Randers Kommune skal inden udgangen af 2009 udarbejde en kommuneplan. Arbejdet tager direkte afsæt i planstrategien, der blev vedtaget i 2007.

Forvaltningen arbejdede med gennemgang af eksisterende planlægning og indhold i 2008.

Politisk proces og endelig sammenskrivning af kommuneplanen har fundet sted fra efteråret 2008 frem til nu.

I perioden 24. april – 15. maj, har de politiske grupper haft forvaltningens oplæg til høring. Der er indkommet 1 ændringsforslag fra den borgerlige gruppe, som er vedlagt.

Fakta om Kommuneplanen

Kommuneplanen udgør et centralt styringsværktøj i kommunens administration af f.eks. plan- og byggelovgivningen, og er kommunens overordnede plan, som fastlægger rammerne for kommunens udvikling i de næste 12 år.

Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. planlovens § 12.

I henhold til planlovens § 12, stk. 2 og 3 kan byrådet efter endelig vedtagelse af planen udstede forbud mod udstykning og bebyggelse i strid med rækkefølgebestemmelserne, og mod bebyggelse og ændret anvendelse i strid med rammebestemmelserne.

Offentlighedsperiode

Forslag til kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra den 17. august 2009 til den 12. oktober 2009. I den periode er der mulighed for at komme med bemærkninger og ændringsforslag. Byrådet behandlede tidsplanen for offentlighedsfasen på sit møde den 11. maj 2009.

Efter offentlighedsfasen, skal eventuelle indsigelser behandles. Kommuneplanen skal vedtages endeligt på byrådsmødet den 14. december.

Kommuneplanens dokumenter.

Kommuneplanen består af følgende dokumenter:

• Hovedstruktur: indeholder Byrådets overordnede mål og principper for kommunens udvikling.
• Retningslinierne fastlægger principperne for arealanvendelsen i kommunen. Retningslinierne udgør også et grundlag for kommunens administration af planlovens landzonebestemmelser og for kommunens administration af kompetencer indenfor anden lovgivning, bl.a. natur-, miljø-, bygge- og vejlovgivningen og husdyrloven. Retningslinierne, og de områdeudpegninger de medfører, angiver hvilke forhold, der skal tages hensyn til i administrationen, og hvilke konkrete skøn der skal foretages.
• Kommuneplanrammerne fastlægger mål, muligheder og begrænsninger for arealanvendelsen i de enkelte dele af kommunen. Her fastlægges de bestemmelser, der skal danne grundlag for lokalplaner og behandling af bygge- og udstykningssager m.m.
• Miljøvurdering. Der er foretaget miljøvurdering af kommuneplanforslaget i overensstemmelse med miljøvurderingsloven. Vurderingerne indgår som et selvstændigt dokument i kommuneplanen

Specielt retningslinjerne og rammebestemmelserne bygger i vid udstrækning på de eksisterende kommuneplaner og regionplan 2005. Udover de egentlige kommuneplandokumenter, er der derfor udarbejdet en oversigt over nye og ændrede rammebestemmelser i dette forslag til kommuneplan, for at give et enklere overblik over de nye rammebestemmelser. Denne oversigt er ikke en formel del af kommuneplanen.

Kommuneplanen vil når den vedtages endeligt erstatte de 6 eksisterende kommuneplaner for Randers Kommune inklusiv samtlige tillæg.

Kommuneplanen erstatter herudover også en meget stor del af de gældende regionplanretningslinjer. Kommuneplanforslaget lægger op til, at samtlige retningslinjer som kommuneplanen kan erstatte ophæves.

På baggrund af høringen i de politiske baglande, er der indkommet en række ændringsforslag til kommuneplanforslaget, som er vedlagt som bilag. Forvaltningen indstiller, at der tages politisk stilling til hvert enkelt ændringsforslag.

Nogle af ændringerne er, at betragte som rent faktuelle ændringer, som forvaltning har indarbejdet i forslaget. Disse fremgår af indstillingen.

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at ”Forslag til Kommuneplan 2009” vedtages i sin helhed med forbehold for den borgerlige gruppes ændringsforslag, og

at det besluttes, hvilke ændringer der skal ske i kommuneplanforslaget på baggrund af den borgerlige gruppes indlæg pkt. 1, 2, 5, 6, 7, 11, 13 og 15. jf. vedlagte bilag.

Jens Peter Hansen har bedt om at udvalget på dette møde får en orientering om de igangværende cykelprojekter Trendy Travel og Nordiske cykelbyer samt, at udvalget drøfter mulighederne for at Randers Kommune kan søge midler fra Transportministeriets pulje til mere cykeltrafik.

Nordiske cykelbyer

11 nordiske kommuner er i de kommende tre år gået sammen om, at arbejde systematisk og målrettet med at fremme brugen af cyklen som transportmiddel på de korte ture. Målet er at reducere antallet af korte bilture og dermed nedbringe CO­2-udslippet og fremme en sundere livsstil blandt borgerne. I projektet, som hedder "Nordiske Cykelbyer", deltager foruden Randers Kommune også Viborg, Silkeborg og Frederikshavn i Danmark. Fra Norge deltager Kristiansand og Sandefjord Kommune, samt fra Sverige deltager Varberg, Mölndal, Svenljunga, Mariestad og Tranemo Kommune.

I løbet af de kommende tre år skal hver enkelt kommune udarbejde en cykelpolitik, en cykelhandlingsplan og to cykelregnskaber. Cykelregnskaberne skal dokumentere projektets effekter og indsatser. Det vil blandt andet sige, at cykelregnskaberne skal vise hvor mange der cykler og tilfredsheden med Randers som cykelby.

Udover udarbejdelsen af de ovennævnte dokumenter vil der i løbet af projektet blive udviklet og gennemført en række konkrete aktiviteter og kampagner inden for tre indsatsområder. I Randers Kommune kommer der fokus på "Cykling til arbejde", "Børn på cykel" og "Bedre service for cyklister". De to førstnævnte indsatsområder handler om "blødere" adfærdsændrende tiltag, hvorimod sidstnævnte omhandler hvordan kommunerne kan indrette bymiljøet mere cyklistvenligt (fx opsætning af cykelpumper, vandposter mm.)

Netop nu er en projektgruppe af medarbejdere fra flere forvaltninger i Randers i gang med at forberede udarbejdelsen af en cykel- og stiplan. Projektgruppen har drøftet visioner, mål og aktiviteter for cykel- og stiplanen, som kommer til at indeholde både en cykelpolitik og en cykelhandlingsplan.

Cykel- og stiplanen vil komme til at indeholde mål for flere indsatsområder bl.a. udbygning af stinettet, trafiksikkerhed, drift og vedligeholdelse og kampagner for bl.a. cykling til skole og arbejde. Ligeledes vil planen komme til at indeholde forslag til nye cykelstier langs veje, stier mellem boligområder og skoler, rekreative stier mv. Cykel- og stiplanen vil blive udarbejdet ved at inddrage en følgegruppe af interessenter og ved at inddrage borgerne (herunder også skoleelever) via hjemmeside og borgermøde.

Cykel- og stiplanen, herunder både cykelpolitik og cykelhandlingsplan, forventes at kunne udarbejdes og politisk godkendes inden sommerferien 2010. Tids- og aktivitetsplanen følger en tilsvarende plan for samarbejdet omkring projekt Nordiske cykelbyer.

Samtidig deltager Randers Kommune i samarbejdsmøder med de øvrige 10 kommuner i projektet "Nordiske Cykelbyer". På møderne diskuteres bl.a. procesplaner og projektet koordineres således, at kommuner drager nytte af hinanden ved udarbejdelsen af dokumenterne: Cykelpolitik, cykelhandlingsplan og cykelregnskaber. Arbejdsgrupper med fokus på "Cykling til arbejde" og "Børn på cykel" er etableret, og grupperne er i gang med at diskutere fælles kampagner inden for emnerne.

Projektet skal løbe i 3 år og er støttet af EU, Interreg Kattegat-Skagerak-programmet.

Trendy Travel

Energitjenesten Midt- og Østjylland vil samarbejde med 5 kommuner om EU-cykelprojektet Trendy Travel. Norddjurs, Syddjurs, Århus og Herning Kommune er udover Randers Kommune med i projektet. 

Cykelprojektet handler om kampagner og adfærdspåvirkning ved hjælp af en emotionel tilgang. Der er fem nøglestrategier i cykelprojektet: Ritualer skaber struktur, glæde for øjet, børn guider forældre, øge cyklingens image og fortælle historier.

En aktivitetskalender for cyklister skal medvirke til at skabe ritualer for gode cykelvaner. For at glæde øjet skal der skabes attraktive cykelruter, frisk vand på cykelruten og designes smart cykeltøj. Børn vil guide forældre til at cykle med dem til børnehave og skole på sikre skoleveje. 60 såkaldte "gåcykler" til børnehaver og folkeskolens mindste årgange skal hjælpe med bedre balance og nem overgang til to-hjulet cykel. Cyklingens image skal øges ved at sørge for høj standard og sikkerhed på cykelruter. En kampagnebus vil til cykelarrangementer med forskelligt udstyr give en sundhedsvinkel på cykling. Historier skal fortælles for at skabe interesse, belønne gode transportvaner og lokke til skift i transportmønstre.

Udgifterne i forbindelse med deltagelse i projektet andrager maksimalt 100.000 kr. om året og afholdes over driftsbudgettet.

Trendy Travel er et rigtigt godt supplement til projektet "Nordiske Cykelbyer.

Energitjenesten har haft problemer med at få nok deltagere med i projektet, hvorfor det ikke er startet op endnu. Århus Kommune har netop givet tilsagn om deltagelse og det forventes, at projektet startes op i indeværende år.

Transportministeriets pulje til mere cykeltrafik

"Puljen til mere cykeltrafik" er en del af "En grøn transportpolitik" som er en aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance indgået den 29. januar 2009. I puljen er der afsat 1 mia. kr. frem til 2014. I 2009 er der afsat en pulje på 100 mio. kr. til statslig medfinansiering af, som det hedder "sammenhængende og innovative cykelprojekter". Staten kan medfinansiere 30 % af de samlede udgifter (i særlige tilfælde op til 50 %). Ud over denne pulje forpligter staten sig til selv af investere 25 mio. kr. om året i anlæg af cykelstier mv. samt til at gennemføre en række konkrete statslige projekter.

Fra puljen til mere cykeltrafik kan der søges tilskud til to typer projekter, nemlig "Kommunale cykelbyprojekter" og "Projekter vedr. trafiksikkerhed og innovation". "Cykelbyprojekter" defineres som helhedsløsninger, der indeholder fx sammenhængende pendlerruter, prioriteret fremkommelighed for cyklister, kvalitetsbetonet cykelparkering, kampagner mv. "Projekter vedr. trafiksikkerhed og innovation" kan fx indeholde trafiksikkerhed, sikring mod højresvingsulykker, skolevejsprojekter og lignende.

Projekter skal være politisk vedtaget for at kunne komme i betragtning, men de må ikke være finansieret fuldt ud på forhånd.

Der henvises i øvrigt til det sagen vedhæftede notat fra Transportministeriet af 1. maj 2009 vedr. udmøntning af puljen.

Ansøgningsfristen til puljen er den 16. august 2009. Der er dog mulighed for at eftersende dokumentation for politisk vedtagelse frem til den 25. september 2009. Den korte frist gør, at projektforslag ikke kan forhandles i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Kriterierne for at søge puljen er udmeldt meget sent, nemlig 1. maj 2009 (jf. det sagen vedlagte notat).

Forvaltningen er i gang med at finde konkrete projekter, der forventes at kunne komme i betragtning. Måske kan eksempelvis et projekt som den nyligt drøftede signalregulering af krydset Fladbrovej/Gl. Viborgvej komme i betragtning som skolevejsprojekt.

Forvaltningen indstiller til miljø- og teknikudvalget,

at ovennævnte orientering drøftes.

Randers Kommune modtager mange ønsker om trafiksaneringer af boligveje og forbedringer på skoleveje. Der skal tages stilling til, hvilke projekter der skal gennemføres. Miljø- og teknikforvaltningen har samlet ønsker sammen i det forgangne år og relevante ønsker fra det foregående år. Disse ønsker forelægges til prioritering. Der er i alt 6 ønsker om tiltag ved skoler og 30 ønsker om tiltag på øvrige veje.

Der er i forslaget til prioritering lagt vægt på at fartdæmpe veje med hastighed i gennemsnit på mere end 50 km/t, og hvor der mangler fortov og/eller cykelsti langs vejen.  

Som skolevejsprojekt foreslås

• Østergade ved Asferg Skole, fartdæmpning.

Dette vil beløbe sig til ca.  0,1 mio. kr. Fire af de øvrige skolevejsønsker indgår i forbindelse med næste prioritering, mens der i forbindelse med ét af ønskerne foreslås en ændring af skiltningen.

Som øvrige trafiksaneringsprojekter foreslår forvaltningen, at der fartdæmpes i

• Havndal,
• Blenstrup,
• Årslev,
• Ålum og
• Kondrup.

Fartdæmpningen i disse landsbyer tænkes udført ved byzonetavlerne. I Årslev og Ålum kan der evt. på et senere tidspunkt være behov for yderligere trafiksanering gennem byerne.Trafiksaneringsprojekterne, der foreslås gennemført i de fem nævnte byer på nuværende tidspunkt, forventes at beløbe sig til 1,2 mio. kr.

I forbindelse med to af de andre ønsker foreslås opsætning af skilte med 40 km/t zone. 10 af de øvrige ønsker foreslås at indgå ved næste prioritering. Ved 4 af ønskerne skal der foretages trafiktællinger, hvorefter ønskerne vil indgå ved næste prioritering.

I de sidste 9 tilfælde meddeles afslag. I forbindelse med en eventuel områdevis indførelse af hastighedszoner på 40 km i større boligområder kan ønskerne dog eventuelt indgå.

For en mere detaljeret gennemgang og baggrund for prioriteringerne henvises til de to notater, der er vedlagt sagen.

Efter at regeringen lempede på kommunernes muligheder for anlægsinvesteringer i 2009 besluttede byrådet den 23. marts 2009 at fremrykke rammen på 1 mio. kr. til sikre skoleveje mv. ét år, således at der er afsat 2 mio. kr. til trafiksikkerhedsprojekter på denne konto i år. Rammekontoen til sikre skoleveje mv. udviser en restsaldo på 1,3 mio. kr.

Der foreslås skolevejs- og trafiksaneringsprojekter for 1,3 mio. kr.

Fremrykningen af rammen for 2010 betyder, at der på nuværende tidspunkt ikke er afsat anlægsmidler i 2010 til formålet.

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der gives en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til de foreslåede skolevejs- og trafiksaneringsprojekter, og

at bevillingen finansieres med 1,3 mio. kr. fra rammekontoen til sikre skoleveje mv. 

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2009-2012 blev det besluttet at etablere cykelsti på Skovboulevarden fra Fladbrovej til bygrænsen i Stevnstrup i 2009 og 2010. Se det sagen vedhæftede kortbilag.

Forvaltningen foreslår, at projektet gennemføres således, at der etableres cykelsti i begge sider af vejen fra bygrænsen til skoven og at der fra skoven til Fladbrovej laves en sideudvidelse af vejen og at der samtidigt med etableres cykelbaner ligeledes i begge sider af vejen.

Som det fremgår nedenfor er valget af cykelbaner på den ene halvdel af strækningen primært begrundet i økonomiske hensyn. Når forvaltningen foreslår cykelbaner gennem skoven og cykelstier på resten af stykket til bygrænsen (og ikke omvendt), er der to årsager til det: For det første er der ingen tvivl om, at kantstenen giver cyklisten en større følelse af tryghed og det vurderes, at denne effekt er vigtigst jo tættere man kommer på byen, sidevejene og trafikken. Den anden grund er af æstetisk art og drejer sig om, at cykelstien giver et "bymæssigt præg", der virker mere naturligt på den bynære strækning end igennem skoven.

Projektet forventes at kunne gennemføres for 2 mio. kr., forudsat at det sidste stykke gennem skoven anlægges som cykelbaner - altså uden adskillelse med kantsten og niveauspring.

Overslaget er lavet på baggrund af skitseforslag og uden konkret projekt.

I investeringsoversigten for 2009-2012 er der afsat 1 mio. kr. i 2009 og 1 mio. kr. i 2010 til projektet.

Projektet har følgende afledte årlige  driftsudgifter:

• Færdselsbaner (asfalt): 35.000 kr.
• Renhold: 15.000 kr. 
• Vintertjeneste: 15.000 kr.
• i alt: 60.000 kr.

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget,

at der gives en anlægsbevilling på 2 mio. kr. finansieret af rådighedsbeløb på 1 mio. kr. i 2009 og 1 mio. kr. i 2010 til anlæg af cykelstier/cykelbaner på Skovbulevarden, og

at der fra og med 2010 indarbejdes 60.000 kr. om året i driftsbudgettet til afholdelse af afledte driftsudgifter.