr., hvortil der er optaget kassekreditter. Der er tale om kortvarige kassekreditter, som tælles med i opførelsen af det finansielle resultat. Men disse meget kortvarige kreditter må ikke påvirke opgørelsen af den gennemsnitlige kassebeholdning. Derfor udgør den faktiske kasseforøgelse 157,8 mio. kr. Kasseforøgelsen skyldes bl.a. drifts- og anlægsforskydninger samt finansforskydninger. Den største del er forskydninger mellem årene, som ikke giver en permanent forøgelse af kassebeholdningen. Der henvises til årsberetningen for en uddybning af likviditetsudviklingen.

 

Stram udgiftsstyring har været et hovedtema i 2012 med henblik på at overholde servicerammen, som er aftalt mellem regeringen og KL. Serviceudgifterne i regnskab 2012 ligger 33,4 mio. kr. under det oprindelige budget. Der er tale om samme tendens på landsplan, og sanktionslovgivningen kommer dermed ikke i anvendelse i 2012.

 

Kvalitetsfondsrammen er knap overholdt i 2012. Måltallet for Randers Kommune var 68,8 mio. kr. inkl. statens bidrag. Randers Kommune har gennemført kvalitetsfondsprojekter for i alt 64,1 mio. kr., og efterslæbet på 4,7 mio. kr. overføres til 2013, hvor projekterne forventes gennemført.

 

 

Økonomi

Resultatet af den skattefinansierede drifts- og anlægsvirksomhed udviser et overskud i 2012 på 73,2 mio, kr., og serviceudgifterne har med knap 4 mia. kr. været ca. 75 mio. kr. mindre end servicerammen.

På trods af et tilfredsstillende regnskab for 2012 må der forventes væsentlige udfordringer for økonomien i de kommende år som følge af pres på indkomstoverførslerne.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via direktion og økonomiudvalg,

 

at årsregnskab 2012 med tilhørende bilag godkendes, og 
at regnskabet videregives til BDO Kommunernes Revision og fremsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik.



Direktionen, 23. april 2013, pkt. 99:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 13. maj 2013, pkt. 120:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Aarsberetning2012 Download pdf-dokument
Bilagshæfte 2012 version 3.pdf Download pdf-dokument


Punkt Titel
143 Demografireguleringer i budget 2014-17
Resume

På baggrund af den ny befolkningsprognose for 2014-26 er der lavet demografiberegninger på følgende områder: småbørn, skolebørn, ældre- og handicapområdet. Det foreslås, at disse beregninger indarbejdes i basisbudgettet for 2014-17.  

Sagsfremstilling

Befolkningsprognosen for 2014-26 er nu udarbejdet og nærmere beskrevet i vedhæftede notat. Prognosen viser at folketallet vil stige fra 96.012 personer pr. 1/1 2013 til 103.326 personer pr. 1/1 2025. Pr. 1/1 2021 vil kommunen have et indbyggertal over 100.000 personer - nærmere bestemt 100.484.

 

Med udgangspunkt i den nye befolkningsprognose er der lavet demografiberegninger på følgende områder: småbørn, skolebørn, ældre- og handicapområdet. De demografimodeller, der blev anvendt ved budgetlægningen for 2013-16 er videreført uændret. Beregningerne er beskrevet nærmere i vedhæftede notat.    

 

Resultatet af beregningerne er som følger:

 

[image]

 

Beregningerne viser således merudgifter på 5,0 mio. kr. i 2014 stigende til 41,3 mio. kr. i 2017. I budget 2013-16 blev der indregnet en stigning på 7,5 mio. kr. fra 2013 til 2014. I forhold til budget 2013-16 viser de nye tal altså en mindreudgift på 2,5 mio. kr. Også for 2015 og 2016 er der tale om mindreudgifter på hhv. 4,0 og 3,8 mio. kr. Det skal bemærkes, at den lavere stigning i befolkningsgrundlaget vil betyde færre indtægter fra skat og udligning. De samlede konsekvenser heraf kan først opgøres i august/september måned.

 

I forbindelse med demografiberegningerne opgøres ligeledes efterreguleringsbeløb for ovennævnte områder (handicapområdet efterreguleres dog ikke). Beregningerne viser, at småbørnsområdet skal aflevere 0,6 mio. kr. og skoleområdet 2,0 mio. kr. Ældreområdet skal hverken aflevere eller modtage penge. Efterreguleringsbeløbene bringes bevillingsmæssigt på plads i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31/3 2013, men kan dog ikke anvendes som kompenserende besparelser på øvrige områder.    

Økonomi

Den samlede effekt af den nye befolkningsprognose på både udgifts- og indtægtssiden vil først kunne gøres op i august/september måned 2013

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget,

 

at befolkningsprognosen for 2014-26 godkendes og anvendes ved budgetlægningen for 2014-17,

 

at de beregnede demografireguleringer på småbørnsområdet, skoleområdet, ældreområdet og handicapområdet indarbejdes i basisbudget 2014-17, og

 

at de beregnede efterreguleringsbeløb medtages ved budgetopfølgningen pr. 31/3 2013.



Direktionen, 29. april 2013, pkt. 104:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 13. maj 2013, pkt. 122:

Tiltrådt.

Udvalget begærede sagen i byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Befolkningsprognose 2014-26 (rapport) Download pdf-dokument
Demografi budget 2014-17 (ØU den 13 maj 2013) Download pdf-dokument
Bilag til befolkningsprognose 2014-26 (opdeling på basisområder) Download pdf-dokument
Bilag til befolkningsprognose 2014-26 (opdeling på skoledistrikter) Download pdf-dokument
Bilag til befolkningsprognose 2014-26 (opdeling på aldersgrupper) Download pdf-dokument


Punkt Titel
144 Værum-Ørum Kraftvarmeværk ansøger om kommunegaranti
Resume

Værum-Ørum Kraftvarmeværk ansøger i brev af 23. april 2013 om lånegaranti på 3,4 mio. kr.

Sagsfremstilling

I brev af 23. april ansøger Værum-Ørum Kraftvarmeværk om lånegaranti på 3,4 mio. kr. Værket er i færd med at gennemføre en investering i ombygning af værket ved etablering af et træpillefyr, som skal supplere den eksisterende varmekilde (naturgas) med henblik på at kunne servicere varmegrundlaget inden for det område, der er udlagt til forsyningsområde. Investeringen ønskes lånefinansieret som et 20 årigt lån optaget i Kommunekredit. Kommunekredit stiller krav om lånegaranti.

 

Der ansøges om garanti for den samlede anlægssum, idet den samlede investering påregnes finansieret ved fremmed kapital. Dette er i overensstemmelse med gas- og varmeprislovgivningen, som ikke tillader opsparing af kapital, men forudsætter en løbende prisfastsættelse over for forbrugerne efter "hvile i sig selv" princippet.

 

Årsrapporten for 2011-12 viser et resultat på 0 kr. og en egenkapital på 0 kr.

Randers Kommune har tidligere stillet garanti for lån på 23,5 mio. kr. til kraftvarmeværket. Disse lån har nu en restgæld på 3,3 mio. kr.

Økonomi

Ifølge lånebekendtgørelsen kan kommunen frit stille garanti til formål, som der er låneadgang til jf. lånebekendtgørelsen. En lånegaranti på 3,4 mio. kr. vil således ikke påvirke kommunens låneramme. Der stilles krav om, at kraftvarmeværkets regnskab fremsendes til kommunen i garantiperioden.

 

På byrådsmødet den. 3. september 2012 blev det besluttet at opkræve en garantiprovision på 1 pct. af restgælden ultimo året i garantiperioden. Denne garanti vil også være omfattet af garantiprovisionen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

at der gives lånegaranti på 3,4 mio. kr. til Værum-Ørum Kraftvarmeværk, idet det forudsættes, at varmeværket fremsender budgetter og regnskabet til kommunen i garantiperioden,
at der opkræves en garantiprovision på 1 pct. af restgælden ultimo året i garantiperioden.



Økonomiudvalget, 13. maj 2013, pkt. 123:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
145 Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk ansøger om kommunegaranti
Resume

Gassum-Hvidsten kraftvarmeværk ansøger i brev af 23. april 2013 om kommunegaranti på 6,7 mio. kr.

Sagsfremstilling

I brev af 23. april ansøger Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk om lånegaranti på 6,7 mio. kr. Værket planlægger en installation af et halmfyr med henblik på at optimere driften fremadrettet. Derudover er der planlagt investering i radiomålere, således at der kan ske fjernafmåling af forbrug. Investeringen bliver foretaget med baggrund i, at værket er omfattet af de nødlidende barmarksværker, hvilket giver mulighed for at få godkendt projekter med valg af anden energikilde end naturgas. Investeringen ønskes lånefinansieret som et 20 årigt lån i Kommunekredit. Kommunekredit stiller krav om kommunegaranti.

 

Der ansøges om garanti for den samlede anlægssum, idet  den samlede investering påregnes finansieret ved fremmedkapital. Dette er i overensstemmelse med gas- og varmeprislovgivningen, som ikke tillader opsparing af kapital, men forudsætter en løbende prisfastsættelse over for forbrugerne efter "hvile i sig selv" princippet.

 

Årsrapporten for 2011-12 udviser et resultat på 0 kr., ligesom egenkapitalen også er 0. Kommunen har tidligere ydet garanti til varmeværket, og disse lån har nu en restgæld på 1,8 mio. kr.

Økonomi

Ifølge lånebekendtgørelsen kan kommunen frit stille garanti til formål, som der er låneadgang til jf. lånebekendtgørelsen. En lånegaranti på 6,7 mio. kr. vil således ikke påvirke kommunens låneramme. Der stilles krav om, at kraftvarmeværkets budget og regnskab fremsendes i garantiperioden.

 

På byrådets møde den 3. september 2012 blev det besluttet at opkræve en garantiprovision på 1 pct. af restgælden ultimo året i garantiperioden. Denne garanti vil også være omfattet af garantiprovisionen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

at der gives lånegaranti på 6,7 mio. kr. til Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk, idet det forudsættes, at varmeværket fremsender budgetter og regnskaber til kommunen i garantiperioden,
at der opkræves garantiprovision på 1 pct. af restgælden ultimo året i garantiperioden.



Økonomiudvalget, 13. maj 2013, pkt. 124:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
146 Mellerup Kraftvarmeværk ansøger om kommunegaranti
Resume

Mellerup Kraftvarmeværk ansøger om kommunegaranti på 7 mio. kr. i brev af 30. april 2013.

Sagsfremstilling

I brev af 30. april ansøger Mellerup Kraftvarmeværk om kommunegaranti på 7 mio. kr. Værket planlægger investering i et halmkedelanlæg på værket i Mellerup. De hidtidige krav om kraftvarmeproduktion på afgiftsbelagte brændsler er med energiforliget i foråret ophævet, således at værket har fået mulighed for at benytte afgiftsfritaget biomasse i varmeproduktionen. Denne mulighed vil værket udnytte med henblik på at kunne tilbyde sine forbrugere billigere fjernvarme end ved den nuværende produktionsform. Investeringen ønskes lånefinansieret som et 20 årigt lån i Kommunekredit. Kommunekredit stiller krav om kommunegaranti.

 

Årsrapporten for 2011-12 viser et overskud på 0,2 mio. kr. og en egenkapital på 0,4 mio. kr. Der er ikke tidligere givet kommunegaranti til Mellerup Kraftvarmeværk.

Økonomi

Ifølge lånebekendtgørelsen kan kommunen frit stille garanti til formål, som der er låneadgang til jf. lånebekendtgørelsen. En lånegaranti på 7 mio. kr. vil således ikke påvirke kommunens låneramme. Der stilles krav om, at værkets budgetter og regnskaber fremsendes til kommunen i garantiperioden.

 

På byrådets møde den 3. september 2012 blev det besluttet at opkræve garantiprovision på 1 pct. af restgælden ultimo året i garantiperioden. Denne garanti vil også været omfattet af garantiprovision.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

at der gives lånegaranti på 7 mio. kr. til Mellerup Kraftvarmeværk, idet det forudsættes, at varmeværket fremsender budgetter og regnskaber til kommunen i garantiperioden,
at der opkræves garantiprovision på 1 pct. af restgælden ultimo året i garantiperioden.



Økonomiudvalget, 13. maj 2013, pkt. 126:

Indstilles tiltrådt, idet spørgsmålet om revisorerklæring undersøges.

 

 

Forvaltningen oplyser efterfølgende, at der nu  er fremsendt et revideret regnskab for Mellerup Kraftvarme.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
2011-12 - årsregnskab - Mellerup Kraftvarme AMBA-1.pdf Download pdf-dokument


Punkt Titel
147 Strømmen vandværk ansøger om kommunegaranti
Resume

Strømmen Vandværk ansøger i brev af 25. april 2013 om kommunegaranti på 6 mio. kr.

Sagsfremstilling

I brev af 25. april ansøger Strømmen Vandværk om kommunegaranti på 6 mio. kr. Vandværket planlægger en investering i renovering/forbedring af værket for at optimere driften fremadrettet. Forsyningsområdet er udvidet med deraf følgende behov for større kapacitet. Investeringen ønskes lånefinansieret som et 20 årigt lån i Kommunekredit. Kommunekredit stiller krav om kommunegaranti.

 

Årsrapporten for 2012 udviser et overskud på 0,6 mio. kr. og en egenkapital på 8,3 mio. kr.

Der er ikke tidligere givet garanti til vandværket.

Økonomi

Ifølge lånebekendtgørelsen kan kommunen frit stille garanti til formål, som der er låneadgang til jf. lånebekendtgørelsen. En lånegaranti på 6 mio. kr. vil således ikke påvirke kommunens låneramme. Der stilles krav om, at vandværkets budgetter og regnskaber fremsendes til kommunen i garantiperioden.

 

På byrådets møde den 3. september 2012 blev det beslutet at opkræve garantiprovision på 1 pct. af restgælden ultimo året i garantiperioden. Denne garanti vil også være omfattet af garantiprovisionen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

at der gives lånegaranti på 6 mio. kr. til Strømmen Vandværk, idet det forudsættes, at vandværkets fremsender budgetter og regnskaber til kommunen i garantiperioden,
at der opkræves garantiprovision på 1 pct. af restgælden ultimo året i garantiperioden.



Økonomiudvalget, 13. maj 2013, pkt. 125:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
148 Bemyndigelse til afholdelse af ordinær generalforsamling 2013 - Randers Spildevand a/s
Resume

Efter vedtægterne for Randers Spildevand a/s afholdes hvert år inden 5 måneder efter regnskabsårets slutning en ordinær generalforsamling.

 

Bestyrelsen for Randers Spildevand a/s afgiver indstilling til generalforsamlingen.

Sagsfremstilling

Efter vedtægterne for Randers Spildevand A/S afholdes hvert år inden 5 måneder efter regnskabsårets slutning en ordinær generalforsamling.

 

Randers Kommune er eneaktionær i Randers Spildevand A/S. Byrådet udgør ikke generalforsamlingen, men byrådet afgiver ved sin beslutning bemyndigelse til eneaktionærens beslutninger på generalforsamlingen. Der skal derfor træffes beslutning om bemyndigelse til gennemførelse af den formelle selskabsretlige generalforsamling.  

Bestyrelsen for Randers Spildevand A/S har afholdt møde den 29. april 2013 og har fremsendt årsrapport for 2012 samt ledelsesberetning, idet bestyrelsen i Randers Spildevand A/S har indstillet nedennævnte punkter til dagsorden for generalforsamlingen, som byrådet skal tage stilling til:

 

Generalforsamling i Randers Spildevand A/S

 

De enkelte punkter på dagsordenen behandles i det følgende:

 

  1. Valg af dirigent

  2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår  

  3. Forelæggelse af revideret årsrapport

  4. Beslutning om decharge for direktionen og bestyrelsen 

  5. Beslutning om anvendelse af overskud/dækning af tab i h.t. den godkendte årsrapport 

  6. Valg af revisor

  7. Vedtægtsændring 

  8. Eventuelt.

 

1) Valg af dirigent.

Forvaltningen anbefaler, at 1. viceborgmester bemyndiges til at afholde generalforsamlingen med chefjurist Ulla Marcus som dirigent.

  

2) Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.

Bestyrelsens beretning fremgår af årsrapportens ledelsesberetning. Der henvises til ledelsesberetningen i årsrapporten side 6-9.

 

3) Forelæggelse af revideret årsrapport vedhæftet sagen.

Randers Spildevand A/S har fremsendt årsrapport for 2012 til godkendelse. Nettoomsætningen i 2012 udgør 151,2 mio. kr., som fordeler sig på henholdsvis spildevandsforsyning med 148,1 mio. kr. og vandforsyning med 3,1 mio. kr. Årets resultat efter skat er -9,6 mio. kr. Ved budgetlægningen for 2012 forventedes en omsætning på 159,7 mio. kr. og et resultat efter skat på 61,4 mio. kr.

 

Afvigelsen i forhold til budgettet kan primært henføres til ændringer i anvendt regnskabspraksis i regnskabsåret 2011, hvor der blev foretaget en revurdering af selskabets anlægsaktiver. Dette har medført højere afskrivninger end budgetteret, hvorfor resultatet er blevet mindre end ved budgetlægningen. Selskabet har samtidigt indregnet et tab på 13,2 mio. kr. som følge af afhændelse af kloakledninger, hvilket også medvirker til det mindre resultat.

 

Både i ledelsespåtegningen, ledelsesberetningen og i revisionserklæringen henledes opmærksomheden på note 1 i regnskabet, hvoraf det fremgår, at der er usikkerhed omkring fastsættelsen af selskabets indgangsværdier på de materielle anlægsaktiver, og den deraf afledte effekt på udskudt og betalbar skat. SKAT har udarbejdet afgørelse til skatteansættelse for 2009, hvilket vil betyde at selskabet får en udskudt skat på 552 mio. kr.. Sagen er påklaget til Landsskatteretten. Da selskabet vurderer, at sagen vil falde ud til selskabets fordel, er der ikke indregnet udskudt skat baseret på SKATs afgørelse. Afgørelsen i Landsskatteretten vil således få stor betydning for opgørelsen af udskudt skat.  

Der er en overskudsgrad på -9,9 % som følge af underskuddet og en soliditetsgrad (egenkapitalandel) på 97,4 %.

 

Årets resultat på -9,6 mio. kr. er overført til egenkapitalen, som herefter udgør 3.537,6 mio. kr.

 

Der henvises til vedlagte årsrapport for yderligere oplysninger om selskabets økonomiske nøgletal.

 

Regnskabet er godkendt af selskabets revision KPMG. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger ud over henvisningen til note 1, som omtalt ovenfor.

 

4) Beslutning om decharge for direktionen og bestyrelsen

Decharge er i selskabsretlig forstand en meddelelse fra generalforsamlingen om, at der gives bestyrelsen ansvarsfrihed for et aflagt regnskab. Vedrørende decharge, så indstiller bestyrelsen ikke hertil.

 

Forvaltningen anbefaler, at der ikke gives decharge.

 

5) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.

Der henvises til pkt. 3, idet årets resultat på -9,6 mio. kr. overføres til næste år til egenkapitalen. Forvaltningen har ikke bemærkninger til anvendelsen af årets overskud.

 

6) Valg af revisor

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at den nuværende revisor, revisionsfirmaet KPMG, vælges som revisor for selskabet.  

7) Vedtægtsændring

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at de foreslåede vedtægtsændringer vedtages.

 

Forvaltningen bemærker, at vedtægtsændringerne særligt vedrører forbrugerindflydelse som følge af bekendtgørelse om forbrugerindflydelse i vandselskaber. Forbrugerindflydelsen skal være gennemført senest 31. december 2013. Derudover er der ændringsforslag om, at byrådet udpeger næstformand for bestyrelsen samt ændring af vedtægtens bestemmelse 9.1. om indgåelse af ejerstrategi m.v.

 

Forvaltningen anbefaler, at bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer behandles som et særskilt punkt på byrådets næste møde. Ved behandlingen af sagen vil tillige blive forelagt udkast til valgregulativ til byrådets orientering sammen med vedtægtsændringsforslaget.

 

8) Eventuelt

Intet under dette punkt.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser er beskrevet i sagsfremstillingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

at1. viceborgmester bemyndiges til at afholde en ordinær generalforsamling med chefjurist Ulla Marcus som dirigent, idet der på generalforsamlingen besluttes, at ledelsesberetningen og årsrapporten godkendes, at KPMG vælges som revisor for selskabet,

 

at vedtægtsændringsforslaget behandles på førstkommende byrådsmøde og

  

at direktøren for Randers Spildevand a/s, Peter Christensen, med subsitutionsret bemyndiges til at foretage sådanne ændringer og rettelser, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen måtte finde nødvendige og/eller hensigstmæssige for anmeldelsen af det på generalforsamlingen besluttede.



Økonomiudvalget, 13. maj 2013, pkt. 127:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Randers Spildevand AS - Årsrapport 2012 Download pdf-dokument
Vedtægter - udkast 29 04 13 bestyrelse Download pdf-dokument


MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
149 Forslag til tillæg nr. 127 til Kommuneplan 2009 for Randers Kommune. Endelig vedtagelse
Resume

På mødet i miljø- og teknikudvalget den 5. oktober 2011, sag nr. 11/169, besluttede udvalget på baggrund af en henvendelse fra en grundejer, at der skulle udarbejdes et kommuneplantillæg for erhvervsområdet ved Hvedevej i Randers.

Kommuneplantillægget skal muliggøre, at der i en del af erhvervsområdet kan etableres butikker til pladskrævende varegrupper, som det er muligt i en række andre erhvervsområder i Randers.

Kommuneplantillægget for ændringen af retningslinjer og rammer for erhvervsområdet ved Hvedevej har været fremlagt for offentligheden.


Der er modtaget en indsigelse fra Naturstyrelsen, som kræver ændringer i planforslagets tekst.

Sagsfremstilling

Randers Kommune har modtaget en henvendelse fra en grundejer om muligheden for at etablere butikker til pladskrævende varegrupper i erhvervsområde: 1.02.E.5 (Hvedevej/Mariagervej).

Randers Kommune har i nogle erhvervsområder givet mulighed for at etablere butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler (de særligt pladskrævende varegrupper). For møbelbutikker er der et redegørelseskrav for, at placering i bykerne, aflastningscenter eller bydelscenter ikke er mulig.

På mødet i miljø- og teknikudvalget den 5. oktober 2011, sag nr. 11/169, besluttede udvalget på baggrund af henvendelsen, at der skulle udarbejdes et kommuneplantillæg for erhvervsområdet ved Hvedevej i Randers.

Randers Byråd vedtog den 18. juni 2012 forslag til kommuneplantillæg nr. 127 til offentliggørelse.

Offentliggørelsen fandt sted i perioden fra den 27. juni 2012 til den 22. august 2012.

Ved indsigelsesfristens udløb var der indkommet bemærkninger fra: 

  1. Museum Østjylland, som meddelte, at man ikke havde bemærkninger til forslaget.
    Forvaltningen foreslår, at bemærkningen tages til efterretning.

  2. Naturstyrelsen, som meddelte, at man nedlagde indsigelse mod planforslagets vedtagelse.

Naturstyrelsens indsigelse sker på baggrund af, at der mangler en redegørelse i kommuneplantillægget for, at møbelbutikker over 2000 m2 ikke kan etableres i bykernen, aflastningscentret i Paderup eller i de eksisterende bydelscentre. Det er kun, hvis der kan redegøres for dette, at møbelbutikkerne kan etableres i områder, der er udlagt til butikker til pladskrævende varegrupper, som det er tilfældet her i kommuneplantillægget.

Det skal endvidere fremgå af både planforslagets retningslinjer og rammebestemmelser, hvor stort et butiksareal, der må etableres i alt, samt hvor stor den enkelte butik må være.

Endelig mangler der en vurdering af en fremtidig bebyggelse i forhold til kystnærhedszonen (0 - 3.000 meter fra kysten).

Det er ikke muligt at redegøre for placeringen af møbelbutikker over 2000 m2 i området, da der stadig er plads i bykernen og aflastningscentret i Paderup, hvor disse butikker kan placeres.
Forvaltningen foreslår derfor, at muligheden for at etablere møbelbutikker tages ud af kommuneplantillægget.

Derudover anføres de maksimale butiksstørrelser i planens rammebestemmelser og retningslinjer, og der indsættes en redegørelse i forhold til kystnærhedszonen.

Ændringerne i kommuneplantillægget skal også indføjes i forslaget til Kommuneplan 2013.

Tilføjelser er markeret med rød skrift og sletninger er markeret med gennemstregning i bilaget.

Naturstyrelsen vil på baggrund af disse ændringer ophæve sin indsigelse.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at  kommuneplantillægget vedtages endeligt.



Miljø- og teknikudvalget, 24. april 2013, pkt. 70:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 13. maj 2013, pkt. 128:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Oversigtskort Download pdf-dokument
Kommuneplantillæg 127 - 2013-04-17 Download pdf-dokument


Punkt Titel
150 Overordnede mål for bosætning og land- og byudvikling
Resume

Byrådet har vedtaget ”Vision 2017 – vi vil mulighederne”. For at fastholde og gennemføre visionerne skal der udarbejdes 13 visionspolitikker, hvoraf to skal omhandle henholdsvis bosætning og land- og byudvikling. De 2 politikker foreslås erstattet af et sæt overordnede mål for bosætning og land- og byudvikling.

Sagsfremstilling

Byrådet har vedtaget ”Vision 2017 – vi vil mulighederne”. For at fastholde og gennemføre visionerne skal der udarbejdes 13 visionspolitikker, hvoraf to skal omhandle henholdsvis bosætning og land- og byudvikling.

Begge politikker er under udarbejdelse. Bosætningspolitikken har i processen anvendt inddragelse af indbudte borgere via workshops, hvor deltagerne bl.a. har forholdt sig aktivt til et analysearbejde af bosætningsmønstre i Randers kommune.

De to politikker indgår i et tæt samspil med hinanden, forslaget til Kommuneplan 2013 og allerede eksisterende politikker.

En konsekvens heraf er, at de to politikker vil blive kendetegnet ved følgende forhold:

  • meget begrænset handlerum, da en del naturlige politiske pejlemærker allerede er beskrevet i andre dokumenter (politikker og kommuneplan)

  • nogle konkrete målsætninger, som i omfang er beskeden

  • et tæt overlap med hinanden


På baggrund af disse betragtninger er de 2 politikker erstattet af vedhæftede overordnede mål for bosætning og land- og byudvikling.

Forvaltningen foreslår, at de overordnede mål for bosætning samt land- og byudvikling behandles som politiske hensigtserklæringer og ikke som egentlige politikker. De overordnede mål for bosætning samt land- og byudvikling vil blive indarbejdet som en integreret del af de retningslinjer som forvaltningen administrerer i henhold til.

Da det blev besluttet, at der skulle udarbejdes en politik for land- og byudvikling, var det hensigten, at denne skulle afløse den eksisterende "Politik for landdistriktsudvikling for Randers kommune 2007-2013". Ved ansøgninger om LAG-midler, kan en ansøgerkommune i den nuværende programperiode kun ansøge, hvis kommunen har en egentlig landdistriktspolitik. Det foreslås derfor, at den eksisterende landdistriktspolitik fastholdes indtil videre, så Randers Kommune fortsat kan få del i LAG-midler uden for rammen.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget, erhvervsudvalget og økonomiudvalget,

at de foreslåede overordnede mål for bosætning og land- og byudvikling godkendes og erstatter egentlige politikker for bosætning og land- og byudvikling,

at de overordnede mål ikke sendes i høring, men anvendes som en integreret del af de retningslinjer, som forvaltningen administrerer i henhold til, og

at den eksisterende politik for landdistriktsudvikling fastholdes.



Miljø- og teknikudvalget, 24. april 2013, pkt. 72:

Kasper Fuhr Christensen (U) stillede forslag om at 2. bullet "Randers by skal være lokomotivet" under overskriften "Der skal være liv i byen og på landet" suppleres med "og der skal ske en fortætning af bymidten". For forslaget stemte Kasper Fuhr Christensen (U) og Lone Donbæk Jensen (L). Imod stemte Jørgen Bruno Andersen (A), Malte Larsen (A), Lars Søgaard (V), Jens Peter Hansen (V) og John Dybdal Madsen (C). Forslaget faldt dermed.

Forvaltningens indstilling og forslag til overordnede mål indstilles tiltrådt.

 

 

Erhvervsudvalget, 2. maj 2013, pkt. 36:

Tiltrådt. Udvalget ønsker, at man i 2014 skal udarbejde en ny landdistriktspolitik, som skal sætte fokus på en positiv udvikling af kommunens landsbyer.



Økonomiudvalget, 13. maj 2013, pkt. 129:

Indstilles tiltrådt i overensstemmelse med erklæringen fra erhvervsudvalget, dog med præcisering af, at der er tale om landdistrikter.

 

Kasper Fuhr Christensen genfremsatte sit ændringsforslag fra miljø og teknik-udvalgets behandling.

2 stemte for (Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark) og 5 stemte imod

Forslaget forkastet.

Indstilling:
Beslutning

Kasper Fuhr Christensen (U) fremsatte sit ændringsforslag fra miljø og teknik-udvalgets behandling:

3 stemte for (L, Kasper Fuhr Christensen (U)) og 28 stemte imod

Ændringsforslaget forkastet.

 

Økonomiudvalgets indstilling:

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Overordnede mål for bosætning og land- og byudvikling.docx Download pdf-dokument


Punkt Titel
151 Anlægsregnskaber 2012 for Miljø og Teknik
Resume

Under miljø- og teknikudvalgets område er der ultimo 2012 afsluttet 7 større anlægsprojekter. De samlede anlægsudgifter beløber sig til 141,9 mio. kr. Da der er givet anlægsbevillinger for samlet 155,5 mio. kr. er der totalt set et mindreforbrug på 13,6 mio. kr.

Sagsfremstilling

Under miljø- og teknikudvalgets område er der ultimo 2012 afsluttet 7 større anlægsprojekter med anlægsbevilling på 2 mio. kr. eller derover, hvor der skal aflægges særskilt regnskab, jf. vedhæftede specifikation. De samlede anlægsudgifter beløber sig til 141,9 mio. kr. Da der er givet anlægsbevillinger for samlet 155,5 mio. kr. er der totalt set et mindreforbrug på 13,6 mio. kr.

Anlægsprojekter opdeles i 3 områder: jordforsyning, skattefinansierede anlæg og brugerfinansierede anlæg.

Jordforsyning

Jordforsyning omfatter 1 rammeprojekt. 

Der er til det afsluttede anlæg under jordforsyningen givet anlægsbevillinger for 2,1 mio. kr. Regnskabet viser jf. tabel 1, at udgifterne beløber sig til 2,4 mio. kr., svarende til en merudgift på 0,3 mio. kr. eller 17,3 % af anlægsbevillingerne. Merudgiften er modregnet i ”Byggemodning, ramme” for 2013.

Tabel 1 Jordforsyning - 1.000 kr.

Projekt
 
Forbrug
Anlægsbevilling
Manglende arbejder i afsluttede udstykninger, ramme
U
2.426
                2.068
Jordforsyning i alt
 
2.426
                2.068

 

Skattefinansierede anlæg

De skattefinansierede anlæg omfatter 2 naturprojekter, 2 vejprojekter og 2 projekter vedr. kommunale bygninger.

Der er til de afsluttede skattefinansierede anlæg givet anlægsbevillinger for 153,4 mio. kr. Regnskaberne viser jf. tabel 2, at udgifterne beløber sig til 139,5 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 13,9 mio. kr. eller 9,1 % af anlægsbevillingerne. Mer-/mindreudgifterne på netto 14,4 mio. kr. vedr. rammekontiene er reguleret i rammerne for 2013.

Tabel 2 skattefinansierede anlæg - 1.000 kr.

Projekt
 
Forbrug
Anlægsbevilling
Naturforvaltning, ramme
U
12.902
               12.303
Natursti Randers - Langå
U
2.050
                 2.000
Mariagervej/Vestervold, trafiksanering
U
11.785
               11.500
Rosenørnsgade/Dragonvej
U
2.861
                 2.900
Bygningsvedligehold, ramme
U
29.729
               29.315
Energibesparende foranstaltninger, ramme
U
80.133
               95.370
Skattefinansieret i alt
 
139.460
             153.388


Brugerfinansierede anlæg

På det brugerfinansierede område er der i 2012 ingen afsluttede anlægsprojekter. 

Der er nærmere redegjort for afvigelserne i vedhæftede bilag.

Økonomi

De samlede anlægsudgifter beløber sig til 141,9 mio. kr. Da der er givet anlægsbevillinger for samlet 155,5 mio. kr., er der totalt set et mindreforbrug på 13,6 mio. kr. Da mer-/mindreudgifterne på netto 14,1 mio. kr. vedr. rammekontiene er overført til rammerne for 2013, giver det en reel merudgift på 0,5 mio. kr. som fragår kassebeholdningen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at regnskaberne for de 7 anlægsprojekter godkendes.



Miljø- og teknikudvalget, 24. april 2013, pkt. 74:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 13. maj 2013, pkt. 130:

Indstilles tiltrådt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
2012 Afsluttede over 2 mio. kr. Download pdf-dokument


KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
152 Randers Idrætshaller vedtægtsændring 2013
Resume

Randers Idrætshallers repræsentantskab har den 5. februar 2013 vedtaget en række ændringer af institutionens vedtægter, og institutionen anmoder om Randers Byråds godkendelse heraf.

Sagsfremstilling

På den selvejende institution Randers Idrætshallers repræsentantskabsmøde den 5. februar 2013 vedtog repræsentantskabet en række ændringer af vedtægten. I henhold til vedtægtens § 6 skal ændringer fremsendes til byrådet til godkendelse.

 

Vedhæftet er dels den reviderede vedtægt, og dels oversigt over de fremsatte ændringsforslag fra henholdsvis bestyrelsen og Randers Sportsklub Freja og de vedtagne ændringer. Ændringerne vedrører:

 

§ 4, sammensætningen af repræsentantskabet

§ 5, repræsentantskabsmødernes afholdelse

§ 7, bestyrelsens sammensætning og valgperioder

§ 11, beslutningsprocedure ved køb og salg samt etablering af idrætsanlæg

§ 16, tidspunkt for afholdelse af bestyrelsesmøde om budget

 

Ændringerne betyder, at repræsentantskabet består af SIKR-foreninger, der har haft lejemål i de foregående tolv måneder, og ikke som tidligere de SIKR-foreninger, der aktuelt havde lejemål. I modsætning til tidligere er de tre repræsentantskabsudpegede bestyrelsesmedlemmer nu ikke medlemmer af repræsentantskabet (med mindre de fortsat repræsenterer en medlemsforening).

 

Det præciseres, at valg til bestyrelsen sker på repræsentantskabsmødet, at der vælges personlige suppleanter, og at bestyrelsesmedlemmer/suppleanter er på valg henholdsvis to medlemmer i lige år og et medlem i ulige år.

 

Repræsentantskabet skal fremover godkende beslutninger om køb og salg af fast ejendom, samt om projektering eller etablering af lokaler og idrætsanlæg.

 

Forvaltningen finder ikke, at de vedtagne ændringer strider mod betingelserne for at der fortsat kan ydes tilskud til Randers Idrætshaller, og anbefaler ændringerne godkendt.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via kultur- og fritidsudvalget,

 

atvedtægtsændringerne godkendes.



Kultur- og fritidsudvalget, 6. maj 2013, pkt. 36:

Indstilles godkendt.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Vedtægter Den selvejende institution Randers Idrætshaller Download pdf-dokument
vedtægtsændringsforslag _001.pdf Download pdf-dokument
vedtægter febr 2013_001.pdf Download pdf-dokument


BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
153 Randers Kommunes deltagelse i forsøg om modersmålsbaseret undervisning
Resume

Regeringen gennemfører i skoleåret 2013/14 og 2014/15 et forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning for klasser på 4. klassetrin. Alle skoler med minimum 10 procent tosprogede elever på 4. klassetrin i skoleåret 2013/14 kan deltage i forsøgsprogrammet. Fra Randers Kommune deltager: Nørrevangsskolen og Nyvangsskolen.

Sagsfremstilling

Regeringen gennemfører i skoleåret 2013/14 og 2014/15 et forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning for klasser på 4. klassetrin. Alle skoler med minimum 10 procent tosprogede elever på 4. klassetrin i skoleåret 2013/14 kan deltage i forsøgsprogrammet. Fra Randers Kommune deltager: Nørrevangsskolen og Nyvangsskolen.

Baggrunden for at iværksætte forsøgsprogrammet er, at der ikke er nok viden om, hvad der kan hjælpe tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i skolen. Ambitionen er, at forsøgene skal give redskaber til at mindske forskellen mellem tosprogede/etniske danske elever med det udgangspunkt, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan.

På 4. klassetrin vil der blandt andet blive afprøvet en ny tilgang til modersmålsundervisning, der kaldes ”almen sprogforståelse”. Denne tilgang adskiller sig fra traditionel modersmålsundervisning ved, at udviklingen af modersmålskompetencer bliver knyttet tæt til skolens øvrige undervisning.

Alle skoler, der indgår i forsøgene målrettet hele klasser på 4. klassetrin, vil gennemføre én af følgende tre indsatser:

  • Almen sprogforståelse (i fire ekstra lektioner om ugen i 16 uger)

  • Opkvalificeringsforløb for matematiklærer og lærer med kompetencer inden for dansk som andetsprog

  • Ekstra undervisningstimer i dansk (i fire ekstra lektioner om ugen i 16 uger).

Det bestemmes via lodtrækning, hvilken indsats den enkelte skole vil gennemføre. Nogle af de deltagende skoler vil i efteråret 2013 være kontrolskoler. Det vil sige, at de i efteråret 2013 ikke skal gennemføre en af de ovenstående indsatser, men i stedet gennemføre den forsøgsindsats, som har vist sig at have mest positiv betydning for eleverne, i efteråret 2014.

Nyvangsskolens indsats i efteråret 2013: Almen sprogforståelse

Nørrevangsskolens indsats i 2013: Sammenligningsgruppe

Det er skoleafdelingens forventning, at Randers Kommunes erfaringer fra regeringens forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning på sigt skal inddrages i forhold til at kvalificere og evt. nytænke organiseringen og indholdet af indsatsen ”læring i sprog”, så denne undervisning bliver knyttet tættere sammen med skolernes øvrige undervisning.

Økonomi

Ministeriet for Børn og Undervisning vil dække de udgifter, der er forbundet med at deltage i forsøget. Det gælder udgifter til opkvalificering af de involverede lærere, afholdelse af flere timer samt udvikling af undervisnings- og vejledningsmateriale.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til børn og skoleudvalget,

 

atorienteringen om deltagelsen i forsøgsprogrammet tages til efterretning.



Børn og skoleudvalget, 30. april 2013, pkt. 54:

Taget til efterretning. Frank Nørgaard begærede sagen i byrådet.



Økonomiudvalget, 13. maj 2013, pkt. 131:

Indstilles taget til efterretning.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
154 Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume

Den 18. juni 2012 besluttede byrådet, at godkende finansieringen og den opgave som der ligger i forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (Kræftplan III). Midlerne er varige midler fordelt via bloktilskudsnøglen. I Sundheds- og ældreudvalgets møde den 20. december 2012 godkendtes implementeringsplanen for Randers Kommune. 

Forløbsprogrammet kan læses i sin fulde længde i vedhæftede link. http://www.sst.dk/publ/Publ2012/SYB/Kraeft/RehabPalliationForloebsprog.pdf

 Der foreligger nu et forslag til fælles sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne herom, der er sendt i høring.

Sagsfremstilling

Sundhedskoordinationsudvalget (region, kommuner og praksislæger) godkendte den 7. marts 2013 sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft, og har sendt sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft til politisk behandling i kommunerne.

De overordnede formål med sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft er:

  • At sikre sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorerne.

  • At sikre at rehabiliteringsindsatsen tager udgangspunkt i borgernes behov.

Aftalen får følgende betydning for kommunerne:

Kommunerne har fortsat følgende opgaver i forbindelse med rehabilitering:

  • Koordinering af forløbet 

  • Almindelig ambulant genoptræning

  • Særlige kræftrehabiliteringstilbud (træning, samtalegrupper osv.)

  • Sociale ydelser (sygedagpenge, førtidspension)

  • Tilbagevenden til arbejdsmarkedet

  • Gennemførelse af neuropsykologiske tests (For børn og unge)

  • Resocialisering efter isolation (For børn og unge)

  • Yde erhvervs- og uddannelsesvejledning (For børn og unge)

 

Som noget nyt skal kommunerne endvidere:

  • Kontakte borgeren for at aftale det videre rehabiliteringsforløb senest 3 hverdage efter, at kommunen er blevet kontaktet af hospitalet.  

  • Udarbejde en mundtlig eller skriftlig plan for rehabilitering med udgangspunkt i de tilsendte vurderinger af rehabiliteringsbehovet fra hospitalet, samtale med borgeren samt evt. genoptræningsplan.

  • Foretage vurdering af borgerens rehabiliteringsbehov med udgangspunkt i det fælles kommunale/regionale behovsvurderingsskema, hvis det skønnes nødvendigt.

 

Aftalen er inddelt i en politisk, administrativ, samt sundhedsfaglig del. Den sundhedsfaglige del indeholder en oversigt over de opgaver, sektorerne påtager sig.

Aftalen ventes klar til endelig implementering omkring 1. september 2013.

I Randers Kommune godkendte Byrådet den 18. juni den opgave og finansiering heraf, og i Sundheds- og ældreudvalget møde den 20. december 2012 godkendtes implementeringsplanen, som støtter op herom, og denne er nu ved at blive implementeret.

Implementeringen af forløbsprogrammet betyder at antallet af henvendelser om kræfthabilitering vil stige markant. En udfordring for kommunerne vil blive revalideringsindsatsen i forhold til børn, idet meget få kommuner hidtil har arbejdet med denne målgruppe.

Der vil blive afholdt en temaeftermiddag den 8. oktober 2013 for relevant sundhedsfagligt personale. Indbydelser følger, når de nærmere detaljer omkring dagen er fastlagt.

Økonomi

Merudgifterne forventes at kunne dækkes af det bloktilskud, som er bevilget til området.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via arbejdsmarkedsudvalget, sundheds- og ældreudvalget samt økonomiudvalget 

at sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft godkendes.



Sundheds- og ældreudvalget, 2. maj 2013, pkt. 57:

Indstilles tiltrådt.
Marianne Høj Madsen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Fraværende:
Tanja Lauenborg

Arbejdsmarkedsudvalget, den 7. maj 2013, pkt. 51:

Indstilles tiltrådt.
Udvalget ønsker en præsentation og drøftelse af øvrige forløbsprogrammer.
Afbud: Lars Christian Søgaard



Økonomiudvalget, 13. maj 2013, pkt. 132:

Indstilles tiltrådt.

 

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Bilag 1 Lovgivning om rehabilitering.pdf Download pdf-dokument
Bilag 2 Behovsvurderingsskema.pdf Download pdf-dokument
Bilag 3 Cases med eksempler på rehabiliteringsforløb for voksne.pdf Download pdf-dokument
Bilag 4 Cases med eksempler på rehabilitering for børn og unge .pdf Download pdf-dokument
Bilag 5 Kræftens Bekæmpelses tilbud til kræftramte og pårørende i Region Midtjylland 2.pdf Download pdf-dokument
Sundhedsaftale.pdf Download pdf-dokument


SOCIALUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
155 Udviklingsstrategi 2014
Resume

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviftenpå det sociale område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er formålet medrammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.

 

Rammeaftalen består af en udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men skal i høj grad spille sammen indholdsmæssigt. Udviklingsstrategien godkendes i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet i juni og Styringsaftalen i oktober.

 

Udkast til Udviklingsstrategi 2014 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men skal i høj grad spille sammen indholdsmæssigt. Udviklingsstrategien skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 1. juni og Styringsaftalen den 15. oktober. Udviklingsstrategien er vedlagt som bilag.

 

Udviklingsstrategi 2014 tager afsæt i indberetning fra de 19 kommuner og Region Midtjylland om det forventede behov for tilbud på det sociale område og deres overvejelser om tilbudsviften det kommende år. Rammeaftalen er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.

 

Nyt i Udviklingsstrategi 2014 (i forhold til 2013) er de nye fokus- og udviklingsområder:

 

  1. Lovgivningsmæssigt er ministertemaet for 2014 givet som nyt fokus- og udviklingsområde. I 2014 er ministertemaet ”Godkendelse og tilsyn”. De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har allerede i 2013 igangsat processen med at løfte tilsynsopgaven mest hensigtsmæssigt. Dialog, samarbejde og koordinering er centrale elementer i denne proces, ligesom kvalitetsudvikling via tilsynet er vigtigt.

 

  1. Desuden er der enighed om at pege på ”Fælles metodeudvikling af omkostnings-effektive og fagligt kvalificerede tilbud” igen i 2014 – nu med ekstra fokus på implementeringsdelen, for at få metoderne forankret i kommuner og region.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien har kommunerne udarbejdet en vurdering af behov for og forventet forbrug af pladser i 2014. I lighed med de øvrige kommuner har Randers Kommune i redegørelsen tilkendegivet en stort set uændret efterspørgsel efter de tilbud, som er omfattet af Rammeaftale 2014. Samtidig forventer Randers Kommune og de andre kommuner et uændret eller faldende behov for pladser uden for kommunens eget regi.

 

KKR Midtjylland har på møde den 8. april 2013 behandlet udkast til Udviklingsstrategi 2014. Ligeledes har KKR-formandskabet drøftet Udviklingsstrategi 2014 med regionsrådsformanden i Region Midtjylland. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet.

 

Inden byrådet i Randers Kommune behandler Udviklingsstrategien har sagen været i sundheds og ældreudvalget, børn- og skoleudvalget, socialudvalget og har desuden været i høring i Handicaprådet.

Økonomi

Ingen da økonomien fastlægges i styringsaftalen, der skal godkendes inden 1. oktober.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via sundheds- og ældreudvalget, børn- og skoleudvalget, socialudvalget, Handicaprådet og økonomiudvalget,

 

atudviklingstrategien for 2014 godkendes.



Børn og skoleudvalget, 30. april 2013, pkt. 58:
Indstilles tiltrådt. 

 

Sundheds- og ældreudvalget, 2. maj 2013, pkt. 59:

Udsat.
Marianne Høj Madsen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Fraværende:
Tanja Lauenborg 


Socialudvalget, 8. maj 2013, pkt. 40:
Indstilles tiltrådt.
Afbud: Erik Poulsen



Økonomiudvalget, 13. maj 2013, pkt. 133:

Indstilles tiltrådt. Kasper Fuhr Christensen tog forbehold.


Handicaprådet, 22. maj 2013, pkt. 50

Handicaprådet har ingen bemærkninger til Udviklingsstrategi 2014.

Malte Larsen og Fatma Cetinkaya deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Afbud:
Frank Nørgaard
Tanja Lauenborg
Marianne Høj Madsen
Jarl Østergaard


Sundheds- og ældreudvalget, 22. maj 2013, pkt. 67:
Indstilles tiltrådt.

Fraværende:
Tanja Lauenborg, Mogens Nyholm


Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 30 stemmer for og 1 imod (Kasper Fuhr Christensen (U)), som ønskede følgende begrundelse ført til protokol: ”Rammeaftalen har introduceret en markedsøkonomisk tænkning, som har ført til afspecialisering og forringelser.”

Bilag Funktioner
Udkast til Udviklingsstrategi 2014 Download pdf-dokument
Bilag 2 Udviklingsplan Sølund 2014 Download pdf-dokument
Bilag 1 Målgruppebeskrivelse Download pdf-dokument


SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
Punkt Titel
156 Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, udenfor partiforening, repræsentant for Velfærdslisten, vedrørende lokal aftale om lærernes arbejdstid
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, udenfor partiforening, repræsentant for Velfærdslisten, har i mail af 29. april 2013 fremsendt følgende forslag:

 

"at byrådet beslutter, at Randers Kommune fastholder rammen om den lokale aftale om lærernes arbejdstid indgået mellem Randers Kommune og Randers Lærerforening 1. februar 2013."

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Borgmesteren foreslog, at forslaget afvises og tilbagesendes til fagudvalget.

27 stemte for og 4 stemte imod (B, L, Kasper Fuhr Christensen (U)).

Vedtaget.

Bilag Funktioner
Forvaltningsnotat vedrørende sag 156 og 167 Download pdf-dokument
Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger.pdf Download pdf-dokument


Punkt Titel
157 Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, udenfor partiforening, repræsentant for Velfærdslisten, vedrørende finansiering af ekstra socialrådgivere
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, udenfor partiforening, repræsentant for Velfærdslisten, har i mail af 1. maj 2013 fremsendt følgende forslag:

 

"at de syv ekstra socialrådgivere ikke finansieres ved nedskæringer på myndighedsbudgettet (anbringelser og forebyggelse), men i første omgang som tillægsbevilling og dernæst i forbindelse med budgetlægningen for 2014-17."

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

3 stemte for (L, Kasper Fuhr Christensen (U)) og 28 stemte imod.

Forslaget forkastet.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
158 Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, udenfor partiforening, repræsentant for Velfærdslisten, om kostægte byggesagsgebyrer
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, udenfor partiforening, repræsentant for Velfærdslisten, stiller i mail af 15. maj 2013 følgende forslag: 

"I Randers Amtsavis tirsdag den 14. maj (se http://amtsavisen.dk/randers/v-bygge-gebyr-skal-ned) foreslår Venstres borgmesterkandidat, Claus Omann Jensen, at Randers Kommune skal indføre omkostningsbestemt byggesagsbehandling. 

 

Velfærdslisten foreslår i vores skitse til genopretningsplan (se http://velfærdslisten.dk/skitse-til-genopretningsplan) at indføre omkostningsbestemt byggesagsbehandling. Ifølge forvaltningens beregninger i forbindelse med budget 2013-16 vil kostægte byggesagsgebyrer (90-95 % af omkostningerne) føre til en merindtægt på 3 millioner kroner, som Velfærdslisten foreslår, at kommunen bruger til at finansiere den allerede besluttede ansættelse af syv ekstra socialrådgivere i Familieafdelingen (se http://nemweb.randers.dk/NemAgenda/DocumentView.aspx?document_id=1694731), så de ekstra socialrådgivere ikke finansieres ved at skære ned på myndighedsbudgettet til anbringelser og forebyggelse, og til at udvide åbningstiden i børnehaver og vuggestuer.  

 

På baggrund af Venstres tilsagn om opbakning til kostægte byggesagsgebyrer foreslår Velfærdslisten flg.:

 

  • at byrådet beslutter at indføre kostægte byggesagsgebyrer (svarende til 90-95 % af omkostningerne), som baserer sig på timepriser

  • at forvaltningen skal udarbejde et forslag til udmøntning. Forslaget skal behandles i og vedtages af Miljø- og teknikudvalget

  • at merindtægten på anslået 3 millioner kroner fordeles således:

  • (1) at 1,8 millioner kroner om året bruges til at finansiere ansættelsen af ekstra socialrådgivere (se http://nemweb.randers.dk/NemAgenda/DocumentView.aspx?document_id=1694731

  • (2) at 1,2 millioner kroner om året bruges til at udvide åbningstiden i børnehaver og vuggestuer."

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Trukket fra dagsordenen af Kasper Fuhr Christensen (U) med henvisning til behandling af emnet i miljø og teknik-udvalget 30. maj 2013.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
159 Spørgsmål fra Kasper Fuhr Christensen, udenfor partiforening, repræsentant for Velfærdslisten, om sag nr. 26 behandling i Børn og skoleudvalget
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, udenfor partiforening, repræsentant for Velfærdslisten, har i mail af 8. maj 2013 fremsat følgende anmodning og spørgsmål:  

"Den 21. januar besluttede byrådet, at spørgsmålene ifm. pkt. 26 (jf.

http://nemweb.randers.dk/NemAgenda/DocumentView.aspx?document_id=1662492) skulle oversendes til børn- og skoleudvalget. Jeg kan imidlertid konstatere, at børn- og skoleudvalget ikke har behandlet sagen.

Velfærdslisten anmoder derfor om, at pkt. 26 fra byrådsmødet den 21. januar - både spørgsmålene og beslutningsforslaget (jf. http://nemweb.randers.dk/NemAgenda/DocumentView.aspx?document_id=1662492) - sættes på dagsordenen på næstkommende byrådsmøde. I tillæg til samme sag anmoder Velfærdslisten om, at flg. spørgsmål besvares:

1. Hvorfor er sagen ikke blevet behandlet af børn- og skoleudvalget?

2. Er den manglende behandling udtryk for, at nogle ikke ønsker svaret offentliggjort?

3. Hvem har været indblandet i den manglende behandling af sagen?

4. Hvis den manglende behandling er udtryk for en forglemmelse, hvad er så borgmesterens kommentarer til det?"

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålene besvaret af borgmesteren.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
160 Spørgsmål om og forslag fra Kasper Fuhr Christensen, udenfor partiforening, repræsentant for Velfærdslisten, til antallet af pædagoger og medhjælpere pr. barn i børnehaver og vuggestuer
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, udenfor partiforening, repræsentant for Velfærdslisten, har i mail af 20. maj 2013 fremsendt følgende spørgsmål og forslag: 

"Velfærdslisten anmoder om, at nedenstående optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde. Endvidere anmoder Velfærdslisten om, at den omtalte artikel (se http://www.information.dk/191159) vedlægges dagsordenen.

I en artikel bragt i Information den 15. maj 2009 (se http://www.information.dk/191159) slår en række førende forskere alarm: forringelser af normeringen (antallet af pædagoger og medhjælpere pr. barn) og for lidt plads pr. barn truer børnehave- og vuggestuebørnenes sociale, sproglige, motoriske og psykologiske udvikling. 

Siden 2009 er normeringen i børnehaver og vuggestuer faldet yderligere, og Randers Kommune er en af de danske kommuner, der bruger færrest penge på børn i vuggestuer og børnehaver. 

På baggrund af artiklen stiller Velfærdslisten følgende spørgsmål:

1) I artiklen udtrykker udviklingspsykolog Dion Sommer og lektor og børnepsykolog Grethe Krag Müller stor bekymring for, at den faldende normering skader børnehave- og vuggestuebørns udvikling:

"Jeg kan ikke længere stå inde for de danske daginstitutioner," siger en af Danmarks førende udviklingspsykologer, Dion Sommer, som i starten af 1990'erne beskrev den danske barndom som en dobbeltsocialisering mellem institution og hjem. Dengang vurderede han, at modellen var uproblematisk. Det gør han ikke længere.

"Det har været en stor diskussion i den udviklingspsykologiske forskning om børn tog skade af at blive passet uden for hjemmet, og konklusionen har været relativ entydig: Det er ikke problematisk, så længe visse forhold er til stede, for så indgår daginstitutionen og hjemmet i et harmonisk samspil. Men forholdene er blevet så dårlige i de danske institutioner, at jeg ikke længere er sikker på, at de er gavnlige for børnene," siger Dion Sommer.

Også lektor og børnepsykolog Grethe Krag Müller fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole slår alarm efter at have udført et sammenlignende studie af dagsinstitutionerne i Danmark.

"Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i børnehaverne. Min vurdering er, at det kommer til at gå ud over deres koncentration, deres sproglige udvikling og deres evne til at indgå i sociale relationer. Det er dybt bekymrende."

Hvordan forholder borgmesteren sig til, at førende forskere mener, at den siden starten af 1990‘erne stærkt faldende normering skader vuggestue- og børnehavebarns udvikling?

2) Hvordan forklarer borgmesteren, at Randers Byråd igen og igen har sat sparekniven i børnehaver og vuggestuer, når det ifølge forskerne skader børnenes udvikling?

3) Budgetflertallet har blandt andet sparet på børnehaver og vuggestuer for at finde penge til at sænke dækningsafgiften med hele 40 millioner kroner frem til 2016. Skal vi dermed forstå det sådan, at borgmesteren er mere optaget af at uddele skattegaver til erhvervsbolighajer end at sikre, at børn i børnehaver og vuggestuer får den omsorg og voksenkontakt, som er afgørende for deres sociale, sproglige, motoriske og psykologiske udvikling?

4) To andre forskere peger på, at der er for lidt plads pr. barn i børnehaver og vuggestuer. Det gør børnehave- og vuggestuebørn mere syge, hvilket kan hæmme børnenes mentale og fysiske udvikling, og skader børnenes motoriske udvikling. I artiklen siger forskerne:

Der er også andre forskere, som synes, at det er værd at diskutere, hvad daginstitutionen betyder for børnenes trivsel.

Speciallæge i socialmedicin Anne Nielsen har studeret sygeligheden blandt små børn og konstaterer, at den er dobbelt så stor blandt børn, som går i vuggestue.

"Næsten 40 pct. af mødrene til vuggestuebørn mellem 1-2 år rapporterede, at barnet havde været sygt inden for de sidste 14 dage. Det er jo en meget høj sygdomsfrekvens, og det kan både hæmme barnets mentale og fysiske udvikling. Gentagne mellemørebetændelser går ud over barnets sprog, og jeg har også en formodning om, at man vil kunne se den meget sygdom slå igennem på børnenes vækstkurver," siger Anne Nielsen, som ikke mener, at man kan komme sygdommene til livs gennem bedre hygiejne, men måske med mere plads og færre børn i vuggestuerne. I øjeblikket har børnehaverne i gennemsnit to kvadratmeter pr. barn. Også bevægelseskonsulent og underviser ved UC Lillebælt, Anne Brodersen, har betænkeligheder. Hun har netop afsluttet et stort forskningsprojekt om børns motoriske færdigheder og har forbløffet måtte konstatere, at børnene bliver dårligere motorisk fungerende fra de er 19 måneder til de er tre år.

"De burde jo ellers blive bedre, når de blev ældre. Men det er et tegn på, at børnene ikke bevæger sig nok i daginstitutionerne. De har ikke plads nok og ikke mulighed for at løbe rundt på egen hånd. Hvis børnene skal udvikle aldersvarende motorik, kræver det målrettet indsats fra både pædagoger og forældre."

Kan borgmesteren oplyse, hvor mange kvadratmeter et barn i hhv. børnehave og vuggestue gennemsnitligt har i Randers Kommune? 

5) I forlængelse af ovenstående: Kan borgmesteren udlevere en oversigt over, hvordan det forholder sig i de enkelte institutioner?

6) Ifølge lingvist Martha Sif Karrebæk og børnepsykolog Ditte Winther Lindquist går de forringende normeringer især ud over de svageste børn:

Og bedre ser det heller ikke ud med sprog-indlæringen, hvis man spørger lingvistikeren Martha Sif Karrebæk, som har skrevet ph.d om børn med anden etnisk baggrund og deres sprogindlæring i børnehaven.

"Jeg har ikke set på den individuelle sprogudveksling mellem pædagogerne og børnene, for den finder kun sted i et meget lille omfang. I børnehaven lærer børnene sprog af hinanden. Netop derfor skal man heller ikke tro, at tosprogede børn lærer dansk af at komme i børnehave. Det gør de selvfølgelig, men det er et børnedansk, og det er ikke nødvendigvis det samme, som de skal bruge i skolen."

Og børnepsykologen Ditte Winther Lindquist, som har været på feltarbejde i en række danske daginstitutioner, må konstatere, at forholdene går ud over de svageste børn.

"Jeg har set mange eksempler på børn, hvis behov er blevet overset. Børn, som burde stimuleres på en anden måde. Til gengæld er der faktisk temmelig få eksempler på virkeligt gode pædagogiske interventioner i mit materiale. Pædagogisk arbejde kræver viden, kompetencer og en ro, som der ikke er nok af i institutionerne i dag."

Hvordan ser borgmesteren på, at de lavere normeringer ifølge forskere især skader de svageste børn?

7) Ifølge udviklingspsykolog Dion Sommer kan kan børnenes personlighedsudvikling tage skade, hvis ikke The American Academy for Pediatrics’ (Det Amerikanske Akademi for Pædagogik) anbefalede minimumsnormering overholdes:

Udviklingspsykologen Dion Sommer bygger sin bekymring på en stor undersøgelse foretaget af den amerikanske sammenslutning af børnelæger. Den fastsatte allerede i 1988 en række nationale standarder for normeringer i de amerikanske daginstitutioner.

"Det er bestemt ikke alle danske kommuner, som overholder de normeringer, og det kan give udafreagerende børn, som har svært ved at styre deres impulsivitet. Jeg har spekuleret meget på, om folkeskolelærernes beskrivelser af, at de har sværere ved at trænge igennem til eleverne, skyldes de dårlige daginstitutioner. I den diskussion bliver det altid gjort til forældrenes skyld, men når børn tilbringer så lang tid i daginstitutioner, foregår børnenes udvikling jo i et samspil mellem den offentlige opdragelse og den private," siger Dion Sommer.

Samme tanke har lektor og børnepsykolog Grethe Kragh-Müller fået efter, at hun i sit sidste videnskabelige arbejde har sammenlignet tre forskellige daginstitutioner. De er forskellige, meget endda, og den forskel gør hende bekymret. Så bekymret, at hun i den sidste tid har påtaget sig ansvaret for at finde en god vuggestue til sine egne børnebørn, for hun har ikke tillid til den gennemsnitlige daginstitution.

"Børn har brug for et tæt samspil med vigtige voksne, hvis de skal kunne indgå i sociale relationer, men det er der simpelthen ikke mulighed for i dagsinstitutioner. I en af de institutioner, som jeg undersøgte, lød det ofte: 'I dag har børnene passet sig selv ude på legepladsen igen', fordi der var sygemeldinger og ingen vikarer, og så havde pædagogerne ikke mulighed for at gå i gang med de planlagte aktiviteter," siger Grethe Kragh-Müller, som er kritisk over for den stigende tendens til at lave store institutioner for at opnå stordriftsfordele.

"Det er muligt, at det er godt for administrationen og vikarbudgettet, men det er dårligt for kontakten til børnene. Relationerne bliver for upersonlige, og det betyder, at der ikke bliver plads til det enkelte barn."

I artiklen står endvidere:

Så mange voksne bør der være pr. barn:
Ifølge The American Academy for Pediatrics bør en voksen maximalt tage sig af tre børn under 2 år. De bør maksimalt tage sig af fire børn mellem 2 og 3 år og maksimalt tage sig af syv børn mellem 3 og 4 år. Overholdes disse normeringer ikke kan børnenes personligheds-udvikling tage skade. The American Academy for Pediatrics anbefaler også, at børnene hovedsageligt passes af uddannet personale.

Danmark har ingen nationale standarder for normeringer og pladsforhold i daginstitutionerne.”

Kan borgmesteren oplyse, hvordan normeringerne er i Randers Kommune?

8) I forlængelse af ovenstående: Hvis borgmesteren ikke kan det, hvordan skal forældre, borgere og politikere så kunne sammenligne forholdene i børnehaver og vuggestuer i Randers Kommune med seneste forskning?

9) Dion Sommer kæder nogle af de problemer, folkeskolen står over for, sammen med de ringere normeringer. Mener borgmesteren, at Sommer har ret i den betragtning?

10) Vil borgmesteren arbejde for flere pædagoger og medhjælpere og mere til plads til børnene i børnehaver og vuggestuer, eller vil han og budgetflertallet fortsætte med at stikke sparekniven i børnene?

11) Ifølge børnepsykolog Grethe Kragh-Müller er den stigende tendens til store institutioner dårlig for voksenkontakten til børnene, fordi relationerne bliver for upersonlige. Hvordan ser borgmesteren på budgetflertallets “stordriftsreform” i relation til Grethe Kragh-Müllers bekymring?

På baggrund af ovenstående foreslår Velfærdslisten, at byrådet vedtager én af to nedenstående pakker:

1)

  • at byrådet principvedtager at indføre The American Academy for Pediatrics anbefalede normering, jf. ovenstående

  • at byrådet hurtigst muligt finder pengene til realisere The American Academy for Pediatrics anbefalede normering, blandt andet ved at tilbagerulle nedsættelsen af dækningsafgiften og annullere diverse prestigeprojekter

2)

  • at byrådet sætter gang i en debat om, hvor mange pædagoger og medhjælpere der skal være pr. barn i børnehaver og vuggestuer i Randers Kommune. Debatten skal inddrage ansatte, forældre og borgere og afsluttes med en beslutning i byrådet i september/oktober 2013

  • at byrådet finder pengene til at realisere den i september/oktober vedtagne normering i forbindelse med forhandlingerne om budgettet for 2014-17"

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Forslag 1:

3 stemte for (L, Kasper Fuhr Christensen (U)) og 26 stemte imod. 1 undlod at stemme (B).

Forslaget forkastet.

 

Forslag 2:

3 stemte for (L, Kasper Fuhr Christensen (U)) og 26 stemte imod. 1 undlod at stemme (B.)

Forslaget forkastet.

 

Christian Boldsen (V) deltog ikke under dette punkt.

Bilag Funktioner
Vi elsker børnehaver-Artikel af 15. maj 2009 Download pdf-dokument
Forvaltningsnotat vedrørende sag 160 på byrådets møde 27. maj 2013.pdf Download pdf-dokument


Punkt Titel
161 Anmodning fra Kasper Fuhr Christensen, udenfor partiforening, repræsentant for Velfærdslisten, om genfremsættelse af spørgmål om familieområdet
Sagsfremstilling

Kasper Fuhr Christensen, udenfor partiforening, repræsentant for Velfærdslisten, anmoder i mail af 19. maj 2013 om genfremsættelse af følgende spørgsmål:

 

"I sidste byrådsmødes åbne spørgetid stillede Azra Hasoli og Maria Andersen følgende spørgsmål om børne- og familieområdet:

 

1) antallet af børn og unge, der er blevet visiteret til anbringelse, og det samlede antal for anbragte børn og unge i henholdsvis 2009, 2010, 2011 og 2012.

2) antallet af børn og unge, der er blevet visiteret til familiepleje i henholdsvis 2009, 2010, 2011 og 2012.

3) antallet af børn og unge, der er blevet visiteret til døgninstitution i henholdsvis 2009, 2010, 2011 og 2012.

4) antallet af børn og unge, der er blevet visiteret til ungdomshybel i henholdsvis 2009, 2010, 2011 og 2012.

5) Borgmesteren bedes oplyse gennemsnitsprisen i kr. for:

anbringelse i familiepleje,

anbringelse i døgninstitution samt

anbringelse i ungdomshybel

 

6) Borgmesteren bedes oplyse medianprisen og kvartiler i kr. (25 % og 75 %) for henholdsvis familiepleje, døgninstitution og ungdomshybel

 

7) Borgmesteren bedes redegøre for, om udviklingen er et udtryk for, at der er lagt større vægt på økonomien end fagligheden, eller hvordan vægtningen mellem økonomiske og faglige hensyn er foretaget.

 

Imidlertid var forvaltningen og borgmesteren ikke i stand til at svare fyldestgørende på alle spørgsmålene. Velfærdslisten genfremsætter derfor følgende spørgsmål:

 

4) antallet af børn og unge, der er blevet visiteret til ungdomshybel i henholdsvis 2009, 2010, 2011 og 2012.

 

6) Borgmesteren bedes oplyse medianprisen og kvartiler i kr. (25 % og 75 %) for henholdsvis familiepleje, døgninstitution og ungdomshybel

 

Den mangelfulde besvarelse af ovennævnte spørgsmål giver Velfærldslisten anledning til at stille følgende spørgsmål:

 

  1. Hvordan kan det være, at forvaltningen ikke særskilt har fulgt udviklingen i antallet af unge anbragt i hybel eller værelse?

  2. Finder borgmesteren den manglende overvågning og opfølgning betryggende?

  3. Er det almindelig praksis, at forvaltningen iværksætter en række store ændringer (som i forbindelse med besparelsen på anbringelsesområdet i budget 2010-13) uden at overvåge og følge op på udviklingen?"

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålene besvaret af borgmesteren.

Bilag Funktioner
Forvaltningsnotat vedr. spørgsmål fra Kasper Fuhr Christensen (sag 161) Download pdf-dokument


Punkt Titel
162 Spørgsmål fra Mogens Nyholm, Radikale Venstre vedr. kommunens likviditet
Sagsfremstilling

Mogens Nyholm, Radikale Venstre, har i mail af 15. maj 2013 fremsat følgende spørgsmål:

 

"For Radikale Venstre er en sund og robust økonomi en afgørende forudsætning for at kommunen kan yde den fornødne service til borgerne i Randers Kommune. Ikke mindst de svage borgere. I konsekvens heraf skal jeg anmode (den fungerende) borgmester om at besvare følgende spørgsmål:

 

  1. Kan borgmesteren bekræfte, at Randers Kommune i henhold til Indenrigsministeriets nøgletal ved udgangen af 2012 havde en likviditet efter kassekreditreglen på 1377 kr. pr. indbygger svarende til den 5 laveste af de danske kommuner – kun undergået af Ringkøbing Skjern, Hedensted, Frederikshavn og Vesthimmerlands Kommune. Landsgennemsnittet var tilsyneladende på 6.180 kr. pr indbygger.

 

  1. Kan borgmesteren ligeledes bekræfte, at Randers Kommune ved udgange af 2007 havde en tilsvarende likviditet på 5.706 kr. pr indbygger mod et landsgennemsnit på 5.277 kr. Altså at Randers på det tidspunkt lå over landsgennemsnittet og havde en likviditet på mere end 4.000 kr. højre pr. indbygger i 2007 end ved udgangen af 2012. Det svarer til ca. 400 mio. kr.!

 

  1. Radikale Venstre har noteret sig, at likviditeten i den seneste oversigt vi har modtaget tilsyneladende er stigende. Men forvaltningen er dog så ærlige, at man oplyser, at likviditeten er pyntet med lånte fjer! I den anledning bedes borgmesteren oplyse om det er korrekt, at den langfristede gæld pr. borger er vokset fra 14.187 kr. i 2007 til 17.867 kr. pr. borger i 2012. Det sidst er mere end 3000 kr. højere pr. borger end landsgennemsnittet. Altså ca. 300 mio. kr. i ”mergæld”

 

 

Hvis borgmesteren kan bekræfte tendensen i disse tal – altså at kassen er tom og gælden stor – bedes han oplyse om han finder denne udvikling tilfredsstillende. Hvis ikke bedes det oplyst, hvilke initiativer borgmesteren vil tage for at vende udviklingen." 

 

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Spørgsmålene besvaret af borgmesteren.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
163 Spørgsmål og forslag fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedr. fejlplacering af 36 meter høj mobilmast ved Bymarksvej 18 i Stevnstrup, 8870 Langå
Sagsfremstilling

Bjarne Overmark, Beboerlisten, har i mail af 19. maj 2013 stillet følgende spørgsmål og forslag:

 

"Borgmesteren bedes besvare følgende spørgsmål:

 

  1. Henset til at 8 berørte borgere/parcelhusejere samt skolebestyrelsen på Munkholmskolen har protesteret mod, at der opstilles en 36 meter høj mobilmast ved Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå, bedes det oplyst, hvad Randers Kommunes bevæggrund har været til, at tillade masten opsat i strid med lokalplanen?

  2. Er Randers Kommune enig i, at de borgere der har købt grunde og ladet opføre huse i nærheden af Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå, har gjort det i tillid til lokalplanenen er gældende?

  3. Hvorfor placeres mobilmasten ikke i stedet indenfor Telenors optimale dækningsområde jf. oprindelig byggeansøgning af 1.12.2011 fra fa. Rambøll, hvor det af et kortbilag fremgår, at den optimale placering er ca. 500 øst for placeringen på Bymarksvej? Eller hvorfor bliver den allerede placerede mobilmast på det gamle baneterræn længere øst på ikke bare forhøjet, så den kan klare et størrere dækningsområde?

  4. Skal det gå ud over borgerne, at Telenor mener det er for dyrt at lade sendeudstyret montere på en skorsten ved Munkholmhallen jf. mail af 17.10.2011 fra Rambøll til en sagsbehandler i Randers Kommune?

  5. Er det undersøgt om mobilmasten/mobilsendeudstyret i stedet kunne placeres ved spejderhytten samme sted som sirenemasten på Stationsvej? Eller ved fodboldbanerne på stadion i Stevnstrup? Og hvad med vindmøllerne i Grensten? O.s.v.?

  6. Hvilke møder har der været undervejs i processen mellem Telenor/Rambøll og Randers Kommune, herunder med borgmesteren? I givet fald der har været afholdt sådanne møder, bedes det oplyst, hvorfor borgere, der søger aktindsigt ikke får mødereferaterne fremsendt?

  7. Hvad er forklaringen på, at når borgerne søger aktindsigt, så modtager de ikke kopi af nogen lejeaftale eller andre aftaler mellem Telenor og Randers Kommune i forbindelse med masteplaceringen ved Bymarksvej 18, hvor masteplaceringen sker på kommunal jord?

Spørgsmålene bedes besvaret i byrådssalen og svarene bedes eftersendt skriftligt.

 

Beboerlisten stiller følgende beslutningsforslag til vedtagelse på byrådsmødet mandag d. 27.5.2013:

 

”Byrådet i Randers finder det uhensigtsmæssigt at placere en mobilmast ved Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå, hvorfor det besluttes at Telenor og Randers Kommune i fællesskab skal finde en mere hensigtsmæssig placering.”

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

6 stemte for (B, C, L, O), 23 stemte imod og 2 undlod at stemme (Karen Lagoni (A), Erik Poulsen (U)).

Forslaget forkastet.

Bilag Funktioner
Svar på spørgsmål fra Bjarne Overmark (sag 163) Download pdf-dokument


Punkt Titel
164 Forslag fra Jens Peter Hansen, Venstre, om samme godtgørelse ved arbejdsmæssig kørsel på egen cykel som ved bilkørsel
Sagsfremstilling

Jens Peter Hansen, Venstre, stiller i mail af 19. maj 2013 følgende forslag:

"Byrådet vedtog i 2011 en politik for cyklisme og stier, hvor målsætningen er, at borgerne skal være mere bevidste om deres valg af transportmiddel og de positive konsekvenser for klima, sundhed og trængsel ved valg af cyklen frem for bilen, hvorfor Randers Kommune vil arbejde for at gøre cyklen til borgernes primære transportmiddel på alle ture under 5 km.

Dansk Cyklistforbund, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen Diabetes foreningen, Forbrugerrådet og Dansk Cykelhandlere har opfordret til en tilpasning af skattelovgivningen, så kørselsgodtgørelse for kørsel i arbejdstiden - ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn - giver samme godtgørelse som ved bilkørsel.

Randers Kommune udbetaler skattefri befordringsgodtgørelse med SKATs lave takst for ved aftalt anvendelse af eget transportmiddel i tjenesten, dvs. 2.13 kr./km ved bil og 0.51 kr./km ved cykel.

Som arbejdsgiver kan Randers kommune vælge at realisere opfordringen fra ovennævnte organisationer om at benytte samme takst. En beslutning om at benytte samme godtgørelse for bil og cykel vil markant signalere, at Randers Kommune arbejder for at gøre cyklen til borgernes primære transportmiddel på alle ture under 5 km – også i arbejdstiden – og det vil sandsynligvis inspirere andre af kommunens virksomheder til at følge trop.

At Årets Cykel Kommune vælger at benytte samme takst vil vække positiv opmærksomhed og dette sammenholdt med Transportministeren besøg i Randers d. 9. juni, vil lægge et betydeligt pres på regeringen om at tilpasse skattelovgivningen.

Set i lyset af ovenstående indstiller Jens Peter Hansen (V) til byrådet at

  • taksten for tjenestemæssig kørselsgodtgørelse ved brug af egen cykel for ansatte i Randers kommune fremover følger Skatterådets lave sats for kilometergodtgørelse for biler.

Det bør bemærkes, at den foreslåede takstændring indebærer, at godtgørelsen for brug af egen cykel bliver skattepligtig."

 

Forvaltningen oplyser, at skattefri befordringsgodtgørelse gives for at kompensere medarbejdere for de udgifter, der er forbundet med kørsel i tjenesten. Satserne for skattefri befordringsgodtgørelse, herunder cykelgodtgørelse, er fastsat i henhold til ligningslovens § 9B stk. 4.

 

Det er ikke muligt skattefrit at udbetale en højere sats ved benyttelse af cykel. En højere udbetaling vil i forhold til SKAT være at sidestille med almindelig skattepligtig lønindkomst.

 

KL og KTO har indgået Aftale om godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel i tjenesten. Aftalen er gældende for alle kommunalt ansatte i KLs forhandlingsområde og fastsætter retningslinjerne for udbetaling af godtgørelse ved benyttelse af eget transportmiddel i tjenesten. Satserne er i overensstemmelse med de i Ligningsloven fastsatte takster og udbetales skattefrit. 

 

Da kommunerne er bundet af de af KL indgående overenskomster og aftaler, som regulerer lønmodtagerforhold har kommunen ikke hjemmel til at udbetale en højere - skattepligtig - godtgørelse for medarbejdernes benyttelse af cykel i tjenesten. 

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Ændringsforslag fra A, C, O, Erik Poulsen (U):

Det foreslås at tiltræde intentionerne i forslaget og anmode forvaltningen om at undersøge, om det er muligt at gennemføre forslaget. Endvidere foreslås at få de økonomiske aspekter belyst med henblik på behandling på byrådets møde 17. juni 2013.

 

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
167 Beslutningsforslag fra Mogens Nyholm, Rad. V., om læreres arbejdstidsregler
Sagsfremstilling

Radikale Venstre i Randers Kommune ønsker følgende beslutningsforslag sat på førstkommende byrådsmøde.

 

Lovindgrebet på Folkeskolen den 26. april 2013  kommenterer den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Mette Frederiksen således:

 

Gamle læreraftaler er ikke ulovlige, udtaler beskæftigelsesminister Mette Frederiksen overfor avisen Nordjyske, den 26. april. Hun uddyber: Der er ikke noget i vejen for, at de enkelte kommuner og lærerkredse laver lokale aftaler, som genindfører lærernes hidtidige arbejdstidsregler.

 

Radikale Venstre i Randers Kommune foreslår hermed, at den for nyligt indgåede arbejdstidsaftale mellem Randers kommune og lærerne fastholdes.

 

Motivering. Ordentlig forberedelsestid til lærerne er en forudsætning for, at kommunens skoleelever møder velforberedte lærere. Velforberedte lærere giver bedre undervisning, og dermed bedre dannelse, udvikling og læring til kommunes skolebørn. En fastholdelse af lokalaftalen  sikrer tillige, at skolerne ikke drukner i et ufatteligt bureaukrati,  samt  minuttyranni omkring lærernes udførelse af arbejdsopgaver undgås.

 

Randers Byråd har tillid til vores læreres indsats og virke.

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Borgmesteren foreslog at forslaget afvises og sendes tilbage til fagudvalget.

27 stemte for og 4 stemte imod (B, L, Kasper Fuhr Christensen (U)).

Vedtaget.

Bilag Funktioner
Forvaltningsnotat vedrørende sag 156 og 167 Download pdf-dokument
Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger.pdf Download pdf-dokument


LUKKEDE SAGER
Punkt Titel
165 Køb af fast ejendom
Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
166 Salg af fast ejendom
Bilag Funktioner
Ingen bilag