Ingen.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til nyt regulativ for brug af fodgængerarealer mv. i Randers midtby. Regulativet er en modernisering af de gældende regler fra 1995 og indeholder derudover forslag om nye takster og ny takststruktur.

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til nyt regulativ for brug af fodgængerarealer mv. i Randers bymidte. Det nye regulativ erstatter "gågaderegulativet", der er fra 1995.

Formålet med det nye regulativ har været at modernisere reglerne således, at de lever op til nutidige forhold i midtbyen. Regulativet skal sikre, at byens handlende har gode forhold at arbejde under samtidigt med, at byens brugere oplever turen gennem midtbyen positivt i forhold til fremkommelighed, æstetik mv. Der er i udarbejdelsen af forslaget taget særskilt hensyn til handicaptilgængeligheden.

Hensigten med regulativet er altså at regulere adfærden hos brugerne af gadearealet i midtbyen. Indtægterne forventes at modsvare de administrative omkostninger i Miljø og Teknik til håndhævelsen af reglerne samt omkostninger til arrangementer i Eventsekretariatets regi.

De vigtigste ændringer i forhold til det hidtidige regulativ er følgende:

• takster på opstilling af containere, stilladser mv. på offentligt vejareal
• takster på opsætning af reklamer på stilladser og byggepladshegn
• indsats for tydelig og ensartet markering af udstillingsarealer (markeringssøm)
• klarere definition af hvilket møblement, der tillades ved udeservering (indebærer bl.a. forbud mod generelt brug af terassevarmere)
• takster på udeservering hele året (og ikke kun i Randers-Ugen).

Forslaget til regulativ er vedhæftet dagsordenen.

Forslaget har været sendt i høring blandt de forretningsdrivende i området, hos handicaprådet og hos ældrerådet. Derudover har forslaget været tema på et møde med diverse interessenter i bevillingsnævnet, hvor også udkast til restaurationsplan blev drøftet.

Der er kommet høringssvar fra Ældrerådet, Handicaprådet og Randers Cityforening. Høringssvarene er vedhæftet sagen i deres fulde udstrækning. Følgende centrale tilkendegivelser kan fremhæves:

Ældrerådet

Ældrerådet foreslår, at man hæver kravet om mindst 1,2 m fra passage for kørestole til 1,5 m. Forvaltningen mener, at en passage på 1,2 m er tilstrækkelig og foreslår, at kravet ikke skærpes yderligere. En skærpelse vil betyde, at gadeudstilling umuliggøres flere steder.

Handicaprådet

Handicaprådet foreslår, at det bliver præciseret direkte, at der ved byggepladser skal være passage for kørestole og barnevogne. Dette foreslår forvaltningen imødekommet.

Randers Cityforening

Randers Cityforening mener ikke forvaltningens forslag om brug af ensartede markeringssøm til markering af udstillingsarealer er acceptabelt, da det mindsker de forretningsdrivendes fleksibilitet og muligheden for individuelle løsninger. Forvaltningen betragter princippet med markeringssøm som et centralt element i regulativet; et element, der sikrer en vis ensartethed både i udstillingsprincipper og i håndhævelsen af regulativet og foreslår derfor dette princip fastholdt.

Randers Cityforening påpeger videre, at kravene om fri passage i sivegader (gader med trafik) er for skrappe. Forvaltningen mener det fastsatte krav er nødvendige for at sikre færdslen i sivegader.

Randers Cityforening har ligeledes fremsat ønske om ændring af perioden for opsætning af julebelysning. Forvaltningen foreslår, at ønsket imødekommes.

Randers Cityforening har derudover kritiseret løsningen med nedstøbningsrør til parasoller. Ifølge Randers cityforening kræver dette for stor vedligeholdelse af udstillerne da, lågene til hullerne forsvinder. Forvaltningen foreslår, at løsningen fastholdes idet der søges fundet løsninger med faste låg, der minimerer disse problemer.

Herudover kommenterer Randers Cityforening på to forskellige passager i regulativet, der ikke er konkretiserede, idet der forventes indgået aftaler herom med foreningen efterfølgende. Forvaltningen foreslår, at der sammen med Randers Cityforening arbejdes videre med disse elementer efterfølgende som planlagt.

Afslutningsvist kommenterer Randers Cityforening priserne i det nye regulativ, som man finder for dyre for så vidt angår vareudstillingen og for billige for så vidt angår taksten på reklamer på byggepladshegn og stilladser.

I forbindelse med implementering af det nye regulativ for brug af fodgængerarealer mv. i Randers bymidte foreslår forvaltningen, at taksterne hæves, og at der indføres takster på råden over offentligt vejareal (fx stilladser) samt på ophængning af reklamer på stilladser og byggepladshegn. Forslaget til takster er bla. lavet med baggrund i et ønske om, at satserne skal afspejle de administrative omkostninger i forvaltningen vedr. drift og håndhævelse af ordningen. I mange af de byer vi normalt sammenligner os med (fx Vejle, Esbjerg, Horsens og Viborg) er der ikke afgifter på denne form for råden over offentligt vejareal. I Ålborg er der afgifter på udeservering (1.000 kr/m2 i indre by). I Århus er der differentierede takster for vareudstillinger i midtbyen (658 kr/m2-1839 kr/m2).

De nye takster forventes at give et provenu på ca. 300.000 kr om året for udeservering. Dette provenu erstatter provenuet for tidligere speciel afgift i Randers-ugen. Provenuet overføres til Randersugens sekretariat/Eventsekretariatet, således at beløbet indgår i Randersugens samlede budget.

Derudover forventes et merprovenu på ca. 150.000 kr. om året for vareudstilling og øvrige elementer, der bruges i miljø- og teknikforvaltningen til administration af ordningen.

På den baggrund sker der ikke ændringer i kommunens nettobudget.

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at det fremlagte forslag til nyt regulativ for brug af fodgængerarealer mv. i Randers bymidte vedtages med de beskrevne ændringer foranlediget af høringsprocessen, samt

at det fremlagte forslag til takster vedtages og

at der til indtægtsbudgettet gives en tillægsbevilling på merindtægt på 150.000 kr. samtidigt med, at miljø- og tekniks administrationsbudget forhøjes med 150.000 kr.

Forvaltningen udarbejder i øjeblikket forslag til en cykel- og stiplan.

Med baggrund i et afholdt interessent- og borgermøde samt to trafikundersøgelser har forvaltningen nu et første bud på, hvor borgerne ønsker nye stier. Disse forslag forelægges udvalget til orientering og kan indgå i den kommende cykel- og stiplan.

Forvaltningen er i øjeblikket i gang med at udarbejde forslag til en cykel- og stiplan, som er en del af projektet "Nordiske cykelbyer". Cykel- og stiplanarbejdet er også sat i gang af byrådet for at nå målet i "Vision 2016" om bl.a. en markant udbygning af stinettet. I februar og marts 2010 sendes planen i offentlig høring, og planen forventes at blive politisk vedtaget i maj 2010.

Forvaltningen har udarbejdet et første udkast til en cykel- og stipolitik. Med udgangspunkt i dette udkast, og de temaer kommunen arbejder med i projektet "Nordiske cykelbyer", har der været holdt interessentmøde og borgermøde med det formål at få ideer og inspiration til indholdet i den kommende cykel- og stiplan. Ligeledes har skoleelever og borgere haft mulighed for at komme med forslag til nye stier gennem to internetbaserede spørgeundersøgelser: Skolevejs- og Borger-trafikundersøgelsen.

Interessentmødet den 25. august 2009 gav mange forslag til, hvordan vi alle kommer til at cykle, gå og løbe mere både til skole, arbejde og fritidsaktiviteter. Interessentgruppen havde også flere bud på, hvor der mangler stier i kommunen. De konkrete forslag til nye stier omhandler både rekreative stier for vandrere og løbere, men også cykelstier langs veje samt cykel- og gangstier uden for vejnettet.

På borgermødet den 14. september kom der ligeledes en række forslag til, hvordan flere begynder at cykle, gå og løbe mere. På mødet var der ligesom på interessentmødet fokus på temaerne: Børn på cykel, cykling til arbejde samt vandring og cykling i fritiden. Også på borgermødet kom der flere forslag til konkrete stier i naturen og langs veje frem til skoler mv.

I skolevejsundersøgelsen blev eleverne fra 3. til 9. klassetrin bl.a. spurgt, om deres oplevede tryghed på skolevejen og hvordan den kan forbedres. I borger-trafikundersøgelsen blev der stillet spørgsmål om transportvaner og forslag til nye stier, som der var mulighed for at integne på kort via internettet. Dertil kommer, at flere borgere har skrevet direkte til forvaltningen med forslag til nye stier.

Borgernes ønsker fremgår af det sagen vedlagte notat, som samler op på de førnævnte møder og de internetbaserede trafikundersøgelser (skolevejs- og borger-trafikundersøgelsen) og øvrige forslag fra borgerne.

Notatet indeholder tre uprioriterede lister over forslag; en liste over forslag til cykelstier, en liste over forslag til fællesstier og en liste over andre forslag. Dette materiale forelægges hermed udvalget til orientering.

Forvaltningen indstiller til miljø- og teknikudvalget

at notatets indhold tages til efterretning.

Sundhed- og ældreforvaltningen ønsker at nedlægge 48 såkaldte døgnbemandede ældreboliger, afdeling 30 i Møllehuset, beliggende Flyvervej 5 i Randers. De nævnte boliger er for små, utidssvarende og vanskelige at leje ud. Randers Kommune, Sundhed- og ældreforvaltningen har efterfølgende forhandlet med Boligforeningen Møllevænget og Storgaarden om, at disse boliger nedlægges og ombygges til almene familieboliger.

Byrådet har på et møde den 25. marts 2008 besluttet, at de 48 ældreboliger, der forventes nedlagt ved udgangen af februar 2010, skal erstattes af ca. 50 almene plejeboliger beliggende på Glarbjergvej. Byrådet har samtidigt tiltrådt indstillingen om, at de kommunale udgifter til nedlæggelse af de 48 ældreboliger, der udgør 3 mio., finansieres via overførelse af 2 mio. fra sundhed- og ældreudvalgets budget til socialudvalgets budget, samt via kompenserende besparelse på 1 mio. på budgettet for Fremtidens Forsamlingshus. 

Der skal senere udarbejdes ansøgning om nedlæggelse af de 48 ældreboliger, med efterfølgende indberetning til Bygge- og boligstyrelsen m.m..  Kommunens andel  til dækning af udgifterne ved nedlæggelsen af ældreboligerne er på i alt 3 mio.  

Den nye ombyggede boligafdeling 50, rummer i alt 32 familieboliger, heraf 24 boliger med en størrelse på under 110 m2. De resterende 8 boliger er større end 110 m2, men specialindrettes til familier med handicappede familiemedlemmer. Til disse boliger er der fuld kommunal anvisningsret. Parterreetagen ombygges og indrettes til beboerfaciliteter.   

Ombygningen forventes afsluttet ultimo februar 2011.

Den samlede anskaffelsespris er beregnet til 45.690.000 kr., svarende til en pris på 11.680 kr. pr. m2. Udgifterne pr. m2 holder sig således indenfor det fastsatte maksimale rammebeløb for almene famileboliger, som på nuværende tidspunkt udgør 16.280 kr.

Ombygningen finansieres med 2 % beboerindskud svarende til 913.800 kr., 7 % kommunal grundkapitalstøtte svarende til 3.198.300 kr., samt et særligt realkreditlån på 91 % svarende til 41.577.900 kr.

Kommunen skal yde grundkapitalstøtte på 7 % af anskaffelsesprisen, svarende til 3.198.300 kr., samt stille en kommunegaranti for den del af låneoptagelsen som ligger ud over 60 % af markedsværdien.

Der optages et særligt realkreditlån på ca. 41.577.900 kr., svarende til 91 % af anskaffelsessummen. Den kommunale garantistillelse kendes først ved indhentning af  lånetilbud, men forventes at udgøre 31 % af lånebeløbet, svarende til ca.12.890.000 kr.

Udgifterne til grundkapitalstøtte afholdes af rådighedsbeløb for almene boliger. Grundkapitalstøtten har tidligere været på 14 %, men er pr. 1. juli 2009 halveret til 7 %, hvilket betyder, at kommunens udgifter ligeledes er halveret; dermed belastes rådighedskontoen for almene boliger noget mindre. 

Der er tidligere disponeret 6.6 mio. kr. til dette projekt, hvorfor rådighedsbeløbet til almene boliger nu er 3.4 mio. kr. større end forudsat. Såfremt det efterfølgende projekt på Minervavej godkendes, er rådighedsbeløbet ca. 4.0 mio. kr. i perioden frem til og med 2011.

Kommunens andel til dækning af udgifterne for nedlæggelse af de 48 ældreboliger udgør i alt 3 mio. kr.  Beløbet er bevilliget under Sundhed og Ældreområde i forbindelse med budgettet for 2009.

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at skema A godkendes med en anskaffelsespris på 45.690.000 kr.

at der bevilges 3.193.300 kr. til grundkapitalstøtte af rådighedsbeløbet til almene boliger

at der stilles kommunegaranti på 12.890.000 kr. svarende til 31 % af realkreditlån lydende på 41.577.900 kr.

at den gennemsnitlige husleje på 661 kr. pr. m2 årligt godkendes.

at der senere udarbejdes ansøgning om nedlæggelse af afd. 30 med 48 ældreboliger, herunder ansøgning om dækning af den kommunale andel  på i alt 3 mio af udgifterne til nedlæggelse.

Projektet indeholder 60 almene et rums ungdomsboliger, og organiseres i en særskilt boligafdeling 893-0, under boligforeningen Lejerbo. Den gennemsnitlige boligstørrelse er på ca. 49 m2.

Byggeriet opføres som tæt-lavt byggeri på et, 1 ha stort areal ved Handelsskolen Minerva, beliggende Minervavej 59 i Paderup. Byggeriet forventes afsluttet ultimo marts 2011.

Den samlede anskaffelsespris er beregnet til 57.059.000 kr., svarende til en pris på 19.648 kr. pr. m2. Udgifterne pr. m2 holder sig således indenfor det fastsatte maksimale rammebeløb for ungdomsboliger, som på nuværende tidspunkt udgør 19.650 kr.

Byggeriet finansieres med 2 % beboerindskud svarende til 1.141.000 kr., 7 % kommunal grundkapitalstøtte svarende til 3.994.000 kr., samt et særligt realkreditlån på 91 % svarende til 51.924.000 kr.

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at skema A godkendes med en anskaffelsespris på 57.059.000 kr.,

at der bevilliges 3.994.000 kr. til grundkapitalstøtte af rådighedsbeløbet til almene boliger

at der stilles kommunegaranti på 39.463.000 kr. svarende til 76 % af realkreditlån lydende på 51.924.000 kr.

at den gennemsnitlige husleje på 767 kr. pr. m2 årligt godkendes

Byrådet besluttede i møde den 22. juni 2009, at direktionen skulle udarbejde oplæg til ændring af principper for styring af ikke-rammebelagte områder og ved budgetforliget for 2010 blev det besluttet, at det specialiserede socialområde fra og med 2010 gøres rammebelagt.

I vedhæftede notat beskrives, hvordan ændringen kan implementeres og hvilke konsekvenser det har for økonomistyringen. Der foreslås desuden en række ændringer til det nuværende regelsæt. Notatet indeholder også oplæg til drøftelse af den fremtidige bevillingsstruktur.

Sagen drøftes i økonomiudvalget den 19/10 og sendes derefter til drøftelse i fagudvalg og hoved MED. Den 5/11 vil der være temamøde i byrådet om sagen og dernæst vil de nye økonomistyringsregler blive vedtaget i økonomiudvalg og byråd i december måned 09.  

Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget via direktionen,

at det specialiserede socialområde gøres rammebelagt fra og med år 2010,

at rammen for det specialiserede socialområde tilpasses for eventuelle bloktilskudsreguleringer ved de årlige kommuneaftaler,

at overførsel af overskud og underskud mellem årene for alle ikke-aftaleenheder kun kan ske efter ansøgning til byrådet,

at der fremover aktivt tages stilling til hvilke regnskabserfaringer på de ikke-rammebelagte områder, der skal indregnes i budgettet, 

at eventuelle merudgifter ved 2. budgetkontrol 2009 skal finansieres fuldt ud, primært indenfor udvalgets rammer og sekundært indenfor kommunens samlede budget, og

at der fortsat foretages månedlig afrapportering til direktion på det specialiserede socialområde. 

Forvaltningen arbejder med formulering af et nyt fælles fundament for fremtidens Miljø og Teknik.

Forvaltningen arbejder med formulering af et nyt fælles fundament for fremtidens Miljø og Teknik.

I 1. fase har fokus været at afdække omverdenens syn på Miljø og Teknik og i den anledning er der gennemført 10 fokusgruppeinterviews. Der er blevet interviewet repræsentanter for Byråd (miljø- og teknikudvalget samt borgmesteren), direktion, forvaltninger, aftaleenheder, erhvervsliv, interesseorganisationer og borgere.

Formål med interviewene har været at få et indtryk af såvel interne som eksterne brugeres og samarbejdsparters holdninger og synspunkter om fremtidens Miljø og Teknik. Interviewene har derfor ikke været en tilfredshedsundersøgelse.

Forvaltningen vil på mødet orientere om de centrale budskaber fra fokusgruppeinterviewene og det videre arbejde med formuleringen af det nye fælles fundament for Miljø og Teknik. 

Økonomi- og personalemæssige konsekvenser er ikke beregnet.

Forvaltningen indstiller til miljø- og teknikudvalget,

at orienteringen tages til efterretning.

Erik Bo Andersen vil hermed bede udvalget om at afsætte penge til færdiggørelse af Torupdalvej.

Færdiggørelsen af Torupdalvej er af ukendte årsager aldrig blevet medtaget i de kommunale budgetter.

Normalvis vil der i bevillingsprocessen i det politiske system blive afsat beløb til byggemodninger og færdiggørelse samtidig.

Randers Kommune har desværre ved en fejl af denne proces ikke fået færdiggørelsen med.

Af denne årsag har Torupdalvej aldrig figureret som en færdiggørelses sag i det kommunale system.

Torupdalvej er en kommunalvej og strækker sig fra Tjærbyvej til Udbyhøjvej.

2/3 dele af vejen er færdiggjort, men stykket fra Jadedalen til Udbyhøjvej (ca. 500 meter) mangler.

I år 2003 pålagde Randers Kommune de grundejere på henholdsvis Juveldalen, Perledalen og Tyrkisdalen, at de respektive veje skulle færdiggøres og overdrages til en grundejerforening.

Området har siden år 2003 været fuld udbygget.

Alle grundejere langs Torupdalvej har i forbindelse med køb af de kommunale grunde været med til at betale for en færdiggørelse via deres grundkøb.

Det er 6 år siden af området var fuld udbygget og alle sideveje er færdiggjort og overdraget til de respektive grundejerforeninger, og derfor er Randers Kommune forpligtet til at levere den ydelse, som grundejerne har betalt for, ved en færdiggørelse af den offentlige kommunale Torupdalvej.

Uddrag af lokalplan 272 Rahrseje II

Paragraf 4 og 4 VEJ- OG STIFORHOLD

Vej og sti

Torupdalvej fortsættes som hidtil

Forbindelse til Udbyhøjvej

Der udlægges areal til følgende nye veje og stier som vist på

kortbilag 2:

Stk. 1. Fordelingsvejen Torupdalvej fortsættes i en bredde af

29 m. Vejen anlægges med samme tværprofil som i 1. etape

hvilket er: 6 m kørebane, 2´4 m skillerabat, 2´3,5 m cykel- og

gangsti og 2´4 m yderrabat. Langs vejen plantes allétræer -

fortrinsvis på strækninger, hvor den kurver og overvejende i

ydersiden af kurven, som vist på kortbilag 2. Se også §7.

Stk. 2. Forbindelsesvej mellem Torupdalvej og Udbyhøjvej i

en bredde af 29 m og med samme tværprofil som Torupdalvej.

Der anlægges busholdepladser i begge sider af vejen på strækningen

mellem Turkisdalen og Torupdalvej.

Torupdalvej og forbindelsesvejen forudsættes udlagt som offentlige

veje.

Stk. 5. Langs Torupdalvej plantes allétræer. Træerne plantes,

som vist på kortbilag 2, fortrinsvis i ydersiden af vejen på

strækninger, hvor den kurver eller hvor sideveje støder til, således

at træerne medvirker til at retlede trafikanterne. Ved beplantningen

skal der tages hensyn til at opretholde en vis udsigt

fra lejlighederne i delområde IV.

Forvaltningen har udarbejdet et overslag på 1,7 mio. kr.

Erik Bo Andersen indstiller til miljø- og teknikudvalget:

Forvaltningen indstiller til miljø- og teknikudvalget,

at udvalget forholder sig til henvendelsen.