| Rss | Tip en ven | Print |
Titel Udvalg Funktioner
Byrådet Byrådet Vis medlemmer Rss-feed til udvalget Udskriv

Mødedeltagere

Anders Buhl-Christensen, Berner Nielsen, Bjarne Overmark, Christian Boldsen, Christian Kirk, Claus Ørsted, Daniel Madié, Ellen Petersen, Erik Poulsen, Fatma Cetinkaya, Frank Nørgaard, Hans Kortbek, Helle Dahl Skøtt, Henning Jensen Nyhuus, Jens Peter Hansen, John Dybdal, Jørgen Bruno Andersen, Karen Lagoni, Kasper Fuhr-Christensen, Lars Christian Søgaard, Leif Gade, Lone Donbæk Jensen, Louise Høeg Jensen, Malte Larsen, Marianne Høj Madsen, Mogens Nyholm, Ole Skiffard, Steen Bundgaard, Susanne Koch, Tanja Lauenborg, Aage Stenz

Møde lokation

Det gamle Rådhus



DIVERSE SAGER
Punkt Titel
88 Indkaldelse af stedfortræder for Ole Skiffard
Resume

Ole Skiffard (A) har meddelt, at han vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet på grund af ferie.

Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldte.

Sagsfremstilling

Ole Skiffard har meddelt, at han vil være forhindret i at deltage i byrådsmødet på grund af ferie.

Borgmesteren har derfor foranlediget, at 1. stedfortræder på Socialdemokratiens stedfortræderliste Pia Moldt er indkaldt til mødet.

Ifølge styrelsesvedtægten indkaldes stedfortræder ved et byrådsmedlems forfald af de grunde, der er

nævnt i styrelseslovens § 15, stk. 2, uanset om hindringen har kortere varighed end 1 måned.

 

Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldt.
Forvaltningen oplyser, at fravær på grund af ferie er en gyldig forfaldsgrund.

Økonomi

For en stedfortræders deltagelse i enkelte byrådsmøder ydes diæter.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til byrådet,

at det godkendes, at betingelserne for at indkalde stedfortræder for Ole Skiffard er til stede.

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
89 Klage over afgørelse i bevillingsnævnet
Resume

Sussi Hald Nielsen, Bodega P-Smed, Burschesgade 4, har ansøgt om alkoholbevilling samt tilladelse til udvidet åbningstid til kl. 02.00 fredag - lørdag til restaurationen P-Smed.

 

Bevillingsnævnet har givet alkoholbevilling for en etårig periode, men har givet afslag på udvidet åbningstid. Afgørelsen er påklaget til byrådet. Forvaltningen anbefaler, at bevillingsnævnets afgørelse fastholdes.

Sagsfremstilling

Sussi Hald Nielsen, Bodega P-Smed, Burschesgade 4, har ansøgt om alkoholbevilling samt tilladelse til udvidet åbningstid til kl. 02.00 fredag - lørdag til restaurationen P-Smed.

 

Bevillingsnævnet har den 20. december 2012 givet en tidsbegrænset alkoholtilladelse på 1 år. Der er givet afslag på ansøgningen om udvidet åbningstid. Efter restaurationsloven kan bevillingsnævnets afgørelser indbringes for byrådet inden 4 uger efter at afgørelse er meddelt. Klagen er indgået rettidigt. Afgørelsen og klagen er vedhæftet som bilag til sagen.

  

Forvaltningen oplyser, at der er tale om en ny ansøgning om alkolholbevilling og ikke en forlængelse af en bestående bevilling. Tidligere bevillingshaver havde tilladelse til udvidet åbningstid til kl. 02.00. Bevillingen var udstedt i 2004 og var 8 årig. Sagen drejer sig nu om udstedelse af ny bevilling til anden ansøger. Siden udstedelsen af tidligere bevilling er praksis ændret jfr. restaurationsplan fra 2009. Ifølge den ny praksis og restaurationsplanen tildeles udvidet åbningstid kun, hvis restaurationen er beliggende således, at gæsters kommen og gåen ikke vil genere omkringboende. Der kan dermed kun gives tilladelse til udvidet åbningsid til eksempelvis kl. 02.00, hvis det skønnes, at det er foreneligt med det omkringliggende miljø.

 

Bevillingsnævnet har i sin afgørelse begrundet afslaget med at P-Smed er beliggende i og op til beboelsesejendomme, samt at politiet i deres indstilling til sagen lægger vægt på, at P-Smed er en bodega. Dette medfører, at gæster kommer og går aftenen igennem, hvorfor det befrygtes, at dette vil genere omkringboende.

 

Forvaltningen oplyser, at en bodega skal ses som modsætning til f.eks. et selskabslokale, hvor gæsterne kommer og går på samme tid, hvilket medfører mindre uro. Den almindelige åbningstid efter restaurationsloven er mellem 05.00 og 24.00. Bevillingsmyndigheden kan med politiets samtykke tillade, at en restauration har åbent i den almindelige lukketid, såfremt det ud fra miljø- og samfundsmæssige samt ordens- og ædruelighedsmæssige hensyn sammenholdt med virksomhedens karakter og driftsform skønnes forsvarligt. Politiet har ikke givet dette samtykke.

 

Det bemærkes, at der i klagen henvises til bilag 1 til restaurationsplanen. Bilag 1 er et kortbilag, hvor det er visualiseret hvor restaurationer fortrinsvis placeres i og omkring bykernen, samt hvor restaurationer kan placeres efter nærmere vurdering. Bilaget har således ikke betydning for spørgsmålet om åbningstiden for restaurationerne.

 

Forvaltningen anbefaler, at bevillingsnævnets afgørelse fastholdes med samme begrundelse som anført i bevillingnævnets afgørelse.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet,

 

at afgørelsen fastholdes med samme begrundelse som anført i bevillingnævnets afgørelse.
Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Klage over afgørelse Download pdf-dokument


SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
90 Status på Visitationsafdelingen 2012
Resume

Visitationsafdelingen er sundhed og ældreområdets myndighedafdeling i Randers Kommune. Sagen redegør for udvalgte emner, som der blev arbejdet med i visitationsafdelingen i 2012. Der gives en status for året 2012. Der gives en kort beskrivelse af sagsbehandlingen, antal bevillingssager og administrationspraksis på området.

Sagsfremstilling

Visitationsafdelingen har siden kommunalreformen eksisteret som én samlet enhed, der foretager myndigheds- og sagsbehandling for sundheds- og ældreområdet.

Indlæggelse og udskrivning fra hospital:

Visitationsafdelingen har ansat to udskrivelseskoordinatorer, som sikrer at de borgere der har behov for hjælp i dagligdagen fra Randers Kommune ”følges” fra indlæggelse til udskrivelse, når de er indlagt på Regionshospitalet i Randers. Ordningen har eksisteret siden 2009, og har resulteret i at Randers Kommune stort set ikke har borgere, som ligger ”færdigbehandlet”(Patienten er efter lægelig vurdering færdigbehandlet)på sygehuset.

I alt har der været foretaget over 1400 besøg af udskrivelseskoordinatorerne hos de indlagte borgere på regionshospitalet.

Udskrivelseskoordinatorerne finder bl. a. aflastningspladser, genoptræningspladser, og iværksætter at de nødvendige hjælpemidler er bestilt, for at sikre en god udskrivelse for den enkelte borger. I 2012 er udskrivelseskoordinatorerne begyndt at komme i hospitalets akutafsnit, idet udskrivelserne fra hospitalet sker hurtigere og hurtigere. Herudover har hospitalet lavet deres eget " følge hjem team", specielt for de borgere, som har været indlagt med hjerneblødning eller anden hjerneskade.

Personlig pleje, praktisk hjælp og sygepleje:

I 2012 har overskriften på området været hverdagstræning, hjælp til selvhjælp og hjælpemidler. Der er sket et fald i antallet af timer, der er visiteret til personlig pleje og praktisk hjælp i 2012. Der henvises til tidligere drøftelser/sager på udvalgsmøder om hjemmehjælp og hverdagstræning.

Plejeboliger:

I 2012 har 243 (i 2011: 251) borgere modtaget et tilbud om at flytte i plejebolig. Der er udelukkende 3 borgere, som har været omfattet af plejeboliggarantien (et tilbud inden to måneder). Hvilket vil sige, at de har ønsket en bolig i hele Randers Kommune. Det er således helt almindeligt at borgeren i Randers selv vælger hvilket plejhjem de helst vi bo på, når de får behov for dette. Den gennemsnitlige ventetid i dage for borgere omfattet af plejeboliggarantien: 3,3 dag.(11,6 dag i 2011)

Private leverandører: 

Visitationsafdelingen står for at godkende de private leverandører, der udfører personlig -og praktisk hjælp. I alt er 10 leverandører godkendt som private leverandører. Der er tre madleverandører. Udviklingen er stort set status quo i de private leverandørs andel af ydelser hos borgerne. Der kommer flere leverandører til, som ønsker godkendelse. Men andelen af borgere, der får hjælp/ydelser, vokser ikke i 2012. På landsplan er andelen af modtagere af hjemmehjælp der benytter privat hjemmehjælp 34,2%. Randers Kommune ligger på ca.11-12 %. 

Børnehjælpemidler:
I de seneste år har der været stigning i antallet af børn, der søgte om hjælpemidler (2009:148, 2010:190, 2011:240) I 2012 har der været et fald i antallet af børn på området. Nu er tallet 223.

Et eksempel på ansøgninger vedrørende børn er:  

33 børn har søgt om kugledyner, hvilket gives til børn der har behov for struktur i hverdagen, eller har søvnbesvær, uro, utilpashed. 39 voksne har ligeledes haft behov for kugledyner.

Hjælpemidler efter § 112:
Visitationsafdelingen behandler alle ansøgninger på de større og dyrere hjælpemidler. I alt er ca. 535 ansøgninger om større hjælpemidler behandlet i afdelingen. Herudover et større antal sager, som behandles her og nu, som ikke er opgjort. Alle mindre hjælpemidler behandles i de tre områder, af de enkelte terapeuter på centrene, ud fra et princip om "tæt på borgerne" og med mindst mulig administration omkring sagsbehandlingen.

Der er behandlet 16 større boligsager i visitationsafdelingen. I enkelte af sagerne er der  tale om, at tage pant i boligen efterfølgende.

96 borgere har fået bevilliget el-scooter og 3-hjulet knallert, med hjælp fra Randers Kommune. El- scootere betragtes som et forbrugsgode og borgeren betaler halvdelen selv, såfremt det kan bevilliges som et hjælpemiddel.

På hjælpemiddelområdet ses der i 2012 en stigning i udgifterne. I løbet af 2012 er der lavet aftaler om, at hjælpemidler udleveres fra kommunen, såfremt borgeren efter udskrivelse har en genoptræningsplan, og således har behov for træning i kommunalt regi. Antallet af genoptræningsplaner har været stigende de seneste år i Randers Kommune og dette medvirker til udgiftsstigningen på området.

Ligeledes er der ændret i serviceniveauet på hjælpemiddelområdet, ud fra et princip om: kan borgerne blive mere selvhjulpne, og kan medarbejderne opnå bedre arbejdsmiljø, så kan et hjælpemiddel individuelt skønnes, og bevilliges efter lovens foreskrifter. Dette hænger meget sammen med den politiske beslutning der er omkring hverdagstræning, hjælp til selvhjælp og hjælpemidler.    

Kropsbårnehjælpemidler: 

På området er der sket en stigning i antallet af stomipatienter. Regionshospitalet oplyser, at dette forekommer på landsplan. På stomiområdet har der været stigning i udgifterne på 1,4 mio. kr. i forhold til 2011. På stomiområdet er udgifterne steget med ca. 400.000 kr. Stigningen i udgifterne er dog stoppet efter etableringen af inkontinensklinikken.

Bilområdet:

Der er på tidligere møde orienteret om bilområdet.

Økonomi

Visitationsafdelingens budget for 2012 er overholdt.

Kommunerne skal efter kommunalreformen medfinansiere egne borgeres forbrug af sundhedsydelser og herunder betale en obligatorisk plejetakst for indlagte patienter som er ”færdigbehandlet” på hospitalerne. Denne medfinansiering har været af mindre betydning, og helt efter aftale.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til sundheds- og ældreudvalget, handicaprådet og ældrerådet

at sagen drøftes og tages til efterretning.



Sundheds- og ældreudvalget, 14. marts 2013, pkt. 35:

Taget til efterretning.

Sundheds- og ældreudvalget begærede sagen i byrådet til orientering.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
91 Tryghedshotellets årsberetning 2012
Resume

Tryghedshotel Randers blev indviet februar 2011 med i alt 15 korttidspladser. Sagen redegør for anvendelsen af Tryghedshotellet i 2012.

Sagsfremstilling

Tryghedshotel Randers har 5 pladser der skal forebygge hospitalsindlæggelser, 4 selvindskrivningspladser og 6 aflastningspladser. Tryghedshotellet er beliggende på Randers kollektivhus i lejede lokaler på 1. sal, i den tidligere plejeafdeling på Viborgvej.

De 5 forebyggelsespladser
Gæsterne bliver henvist af hjemmeplejens sygeplejersker, af udskrivningskoordinatorerne, af akutafdelingen på Regionshospitalet samt af praktiserende læger og vagtlægerne.

Gæsterne opleves alle at have akut behov for et aflastningsophold, og er dermed for hovedpartens vedkommende et reelt alternativ til en hospitalsindlæggelse. For eksempel, regulering af insulin ved sukkersyge eller efterbehandling af bivirkninger efter kemobehandling.

De 4 selvindskrivningspladser
Det er den enkelte borger selv, de pårørende, praksislæger samt ældreområdets sygeplejersker, som kontakter tryghedshotellet og ønsker et ophold.

Disse pladser bliver bl.a. brugt til ophold i forbindelse med akut genhusningsbehov, ved kriser såsom at have mistet en pårørende, eller til at være sammen med nogen i højtider.

De 6 aflastningspladser
Aflastningspladserne er opdelt i henholdsvis 4 centrale og 2 decentrale pladser.

De centrale pladser visiteres af visitationsafdelingen og udskrivningskoordinatorerne, mens de decentrale aflastningspladser visiteres af ældreområdets hjemmepleje.

Der opleves en stigning i antallet af terminale borgere, som til dels skyldes, at der visiteres fra hospitalet når der er optaget på hospice, og dels fra flere som ønsker at komme på tryghedshotel Randers i deres sidste tid.

Pladserne er efterspurgte bl.a. som følge af fagligheden på tryghedshotellet. Pladserne er næsten altid fuldt belagte med en opholdstid på op til 3 uger.

Nøgletal

I perioden 1. januar 2012 til 1. januar 2013 har hotellet haft i alt 288 gæster (hvoraf 14 gæster med flere ophold).

Der er følgende facts omkring opholdet

  • 46% mænd, 54% kvinder

  • Gennemsnitsalderen er 77 år og varierer fra 23 år til 100 år

  • Alle kommer fra Randers Kommune

  • Gæsterne er henvist fra hjemmeplejen, praksislæger, vagtlæger, visitator, palliativt team, sygehuset, pårørende og gæsten selv

  • Opholdstiden er gennemsnitlig ca. 14 dage - heraf er de 3 korteste ophold på få timer og de 3 længste på 3-4 måneder

  • Den gennemsnitlige belægningsprocent er på 88 procent. Belægningsprocenten vil dog aldrig, på trods af efterspørgslen blive 100 procent. Når f.eks. en gæst tager hjem fredag, og der er reserveret plads til en ny gæst mandag, vil der forekomme enkelte dage, hvor værelset er ubenyttet (altså reserveret).

  • Grundsygdommene er KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse), diabetes, infektioner(lungebetændelse og urinvejsinfektioner), demens, depressioner, cancer, terminale, apopleksi, ernæringsproblematikker, misbrugs/alkoholfølgesygdomme, obstipation, kredsløbssygdomme, frakturer, psykiatri

Øvrigt:
Tryghedshotellet modtager stadig flere gæster med psykiatriske diagnoser.

Det opleves som om, at der ikke er nok pladser til denne målgruppe andre steder. Hvis denne udvikling fortsætter, vil det blive nødvendigt at kompetenceudvikle personalet til at håndtere nye opgaver.

Det skal i øvrigt nævnes at tryghedshotellet konstant arbejder med, at udvikle og kvalitetssikre udredningen af hver enkelt gæst, bl.a. gennem samarbejde tværfagligt med læge, hospital, terapeuter, ernæringsspecialister osv.

Det er en udfordring for Tryghedshotellet, at gæsterne ofte har brug for yderligere udredning og eventuelt også en ny bolig, hvilket i perioder vanskeliggør målsætningen om at have tilstrækkelig kapacitet i forhold til efterspørgslen. En udredning som bla. sker i tæt samarbejde med visitationsafdelingen.

Det skal bemærkes, at pladserne anvendes fleksibelt, således der i perioder kan være f.eks. flere aflastningspladser på bekostning af antallet af selvindskrivnings- eller forebyggelsespladser.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via sundheds- og ældreudvalget og ældrerådet

at årsberetningen tages til efterretning



Sundheds- og ældreudvalget, 14. marts 2013, pkt. 37:

Taget til efterretning.

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
Punkt Titel
92 Randersegnens Boligforening under konkurs - opsplitning af afdeling 01
Resume

Randers Kommune traf i juni 2012 beslutning om at tilbagekalde den kommunale godkendelse af afdelingssammenlægningerne i Randersegnens Boligforening. Kommunens advokat samt Landsbyggefonden anbefaler, at DAB pålægges at gennemføre den praktiske opdeling af afdeling 01 i afdelingerne 1, 2, 7, 37, 51 og 89.

Sagsfremstilling

Randers Kommune traf i juni 2012 beslutning om at tilbagekalde den kommunale godkendelse af afdelingssammenlægningerne i Randersegnens Boligforening.

 

Den materielle opdeling af afdeling 01 i afdelingerne 1, 2, 7, 37, 51 og 89 skal nu gennemføres af DAB, som ny midlertidig forretningsfører og administrator af de enkelte afdelinger i Randeregnens Boligforening under konkurs. En opdeling, som Landsbyggefonden anbefaler af hensyn til det kommende arbejde med at udarbejde helhedsplaner for afdelingerne.

 

Østjysk Bank har via deres advokat fremsat trussel over for DAB om et strafferetligt ansvar med henvisning til straffeloven, såfremt DAB følger Randers Kommunes beslutning om at tilbagekalde godkendelse af afdelingssammenlægningerne i Randers Kommune.

 

Kommunens advokat er af den klare overbevisning, at en effektuering af Randers Kommunes beslutning fra juni 2012 om en materiel opdeling af afdeling 01 i afdelingerne 1, 2, 7, 37, 51 og 89 ikke på nogen måde vil fratage nogen kreditor muligheden for at søge sig fyldestgjort aktiver, som de lovligt har fået sikkerhed i. Det er således vurderingen fra kommunens advokat, at en praktisk gennemførelse af opdelingen af afdeling 01 ikke vil være en overtrædelse af straffeloven.

 

Alene for at fritage DAB for enhver risiko for at ifalde et strafferetligt ansvar jævnfør truslen fra Østjysk Banks advokat foreslår kommunens advokat, at Randers Kommune meddeler DAB påbud efter almenboligloven om at gennemføre den praktiske opdeling af afdeling 01 i afdelingerne 1, 2, 7, 37, 51 og, 89.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

at Randers Kommune meddeler DAB påbud efter almenboligloven om at gennemføre den praktiske opdeling af afdeling 01 i afdelingerne 1, 2, 7, 37, 51 og, 89.



Økonomiudvalget, 2. april 2013, pkt. 79:

Indstilles tiltrådt

 

Steen Bundgaard deltog ikke under dette punkt (pga. inhabilitet).

Frank Nørgaard deltog ikke under dette punkt.

Afbud: Hans Kortbek

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Steen Bundgaard (A) og Christian Boldsen (V) deltog ikke under dette punkt (pga. inhabilitet).

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
93 Prioritering af nye almene boliger 2013
Resume

Forvaltningen har på baggrund af byrådets beslutning den 29. oktober 2012 udarbejdet forslag til prioritering af nye almene boliger. Prioriteringen er lavet ud fra indkomne projektforslag fra boligforeningerne.

Sagsfremstilling

Miljø- og Teknikudvalget behandlede på sit møde den 14. marts 2013 sag om prioritering af nye almene boliger. Forvaltningen havde til udvalgets behandling af sagen fremsendt yderligere oplysninger og præciseringer til brug for drøftelse af sagen. Præciseringerne er efterfølgende indarbejdet i nærværende sagsfremstilling forud for behandling i økonomiudvalg og byråd.

 

Byrådet har den 29. oktober 2012 besluttet, at budgettet til nye almene boliger i 2013 skal anvendes til huludfyldning/fortætning i midtbyen. Samtidig besluttede byrådet, at forvaltningen skulle udarbejde forslag til prioritering i foråret 2013. 

Boligforeningerne i Randers Kommune har fremsendt 4 forslag til projekter til nye almene boliger. De 4 projekter er beskrevet i vedhæftede notat.

Boligorganisationerne under RandersBolig har længere ventelister i de fleste afdelinger i Randers Midtby. Dog oplever afdelingerne i Markedsgade, Fabersvej og Schousgade visse udlejningsproblemer på grund af særlige omstændigheder. Lejerbo Randers har en lille venteliste til flere af afdelingerne. Domea Randers har ikke boliger i midtbyen.

 

Prioritering af nye almene boliger

 

Markedspladsen
Domea Randers foreslår, at der på Markedspladsen (hjørnet af Mariagervej og Markedsgade) bygges 40 boliger på 70 - 100 m2. Arealet er kommunalt ejet.

Det kommunale grundkapitaltilskud på 10%, vil for dette projekt vil være ca. 6,4 mio. kr.  

Projektet forudsætter, at der udarbejdes en lokalplan. Dette vil tage ca.1 år og projektet kan derfor tidligst realiseres i 2014.

Provstegyde


Lejerbo Randers foreslår, at der bygges 31 2-rums ungdomsboliger og  20  2-4 rums

familieboliger i Provstegyde, der ligger mellem Storegade og Vestergrave. Projektet er tænkt etapeopdelt – familieboligprojekt i etape 1 og et ungdomsboligprojekt i etape 2. De to projekter skal opføres uafhængigt af hinanden, men indskrives i en fælles lokalplan, således midtbyens arkitektur og byplanmæssige forhold tilgodeses.

 

Grundkapitaltilskuddet på 10% vil for etape 1 (familieboligerne i 2014) være ca. 3 mio. kr. og for etape 2 (ungdomsboligerne i 2015) være ca. 3 mio. kr.

Projektet forudsætter at der udarbejdes en lokalplan. Dette vil tage ca. 1 år og projektet kan derfor først realiseres i 2014.

 
Vestervold
Randers Boligforening af 1940 foreslår, at 3 etager i ejendommen  Vestervold 17-19 (forhuset) renoveres og at der etableres 6 familieboliger. Erhvervsarealerne i forhuset, som foreslås ombygget, har været anvendt til Randers Boligforening af 1940s boligbutik og administrationslokaler og står tomme.

Det kommunale grundkapitaltilskud på 10%, vil for dette projekt være ca. 1,1 mio. kr.

Ny Nedergårdsvej 
Projektet omfatter 25 almene familieboliger med et samlet etageareal på 2.600 m2. Der er tale om 1. etape af en samlet bebyggelse på 50 boliger. Ny Nedergårdsvej er en kommunal grund.

Det kommunale grundkapitaltilskud på 10%, vil for dette projekt vil være ca. 4,6 mio. kr.

Falbegrunden
Ud over de 4 projektforslag fra de almene boligorganisationer, har ejeren af Falbegrunden tilkendegivet

ønske om opførelse af almene boliger på grunden. Grunden er lokalplanlagt til boliger.

Der er ikke fremsendt konkret ønske eller projektforslag fra nogen boligforening, men Domea har tilkendegivet, at såfremt kommunen ønsker at etablere nye boliger, så er de interesseret i at bygge på en del af grunden.  

 

Ledige lejemål i Randers 

Vedrørende antallet af almene lejemål har forvaltningen fået oplyst følgende tal af de 3 administrationsorganisationer for almene boliger, der er repræsenteret i Randers Kommune:

  • Domea administrerer 48 almene lejemål

  • Lejerbo administrerer 750 almene lejemål

  • RandersBolig administrerer 8.443 almene lejemål

Det samlede antal almene lejemål i Randers Kommune er således 9.241 stk.

Det er oplyst af administrationsorganisationerne, at der samlet set er 161 ledige lejemål i Randers Kommune, svarende til en ledighedsprocent på 1,74. Opgørelsen af ledige lejemål er foretaget primo marts 2013.

Af almenboligloven fremgår det, at kommunalbestyrelsen, ved meddelelse af tilsagn til nyt alment boligbyggeri, skal sikre, at det samlede antal ledige almene boliger i kommunen ikke overstiger 2 pct.

Som altovervejende hovedregel bør der således ikke gives tilsagn til nye boliger i en kommune, hvis boligledigheden i kommunen overstiger 2 pct.

Det vurderes, at nye almene boliger vil kunne udlejes, uden det har konsekvenser for andre almene boligers afdelinger.

 

Forvaltningens forslag til prioritering: 

Principielt kan forvaltningen støtte alle de 4 projektforslag til nye almene boliger. 2 af projekterne - Markedspladsen og Provstegyde forudsætter, at der udarbejdes lokalplaner før de kan realiseres. Disse 2 projekter kan derfor tidligst gennemføres i 2014.


Randers Boligforening af 1940's projekt på Vestervold vil mindske boligforeningens lejetab. Forvaltningen

vil derfor foreslå, at dette projekt gennemføres i 2013.

Af de øvrige projekter vil forvaltningen anbefale Domeas projekt på Markedspladsen, da byrådet har besluttet at budgettet til nye almene boliger i 2013 skal anvendes til fortætning i midtbyen. Markedspladsen fremstår i dag rodet og forsømt og et nybyggeri her vil give hele området et stort og tiltrængt løft. Da projektet kræver udarbejdelse af lokalplan, kan det tidligst gennemføres i 2014.

Forvaltningen vil foreslå, at Lejerbos 2 projekter revurderes i forbindelse med, at byrådet primo 2015 igen prioriterer nye almene boliger for 2015 og frem.

Økonomi

Budgettet for 2013 til nye almene boliger er efter de givne tillægsbevillinger på 6,1 mio. kr. Det korrigerede budget for 2014 og 2015 udgør 7,5 mio. kr. årligt. Budgettet for 2016 og frem udgør 8 mio. kr. årligt. Af budgettet skal finansieres udgifter til retssager og advokatudgifter i forbindelse med Randersegnens Boligforening under konkurs, kapitaltilførsler, helhedsplaner og driftsstøtte. Derudover kan det ikke udelukkes, at der vil komme udgifter til driftsstøtte til andre boligorganisationer i de kommende år. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt overblik over størrelsen af disse udgifter.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,


at Randers Boligforening af 1940's projekt gennemføres i 2013,

at der udarbejdes lokalplan, som kan sikre, at Domeas projekt kan gennemføres i 2014, men at der først tages endelig stilling til projektet, når lokalplanen foreligger, idet der tages stilling ud fra den budgetmæssige situation, herunder kommunens udgifter til helhedsplan, retssager m.m., og

at der udover Domeas projekt ikke forventes taget stilling til nye projekter før primo 2015.

 

Beslutning Miljø- og Teknikudvalget 14/3 2013

 

Prioritering af nye almene boliger oversendes til økonomiudvalget uden indstilling fra Miljø- og Tekninudvalget.

Udvalget bemærker, at Lejerbos projekt i Provstegyde bør fremmes mest muligt.

Malte Larsen (A) og Lars Søgaard (V) deltog ikke i sagens behandling.



Økonomiudvalget, 2. april 2013, pkt. 82:

5 stemte for, at Vestervold-projektet godkendes og at de øvrige projekter revurderes af forvaltningen. Anders Buhl-Christensen, Daniel Madie og Frank Nørgaard tog forbehold.

Afbud: Hans Kortbek

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 18 stemmer for og 13 stemmer imod (B, C, O, V).

Bilag Funktioner
Notat vedrørende prioritering af nye almene boliger 2013 Download pdf-dokument


Punkt Titel
94 Fastsættelse af funktionsvederlag til 2. viceborgmester
Sagsfremstilling

Borgmesteren har aftalt med viceborgmestrene, at disse overtager borgmesterens funktioner i sommerferien. 1. viceborgmester Steen Bundgaard fungerer som borgmester i ugerne 27 - 29, mens 2. viceborgmester Anders Buhl-Christensen fungerer i ugerne 30 - 31.

 

Byrådet kan efter styrelsesloven beslutte, at der ydes vederlag til 2. viceborgmester, når han er fungerende borgmester som følge af at såvel borgmesteren som 1. viceborgmester er fraværende.

 

Ved fastsættelsen af vederlagets størrelse skal tages hensyn til arbejdsbyrdens omfang og funktionsperiodens varighed. I 2012, hvor funktionsperioden ligeledes var på 2 uger, besluttede byrådet at tillægge 2. viceborgmester et funktionsvederlag svarende til 2/52 af det årlige borgmestervederlag.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

 

at der til 2. viceborgmester ydes vederlag svarende til 2/52 af det årlige borgmestervederlag for varetagelsen af borgmesterens opgaver i ugerne 30 og 31 i 2013.



Økonomiudvalget, 2. april 2013, pkt. 83:

Indstilles tiltrådt.

Afbud: Hans Kortbek

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
95 Revideret samarbejdsaftale for borgerrådgiverfunktionen
Resume

Der er udarbejdet forslag til samarbejdsaftale for en ny, fælles borgerrådgiverfunktion mellem Randers Kommune, Skanderborg Kommune, Norddjurs Kommune og Favrskov Kommune.

 

Det indstilles, at samarbejdsaftalen godkendes.

Sagsfremstilling

Borgerrådgiverfunktionen i Randers Kommune drives aktuelt i samarbejde med Norddjurs Kommune og Skanderborg Kommune med Randers Kommune som drifts- og budgetansvarlig.

 

Budgettet for ordningen udgjorde i 2012 samlet:

 

Randers
1.100.000 kr.
Norddjurs
200.000 kr.
Skanderborg
375.000 kr.
 
I alt
1.675.000 kr.
 

 

 

Ordningen har hidtil været bemandet med to rådgiverårsværk og et administrativt årsværk. Budgettet blev fordelt med 1,5 mio. kr. til lønudgifter og 175.000 kr. til kontorhold, kørsel, it, uddannelse mv. Ordningen har hidtil været åben for borgerne i Randers 5 dage om ugen og i Norddjurs og Skanderborg kommuner 2 dage om ugen.

 

Ved oprettelse af funktionen i 2011 blev der afsat årligt 1,1 mio. kr. i Randers Kommunes budget. I budgetvedtagelsen i Randers Kommune for 2013-16 indgår en besparelse på borgerrådgiverfunktionen, således at budgettet er reduceret til 0,7 mio. kr. i 2013 og 0,55 mio. kr. fra 2014 og frem.

 

Besparelsen betyder, at åbningstiden for borgerne i Randers Kommune reduceres, samt at der reduceres i den administrative bistand.

 

Samtidigt med planlægningen af en reduceret borgerrådgiverbetjening i Randers Kommune viste der sig mulighed for at udvide den fælles borgerrådgiverfunktion med yderligere en kommune, idet Favrskov Kommune har afsat midler hertil i budgettet for 2013 og frem.

 

På baggrund af drøftelser mellem Randers, Norddjurs, Skanderborg og Favrskov kommuner er der udarbejdet forslag til samarbejdsaftale for en fælles borgerrådgiverfunktion for de fire kommuner.

Den ny fælles borgerrådgiverfunktion vil være åben for borgerne i Randers Kommune mandage, onsdage og fredage, i Skanderborg Kommune tirsdage og torsdage (lang åbningstid torsdag) samt sidste fredag i hver måned, i Norddjurs Kommune mandage og onsdage, og i Favrskov Kommune tirsdage og torsdage (lang åbningstid torsdag) samt første fredag i hver måned.

Der lægges ikke op til ændringer i Randers Kommunes vedtægter for borgerrådgiverens virksomhed. Der skal dog som følge af besparelsen og den reducerede åbningstid i Randers Kommune ske en tilpasning af hvilken type opgaver, borgerrådgiveren skal prioritere. Det foreslås i den forbindelse, at den primære borgerkontakt prioriteres over øvrige opgaver så som rådgivning og vejledning internt til forvaltningerne mv. Kontakt til forvaltninger kan dog blive initieret i de tilfælde, hvor rådgiveren kan udpege tendenser og mønstre i borgerhenvendelserne, som forvaltningen kan have gavn af i forhold til den videre sagsbehandling på området.

 

Borgerne kan opleve, at der fremover vil være en vis ventetid til et møde med borgerrådgiveren, modsat i dag, hvor borgerne med kort varsel kan aftale et møde. Det vil imidlertid ikke adskille sig fra situationen i Norddjurs og Skanderborg kommuner, hvor der allerede er en begrænset åbningstid, hvilket generelt accepteres af borgerne.

Økonomi

Den ny, fælles borgerrådgiverfunktion etableres med følgende budget (2013, kr.):

Nuværende borgerrådgiverfunktion i Randers (løn+ mv.)
1.350.000
Kontorhold, uddannelse/kursus mv.
125.000
Budget, i alt
1.475.000

Finansieringen fordeles således mellem de fire kommuner (2013, kr.):

Randers Kommune:
550.000
Favrskov Kommune:
350.000
Norddjurs Kommune:
200.000
Skanderborg Kommune:
375.000
Finansiering, i alt:
1.475.000

*i 2013 bidrager Randers Kommune med 700.000 kr. og Favrskov Kommune med 250.000 kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget,

at samarbejdsaftalen for ny, fælles borgerrådgiverfunktion godkendes under forudsætning af godkendelse i Favrskov Kommune, Skanderborg Kommune og Norddjurs Kommune.
atborgerrådgiveren i Randers Kommune ved opgavepres prioriterer borgerhenvendelser over interne rådgivningsopgaver og
atbyrådet pr. mail orienteres om udvidelsen af samarbejdet.



Direktionen, 21. marts 2013, pkt. 73:



Økonomiudvalget, 2. april 2013, pkt. 84:

Indstilles tiltrådt

Bjarne Overmark begærede sagen i byrådet.

Afbud: Hans Kortbek

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 21 stemmer for. 10 undlod at stemme (B, V).

Bilag Funktioner
Samarbejdsaftale mellem Favrskov, Randers, Norddjurs og Skanderborg kommuner om organisering og drift af fælles borgerrådgiverfunktion 2 Download pdf-dokument


Punkt Titel
96 Ændret lønfremskrivning
Resume

KL's to-årige forlig med KTO indeholder meget beskedne lønstigninger, som er lavere end forudsat i budgettet. Det foreslås derfor, at lønbudgettet nedskrives tilsvarende.

Sagsfremstilling

På grund af den nye overenskomst mellem KL og KTO, er forudsætningerne for lønfremskrivningen i budget 2013-2016 ændret. Overenskomsten betyder, at der bør ske en reduktion af budgetterne til løn på 0,9% jf. vejledning fra KL. Den samlede reduktion udgør ca. 23,7 mio. kr.

 

Kommunens bloktilskud må forventes at blive reduceret med et tilsvarende beløb ved midtvejsreguleringen i 2013.

Nedenfor kan der for de enkelte bevillingsområder ses hvor stor betydning budgettilretningen får.

 

 

 

Budgettilretningen får ikke betydning for det enkelte område, da det er et udtryk for at lønningerne stiger mindre end tidligere forudsat. Budgetreduktionen kan få en mindre betydning for taksterne til dagtilbud. Særskilt sag vil blive fremstillet, hvis det viser sig nødvendigt med en takstreduktion.

Økonomi

Ingen. Der er tale om en ren teknisk tilretning, der ikke vil påvirke serviceniveauet på de enkelte aftaleenheder.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget

 

at der gives tillægsbevilling som beskrevet i sagsfremstillingen.



Direktionen, 21. marts 2013, pkt. 76:

Tiltrådt.



Økonomiudvalget, 2. april 2013, pkt. 85:

Indstilles tiltrådt

Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark tog forbehold.

Afbud: Hans Kortbek

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


MILJØ- OG TEKNIKUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
97 Skovrejsning i Dronningborg nord for Torupdal
Resume

Forvaltningen ønsker at plante 5,7 ha skov på et kommunalt ejet areal ved Torupdal. Arealet tilplantes i samarbejde med Københavns Universitet som en forsøgsskov.

Sagsfremstilling

Randers Kommune er blevet tilbudt at være med i et forskningsprojekt omkring skovrejsning i samarbejde med Institut for Geovidenskab og Landskabsforvaltning ved Københavns Universitet. Forskningsprojektet vil også medføre en del ekskursioner til Randers for at se på resultatet.

Projektet har fokus på skovrejsning, hvor man bruger popler som hjælpetræer til at hjælpe skovrejsningens blivende træer frem. Popler vokser meget de første 25 år, hvilket har mange fordele – især ved skovrejsning og dermed etablering af en helt ny skov. Der bliver undersøgt, hvilken tæthed af popler der er mest gunstig for de forskellige træarter og forskellene ved plantning og ved såning af træer.

Ved at indgå i samarbejdet med Københavns Universitet vil Randers Kommune få adgang til en skovrejsning med væsentlige bidrag. Københavns Universitet har mulighed for købe planter til en meget favorabel pris (2 kr/pl hvor normalprisen ligger omkring 4-5kr/pl), udgifter til tegning af kort og udarbejdelse af bevoksningslister til skovplantningen. Randers Kommune bidrager til projektet med arealet, planteindkøb og plantning. Desuden er der nu åbnet mulighed for, at kommuner i 2013 kan få tilskud til skovrejsningen fra Naturstyrelsen. Får Randers Kommune tilskuddet, vil det dække 55% af udgiften til planter og plantning.

Det foreslåede areal ligger i Dronningborg nord for Torupdal (se kortbilag). Det ejes i dag af Randers Kommune. Arealet ligger hen i græs, som bliver slået til hø for at bevare status som landbrugsjord, men der er ingen forpagtning og således ingen økonomi på jorden. Arealet er i kommuneplanen udlagt til naturområde. Arealet ligger meget bynært med et flittigt brugt sportsområde vest for og et stort byvækstområde syd for. Der er altså mange brugere, der i fremtiden vil kunne nyde godt af en rekreativ skov.

I tråd med Skovstrategien, vedtaget sommeren 2012, ønsker Randers Kommune mere skov og helst mere bynær skov, der kan skabe attraktive boligområder. Som ejer af arealerne sikrer vi os, at skoven også bliver til glæde for de mange borgere, som bor tæt op af skoven. Når Randers Kommune forvalter skoven, vil det blive med de sundhedsmæssige og rekreative interesser i fokus.

Sagen forelægges miljø- og teknikudvalget, da forvaltningen ønsker en stillingtagen til det konkrete projekt. Herudover ønsker forvaltningen en tilkendegivelse af, om forvaltningen skal fortsætte arbejdet med at indgå i forskellige attraktive samarbejdsaftaler og partnerskaber med henblik på at få rejst bynær skov på kommunalt ejede arealer.  

Økonomi

Denne skovrejsning på 5,7 ha vil efter tilskud fra Naturstyrelsen og med hjælp fra Københavns Universitet komme til at koste Randers Kommune under 50.000 kr. Normalt regner man med 30-50.000 kr./ha skov.

Arealet er købt af Randers Kommune som en del af Rahrseje Gods i 1978. Arealets værdi er idag 855.000 kr.

Beløbet til skovrejsning findes inden for eksisterende budget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at
skovrejsningen i Dronningborg godkendes, og

at forvaltningen får mandat til at indgå i forskellige samarbejder og partnerskaber med henblik på at få rejst skov på dertil velegnede kommunale lokaliteter på økonomisk attraktive vilkår.



Miljø- og teknikudvalget, 14. marts 2013, pkt. 40:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 2. april 2013, pkt. 86:

Indstilles tiltrådt.

Afbud: Hans Kortbek

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Kortbilag Download pdf-dokument


Punkt Titel
98 Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet
Resume

Midttrafik beder Randers Kommune tage stilling til, om man vil anbefale, at Midttrafik tilslutter sig det nye landsdækkende billetsystem Rejsekortet.

Sagsfremstilling

I foråret 2012 var Midttrafiks eventuelle tilslutning til det landsdækkende elektroniske billetsystem Rejsekortet i høring blandt bestillerne (kommunerne og regionen) i Midttrafiks område. Der var bred enighed om en principielt positiv holdning overfor Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet. Samtidigt var holdningen dog, at udgifterne til systemet var for høje, der var bekymring for systemets fremtidssikring, og der var et ønske om flere konkrete erfaringer med hensyn til passagerfremgang og drift. Midttrafik tog dette til efterretning.

Nu bliver bestillerne, heriblandt Randers Kommune på baggrund af nye erfaringer, undersøgelser og ny økonomi, bedt om endnu engang at tage stilling til spørgsmålet om tilslutning til Rejsekortet. Det skal bemærkes, at det er Midttrafiks bestyrelse, der har kompetencen til at træffe afgørelse om tilslutning til Rejsekortet. Udgiften fordeles efterfølgende på de respektive kommuner og regionen.

Midttrafik har fået udarbejdet en teknisk redegørelse, hvor konklusionen er, at rejsekortsystemet har en snitflade, der gør det muligt at udvide med mobil-løsninger og andre betalingsmåder. Med andre ord er det konklusionen, at systemet er fremtidsikret.

Endvidere har COWI udarbejdet en rapport for Midttrafik, hvor konklusionen er, at rejsekortet er dyrt i anskaffelse og drift, men det er det system, som bedst understøtter ønsker og hensyn fra kunder, busselskaber og administration. Mobilbilletter, apps og andre moderne betalingsformer udgør et godt supplement.

I det seneste år er Rejsekortet blevet udbredt flere steder, og i dag anvendes det i bus og tog på hele Sjælland og i Region Nordjylland. I Region syd udrulles Rejsekortet i 2013 og 2014. I Region Midtjylland er rejsekortet indført på rejser mellem DSB-stationer. Det fremtidige takstsamarbejde vil blive videreført omkring rejsekortet. Hvis Midttrafik vælger ikke at indføre Rejsekortet, vil det betyde, at kunderne kun kan købe kontantbilletter til sammenhængende rejser med både bus og tog. Ligeledes bortfalder det frie valg af transportmiddel på lokalrejser med tog eller bus på billetter og kort med rabat. Kunder, der ønsker at opnå en rabat på togrejser, skal anvende Rejsekortet, mens kunder i bustrafikken fortsat skal benytte klippekort eller periodekort.

Som konsekvens af, at Midttrafik jf. lov om trafikselskaber har takstkompetencen, kan Randers Kommune ikke vælge at stå udenfor et takst- og billetteringssystem, der er vedtaget af Midttrafik. Med andre ord kan Randers kommune ikke fravælge Rejsekortet, hvis Midttrafik beslutter, at det skal være udbredt i hele regionen.

Økonomi

Midttrafik har oplyst, at de årlige omkostninger til rejsekortet i Randers Kommune forventes at blive ca. 1,7 mio. kr. fra indførelsen i 2014. I 2014 forventes dog en engangsudgift på yderligere 2,7 mio. kr., således at udgiften i 2014 bliver 4,4 mio. kr.

I forbindelse med høringen sidste år var de forventede årlige omkostninger ca. 2,5 mio. kr. Faldet skyldes dels renteudviklingen og dels reducerede driftsudgifter.

Forvaltningen foreslår, at der i forbindelse med arbejdet med budget 2014-2017 udarbejdes et forslag til, hvorledes udgifterne til Rejsekortet kan finansieres.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget og miljø- og teknikudvalget,

at Randers Kommune anbefaler, at Midttrafik tilslutter sig Rejsekortet, og

at forvaltningen i forbindelse med arbejdet med det kommende budget udarbejder et forslag til, hvorledes udgifterne til Rejsekortet kan finansieres.



Miljø- og teknikudvalget, 14. marts 2013, pkt. 43:

Forvaltningens indstilling tiltrådt, idet udvalget præciserer, at merudgiften ved budgetlægningen finansieres af det samlede kommunale budget.

Kasper Fuhr Christensen (U), Lone Donbæk Jensen (L), Jørgen Bruno Andersen (A), Malte Larsen (A), John Dybdahl (C) og Lars Søgaard (V) stemte for.

Imod stemte Jens Peter Hansen (V).



Økonomiudvalget, 2. april 2013, pkt. 87:

Økonomiudvalget indstiller, at Randers Kommune tilsluttes rejsekortet under forudsætning af tilslutning fra alle kommuner i Region Midtjylland og under forudsætning af, at den nuværende fordeling af omkostninger mellem kommunerne opretholdes.

 

Borgmesteren foreslog, at merudgifterne til rejsekortet søges indarbejdet i budget 2014-17, og at merudgifterne alternativt indgår i prioriteringen af de afsatte midler til kollektiv trafik:

6 stemte for og 2 stemte imod (Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen). Kasper Fuhr Christensen ønskede ført til protokol, at han støtter indstillingen fra miljø- og teknikudvalgets behandling af sagen.


Afbud: Hans Kortbek

Indstilling:
Beslutning

Borgmesteren stillede ændringsforslag om, at Randers Kommune tilsluttes rejsekortet under forudsætning af, at den nuværende fordeling af omkostninger mellem kommunerne opretholdes samt at minimum 90 % af befolkningsgrundlaget i Region Midtjylland er tilsluttet kortet.

25 stemte for og 4 stemte imod (L, O, Jens Peter Hansen (V)). 2 undlod at stemme (Erik Poulsen (U), Kasper Fuhr Christensen (U)).

  

Økonomiudvalgets indstilling om finansiering:

 

25 stemte for og 4 stemte imod (L, Erik Poulsen (U), Kasper Fuhr Christensen (U)), 2 undlod at stemme (O, Jens Peter Hansen (V).

 

Kasper Fuhr Christensen (U) ønskede ført til protokol, at han stemte imod med henvisning til miljø- og teknikudvalgets indstilling i sagen.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
99 Vedtagelse af forslag til lokalplan 547 Fritidshusbebyggelsen Hestehaven og kommuneplantillæg 131
Resume

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en bevarende lokalplan for Fritidshusbebyggelsen Hestehaven, også kendt som Svinget i Albæk.

Lokalplanforslaget er udarbejdet for at muliggøre en tilpasning af de matrikulære forhold i området efter ønske fra ejeren, Randers Havn.

Sagsfremstilling

I 2008 ansøgte Randers Havn og Randers Kommune Miljøcenter Århus om lov til at udmatrikulere arealet. Dette blev der meddelt afslag på i maj 2010. Senere i 2010 udarbejder Randers Havn, i samarbejde med Landinspektørfirmaet Bjørn Kristiansen, en rapport med baggrunds- og konsekvensanalyser af planerne. Rapporten omhandler bebyggelsen, dens historie samt eksempler på lignende matrikulære tilpasninger og salg af fritidshusgrunde. På baggrund af rapporten vælger Naturklagenævnet i efteråret 2011 at ændre Miljøcenter Århus’ afslag til en principgodkendelse under forudsætning af, at der udarbejdes en konkret udstykningsplan samt udarbejdes en bevarende lokalplan for området. Planen skal indeholde klare og præcise bestemmelser til administration og håndhævelse af naturbeskyttelseslovens § 15. Lokalplan 547, Fritidshusbebyggelsen Hestehaven er resultatet af denne proces.

Lokalplanen omfatter to områder beliggende ud til Randers Fjord med i alt 39 fritidshusgrunde på mellem 571 og 1530 m2. Grundene udlejes af Randers Havn til fritidshuse på uopsigelige langtidskontrakter, der for de flestes vedkommende løber frem til 2036.

34 af grundene er beliggende med adresse på Svinget. Dette område udgør ca. 8,5 ha. De øvrige 5 grunde er beliggende uden vejadgang i en klynge i Støvring Enge 1,85 km nord for den øvrige bebyggelse. Dette område udgør ca. 0,35 ha. Områderne udgør altså til sammen, et areal på ca. 8,85 ha. Områderne afgrænses af strandenge og naturområder og af Randers Fjord.

Nærværende lokalplan er udarbejdet for at muliggøre en tilpasning af de matrikulære forhold i området og give Rander Havn mulighed for at sælge grundene. Planen afgrænser desuden kulturmiljøet Hestehaven og skal sikre, at bebyggelsens omfang og karakter, og hele områdets karakter fastholdes. Lokalplanen danner grundlag for fremtidig administration gennem bestemmelser, der regulerer anlæg, veje, stier, terrænforhold, beplantning, bevaringsværdier mv.

Naturstyrelsens godkendelse af administrationsgrundlaget i lokalplanforslaget er en forudsætning for, at planen er gyldig. Naturstyrelsens behandling af sagen vil foregå sideløbende med offentlighedsfasen, der er planlagt til at forløbe fra 10. april til 5. juni 2013.

Økonomi

Forslaget medfører ikke i sig selv økonomiske eller personalemæssige konsekvenser.

Forvaltningen har screenet lokalplanen i forhold til bestemmelserne om miljøvurdering. Forvaltningen

vurderer, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering for lokalplanens område og fremtidige anvendelse (se vedhæftede screeningsnotat).

 



Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanen, og at beslutning herom offentliggøres, og

at forslag til lokalplan 547 Fritidshusbebyggelsen Hestehaven og kommuneplantillæg 131 vedtages og offentliggøres i henhold til reglerne herom i planloven.



Miljø- og teknikudvalget, 14. marts 2013, pkt. 47:

Indstilles tiltrådt.

Malte Larsen (A) deltog ikke i sagens behandling.



Økonomiudvalget, 2. april 2013, pkt. 88:

Indstilles tiltrådt, idet der eftersendes notat om regler for offentlighedens adgang til fjordkanten.

Afbud: Hans Kortbek

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt med 28 stemmer. 3 undlod at stemme (B, L).

Bilag Funktioner
Screening_LP547_KPT131 Download pdf-dokument
LP547_forslag_opdateret bilag 3 Download pdf-dokument


Punkt Titel
100 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 - Biogas
Resume

Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg for biogas til Kommuneplan 2013. Forslaget til kommuneplantillægget peger på en lokalitet øst for Hørning til placering af fælles biogasanlæg. Der er tale om en positivudpegning. Den udelukker ikke, at der ved konkrete henvendelser kan findes andre placeringer i kommunen.

Sagsfremstilling

Kommunerne skal som noget nyt planlægge for fælles biogasanlæg. Staten har beskrevet, at kommunerne skal vedtage retningslinjer og udpege egnede lokaliteter til fælles biogasanlæg. Det betyder, at Randers Kommune skal udpege mindst én lokalitet til placering af fælles biogasanlæg i kommuneplanen.

Randers Kommune gennemførte sommeren 2012 en lokaliseringsanalyse (Baggrundsrapport) for at identificere egnede placeringer for fælles biogasanlæg. På baggrund heraf blev der i efteråret 2012 gennemført en offentlig debatfase, hvor der i oplægget til debat blev peget på tre egnede lokaliteter til placering af fælles biogasanlæg – Purhus/Ørrild, Øster Tørslev og Hørning. I debatfasen kom der fra borgerne flere forslag til placeringer, som efterfølgende blev analyseret af forvaltningen. Placeringen ved Assentoft (Daka) blev her fundet egnet, og der blev gennemført en supplerende debatfase for denne lokalitet.

Den 29. november 2012 besluttede miljø- og teknikudvalget at lokaliteten ved Assentoft (Daka) skulle indarbejdes i forslaget til Kommuneplan 2013. Forslaget til Kommuneplan 2013 er pt. i offentlig høring. Høringen slutter 17. april 2013.

 

I høringsperioden har borgmesteren ført politiske drøftelser, og der er et bredt funderet flertal, som har tilkendegivet, at de vil pege på Hørning som lokalitet for placering af fælles biogasanlæg. Derfor er der nu udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg for lokaliteten ved Hørning, som skal sendes i offentlig høring inden endelig vedtagelse.

 

Udpegningen er en såkaldt positiv udpegning og den udelukker ikke, at der ved konkrete henvendelser kan findes andre placeringer af biogasanlæg i kommunen, hvilket er præciseret i retningslinje 1 med tilføjelse af følgende tekst: ”Udpegningen er ikke til hinder for en lokalisering et andet sted på baggrund af en konkret vurdering”.

 

Lokaliteten ved Hørning

Det vurderes, at et biogasanlæg kan placeres øst for Hørning, vest for Ebeltoftvej, hvor terrænet er lavt. Der er ca. 4 km til naturgasnet og ca. 4 km til nærmeste kraftvarmeværk. Der er ingen boliger inden for 500 meter. Inden for 1000 meter bor der 42 personer over 18 år, men anlægget vurderes ikke at give anledning til gener for disse. Der vurderes ikke at være arealbindinger eller planforhold, der hindrer placering af et fælles biogasanlæg.

 

Et biogasanlæg på det udpegede areal, må ikke vejbetjenes fra Ebeltoftvej, som er en statsvej, men skal i stedet vejbetjenes fra Præstedalsvej. Udgifterne til etablering af vejadgang skal afholdes af investorerne bag et eventuelt biogasanlæg.

 

Proces- og tidsplan

Udpegning af lokaliteten ved Hørning kræver udarbejdelse og vedtagelse af kommuneplantillæg, og kan gennemføres efter følgende tidsplan:

  

8. april 2013 Ekstraordinært MTU møde, ekstraordinært ØU møde samt ordinært møde i BY, hvor forslaget til Kommuneplantillæg for biogas til Kommuneplan 2013 behandles.

  

10. april 2013 Start på 8 ugers offentlig høring af forslaget til Kommuneplantillæg for biogas til kommuneplan 2013.

 

8. maj 2013 Borgermøde om Kommuneplantillæg for biogas.

 

5. juni 2013 Slut på 8 ugers offentlig høring af forslaget til Kommuneplantillæg for biogas til kommuneplan 2013.

 

30. maj 2013 Ordinært MTU møde, hvor Kommuneplan 2013 behandles.

 

10. juni 2013 Ordinært ØU møde, hvor Kommuneplan 2013 behandles.

 

17. juni 2013 Ekstraordinært møde i MTU og ØU, hvor Kommuneplantillæg for biogas til Kommuneplan 2013 behandles. Byrådsmøde, hvor Kommuneplan 2013 vedtages endeligt og efterfølgende endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg for biogas til Kommuneplan 2013.

Økonomi

Udbringning af afgasset gylle på markerne giver mindre fordampning af ammoniak og belaster derfor klimaet mindre og giver færre lugtgener end rå gylle.

 

Biogasanlæg har en række fordele af samfundsmæssig karakter samt i forhold til miljø og klima.

Biomasse, organisk affald og gylle udgør en stor uudnyttet ressource, der kan bidrage til fremtidens energiforbrug. Hidtil har langt det meste været anvendt til el- og varmeproduktion. Med energiforliget kan det blive økonomisk attraktivt at rense og opgradere biogas til naturgasnettet. Naturgas er ved at blive udtømt i Danmark. Biogas vil til dels kunne erstatte denne ressource. I fremtiden kan biogassen anvendes i biler, som man gør i flere af vores nabolande.

 

Etablering og drift af nye biogasanlæg vil have positive effekter for beskæftigelsen, og det vil i høj grad være lokale arbejdspladser.

 

Ulemperne ved et fælles biogasanlæg vil være øget, tung trafik på vejene. Der vil desuden være en visuel påvirkning, da der er tale om store anlæg. Det er derfor vigtigt, at der tages hensyn til anlæggenes arkitektur og indpasning i landskabet.

 

Biogasanlæg kan lejlighedsvis give anledning til lugt, hvorfor der anbefales en vis afstand til naboer. Nyere biogasanlæg har et effektivt luftrenseanlæg, hvorfor lugtgener er reduceret betragteligt i forhold til ældre biogasanlæg.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

 

atder vedtages forslag til kommuneplantillæg for placering af fælles biogasanlæg ved lokaliteten ved Hørning, og at forslaget offentliggøres efter reglerne herom i planloven, og

 

atder afholdes borgermøde om placeringen ved Hørning den 8. maj 2013.



Miljø- og teknikudvalget, 8. april 2013, pkt. 51: 

John Dybdahl (C) stillede ændringsforslag om at 3 områder udpeges, det vil sige placeringerne ved Hørning, Purhus og Ø. Tørslev. For ændringsforslaget stemte John Dybdahl (C), Jens Peter Hansen (V) og Lars Søgaard (V). Imod stemte Kasper Fuhr Christensen (U), Malte Larsen (A) og Jørgen Bruno Andersen (A). Dermed er der ikke flertal for ændringsforslaget.

Udvalget indstiller på den baggrund, at forvaltningens indstilling tiltrædes.

Afbud fra Lone Donbæk Jensen

Økonomiudvalget, 8. april, pkt 98:

Indstilling:
Beslutning

C stillede et ændringsforslag om at fastholde det af forvaltningen udarbejdede forslag om de tre muligheder for beliggenhed af biogasanlæg (Øster Tørslev, Purhus og Hørning).

6 stemte for (B, C, L og Erik Poulsen (U)) og 16 stemte imod. 9 undlod at stemme (V).

Ændringsforslaget forkastet.

 

Økonomiudvalgets indstilling:
Tiltrådt med 30 stemmer for og 1 imod (O).

Bilag Funktioner
Baggrundsrapport_august 2012 Download pdf-dokument
Kommuneplantillæg 1 Biogas_ Download pdf-dokument


KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
101 Frigivelse af anlægsbevilling til Træningshuset Asferg
Resume

Der ansøges om frigivelse af rådighedsbeløbet på 1 mio. kr. til medfinansiering af tilbygning til Træningshuset i Asferg.

Sagsfremstilling

I budget 2013 er der afsat et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. som kommunalt tilskud til en tilbygning til Træningshuset i Asferg.

Tilbygningen omfatter etablering af nye omklædningsrum og nyt klublokale til erstatning for den gamle omklædningsbygning, der nedrives. Omklædningsrummene skal anvendes til både Træningshuset og fodboldbanerne. Endvidere etableres aktivitetslokale, køkken og depot. Projektet er prissat til ca. 6 mio. kr., og finansieres foruden af det kommunale tilskud af tilskud fra LAG, Lokale- og anlægsfonden, indsamlede midler og egen arbejdskraft samt låntagning.

 

Byggeriet forventes færdigt ultimo 2013.

Økonomi

Der er afsat 1 mio. kr. i anlægsbudgettet 2013 til formålet.

 

Afledt drift er indregnet i driftsbudget 2013 - 16.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via kultur- og fritidsudvalget og økonomiudvalget,

 

at der gives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til Træningshuset i Asferg.



Kultur- og fritidsudvalget, 18. marts 2013, pkt. 16:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 2. april 2013, pkt. 89:

Indstilles tiltrådt.

Afbud: Hans Kortbek

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
102 Anlægsbevilling kommunale idrætsanlæg
Resume

Der søges om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til renovering af kommunale idrætsanlæg.

Sagsfremstilling

I budget 2013 er der afsat 0,5 mio. kr. til renovering og forbedring af kommunale idrætsanlæg. Dette beløb søges frigivet.

 

Forvaltningen foreslår, at bevillingen anvendes til fortsat renovering og energioptimering af de kommunale omklædningsbygninger.

Økonomi

Der er afsat 0,5 mio. i anlægsbudget 2013 til formålet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via kultur- og fritidsudvalget og økonomiudvalget,

 

at anlægsbevillingen frigives.



Kultur- og fritidsudvalget, 18. marts 2013, pkt. 17:

Indstilles tiltrådt.



Økonomiudvalget, 2. april 2013, pkt. 90:

Indstilles tiltrådt.

Afbud: Hans Kortbek

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
103 Oprettelse af stadsarkiv
Resume

Der forelægges en anbefaling om oprettelse af et stadsarkiv i Randers Kommune. Baggrunden for forslaget er udviklingen omkring digitale arkivalier.

 

Arkivet anbefales forankret organisatorisk under kultur- og fritidsudvalget med reference til en styregruppe med repræsentanter fra Børn, Skole & Kultur, Museum Østjylland og staben Politik, Kommunikation og Digital Service.

 

Der forelægges desuden forslag til vedtægter for stadsarkivet.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har siden 2009 haft øget fokus på de digitale arkiver. Der er skabt overblik over kommunens systemer og igangsat udarbejdelse af arkiveringsversioner. Arbejdet er udført i et samarbejde med Aalborg Stadsarkiv, der har særlige kompetencer inden for rådgivning om IT-arkivalier. Økonomiudvalget besluttede 27. september 2010, at kommunens bevaringspligtige digitale arkiver afleveres til Aalborg Stadsarkiv, indtil kommunen har eget stadsarkiv. Aalborg Stadsarkiv har siden ydet konsulentbistand til udarbejdelse af 19 arkiveringsversioner af bevaringspligtige systemer.

 

Statens Arkiver har ændret fortolkning af arkivloven, således at det ikke længere muligt for kommunen at aflevere IT-arkivalier til et kommunalt stadsarkiv. Fortolkningen skyldes, at der ved anmodninger om tilgængelighed er tale om myndighedsudøvelse, hvilket ikke kan delegeres. For at kunne aflevere arkivalier til et kommunalt stadsarkiv kræves, at kommunen selv har et stadsarkiv, der kan varetage myndighedsopgaven. Kommunen kan som et alternativ til oprettelse af et stadsarkiv vælge at aflevere IT-arkivalierne til Statens Arkiver.

 

Det er på denne baggrund nødvendigt, at kommunen træffer beslutning om, hvorvidt der skal oprettes et stadsarkiv i Randers Kommune, eller om arkiverne skal afleveres til Statens Arkiver.

 

Oprettelse af et stadsarkiv

Formålet med et stadsarkiv efter arkivloven er sikre kassation og bevaring, stille arkivalier til rådighed for borgere og myndigheder samt at vejlede borgere og myndigheder i benyttelse af arkivalier.

 

En række større danske kommuner driver i dag stadsarkiver, hvor de kommunale arkivalier og

arkivalier af privat art er integreret i et fælles arkiv. Det gælder blandt andet i København og Frederiksberg kommuner, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Vejle, Kolding, Skive og Silkeborg. Der er aktuelt oprettet ca. 40 stadsarkiver i Danmark. Ved at etablere stadsarkiver får kommunerne den professionelle arkivfaglige vinkel på arkivarbejdet og får samtidig skræddersyet det historiske arkiv til den enkelte kommune.

 

Der er i Randers Kommune en historisk tradition for at bevare arkivalier i kommunen som egen bevaring. Der er tillige praksis for merbevaring, hvilket understøtter kommunens historiske arkiv.

Kommunen har således et omfangsrigt papirarkiv placeret i en egnet bygning, Bøjes Pakhus, omfattende ca. 3.700 hyldemeter papirarkiver. Kommunen har ikke tradition for at aflevere arkivalier til Statens Arkiver. Dog har Statens Arkiver visse papirarkivalier fra Randers kommune for perioden 1869 – 1970.

 

Organisatorisk er kommunens arkivopgave fordelt mellem flere enheder i kommunen: Rådhusservice er ansvarlig for papirarkivalier på Bøjes Pakhus, og sekretariatet i Social og Arbejdsmarked har ansvar for sociale arkiver i et nærarkiv på Laksetorvet. Derudover opbevarer andre forvaltninger egne ældre papirsager i lokale nærarkiver. Opstart og drift af nye esdh-systemer som SBSYS og KMD EDH er forankret i IT-afdelingen. Byrådssekretariatet yder juridisk bistand til arkivlovsforståelse, og det lokalhistoriske arkiv yder bistand til tilgængelighedsspørgsmål.

 

Oprettelse af et stadsarkiv vil således kunne medvirke til en koordinering af kommunens arkivalier for at skabe sammenhæng og ensretning af forvaltningsprocedurer, samle arkivviden samt understøtte processer om nye sagsbehandlingssystemer. Ved at oprette et stadsarkiv kan kommunen videreudvikle kommunens forvaltningsmæssige arkivtilgang til også at omfatte en mere historisk tilgang. Lokalhistorisk arkiv kan på sigt indgå i arkivet, hvorved der skabes en historisk indgang til kommunens viden samt åbenhed og tilgængelighed for borgerne, forskere m.v.

 

Et stadsarkiv træffer afgørelse i tilgængelighedsansøgninger. Derudover får kommunen selv ansvaret for som arkivmyndighed at træffe afgørelse om, hvornår IT-systemer udgår af administrativt brug og dermed hvornår der skal udarbejdes arkiveringsversioner.

 

Hvis det besluttes, at kommunen opretter et stadsarkiv anbefales, at der indgås aftale med Aalborg Stadsarkiv om at digitale arkivalier opbevares i Aalborg. Randers Stadarkiv skal dog sikre tilgængelighed til arkivalierne og træffe myndighedsafgørelser vedrørende tilgængelighed.

 

Et stadsarkiv er i arkivlovens forstand en selvstændig enhed i kommunen, og der skal fastsættes en vedtægt for arkivet af byrådet. Der skal tillige udpeges en arkivansvarlig, som har det overordnede ansvar for kommunens arkiver. I udkast til vedtægter er redegjort for den organisatoriske placering af det nye stadsarkiv. Det anbefales, at arkivet i bevillingsmæssig og administrativ henseende henhører under kultur- og fritidsudvalget og Børn, Skole og Kultur.

 

I sager vedrørende varetagelse af arkivmæssige hensyn og bevaring/kassation i Randers Kommunes

forvaltningsgrene og institutioner henhører Randers Stadsarkiv under økonomiudvalget og kommunaldirektøren.

 

Det foreslås på den baggrund, at der nedsættes en tværgående styregruppe med repræsentanter fra Børn, Skole & Kultur, Museum Østjylland og staben Politik, Kommunikation og Digital Service. Styregruppen har det overordnede, administrative ledelsesansvar for Randers Stadsarkiv og sikrer den tværgående koordinering

 

Aflevering til Statens Arkiver

Kommunen kan alternativt vælge at aflevere de digitale arkivalier til Statens Arkiver. Statens Arkiver kan stille krav om, at der ikke alene afleveres digitale arkivalier, men at en del af kommunens papirarkiver følger med, hvis der er en særlig sammenhæng imellem disse. I givet fald forventes, at der kan indgås aftale med Statens Arkiver om kun at aflevere papirarkivalierne fra et bestemt tidspunkt fx fra kommunesammenlægningen i 2007 eller slet ikke at aflevere papirarkivalier. Dette vil bero på en nærmere drøftelse med Statens Arkiver.

Ved aflevering til Statens Arkiver overtager Statens Arkiver driften af arkiverne og vil have ansvaret for at stille arkivet til rådighed for borgere, forskere m.v. Kommunen kan låne egne arkivalier ved at søge i arkivet i Viborg eller Aarhus eller ved at anmode om at få arkivet sendt til kommunen. Ved større søgninger sker dette mod betaling.

 

Kommunen mister ved en aflevering af arkivalier til Statens Arkiver den nære adgang til egne arkivalier.

Der opnås herudover ikke de fordele, som er nævnt omkring samling af viden i organisationen omkring arkivdannelse, journaliseringsprincipper samt opkvalificering af arkivopgaven.

 

Omkostningerne ved aflevering af IT-arkivalier (IT- systemer) vil være højere ved aflevering til Statens Arkiver end til Aalborg Stadsarkiv. Det er oplyst af andre kommuner, at omkostningen for aflevering af et system vil være mellem 25.000 og 50.000 kr. Der henvises til afsnittet om økonomiske konsekvenser.

 

Forslag til organisering af stadsarkiv 

På baggrund af ovennævnte anbefales, at kommunen opretter et stadsarkiv. Det foreslås, at stadsarkivet etableres som en organisatorisk enhed under Museum Østjylland med museumschefen, eller en af museumschefen bemyndiget medarbejder, som arkivansvarlig. I den funktion refererer denne til styregruppen. Der tilføres i første fase ikke yderligere ressourcer, og det nuværende samarbejde om rådgivning og opbevaring af digitale arkivalier med Aalborg Stadsarkiv fortsætter.

 

På dette grundlag afklarer styregruppen, om der skal iværksættes udarbejdelse af forslag til en udbygning, hvor Randers Stadsarkiv selv opbevarer såvel fysiske som digitale arkivalier samt etablerer adgang til arkivalierne for borgerne i Randers Kommune. En sådan udbygning forudsætter, at der tages stilling til, om der skal foretages ændringer i de organisatoriske forhold vedrørende arkivering samt ansættelse af en stadsarkivar/e-arkivar. Det vil i den forbindelse blive afklaret, om samarbejdet med Aalborg Stadsarkiv skal bringes til ophør.

Økonomi

Ved valg af oprettelse af eget stadsarkiv er der følgende omkostninger: Tilgængeligheden til digitale arkivalier, der opbevares i Aalborg Stadsarkiv opnås ved tilgang til et system benævnt SIGA. Løsningen kræver ikke at kommunen investerer i servere m.v., da systemerne opbevares på Aalborg Stadsarkivs servere. Omkostningerne til fortsat rådgivning om aflevering af IT-systemer og opbevaring af digitale arkivalier i Aalborg Stadsarkiv m.v. er ca. 80.000 – 100.000 kr. pr. år som hidtil. Heri indgår drift af servermiljø, indkøb af hardware i Aalborg Stadsarkiv, samt sikring af kommunens adgang til data.

 

Omkostningerne ved aflevering af IT-arkivalier (IT-systemer) til Statens Arkiver vil være mellem 25.000 og 50.000 kr. pr. system.

 

Kommunen har i en 2 årig periode afleveret 19 systemer til Aalborg Stadsarkiv, hvilket er indeholdt i den årlige omkostning til Aalborg Stadsarkiv på ca. 100.000 kr. årligt. Denne løsning er dermed umiddelbart billigere end aflevering til Statens Arkiver. 

 

Direktionen har tidligere besluttet, at omkostningerne til Aalborg Stadsarkiv fordeles forvaltningsvist, således at den enkelte systemejers konsulentbehov og omkostninger til udarbejdelse af arkiveringsversion finansieres af de enkelte systemejere i kommunen. Denne beslutning foreslås ikke ændret.

 

Som nævnt i sagsfremstillingen, er der knyttet ressourcer til arkivopgaven flere steder i organisationen. Det anbefales, at disse ressourcer bidrager til stadsarkivopgaven, men at der ikke foretages omflytninger af disse ressourcer aktuelt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via kultur- og fritidsudvalget og økonomiudvalget,

 

at der oprettes et stadsarkiv benævnt Randers Stadsarkiv med virkning fra 1. maj 2013,

 

at vedhæftede vedtægter godkendes, og

 

at digitale arkivalier indtil videre opbevares i Aalborg Stadsarkiv.

 



Direktionen, 12. marts 2013, pkt. 67:

Indstilles tiltrådt.



Kultur- og fritidsudvalget, 18. marts 2013, pkt. 19:

Indstilles tiltrådt.

 

Kultur- og fritidsudvalget foreslår, at de økonomiske udfordringer i forbindelse med etableringen af et stadsarkiv tages op i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger vedrørende budget 2014-2017, således at finansieringen ikke skal tages inden for kultur- og fritidsudvalgets nuværende budgetramme.



Økonomiudvalget, 2. april 2013, pkt. 91:

Indstilles tiltrådt, idet der ikke på nuværende tidspunkt tages stilling til finansiering af eventuelle fremtidige merudgifter ved oprettelse af stadsarkivet.

Afbud: Hans Kortbek

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Udkast til vedtægt for Randers Stadsarkiv Download pdf-dokument


BØRN- OG SKOLEUDVALGETS SAGER
Punkt Titel
104 Etablering af undervisningstilbud til asylbørn i Randers Kommune
Resume

I forbindelse med etablering af et undervisningstilbud til asylcentrets 68 børn oprettes der 6 modtagelsesklasser fordelt på 4 kommunale folkeskoler: Vestervangsskolen, Hadsundvejens Skole, Søndermarkskolen og Nørrevangsskolen.

Sagsfremstilling

Der skal etableres et undervisningstilbud for asylcentrets 68 børn i alderen fra 6 til 17 år. I den sammenhæng etableres der ialt 6 modtagelsesklasser med 10 til 12 elever pr. klasse fordelt på følgende folkeskoler: 

  • Vestervangsskolen (0. - 6. klassetrin)

  • Hadsundvejens Skole (0. - 3. klassetrin)

  • Søndermarkskolen (7. - 9. klassetrin)

  • Nørrevangsskolen (10. klassetrin)

 

Der etableres 3 modtagelsesklasser for børn i indskolingen (0. til 3. klasse), 1 klasse på mellemtrinet (4. til 6. klasse), 1 klasse i udskolingen (7. til 9. klasse) samt 1 gruppe i 10. klasses regi. Det fremgår af det  vedhæftede notat, hvordan antallet af modtagelsesklasser fordeler sig på de fire skoler.

 

Baggrunden for udvælgelsen af ovenstående skoler er, at skolerne har de rette medarbejderkompetencer (lærere med linjefag i dansk som andet sprog) til at løfte opgaven, ligesom flere af de udvalgte skoler tidligere har haft modtagelsesklasser/erfaring med modtagelsesklasser. Skolerne er dermed klædt godt på til opgaven. Derudover har det været afgørende at udvælge bynære skoler, således at eleverne i videst muligt omfang selv kan fragte sig frem og tilbage mellem bopæl og skole.

Det er afgørende, at undervisningstilbuddet etableres hurtigst muligt, idet der er krav om, at børnene skal tilbydes undervisning senest tre måneder efter, de er ankommet til asylcentret.

Økonomi

Den årlige gennemsnitspris pr. elev er 90.959 kr. Denne pris er godkendt af og betales af Vesthimmerlands Kommune. Gennemsnitsprisen indeholder udgiften til lærer- og pædagogressourcer. Konkret tildeles der 25 lærertimer (antal ugentlige lektioner) og 10 pædagogtimer (antal ugentlige pædagogtimer) til modtagelsesklasser for elever i indskolingen. Der tildeles 28 lærertimer til modtagelsesklasser til elever på mellemtrinet og 30 lærertimer til modtagelsesklasser til elever i udskolingen. Derudover indeholder gennemsnitsprisen udgiften til undervisningsmaterialer, inventar, bygning/energi, administration samt supervision af medarbejderne i modtagelsesklasserne fra Sprogbroen på Nørrevangsskolen. Eventuelle transportudgifter indgår ikke i gennemsnitsprisen pr. elev og afholdes særskilt af Vesthimmerlands Kommune.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til børn og skoleudvalget,

 

at orienteringen om etableringen af undervisningstilbuddet til asylbørnene tages til efterretning.



Børn og skoleudvalget, 12. marts 2013, pkt. 32:

Taget til efterretning. Børn og skoleudvalget besluttede at sende sagen til orientering i byrådet.

Afbud fra Christian Boldsen og John Dybdal.



Økonomiudvalget, 2. april 2013, pkt. 92:

Taget til efterretning.

Afbud: Hans Kortbek

Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning. 1 undlod at stemme (O).

Bilag Funktioner
Notat vedr. etablering af undervisningstilbud til asylbørn Download pdf-dokument


Punkt Titel
105 Uddannelsespolitik Randers Kommune
Resume

Børn og skoleudvalget besluttede på deres møde d. 22. januar 2013 at sende udkastet til en uddannelsespolitik for Randers Kommune til høring. Uddannelsespolitikken har nu været i høring i perioden fra d. 23. januar til d. 24. februar 2013.

Sagsfremstilling

Uddannelsespolitikken har været sendt til høring hos de stående udvalg, Integrationsrådet, Handicaprådet, Sektor MED børn, Sektor MED skole, Sektor MED børn og familie, ungdomsuddannelserne, Uddannelsessamarbejdet, Randers Ungdomsskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UUR), skolebestyrelser og SkoleMED (høringssvarerne er vedhæftet sagen).

Herudover har en lang række interessenter været involveret i selve udarbejdelsen af uddannelsespolitikken.

Udover høringssvarerne fra de stående udvalg er der kommet 19 høringssvar. En stor del af høringssvarerne vedrører især ønsket om tydeligere mål og indsatser samt en beskrivelse af, hvordan der følges op på målsætningerne i uddannelsespolitikken. Herudover har høringssvarerne lagt op til, at der også i videre udstrækning bør indtænkes samarbejde og vidensdeling på tværs skolerne imellem. Endelig har høringssvaret fra Randers Ungdomsskole lagt op til et øget fokus på en visionær fremtid omkring J.O.Krags Plads med VIA, Underværket, ungemiljøet og Randers Bibliotek som centrale aktører. Høringssvarerne er taget til efterretning, og forslagene er indarbejdet i uddannelsespolitikken, der hermed fremlægges til børn og skoleudvalgets samt byrådets godkendelse. Uddannelsespolitikken er vedhæftet sagen.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via børn og skoleudvalget og økonomiudvalget,

 

atuddannelsespolitikken for Randers Kommune godkendes.



Børn og skoleudvalget, 12. marts 2013, pkt. 34:

Indstilles godkendt. Forvaltningen udarbejder til byrådsbehandlingen et notat vedr. erfaringsopsamling af uddannelsespolitikken. Afbud fra Christian Boldsen og John Dybdal.



Økonomiudvalget, 2. april 2013, pkt. 93:

Indstilles tiltrådt med 7 stemmer for.

Anders Buhl-Christensen tog forbehold.

Afbud: Hans Kortbek

Indstilling:
Beslutning

Tiltrådt.

Bilag Funktioner
Uddannelsespolitik Randers Kommune Download pdf-dokument
Høringssvar fra de stående udvalg, råd og Sektor MED ifm uddannelsespolitikken, februar 2013 Download pdf-dokument
Høringssvar ifm uddannelsespolitikken, februar 2013 Download pdf-dokument
Uddannelsespolitik - opfølgning Download pdf-dokument


SAGER REJST AF MEDLEMMERNE
Punkt Titel
106 Spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten vedr. undervisning i folkeskolerne
Sagsfremstilling

Bjarne Overmark, Beboerlisten har i mail af 31. marts 2013 fremsendt følgende spørgsmål:

 

"I henhold til Kommunestyrelseslovens § 11 bedes følgende punkt optaget på dagsordenen til byrådsmødet mandag d. 8.4.2013 jf. den pr. 1.4.2013 iværksatte lockout af folkeskolernes lærere:

 

  1. Har repræsentanter fra Randers Kommune deltaget i møder i KL-regi, hvor det er besluttet hvilke krav der skulle stilles fra arbejdsgiversiden i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2013 med Danmarks Lærerforeninger? I givet fald bedes det oplyst hvem der har repræsenteret Randers Kommune på de nævnte møder i KL og hvilket mandat – og i givet fald hvem der har meddelt mandatet – de pågældende har haft i forbindelse med møderne i KL?

  2. Kan borgmesteren bekræfte at der ikke i Randers Byråd på noget tidspunkt er besluttet, hvilke overenskomstkrav der skulle stilles til overenskomstforhandlingerne med Danmarks Lærerforening i 2013? Ligesom Randers Byråd ikke har besluttet at iværksætte lockout mod folkeskolernes lærere.

  3. Hvor mange overenskomstansatte lærere i Randers Kommune er omfattet af lockouten fordelt på de enkelte 24 folkeskoler og de 3 specialskoler?

  4. I hvilket omfang er det muligt for forældrene at få børnene undervist/passet på de respektive 24 folkeskoler og 3 specialskoler så længe lockouten verserer?

  5. Henset til at lockouten til ikrafttræden med virkning fra 1. april 2013 vil betyde aflysningen af undervisningen hidtil foretaget af overenskomstansatte lærere i de 24 folkeskoler (og de 3 specialskoler?), bedes det oplyst klasse for og skole for skole, hvor mange undervisningstimer der aflyses mandag-tirsdag-onsdag-torsdag-fredag i de uger, som lockouten måtte vare?

  6. Vil Randers Kommune garantere skolebørnene i Folkeskolen og deres forældre, at den i forbindelse med lockouten mistede undervisning vil blive erstattet time for time med tilbud om undervisning når lockouten er slut?

  7. Lærerne i Randers Kommune arbejder i indeværende skoleår efter A05 aftalen, hvor hver lærers arbejdstid opgøres i en mødeplan. For de fleste lærere vil arbejdstiden i resten af dette skoleår være disponeret. Ministeriet for Børn og Undervisning anbefaler, at elever der skal til afgangsprøve, tilbydes supplerende undervisning inden prøveafholdelsen, svarende til minimumstimetallene der gik tabt under lockout. En konsekvens af mødeplanen er, at lærerne ikke må have overtid. Hvordan vil Randers Kommune så sikre, at elever i 9. og 10. klasse tilbydes erstatningsundervisning?

  8. Hvorledes er skolebørnene i afgangsklasserne stillet i relation til optagelse på ungdomsuddannelserne, hvis de ikke kan komme til afgangsprøve  og i øvrigt måske mister op til 6-8 ugers undervisning i forbindelse med lockouten?

  9. Hvilke skridt agter borgmesteren at tage med henblik på lockoutens afslutning? Har Borgmesteren foretaget sig noget aktivt for at afværge den af KL forestående lockout i lyset af at Randers Kommune allerede har indgået en arbejdstidsaftale med Randers Lærerforening for skoleåret 2013/14, der medfører en omlægning af lærernes arbejdstid, således at de kan undervise flere lektioner hver uge.

  10. KL har nedsat en række arbejdsgrupper omkring den nye skolereform http://www.kl.dk/Arsrapport/Forberedelse-af-folkeskolereform-id120750/ Har Randers Kommune repræsentanter i disse arbejdsgrupper og i bekræftende fald ønskes oplyst hvem det er.

Det nye folkeskoleforlig indeholder forslag om markant flere undervisningslektioner og nye aktivitetstimer til eleverne. Har Borgmesteren for nuværende et overblik over, hvor meget mere der skal budgetteres med i det kommunale budget for 2014 for at kunne finansiere folkeskolereformen? 

Spørgsmålene bedes besvaret i byrådssalen og svarene bedes eftersendt skriftligt."

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Borgmesteren foreslog, at spørgsmålene sendes til behandling i børn og skole-udvalget:

Tiltrådt med 26 stemmer for og 5 stemmer imod (B, L, Kasper Fuhr Christensen (U), Erik Poulsen (U)).

 

Borgmesteren satte til afstemning om pkt. 106 skulle til debat:

5 stemte for (B, L, Kasper Fuhr Christensen (U), Erik Poulsen (U))

og 26 stemte imod.

Sagen ikke sat til debat.

Bilag Funktioner
Notat vedrørende spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedrørende lockout 1 Download pdf-dokument


Punkt Titel
107 Spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten vedr. sagsbehandlingen på jobcentret
Sagsfremstilling

Bjarne Overmark, Beboerlisten har i mail af 31. marts 2013 fremsendt følgende spørgsmål:

 

"  

  1. Hvilke generelle kommentarer giver artiklerne i Randers Amtsavis d. 30.3.2013 -  ”Nødråb: Jeg føler mig umyndiggjort” og ”Sæt dig hjem i sofaen og vent” og ”Føler sig chikaneret” – borgmesteren anledning til?

  2. Hvor mange klager årligt modtager borgmesteren over sagsbehandlingen på jobcenteret?

  3. Hvordan synes borgmesteren, at den i Randers Amtsavis offentliggjorte tilkendegivelse fra en syg medborger hænger sammen med borgmesterens tidligere udsagn om, at syge borgere skal have afklaret deres vedvarende forsørgelsesgrundlag indenfor 52 uger?

  4. Hvor mange borgere faldt i 2012 ud af sygedagpengesystemet uden at der var fundet en afklaring på de samme borgeres  vedvarende forsørgelsesgrundlag?

  5. Hvor mange borgere faldt i 1. kvartal 2013 ud af sygedagpengesystemet uden at der var fundet en afklaring på de samme borgeres  vedvarende forsørgelsesgrundlag?

  6. Hvor mange af de i spørgsmål 4 og 5 nævnte borgere var afskåret fra at få kontanthjælp, da de faldt ud af sygedagpengesystemet.

  7. Hvor mange borgere blev kvartal for kvartal tildelt henholdsvis førtidspension eller fleksjob i perioden 1.10.2011-31.3.2013?

  8. Påtænker borgmesteren at tage skridt til forbedringer i sagsbehandlingen på jobcenteret?

Spørgsmålene bedes besvaret i byrådssalen og svarene bedes eftersendt skriftligt.

 

Beboerlisten stiller følgende beslutningsforslag:

 

  1. Der iværksættes en uvildig interviewundersøgelse af, hvordan de borgere der de seneste 18 måneder er faldet ud af sygedagpengesystemet i Randers Kommune uden noget vedvarende forsørgelsesgrundlag har oplevet sagsbehandlingen i jobcenteret. Undersøgelsen skal  være færdig og behandles på et byrådsmøde inden 1. september 2013."

Indstilling

Sagen forelægges byrådet.

Indstilling:
Beslutning

Forslaget fra Beboerlisten:

4 stemte for (B, L, O) og 26 stemte imod. 1 undlod at stemme (Kasper Fuhr Christensen (U)).

Bilag Funktioner
Notat sag 107 Download pdf-dokument


Punkt Titel
108 Spørgsmål fra Jens Peter Hansen, Vestre vedrørende brug af VIA audiotorium
Sagsfremstilling

Jens Peter Hansen har i mail af 31. marts 2013 fremsendt følgende spørgsmål:

 

"På byrådsmødet 21. juni 2010 vedtog Byrådet at indgå aftale en aftale for 8 år med VIA University College om leje af auditorium i undervisningsbygninger på Jens Otto Krags Plads. Den årlige leje udgør 400.000 kr.

Ifølge aftalen vil kommunen foruden at anvende auditoriet til egne arrangementer kunne udlåne eller udleje det til fx kulturelle foreningers arrangementer.

  • I hvilket omfang har kommunen benyttet sig af auditoriet til henholdsvis egne arrangementer og stillet dette til rådighed for foreningers arrangementer?

  • Hvilke retningslinjer er der udarbejdet for benyttelsen af auditoriet herunder udlån eller udleje af dette?

Er der aftalt en betalingsmodel, der tilskynder de enkelte direktørområder til at udnytte auditoriet?"

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

 

at besvarelsen tages til efterretning.
Indstilling:
Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag Funktioner
Ingen bilag


LUKKEDE SAGER
Punkt Titel
109 Salg af jord
Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
110 Salg af erhvervsjord
Bilag Funktioner
Ingen bilag


Punkt Titel
111 Køb af fast ejendom
Bilag Funktioner
Ingen bilag